De kinesiske byer kan blive et slaraffenland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De kinesiske byer kan blive et slaraffenland"

Transkript

1 Kina UGEBREVET Business Kina #12 De kinesiske byer kan blive et slaraffenland Urbaniseringen i Kina handler ikke længere kun om at bygge millioner af boliger og tusinder af fabrikshaller og kontorsiloer. Grøn energi, trafik, ældrepleje og den menneskelige trivsel er på vej ind i billedet, og det kan kan danske virksomheder og institutioner udnytte Rockwool er kommet i klemme i Kina Kinesisk forbud mod kød-import kan blive lempet Det er farligt at tjekke kinesiske partnere

2 Indhold 03 Rockwool er kommet i klemme i Kina 05 Fabrikker og boliger er ikke længere vigtigst 07 Danmark kan blive den første eksportør af forarbejdede kødvarer 08 Dansk virksomhed satser stort på kinesisk svineproduktion 09 De kinesiske korruptionssager bliver mere omfattende 12 Det er farligt at tjekke kinesiske partnere 13 Ekstra ældrepleje til millioner af kinesere er et lovende marked 14 Væksten i Kina skal være på mindst syv procent 15 Kina styrker kontakten til den muslimske verden 15 Kort nyt 18 FOKUS: Ulighed i Kina UGEBREVET BUSINESS KINA Udgives af Berlingske Media Ansv. redaktør: Lisbeth Knudsen. Erhvervsredaktør: Linda Overgaard Redaktion: Hugo Gaarden, Mads Bødstrup, Thomas Baagø-Rasmussen og Peter Tegllund (red.) En by er mere end en bolig Kinesiske skolebørn planter træer i Beijing. Foto: How Hwee Young De kinesiske myndigheder forudser, at bybefolkningen i Kina vil vokse med flere hundrede millioner mennesker i løbet af de kommende ti år. Det stiller store krav til indretningen af byerne. Læs mere side 5 2

3 3. At skumproducenterne domineres direkte eller indirekte af multinationale giganter som BASF og Dow, der har stor politisk indflydelse. Rockwool er en førende global virksomhed inden for stenuld, men i spillet på det kinesiske marked er Rockwool pludselig blevet en lille spiller, og nu vil selskabet bruge kræfter på at ændre spillereglerne på markedet. Rockwool går i en public-offensiv Rockwool har måttet udskyde åbningen af en ny fabrik i Kina, blandt andet på grund af forsinket lovgivning. Arkivfoto: Henning Bagger Rockwool er kommet i klemme i Kina Miljøpolitik. Rockwool er kommet i klemme på det marked, som Rockwool selv venter vil blive firmaets største: Kina. Miljølovgivning, manglende forståelse hos politikerne og i befolkningen samt globale konkurrenter har lavet en cocktail, der spænder ben for selskabets ekspansion. Derfor lægger Rockwool nu afgørende vægt på public policy. Af Hugo Gaarden Rockwool, producenten af isoleringsmaterialet stenuld, er kommet i et dilemma af dimensioner i Kina, som Rockwool ellers anser for at blive sit største marked. Det er her, selskabet på sigt vil foretage sine største investeringer. Men nu er ibrugtagningen af en ny fabrik udskudt. De tre hovedårsager til den beslutning er: 1. At Rockwool havde forventet, at en ny lovgivning om isolering af etageejendomme på ydersiden ville holde, så der kan isoleres i højden fra 50 til 100 meter. Men loven er skrottet, og så forsvandt 80 procent af Rockwools potentielle marked. 2. At politikere og boligejere har svært ved at forstå betydning af stenuld, der også er brandisolerende, i forhold til skum, der er livsfarligt ved brande, men som dækker 98 procent af markedet. Dilemmaet har fået Rockwool til at gennemanalysere sin situation, fordi selskabets ekspansive planer har fået et knock-out. Salget er beskedent i forhold til planerne. Konklusionen på analysen er, at Rockwool skal koncentrere sig meget mere om public affairs end om stenuldsproduktionen. Det er en fuldstændig bagvendt situation, men Rockwool erkender, at det er nødvendigt i denne fase.»vi bliver nødt til at bruge kræfter på at uddanne markedet, fra forbrugerne til politikerne. Vi satser meget på public service og har i dag en halv snes ansatte til dét. Det skal vi bruge mange kræfter på, inden vi igangsætter produktionen på fabrikken,«siger direktøren for Rockwool i Kina, Peter Schou. Han prøver at vende problematikken til noget positivt: At det kan være en fordel for virksomheden at skulle vende folkestemningen, for det skal bane vejen for et større marked. Når 98 procent af isoleringsmarkedet består af et produkt, skum, som er brandfarligt, så er det altså først og fremmest en informationsopgave, Rockwool står over for. Befolkningen og politikerne kan i dag ikke se, at skum er farligt. Men kan holdningen ændres, betyder det gigantiske muligheder for Rockwool. Det var netop det enorme marked, som var begrundelsen for, at Rockwool for et par år siden købte en australsk-ejet stenuldsfabrik i det sydlige Kina, og at bestyrelsen sidste år besluttede at bygge en ny produktionslinje, men hvis igangsættelse nu er udskudt. Brandfaren er et vigtigt argument Nogle brande de seneste måneder med mange dødsfald har vakt røre i befolkningen. Brandene skete ved renovationsarbejde i bygninger, der er isoleret med skum. Rockwool har været forsigtig med at bruge 3

4 tragedierne som argument for at bruge stenuld, men nu er man blevet klar over, at man er nødt til at slå på brandsikkerheden. Derfor vil Rockwool ikke kun lave brand-demonstrationer over for fagfolk, men også over for forbrugerne. Skumbranchen har argumenteret voldsomt imod stenuld og hævder f.eks., at stenuld, der er tungere end skum, falder ned fra højhusenes facader, og at fibrene er sundhedfarlige. For at modbevise skum-branchen vil Rockwool demonstrere brugen af stenuld i europæiske højhuse for en delegation af embedsmænd og politikere en rejse, som kineserne selv finansierer. Kun marginalt dyrere Skum er ikke et billigere isoleringsmateriale end stenuld, men det er billigere at sætte op, bl.a. fordi det er lettere og dermed enklere at fastgøre. Men ifølge Peter Schou vil yder-isolering af stenuld på en standardlejlighed på 70 kvadratmeter i et højhus kun koste kroner mere end med skum. Da en typisk lejlighed i dag koster mindst mellem en og to millioner kroner, og da huslejen i en lejlighed af den størrelse mindst er på 5000 kroner om måneden, er det et beskedent beløb for isolering og brandsikring. Desuden holder stenuld i flere år end skum, og under alle omstændigheder giver isolering af en bolig på den størrese en energibesparelse på kroner om året. Investeringen er altså tjent hjem på en sæson. Men der er hverken tradition for isolering af boliger eller for at bruge stenuld, og derfor står Rockwool over for en enorm informationsopgave. I 2011 bev der vedtaget nye regler for isolering, så alle beboelses- og kontorbygninger over 50 meter skulle isoleres med brandhæmmende materiale. Det var altså til Rockwoolds fordel. Men de regler blev skrottet i december sidste år. Indtil holdningen til stenuld bliver vendt, eller lovgivningen bliver ændret, satser Rockwool nu på den offentlige sektor såsom hospitaler, skoler og administrationsbygninger. Dér er der nemlig krav om at bruge brandsikret isolering. Rockwool satser på, at netop ved at trænge frem i den offentlige sektor, kan man skabe opmærksomhed hos alle boligejere: Hvorfor skal de ikke have samme brandsikring som den offentlige sektor? Det er ikke bare Rockwool, der blev ramt af den skrottede lov. Cirka 40 kinesiske firmaer bankede lynhurtigt en stenuldsproduktion i vejret fra 2011, og de står i dag i store vanskeligheder, fordi salget stort set er gået i stå. Nu underbyder de hinanden og dermed også Rockwool, og derfor er markedet ekstremt presset. Det var en typisk, kinesisk reaktion: Så snart nye muligheder opstår, kaster mange forretningsfolk sig ind på markedet. -De er hurtige på aftrækkeren, som Peter Schou udtrykker det. Mange udenlandske virksomheder hævder, at lovgivning ofte rammer udenlandske interesser og ikke kinesiske, men i dette tilfælde har ændringen af loven altså ramt lige så hårdt på kinesiske virksomheder, og dem, der slipper, er udenlandske kemikalie-selskaber, der laver råvaren til skumprodukterne. Politisk er det primært ministerierne og styrelserne for henholdsvis boliger og den offentlige sikkerhed, der har været i konfrontation, og foreløbig er det boligministeriet, der er gået af med sejren. Energibevidstheden vokser I striden om isolering i højderne er det mere sikkerhed end energibesparelser, der har været i centrum. Men energibevidstheden vokser dog. De fleste kinesere lever i et rimelig tempereret klima uden frost om vinteren, og de affinder sig med at sidde indendøre i overtøj i flere vintermåneder på kontoret og i hjemmet. De vægrer sig ved at varme op eller lave isolering. Selv om en isolering hurtigt kan tjenes ind, så vægrer kinserne sig ved at lægge pengene på bordet, og derfor forsøger nogle specialfirmaer at lægge ud og få betaling i kraft af energibesparelsen. Det kan netop lade sig gøre, når det er store projekter, såsom isolering af boligblokke med flere hundrede boliger. Energibesparelserne har også betydning i områder med tropiske temperaturer om sommeren, fordi det kan reducere behovet for at bruge aircondition. Rockwools direktør, Eelco van Heel, har tidligere udtalt, at det kinesiske marked kan føre til en fordobling af koncernens omsætning inden for de næste 10 år fra 12 milliarder kroner i 2011 til cirka 25 milliarder kroner. Den prognose har nu fået et tilbageslag, men til gengæld viser udviklingen i Kina, at virksomheder i energisektoren somme tider skal arbejde lige så meget med at skabe bevidsthed om energi som at producere de konkrete produkter. 4

5 Fabrikker og boliger er ikke længere vigtigst Urbanisering. Det er ikke længere byggeri af boliger og fabrikker, som er kernen i den kinesiske urbanisering. Nu lægges der primært vægt på at få storbyerne til at fungere optimalt i enhver henseende fra trafik over grøn energi til sociale forhold. Det giver muligheder i Danmark. Af Hugo Gaarden Den kinesiske urbanisering kan blive et slaraffenland for danske virksomheder og institutioner. Urbaniseringen handler nemlig ikke længere bare om at smække nogle millioner boliger og tusinder af fabrikshaller og kontorsiloer i vejret om året. Det er den totale udvikling det indre liv det i stigende grad handler om, og så kommer menneskelig trivsel,grøn energi, trafik og ældrepleje også ind i billedet. I de seneste måneder har der blandt eksperter og i de kinesiske medier været en livlig debat om urbaniseringen, og det er slående, så mange kritiske artikler, der har været om»byggeri for byggeriets skyld«. Hvor bliver menneskene og miljøet af? Hvad sker der med det omgivende samfund? Skal byerne bare vokse udad med sovebyer, der ligger døde hen som mange danske villakvarterer, eller skal der snarere skabes et multifunktionelt liv i de eksisterende byer med endnu flere mennesker? Uanset udfaldet af debatten om byernes indhold, så er der ingen slinger i valsen, når det drejer sig om væksten i antal indbyggere inden for bygrænserne. Det er i byerne, der kan skaffes jobs til landbefolkningen på cirka 600 millioner og det er i byerne, at landbefolkningen kan få en bedre levestandard end i dag. Bønder tjener kun nogle få tusinder kroner om året, og landarbejdere, der kommer til byerne som en slags fremmedarbejdere, tjener yuan om året (6.500 kroner), mens gennemsnitslønnen for byboerne er yuan (knap kroner). I dag bor 52 procent af kineserne (knap 700 millioner) i byer, og andelen ventes at vokse til 65 procent om ti år. Det er regeringen, der presser på for at få en hurtig byudvikling. Det betyder, at de 260 millioner, som arbejder i byerne, men som officielt hører hjemme i landdistrikterne, skal have ret til at bo i byerne, og desuden skal yderligere 150 millioner fra landet have ret til at bo i byerne. Det indebærer, at de kan have deres ægtefælle og børn i byerne og bruge skoler og hospitaler på samme måde, som byboerne kan. Det kan de ikke i dag. Det er en udvidelse af bybefolkningen, der svarer til Vesteuropas befolkning. Men med om bybefolkning på 65 procent vil Kina stadig ligge efter urbaniseringen på cirka 80 procent i USA og Vesteuropa. Den fysiske konsekvens af urbaniseringen kræver enorme investeringer på milliarder ( milliarder kroner) i de 10 år, men samtidig ventes urbaniseringen af forøge forbuget med omkring milliarder yuan. Alle eksperter siger, at den offentlige service til byboere er billigere end til landboere med samme standard, og det er lettere at skabe værditilvækst i byerne. Megabyer eller mange byer Den aktuelle debat handler bl.a. om, hvorvidt det er megabyer eller mange byer, der skal etableres. Ifølge en ny undersøgelse og prognose fra regeringens udviklings- og reformkommission, NDRC, er der planer om at bygge 200 nye byer over hele landet i tilknytning til eksisterende byer. Men det er en udvikling, mange er imod. De vil hellere koncentrere væksten i eksisterende byer. Nye materialer og byggemetoder gør det mulgt at lave kæmpehøjhuse både i højden og drøjden. De mest ekstreme planer går ud på at lavebygninger med beboere med en blanding af boliger, virksomheder, indkøbscentre, skoler og hospitaler altså byer inden for fire meget høje vægge. Uden det ekstreme eksempel kan de eksisterende byer skydes i vejret fra femetagers traditionelle boligkareer til højhuse på etager. Den modsatte metode ligger i at etablere nye byer. Et eksempeler Liangjiang New Area i Chongqing, der er Kinas største bykommune med 30 millioner indbyggere. Den nye by eller bydel havde sidste år 2,3 millioner indbyggere med et samlet BNP på 160 milliarder yuan. Den ventes i 2020 at have seks millioner indbyggere og et BNP på 640 milliarder yuan (600 milliarder kroner), eller en tredjdel af Danmarks BNP. Det er cirka en tredobling af indbyggertal og 5

6 bruttonationalprodukt på otte år. Det er primært folk fra landdistrikterne, der flyttes til byen. At byudvikling kan gå stærkt ses især i Shenzhen ved Hongkong. I 1979 var der indbyggere, og i dag er der 12 millioner. Shenzhen er byen, der tog fat på reformerne med Kinas første industrielle frizone. Problemet med at få landbefolkningen til byerne er, at de ikke har råd til de kommercielle lejligheder. Derfor bygges der millioner af billigboliger. I Liangjiang bygges der titusinder af billigbolger til yuan per kvadratmeter, dvs kroner for en 50 kvadratmeter lejlighed, og de kan lejes for 700 kroner om måneden. På købemarkedet koster en lejlighed yuan per kvadratmeter i Chongqing, og i byer som Beijing og Shanghai kan det være og yuan per kvadratmeter. Der er således en ekstrem forskel på byggeprisen og på salgsprisen, dvs. at der tjenes enormt på boligmarkedet, og det gælder også for bystyrerne. Derfor er der en lokal politisk interesse i at udvide byerne, for det giver også indtjening ved salg af jord. Fortalerne af megabyer lægger derimod vægt på en række andre forhold, og så kommer grøn energi, trafikforhold og sociale forhold mere ind i billedet dvs. at byerne skal fungerer bedre end de nuværende. Når bystyrerne ikke kan tjene så meget ved jordsalg, må skattesystemerne ændres, så derfor går der også politik i urbaniseringen. Byernes indre liv Men der er en tydelig tendens til, at byernes indre liv får en opprioritering, så noget af det miljø, der ligger i de traditionelle byer, kan genskabes, med boliger, værksteder og butikker blandet sammen, og hvor der er et livligt liv på gadeplan. Det liv er næsten uddød i betonsiloerne, hvoraf mange er klumpet sammen i compoundsmed syv-ti højhuse i måske 20 etager med i alt boliger. Mange er placeret kunstige søer og vandløb uden for de eksisterende byer, kombineret med villakvarterer, hvis huse er kopier af gamle engelske, spanske eller franskelandhuse. Alt er smukt, men det er boligområder, der ligger øde hen i dagtimerne og reelt også om aftenen og i weekender, da familierne typisk lever indendørs eller tager til indkøbscentre i deres fritid. Det er en boligform flere og flere i middelklassen reagerer imod, for det strider totalt med kinesernes traditionelle levevis. Folk vil have multifunktioner, herunder menneskelivet, ind i deres boligområder. Desuden er mængden af biler blevet et problem i storbyerne, så der er bestræbelser på at udvikle bedre offentlige trafiksystemer, f.eks. ved brug af mobilkommunikation. Det er alt i alt en udvikling, der har stor betydning for f.eks. detailhandelen. For hvor skal man placere sig, når byerne er konstrueret, så de ikke svarer til bebolkningens ønsker? Kineserne vil helst kun have 15 minutters kørsel til et storcenter, og de vil kunne gå til deres dagligdagsbutikker. Det er der generelt ikke taget højde for i de seneste års byudvikling. Gode muligheder for danske virksomheder Denne udvikling kan være til danske firmaers fordel. Danske firmaer i byggesektoren har stort set tabt den kinesiske urbanisering. Developere, arkitekter og ingeniører har generelt været fraværende, mens firmaer, der leverer teknologi herunder grøn til byggesektoren haft stor fremgang, og Rockwool er på vej med isoleringsmaterialer. Men netop tendensen til at skabte et bedre liv med multifunktioner i byerne åbner helt nye muligheder for en bred vifte af eksportører og rådgivere, netop fordi byerne står over for gennemgribende rekonstruktioner. At markedet står over for store forandringer ses f.eks. af, at den franske supermarkedskæde Carrefour har etableret 43 mini-laboratorier over hele landet og fire store laboratorier i storbyer, hvor man tester fødevarekvaliteten og kundernes reaktionsmønstre. Den nye middelklasse har nogle krav, som ingen har været klar over. Det er slående, at den amerikanske kæde Wal-Mart har langt hovedparten af sine 400 butikker uden for de kendte storbyer som Beijing og Shanghai, nemlig i tier-2 og tier-3 byerne. Det er byer, som mange udenlandske virksomheder overser, men det er måske dér, den store vækst findes. Endelig bliver den sociale sektor et stort område, som nævnt i tidligere artikler i ugebrevet. Men også hér går udviklingen i forskellige retninger. Der er der debat om plejehjem contra ældrepleje i de ældres eksisterende boliger. Nogle byer ønsker at lave en slags satellitbyer uden for bycentrene for ældre, mens andre modsætter sig en sådan udvikling. Urbaniseringen berører altså byernes totale liv. 6

7 Danmark kan blive den første eksportør af forarbejdede kødvarer Fødevarer. Danske embedsmænd forhandler med de kinesiske myndigheder om at få fjernet nogle af de begrænsninger, som Kina har indført på import af fødevarer. Første mål er at få fjernet forbuddet mod import af forarbejdet kød fra Danmark. Af Hugo Gaarden»Der er gjort fremskridt,«konstaterer direktøren for Fødevarestyrelsen, Esben Egede Rasmussen, efter en stribe forhandlinger med kinesiske embedsmænd i Beijing de seneste dage om fødevareproduktion og fødevaresikkerhed. Et af de vigtiste områder er at åbne op for import af forarbejdet kød fra udlandet. Det har været en sag, som Danmark har arbejdet på i meget lang tid. I dag kan der kun sælges fersk svinekød, herunder grisetæer, til Kina, mens der er forbud mod import af forarbejdede kødvarer.»vi håber, vi kan blive de første, der får lov til at eksportere forarbejdede kødvarer til Kina,«siger Esben Egede Rasmussen. Han fortæller, at der sker fremskridt, hver gang der er møder mellem de danske og kinesiske embedsmænd. Han tør dog ikke vurdere, hvornår kineserne åbner op, og han vil heller ikke vurdere, hvor stor eksporten kan blive. Men potentialet er meget stort. Forbruget af kødprodukter stiger kraftigt i Kina i takt med den stærkt stigende indtægtsfremgang for middelstanden. Svin er den vigtigste kødspise i Kina. I dag ligger eksporten af kød og kødvarer på rundt regnet 150 millioner kroner om måneden med en opadgående tendens, som det er tilfældet for næringsmidler generelt. Dermed er kødeksporten næsten lige så stort som maskineksporten, der også omfatter udstyr til vindmøllesektoren, og cirka halvt så stort som eksporten af medicinalsk udstyr. Eksporten ligger dog langt under mink, der er den suverænt største eksportvarer når eksporten via Hongkong medregnes. Den danske eksport til Kina har stået i stampe på cirka halvanden milliard kroner om måneden siden sidste sommer, når man ser bortset den stigende minkeksport og en fremgang for eksporten af fødevarer i maj og juli. Fødevaresikkerheden skal være i top Efter en række fødevareskandaler de seneste år, herunder med babymælkepulver, har fødevaresikkerheden fået topprioritet, og det gælder i særdeleshed inden for babymælkepulver. Kineserne har kastet sig over udenlandske produkter, og det har ført til et boom i eksporten af mælkepulver. En skandale omkring newzealandsk mælkepulver har understreget problemet med fødevaresikkerheden, og det har også ført til en vis skepsis hos forbrugerne over for udenlandske produkter, som ellers ofte betragtes som bedre end kinesiske. Regeringen har i år indført skærpede krav til de kinesiske producenter: De skal garantere sikkerheden efter det danske princip fra jord-til-bord. Regeringen vil ikke acceptere, at kinesiske produkter er dårligere end udenlandske. Men betyder det, at kineserne vil prioritere kinesisk produktion for at undgå import, eller bliver der krav om, at udenlandske producenter flytter produktionen til Kina? Den danske delegation fik under møder med de kinesiske myndigheder i onsdags ikke indtryk af, om kineserne vil prioritere en indenlandsk produktion til ugunst for udlændinge, men kineserne lægger benhårdt vægt på sikkerheden. Forudser en femdobling af salget Mens en del udenlandske firmaer har valgt at producere i Kina, har Arla Foods valgt en anden strategi også i forhold til en tidligere strategi. Arla har produceret mælkepulver i Kina med sin samarbejdspartner Mengniu, men har nu valgt udelukkende at eksportere til Kina, også med økologiske produkter. Det begrundes i en højere pris for udenlandske produkter. Men med kinesernes satsning på at forbedre forholdene i Kina, og med en række sager mod høje priser på udenlandske produkter, så ser Arlas strategi ikke ud til at være lige så sikker i dag som for bare få måneder siden. Arla venter en fem-dobling af salget i løbet af 2017 til godt to milliarder kroner. 7

8 Der er stadig mange små, lavteknologiske svinebrug i Kina, men den stigende efterspørgsel har også skabt grundlag for gigantiske farme med både millioner og milliarder i omsætning. Arkivfoto: Reuters/Scanpix Dansk virksomhed satser stort på kinesisk svineproduktion Totalløsning. Maskinfabrikken SKIOLD i Sæby satser kraftigt på at levere totalløsninger til kinesiske svinefarme, der har omsætninger på hundreder af millioner kroner. Af Hugo Gaarden Den kinesiske fokusering på flere fødevarer og en større fødevaresikkerhed får for alvor danske agrovirksomheder til at satse på Kina. De har ikke været first movers, f.eks. har amerikanske agrovirksomheder været hurtigere inde i svineproduktionen. Men til gengæld rykker det nu for danske producenter, og det sker netop, mens kinesiske forretningsfolk etablerer store svinefarme med omsætning på flere hundrede millioner kroner. Den traditionsrige maskinfabrik SKIOLD i Sæby etablerede sig i Qingdao i Kina i Virksomheden vil ikke blive overrasket, hvis der er en omsætning på 100 millioner kroner inden for tre eller fem år. I 2012 havde SKIOLD Group en samlet omsætning på 560 millioner kroner med ca. 500 medarbejdere. I Kina er der nu 12 medarbejdere. Virksomheden går efter at levere til de større anlæg i Kina enten som totalløsninger eller med enkeltprodukter. Fokus er på svinefarme. De nye, store svinefarme i Kina har typisk en størrelse på søer, der fokuserer på at effektivisere og øge produktiviteten af slagtesvinproduktion. Den årlige omsætning kommer på de farme let op på flere hundrede millioner kroner, som det bliver tilfældet med den første danske svinefarm i Kina, Scandinavian Farms. De største kinesiske farme har omsætninger på milliarder af kroner.»det er meget svært at forudse den kommende omsætning, men markedet er stort. Jeg bliver ikke overrasket, hvis vi får en omsætning på 100 millioner kroner om tre eller fem år,«siger direktøren for SKI- OLD i Kina, Jesper Harrestrup Bang. Kina kan dermed hurtigt komme til at udgøre en meget stor del af koncernens omsætning, og det skyldes ikke bare markedets størrelse, men den kolossale satsning, der sker for at modernisere og effektivisere landbruget og for at sikre en højere fødevaresikkerhed.»hos potentielle kunder kan vi mærke en stor interesse for europæisk fødevaresikkerhed, ikke mindst danske løsninger, fordi Danmark betragtes som et foregangsland. Der er respekt om dansk svineproduktion,«siger Jesper Harrestrup Bang. På godt jysk siger han, at han venter en fornuftig omsætning og indtjening allerede i det første produktionsår. En rolig, solid opstart SKIOLD brugte næsten to år på at undersøge markedsmulighederne, inden man etablerede sig sidste år i lejede lokaler i Qingdao i det østlige Kina. Byen blev valgt, fordi den har en god beliggenhed med lavere etableringsomkostninger i forhold til f.eks. Shanghai, men også fordi det lokale kontor for udenlandske virksomheder var særdeles behjælpelige. I startfasen går SKIOLD også roligt frem, nemlig ved at koncentrere sig om ganske gå, men store kunder. Selskabet leverer til Scandinavian Farms, der har etableret en farm ved Lianyungang syd for Qingdao. Når den er fuldt udbygget bliver der en årlig produktion på slagtesvin, svarende til en årlig omsætning på en milliard kroner. SKIOLD har gennem årene specialiseret sig i at levere totalløsninger inden for to segmenter: foder- 8

9 møller og udstyr til indretning af stalde, f.eks. foderanlæg, klimaanlæg, gylleanlæg og maskiner til foderproduktion.»det er dét, vi forsøger at sælge til kineserne, for vi mener, at det er samtlige forhold, herunder genetik, samt de lokale og klimatiske forhold, der spiller ind i rentabiliteten,«siger Jesper Harrestrup Bang. Det meste udstyr skal produceres i Kina, men noget importeres fra Danmark og desuden er det hensigten at foretage sourcing fra Kina til koncernens selskaber andre steder i verden. Kinesere er risikovillige Det specielle ved den moderne kinesiske landbrugsproduktion er, at det er forretningsfolk fra byerne og altså ikke landmænd, der etablerer og står bag driften af de store farme. Der er ikke tradition for, at landmænd driver deres egne farme i stor stil. Men det er der politisk åbnet op for i de senere år, og nu er det f.eks. forretningsfolk i fødevare- eller detailindustrien, der ønsker at få kontrol med hele produktionskæden, dvs. fra kød- og mælkeproduktionen. Det er Jesper Harrestrup Bangs erfaring, at de potentielle kunder er entrepreneur-typer. De er risikovillige, men de bruger også mange kræfter på at sætte sig ind i svineproduktion. De arbejder ofte sammen med et lokalt universitet eller landbrugsskole for at skaffe sig viden. Nogle vil se en moderne svinefarm i drift i f.eks. Danmark. Der skal være mange besøg hos en potentiel kunde, før en aftale kan underskrives. Den langvarige proces skyldes, at der er tale om et projekt, der skal danne basis for en fremtidssikret og moderne svineproduktion. Et meget vigtigt salgsargument for SKIOLD er at kunne hjælpe kunden med at lave et scenarie for, hvor kunden kan være om fem eller ti år med netop et SKIOLD-anlæg. Her spiller SKIOLDS mange års erfaring ind. Virksomheden blev etableret i 1877, men den har siden 2006 været i gang med en stærk international ekspansion med etableringer i Sverige, Polen, Rusland, Australien, Frankrig og senest Kina. SKIOLD skaffer sig primært kontakt til potentielle kunder via den årlige udstilling for landbrugs- og fødevaresektoren (en kinesisk version af Agromek). Ved den seneste udstilling i Wuhan havde SKIOLD besøgende på to dage på sin 200 kvadratmeter stand. Det skabte tiltro til afsætningen på det kinesiske marked. De kinesiske korruptionssager bliver mere omfattende Prispolitik. Det er ikke bare korruption og prisaftaler, de kinesiske myndigheder går efter. De slår nu bevidst ned på overpriserne på udenlandske produkter. Dansk advokat opfordrer firmaer til at gennemgå deres prispolitik. Af Hugo Gaarden Udenlandske og kinesiske medicinalfirmaer kan ikke føle sig trygge de kommende måneder, selv om de slap fri fra de bemærkelsesværdige sager i sommer. Myndighederne foretager undersøgelser af korruption og ulovlig prispolitik frem til slutningen af november. 60 medicinalfirmaer, herunder 27 udenlandske, er blevet bedt om at overdrage dokumenter for deres omkostninger og priser. Den seneste anklage er rettet mod Alcon, der hører under det schweiziske medicinalfirma Novartis, og som anklages for at have ydet bestikkelse for 1,2 millioner kroner til øjenlæger på over 200 hospitaler for at få solgt deres udstyr til øjenoperationer. Anklagen hører til småtingsafdelingen i sammenligning med andre korruptionssager. Det er ikke blot korruption, som myndighederne fokuserer på. Det er også de meget høje priser, som luksusprodukter sælges til, som myndighederne har et godt øje til. Der er en tydelig tendens til, at myndighederne vil have priserne ned og vil etablere en mere fri konkurrence i detailleddet, så producenterne ikke kan styre priserne så godt, som det kan lade sig gøre i dag, f.eks. i bilindustrien. Udfaldet af sagerne kan derfor påvirke erhvervsvilkårene for mange udenlandske virksomheder. Når korruptionssagerne er blevet så omfattende i medicinal- og hospitalssektoren, så skyldes det, at korruptionen er gennemgribende, at den tvinger de offentlige sundhedsudgifter i vejret, og at den skaber voksende utilfredshed i den brede befolkning, som ikke har råd til hverken privathospitaler eller udenlandske produkter, men som alligevel rammes 9

10 af korruptionsaffærerne. China Daily havde for nylig en omfattende gennemgang af korruptionen i hospitalsvæsenet.lederen af en stor medicinalproducent i Changchun, He Dong, siger, at det kun er toppen af isbbjerget, der er set. Korruptionen er så gennemgribende, at den vedrører hvert eneste led i systemet, så selv om der slås ned på medicinalselskabernes sælgere, så ændrer det efter hans opfattelse ikke ved korruptionen. Korrupte sælgere og læger og hospitalsdirektører vil dukke op overalt. Han mener, at et hovedproblem ligger i godkendelsen af medicinalprodukterne. Alt for mange offentlige myndigheder kan tage stilling til produkter og indkøb, og derfor er der ikke nogle ensarterede regler, dersikrer, at de billigste priser bliver antaget. Firmaernes gode forbindelse med ministerier, styrelser og hospitaler afgør, om de får ordrene. Mange kan let få godkendt nye produkter, som blot er gammel vin på nye flasker, bare betalingen er rigelig. Hele systemet må ændres Andre personer i medicinalsektoren opfordrer til etableringen af en uafhængig regeringsinstans, som skal godkende samtlige produkter og tage stilling til indkøb, i hvert fald indkøbsprocedurerne. Der har også været forslag om at opdele hospitalernes økonomi i lægebehandling og medicinaludgifter. I dag får lægerne en procentdel af prisen på den medicin, de udskriver, og deres honorar derfra er ofte mange gange større end deres løn. De kritiseres for konsekvent at udskrive dyr, udenlandsk medicin, uanset om den er bedre end den kinesiske eller traditionelle medicin. Sektoren er også ramt af, at prestigejagten hos mange kinesere i middelklassen betyder, at de foretrækker en behandling på et udenlandsk hospital med udenlandsk medicin for ganske banale operationer som et brækket ben. Hospitalsudgifterne presses i vejret af korruptionen og fokuseringen på at bruge dyr, udenlandsk medicin. Priserne på medicin stiger med cirka 20 procent om året, og de samlede medicinaludgifter blev sidste år på 600 milliarder yuan (560 milliarder kroner). I Vesten stiger medicinaludgifterne med 0,3 procent om året. Høje priser giver også en høj omsætning på hospitalerne, og det skaber plads i medicinalfirmaernes budgetter til at betale bestikkelse til lægerne og hospitalsdirektørerne, siger kritikere af forholdene. I 2011 var de samlede sundhedsudgifter på milliarder yuan, eller 5,15 procent af bruttonationalproduktet. Kun 20 procent af udgifterne dækkes af regeringen. Resten dækkes af firmaer, patienterne og sygeforsikringer. Mange i sektoren mener, at problemet kun kan løses på langt sigt ved, at det offentlige betaler mere til hospitalerne, og at lægerne får en væsentlig større løn, så de ikke er afhængige af salget af medicin. En direktør i en medicinalfabrik i Guangdong, Song Shan, siger til avisen, at mange firmaer efter skandalen i sommer nu hyrer PR-firmaer, der skal uddanne sælgerne, så de kan undgå at bruge en for direkte form for bestikkelse. Men smøring anses fortsat for undgåelig for at sælge medicin, f.eks. ved at invitere lægen og ægtefællen på rejser i udlandet. Til kamp mod luksuspriserne Men sommerens sager har også rettet større opmærksomhed mod de høje priser, der generelt er på udenlandske produkter. En tv-udsendelse for nylig viste, at en udenlandsk bil til 1,7 millioner kroner gav producenten en fortjeneste på kroner. Tyske bilproducenter tjener langt mere pr. bil i Kina end i Tyskland. De kinesiske forhandlere kan ikke sætte prisen ned, for den er fastsat af producenterne. I USA er systemet omvendt: Her er det detailledet, som styrer priserne. Sagerne om ulovlige priser i medicinalsektoren bygger på, at sælgere er blevet fyret af firmaer, fordi de sænker prisen. Det er altså forhold om videre-salgspriser, som myndighederne nu kigger på. Udenlandske produkter er typisk højere i Kina end på deres hjemmemarked. Det gælder også danske Ecco-sko. En ipad2 i Kina koster 488 dollar, mens den koster 399 dollar i USA, og så er den tilmed lavet i Kina. Tøj koster typisk 70 procent mere i Kina end i USA, selv om det er lavet i Kina af et udenlandsk firma. Prisen på udenlandske produkter stiger generelt mere end de kinesiske. Den magtfulde nationale udviklings- og reformkommission, NDRC, der kontrollerer priser og antimonopollovgivningen, undersøger også prisen på briller, hvor de kendte udenlandske brands er mange gange dyrere end selv gode kinesiske brands. NDRC siger direkte, at målet med undersøgelsen er at få priserne på briller reduceret. 10

11 Problemet for myndighederne er, at forbrugerne lægger vægt på en høj pris på et luksusprodukt, og efterspørgselen er konstant stigende. Rådgiverfirmaet LMC mener, at de kinesiske myndigheder med sagerne om ulovlige priser forsøger at ændre praksis i f.eks. bilbranchen, så sælgerne og detailleddet selv kan fastsætte priserne, men også det kan være en lang proces, for producenterne bestemmer i sagens natur selv salgsprisen til forhandleren. Når man ser på udtalelser fra myndighederne gennem de seneste uger, er det tydeligt, at myndighederne forsøger at svække forbrugernes tro på, at udenlandske produkter er markant bedre end kinesiske. Myndighederne over en bred kam forsøge at fjerne de overpriser, der er på udenlandske produkter. Sagerne mod de høje priser på mælkepulver til børn fik lynhurtigt de udenlandske producenter til at sænke prisen. Mange udenlandske firmaer og det europæiske handelskammer mener, at de kinesiske myndigheder bevidst går på udenlandske firmaer. Men nogle af de mest bemærkelsesværdige korruptionssager vedrører dog statslige olieselskaber, og desuden er kinesiske firmaer ramt lige så hårdt som udenlandske. To kinesiske spiritusproducenter, Kweichow Moutai og Wuliangye Yibin, er blevet idømt en samlet bøde på 417 millioner kroner, mens fem udenlandske mælkepulverfabrikanter er idømt en samlet bøde på 627 millioner kroner. Så der er en vis ligestilling. Bør gennemgå prispolitikken Ronnie Kandler, der er dansk jurist hos Kromann Reumerts i Shanghai, mener, at udenlandske firmaer må tage sagerne mod korruption og prispolitikken alvorligt.»virksomhederne bør gennemgå deres prispolitik og tjekke, at den harmonerer med Kinas lovgivning. Der er kommet øget fokus på konkurrenceforhold, monopoler, videresalgspriser og bestikkelse. Har virksomheden taget højde for disse forhold i deres kontrakter og deres priser til f.eks. forhandlere? Der kan falde meget store bøder, hvis der er tale om monopollignende forhold. Myndighederne kan endog gribe ind, hvis de skønner, at fortjenesten er for stor,«siger Ronnie Kandler. Han nævner som et eksempel, at hvis reservedele til et produkt kun kan fås hos produktets leverandør, kan firmaet straffes for at hindre konkurrence.»det er ikke blot omkostningen ved en bøde, firmaet skal have for øje, men en bøde kan ramme firmaets anseelse, og det kan have langt større følger,«forklarer den danske jurist. Korruption findes over alt i det kinesiske samfund. Senest er regeringen gået til kamp mod politikere og embedsmænd, der hvert år bruger milliarder af kroner på de såkaldte Mooncakes. Foto: Aly Song Kager ofret i kampen mod korruption Kina ligger lige nu stille på grund af familiernes efterårs-fest med de eftertragtede Mooncakes. Hver kage koster kun en femmer at lave, men en farvestrålende pakke med seks-otte stykker koster let 200 kroner de dyreste over 400 kroner. Som led i kampen mod korruption og offentligt frådseri har regeringen slået ned på hysteriet om Mooncakes,der gives til forretningsforbindelser, venner og familie. Politikere og embedsmænd må ikke længere bruge offentlige midler til Mooncakes. 40 procent af alle Mooncakes sælges til firmaer og institutioner. Det samlede salg er faldet med 20 procent i år, og hoteller, som tjener godt på at lave dem, melder om et fald i salget på 50 procent til statsejede selskaber og offentlige kontorer. Det samlede salg ventes i år at blive på 14 milliarder kroner en tier pr. kineser. Kineserne ventes at spise i alt ton eller 200 gram pr. kineser. 11

12 Det er farligt at tjekke sine kinesiske partnere Informationstjek. Det er normal praksis i Vesten at tjekke den økonomiske baggrund hos firmaer og forretningsforbindelser. I Kina kan det samme være en yderst farlig opgave, viser arrestationen af Peter Humphrey, der har været fængslet i over en måned i forbindelse med en korruptionssag i medicinalbranchen. Af Hugo Gaarden I Kina og andre nye økonomier er det vitalt at kunne tjekke forretningsforbindelserne, og i Kina er der enkeltpersoner og små analysefirmaer, som lever af at tjekke firmaers og forretningsfolk baggrund. Peter Humphrey og hans kone, Yu Yingzheng, der driver firmaet ChinaWhys, har måttet sande, at denne beskæftigelse også er særdeles risikofyldt. De har været arresteret i over en måned i forbindelse med korruptionssagen mod medicinalfirmaet Glaxo- SmithKline. Om der er en direkte sammenhæng er uvist. Peter Humphrey, der er tidligere journalist for Reuters i Kina og Østeuropa, har i en længere årrække drevet sit Shanghai-firma som et informations- og detektivbureau for især udenlandske firmaer. Han er også kendt af danske firmaer. Han slog sig op på at undersøge baggrunden for firmaer, som udenlandske firmaer ville købe eller samarbejde med. Han arbejdede også med mange tilfælde, hvor der var frygt for, at partneren begik svindel eller stjal intellektuelle rettigheder. Det var renlivet detektivarbejde, og Humphrey havde masser at lave. Mange udenlandske firmaer, som vil overtage et kinesisk firma eller indgå i et joint venture, bruger rådgivere af den art for at tjekke modparten, eftersom der stort set ikke findes oplysninger om de reelle økonomiske forhold. Der er ingen officiel historik om potentielle kinesiske partnere. En udenlandsk virksomhed har stort set ikke mulighed for at tjekke via de officielle registre, om den person, man sidder over for, er velhavende eller forgældet. Man ved ikke engang med sikkerhed, om personen er den, han eller hun udgiver sig for at være. Derfor har Peter Humphreys arbejde været og er en ganske normal praksis, og mange har ærgret sig, når de har ville spare udgiften. Det er i høj grad den slags skuffede mennesker, som blev Humphreys kunder. De store advokatfirmaer og revisionsfirmaer laver i prin cippet også dette tjek, hvis deres kunder ønsker det, men tjekket indebærer næsten uden undtagelse, at man få smuds på fingrene, og derfor udlicitetes jobbet til små specialbureauer som Humphreys. Behovet for oplysninger vokser At erhvervslivet i Kina kan være en snusket affære illustreres også af den kinesiske presses arbejde med erhvervsjournalistik. Ofte forlanger journalister at få betaling for at skrive en artikel, fortæller erhvervsfolk, og det gælder både over for kinesiske og udenlandske virksomheder. Nogle specialiserer sig i at skrive en stærkt negativ historie, som de kræver og får penge for at undlade at bringe. Indsamling af informationer om personers økonomiske forhold, f.eks. fra offentlige registre, og videresalg af dem har øjensynlig været en stor aktivitet for Humphrey. Han blev for nogen tid siden ført frem i kinesisk fjernsyn, hvor han indrømmede at have begået en forbrydelse, og han undskyldte over for regeringen med bøjet hovede. I TV-reportagen sagde en politiofficer fra Shanghai, at Humphrey og hans kone indsamlede oplysninger om personers folkeregister, i Kina kaldet hukou, om deres ejendele og deres udlandsrejser. Oplysningerne blev solgt videre i rapporter, og parret tjente knap en million dollar ved denne aktivitet om året. Sidste år strammede regeringen mulighederne for at søge personoplysninger. Det ramte et selskab under oplysningsbureauet Dun & Bradstreet sidste år. New York Times skriver, at Humphrey udmærket var klar over, at vilkårene var blevet strammet. Han arbejdede sammen med en organisation, der beskæftiger sig med optrævling af svindel, og han skrev på organisationens hjemmeside, at firmaerne i branchen må arbejde mere kreativt end hidtil. På den ene side vokser behovet for firmaer som Humphreys, men på den anden side bliver jobbet også mere risikabelt. Det er især et dilemma for udenlandske firmaer. 12

13 Ekstra ældrepleje til millioner af kinesere er et lovende eksportmarked Viden. Den kinesiske regering har vedtaget en plan, der vil føre til en fordobling af antallet af ældre, der skal have en vis form for kommunal ældrepleje i Det er en stor mulighed for den danske ældreplejesektor men også en enorm udfordring. Af Hugo Gaarden En dansk delegation om ældrepleje har dårligt nok forladt Kina, før den kinesiske regering har vedtaget en ny plan for ældrepleje som vil føre til en fordobling af det antal ældre, der skal have en vis form for kommunal ældrepleje. Det er er snesevis af millioner, som derved skal have en pleje, de ikke får i dag, og det skal altså ske om bare inden for bare tre år. Det rummer flere muligheder end nogen sinde for danske institutioner, der leverer uddannelse til ældreplejen, men de skal til gengæld løbe ekstremt hurtigt, hvis de vil have en chance i den kinesiske ældresektor. Regeringens mål er, at samtlige ældre i byerne og halvdelen af de ældre på landet skal kunne få gavn af en kommunal ældrepleje af et eller andet omfang. I dag er det kun 41 procent af byboerne og 16 procent af beboerne i landdistrikterne, som kan drage nytte af en offentlig ældrepleje. Regeringens bestræbelser går målrettet efter at pleje de ældre i deres hjem, dvs. så de kan få leveret mad og hjælp, og desuden skal de kunne bruge dagplejehjem. Men bestræbelserne går også ud på, at yde en personlig assistance og ikke bare levere en pakke med mad. Det giver nogle oplagte muligheder for de danske leverandører af uddannelser, såsom VIA University College, for de kinesiske myndigheder erkender, at hovedparten af plejepersonalet ikke er et tilstrækkeligt uddannet til at opgradere hjælpen til de ældre. Det er især et problem,når ældreindsatsen skal fordobles på kun tre år. En topperson i ministeriet for Civil Affairs, Wang Suying, siger i et interview med China Daily, at familien fortsat bør være hjørnestenen i hjælpen til de ældre.»i udformningen af vores politik vil vi prioritere en forbedring af det støttesystem, der tilbyder pleje til de ældre,«siger hun. Dermed menes, at bestræbelserne går ud på en forbedring af de eksisterende muligheder, hvor de ældre bliver i deres hjem og tæt ved deres familier, men hvor der både kan ske en aflastning af de ældre og af deres voksne børn, som typisk tager sig af de ældre. Vicedirektøren i Kinas nationale komité for de ældre, Zhu Yong, siger, at det er vigtigt, at støtten også tager sigte på de ældres følelsesmæssige behov og f.eks. fysiologisk træning. Der er altså ikke sat milliarder af til byggeri af plejehjem. Mindre end to procent af Kinas 194 millioner ældre, cirka 4 millioner, bor på plejehjem. 36 millioner får en daglig pleje. Mange af de plejehjem, der bygges i denne tid, er målrettet velhavere, dvs. ældre, hvis velhavende børn kan betale en million eller mere for en ældrebolig. Økonomien er en belastning Satsningen på at forbedre forholdene i de ældres hjem hænger også sammen med de økonomiske forhold. Hvis en ældre skal have hjælp af en professionel hele dagen er det en udgift på yuan (2.300 kroner) om måneden. Det svarer til månedslønnen for en person i den lave ende af middelklassen. Det er kun et lille mindretal, der kan klare den udgift. Derfor går bestræbelserne ud på at tage ved lære af udlandets erfaringer, f.eks. ved at bruge veluddannet personale, der besøger de ældre. Der er overvejelser om at yde offentlig støtte til de familier, der tager sig af de ældre. Desuden er der forslag om at lade de ældre opholde sig på ældrehjem et par dage om måneden svarende til de tyske kurophold. Desuden har regeringen i Beijing besluttet at lave et pilotprojekt, som går ud på nedsparing for de ældre, der har egen bolig, dvs. så de i samarbejde med deres bank kan udhule deres opsparing i boligen. Det rummer en række problemer, fordi boligfinansieringen er helt anderledes end i f.eks. Danmark, hvor den form for nedsparing kan ske systematisk, og desuden er de fleste kinesere imod at bruge af den formue, som skal gå i arv. Citic Bank tilbyder nedspar- 13

14 ing, men kunderne er ikke interesseret. Pilotprojektet skaldog forsøge at finde løsninger, der er velegnede for de personer, der vil bruge nedsparingen, simpelt hen for at få den enorme private opsparing i arbejde. Derfor kan en slags pakkeløsninger, der omfatter finansieringsordninger, uddannelse og fysisk hjælp til de ældre være afgørende for at finde en ny form for ældrepleje. Med den stramme tidsplan til 2015 giver det en særdeles ambitiøs målsætning for de danske institutioner og firmaer, der vil ind på markedet. Normalt varer en dansk planlægning af et nyt initiativ både måneder og år, men med det tempo bliver det svært at komme med toget for de gamle i Kina. Væksten i Kina skal være på mindst syv procent Konjunktur. Kina har officielt fastlagt en minimumsvækst på syv procent. De udenlandske investeringer er stagneret, men investeringerne i serviceindustrien stiger. Af Hugo Gaarden Væksten skal minimum være på syv procent om året i en lang periode. Det har den kinesiske regering besluttet, og det er første gang, at det er meldt så bastant ud. Det skyldes, at regeringen har besluttet at fordoble økonomien og befolkningens indkomst i perioden , og det kræver altså en vækst på mindst syv procent om året. I år ventes en vækst på lidt over 7,5 procent. Tidligere har kinesiske økonomer sagt, at der skal være en vækst på otte procent for at give arbejde til alle, men selv med en vækst på de syv procent om året ventes arbejdsløsheden at kunne holdes på omkring fem procent. I en længere perioden har ledigheden i byerne ligget på 4,1 procent. De seneste par måneder har set tegn på en stabilisering af den økonomiske udvikling med en svag opadgående tendens. En af de faktorer, der understre- ger det, er en stigning i forbruget af el på 13,4 procent i august i forhold til august sidste år. Også industriproduktionen er kommet lidt i vejret, på 10,4 procent i august. I august var der en afmatning i de udenlandske investeringer i Kina. De steg med kun 0,6 procent mod stigningsrater på over 20 procent i de to foregående måneder. For årets første otte måneder steg investeringerne med 6,4 procent til 80 milliarder dollar (450 milliarder kroner). I samme periode godkendte de kinesiske myndigheder knap nye udenlandske virksomheder et fald på otte procent i forhold til året før. I takt med, at Kina forsøger at skifte over fra eksporten til indenrigs- og service-erhvervene, er de udenlandske investeringer i serviceindustrien steget med 13,5 procent, mens industriinvesteringerne er faldet med godt 3 procent. De samlede investeringer i servicesektoren udgør nu 50 procent af de udenlandske investeringer, mens industriinvesteringerne udgør 41 procent. I de otte måneder er de amerikanske investeringer i Kina steget med 18 procent og de europæiske med godt fire procent. De kinesiske investeringer i udlandet er steget med 18,5 procent. Boligpriserne i storbyerne stiger fortsat med mellem en og to procent om måneden. De seneste år er boligpriserne steget med omkring 20 procent om året i de største kystbyer. I mindre byer er priserne steget med mellem seks og ti procent. Væksten i Kina er stadig langt højere end i Vesten. Huspriserne er steget med 20 procent om året i de store byer på østkysten de senere år, og nye bygninger skyder op over alt. Her er det en reklame for nye butikker i Sanlitun-shoppingcentret i Beijing. Foto: Diego Azubel 14

15 Kina styrker kontakten til muslimske lande Kursændring. Præsident Xi Jinping har styrket kontakten intenst med Centralasien og Golflandene den seneste tid og taler om en genetablering af Silkeruten med tre milliarder mennesker. Af Hugo Gaarden Forbindelsen mellem Kina, den arabiske verden og de centralasiatiske lande bliver optrappet i den kommende tid. I de seneste uger har den kinesiske præsident, Xi Jinping, besøgt de fem centralasiatiske lande, der tidligere hørt til Sovjetunionen. Desuden har han haft besøg af kong Hamad bin Isa Alkhalifa fra Bahrain, og Jordans kong Abdullah Al-Hussein har under et besøg i Beijing i denne uge opfordret Kina til at spille en mere aktiv rolle i Mellemøsten. Møderne i Centralasien handlede især om import af olie og naturgas til Kina, men Xi anslog nogle langt mere vidtrækkende perspektiver under besøget i Centralasien. Han foreslog en genopretning af den gamle Silkerute og betegnede den som kernen i en økonomisk korridor med hele tre milliarder mennesker fra Kina til de baltiske lande. Der er verdens største, mest folkerige og økonomisk stærkeste sammenhængende region. At der er en fysisk sammenhæng illustreres af den nye jernbaneforbindelse mellem det midterste Kina og Vesteuropa. Der har ikke været noget forslag fra kinesisk side om at lave et fællesmarked i dette område, men med udspillet lægger Kina op til en større fokusering på denne del af verden på en kinesisk vestpolitik ved at styrke samhandelen og investeringerne. Xi underskrev 22 aftaler med Kasakstan til en samlet værdi på 170 milliarder kroner, men han underskrev også en aftale med Kirgistan på 17 milliarder kroner om infrastrukturprojekter og lån, blandt andet til brug for en gasledning. Rusland og USA samt Kina har i de seneste årtier konkurreret om at vinde indflydelse i den råstofrige region, men med den kinesiske præsidents udspil om en økonomisk korridor har Kina styrket sin rolle markant, og Kina har samtidig vist, at samarbejdet og de kinesiske investeringer bør handle om mere end bare at skaffe sig råvarer. I denne uge havde Xi besøg af Bahrains konge, og Xi opfordrede til forhandlinger om at etablere en frihandelsaftale mellem de to lande. Kinas største interesse i Golflandene, Iran og Saudi-Arabien er olie, og for disse lande bliver Kina vigtigere i takt med, at USA vil reducere sin olieimport. 46 procent af Kinas olieimport kom i første halvår fra denne region. Landenes afhængighed af Kina kan dermed også få sikkerhedspolitisk betydning. Jordans forslag går direkte ud på, at Kina bør spille en større politisk rolle, og Kina fremlagde tidligere på året for første gang en fem-punkts plan for løsningen af den israelsk-palæstinensiske konflikt. Kina har aldrig været så aktiv i Mellemøsten som netop nu. Hele den arabiske verden har fået øget værdi for Kina. Samhandelen med den arabiske verdens 422 millioner indbyggere var sidste år på milliarder kroner, en stigning på 13,5 procent fra For tredje år i træk har den lille autonome provins Ningxia Hui i Midtkina med en stor muslimsk befolkning holdt sit kinesisk-arabiske handelsforum med deltagere fra 70 lande. Mindre og mellemstore kinesiske virksomheder spiller en meget stor rolle i samhandelen med de arabiske lande. Kort nyt Fra øko-byer til øko-civilisation De økologiske byer skal ikke bare bygges grønt.»ecocities skal skabe grundlaget for en eco-civilisation,«siger Yang Shihao, næstformand i Binhai New Area, der er en udviklingszone ved Tianjin øst for Beijing. Her er det fjerde internationale forum for øko-byer netop blevet afholdt. Baggrunden er etableringen af Tianjin Eco-City, som Kina og Singapore står bag. Det er altså livsformen i en øko-by, som arrangørerne vil slå et slag for. På forum er blev der vist modeller af økobyer, dvs. bydele, fra Washington, Quebec, Dalian, Xiamen og Karamay. Danske Rockwool har også vist eksempler på, hvordan energibesparelser via isolering kan forandre byerne. En repræsentant fra Pudong New Area i Shanghai sagde på det afholdte forum, at Pudong ønsker at un- 15

16 dersøge muligheden for at lave super-store øko-byer, fordi megabyer er blevet en realitet. Byrenovering er big business Nedrivning af gamle huse og bydele og opførelsen af skyskrabere er mere omfattende i Kina end i noget andet land. I de sidste fire år er 12,6 millioner forfaldne boliger blevet revet ned. Men det er også big business. En årlig renovering af mellem to og tre millioner boliger (nedrivning og byggeri af nyt), medfører en investering på mellem 200 og 300 milliarder yuan, og det bidrager i sig selv til en stigning i den økonomiske vækst på tre procent, vurderer China International Capital Corp. China Delevopment Bank er en aktiv aktør og har i år underskrevet en aftale med Chengdu om et lån på 100 milliarder yuan over de kommende fem år til revonering, til etablering af et nyt transitsystem og til en integration mellem land og by i Chengdu. af de kinesiske megabyer frem til 2015 og i lidt mindre millionbyer. Samtidig skal mindst 30 procent af de grønne biler komme fra ikke-lokale producenter for at undgå, at storbyerne kun vil hjælpe deres lokale bilfabrikker. 30 procent af nye offentligt biler skal også være energibesparende. Den hidtidige målsætning var en produktion på grønne biler i Finansielle liberaliseringer på vej Der sker hele tiden små skridt i retning af liberaliseringer på finansmarkedet i Kina. Regeringen åbner nu op for, at private selskaber kan etablere banker. Det er selskaberne Alibaba, Tencent og Suning interesseret i. De lokale regeringer får også mulighed for at udstede obligationer. Aktiehandlere har netop fået bedre mulighed for short selling af aktier (at låne dem i forventning om at købe til faldende kurser). Antallet af børsmæglere, der har fået tilladelse til short selling, er blevet tredoblet, og der kan nu ske short selling i de fleste aktier i Shanghai. Myndighederne overvejer også at lave en slags indskydergaranti som led i bestræbelserne på at slippe renterne fri. Det har bankerne været imod, fordi de skal lægge penge til side til dækning af ordningen. Huawei fordobler R&D i Europa Fortsat støtte til grønne biler Foto: Mark Ralston Der kan fortsat ydes støtte til at købe grønne biler i Kina, men støttekriterierne er ændret, så nu fokuseres støtten på elbiler og biler med brændselsceller, og støtten koncentreres om de største byer. Der har været indikationer af, at støtten til køb af el-biler vil falde bort, og at støtten skal gå til forskning og udvikling, men nu vender regeringen tilbage til køberstøtten. Der kan ydes en støtte på yuan til f.eks. elbiler og yuan til hybridbiler. Men udviklingen bliver ikke nær så ambitiøs som tidligere. Støtten skal gøre det muligt at sælge grønne biler i hver Telecom-koncernen Huawei har fordoblet sine investeringer i forskning og udvikling i Europa siden Selskabet forventer, at der også vil ske en fordobling inden for de kommende fem år. Af medarbejdere i Europa er de 800 forskere, bl.a. i Sverige, Finland og Tyskland. Huawei har udpeget Europa som sin vigtigste strategiske markedsplads. På globalt plan satser Huawei meget på forskning. I 2012 gik 13 procent af indtægterne til R&D. Prada vil åbne butikker Selv om Pradas salg er blevet en smule svækket i Kina og i resten af Asien, så vil den italienske modekoncern alligevel åbne butikker i Kina i år. Topchefen, Patrizio Bertelli, siger, at der ikke er sket ændringer i selskabets investeringsplaner i Kina. Resultatet af slaget i første halvår betegner han som tilfredsstillende, selv om overskuddet blev lidt mindre, end analytikerne havde forventet, nemlig 302 millioner euro mod 321 millioner euro for hele koncernen. 16

17 De kinesiske kvinder bliver mere og mere velhavende og bruger store summer på vestlig mode. Seks af verdens ti rigeste kvinder er kinesere, mens ingen kinesiske mænd har kunnet blande sig i top ti. Arkivfoto: Francois Guillot De kinesiske kvinder bliver rigere Kinesiske selvstændige forretningskvinder får langt bedre resultater end kvinder i resten af verden. Over halvdelen af verdens rigeste kvindelige iværksættere er kinesere, og de bider de rigeste mænd i haserne. Den rigeste kinesiske kvinde er Yang Huiyan, der har en formue på 51 milliarder yuan (47 milliarder kroner). Hun har sin formue i ejendomssektoren, og hun har arvet en betydelig del af den, viser den årlige Hurun-rapport. 25 procent af de rigeste er fra ejendomssektoren, mens 18 procent er fra finans- og investeringssektoren. 17 kinesiske kvinder har en formue på mindst ti milliarder yuan. 67 procent af de 50 rigeste kvinder er begyndt på bar bund som selvstændige. En af de mest bemærkelsesværdige er den selverklærede papdronning Zhang Yin fra Nine Dragons Paper, der har en formue på 27 milliarder yuan. Hun har skabt formuen ved at sende brugt pap fra USA til oparbejdning og videresalg i Kina. Skærpet konkurrence Et godt råd fra Danish-Chinese Business Forum: Konkurrencen på det kinesiske marked skærpes hele tiden. Kendskab til konkurrenter og udviklingen er blevet endnu vigtigere. Forvent, at du skal konkurrere mod både udenlandske og kinesiske virksomheder. Hvis du lærer at konkurrere mod kineserne i Kina, vil du også være bedre rustet til at konkurrere mod dem både i Danmark og på det globale marked. 17

18 FOKUS: Ulighed i Kina UGEBREVET Kina kæmper fortsat med stor ulighed % 70 En kinesisk regøringskone vasker gulv foran en Lamborghini Gallardo. Arkivfoto EPA/Scanpix Andel af befolkningen der lever i fattigdom Fattigdom. Selv om statistikken fortæller, at hundredvis af millioner kinesere har bevæget sig op over fattigdomsgrænsen, er der stadig over 200 millioner, der lever under den. Den kinesiske regering har offentliggjort tal, der viser, at uligheden i landet er faldet, men kritikere sår tvivl om tallenes pålidelighed. Regeringen har fremlagt en plan, der skal mindske kløften mellem rige og fattige. Af Mads Bødstrup Ifølge Verdensbanken levede 835 mio. kinesere for under 1,25 USD om dagen i 1981, mens der i 2009 kun var 170 mio. svarende til 11,8 % af befolkningen. Tallene er i sig selv imponerende, og FN, der har et Kilde: World Data Bank erklæret mål om at halvere antallet af mennesker der lever i fattigdom inden 2015, erkender da også, at det mål ville have været uopnåeligt uden Kinas store fattigdomsreduktion. På trods af at Kina har mindsket antallet af mennesker under fattigdomsgrænsen, tjener de rigeste fortsat markant mere end de fattigste. Ifølge beregninger fra Euromonitor International, havde de fattigste 10 % en gennemsnitlig årlig 18

19 FOKUS: Ulighed i Kina UGEBREVET GINI-koefficienten Gns. årlig disponibel indkomst i 2012 GINI-koefficienten er det mest almindelige mål for graden af ulighed i et givent land. I en helt lige fordeling hvor alle indkomst modtagere har den samme indkomst vil GINI-koefficienten være 0. Jo mere ulige indkomsterne er fordelt, jo tættere vil tallet komme på 1, som er den øvre grænse disponibel husstandsindkomst på1.254 USD, mens de rigeste havde USD, eller hvad der svarer til 35 gange mere. Omdiskuteret GINI-koefficient Da Kina nationale statistikbureau, NBS, i januar offentliggjorde landets GINI-koefficient fra 2002 til 2012, blev mange overrasket. Både over tallet, men også over selve udgivelsen. GINI-koefficienten, der har ikke været offentliggjort siden 2001, blev af NBS estimeret til 0,474 i 2012, hvilket var det næstlaveste tal i de seneste 10 år, og det placerer Kina på den lidet flatterende førsteplads for de mest ulige lande i Asien og blandt de mest ulige i verden. I følge regeringen skyldes de manglende data for de foregående ti år»en mangel på ensartede standarder i landdistrikter og byområder«. Med en GINI-koefficient på 0,474 var den lavere end tallet fra 2003 på 0,479, og indikerer dermed, at landets indkomster er blevet en anelse mere ligeligt fordelt, og at kløften mellem de rige og fattige er mindre end i Men blandt mange sås der tvivl om hvorvidt de officielle tal er korrekte. Analytikere ved Southwestern University of Finance and Economics in Chengdu, estimerede i 2010 Kinas GINI-koefficient til alarmerende 0,61, mens det officielle tal lød på 0,481. Ifølge regeringen vælger de at offentliggøre tallene for at skabe et øget fokus på problemet, der længe har været undermineret i den offentlige debat. På trods af de velmenende mål udtrykker mange deres skepsis ved tallene på de sociale medier, fordi de mener, at uligheden er forværret de seneste år baseret på både personlige erfaringer og observationer. Offentliggørelsens timing, kombineret med en tvivlsom konklusion, der viste en mindskelse af US$ Rigeste 10 % Fattigste 10 % Udvalgte landes GINI-koefficient Kilde: OECD og NBS Sydafrika Brasilien Nigeria Kina USA Storbritanien Indien Japan Spanien Egypten Sverige Danmark Kilde: Euromonitor International 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 19

20 FOKUS: Ulighed i Kina UGEBREVET uligheden, udløste i ugerne efter en bølge af skepsis og foragt på diverse blogs og debatfora. Eksempelvis skrev Xu Xiaonian, professor i økonomi og finansiering på Kinas Europe International Business School på Sina Weibo (en Twitter-lignende platform i Kina):»En journalist ringede til mig, og bad mig om at kommentere på dagens makroøkonomiske tal. Ville det ikke være sygt i hovedet, at kommentere på sådanne falske tal?«udover selve beregningerne, har også fortolkningen af GINI-koefficienten skabt furore i den offentlige debat, og mange påpeger, at tallet undlader at fortælle hele sandheden. I et land som Kina, der kæmper med store korruptionsproblemer, er der ikke nødvendigvis en klar sammenhæng mellem løn og formue. Den løn som en korrupt embedsmand får på papiret, korrelerer næppe med hans personlige formue, som formentlig vil være væsentlig større, på grund af frynsegoder, vennetjenester og lyssky betalinger Euromonitor International forudser, at uligheden i Kina vil fortsætte med at stige, og estimerer at GINIkoefficienten vil være 0,521 i Regeringen har en plan Den kinesiske regering afslørede i starten af året en gennemgribende plan med 35 punkter, der skal mindske hullet mellem den hurtigt voksende overklasse og de fattige. Det lange dokument, som regeringen har offentliggjort på deres hjemmeside, indeholder en bred vifte af løfter om at bekæmpe den voksende ulighed og korruption. Men planen, der er blevet forsinket med flere måneder, indeholder en del uforpligtende anbefalinger, og der er kun ganske få specifikke deadlines. Flere af forslagene er dog værd at fremhæve: Mindstelønnen vil, ifølge regeringen, blive øget i de fleste dele af landet, således at den udgør 40 % af gennemsnitslønnen inden Højere ejendomsskatter vil også blive overvejet, ligesom det anbefales at lægge et loft på lønningerne i statsejede virksom- heder. Regeringen vil bestræbe sig på at indkassere en øget bidragsbetaling i form af skatter fra de statsejede virksomheder, som i øjeblikket afleverer mellem 5 og 15% tilbage til staten. Den nye plan kræver, at disse betalinger skal stige med yderligere 5 procentpoint for at finansiere de sociale velfærdsprogrammer. Renten skal liberaliseres, så folk der sparer op belønnes bedre, og virksomheder opkræves en mere markedsdrevet rente på deres lån. Planen opfordrer også til forbedringer i pensions- og sundhedssystemet, som alt for ofte ser bort fra migrantarbejderne. Jordrettigheder skal styrkes for at øge landdistrikternes indkomst og gøre det sværere for korrupte embedsmænd at konfiskere gårde. Ejendomsskatter, som i øjeblikket kun findes i de større byer, skal udbredes til en større del af landet. Mange af planens forslag ligger i forlængelse af de initiativer som allerede er blevet sat i værk. Regeringen har øget udgifterne til uddannelse, social sikring, sundhedspleje og offentlige boliger fra 30 % af budgettet i 2009 til 36 % i sidste år. Ifølge planen skal denne procentsats stige med yderligere 2 %-point over de tre kommende år. Forslagene er i følge eksperter udmærkede i sig selv, og kan, hvis de gennemføres, være med at til at mindske uligheden i landet. Men de vage formuleringer, og manglen på bindende tilsagn antyder, at regeringen som så ofte før kan vige uden om. Eksempelvis vil indførelsen af en ejendomsskat risikere at udsætte tjenestemænd som har tjent enorme formuer på ejendomme. Derfor frygtes det, at regeringens reformer kan vise sig ikke at have den ønskede virkning. Især når man tager størrelsen af problemet i betragtning. Et problem som flere analytikere anser som en af de mest presserende udfordringer for landets regering. Peterson Institute for International Economics understreger, at der nødt til at være specifikke målsætninger, og mere specifikke planer for, hvordan man vil nå dem. 20

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Rockwool koncernen i Asien

Rockwool koncernen i Asien Rockwool koncernen i Asien Generalforsamling Rockwool International A/S 27. April 2011 1 Asien Største kontinent 30 % af jordens landområder 4 milliarder mennesker (60 % af verdens befolkning) 48 nationer

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk. Hanstholm d 21 august Poul Tørring

Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk. Hanstholm d 21 august Poul Tørring Kina som marked for Dansk Seafood specielt fladfisk Hanstholm d 21 august Poul Tørring Verden og Kinas produk0on af Seafood 180000000 160000000 140000000 120000000 100000000 80000000 World Produc4on of

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life BYUDVIKLING i ord og billeder foto: Nanna Jardorf / tekst: Rolf Andersen, KAB Speed and Story et seminar om at bygge i Kina De første

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Retten til vind i håret

Retten til vind i håret Retten til vind i håret Det, der begyndte som kærlighed til cykling og almindelig medmenneskelig nysgerrig, er vokset til en verdensomspændende organisation for Ole Kassow og hans frivillige netværk Cykling

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse

Læs mere

APRIL. Japan LANDEANALYSER. Af Sune Vedel Kok, politisk økonomisk afdeling. Økonomiske forventninger

APRIL. Japan LANDEANALYSER. Af Sune Vedel Kok, politisk økonomisk afdeling. Økonomiske forventninger APRIL 2009 LANDEANALYSER Japan Af Sune Vedel Kok, politisk økonomisk afdeling Økonomiske forventninger Forventet BNP vækst på -6,4 pct. i 2009 I 2008 har Japan haft en mild recession med en negativ BNP

Læs mere

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark Økonomisk analyse 11. juni 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark Kina har de seneste 20 år haft en

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Øjebliksbillede December 2016

Øjebliksbillede December 2016 Øjebliksbillede December 2016 1 Introduktion Øjebliksbillede fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over den aktuelle tilstand i dansk økonomi. Det henvender sig til alle interesserede,

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Japan og Kina. Fantastiske markeder for dansk svinekød

Japan og Kina. Fantastiske markeder for dansk svinekød Japan og Kina Fantastiske markeder for dansk svinekød Japan og Kina er vigtige markeder Dansk eksport af svinekød (i alt 2 millioner tons) Tons Japan og Kina er vigtige markeder Dansk eksport af svinekød

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Side 1 af 5 Lyset for enden af tunnellen er ikke et modkørende eksprestog 30. marts 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund har i sin portefølje, "Den tekniske investeringsportefølje", skaleret

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSAFDELINGEN 18. september 2006 Uge 38 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som følger:

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen

Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 18. maj 2009 Vækstbarometer Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen Finanskrisen har bredt sig til flertallet af virksomhederne de

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Finland & Baltikum som Eksportmål

Finland & Baltikum som Eksportmål Finland & Baltikum som Eksportmål Nokia Effekten Nokia er finnernes nationale stolthed. Nokia er et symbol for de større forandringer samfundet gennemlevede samt landets entre til den globale finansielle

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere