DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed"

Transkript

1 Nr Jui årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt agriber kliiske diætisters faglighed Nyt iteratioalt forskigsprojekt skal skabe veje til vægt i balace FaKD vil have udererærig og forebyggelse på Folkemødets dagsorde For alle erærigsprofessioelle

2 Formade har ordet Smalhals og sparetider.. Sparekataloget koster patieter og medarbejdere dyrt! Jeg ville øske, der var e mere positiv toe i mi leder dee gag, me det er jo desværre såda, at Regio Midtjyllad har offetliggjort deres sparekatalog, og itet midre ed 17 diætiststilliger er foreslået sparet væk! FaKD har sedt vores hørig afsted, og vi har kotaktet borgmestre, politikere, sudhedsordfører, Daske Regioer, patietforeiger samt vigtige orgaisatioer for at gøre alle de rette opmærksomme på, at vi ikke vil acceptere dette forslag. Et ekstraordiært regiosmøde i Regio Midtjyllad er også blevet afholdt, og vi er glade for, at så mage deltog aktivt! De faglige begrudelse for reduktioe af de 17 stilliger er helt forkert. For der varetages ikke geerel kostvejledig på Regio Midtjyllads sygehuse, me specifik diætetisk diætbehadlig, og de behadlig ka ikke bare overflyttes til kommue. Og hvis de meer, at kommuere skal varetage diætbehadlig af samme atal patieter, hvorda skal det så fiasieres? Vi er meget bekymrede for, at patietere overses og således haver mellem to stole, fordi kommuer og regioer kommer til at bruge tide på at diskutere, hvem der skal tage sig af opgave. Vores faggruppe vil rigtig gere diætbehadle disse patieter og hjælpe til tværfagligt i Regioe og bekæmpe udererærig og fejlerærig. Og både patieter og deres pårørede har brug for os, for som det ser ud u, vil det koste patiete flere idlæggelsesdage, og forløbet vil ikke blive sammehægede. Desude vil det give edu mere arbejde til sygeplejerskere, som både u og tidligere har sagt, at de ikke ka løfte flere arbejdsopgaver. Kvalitete vil simpelthe blive så rige, at vi både ødelægger sygeplejerskeres arbejdsmiljø og patieteres behadlig. Nuvel, regioe er tvuget til at spare, me det ka simpelthe ikke være e astædig besparelse at fjere diætbehadlig i regioere og desude sætte 17 dygtige meesker på dagpege! Så hvis der ogeside er et godt tidspukt at tage emet om tilskudsordig til diætist op, så er det u - og forslaget er rettet til folketiget og til miistere. Der er ok at tage fat på til folkemødet! I bladet her ka I læse om vores plaer for FaKD s deltagelse i mødet. Læs edelig også de politiske iterviews på side Politikere iviterer os til at komme id i kampe som faggruppe. Og det syes vi så sadelig også, vi gør - og u edu mere med krise i Regio Midtjyllad. Me jeres stemme tæller også, så råb edelig højt - det er lige u, det vil blive hørt. I dette ummer ka I også læse de gode yhed om et stort dask projekt om vedligeholdelse af vægttab, der forhåbetlig briger lidt smil frem på læbe. Jeg håber, at tåge er lettet i æste blad, så vi ka fremvise positive løsigssvar, frem for de gyser vi lige u befider os i. Jeg håber også, at I alle støtter hiade derude og alligevel vil gå e rigtig god sommer i møde. Mette Pederse Formad UDGIVER: Foreige af Kliiske Diætister ISSN REDAKTØR Ulla Mortese Tlf ANSVARSHAVENDE Mette Pederse Deadlies æste udgivelse Sidste frist for idlæg 15. jui. Sidste frist for aocer 5. juli. Nr. 136 udkommer august DESIGN, PRODUKTION OG TRYK Promovista. Tlf Redaktioe forbeholder sig ret til at redigere idlæg, så de fremstår mere læsevelige. Aocer og idlæg i Diætiste udtryk ker ikke ødvedigvis redaktioes og Forei ge af Kliiske Diætisters holdig. SEKRETARIATSADRESSE Foreige af Kliiske Diætister Sakt Aæ Plads Købehav K Tlf Madag - fredag kl Idlæg og aocer sedes til sekretariatet, mrk.: Diætiste

3 INDHOLD KORT NYT 5 ARTIKLER Udererærig og forebyggelse skal på Folkemødets dagsorde 9 FOKUS Udererærig og overvægt koster Damark milliarder. Hvad siger politikere til det? 13 NCP-KLUMMEN Dokumetatio 20 FORSKNINGSKLUMMEN millioer fra EU til dask projekt om vedligeholdelse af vægttab MIN DIÆTISTDAG 24 ADVOKATEN 26 DET SKER i FaKD 27 KALENDER

4 SENESTE FORSKNING abefaler et højere proteiidtag for ældre >65 år 1 Resource Protei med højt proteiidhold bidrager til styrke og geopbygig hos ældre. 1. Bauer J, et al. JAMDA 2013 For sudhedsfagligt persoale Nestlé kudeservice: NOURISHING PERSONAL HEALTH

5 KORT NYT Ny pjece Mad for dit hjertes skyld Efter e større reviderig er pjece Mad for dit hjertes skyld u ige tilgægelig for alle kliiske diætister i Damark. SIG Kardiologi er e ladsdækkede specialiteressegruppe af kliiske diætister idefor det kardiologiske område, og gruppe har med de ye pjece skabt et rigtig godt redskab til brug i diætvejledige af patieter med dyslipidæmi og/eller hjertekarsygdom. Selve reviderige er foretaget af e arbejdsgruppe (5 kliiske diætister) edsat af SIG Kardiologi, og dee gruppe har valgt at gøre pjece uafhægig og eutral i sit budskab, hvorfor eksempelvis særlige produkter med kolesterolsækede egeskaber ikke lægere er e del af pjece, ligesom de fem daske regioers logo er valgt som officiel afseder samme med SIG Kardiologi. Idholdet i pjece er korrigeret i forhold til uværede officielle kostråd, ligesom pjece er tilføjet et helt yt kapitel om salt. Mad for dit hjertes skyld fides elektroisk og ka dowloades i e såkaldt iteraktiv udgave til læsig på ettet eller i e pritvelig versio. Pjece ka frit beyttes af alle kliiske diætister, og SIG Kardiologi håber, at de vil blive taget vel imod og flittigt avedt. Pjece Mad for dit hjertes skyld ka dowloades på: kost/mad-for-dit-hjertes-skyld/ Mad for dit hjertes skyld Daskere spiser stadig for meget mættet fedt E grad old ma takker sart af - Afskedssymposium for Jes Kodrup Gå til idhold 21. maj blev der holdt afskedssymposium for Jes Kodrup på Rigshospitalet i Købehav. Jes Kodrup fratræder si stillig som overlæge ved Rigshospitalet til oktober, me symposiet blev afholdt i maj for også af fejre, at ha rudede 70 år! Diætiste øsker tillykke og ser frem til at brige e artikel af Jes Kodrup i oktober-udgave af vores blad. Daskeres kost er blevet federe, og idholdet af mættet fedt er 50% højere ed abefalet. Ku 3% af befolkige har et sudt idtag af mættet fedt. Det viser de seeste udersøgelse af daskeres kostvaer, som DTU Fødevareistituttet har lavet. Se mere på espiser-stadig-for-meget-maettet-fedt 5

6 KORT NYT Besparelser i Regio Midtjyllad agriber kliiske diætisters faglighed Drik alkohol med måde. Mere ed 3 gestade dagligt øger risiko for leverkræft Regio Midtjyllads sparekatalog fra april 2015 lægger op til et farvel til e tredjedel af regioes kliiske diætister. Der bebudes hele 17 opsigelser. Vi har set spareruder før mage gage. I Regio Midtjyllad blev 9 FaKD-medlemmer berørt af besparelser i Me vi mides ikke at have set, at et forslag til besparelser bygger på e helt forkert opfattelse af kliiske diætister som faggruppe. Kliiske diætister varetager diætbehadlig af erærigsrelaterede sygdomme. Det kommer ikke som e overraskelse for oge. Og det er faktisk lovfæstet i virksomhedsbekedtgørelses 1: Virksomhed som kliisk diætist omfatter diætbehadlig af erærigsrelaterede sygdomme så som diabetes, allergi, hjertesygdomme, fedme, spiseforstyrrelser, sygdomsbetiget vægttab m.v., heruder såvel udformig af diæte som persolig vejledig af patiete. Kliiske diætister ka ud over diætbehadlige arbejde med kostvejledig til raske persoer med et sygdomsforebyggede formål. Behadlige foregår på regioeres sygehuse. Forebyggelse fider i meget vid omfag sted i kommueres sudhedscetre og forebyggelsescetre. Det er derfor uhørt, år Regio Midtjyllad i sit sparekatalog begruder besparelsere med, at de 17 kliiske diætister arbejder med kostvejledig, der er e kommual opgave. Der er os bekedt ige kliiske diætister asat i Regio Midtjyllad, der arbejder med kostvejledig. Og vi udrer os over, at Regio Midtjyllad meer, at 17 asatte på sygehusee skulle have arbejdet med opgaver, der i årevis har hørt uder kommuere. Kommualreforme og de y sudhedslov trådte i kraft de 1. jauar Vi ka ikke afægte, at det er Regiosrådet, der har asvar for Regio Midtjyllads budget. Me Regiosrådet har også et asvar efter sudhedslove over for patietere. Og vi må forvete, at regiosrådet træffer sie beslutiger på et oplyst og et sagligt og korrekt grudlag. FaKD har de 4. maj 2015 fremsedt sit hørigssvar til regiosrådsformad Bet Hase. Sparekataloget har derudover affødt, at vi som foreig har hevedt os til miistere for sudhed og forebyggelse, Nick Hækkerup. Sudhedslove giver emlig mulighed for, at kliiske diætister ka arbejde uder tilskudsordiger (sygesikrig). Me det kræver, at miistere udarbejder regler om det. Vi syes, at tide er mode til at overveje sådae regler og tilbud. FaKDs hørigssvar er at fide på FaKDs hjemmeside Der skal ikke mere ed tre gestade om dage til at have i gruppe af persoer, der risikerer at få leverkræft. Det viser de hidtil største sammeligig af udersøgelser på globalt pla, som The World Cacer Research Fud har foretaget. The World Cacer Research Fud har geemgået 34 studier, hvor over 8 millioer persoer idgik af de persoer havde leverkræft. Også daskere idgik i forskige. Læs mere på org/it/ews-evets/ews/three-alcoholicdriks-day-ca-cause-liver-cacer Sudhedsstyrelse abefaler fortsat, at kvider holder sig til maksimalt 7 gestade om uge, og at mæd holder sig til maksimalt 14 gestade, hvis ma vil have e lav risiko for at blive syg på grud af alkohol. 6

7 Ka vi så få Madro! Aretig, serverig og idtag af mad kræver tid, ro og rum. Disse elemeter er alle vigtige i forbidelse med måltider på hospitaler for at sikre, at made spises af dem ude mege appetit. Se video på: https://www.youtube.com/watch?v=emxuxl7h5gi&feature=youtu.be Selv mad af de bedste kvalitet har ige effekt, før de er spist. På Neurologisk Afdelig, Roskilde Sygehus har ma i forbidelse med et ph.d. projekt forsøgsvis itroduceret projekt Madro. Projekt Madro har til hesigt at idføre perioder af tid i forbidelse med frokost og aftesmåltidet, hvor al aktivitet, som ikke har relatio til måltidet, stoppes. Formålet har været at forbedre patieteres spiseoplevelse, år de er idlagt på Neurologisk Afdelig. Pricippere for projekt Madro er at frede måltidere ved at stoppe alle adre aktiviteter, år hovedmåltidere bliver afviklet. Derved bliver der sat fokus på patieteres måltider, og der er mulighed for at yde de tilstrækkelige hjælp til de patieter, der ikke ka spise ved ege hjælp. ANMELDELSER Sportserærig Boge er hevedt til dig, der som idrætsudøver eller sudhedsbeskæftiget øsker e dybere forståelse for kost og erærig i forbidelse med træig og forberedelse til kokurrece. Med udgagspukt i e grudlæggede behadlig af erærigs- og idrætsfysiologi præseteres yderligere emer som vægtøgig, vægttab, kosttilskud, spiseforstyrrelser med mere. Dertil kommer e uddybede forklarig vedrørede erærig til fysisk aktive bør, ældre samt vejledig til idrætsudøvere. Boge ideholder tre appediks, der omhadler grudlæggede fysiologi, erærigsfysiologi og træigsfysiologi emer, som boge løbede heviser til. For læsere ude relevat faglig bagrud samt de sudhedsfaglige, der øsker e faglig opfriskig vil e geemgag af disse appediks være relevate, før læsige påbegydes. Sportserærig er let og overskueligt opbygget og er god til at guide si læser. Ma idføres i, hvorfor boges forskellige emer er relevate at have kedskab til. Hvert kapitel afsluttes med e opsummerig af de vigtigste elemeter, så der skabes e sammehægede og vedvarede forståelse for stoffet. Med et kritisk blik bør det dog æves, at Sportserærig breder sig over flere iveauer, hvilket både har fordele og ulemper. Det første kapitel virker hevedt til ehver læser med e gruditeresse for emet, me som boge skrider frem, bliver det svært at se, hvorvidt stoffet er hevedt til fritidsmotioiste, elitesportsudøvere eller begge. Sportserærig er e tekisk bog, og flere dele af idholdet kræver e udervisigsbaseret idførig for at opå fuld forståelse. Derfor abefaler jeg primært boge til fagfolk, studerede eller adre med et grudlæggede kedskab til emet. Der vil dog alligevel også være iteressat vide at hete for de almet iteresserede læser, der øsker e bedre forståelse for si ege træig. Boge udkom i jauar 2015, er udgivet på Muksgaard og ameldt af Sae Rasmusse, kliisk diætiststuderede ved UC Syddamark. 7

8 KORT NYT NYE BØGER MODTAGET PÅ REDAKTIONEN Skriv til redaktioe på hvis du har lyst til at amelde e eller flere bøger. Tab 12 kilo på 12 uger Boge giver dig e kokret og effektiv træigs- og madpla. Du lærer at motivere dig selv til at holde fast i di vægttabspla og blive ispireret til at lykkes med at komme i mål. Boge ideholder bl.a. 49 sude, lækre og ærigsberegede opskrifter. Forfattere: Herik Duer og Stie Juge Albrechtse Udkom: April 2015 Sider: 209 Forlag: Politikes Forlag Vejl. pris 250 kr. Diæt med MCT -tips og opskrifter til brug af MCTprocal og betaquik Diæt med MCT er skrevet med heblik på at give gode råd og vejledig til bør og vokse, der har problemer med at omsætte eller fordøje almideligt fedtstof. Der fides forskellige typer af specialprodukter, som ka tages i avedelse i dee situatio, fx olie, margarie, emulsioer og pulver. Dee bog omhadler avedelse og berigelse af mad- og drikkevarer med pulver og emulsio (MCTprocal og betaquik ), og de ideholder e række lækre opskrifter og emme tips til avedelse. Diæt med MCT - tips og opskrifter til brug af MCTprocal og Betaquik Forfattere: Mette Borre og Trie Levrig Sørese i samarbejde med Navamedic. Udkom: April 2015 Sider: 63 Forlag: Muusma Hæftet rekvireres gratis hos Navamedic Bestillig ka ske til: FaKD GO SOCIAL! Ny og opdateret hjemmeside, og FaKD på Facebook, Twitter & LikedI. Følg os, og vær opdateret. Tjek også hjemmesides mulighed for debat og klummeskriveri. 8

9 ARTIKEL Ved årets folkemøde på Borholm taler FaKD medlemmeres sag. Vi argumeterer for vores eksistesberettigelse, samfudet ka bruge vores faglige ekspertise, og vi er bladt adet med i paeldebatte E mæt kræftpatiet lever lægere Hvorda sikrer vi det bedste udbytte for patieter og samfud af medicisk behadlig? Udererærig og forebyggelse skal på Folkemødets dagsorde Af Mette Pederse, formad for FaKD, Med udgagspukt i vores missio og visio for 2015 vil vi skabe opmærksomhed om emer som udererærig, overvægt, forebyggelse og rehabiliterig på Folkemødet i Allige, hvor vi har e uik lejlighed til at komme igeem med vores budskaber. Her møder politikere borgere, erhvervsfolk og orgaisatioer uder uformelle former, og der er mulighed for åbe debatter. I e tid, hvor politiske budskaber helst skal leveres i é ekelt sætig, har de demokratiske dialog et bærede pricip i det daske demokratis lage traditio trage kår. Folkemødet er med til at uderstøtte dialoge og udvikle demokratiet. Folkemødet er også for os Det daske demokrati kedeteges ikke alee ved Folketigets partier, me også ved de utallige foreiger, orgaisatioer og græsrodsbevægelser, der er med til at sætte dagsordee. Dee traditio har høj prioritet på Folkemødet, og derfor har alle, der lever op til Folkemødets pricipper, mulighed for at skabe deres ege platform i et mødelokale, et telt eller uder åbe himmel. Det vil vi som di fagforeig også gøre. Det fokuserer FaKD på til Folkemødet FaKD er bladt adet optaget af følgede hovedemer: Ældre, udererærig og proteidrikke Bør og overvægt - forebyggelse og behadlig Forebyggelse og rehabiliterig Mediere har ofte blikket rettet mod de hovedemer, vi kocetrerer os om, og vores patietgrupper er på de politiske dagsorde. Dermed er vi på de politiske dagsorde, og edelig bliver vi stadigt oftere ævt som e ødvedig faggruppe fremfor e faggruppe, der blot er rar at avede. I medlemmer ved, hvad I taler om, år de rette erærig til både bør, ældre og mage forskellige sygdomsgrupper bliver diskuteret. I er ekspertere, I er professioelle, og I har stor erfarig med klieter, borgere, patieter og pårørede. Og vi er stolte af alle jer, der idgår i diskussioer med politikere, der kotakter presse for at udbrede jeres holdiger, og som stiller op i diverse udvalg for at få jeres meiger frem. Hold jer aldrig tilbage det vil vi heller ikke gøre på Folkemødet! E mæt kræftpatiet lever lægere Vi har i skrivede stud e aftale med bracheetværket FMF (Fødevarer til særlige mediciske formål), hvor vi skal være med i e paeldebat, uder overskrifte E mæt kræftpatiet lever lægere Hvorda sikrer vi det bedste udbytte for patieter og samfud af de mediciske behadlig? Arragemetet fider sted lørdag d. 13. jui 2015 kl i Sudhedsparlametets telt. 9

10 Mad og etworkig Vi er iviteret med til Akademikeres grillarragemet, hvor midst 90 persoer deltager. Ud over at få oget at spise og drikke bliver der mulighed for at stifte ye bekedtskaber og ikke midst pleje de gamle. Akademikere er fælles talerør for 25 faglige orgaisatioer, der orgaiserer samfudets højest uddaede. FaKD er repræseteret i AC uder fællesrepræsetatioe DE 6, som består af: Beviser og udersøgelser FaKD vil gere bevise, at vores medlemmer gør e forskel både år det hadler om livskvalitet og ret samfudsøkoomisk. Me ofte er de kokrete tal og proceter ikke lige ved håde. Vi ka dog sige: Professor i Sudhedsøkoomi ved Syddask Uiversitet, Kjeld Møller Pederse, atager, at ældre udererærede mediciske patieter har e forebyggelig mer-liggetid på sygehusee på 3,4 dage i geemsit, og at atallet af ældre patieter med udererærig er kap per år. I Damark atages det, at margialomkostige (i 2008 priser) er kroer pr. ekstra segedag. I alt bereger professor Kjeld Møller Pederse, at meromkostige for mediciske patieter er 168 millioer kroer årligt i 2008 priser (1). I dag er cirka 40 procet af patietere på de daske hospitaler udererærede, og bladt dem forværres erærigstilstade hos 3 ud af 4, mes de er idlagt. Bladt kræftpatietere skyldes procet af dødsfaldee udererærig og faktisk ikke selve kræftsygdomme (2). Udererærig er geerelt set et problem på hospitalere i Europa, hvor cirka hver fjerde af alle idlagte patieter er udererærede eller i risiko for at blive det. Det estimeres, at udererærig koster omkrig milliarder kroer om året på tværs af alle sygdomsområder (3). Dokumetatio er yderst vigtig, vi ka ikke bare sige, at vi er e vigtig faggruppe, ude at der er uderbyggede beviser for effekte af vores arbejde. Heldigvis kommer der flere og flere studier og udersøgelser, som peger i de retig: Det er fx bevist, at det svarer sig økoomisk at avede diætister efter udskrivelse (4). Det er ligeledes bevist, at børefamilier for ku 5000 kr. årligt ka få diætistbehadlig og afhjælpe overvægt (5). Vores udfordrig vil altid være, at vi ift. adre faggrupper har sværere ved at bevise vores effekt med diætbehadlig som eeste markør på det høje evidesiveau, der kræves. Særligt jer, der arbejder med forebyggelse, vil have svært ved at dokumetere de tydelige effekt hurtigt. Me I må blive ved med at lave små udersøgelser og projekter, da disse er ødvedige fordi lidt er bedre ed igetig. Referecer 1. https://www.kost.dk/sites/default/files/uploads/public/udereraerig_publikatiosmallpdf.com.pdf 2. https://www.kost.dk/sites/default/files/uploads/public/stee_bach_ielse.pdf) 3. kraeft---forebyggelse-og-sudhedsfremme-/eraerig-er-vigtig-uderkraeftbehadlig-fakta-om-udereraerig-og-kraeft---/ behadlig%20hos%20di%c3%a6tister.pdf 10

11 FAKTA Visio FaKD skal sikre og vedligeholde si positio som de foretruke faglige sudhedsorgaisatio ved faglige, fagpolitiske og fagforeigstiltag. Fagpolitisk er visioe, at: erærigsprofessioelle vælges til diætbehadlig, forebyggelse og sudhedsfremme der forhadles overeskomst med Sygesikrige FaKD er de foretruke faglige sparrigsparter ide for erærig FaKD er repræseteret i faglige relevate fora Vi vil debattere og argumetere Der er fra regeriges sudhedsudspil Jo før - jo bedre. Tidlig diagose, bedre behadlig og flere gode leveår for alle lagt op til, at vores medlemmer bør trække i arbejdstøjet! Me samtidig spøger besparelser, fyriger og maglede gebesættelser af stilliger. Det ryster mage medlemmer, år erærigsprofessioelle trues med besparelser, for hvor er det lige, der spares? Det ka måske se pæt ud i et budget, me i det store billede er det svært at fide meige. FaKD vil fortælle, at det batter, år vores medlemmer udøver erærigsterapi på e hospitalsafdelig. Økoomisk set er der ikke udsigter til opormerig, me vi saver stadig de gode argumeter for at edskære. FaKD ved, at vores medlemmer er orgaiseret uder forskellige forhold ude i regioere og særligt på hospitalere. Vi har behov for dokumetatio for, at der er fordele ved at asætte vores medlem mer både som asat i køkkeere, og som afdeligsasat. Hvorfor meer I fx, at det er bedst at være orgaiseret uder e serviceafdelig - eller hvorfor meer I, det er bedst at være asat på e medicisk afdelig? Fordelee kue både vises overfor diverse direktioer og ka være alt lige fra godt tværfagligt samarbejde med både køkkeer og afdeligere, samt forkortede idlæggelsesdage for patietere, bedre erærigstilstad på hospitalere og større patiettilfredshed ift. madserverige. I keder selv jeres succes. Hvis ogle af vores medlemmer har oplevet eller keder til e succeshistorie, om hvorda vi med gode resultater ka orgaisere os på hospitalere, vil FaKD meget gere høre fra jer. Vi vil vise, hvor meget vi bakker op om de kommuer (fx Frederiksberg kommue, Fåborg-Midtfy kommue og Aarhus kommue), der allerede er i gag med e geemtækt pla om at avede vores faggrupper til for eksempel de ældre og de udererærede. Det ære sudhedsvæse ka ideholde e masse fordele. Vi håber, der statistisk bliver målt på resultatere, så I ka få bevist jeres gode arbejde. Gyger og karruseller E udregig siger, at der ka spares 40 millioer ved at fjere tilskuddet på apotekeres proteidrikke, og i stedet lade patietere gå på jagt i supermarkederes køleskabe. Me glemmes der ikke oget? Burde patiete ikke først hevises til e diætist eller e ade professiosbachelor i erærig og sudhed, der ka vejlede om, hvorda op-erærige ka blive e succes? É tig er emlig sikkert: Hvis ma ikke kommer udererærig til livs, så spares der itet ved at fjere tilskuddet. Hvis ma fra politisk håd vil skabe besparelser på at fjere tilskud til proteidrikke, så meer vi, at der i stedet skal gives e diætisthevisig. Ete via kommuere, eller der skal oprettes e ordig med de offetlige sygesikrig, for at borgere og patiete ka få et forløb hos e privat praktiserede diætist. Ulighed i kommuale sudhedstilbud Der er fortsat ikke lighed i sudhed, da ikke alle kommuer har es tilbud. I 2015 idføres forløbsplaer jf. fiaslovsaftale Disse forløbsplaer skal give patieter med udvalgte kroiske sygdomme et overblik over deres forløb. Sudhedsfaglige ka fide alle kommuale patietrettede forebyggelsestilbud på sudhed.dk. De beskrives som sudheds- og forebyggelsestilbud (SOFT). FaKD vil kræve, at tilbuddee ideholder esartet faglig kvalitet. FaKD vil gere bevise, at vores medlemmer gør e forskel både år det hadler om livskvalitet og ret samfudsøkoomisk 11

12 Igagværede fra FaKD: Vi er allerede godt på vej Vi idgår fortsat i parterskaber, hvor vi har e stemme og et godt samarbejde. Disse er måltidsparterskabet, saltparterskabet, fuldkorsparterskabet, kost og cacer, øglehulsmærkig og UVBA. Vi er iviteret med på embedsmadspla, år reformarbejdet med de sudhedsfaglige professiosuddaelser skal diskuteres. Uddaelseschefer - og ledere på professioshøjskolere, Damarks Lærerfor eig, Kost og Erærigsforbudet og FaKD mødes og drøfter det foreståede kokrete reformarbejde med professiosbacheloruddaelsere i erærig og sudhed over FaKD vil i samarbejde belyse alle sider af de kompetecer, som erærigs og sudhedsfaglige professiosbachelorer skal kue have for at kue matche fremtides arbejdsmarked. Sudhedsstyrelse har i foråret kotaktet os for at bede om vores deltagelse i idtil videre - to arbejdsgrupper: 1) Arbejdsgruppe vedrørede forløbsplaer for meesker med diabetes type 2 Med fiaslove for 2015 tilføres sudhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de æste fire år til e styrket prioriterig af sudhedsområdet med vægt på bladt adet kroisk sygdom. Heri idgår iitiativer i forhold til udviklig af forløbsplaer for kroisk sygdom, målrettede sudhedstjek, e atioal satsig i forhold til lugesygdomme og fast tilkyttede sygeplejersker til de svageste patieter. Op mod daskere skøes at have diabetes type 2. Kosekvesere for de ekelte ka være store, og de samfudsøkoomiske omkostiger er betydelige. Vi håber selvfølgelig, at vores faggrupper bliver tækt med I forløbsplaere for diabetespatietere. 2) Arbejdsgruppe vedr. abefaliger for kommuale rehabiliterigstilbud Sudhedsstyrelse er i forbidelse med udarbejdelse af forløbsplaer asvarlig for at udarbejde abefaliger for kommuale rehabiliterigstilbud. Abefaligere skal bidrage til at skabe e effektiv kommual rehabiliterigsidsats af høj kvalitet for meesker med kroisk sygdom Abefaligere skal således dels styrke kvalitete af de kommuale tilbud og dels sikre esartede tilbud på tværs af ladet. Vi ser dette meget positivt, så ulighed i sudhed ka miimeres. Vi har store forhåbiger til disse arbejdsgrupper og de jobs, de forhåbetlig bør medføre. Forum for udererærig FaKD er også aktør i Forum for Udererærig, der arbejder politisk for e forakrig af e styrket, blivede, tværgåede- og faglig idsats til forebyggelse af udererærig i Damark. Der skal fides varige løsiger på de udbredte udererærig bladt ældre og patieter i Damark. Forum for Udererærig skal: styrke de offetlige debat om udererærig mellem patieter, ældre, adre udsatte grupper, fagfolk og politikere, og derved sikre politisk hadlig i forhold til at reducere atallet af udererærede daskere og atallet af daskere, som er i risiko for at blive udererærede facilitere, at aktørere i Forum idgår i kokrete idsatser på tværs af Forum Forum for Udererærig mødes 4-6 gage i løbet af 2015 og primo Forløbsplaere skal give patieter med kroisk sygdom overblik over deres forløb i form af fx behadlig, træig, patietuddaelse, støtte til evetuelle livsstilsædriger. Som led i iitiativet stilles der samtidig krav til sudhedsvæseets aktører i forhold til kvalitete i idsatse. FaKD har bestemt oget på hjerte, og derfor prioriterer vi at tage afsted til Folkemødet og opleve og påvirke Damarks festival om samfudets muligheder og udfordriger - med jer medlemmer i takere. 12

13 FOKUS Overvægt og udererærig er et problem for patieter og borgere og koster Damark milliarder. Vi har spurgt politikere, hvorda de forholder sig til disse erærigsrelaterede problematikker. Udererærig og overvægt koster Damark milliarder Udererærig koster det daske samfud 6 milliarder kroer. Tallet er 2 milliarder kroer, år vi taler overvægt. Hvorda forholder sudhedsordførere, Kommueres Ladsforeig og Daske Regioer sig til det faktum? Præcise svar svæver i lufte, og alle har travlt med at kaste abe videre - til de adre. Af jouralist Naa Toft Damark bliver både tykkere - og tydere. Og det er dyrt: Udersøgelser peger på omkrig 8 milliarder kroer. De 2 milliarder fider vi i sudhedsvæseets merudgifter, fordi et stigede atal daskere bliver mere og mere overvægtige. Især bladt de ygre geeratio får BMI et hele tide et øk opad. Således viser de yeste tal fra Sudhedsstyrelses Børedatabase, at 12,8 procet af de seeste årgag af bør i idskoligsaldere er overvægtige. Det svarer til lidt flere ed hvert ottede bar. Samme scearie gør sig gældede, år vi besøger ladets sygehuse eller tager med på plejehjem eller i hjemmepleje: 30 procet af de patieter, der er idlagt på et af ladets sygehuse, taber sig, mes de er idlagt. Halvdele af de ældre i hjemmepleje og på plejecetre har et BMI, der er uder det abefalede. 20 procet er udereræret, og kap hver sjette plejehjemsbeboer er så udervægtig, at det ka resultere i depressioer, akutte ifektioer og høj dødelighed. Udererærig koster det daske samfud 6 milliarder kroer. Situatioe er ikke y, så Diætiste satte sig for at forholde e række af ladets sudhedsordførere, deræst repræsetater fra Kommueres Ladsforeig og Daske Regioer det faktum, at Damark står over for e række store sudhedsmæssige udfordriger: Hvad tæker de? Hvad vil de gøre? Hvad er deres strategi? Hvem bærer asvaret? Præcise svar udeblev. Alle havde travlt med at fremføre de påstad, at det ikke alee er dem, der står med det fulde asvar. E af sudhedsordførere, Flemmig Møller Mortese fra Socialdemokratiet, skubbede pile tilbage, så de pegede mod Foreige af Kliiske Diætister: Kom id i kampe, lød has opfordrig: Vær lidt mere offesive. E tig er, hvad vi fra politisk hold ka gøre. Noget adet er, at de her kamp også skal vides ved, at I råber lagt mere op, ed I har gjort hidtil. 13

14 Skarpe spørgsmål til sudhedsordførere Flemmig Møller Mortese, Socialdemokratiet (S) 1 Du har tidligere udtalt, at der er politisk lydhørhed, me at politikere ikke keder løsige på de erærigsmæssige udfordriger, vi står overfor? Hvad meer du med det? - Der er virkelig mage politikere, der ikke har et faktuelt billede af de udfordriger, vi står overfor. Både i det kommuale system og her på Christiasborg. Jeg saver, at fagpersoere - jer - er mere offesive i mediere, så de her historier ka komme ud. Jeg har e faglighed (Flemmig Møller Mortese er uddaet sygeplejerske, red.), me det er der ikke mage, der har. 2 Hvis du har e faglighed, ka ma også sige, at du har et større asvar for også at råbe die kolleger op? - Det er ikke mig, der er leder i hverke regioer eller kommue. Hvis jeg sad som udvalgsformad i e af ladets kommuer ville jeg sige: Hallo, de mad vi serverer, og de orgaiserig vi har, de holder ikke. 3 Så du siger, det ikke er e politisk opgave? - Det er også e politisk opgave. Faktisk har de her regerig prioriteret at lave e række atioale kliiske stadarder på det her område. 4 Me der er jo ikke tilført flere ressourcer. Tværtimod? - Jeg meer ikke, at det er flere ressourcer, der skal til. Opgave ligger i kommuer og regioer. De har de ressourcer, der er ødvedige. Det er fagpersoere på det her område, der skal komme lidt mere id i kampe. 5 Professor Jes Kodrups påstad er, at det er fit med vejlediger og pjecer. Me det ha saver er, at vejledigere bliver implemeteret. Hvad ka du gøre for at skubbe på her? - Det er også mi koklusio, at implemeterige halter. Me ige, det er måske lidt frækt sagt, me det her skal drives af faglighed. Kom u id i kampe, diætister. Og så vil jeg sige, at jeg tror, de forøde vide eksisterer i regioere. Det er i kommuere, det halter. 6 Du skubber abe videre til kommuere? - Det er ikke et spørgsmål om at lægge asvaret fra mig. Vi bærer allesamme e del af asvaret. Ressourcere er der i regioere og kommuere, me jeg aerkeder, der er ikke oget quick fix her. Liselotte Blixt, Dask Folkeparti (DF) 1 Udererærig og overvægt har været et problem læge. Hvad skal der til for at hive det lægere op på de politiske dagsorde? - Det har jeg forsøgt talrige gage. Me det er som at bake i e dye eller tale til e dør. I mi kommue (Greve, red.) har vi politisk fået vedt skude. Me det har så også taget ti år. Sidste skud på stamme er, at der er frit madvalg, så ma også ka spise ude - samme med adre. Det er jo oget, vi ved; ældre spiser mere, hvis de ikke er alee. 2 Hvad er hovedproblemet, 4 Så hvad gør du u? som du ser det? - Økoomi. Pege, simpelthe. Især kommuere er spædt hårdt for. Og så er det ikke sudhed og erærig, der står højest på prioriterigsliste. Fra DF har vi sagt, at vi gere sætter pege af til, at alle de ye sygehuse, supersygehusee, får bygget køkkeer. Det gør ma jo ikke u. Me der er jo tale om e egagsivesterig. Det ville vi gere være med til. 3 E tig er at pege på, hvad alle adre ikke gør. Me hvad gør du selv for at sætte det på dagsordee? - Jeg har råbt op. Udfordrige er, at e sudhedsmiister også er lavt rageret i miisterhierarkiet. Problemet er, at alt bliver oget med at slukke ildebrade i stedet for at lave e atioal, sammehægede sudhedsidsats. Som jeg ser det, er det især også kommuere, der saver økoomi til for alvor at kue gøre e forskel. - Jeg vil først og fremmest getage kravet om, at sygehusee bør have deres ege køkkeer. 5 Kritikke går også på, at mage vejlediger og retigslijer ligger og samler digitalt støv. Hvad er di kommetar til det? - Det er rigtigt. Det gør ma med mage politikker. De bliver udarbejdet, og så sker der ellers igetig. For mig at se skal vi sørge for, at lagt mere af det vi gør bliver evalueret, så vi ret faktisk ka lave værktøjer, der ka bruges af adre - på tværs af regioer, på tværs af kommuegræer. 14

15 FACTS, VI PRÆSENTEREDE FOR SUNDHEDS- ORDFØRERE, DANSKE REGIONER OG KOMMUNERNES LANDSFORENING. Özlem Cekic, Socialistisk Folkeparti (SF) 1 6 milliarder på grud af udererærig. 2 milliarder i merudgifter på grud af overvægt. Og situatioe er ikke y. Hvorfor bliver der ikke gjort oget fra politisk hold? - Der er e klar udervurderig fra politisk hold i forhold til at forstå, hvilke problemer vi står overfor. Det oplever jeg i hvert fald. Det er ikke hele forklarige, me vi lever i et kaloriesamfud, hvor folk er bage for at putte sukker på deres havregry. Der er e større accept af og e idealiserig af det her med at være tyd. Det er simpelthe et tabu at sakke om, at folk er udervægtige. 2 Så idylliserige af det her med at være tyd er også med til at udervurdere problemet med udervægtighed? - Præcis. Det der skal til er også e holdigsædrig, så ma ikke går i selvsvig over e sukkerpolitik i e børehave. 3 Me der ligger også et politisk asvar her. Hvad gør I for at sætte det på dagsordee? - Vi er mage, der bærer et asvar. Me det er mit idtryk, at mage politikere ikke forstår problemets omfag. Forebyggelse er ikke top of mid i politikeres bevidsthed på det her område. Me hvad skal der til? - Regioere skal begyde at prioritere det her med at veje patietere, år de skrives id - og ud. Mage sygeplejersker tager et blodtryk, me de vejer ikke folk. Persoalere bør være mere bevidste om, at vægt betyder oget. Dertil kommer, at lagt det meste af de mad, der serveres, ikke smager godt. Det er et kæmpe problem. Og et problem, der bør løftes af regioere. Meget tyder bare på, at regioere ikke gør e dyt ved det her. Me hvad vil du gøre? - Det jeg ka gøre er at opfordre miistere til at lave e atioal hadlepla på det her. I samarbejde med regioere og kommuere. Problemet er jo, at der ikke er e strategi. Der er ikke oge pla. I bud og grud kræver det e sudhedsmiister, der gider gøre oget. Det sker tilsyeladede ikke. 6 Så du vil tage det op med de relevate miistre? - Hvis I skriver artikle og beder mig spørge miistree, vil jeg gøre det i e spørgetime og stille spørgsmålet til Mau Saree og Da Jørgese: E tig er e hvidbog. Noget adet er opfølgig og implemeterig: Hvad har I tækt jer at gøre? Det gør jeg gere. Kilder 1. Professor Jes Kodrup og rapporte: Udererærig. Det skjulte samfudsproblem, Kost og Erærigsforbudet, Sudhedsstyrelse samt rapporte Udererærig. Det skjulte samfudsproblem, Kost og Erærigsforbudet, Professor Kjeld Møller Pederse: Sudhedsøkoomi ved udererærig bladt ældre i udgivelse Perspektiv, Udererærig. Det skjulte samfudsproblem, Kost og Erærigsforbudet, 2014 og rapporte Patieters oplevelser af made, Regio Hovedstade, ovember Professor Jes Kodrup, Professor Kjeld Møller Pederse. 6. Rapporte: Udererærig. Det skjulte samfudsproblem. 7. Effect of utritioal support o cliical outcome i patiets at utritioal risk Cliical Nutritio, Jes Kodrup et.al 4 5 UNDERERNÆRING 1. Udererærig koster det daske samfud 6 milliarder kroer. Der er potetielt 1,8 milliard kroer at spare (1). 2. Halvdele af de ældre i hjemmepleje og på plejecetre har et BMI, der er uder det ideelle. Et tal, der er et par år gamle, fortæller, at i hjemmepleje og på ældrecetre er udervægtige. 20 procet er udererærede (2). 3. Op mod hver sjette plejehjembeboer er så udervægtig, at det går ud over eve til at være selvhjulpe og ka resultere i depressioer, lavt socialt egagemet, akutte ifektioer og høj dødelighed (3) procet af dem, der bliver idlagt, taber sig (4). 5. At tabe sig ved idlæggelse øger risikoe for geidlæggelser og flere både psykiske og adre fysiske følgesygdomme (5). 6. Hvis ma erærer patietere ordetligt, ka ma halvere geidlæggelsere de æste 3 måeder (6). 7. Tre sygehuse - Rigshospitalet, Hobro, Nykøbig Falster lavede e itervetiosudersøgelse, der - ved e idsats der bladt adet ivolverede de kliiske diætister - fik det resultat, at 80 procet af de idlagte åede deres midstebehov for eergi (7). Se kilder i boks ederst til vestre. OVERVÆGT 1. I følge Sudhedsstyrelse er overvægt et stigede problem for folkesudhede. Hvert 8. bar vejer således for meget. Samtidig er forekomste af overvægt steget markat, især bladt ygre aldersgrupper. 2. Side 1987 ses e væsetlig stigig i forekomste af overvægt bladt vokse, især bladt de ygste aldersgrupper (16-44 år). I dee periode er adele af vokse med svær overvægt fordoblet (baseret på ladsdækkede data) procet af de vokse befolkig (16 år eller derover) er overvægtige. Således er 33 procet moderat overvægtige, mes 13 procet er svært overvægtige. Markat flere mæd ed kvider er moderat overvægtige, mes der ikke er æveværdig køsforskel i adele af borgere med svær overvægt. Forekomste af overvægt stiger med aldere for begge kø dog ku op til 75 år (baseret på ladsdækkede data) vokse dør hvert år af sygdomme relateret til overvægt, svarede til to procet af alle dødsfald. 5. I 2005 blev sudhedsvæseets ettoomkostiger som følge af overvægt opgjort til mio. kr. I 2012-priser svarer det til mio. kr. Hvis ma tager højde for befolkigstilvækst samt e stigig i adele af borgere med overvægt, estimeres de årlige ettoomkostiger for sudhedsvæseet til mio. kr. Kilde: Sudhedsstyrelse. 15

16 FOKUS Daske regioer: Vi arbejder seriøst med erærig, me ka forbedre os Næstformad i Daske Regioer og formad for sudhedsudvalget, Carl Holst, uderstreger, at der er fokus på både uder- og overvægt. - Jeg idrømmer dog gere, at vi ka forbedre os edu mere, lyder det. Af jouralist Naa Toft - Idledede og helt geerelt ka jeg fortælle dig, at vi har fokus på de temaer, du spørger id til. Såda idleder Carl Holst si mail til Fagbladet Diætiste, der har sat æstformad, regiorådsformad for Regio Syd og ikke midst formad for sudhedsudvalget i Daske Regioer stæve for at tale om de erærigsmæssige udfordriger, der er i det daske samfud. Ha uderstreger, at regioere over e bred kam arbejder seriøst med erærig og fremhæver idledigsvis to ye iitiativer: For det første er de ye sudhedsaftaler for etop godkedt. Her er også aftalt e idsats om samarbejde på tværs af sektorere omkrig erærig. Et særligt fokusområde er erærigsscreeig, så ma ka reducere atallet af både idlæggelser og ikke midst geidlæggelser. For det adet har Regiosrådet (i Regio Syd, hvor Carl Holst er regiosrådsformad, red.) besluttet at sætte fokus på forebyggelse af overvægt. Lyste til at spise Ifølge professor Jes Kodrup fra LIFE - Det Biovideskabe lige Fakultet, taber 30 procet sig, år de er idlagt på et af ladets sygehuse. Carl Holst forklarer, at der er flere iitiativer på forskellige sygehuse, der arbejder med at få især ældre, småtspisede patieter til at idtage mere mad. - Vi arbejder med flere tiltag, der ligger ud over de erærigsscreeig, jeg allerede har fortalt om, siger Carl Holst og æver, at ma på geriatrisk afdelig på OUH har byttet rudt på madplaere, så de varme mad kommer til frokost. På det ye sygehus i Aaberaa har ma idrettet e restaurat, hvor ma ka bestille a la carte, ligesom der er måltidsvoge, der står på afdeligere døget rudt. E idé der ifølge Carl Holst også skal implemeteres i psykiatries ye byggeri i Aaberaa og Søderborg i løbet af de æste par år. Samtidig er æstformade ikke bleg for at idrømme, at der er plads til forbedriger: - Vi arbejder meget seriøst med erærig i regioere. Jeg forveter, at vi ide året er omme har e beslutig i Regiosrådet og e samarbejdsaftale med kommuere og alme praksis klar. Jeg idrømmer dog gere, at vi ka forbedre os edu mere, lyder det fra Carl Holst. 16

17 - Det er lyste til at spise, der skal stimuleres, fortæller Carl Holst. Ha æver samtidig, at sygehusee arbejder på at implemetere et kostprogram, der bliver koblet direkte id i patietjourale. Her er det meige, at patietere selv taster deres ege diagose id, deres BMI og får forslag til retter, de ka vælge - og hete i restaurate. Giv erfarigere videre Det er etop de samlede koordierede idsats på tværs, der bliver fremhævet som e af de særligt store udfordriger, år det kommer til både uder- og overvægt i Damark. Det fremfører især professor Jes Kodrup. Ifølge professore er der iitiativer hist og pist, me e stor fælles strategi glimrer ved sit fravær, ligesom erfariger fra projekter, der har vist sig effektive i forhold til f.eks. at få ældre til at tage på i vægt uder idlæggelser, ikke bliver givet videre. Hvorfor ikke udbrede de gode erfariger, spørger Jes Kodrup. Svaret fra Carl Holst er dog kort. - Jeg keder ikke de kokrete projekter, me hører gere om de erfariger, de har gjort sig, skriver ha og heviser samtidig til de ye sudhedsaftaler. - Her har vi etop forpligtet os til at samarbejde bedre med kommuere på det her område. Det er et udtryk for, at vi tager området seriøst, skriver Carl Holst. De påstad møder dog kritik fra professor Jes Kodrup: Ige i ledelseslaget siger: Det her (udererærig, red.) er e vigtig opgave. Her er Carl Holst dog ueig. - Vi har dygtige sudhedsprofessioelle på vores sygehuse. Jeg ved, at de ser erærig som et vigtigt elemet i behadlige. F.eks. har ma på Sygehus Søderjyllad edsat et erærigsudvalg, hvor der både sidder læger, diætister og adre. Sygehusdirektioe deltager også i møder. Det ledelsesmæssige fokus er helt cetralt, lyder det fra Carl Holst. Borgeres og patieteres eget asvar Uder- og overvægt koster det daske samfud milliarder af kroer ifølge Jes Kodrup. Carl Holst vil gere tage si del af asvaret, me udersteger, at de ikke påtager sig det alee. - Jeg vil gere uderstrege, at patieter og borgere selv har et asvar for at spise sudt og udgå overvægt eller udererærig. Vi tager vores del af asvaret, me der er mage tig, der spiller id, år vi taler erærig. Det er med adre ord komplekst. Så hvad er æste skridt? - Vi skal hele tide være opmærksom på ye tiltag som f.eks. de gode erfariger fra Rigshospitalet, Herlev og Nykøbig Falster. I forhold til fedmeproblematikke prøver vi at skabe et edu bedre samarbejde med kommuere, så vi får ogle løsiger, der er forakret i både regioalt og kommualt regi. E atioal hadligspla må være at avede e hær af kliiske diætister som e del af løsige på både udererærig og overvægt. Af Mette Pederse, formad for FaKD At have fokus på et problem løser det ikke. Me det er rigtig glædeligt, at politikere ser positivt på muligheder og løsigsforslag. Bevar køkkeere og gør made ekstra idbydede - ja, det vil lagt he af veje hjælpe de idlagte patieter med at få dækket deres eergi- og proteibehov. Stadarder, retigslijer og erærigsscreeig er et must. Me forskig og evaluerig af idsatser er også vigtige, så ma bl.a. ka sikre, at retigslijer er ordetligt implemeteret og dermed kommer patietere til gav. Kliiske diætister ka motivere de patieter, der ka spise, og de ka løse udfordrigere for patieter, der ikke ka spise ok. Dette gøres i tværfagligt samarbejde med sygeplejerskere og lægere. Me det er ødvedigt at gøre brug af de kliiske diætister og deres ekspertise. Sygeplejerskere er i forveje blæksprutter, og hverke tide, vide eller deres erærigs-arm rækker! Og lægere har lige så travlt De kliiske diætister bør være e ligeså aturlig del i et hospitalsforløb, som at e idlagt skal have træig af e fysioterapeut for at midske fuktiostabet. E idlagt udereræret patiet skal have e erærigspla- og de skal lægges af e kliisk diætist, og der skal ligeledes være mulighed for tætte opfølgiger - også efter udskrivelse. Derfor skal der avedes MANGE flere kliiske diætister, og der skal være erærigseheder på alle sygehuse. Der skal skabes bedre mulighed for opfølgig af patietere, både uder idlæggelse og efter udskrivelse til ete eget hjem eller i kommuere. Så JA Vi skal id i kampe, og også mes der udvikles gode serverigsprojekter, e y meu-app eller appetitstimulerede kost. Og vi vil meget gere trække i arbejdstøjet me jobbee skal være der, tak! Kliiske diætister er fuldgyldigt omfattet af autorisatioslove og bør lukkes id i VIP louge med bl.a. lægere, sygeplejerskere og fysioterapeutere. Beyt jer u af, at de kliiske diætister allerede er e del af sudhedspersoalet. Så skal vi hjertes gere kæmpe vores kamp og vise de gode resultater. 17

18 FOKUS Kommuer: Flere parter skal arbejde samme I kommuere ka vi ikke løse problemere alee. Vi har brug for hjælp fra state, erhvervslivet, uiversiteter og borgere for at fide ye løsiger, siger formad for KL s sudhedsudvalg, Thomas Adelskov. Af jouralist Naa Toft Overvægt og udervægt er komplekse problematikker, hvor der ikke fides oge emme løsiger, og hvor der magler vide om, hvad der skal til for at løse problemere. Såda lyder det fra Thomas Adelskov, formad for Kommueres Ladsforeig, KL s sudhedsudvalg. Ifølge ham er udfordrigere ikke ogle, KL ka løse alee. Nye løsiger skal fides i samarbejde med e lag række adre aktører. Overvægt er bladt adet også et resultat af et lagt større udbud af slik, fastfood og sodavad, forklarer Thomas Adelskov. Det frister jo børee og familiere. Vi er også blevet lagt mere stillesiddede. Vi tilbriger lagt flere timer fora e skærm, trasporterer os mere i bil og har mere mekaisk hjælp til husholdige, og Vi har brug for at tæke e sudere livsstil id i e modere livsstil. Her har vi brug for hjælp fra state, erhvervslivet, uiversitetere og borgeree for at fide ye løsiger, siger Thomas Adelskov. Forældree har et asvar Når det drejer sig om overvægt, er det kommues opgave at hjælpe bør og forældre godt på vej ved at støtte op om e sudere livsstil, skriver Thomas Adelskov. Kommuere gør bladt adet et stort stykke arbejde med at vejlede familiere i sude mad- og motiosvaer geem sudhedspleje. I dagtilbud arbejdes der målrettet på, at børee lærer glæde ved at være fysisk aktive og spise sudt. Med skolereforme er motio og bevægelse også blevet e itegreret del af alle børs skoledag, forklarer Thomas Adelskov, der dog uderstreger forældreasvaret. Det er dem, der skal lære deres bør sude vaer, poiterer Thomas Adelskov, der dog samtidig veder tilbage til det faktum, at overvægt og udervægt er komplekse problematikker, og at der i særdeleshed bør arbejdes på at idsamle vide om, hvad der virker. Kommuere har i de sidste 2 1/2 år arbejdet på at implemetere Sudhedsstyrelses forebyggelsespakker. Vi bidrager gere til, at der kommer y vide om effektive idsatser, me vi har behov for, at uiversitetere i højere grad tilpasser deres forskig til de kommuale praksis for at geerere y vide og løsiger, lyder det fra Thomas Adelskov. Nye værktøjer i alle ladets kommuer Hvad agår udererærig, aerkeder Thomas Adelskov, at det er et reelt problem og fremhæver især ældregruppe. - Det skal vi tage meget alvorligt, skriver ha. Det samfudsøkoomiske aspekt er jo e tig, me vi skal primært gøre e stor idsats, fordi udererærig giver dårligere helbred og livskvalitet for de ramte ældre. På spørgsmålet om, hvad der kokret bliver gjort fra kommualt hold, skriver Thomas Adelskov: Årsagere til udervægte og løsiger på, hvorda appetitte kommer tilbage, skal fides i samråd med de ældre og de pårørede. Borgere i eget hjem og på plejehjem er borgere i ege bolig. De ældre har selv ret til at bestemme, hvilke mad de vil spise, ligesom reste af befolkige har. Thomas Adelskov påstår, at kommuere har et øget fokus på mades erærigsmæssige kvalitet og de ældre borgeres risiko for at udvikle udererærig. Det er mit idtryk, at alle kommuer arbejder med e eller ade form for metode til opsporig af udererærig. 18

19 Når du seder di patiet trygt hjem fortsætter Mediq Damark s diætister dit arbejde Vi løser erærigsproblemer, samt giver eutrale råd og vejledig til di patiet i eget hjem og på plejecetre. Erærigsdrikke, tilskudsprodukter, sodeerærigog tilbehør årvideervigtig Bestil vores ye katalog for kliisk erærig. Tlf Fax Få mere vide om produkter på vores hjemmeside mediqdamark.dk. 1 Mediq Damark A/S, Kormarksvej 15-19, 2605 Brødby... år vide er vigtig

20 NCP KLUMMEN NCP Dokumetatio, dokumetatio og atter dokumetatio - er det virkelig så vigtigt? Af Sofie Wedelbo, kliisk diætist og NCP-ørd, Ja, selvfølgelig skal vi dokumetere vores diætbehadlig og erærigsvejledig. Både til os selv og til de kolleger, som evt. skal overtage vores klieter. Og vi skal vise vores tværfaglige samarbejdspartere og vores ledere, præcis hvad det er, vi ka som erærigsprofessioelle. Som kliisk diætist har ma jouralførigspligt (Miisteriet for Sudhed og forebyggelse 2013, Jouralførigsbekedtgørelse BEK r. 3 af 02/01/2013), det gælder ikke for de øvrige professiosbachelorer i erærig og sudhed (PBES). Det ka dog abefales, hvis NCP bruges som metode. Dokumetatio er e vigtig del af NCP. Det er e del af hvert ekelt tri, og det beskrives, at der både skal dokumeteres og begrudes, hvad der gøres - og ikke gøres - i forbidelse med diætbehadlig og erærigsvejledig. E del af dette er at dokumetere, hvorfor det er vigtigt at gå videre til det æste tri og give e videskabelig begrudelse for hvorfor / hvorfor ikke. De amerikaske diætistforeig, AND (Academy of Nutritio ad Dietetics) abefaler ikke e bestemt måde at dokumetere NCP. Det vigtigste er, at termiologie bruges, og at alle 4 tri i NCP er dokumeteret. De ekelte tri Tri 1, Erærigsvurderige, skal dokumetere alle de data, du meer er relevate for de ekelte kliet, og ku de data. Alt, der dokumeteres, skal bruges i erærigsitervetioe. Du skal dokumetere, hvilke retigslijer, du bruger til at sammelige data med, fx Natioal Kliisk Retigslije (NKR), ESPEN guidelie eller FaKD rammepla. Tri 2 Erærigsdiagose, er dokumetatio af hele redegørelse for erærigsdiagose og alle de erærigsdiagoser, du observerer. Dvs. at der sagtes ka være flere, der skal dokumeteres i samme otat. Tri 3 Erærigsitervetioe, skal ideholde e erærigsabefalig baseret på gældede retigslijer, de målsætig, du har fastsat i samarbejde med kliete, og e prioriterig mellem erærigsdiagosere baseret på klietes målsætig og behov. Derudover skal du dokumetere de itervetioer, du iværksætter. Tri 4 Erærigsmoitorerig og evaluerig, skal udvælge og dokumetere de idikatorer, der skal moitoreres, og hvorda dataidsamlig skal foregå. For hver idikator skal der fastsættes succeskriterier for at kue evaluere effekte af erærigsitervetioe. Brug e skabelo E måde at tvige NCP id i si dokumetatio er at bruge e skabelo. Det hjælper til at sikre, at ma har husket det hele og til, at dokumetatio af es diætbehadlig/ erærigsvejledig er esartet fra gag til gag. Når først skabeloe er på plads, er det lettere at tæke NCP id i alle samtaler. Jeg hører ofte, at det er svært at få NCP til at passe id i de dokumetatiosform, ma allerede har til rådighed. Dog har jeg edu ikke set et system, hvor det ikke ka lade sig gøre. Her ka det hjælpe, at ma på samme arbejdsplads beslutter, hvorda de ekelte tri dokumeteres. Det optimale er selvfølgelig et system med overskriftere fra NCP, gere med flere rullefelter, så der bare skal vælges idikatorer, e erærigsdiagose og e itervetio. Idtil dette sker, må vi bruge de systemer, vi har til rådighed. AND har udarbejdet et elektroisk jouralsystem, som ka købes og bør kue tilpasses de ekelte jouralsystemer. Mi Iitial samtale: Iitial diætbehadlig ved ERNÆRINGSVURDERING Relevate data (=idikatorer) ERNÆRINGSDIAGNOSE... relateret til dokumeteret ved ERNÆRINGSINTERVENTION Erærigsabefalig: Prioriterig: Målsætig: Udervist i: Vi aftaler: Udleveret: Opfølgig: ERNÆRINGSMONITORERING OG EVALUERING Idikatorer og succeskriterier: Moitorerig af (idikatorer) med heblik på (succeskriterier) ved hjælp af (metode til at idsamle data) Pt. er iformeret om oveståede og samtykker til pla 20

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed Nr. 135. Jui 2015. 23. årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt

Læs mere

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller Kommues styrigssystemer og offetlige leders krydspres eller hvorda får du forebyggelse sat på kommues dagsorde 1 Dispositio: Præsetatio og itroduktio til emet Ledergruppes styrigsmæssige dagsorde Begreber

Læs mere

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Brachevejledig ulykker idefor lager området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse

Læs mere

Blisterpakninger i det daglige arbejde

Blisterpakninger i det daglige arbejde Bettia Carlse Marts 2013 Blisterpakiger i det daglige arbejde I paeludersøgelse 35 1 har 1.708 beskæftigede sygeplejersker besvaret e række spørgsmål om (hådterige af) blisterpakiger i det daglige arbejde.

Læs mere

Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt

Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt Dårligt arbejdsmiljø F O A f a g o g a r b e j d e koster dyrt Hvad koster et dårligt arbejdsmiljø, og hvad ka vi gøre for at bedre forholdee for de asatte idefor Kost- og Servicesektore? Læs her om de

Læs mere

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Brachevejledig ulykker idefor godschauffør området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse

Læs mere

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det Hvad vi gør for jer og hvorda vi gør det Vi skaber resultater der er sylige på di budliie... Strategi Orgaisatio Produktio Økoomi [ Ide du læser videre ] [ Om FastResults ] [ Hvorfor os? ] I foråret 2009

Læs mere

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6 Dee udgave er til geemkig på ettet. Boge ka købes for kr. 5 hos EH-Mat. E y og udvidet udgave med title»symbol- og formelskrivig«er udkommet september 00. Se mere om de her. Idholdsfortegelse Formelskrivig

Læs mere

FOAs 10 bud på fremtidens velfærd

FOAs 10 bud på fremtidens velfærd F O A f a g o g a r b e j d e FOAs 10 bud på fremtides velfærd FOA Fag og Arbejde 1 Politisk asvarlig: Deis Kristese Redaktio: Claus Corelius, Kasper Maiche og Lars Ole Preisler Hase Layout: Girafisk Desig

Læs mere

Sammenfatninger, analyser og anbefalinger fra FOAs sundhedspolitiske udspil. Sundhed for alle. FOA Fag og Arbejde 1

Sammenfatninger, analyser og anbefalinger fra FOAs sundhedspolitiske udspil. Sundhed for alle. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sammefatiger, aalyser og abefaliger fra FOAs sudhedspolitiske udspil Sudhed for alle FOA Fag og Arbejde 1 Politisk asvarlig: Deis Kristese Redaktio: Kasper Maiche og Peter

Læs mere

TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN

TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN TILSKUDSREGLER FOR AFTENSKOLER FAABORG-MIDTFYN-ORDNINGEN VELKOMMEN Tilskudsreglere beskriver hvorda Faaborg-Midtfy Kommue støtter det frivillige folkeoplysede foreigsarbejde med økoomisk tilskud og avisig

Læs mere

Den Store Sekretærdag

Den Store Sekretærdag De Store Sekretærdag Tilmeld dig ide 1. oktober og få 300 kr. i rabat! De 25. ovember 2008 Tekologisk Istitut Taastrup De 8. december 2008 Mukebjerg Hotel Vejle Nia Siegefeldt, chefsekretær Camilla Miehe-Reard,

Læs mere

Information til dig, der er elev som tekstil- og beklædningsassistent. og/eller beklædningshåndværker. Hej elev!

Information til dig, der er elev som tekstil- og beklædningsassistent. og/eller beklædningshåndværker. Hej elev! Iformatio til dig, der er elev som tekstil- og beklædigsassistet og/eller beklædigshådværker Hej elev! Til dig som er elev som tekstil- og beklædigsassistet og/eller beklædigshådværker Idustri Hej elev!

Læs mere

PET 3 1/3 ECTS. Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst

PET 3 1/3 ECTS. Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddaelse, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præseterer overordede cetrale begreber, teorier samt hadlemåder, der ka avedes

Læs mere

Psyken på overarbejde hva ka du gøre?

Psyken på overarbejde hva ka du gøre? Psyke på overarbejde hva ka du gøre? Idhold Hvorår kommer ma uder psykisk pres? 3 Hvad ka øge det psykiske pres på dit arbejde? 4 Typiske reaktioer 6 Hvorda forløber e krise? 7 Hvad ka du selv gøre? 9

Læs mere

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit!

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit! Vaebryderdage 2009 Vaes magt eller magt over vae? Valget er dit! Osdag de 4. marts 2009 taastr u p Vaebrydere Torbe Wiese Meditatiosgurue Heig Davere Hjereforskere Milea Pekowa COACHEN Chris MacDoald Ulrik

Læs mere

Facilitering ITU 15. maj 2012

Facilitering ITU 15. maj 2012 Faciliterig ITU 15. maj 2012 Facilitatio is like movig with the elemets ad sailig the sea Vejvisere Velkomst de gode idflyvig Hvad er faciliterig? Kedeteg ved rolle som facilitator Facilitatores drejebog

Læs mere

Renteformlen. Erik Vestergaard

Renteformlen. Erik Vestergaard Reteformle Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2010. Billeder: Forside: istock.com/ilbusca Side 4: istock.com/adresrimagig Desude ege illustratioer. Erik Vestergaard

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grudlæggede Lederuddaelse Grudlæggede Lederuddaelse God ledelse er vigtig for både dig og di virksomhed. Det er vigtigt for di ege persolige udviklig, for die medarbejderes motivatio og dermed i sidste

Læs mere

Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd

Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd Projekt Vest for Storebælt Bør og uge med seksuelt bekymrede og krækede adfærd Hvorår er der grud til bekymrig? Hvorda hevises et bar/e ug til gruppebehadlig? Hvad hadler projektet om? Projekt Vest for

Læs mere

HD i Afsætningsøkonomi Efteruddannelse HDA. social sciences. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

HD i Afsætningsøkonomi Efteruddannelse HDA. social sciences. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet HD i Afsætigsøkoomi Efteruddaelse HDA I social scieces Det Samfudsvideskabelige Fakultet Syddask Uiversitet HD i Afsætigsøkoomi ÂÂ K læsss ii: Koldig HD specialet i Afsætigsøkoomi giver dig et solidt grudlag

Læs mere

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner Projekter: Kapitel 4 Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Kotiuitet og kotiuerte fuktioer Ord som kotiuert og kotiuerlig

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Claus Muk kap. - 3 Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Effektive reter 2 Obligatioer Grudlæggede Itro Obligatioer Grudlæggede Itro

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3

Claus Munk. kap. 1-3 Claus Muk kap. 1-3 1 Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Pris og kurs Effektive reter 2 1 Obligatioer Grudlæggede Itro Debitor

Læs mere

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder De servicemidede økoomi- og regskabsmedarbejder 25. og 26. marts 2009 Tekologisk Istitut Taastrup 16. og 17. april 2009 Tekologisk Istitut Århus Få idsigt og redskaber, der styrker service og rådgivig

Læs mere

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER Hadligspla for FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER 2016-2018 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 2015 Lygby-Taarbæk Kommue Trykt på Rådhustrykkeriet Grafik Layout: Ole Lud Aderse, Iter Service INDHOLD Rotte - dyret

Læs mere

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? Hvorda hjælper trøster vi hiade, år livet er svært? - at være magtesløs med de magtesløse Dask Myelomatoseforeig Temadag, Hotel Scadic, Aalborg Lørdag de 2. april 2016 kl. 14.00-15.30 Ole Raakjær, præst

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladse Forebyggelse Idhold Et godt forebyggede arbejde Trivsel Faglighed Ledelse Brugeriddragelse Fællesskab Tekiske og fysiske forhold E løbede proces E positiv

Læs mere

info FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lynhurtigt bredbånd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser kan ses på bagsiden.

info FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lynhurtigt bredbånd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser kan ses på bagsiden. ifo FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lyhurtigt bredbåd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser ka ses på bagside. Velkomme til SAFet - avet på vores eget lokale Bredbåd! Sæby Ateeforeig har med virkig fra 15.

Læs mere

Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007

Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Mikroøkoomi, matematik og statistik Eksameshjemmeopgave 14. 20. december 2007 Helle Buzel, Tom Egsted og Michael H.J. Stæhr 14. december 2007 R E T N I N G S L I N I E R F O R E K S A M E N S H J E M M

Læs mere

Nanomaterialer Anvendelser og arbejdsmiljøforhold

Nanomaterialer Anvendelser og arbejdsmiljøforhold F O A F A G O G A R B E J D E Naomaterialer Avedelser og arbejdsmiljøforhold Dee Kort & Godt pjece heveder sig til dig, som er medlem af FOA. Pjece giver iformatio om: Hvad er et aomateriale? Eksempler

Læs mere

Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013

Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013 Team Damark tilfredshedsudersøgelse 2013 Baggrudsrapport Trygve Buch Laub, Rasmus K. Storm, Lau Tofft-Jørgese & Ulrik Holskov Idrættes Aalyseistitut MIND THE CUSTOMER December 2013 Titel Team Damark tilfredshedsudersøgelse

Læs mere

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Bin Packing Problemet DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Bi Packig Problemet David Pisiger, Projektopgave 2 Dette er de ade obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse.

Læs mere

9. Binomialfordelingen

9. Binomialfordelingen 9. Biomialfordelige 9.. Gekedelse Hvert forsøg ka ku resultere i to mulige udfald; succes og fiasko. I modsætig til poissofordelige er atallet af forsøg edeligt. 9.. Model X : Stokastisk variabel, der

Læs mere

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso Udgå tab med effektiv debitorstyrig og ikasso 6. maj 2009 tekologisk istitut TAASTRUP Bliv opdateret på de yeste regler hvad betyder de for di virksomhed? Har du styr på virksomhedes tilgodehaveder? Etablerig

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. Matematik A Studetereksame Forsøg med digitale eksamesopgaver med adgag til iterettet Forberedelsesmateriale Vejledede opgave Forår 0 til stx-a-net MATEMATIK Der skal afsættes 6 timer af holdets sædvalige

Læs mere

Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB... 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2006... 6 BERETNING... 10 FUGLEINFLUENZA...

Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB... 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2006... 6 BERETNING... 10 FUGLEINFLUENZA... årsberetig 2006 Idholdsfortegelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB.................................. 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2006.................................................. 6 BERETNING...................................................................

Læs mere

Begreber og definitioner

Begreber og definitioner Begreber og defiitioer Daske husstades forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstadees samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstade med de laveste idkomster

Læs mere

Nanomaterialer i virkeligheden F O A F A G O G A R B E J D E

Nanomaterialer i virkeligheden F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Naomaterialer i virkelighede Arbejdsmiljøkoferece i Kost- og Servicesektore 9. september 2013 Naomaterialer i virkelighede Idhold Gå ikke i paik eller baglås. I ka sagtes

Læs mere

JanusCentret. Psykologisk udredning og behandling til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd

JanusCentret. Psykologisk udredning og behandling til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd JausCetret Psykologisk udredig og behadlig til bør og uge med seksuelt bekymrede eller krækede adfærd Edvidere rådgivig, supervisio og udervisig til forældre og professioelle JausCetret JausCetret har

Læs mere

HALLO no en hjemme? Tema. + s. 28 Forstå dit barns hjerne

HALLO no en hjemme? Tema. + s. 28 Forstå dit barns hjerne HALLO o e hjemme? Eksperte forklarer, hvorfor det er så svært for små ører at høre efter. Se, hvorda det går, år Elie Holm tester de gode råd på si datter Liva, og få idblik i, hvad der sker i de lille

Læs mere

Resultatoversigt for Retten på Bornholm

Resultatoversigt for Retten på Bornholm Resultatoversigt for Rette på Borholm BEMÆRK: Spørgsmål markeret med *) er ku stillet til professioelle brugere. Spørgsmål markeret med **) er ku stillet til almidelige brugere. Baggrudsoplysiger Besvarelser

Læs mere

Følelsesmæssige reaktioner og MS

Følelsesmæssige reaktioner og MS Følelsesmæssige reaktioer og MS Mosedalvej 15 2500 Valby Tlf. 3646 3646 www.scleroseforeige.dk Scleroseceter Ry Klostervej 136 8680 Ry Tlf. 8689 1011 Scleroseceter Haslev Rigstedvej 106 4690 Haslev Tlf.

Læs mere

Projektstyringsmetoden PRINCE2 som grundlag for opfyldelse af modenhedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Government Commerce

Projektstyringsmetoden PRINCE2 som grundlag for opfyldelse af modenhedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Government Commerce Projektstyrigsmetode PRINCE2 som grudlag for opfyldelse af modehedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Govermet Commerce som beskrevet i Modehed i it-baserede forretigsprojekter, Modeller til

Læs mere

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde EGA og mootot arbejde 04/09/02 14:27 Side 1 Orgaisatioer repræseteret i Idustries Brachearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Arbejdsgiverside: Dask Metal Specialarbejderforbudet Kvideligt Arbejderforbud

Læs mere

RAW FOOD. www.rawfoodbogen.dk. Revolutionerende kogebog: Raw Food kan forvandle vores sundhed og Jordens tilstand

RAW FOOD. www.rawfoodbogen.dk. Revolutionerende kogebog: Raw Food kan forvandle vores sundhed og Jordens tilstand i t e l l i g e t, f o r f ø r e d e o g s u d m a d t i l a l l e www.rawfoodboge.dk Revolutioerede kogebog: Raw Food ka forvadle vores sudhed og Jordes tilstad Det er fascierede, hvad Raw Food ka gøre

Læs mere

Program. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Indledning ved dirigenten. 09.10 It-organisationens udfordringer

Program. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Indledning ved dirigenten. 09.10 It-organisationens udfordringer Program 08:30 Idtjekig med kaffe, te og morgebrød 09:00 Idledig ved dirigete Peter Høygaard, parter Devoteam Cosultig A/S 09.10 It-orgaisatioes udfordriger 2009 få mere for midre og spar de rigtige steder

Læs mere

Nye veje til den gode forflytning

Nye veje til den gode forflytning TEMA Ergoomi Nye veje til de gode forflytig Nye veje til de gode forflytig Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed Nye veje til de gode forflytig Idhold Nye veje til de gode forflytig side 3 Lies første

Læs mere

BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO

BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO Rapport fra Videskoferece på Christiasborg 22. jauar 2013 1 Bradbekæmpelse og kræftrisiko bygger på idlæg og diskussioer på koferece, afholdt på Christiasborg 22. jauar 2013.

Læs mere

Lys og gitterligningen

Lys og gitterligningen Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar

Læs mere

og Fermats lille sætning

og Fermats lille sætning Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruere ( { 0 }, ) og Fermats lille sætig Vi aveder moduloregig og restklasser mage

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde d. 22. marts 2015 kl. 11.00 Ellidshøjskole, Ny skolevej 2, 9230 Svenstrup. Dagsorden for bestyrelsesmøde

Referat for bestyrelsesmøde d. 22. marts 2015 kl. 11.00 Ellidshøjskole, Ny skolevej 2, 9230 Svenstrup. Dagsorden for bestyrelsesmøde Referat for bestyrelsesmøde d. 22. marts 2015 kl. 11.00 Ellidshøjskole, Ny skolevej 2, 9230 Svestrup Tilstede: Hae Veggerby, formad( Hveg), Ae sofie Gothe, æstformad (Asgr), Mette Nødskov sekretær ( Met),

Læs mere

ESBILAC. - modermælkserstatning til hvalpe VEJLEDNING. www.kruuse.com

ESBILAC. - modermælkserstatning til hvalpe VEJLEDNING. www.kruuse.com ESBILAC - modermælkserstatig til hvalpe VEJLEDNING De bedste start på livet, e yfødt hvalp ka få, er aturligvis at stille si sult med si mors mælk. Modermælk ideholder alt, hvad de små har brug for af

Læs mere

Dansk Knæalloplastikregister

Dansk Knæalloplastikregister Dask Kæalloplastikregister Årsrapport wwwdkardk Dask Kæalloplastikregister Årsrapport wwwdkardk Dask Kæalloplastikregister Årsrapport, De Ortopædiske Fællesdatabase, Århus Udarbejdet med LibreOffice (wwwlibreofficeorg)

Læs mere

Januar 2011 GARANTIBEVIS. Garantibevis. DS Trapezprofiler DS Sinusprofiler DS Pandeplader DS Tagstensprofiler DS Lysplader DS Tagrendeprogram

Januar 2011 GARANTIBEVIS. Garantibevis. DS Trapezprofiler DS Sinusprofiler DS Pandeplader DS Tagstensprofiler DS Lysplader DS Tagrendeprogram Jauar 2011 Garatibevis DS Trapezprofiler DS Siusprofiler DS Padeplader DS Tagstesprofiler DS Lysplader DS Tagredeprogram GARANTIBEVIS 2 Betigelser for opfyldelse af garativilkår at produktet ikke avedes

Læs mere

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder m.v. (takststigningsloftet)

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder m.v. (takststigningsloftet) Oversigt (idholdsfortegelse) Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 De fulde tekst Bekedtgørelse om takstædriger i offetlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jerbaevirksomheder m.v. (takststigigsloftet) I medfør

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 2 E14

Modulbeskrivelse. Modul 2 E14 Modul 2 E14 Modulbetegelse, tema og lærigsudbytte Tema: Sygepleje - sudhed og sygdom Modulet retter sig mod vide om sudheds - og sygdomsbegreber og kliiske metoder i sygepleje heruder kliisk observatio,

Læs mere

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar 2008 1. Kombinatorik

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar 2008 1. Kombinatorik Noter om ombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 Kombiatori Disse oter er e itrodutio til ombiatori og starter helt fra bude, så e del af det idledede er siert edt for dig allerede, me der ommer også hurtigt

Læs mere

Kultur og sport. Arbejdsmiljøvejviser 26-2. udgave 2009. Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i din virksomhed

Kultur og sport. Arbejdsmiljøvejviser 26-2. udgave 2009. Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i din virksomhed Arbejdsmiljøvejviser 26-2. udgave 2009 Kultur og sport Risiko for ulykker Ergoomisk arbejdsmiljø Støj Psykisk arbejdsmiljø Ideklima Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i di virksomhed Velkomme til arbejdsmiljøvejvisere

Læs mere

Vindmøllesekretariatet og Biogassekretariatet

Vindmøllesekretariatet og Biogassekretariatet og Biogass Brugertilfredshedsudersøgelse af og Biogasss sagsbehadlig og ydelser bladt ommuer Tabelrapport, telefoudersøgelse December Projetosuleter Asger H. Nielse Coie F. Larse Alle rettigheder til udersøgelsesmaterialet

Læs mere

Sandsynlighedsregning i biologi

Sandsynlighedsregning i biologi Om begrebet sadsylighed Sadsylighedsregig i biologi Hvis vi kaster e almidelig, symmetrisk terig, er det klart for de fleste af os, hvad vi meer, år vi siger, at sadsylighede for at få e femmer er 1/6.

Læs mere

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i Normalfordeliger For at e stokastisk variabel X ka være ormalfordelt, skal X agive værdie af e eller ade målig, f.eks. tid, lægde, vægt, beløb osv. Notatioe er: Xi ~ N( μ, σ hvor i er observatiosummeret,

Læs mere

Her svigtes de ældre mest. Fokus. Dokumentation: Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De

Her svigtes de ældre mest. Fokus. Dokumentation: Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De 50+ sygdomme Nyhedsmagasi om forebyggelse og behadlig magasiet Overaktiv blære er e tabubelagt sygdom Side 8 Geidlæggelser for dehydrerig Regio Hovedstade 26,2% Nyt middel mod forhøjet blodtryk Omkrig

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG

Læs mere

Softwaretest når det er bedst 2009

Softwaretest når det er bedst 2009 Tekologisk Istitut i samarbejde med softwaretest.dk Softwaretest år det er bedst 2009 8. o g 9. J U N I 2 0 0 9 T e k o l o g i s k I s t i t u t T a a s t r u p Succes med itegrerig af test i SCRUM og

Læs mere

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag Hvidbog omhadlede de idkome idsigelser, bemærkiger og kommetarer til forslag til Kommuepla 2009 Udgave A: Rækkefølge som forslag 4. jauar 2010 Idhold Idledig. 3 Proces og behadlig m.v 3 Hvidboges opbygig..

Læs mere

Dansk Knæalloplastikregister

Dansk Knæalloplastikregister Dask Kæalloplastikregister Årsrapport wwwdkardk Dask Kæalloplastikregister Årsrapport wwwdkardk Dask Kæalloplastikregister Årsrapport, De Ortopædkirurgiske Fællesdatabase, Århus Udarbejdet med OpeOffice

Læs mere

Ledere Hold 2016-2017

Ledere Hold 2016-2017 Morgedages Ledere Hold - Et ambitiøst udvikligsforløb for ledertaleter - ka og vil jeg gå lederveje? Holstebro Kommue Hvorfor arbejde med ledertaletudviklig? Som et led i Holstebro Kommues politik om at

Læs mere

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Følsomhed af Kapsack Problemet David Pisiger, Projektopgave 1 Dette er de første obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig

Læs mere

Forslag til besvarelser af opgaver m.m. i ε-bogen, Matematik for lærerstuderende

Forslag til besvarelser af opgaver m.m. i ε-bogen, Matematik for lærerstuderende Forslag til besvarelser af opgaver m.m. i ε-boge, Matematik for lærerstuderede Dette er førsteudgave af opgavebesvarelser udarbejdet i sommere 008. Dokumetet ideholder forslag til besvarelser af de fleste

Læs mere

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag Hvidbog omhadlede de idkome idsigelser, bemærkiger og kommetarer til forslag til Kommuepla 2009 Udgave A: Rækkefølge som forslag 19. auar 2010 Idhold Idledig. 3 Proces og behadlig m.v 3 Hvidboges opbygig..

Læs mere

Fra viden til handling. Få flere unge, især med anden etnisk baggrund end dansk, til at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse

Fra viden til handling. Få flere unge, især med anden etnisk baggrund end dansk, til at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse 2013 Fra vide til hadlig Få flere uge, især med ade etisk baggrud ed dask, til at begyde på og geemføre e erhvervsfaglig uddaelse Tekst/forfatter LG Isight Udgivet af Fastholdelseskaravae/- Miisteriet

Læs mere

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504)

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504) Gamle eksamesopgaver Diskret Matematik med Avedelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504) Istitut for Matematik& Datalogi Syddask Uiversitet, Odese Alle sædvalige hjælpemidler(lærebøger, otater etc.), samt

Læs mere

AUGUST v. Margit Ingtoft, María Muniz Auken,

AUGUST v. Margit Ingtoft, María Muniz Auken, SOMMER-, WEEKEND- & EFTERÅRSKURSER 2007 SOMMERKURSER AUGUST v. Margit Igtoft, María Muiz Auke, JUNI og / eller Sommer 2007 Jui (A) + August (B) Dato: 5/6 28/6 og eller 7/8 30/8: MUY BARATO: Pris pr. hold

Læs mere

Sprednings problemer. David Pisinger

Sprednings problemer. David Pisinger Spredigs problemer David Pisiger 2001 Idledig Jukfood A/S er e amerikask kæde af familierestaurater der etop er ved at etablere sig i Damark. E massiv reklamekampage med de to slogas vores fritter er de

Læs mere

Matematisk trafikmodellering

Matematisk trafikmodellering - Mathematical traffic modelig Grupper.: 8 Gruppemedlemmer: Jacob Hallberg Hasema Kim Alla Hase Ria Roja Kari Vejleder: Morte Blomhøj Semester: 4. Semester, forår 2007, hus 13.1 Studieretig: Det aturvideskabelige

Læs mere

Kosmetisk hudbehandling

Kosmetisk hudbehandling HudCeter Mølholm Kosmetisk hudbehadlig 1 HudCeter Mølholm Som patiet på et af Europas absolut førede hudcetre er du i helt sikre hæder Et af Europas absolut førede hudcetre idefor kosmetisk laser- og ijektiosbehadlig

Læs mere

Brændstof. til krop og hjerne

Brændstof. til krop og hjerne Brædstof til krop og hjere Idhold 3 6 8 10 11 12 14 15 17 22 24 26 27 28 29 30 Kaloriebomber og eergibudter Døget rudt skal di krop og hjere bruge eergi Morgemad Med morgemad er du sikker på, det går godt

Læs mere

ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN?

ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? SORRY POWER IS OUT I USA har ma uder ivesteret i elettet. Atallet af fejl på ettet er mere ed fordoblet på to årtier, og op til e halv millio amerikaere oplever

Læs mere

HudCenter Mølholm Cosmetic

HudCenter Mølholm Cosmetic HudCeter Mølholm Cosmetic 1 Som patiet på et af Europas absolut førede hudcetre er du i helt sikre hæder 2 HudCeter Mølholm Cosmetic Et af Europas absolut førede hudcetre idefor kosmetisk laser- og ijektiosbehadlig

Læs mere

Aalborg Universitet. Landsbyer i storkommunen Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørgen. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Landsbyer i storkommunen Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørgen. Publication date: 2011 Aalborg Uiversitet Ladsbyer i storkommue Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørge Publicatio date: 2011 Documet Versio Tidlig versio også kaldet pre-prit Lik to publicatio from Aalborg Uiversity Citatio for published

Læs mere

Tilfredshed i hjemmeplejen 2009

Tilfredshed i hjemmeplejen 2009 H O V E D R A P P O R T Tilfredshed i hjemmepleje 2009 udarbejdet af Vide & Strategi December 2009 T i l f r e d s h e d i h j e m m e p l e j e 2 0 0 9 1. INDLEDNING...2 2. RESUME OG KONKLUSION...6 3.

Læs mere

Rette behandling gjorde aktivt liv muligt

Rette behandling gjorde aktivt liv muligt Smerter, gigt og kogler Nyhedsmagasi om forebyggelse og behadlig magasiet Damarks mest effektive sygehuse bruger de dyreste smertemedici I de to midtjyske byer Give og Brædstrup fider ma ladets mest effektive

Læs mere

NR 02 / 2007. Euroluce 2007. Tema - Lysdioder. Effektiviteten af de hvide lysdioder er godt på vej til at bryde barrien på 100 lumen/w

NR 02 / 2007. Euroluce 2007. Tema - Lysdioder. Effektiviteten af de hvide lysdioder er godt på vej til at bryde barrien på 100 lumen/w NR 02 / 2007 Euroluce 2007 Steve Scott - lyskust med dioder Tema - Lysdioder Effektivitete af de hvide lysdioder er godt på vej til at bryde barrie på 100 lume/w Idholdsfortegelse / LYS 02-2007 / Idhold

Læs mere

Helende miljø en udfordring for patientsikkkerhed? Workshop Patientsikkerhed og syge børn fredag den 15. oktober 2010

Helende miljø en udfordring for patientsikkkerhed? Workshop Patientsikkerhed og syge børn fredag den 15. oktober 2010 Helede miljø e udfordrig for patietsikkkerhed? Workshop Patietsikkerhed og syge bør fredag de 15. oktober 2010 Elisabeth Brøgger Jese mag.art. kultursociolog elisabeth.broegger.jese@regioh.dk. Pricipper

Læs mere

Prospekt for KRAMlivet

Prospekt for KRAMlivet Prospekt for KRAMlivet Visioe Vi vil hjælpe daskere til bedre livskvalitet & e sudere livsstil ved at stille skarpt på de blide vikler og via humor åbe ye horisoter! Samfudet er uder store foradriger og

Læs mere

optipoint 500 Oplysninger og vigtige betjeningsprocedurer

optipoint 500 Oplysninger og vigtige betjeningsprocedurer optipoit 500 Oplysiger og vigtige betjeigsprocedurer PC (USB) Kommuikatiosplatform Hovedsæt Hådsæt optipoit sidemodul (f. eks. optipoit key module) optipoit adapter D Forklariger af tilslutigsmulighedere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samlig) EUU Alm.del Bilag 5 Offetligt Uderigsmiisteriet JTEU j.r. 2015-28594 Juridisk Tjeeste, EU-retskotoret 22. jui 2015 Asiatisk Plads 2 1448 Købehav K Tlf.: 33 92 03 24 Fax:

Læs mere

Bjørn Grøn. Analysens grundlag

Bjørn Grøn. Analysens grundlag Bjør Grø Aalyses grudlag Aalyses grudlag Side af 4 Idholdsfortegelse Kotiuerte og differetiable fuktioer 3 Differetial- og itegralregiges udviklig 5 3 Hovedsætiger om differetiable fuktioer 8 Opgaver til

Læs mere

n n ' 8 DK. 2012 Ansøgning om byggetilladelse/ Anmeldelse af byggearbejde D D D D 3 3 3 3 3 3 E 3

n n ' 8 DK. 2012 Ansøgning om byggetilladelse/ Anmeldelse af byggearbejde D D D D 3 3 3 3 3 3 E 3 WS101651W omska 18 12 2012 10 17 SEPBARCOE 0U121 Syddjurs Kommue Hovedgade 77 8410 Røde Telefo 87 5 50 00 Kommues av og adresse Syddjurs Kommue Borgerservice Hovedgade 77 8410 Røde ' 8 K. 2012 Udfyldes

Læs mere

Talfølger og -rækker

Talfølger og -rækker Da Beltoft og Klaus Thomse Aarhus Uiversitet 2009 Talfølger og -rækker Itroduktio til Matematisk Aalyse Zeos paradoks om Achilleus og skildpadde Achilleus løber om kap med e skildpadde. Achilleus løber

Læs mere

Termodynamik. Indhold. Termodynamik. Første og anden hovedsætning 1/18

Termodynamik. Indhold. Termodynamik. Første og anden hovedsætning 1/18 ermodyamik. Første og ade hovedsætig /8 ermodyamik Idhold. Isoterme og adiabatiske tilstadsædriger for gasser...3 3. ermodyamikkes. hovedsætig....5 4. Reversibilitet...6 5. Reversibel maskie og maksimalt

Læs mere

Professionel IT-forundersøgelse og MUST-metoden. Jesper Simonsen

Professionel IT-forundersøgelse og MUST-metoden. Jesper Simonsen Professioel IT-forudersøgelse og MUST-metode Jesper Simose simose@ruc.dk www.ruc.dk/~simose Datalogi, hus 42.1 Roskilde Uiversitetsceter Uiversitetsvej 1 4000 Roskilde Telefo: 4674 2000 www.dat.ruc.dk

Læs mere

Lavenergiskolen: Boligbyggeri

Lavenergiskolen: Boligbyggeri Laveergiskole: Boligbyggeri Efamiliehuse, tæt-lavt byggeri og etagebyggeri T e k o l o g i s k I s t i t u t t a a s t r u p j a u a r o g s e p t e m b e r 2 0 1 0 Når du deltaget i kurset, får du: De

Læs mere

TIMEGLASSETS FASER: Introen er et foto og nogle spørgsmål til hele kapitlet. Meningen med introen er, at du og

TIMEGLASSETS FASER: Introen er et foto og nogle spørgsmål til hele kapitlet. Meningen med introen er, at du og TIMEGLASSETS FASER: INTRO Itroe er et foto og ogle spørgsmål til hele kapitlet. Meige med itroe er, at du og di klasse skal få e ide om, hvad kapitlet hadler om, og hvad I skal lære. Prøv at svare på spørgsmålee

Læs mere

Citation for published version (APA): Lewis Brooks, A.. T. (2010). Leg dig fra smerten. Fokus magasinet, (2), 16-17.

Citation for published version (APA): Lewis Brooks, A.. T. (2010). Leg dig fra smerten. Fokus magasinet, (2), 16-17. Aalborg Uiversitet Leg dig fra smerte Brooks, Toy Published i: magasiet Publicatio date: 2010 Documet Versio Forlagets edelige versio (ofte forlagets pdf) Lik to publicatio from Aalborg Uiversity Citatio

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Nimerix pulver og solves til ijektiosvæske, opløsig i fyldt ijektiossprøjte Meigokokgruppe A, C, W-135 og Y kojugeret vaccie 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

Intelligent planlægning, styring og gennemførelse af din produktion. Reducér virksomhedens omkostninger skab øget konkurrencekraft!

Intelligent planlægning, styring og gennemførelse af din produktion. Reducér virksomhedens omkostninger skab øget konkurrencekraft! Itelliget plalægig, styrig og geemførelse af di produktio Reducér virksomhedes omkostiger skab øget kokurrecekraft! Add-o moduler til alle produktiosvirksomheder med MS Dyamics NAV Maufacturig Målet er

Læs mere