Ældre kontorarbejdere i EU Kan vi forklare skulder/nakke-besværet
|
|
|
- Henrik Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ældre kontorarbejdere i EU Kan vi forklare skulder/nakke-besværet Esbjerg Arbejdsmedicinsk afdeling 7. December 2005 Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Arbejdsmiljøinstituttet
2 Dokumentation for forekomst af arbejdsbetinget bevægeapparatbesvær Anmeldelser til Arbejdstilsynet, AT Erhverv og HospitalsindlæggelsesRegisteret,EHR den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK Branche- eller virksomhedsundersøgelser
3 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser år 2000 Antal Procent Bevægeapparatslidelser Høreskader Hudsygdomme Psykiske lidelser Kræft Andet Ialt
4 Det største antal AT anmeldelser 2004 relaterer til EGA forekommer i kontor & administration samt svine- og kreaturslagterier, tunge løft forekommer specielt indenfor hjemmeplejen. Kvinder anmelder næsten dobbelt så hyppigt bevægeapparatlidelser som mænd.
5 Erhverv og Hospitalsindlæggelses Register, EHR Sygdomsprofiler for branchearbejdsmiljøråd (BAR), Construction work Banking/office work Printing/publishing Trade Industry Food industry Administration Service Health care Transport Education Herunder er der genveje til diagrammer over sygdomsprofilen for hver af de 11 BAR. Der er særskilte diagrammer for mænd og kvinder. Der findes ordbogsopslag, der uddyber alle indlæggelsesårsager og branchebetegnelser. BAR Bygge og anlæg mænd kvinder BAR Finans/Offentlig kontor og adm. mænd kvinder BAR Grafisk mænd kvinder BAR Handel mænd kvinder BAR Industri mænd kvinder BAR Jord til bord mænd kvinder BAR Privat kontor og administration mænd kvinder BAR Service og tjenesteydelser mænd kvinder BAR Social og sundhed mænd kvinder BAR Transport og engros mænd kvinder BAR Undervisning og forskning mænd kvinder
6
7 osteoarthritis osteoarthritis
8
9 den danske Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK omfatter over 6000 personer repræsentative for den danske arbejdsstyrke besvarer et standardiseret spørgeskema hvert 5. år siden 1990 Hyppigst rapporteres besvær indenfor sidste uge i år 2000 kvinde/mand lænderyg 23/16 % nakke 22/12 % skulder 16/ 9 % knæ 12/10 % hånd 10/ 5 % Gentagne gange for besvær i løbet af det forløbne år blev rapporteret for nakke-skulder området af 29/13 % for lænderyggen af 20/18 %
10 Ifølge AMI s nationale arbejdskohorte er det de nedenstående 10 jobs, hvor der hyppigst rapporteres skulder/nakkebesvær. Jobgrupperne er de samme som i AMI s pjecer Arbejdsmiljø i Danmark 2000 og Bevægeapparatbesvær, Arbejdsmiljø i Danmark 2000, hvor jobgrupperne er delt op på kvinder og mænd. Det er bemærkelsesværdigt at alle 10 topscorere er kvindelige jobgrupper. I alt repræsenterer disse jobgrupper omkring kvindelige arbejdere. I alle jobgrupper rapporterede over 60% besvær i skulder/nakkeområdet det sidste år. Kontorassistenter Bogholdere og revisorer Akademikere Elektronikarbejdere Teknikere og konstruktører Selvstændige, service Pædagogmedhjælpere Rengøringsassistenter EDB-folk Bankassistenter
11 Computer anvendelse i arbejde er voksende år daglig computeranvendelse % af lønmodtagerne % af lønmodtagerne % af lønmodtagerne
12 Varighed computeranvendelse år daglig ¾ arb.tid % 4% % 11% % 21%
13
14 Varighed af computerbrug, mænd 4 Odds Ratio (justeret for alder) Arbejdstid ved computer 0-1/4 1/2 3/4 1/ nakke skulder hånd
15 Varighed af musebrug 3 Odds Ratio (justeret for køn og alder) Arbejdstid med mus sjældent 1/4 1/2-1/1 0 nakke skulder hånd
16 Hånd/håndled - Kvinder 5 Odds Ratio Høj Middel høj Middel lav Lav 1 0 Indflydelse på arbejdet
17 Høj risiko for besvær pga. EGA (Kilbom 1994) Skulder > 2,5 bevægelser pr minut Albue > 10 bevægelser pr minut Håndled > 10 bevægelser pr minut
18 14 Antal armbevægelser pr minut CAD, modsat museside CAD, muse-side Industriel EGA
19 CAD, modsat museside CAD, muse-side Industriel EGA EMG-aktivitet (% af Max-EMG)
20 CAD, modsat museside CAD, muse-side Industriel EGA Tid uden aktivitet i skuldermuskler (% )
21 Neuromuscular assessment in elderly workers with and without work related shoulder/neck trouble: the NEW-study design and physiological findings. Sjøgaard G 1, Søgaard K 1, Hermens HJ 2, Sandsjö L 3, Läubli T 4, Thorn S 3, Vollenbroek-Hutten MMR 2, Sell L 1, Christensen H 1, Klipstein A 4, Kadefors R 3 and Merletti R 5. 1 National Institute of Occupational Health, Copenhagen,Denmark, 2 RRD, Enschede, The Netherlands, 3 National Institute for Working Life, Göteborg, Sweden, 4 ETH, Zürich, Switzerland, 5 LiSIN, Politecnico di Torino, Torino, Italy. Eur J Appl Physiol 2005 in press
22 Baggrunds model (*) EMG MS disease Armstrong et al. Scand J Work Environ Health 1996, 19(2): 73-84
23 Hypotese 1 Selv-rapporterede arbejdsforhold fra nationale studier i EU kan overføres til øvrige medlemslande mht deres betydning for muskel-skelet besvær
24 Hypotese 2 Muskel besvær kan objektivt afdækkes ud fra kvantitative elektromyografiske, EMG, målinger og analyser i kombination med funktionelle tests
25 Hypotese 3 Selv rapporteret muskel-skelet besvær kan bekræftes ud fra kliniske undersøgelser
26 Metoder
27 Studie design Selektion af kontrast grupper Selv rapporteret muskel-skelet besvær i nakke skulder NS-cases høj vs. NS-controls lav kontorarbejdere i NL, SE, DK og CH Alder over 45 år Køn kun kvinder på grund af deres relative høje besværs rapportering i forhold til mænd
28 Case og Control definitioner NS-Cases: Should report trouble (ache, pain, discomfort) in the neck and shoulder region for more than 30 days during the last year having trouble (more than 30 days) from no more than 3 body regions/parts NS-Controls: Should report trouble (ache, pain, discomfort) in the neck and shoulder region for no more than 7 days during the last year having trouble (more than 30 days) from no more than 3 body regions/parts
29 NEW database struktur Spørge Klinisk skema undersøgelse Funktions Tests EMG array
30 Spørge skema Screening spørgeskema Hoved spørgeskema Personlige data Job Arbejdshistorik Arbejdsforhold Almen personligt velbefindende og livskvalitet Sygdom og følgekonsekvenser Problemer og smerte/konsekvenser for arbejdet Specifikke muskel-skelet symptoms Smerte håndtering i det daglige Smerte og betydning for fysisk aktivitet
31 Funktions Tests Almene tests styrke udholdenhed reference kontraktion Arbejds tests stress præcision præstation
32 Funktions tests kombineret med EMG -Muscle strength test: shoulder elevation MVC (maximal voluntary contraction) -Muscle endurance test: right shoulder elevation at 30%MVC (cut point 6 min) -Stress test (Stroop test): clicking the right colour of letters of the words: blue, red, green and yellow that appear randomly on a screen - Precision test (M-work): Activate targets of different sizes on screen to duplicate simple drawings -Performance test (Typing/editing task): retyping a standardised text and editing it by making specific parts bold or with capital letters - Reference task: horizontal abduction palms down
33 Neuromuscular assessment in the Elderly Worker EMG array EMG: adhesive linear arrays of eight electrodes with 5 mm interelectrode distance in single differential configuration
34 Functions Test Maksimal skulder elevation submaksimal udholdenhed (30%MVC) Reference kontraktion vandrette abducerede arme EMG array
35 Functions Stress test Præcision test Tests EMG array
36 Functions Præstations test Skrive opgave efter manuskript Editerings opgave af tekst Tests EMG array
37 Nakke, skulder, albue, hånd regioner Klinisk undersøgelse Standardisret protokol (Ohlsson et al, 94; Viikari-Juntura,83) Regional-specifik: interview vedr. smerte, træthed stivhed på undersøgelsesdagen bevægelighed (range of motion) stramme muskler isometrisk modstand smerte provokation Sensibilitet og styrke palpation af tender spots (muskler, sener, led)
38 Resultater
39 Population 252 kvindelige kontorarbejdere (computer brugere) 88 NS-cases og 164 NS-controls Alder: 53 ± 0.3 år Højde: 1.66 ± m Vægt: 70 ± 0.9 kg BMI: 25 ± 0.3 Ingen forskelle mellem NS-cases and NS-controls
40 Femten biomekaniske spørgsmål skala 1-5 (aldrig/sjælden til ofte/altid) N = 252 Spørge skema Siddende, stående, knælende Gående, fysisk aktiv (øget åndedræt) Træk & skub, løft, bære (MMH) Rygge bøjet/roteret Hænder over skulderhøjde Gentagne hånd/finger bevægelser Hoved roteret, skudt frem, bøjet frem eller tilbage
41 Ingen forskelle i overordnet arbejdsstilling Cases Controls Do you work sitting? CH DK NL SE ALL Do you work standing? CH DK NL SE ALL Working in kneeling/crouching position CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164
42 Ingen forskelle i helkrops fysisk aktivitet Cases Controls Do you work walking? CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n= Physical requirements that increase respiration at work CH DK NL SE ALL
43 Ingen overordnede forskelle i manuel håndtering & løft Cases Controls Do you push or pull at work? CH DK NL SE ALL Do you lift at work? CH DK NL SE ALL Do you carry at work? CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164
44 Ingen overordnede forskelle i rygbelastning Cases Controls Do you work with rotated position? CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n= Work with back bent forward without support from hands CH DK NL SE ALL
45 Signifikante forskelle vedr. hændernes arbejde Cases Controls Working with hands above shoulder CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164 * Do you work with repeated hand and finger movements? CH DK NL SE ALL *
46 Signifikante forskelle vedr. hovedets position Cases Controls Do you work with head rotated? CH DK NL SE ALL Work with head projected forward? CH DK NL SE ALL Work with head leaned forward or backward? CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164 (*) * *
47 Otte dimensioner af psychosociale spørgsmål 1-10 sub-spørgsmål, skala 0-4 (enig: slet ikke til meget) N = 252 Spørge skema Krav i arbejde Indflydelse på arbejde Social støtte Bekymring Arbejdet generelt Generelt helbred Mentalt helbred Vitalitet
48 Ingen forskelle vedr. dimensionen: krav i arbejde Bad 24 Cases Controls Cases, n=88 Controls, n= CH DK NL SE ALL
49 Ingen forskelle vedr. dimensionen: indflydelse på arbejde Good Cases Controls CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164
50 Ingen forskelle vedr. dimensionen: social støtte Good Cases Controls CH DK NL SE ALL Cases, n=88 Controls, n=164
51 Ingen forskelle vedr. dimensionen: bekymring Bad 4 Cases Controls Cases, n=88 Controls, n= CH DK NL SE ALL
52 Signifikant forskel vedr. dimensionen: arbejdet generelt Good Cases Controls Cases, n=88 Controls, n=164 * 4 0 CH DK NL SE ALL
53 Signifikant forskel vedr. dimensionen: generelt helbred Good 4 Cases Controls Cases, n=88 Controls, n= * 1 0 CH DK NL SE ALL
54 Otte dimensioner af psychosociale spørgsmål Spørge skema 1-10 sub-questions, scale 0-4 N = 252 Krav i arbejde (n.s. cases vs. controls) Indflydelse på arbejde (n.s. cases vs. controls) Social støtte Bekymring Arbejdet generelt Generel helbred Mentalt helbred Vitalitet (n.s. cases vs. controls) (n.s. cases vs. controls) (p<0.05 cases vs. controls) (p<0.05 cases vs. controls) (n.s. cases vs. controls) (p<0.05 cases vs. controls)
55 Funktions Tests Almene tests styrke udholdenhed Arbejdstests stress præcision performance
56 Resultater på subpopulationer. Mean (SD) Elderly computer users + functional tests No Age (years) Height (m) Weight (kg) BMI MVC (N) Endurance 30% MVC (s) Neck/Shoulder Cases (4.5) 1.67 (0.06) 71 (14) 25 (4.6) 310 (122) 329 (75) Neck/Shoulder * 331 Controls (5.0) (0.06) (16) (5.8) (122) (67) * Controls significantly stronger than cases
57 Results on subpopulations. Mean (SD) Elderly computer users N MVC Endurance EMGrms EMGmpf EMGed/ccd + functional tests 30% MVC Initial Initial Initial + EMG (N) (s) (uv) (Hz) (m/s) Neck/Shoulder Cases (105) (101) (105) (14) (6.1) Neck/Shoulder Controls (*) * (105) (79) (169) (9.2) (12) Neck/Shoulder Cases Clinical trapezius diagnosis (86) (118) (96) (8) (3) Neck/Shoulder Controls (*) (*) No clinical neck/shoulder diagnoses (109) (80) (148) (10) (4) * Controls significant larger EMGrms than cases
58 Arbejdstests + EMG Stress Præcision Præstation Ingen forskel i funktion Ingen forskel i EMG amplitude
59 Number of clinical diagnoses in neck, shoulder, elbow and hand regions among self-reported NS-cases and NS-controls vs total number of subjects. NS-cases NS-controls Diagnoses Right Left Right Left Neck/Shoulder 1.Tension neck (no side) 7/42 1/61* 2.Cervicalgia (no side) 7/42 0/61* 3.Trapezius myalgia 16/42 12/42 4/61* 4/61* 4.Acromioclav.syndrome 3/42 2/42 0/61* 0/61* 5.Frozen shoulder 0/41 1/41 0/60 0/60 6.Supraspinatus tendinitis 1/42 2/42 0/61 0/60* 7.Biceps tendinitis 3/42 3/42 0/61* 0/61* One of diagnosis /42 4/61* Two of diagnosis /42 2/61* Three of diagnosis 1-7 8/42 1/61* Four of diagnosis 1-7 6/42 0/61* Juul-Kristensen,B, Kadefors,R, Hansen,K, Byström,P, Sandsjö,L, Sjøgaard,G. Clinical signs and physical function in neck and upper extremities among elderly female computer users Eur J Appl Physiol 2005 in press
60 Konklusion
61 Signifikante nationale forskelle forekommer vedr. selvrapporterede arbejdsforhold i EU MEN: 1) De er generelt små i absolutte termer 2) De invaliderer ikke vidensoverførsel vedr. muskel-skelet lidelser
62 Vitalitet Enkelte signifikante forskelle forekommer vedr. selvrapporterede arbejdforhold mellem NS-cases and NS-controls: Biomekaniske forhold Arbejde med hænder Hoved position Psycosociale dimensioner Arbejdet generelt Generelt helbred
63 Funktion og EMG Ældre kontorarbejdere (computer brugere) med og uden nakke-skulder besvær (NS-cases vs. NS-controls) viser under forskellige funktionstets: 1) NS-controls er stærkere end NS-cases 2) Trapezius musklens EMGrms under 30%MVC er højere in NS-controls end i NS-cases 3) Trapezius musklens EMGrms og EMGmpf under 30%MVC er uafhængig af selvrapporterede psychosocial arbejdsforhold 4) Der er ingen forskelle mellem NS-controls og NS-cases i funktion og EMGrms under stress, præcisions og præstations tests 5) Trapezius musklens EMG hvileperioder er mindre under stress testen blandt NS-cases end NS-controls
64 Personer med selv rapporteret besvær > 30 dage per år i nakke-skulder havde signifikant flere kliniske fund end personer med selv rapporteret besvær < 7 dage per år På basis af kliniske undersøgelser var de hyppigste fund blandt personer med selv rapporteret besvær > 30 d/år: trapezius myalgia (38%) tension neck syndrome (17%) cervicalgia (17%) 60% af personer med nakke-skulder besvær > 30 d/år havde kliniske fund
65 Acknowledgement This work was undertaken within the project Neuromuscular assessment in the Elderly Worker (NEW), with financial support from the EC shared-cost RTD actions (QRLT )
Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Computerarbejde og helbred Indledning / baggrund epidemiologi, risikofaktorer, tværfagligt samarbejde, forebygge - helbrede HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi
Sygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR
BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen
Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte?
Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Karen Søgaard Professor i forskningsenheden for muskuloskeletal funktion og fysioterapi Institut for idræt og Biomekanik Syddansk universitet Hoveddiagnoser
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,
Forebyggelsesindsatser og erfaringer.
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Forebyggelsesindsatser og erfaringer. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt Hvordan kommer vi fra evidens til implementering?
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Formidlingsmøde 2002
Formidlingsmøde 22 BIT undersøgelsen Bevægeapparatbesvær Årsager til besvær Individfaktorer Computerrelaterede faktorer Fysiske påvirkninger Psykosociale påvirkninger Computer- og musebrug Konsekvenser
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl?
Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl? Resultater fra en række undersøgelser af muskelaktiviteten under forskellige typer af computeropgaver Hanne Christensen og Karen Søgaard Den
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann
Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft
Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt
Status over arbejdsmiljøet i 2005
Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?
Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang
Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Pernille Kofoed
Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer
Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for
Ergonomi i frisørarbejdet
Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt
ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,
EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR
ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I
Master Down Under 2008
Master Down Under 2008 KASPER USSING MASTER OF MANIPULATIVE THERAPY RYGCENTER SYDDANMARK Fatigue characteristics of neck flexor and extensor muscles during isometric endurance tests in patients with postural
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for
Behandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
VARIATION MED OMTANKE
Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22
LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,
PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm
Hvordan har unge det i de nordiske lande?
Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske
Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...
Arbejdsmiljø og helbred offshore
P r æ s e n t a t i Nina Føns Johnsen Senioranalytiker nfj@nfa.dk På vegne af Anne-Sophie Krarup Hansen Arbejdsmiljø og helbred offshore Gå-hjem-møde i Esbjerg, november 2018 Agenda 1. Baggrund 2. Kort
NOTAT: psykisk arbejdsmiljø
NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold
AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen
Solid TYRES for your FORKLIFT TRUCKS
Solid TYRES for your FORKLIFT TRUCKS Find more information at starco.com STARCO Tusker-Unicorn 2017-I INT-eng STARCO IS A REGISTERED TRADEMARK Copyright 2016 by STARCO - all rights reserved FORKLIFT TRUCKS
MSB-forundersøgelsen. Åbningskonferencen. Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling
MSB-forundersøgelsen Åbningskonferencen Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling Forundersøgelsens metode Papir besvarelser 1.545 (62%)
Manuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Fysiske belastninger i plejearbejdet
Fysiske belastninger i plejearbejdet Ældreplejen præget af hård fysisk belastning Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning vil ambitionerne om at kunne rekruttere
10 gode råd til et bedre arbejdsmiljø for køkkenmedarbejdere 10 tips for a better work environment
Inspirationsmateriale til instruktion og oplæring af køkkenmedarbejdere med anden sproglig baggrund end dansk 10 gode råd til et bedre arbejdsmiljø for køkkenmedarbejdere 10 tips for a better work environment
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Elsa Bach, projektkoordinationschef, PhD Hermann Burr, seniorforsker, PhD Thomas Fløcke, akademisk medarbejder AM2008 Agenda Hvordan har arbejdsmiljøet det i dag?
2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Udbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Årsager til kønsforskelle i udvikling af bevægeapparatlidelser
Årsager til kønsforskelle i udvikling af bevægeapparatlidelser Jane Frølund Thomsen, Arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg hospital Arbejdsmiljøforskningsfondens konference 11. januar 2017 Projektgruppe
April 2018 Notat. Notat til ledelseskommissionen. Ledelseskvalitet
April 2018 Notat Notat til ledelseskommissionen Ledelseskvalitet NOTAT Ledelseskvalitet Baggrund Ledelseskommissionen ønsker at belyse offentlig ledelse fra mange forskellige vinkler for at kunne skabe
Psykosocialt arbejdsmiljø
Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til
TM4 Central Station. User Manual / brugervejledning K2070-EU. Tel Fax
TM4 Central Station User Manual / brugervejledning K2070-EU STT Condigi A/S Niels Bohrs Vej 42, Stilling 8660 Skanderborg Denmark Tel. +45 87 93 50 00 Fax. +45 87 93 50 10 info@sttcondigi.com www.sttcondigi.com
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen
AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter
Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.
Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt
Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD
Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD Flere med ugentlig smerte Smerter flere gange ugentligt eller daglig http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata
ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa
ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00
Arbejdsmiljø i Danmark 2000
Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon
Den optimale brug af muskler og led. Måling af selvvurderede oplevelser respons. Mål forekomsten af MSB før og efter en indsats
Sæt fokus på MSB Viden og værktøj MUSKEL SKELET BESVÆR Hvor er I nu Følg op og synliggør Hvor vil I gerne hen Hvor er I nu? Et godt udgangspunkt Den optimale brug af muskler og led Måling af selvvurderede
Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard
Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Effekten af skræddersyet motion på kondi og styrke blandt bygge anlægsarbejdere et randomiseret
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score
DAN MED J 2017;64(12):A5427 Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score Peter Larsen 1, Anne Marie Boe 2, Annika B. Iyer 1, 4 & Rasmus Elsøe 3 1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy,
10 gode råd til et bedre arbejdsmiljø for stuepiger 10 tips for a better work environment
Inspirationsmateriale til instruktion og oplæring af stuepiger med anden sproglig baggrund end dansk 10 gode råd til et bedre arbejdsmiljø for stuepiger 10 tips for a better work environment Forord Brug
Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?
Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at
Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor
Fysisk aktivitet og belastning i arbeide og fritid Dygnet runt målinger og betydning for helse Andreas Holtermann, Professor Start-up quiz 1) Er alle former for fysisk aktivitet sundhedsfremmende? [Ja
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
MSB og Intelligent motion
DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk
Dialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Trange arbejdspladsforhold
Trange arbejdspladsforhold Film om trange pladsforhold Du må godt arbejde under trange arbejdspladsforhold, men kun hvis arbejdet kan planlægges, så det ikke udgør en risiko. I filmene her er der to eksempler
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012
1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag
Det indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen
Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet
WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)
Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,
Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010
Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter. Arbejdsmedicinsk afdelings 25 års jubilæum Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg joergen.riis.jepsen@svs.regionsyddanmark.dk
FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt
SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry
SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry SiteCover Præsentation Erfaring med at rejse kapital Lessons learned SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry When
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs
Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen
Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på
Sport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Forebyggelse af MSB på arbejdspladsen
P r æ s e n t a t i Forebyggelse af MSB på arbejdspladsen Andreas Holtermann, Professor, NFA Andel med smerter flere gange ugentligt eller dagligt Andel (%) 1 Lykkes at reducere andel lønmodtagere med
Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation
Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth
Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
HEPRO resultater i internationalt perspektiv. 15. januar 2009 Østfold ille eller ille bra 1
HEPRO resultater i internationalt perspektiv 1 Baggrund og formål Formål: at støtte udvikling og planlægning af folkesundhed på lokalt plan Behov for planlægningsdata baseret på et bredt sundhedsbegreb
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.
Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner