JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN"

Transkript

1 Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 3 juli 2012 Bladet SamfundSbanken kan være en realitet om 10 år Poul busk Sørensen, Side 4 de finansielle aktører efter Penge reformen uffe madsen, Side 6 om afstanden mellem det, vi burde og det, vi gør mickey gjerris, Side 9 JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931 JORD KAPITAL

2 JORD KAPITAL I N D H O L D JAK bladet JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord Arbejde Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl Torsdag kl Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf Poul Busk Sørensen. Tlf./fax Uffe Madsen. Tlf Jakob Mikkelsen. Tlf Flemming Færge, Tlf Niels Erik Bach Boesen. Tlf Martha Petersen. Tlf vi vil gerne være fl ere i jak Jakob Mikkelsen 4 samfundsbanken kan være en realitet om 10 år Poul Busk Sørensen 6 de fi nansielle aktører efter pengereformen Uffe Madsen 9 om afstanden mellem det, vi burde og det, vi gør Mickey Gjerris 12 optimisme og fremgang i jak Jakob Mikkelsen 14 Årsregnskab 2011 for landsforeningen jak 15 indkaldelse til repræsentantskabsmøde 16 jak pengeinstitutternes årsregnskaber for 2011 Martha Petersen 18 Helsinki med uret tikkende Morten Schjøtt 20 nyt fra folkesparekassen Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf / Næstformand: Morten Schjøtt, Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge Tlf Sekretær: Henrik Roholdt Petersen, Rodesvej 2 st th, 5200 Odense V Tlf Medlemsansvarlig: Finn Madsen, Højholtvej 33, 5856 Ryslinge Tlf Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf Deadlines Nr. 4 udkommer primo oktober 2012 Deadline 15. august 2012 Eftertryk velkommen ved kildeangivelse. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning. Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Husumvej 5, 8600 Silkeborg Tlf

3 vi vil gerne være flere i jak >> Af Jakob Mikkelsen formand for Landsforeningen JAk Som det er fremgået af de seneste af dette blads numre, sker der rigtig meget i JAK i denne tid. Det er dog ikke noget mod det, der er nødt til at ske, hvis vi skal videre med vort projekt! Vi begynder at nærme os det tidspunkt, hvor vi skal ud over rampen, som man siger. JAK har et forslag til et nyt økonomisk system! Vi har også et forslag til, hvordan vi kommer fra, hvor vi står i dag, og til det nye system er gennemført. Selvfølgelig mangler der visse konsekvensberegninger, men vi har designet det nye system. Det er nyt. Det nuværende system er aldrig blevet besluttet. Det er bare tilfældigvis blevet, som det er, fordi nogen har drevet det i den retning, og andre har forsøgt at regulere det i en anden retning. Vi stiller spørgsmålet: Hvordan skulle det se ud, hvis vi skulle designe det fra begyndelsen selvfølgelig med behørig hensyntagen til den påvirkning, systemet har haft på vor tankegang hidtil? Når vi skal argumentere, betyder det noget, hvor stor en organisation JAK er - hvor mange medlemmer vi er! Her taler jeg om Landsforeningen JAK! Der er rigtig mange, der bruger JAK pengeinstitutterne, men ikke ret mange er medlem af Landsforeningen. Rigtig mange tror, de er medlem, fordi JAK for dem er JAK - altså pengeinstitutter og Landsforening for dem er ét. Det ville også være en ønskesituation, og det arbejder vi frem mod. Indtil det bliver tilfældet, vil jeg ønske, at så mange som muligt af brugerne af vore pengeinstitutter melder sig ind i Landsforeningen JAK, så vi bliver mange. Antallet af medlemmer betyder noget, når vi skal sende vort forslag ud. Det betyder også noget, at vore medlemmer kender forslagets indhold. Nu er der sikkert mange af bladets læsere, der er i tvivl, om de er medlem. Det er nemlig ikke kun Landsforeningens medlemmer, der modtager bladet. Nogle af JAK pengeinstitutterne sender det ud til andelshaverne og garanterne som orientering, og andre deler JAK bladet ud til kunder, der kommer i kassen. Du kan melde dig ind ved henvendelse til: jak.dk. Jeg vil opfordre alle til at overveje et medlemskab af Landsforeningen JAK og på den måde støtte vort arbejde for et bedre økonomisk system. Pensionister og studerende kan få rabat, og alle, der melder sig ind nu, får under alle omstændigheder først en opkrævning næste år til juli, da vi som et tilbud yder det første år gratis. Jeg mener, at det er af største interesse for os alle, Landsforeningen som JAK pengeinstitutterne, at vi er mange og anbefaler hinanden. I det mindste kommer jeg i kontakt med mange, som jeg efter en snak om krise og økonomi kan anbefale at gå ind i et JAK pengeinstitut. Det kan du også gøre. Det er vigtigt, at vore pengeinstitutter har en sund vækst, så de kan følge med de stigende krav, der til stadighed stilles til pengeinstitutterne! Har du en profil på Facebook, kan du finde os dér og synes om, og du kan invitere venner til vore arrangementer eller dele opslag, som du synes om. JAK Danmark er din mulighed for at få nyt, når der sker noget. Jeg er meget stolt af at være med i JAK! Vi har for næsten 100 år siden (i 1918 blev de første forsøg gjort) foreslået et andet økonomisk system, der med små justeringer er brugbart i dag, som vi har beskrevet i de foregående og det herværende nummer af bladet. Det er meget stort. Det er så stort, at jeg ind imellem slet ikke kan fatte, at det er os: helt almindelige mennesker, der bærer det frem. Og så er vi måske ikke så almindelige endda: Vi tør tænke ud ad boksen, som man siger i dag vi tør tænke det utænkelige: At ændre det økonomiske system gennemgribende. Jeg vil som formand for Landsforeningen JAK gerne indbyde dig til at være med. JAK BLADET juli

4 Samfundsbanken kan være en realitet om 10 år Syntesetankens Samfundsbank kan etableres over en 6-årig periode. Hvis Syntesetanken i løbet af 4 år kan vinde gehør for tankerne om en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi, vil Samfundsbanken altså være en realitet om 10 år! >> Af poul busk sørensen Denne optimistiske forudsigelse fremsatte Uffe Madsen, da han torsdag den 3. maj var foredragsholder ved et Syntesetankens mange arrangementer på adressen Nytorv 7, København K. Information om den store mødeaktivitet kan læses på: dk hvor man også kan downloade hele ideoplægget og tilmelde sig et nyhedsbrev. Gæld og renter Uffe Madsen tog udgangspunkt i den danske befolknings samlede gæld i Tallet var mia. kr. Da bruttonationalproduktet (BNP) var mia. kr., androg gælden altså 210 % af BNP. Af den samlede gæld var 40 % bankernes udlån til kunder. Den resterende gældsbyrde på 60 % var belåning af fast ejendom gennem realkreditlån. Realkreditgælden forrentes over for obligationsejerne, hvor bankerne tegner sig for 51 %. Gennem forrentning af egne udlån og ejerskabet af realkreditobligationer opsamler bankerne 71 % af den totale rente, som betales. Hvad bevirker det så? I det omfang, at bankerne ikke udbetaler renteindtægterne igen, dels som renteudgifter til indskydere, dels udgifter til løn og administration og som afkast til aktionærer, tilføres bankerne en pengemængde, som er inflationsskabende. Det betyder en social skævvridning, hvor ejerne af penge opsamler værdistigninger på bekostning af dem, som er låntagere. En konsekvens bliver forøgelse af prisen på produktion, idet renteudgifter bliver en omkostning - dels direkte gennem producentens betaling af rente og dels indirekte gennem lønmodtagernes behov for indtægt til at betale renter af gæld. Syntesetankens pengereform Formålet er at trække spekulationen ud af ejendomsbelåning dvs. belåne fast ejendom på non-profit basis med henblik på at opnå en social retfærdig fordeling af samfundets værdier. Samtidig kan der ske en nedsættelse af prisen på produktion, idet renteudgifter trækkes ud af omkostningerne. Opsummering af forslaget 1) Pengeskabelsen flyttes fra de private pengeinstitutter til Nationalbanken i form af deponeringsordning. 2) Private pengeinstitutter bliver fremover alene investeringsbanker. 3) Belåning af fast ejendom flyttes fra realkreditinstitutterne til en nyoprettet Samfundsbank, som foretager belåningen på non-profit basis. 4) Der er ubegrænset indskydergaranti for indeståender på betalingskonti og for indestående i Samfundsbanken. Indeståender i private pengeinstitutter er ikke sikret. Den nuværende opgavefordeling på pengemarkedet er delt mellem Nationalbanken, private banker og realkreditinstitutterne. I Syntesetankens ideoplæg flyttes belåning af fast ejendom fra realkreditinstitutterne over i en Samfundsbank, som yder lånene uden rente. Der skal alene betales et administrationsgebyr til dækning af omkostninger samt afdækning af lånerisiko. Samfundsbanken modtager indskud fra indskydere uden rente, men mod garanti for det fulde indestående. Den fremtidige organisering Efter gennemførelse af Syntesetankens forslag bliver opgavefordelingen: Nationalbanken Landsdækkende private investeringsbanker Samfundsbanken, som vil være en selvejende institution, der er organiseret med en lokal afdeling i hver kommune. Hver afdeling af Samfundsbanken vil have et bankråd, der er valgt lokalt, og som har en række beføjelser, der er knyttet til den lokale aktivitet. Hvert lokalt bankråd udpeger et medlem, som indgår i Samfundsbankens repræsentantskab, der vælger en bestyrelse. Regeringen udpeger også medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen ansætter en direktør, der er ansvarlig for den daglige drift. Samfundsbankens opgaver At belåne fast ejendom efter samme belåningsgrænser, som i dag sker i realkreditinstitutterne. Der sker dog kun belåning af nyopførelse, ejerskifte 4 JAK BLADET juli 2012

5 og forbedring dvs. ingen adgang til belåning af friværdier. at yde lån til fi nansiering af offentlige anlægsprojekter. at yde lån til formål, som er garanteret af stat og kommuner m.v. samfundsbanken får indlånsmidler fra private og erhvervsvirksomheder i form af deres opsparing, som placeres på uforrentede konti. alle indskud er sikret af staten. Yderligere likviditetsbehov fremskaffes som rentefrie lån i nationalbanken, ligesom overskudslikviditet i samfundsbanken placeres uden renter i nationalbanken. alle indlån placeres uden rente. af alle udlån betales et administrationsgebyr, der svarer til dækning af driftsomkostningerne. derudover betales på alle udlån et reservefondsbidrag til dækning af tabsrisiko. den enkelte afdelings indlån genudlånes i størst muligt omfang også lokalt. Praktisk gennemførelse alle eksisterende realkreditlån i danske ejendomme indfries og omlægges til lån i samfundsbanken. Pr var der lån for mia. kr. eksisterende realkreditlån indfries på almindelig vis (kontant til kurs 100 eller opkøb af obligationer) over for realkreditinstitutterne gennem optagelse af tilsvarende lån i samfundsbanken. gennem indløsning af obligationerne opstår et tilsvarende likviditetsoverskud hos obligationsejerne, der vil se sig om efter alternative placeringsmuligheder, som kan være: køb af indenlandske aktier (likviditeten vil presse aktiekursen op) - køb af udenlandske aktier og andre værdipapirer Placering i private banker (uden garanti) med afkast Placering i samfundsbanken (med garanti) uden afkast. for at sikre tilstrækkelig likviditet i samfundsbanken og for at undgå uhensigtsmæssige kurssvingninger på obligationerne vil indfrielsen af eksisterende lån ske over en periode på 6 år med 1/6 årligt, så udviklingen kan følges både lokalt og på landsbasis. De positive fremtidsudsigter gennemførelsen af syntesetankens ideoplæg om en samfundsbank vil betyde: Pengeskabelsen fl yttes fra de private pengeinstitutter til nationalbanken i form af deponeringsordning. Private pengeinstitutter bliver fremover alene investeringsbanker. Belåning af fast ejendom fl yttes fra realkreditinstitutterne til en nyoprettet samfundsbank, som foretager belåningen på non-profi t basis. der er ubegrænset indskydergaranti for indeståender på betalingskonti og for indestående i samfundsbanken. indeståender i private pengeinstitutter er ikke sikret. som Jak medlem var det en meget positiv majaften. På vejen hjem kom jeg til at tænke på, at mennesker nogle gange har nøglen, men kan de også finde nøglehullet? skulle uffe Madsens boblende optimisme blive til realisme, har denne artikels forfatter med sine 73 år en chance for at opleve virkeliggørelsen af ideen om en rentefri samfundsbank, som jeg blev grebet af i folketinget / regeringen nuværende opgavefordeling forslag til ændret opgavefordeling ingen afdelinger Nationalbanken Private banker landsdækkende Realkreditinstitutter landsdækkende Nationalbanken ingen afdelinger Private banker Samfundsbanken afdeling i hver kommune landsdækkende investeringsbanker JAK BLADET juli

6 De finansielle aktører efter Penge reformen Hvilken rolle vil de private banker og realkreditinstitutterne få efter gennemførelsen af den pengereform, som SynteseTanken anbefaler? >> Af uffe madsen SynteseTankens forslag til pengereform har været omtalt i flere artikler i JAK bladet. Der er tale om et forslag af væsentlig betydning, som får stor indflydelse på de nuværende aktører på det finansielle marked. Jeg vil i det følgende forsøge at beskrive, hvordan den fremtidige struktur, efter gennemførelse af den foreslåede pengereform, kan komme til at se ud. Hovedpunkterne i den pengereform, som SynteseTanken foreslår, er følgende: 1. Nationalisering af pengeskabelsen, der gennemføres ved at fratage de private banker muligheden for at skabe penge, og i stedet overlade pengeskabelsen til Nationalbanken. 2. Ændre belåning af fast ejendom fra de nuværende realkreditinstitutter til en nyoprettet Samfundsbank, som foretager belåningen på non-profit vilkår. Den foreslåede ændring af ejendomsbelåningen lukker først og fremmest vores nuværende realkreditinstitutter, som erstattes af Samfundsbanken. Historien bag vores realkreditinstitutter er, at de oprindeligt blev oprettet som foreninger - kreditforeninger - hvor låntagere gik sammen og tilbød investorer at belåne deres ejendomme. Finansieringen skete gennem udstedelse af obligationer, som blev solgt på børsmarkedet. Senere blev kreditforeningerne omdannet til de kommercielle virksomheder, vi i dag kender som realkreditinstitutter. Danmarks realkreditsystem har fungeret godt 6 JAK BLADET juli 2012

7 og er blevet positivt omtalt i udlandet som en model til efterligning. Der administreres billigt, og på en effektiv måde forenes långivere (investorer) og låntagere (ejendomsejere). Hvorfor kan de så ikke fortsætte uændret? Formålet med pengereformen på ejendomssiden er, at belåning af fast ejendom skal ske uden rente, men kun mod betaling af de omkostninger, som det koster at administrere lånesystemet. Som det har været omtalt i tidligere artikler i JAK bladet, dækker udlån til fast ejendom den største del af danskernes samlede gæld. Det meste af ejendomsbelåningen sker gennem realkreditinstitutterne, men også bankerne har i et vist omfang ydet lån til ejendomme. Det kan ikke lade sig gøre at indføre non-profit finansiering gennem obligationsmarkedet, hvor investorerne søger højst mulig forrentning. Derfor oprettes Samfundsbanken, der tilbyder belåningen til den omkostning, som det koster at drive banken. Set i historisk perspektiv over de seneste 10 år har realkreditinstitutternes driftsomkostninger ligget omkring 0,30 % af restgælden på de udstedte lån. Det er hensigten, at Samfundsbanken skal have en decentral organisation Formålet med pengereformen på ejendomssiden er, at belåning af fast ejendom skal ske uden rente, men kun mod betaling af de omkostninger, som det koster at administrere lånesystemet med afdeling og bankråd i hver kommune, og derfor må der forventes en lidt større administrationsudgift end i realkreditinstitutterne, som har ganske få ekspeditionssteder og en central organisation. Til gengæld skal der ikke akkumuleres et overskud i Samfundsbanken. Det må forventes, at Samfundsbankens omkostninger ikke ligger væsentligt over det niveau, som vi ser hos realkreditinstitutterne. Dertil skal lægges risiko for tab på lån. SynteseTanken foreslår, at låntagerne indbetaler et beløb hver termin til dækning af denne risiko til en risikofond og såfremt tab ikke bliver aktuelt, bliver det indbetalte beløb helt eller delvist tilbagebetalt efter lånets indfrielse. Samme system blev gennem mange år brugt af kreditforeningerne, men blev afskaffet i forbindelse med overgangen til realkreditinstitutter. Samfundsbanken forventes således at kunne belåne fast ejendom til en pris på omkring 0,50 % p.a. af lånets restgæld, hvoraf ca. 0,20 % p.a. tilgår risikofonden, som tilbagebetales til låntagerne i det omfang, der ikke konstateres tab på lån. Det er ikke SynteseTankens hensigt at forbyde realkreditinstitutternes virksomhed, men når der oprettes en alternativ finansieringskilde på nonprofit vilkår, vil låntagerne helt naturligt søge derhen, og realkreditinstitutterne vil blive tømt for aktivitet. Efter SynteseTankens oplæg sker omlægningen over en periode på 6 år. Samfundsbanken får behov for en organisation og medarbejdere, og det vil være naturligt, at disse medarbejdere rekrutteres fra nuværende realkreditinstitutter og banker for at fastholde kompetencer omkring belåning af fast ejendom. Hvad sker der så med bankerne? Den del af bankernes udlån, der er ydet til finansiering af fast ejendom inden for de grænser, som kan belånes af realkreditinstitutter, må forventes at overgå til Samfundsbanken, der yder et tilsvarende lån på billigere vilkår. Bankernes udlån vil dermed falde, men dog ikke markant, idet disse ejendomslån ikke er væsentlige. Den største del af bankernes ejendomslån er sikret med pant efter realkreditlån, og denne del vil ikke blive direkte berørt af pengereformen. Bankerne vil blive mere påvirket gennem den foreslåede nationalisering af pengeskabelsen dvs. at retten til at skabe penge gennem nye udlån til kunder fjernes fra bankerne og lægges over til Nationalbanken. Omkring princippet i denne ændring vil jeg henvise til artikel i JAK bladet nr Ifølge forslaget fortsætter alle kundernes transaktionskonti (betalingskonti) som hidtil i de respektive banker, men bankerne skal i Nationalbanken deponere et beløb, svarende til det til enhver tid indestående beløb på transaktionskonti i banken. På denne måde får bankerne funktionen som administrator af betalingskonti på Nationalbankens vegne. Dermed sker der en væsentlig reduktion i bankernes muligheder for at låne ud. Denne begrænsning kan meget vel resultere i en kreditklemme, hvor private og erhverv ikke kan få finansieret deres behov som følge af manglende likviditet i bankerne. En sådan situation må naturligvis ikke finde sted, og det bliver modvirket af lån fra Nationalbanken til de private banker og Samfundsbanken. Lån fra Nationalbanken skal ikke forrentes, og det må forventes, at den normale konkurrence bankerne imellem vil medvirke til at holde renteniveauet i bankerne nede. Bankernes udlån vil efter gennemførelse af pengereformen blive reduceret, og dermed falder også bankernes indtjening. Hvor stor en nedgang i udlån, der vil kunne forventes, er vanskeligt at forudse, idet det afhænger af, hvordan likviditeten fra Nationalbanken fordeles mellem de private banker og Samfundsbanken. Da det er Nationalbankens opgave at sørge for den nødvendige likviditet i samfundet, vil der ikke kunne forventes en markant nedgang i bankernes udlån. Forskellen JAK BLADET juli

8 i forhold til den nuværende situation vil være en forbedret styring af likviditeten i samfundet, idet Nationalbanken i en periode med høj aktivitet vil være tilbageholdende med formidling af likviditet til bankerne. Derimod kan Nationalbanken i perioder med lav aktivitet stimulere udviklingen gennem forøgede lånemuligheder. Denne situation er i direkte modsætning til forholdet i dag, hvor udviklingen i både op- og nedgangstider har en accelererende og selvforstærkende effekt. Er der plads til JAK pengeinstitutter? På samme måde som i dag vil der også fremover være plads og behov for banker med forskellige profiler og holdninger. Der vil fortsat være konkurrence om kunder og markedsandele, og det vil ikke blive begrænset af den foreslåede pengereform. Nogle banker vil som i dag forsøge at tiltrække markedsandele gennem en høj rente på kundernes opsparingskonti, og det vil naturligvis påvirke de samme bankers udlånsrente. I den modsatte ende ligger JAK pengeinstitutterne, som fortsat vil tilbyde kunderne en opsparing uden rente og i stedet udlån til lavere rente end øvrige banker. Profilering efter forskellige segmenter og kundegrupper, som fx private kunder og erhvervskunder, vil stadig være aktuelt. Ligeledes vil udlån til grønne og bæredygtige formål på specielt favorable vilkår fortsat være et middel i markedsføringen. SynteseTanken foreslår, at den nuværende Indskydergaranti i bankerne bortfalder. Efter pengereformen vil indeståender på alle betalingskonti uanset beløbsstørrelse - være sikret gennem deponeringsordningen i Nationalbanken. Tilbage står så sikkerheden for indskud på opsparingskonti i bankerne. Hvis en kunde ønsker sikkerhed for disse penge, skal de placeres på en konto i Samfundsbanken, hvor ethvert indestående er garanteret uden beløbsgrænse. Til gengæld forrentes indskud i Samfundsbanken ikke, og så er det op til den enkelte kunde, om man ønsker at få en forrentning af opsparingen i en af de private banker men til gengæld ikke have sikkerheden bag. Denne ændring vedrørende sikkerhed for opsparingen vil blive afgørende i valg af pengeinstitut, således at de mest sikre banker også vil kunne tiltrække flere kunder. Et andet forhold i pengereformen, som vil få betydning, er en begrænsning i størrelsen af pengeinstitutter. SynteseTanken påpeger en stor risiko med for store banker og ønsker en bredere fordeling af markedet. Man taler i dag om systemisk vigtige banker dvs. banker, der har fået en størrelse, som samfundet ikke kan tåle vil gå ned, og derfor får specielle vilkår fra regering og myndigheder. Det er et problem og uretfærdigt over for de mindre banker, og derfor foreslår SynteseTanken en begrænsning i størrelsen af den enkelte bank i forhold til den samlede markedsandel. En sådan ændring vil kræve, at de måske 5 største banker i landet skal reducere deres størrelse over en årrække, og det vil skabe grobund for udvikling af de mindre banker. Det samlede billede af det finansielle univers vil efter gennemførelsen af den foreslåede pengereform blive væsentligt ændret. Realkreditinstitutterne afløses af Samfundsbanken, som belåner fast ejendom med non-profit lån, og på bankmarkedet vil der ske en udligning af størrelsen. Det vigtigste, som er hovedformålet med pengereformen, er en stabilisering af landets økonomiske system, der reducerer det indbyggede krav til økonomisk vækst, som ligger i det nuværende system. 8 JAK BLADET juli 2012

9 Om afstanden mellem det, vi burde og det, vi gør >> Af Mickey Gjerris, Lektor i Bioetik, Fødevareøkonomisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den natur, som bærer vores liv på mangfoldige måder, er på en række områder ved at blive ødelagt. Denne økologiske krise eller katastrofe viser sig i klimaforandringerne, udryddelsen af tusinder af arter, forurening af jord, luft og vand og overudnyttelse af ressourcer (1). Problemerne er så store, at konklusionen på den store klimakonference i København i 2009, der dannede optakt til det politiske topmøde, var, at uden ændringer i vores anvendelse af fossile brændstoffer står vi over for en alvorlig trussel i forhold til samfundets trivsel og udvikling (2). Som de fleste nok har bemærket, så blev mødet i København og de efterfølgende alle fiaskoer i forhold til at få taget fat på problemerne. Alt det her er velkendt. Så velkendt, at vi ikke rigtig orker at høre om det. Det er som om, at vi på en gang ved og ikke ved det. Som oftest kan vi få skubbet vores viden væk. Få henvist dem, der kommer og fortæller os, hvor store problemerne er, til at stå ovre i hjørnet sammen med de andre idealister, fantaster, øko-flippere og dommedagsprofeter. For det er jo ikke realistisk at gøre, som de siger: Forbruge mindre, ændre transportmønstre, spise anderledes og i det hele taget ændre livsstil. Det kommer mennesker aldrig til. Så vi fortsætter i blind tillid til, at nogle finder en eller form for teknologisk fiks på problemerne, imens vi søger at glemme, hvad vi godt ved: At vi enten må handle eller lade problemerne vokse os over hovedet. Det er mærkeligt at se, hvordan den art på kloden, der ellers altid har travlt med at hæve sig op over resten af naturen og påstå en ret til overherredømme på grund af sin overlegne intelligens, pludselig opfører sig som et lille barn. Vi, der som regel roser os selv af vores tekniske og økonomiske rationalitet, er i forhold til vores udnyttelse af klodens ressourcer nogenlunde lige så ansvarsfulde som en flok teenagere på Roskilde Festivalen. Vi vil have det hele og det skal være nu! Ingen tanke på dagen i morgen eller andre mennesker, endsige andre arter i hvert fald ikke hvis det står i vejen for vores umiddelbare behovstilfredsstillelse. Paulus, ham der fyren, der så lyset på vejen fra Damaskus og siden blev en af de mere indædte udbredere af det glade budskab, havde allerede for to årtusinder siden blik for denne særegne evne i mennesket til at handle mod bedre vidende. Som han skriver i brevet til menigheden i Rom, da han skal forklare dem, hvordan det er at være et menneske: For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg (3). Men måske er det ikke så uforståeligt, at vi er endt, hvor vi er endt. Måske kan vi godt nå til en form for forklaring på, hvorfor vi gør det, som vi godt ved, at vi ikke burde og omvendt. Den sydafrikanske Nobelpris-vindende forfatter J.M. Coetzee skriver i sin bog The Lives of Animals (4) om vores forhold til de millioner og atter millioner af produktionsdyr, der hvert år må leve og dø under stærkt kritisable vilkår for at tilfredsstille vores behov efter kød. Hans grundpåstand er, at selvom vi forsøger at leve i den illusion, at livet på landet er som på Jens Hansens bondegård, så ved vi godt, hvad der foregår. Måske ikke i detaljer. Det kan være, vi ikke ved, at burhøner ikke kan udfolde JAK BLADET juli

10 selv den mest basale adfærd for et dyr af den art. det kan være, vi ikke ved, at pattegrise dør hver dag i de danske stalde, inden de når til at blive slagtet. det kan være, at vi ikke ved, at omkring 20 % af alle danske malkekøer er halte pga. det produktionspres, som de lever under. men vi er ikke uvidende om, at der er problemer. Problemer så store, at vi også godt ved, at hvis vi tillod os selv at lade denne viden aktualisere i vores liv, ville vi være nødt til at handle. så måtte vi på barrikaderne og sikre bedre dyrevelfærd og omlægge vores eget forbrug af animalske produkter til dem, der er fremstillet på Bæredygtighedens 3 ben Økonomi Samfund Natur dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis. og det ville alt andet lige betyde en reduktion i mængden af produkter, som vi kunne købe, da dyrevelfærd koster penge, og det for de fl este af os er en begrænset resurse. derfor, siger Coetzee, lever vi i en form for villet blindhed. vi vil ikke vide det, som vi godt ved, for det kræver noget af os. skal dyrene have det bedre, skal vi til at spise færre af dem og give dem, som vi spiser, et værdigt liv og en værdig død. i forbindelse med naturudnyttelsen vil det kræve, at vi begynder at skelne mellem vigtige behov og luksusbehov. vigtige behov er 10 JAK BLADET juli 2012

11 fx behovene for at have et sted at bo, et arbejde, en social infrastruktur, der sikrer, at ens børn kan få lægebehandling og uddannelse og muligheden for at blive mætte hver dag. Luksusbehovene ja, det ved enhver nok bedst selv. Det kan være så mange ting. Kendetegnende for vores samfund er det, at det som oftest er materielle ting. Det, som vi godt kunne opgive, men som vi ikke har lyst til, fordi det for os er en del af det gode liv. Og det er dér, at vi skal søge en stor del af svaret på Paulus undren over, hvorfor vi ikke gør det, som vi burde. Fordi det, vi skal holde op med, udgør en del af det, som vi synes er det gode liv. Og det gode liv kaster man ikke sådan lige bort af hensyn til nogle dyr, hvis lidelse og død er bekvemt gemt væk i fabrikslandbruget, eller af hensyn til nogle mennesker, der enten ikke er født endnu eller bor så langt væk, at man blot kan skifte kanal, når man ikke kan udholde deres lidelser mere. Vi er endt i en situation, hvor der er en modsætning mellem det gode liv, som det præsenteres for os i de allestedsnærværende reklamer og af vores egen egoisme og magelighed, og så de livsstilsændringer, som er nødvendige, hvis vi vil være vort ansvar voksent. Vi lever med andre ord i fornægtelsen af det, som vi kun kan se som et offer, der skal bringes. Syntesetanken har nu lagt sine ideer frem i form af rapporten Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi (5). Det er et forsøg på at gennemtænke, hvordan vi skal indrette os økonomisk for at få skabt både økologisk og social bæredygtighed. Den opstiller et andet ideal for samfundet end det vækstideal, der driver den politiske udvikling i dag uanset farven på regeringen. Rapporten er et forsøg på at se, om man kunne gøre økonomien til et redskab, der skal bidrage til løsningen på de sociale problemer, som vi står med og i et vist omfang på de problemer, som vi oplever med vores naturgrundlag. Jeg er ikke sikker på, at rapporten rummer alle de rigtige svar ligesom jeg Det gælder om: At få frem stillet det liv, som vi skal til at leve, på en måde, så det kan forstås som en mulighed og ikke et offer tror, at forfatterne til rapporten ikke vil bryde sig om at blive slået i hartkorn med undertegnede og de her fremførte synspunkter. Men jeg ved, at rapporten rummer mange gode visioner og en fuldstændig nødvendig sammentænkning af bæredygtighedens tre ben (økonomi, samfund, natur) i en tid, hvor vi ellers kun synes at have blik for økonomien. Og jeg ved, at skal rapporten have gennemslagskraft, så skal den ikke alene have ret, men også kunne sælge de forandringer, som vil følge af at virkeliggøre ideerne i rapporten som en måde at få et godt liv på. Det er for mig at se den største udfordring i den nuværende situation: At få fremstillet det liv, som vi skal til at leve, på en måde, så det kan forstås som en mulighed og ikke et offer. Så det at leve med og ikke kun af naturen bliver noget, der åbner for nye muligheder i os og giver os chancen for at blive bedre mennesker, end vi er i dag. Kun ved at kunne pege på en fremtid, hvor mennesker tør tro, at de kan trives, opleve lykken i glimt og leve en meningsfuld tilværelse, kan man få dem til at gå en sådan fremtid i møde. Ellers bliver det ved snakken og de gode hensigter, imens vi holder os endnu fastere for øjnene for at undgå at se det uundgåelige i øjnene. Og det kan hverken mennesket eller naturen være tjent med! (1): Steinfeld, H., Gerber, P., Wassenaar, T., Castel, V., Rosales, M. and de Haan, C Livestock s long shadow. Environmental issues and options. FAO. (2): Richardson K, Steffen W, Schellnhuber HJ, Alcamo J, Barker T, Kammen DM, Leemans R, Liverman D, Munasinghe M, Osman-Elasha B, Stern N & Wæver O (2009): Synteserapport. International Alliance of Research Universities. (3): Romerbrevet, kapitel 7, vers 15 (4): Coetzee JM (2001): The Lives of Animals. (5): Syntesetanken (2012): Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi. Syntesetanken. JAK BLADET juli

12 Optimisme og fremgang i JAK Den 28. april holdt JAK sit årsmøde. Dagen indledtes med generalforsamling i Foreningen af JAK pengeinstitutter, og efter en times tid tog Landsforeningen over med sit forårs repræsentantskabsmøde. Det er en rigtig god tradition med disse to møder samme dag. Begge generalforsamlinger kan være afviklet før kl. 14, hvor vi så kan sætte et emne af generel interesse på programmet. Jeg vil her holde mig til at give et kort rids af Landsforeningens årsmøde. >> Af jakob mikkelsen Medlemstal og struktur For første gang i mange år har vi haft fremgang i medlemstallet. Det drejer sig ikke om noget stort tal, men tendensen er vendt med fremgangen på 7. Desuden har der været et overskud på kr., hvilket primært skyldes et særligt tilskud på kr. fra Folkesparekassen, som Landsforeningen havde ansøgt om. Det er en kendt sag, at der i flere år har været et ønske om at få kigget på strukturen i JAK. Der har dog ikke været stor interesse for at gå ind i arbejdet fra medlemmernes side, hvilket jeg ikke skal bebrejde nogen. Bestyrelsen vil tage initiativ til dette arbejde, så der kan forelægges repræsentantskabet et oplæg senest april Grønne lån ØKOnto er en rigtig god idé baseret på, at kunder i JAKs pengeinstitutter kan overdrage deres rentefrie lånemulighed til personer, der ikke i tilstrækkeligt omfang har rentefrie lånepoint nok, således at miljørigtige initiativer kan belånes rentefrit! Der foregår lige nu en proces mellem de involverede parter, nemlig Landsforeningen JAK (der var initiativtager til kontoformen), Andelskassen JAK Slagelse (som har sin egen tilsvarende kontoform: Regnbuekonti) samt de øvrige JAK pengeinstitutter med ØKOnto. Formålet er at øge både indlån og udlån på ØKOnto - samt at få et så ens produkt som muligt til så billig en rente som mulig og gerne det samme produkt i alle JAK pengeinstitutterne. Der forventes et resultat af disse forhandlinger i løbet af efteråret! Internationalt samarbejde Landsforeningen JAK har i den seneste tid været mere aktiv på den internationale front. Ikke at vi er faret verden rundt for at opsøge andre, men vi har taget mod de invitationer/henvendelser, som vi har fået, i det omfang vi synes, vi har kunnet magte det. I efteråret 2011 var jeg i Sverige til et seminar om JAK pengeinstitutter, hvilket resulterede i et møde om udviklingen af bankdelen i JAK Sverige, hvor formand Lotta Friberg og JAK konsulent Per-Erik Persson besøgte Danmark. Mødet fandt sted i Slagelse, og fra dansk side deltog Wolmer Møller, Uffe Madsen og undertegnede. Det var et godt møde, der senere er blevet fulgt op med flere kontakter, og Uffe Madsen er efterfølgende blevet opfordret til at indtræde i JAK Sveriges bestyrelse, hvor han blev valgt dette forår. Jeg sikker på, at det bliver til gavn for alle. Lycka till, Uffe! I februar havde Landsforeningen besøg af en gruppe andelskassefolk fra Italien, der hørte om Landsforeningen, Andelskassen JAK Slagelse og Syntesetanken! Morten har været i Finland, hvor han repræsenterede JAK Danmark ved et seminar om etableringen af et JAK pengeinstitut i Finland (se side 18). JAK Sverige er ret aktiv på den internationale front, hvor der nu er etableret JAK i Italien, og det er under udvikling i Spanien. Vi fra Danmark følger med, så godt vi kan. Desværre er sproget ind imellem en hindring! Syntesetanken Et af de vigtigste punkter under aflæggelse af bestyrelsens beretning var en drøftelse af Landsforeningens stilling til deltagelsen i Syntesetankens arbejde. Det har i årets løb kostet både rigtig mange ressourcer samt helt kontant kr. i rejse- og transportudgifter. Beslutningen sidste år om at bidrage med kr. var en beslutning for Arbejdet er slet ikke færdigt, og det vil fortsat koste en del at deltage. Derfor anmodede bestyrelsen forsamlingen om at udtrykke dens holdning. Til bestyrelsens store tilfredshed var der fuld opbakning til den fortsatte deltagelse. Flere gav udtryk for, at nu sker der endelig noget, der kan gøre JAK mere synlig og bringe os fremad, og det burde vi virkelig fortsætte med. Der blev også givet udtryk for, at den slags selvfølgelig koster. Det glædede bestyrelsen, at både unge og ældre medlemmer gav udtryk for dette. Faktisk var der fuld opbakning til det 12 JAK BLADET juli 2012

13 fortsatte arbejde - og de udgifter, der er forbundet hermed. Tak til alle, der hjælper til! Til slut gav formanden udtryk for sin taknemmelighed over for alle, der på den ene eller anden måde bidrager til landsforeningens arbejde, enten som webmaster, medlem af udvalg eller ved på anden måde at understøtte landsforeningen jaks arbejde. Tak for det! fortsat arbejde på alle områder som ovenfor nævnt vil deltagelsen i syntesetankens arbejde fylde meget også dette år. lige nu foregår der oplysningsmøder i københavn, Århus og odense, og det forventes, at disse møder vil blive fulgt op med møder i fl ere andre større byer, som fx slagelse, silkeborg og Ålborg. Her er det først og fremmest jaks forslag til en pengereform, der er på programmet, men de øvrige aspekter af syntesetankens reformforslag vil naturligvis også blive berørt. det er vores holdning, at hvor der er et behov og interesse for at få mere at vide, vil vi forsøge at imødekomme det. Husk, at disse møder også er for gamle medlemmer af jak - og ikke kun for folk, for hvem jaks ideer er nye. arbejdet i syntesetanken går nu ind i en ny fase, hvor vi skal blive mere nuancerede på fl ere punkter. desuden er vi i dialog med universitetsfolk, som vi får kritik fra, så vi kan forbedre vort reformforslag. Her deltager undervisere og forskere fra både københavn, roskilde, Århus og Ålborg universiteter indtil videre, men fl ere vil komme med, er jeg sikker på. landsforeningen arbejder lige nu på at kunne gennemføre et kursus for bestyrelser og ansatte i jak pengeinstitutterne, så både ansatte og bestyrelsesmedlemmer har en god forståelse af modellen. det er blevet efterspurgt i fl ere år, men der har ikke før været resurser til at kunne gennemføre det! Herudover omfatter landsforeningens arbejdsplan følgende punkter: økonto, internationalt, strukturen i jak. nyvalg til bestyrelsen Helle oldefar havde valgt at stoppe efter fl ere år i bestyrelsen, og her skal lyde en tak til Helle for indsatsen! nyvalgt til bestyrelsen blev finn madsen og Henrik roholdt, der begge er fra fyn. velkommen til arbejdet! Mickey Gjerris efter den formelle del af repræsentantskabsmødet havde vi inviteret lektor ved københavns Universitet, medlem af etisk råd, mickey gjerris til at komme med et oplæg, bl. a. med udgangspunkt i syntesetankens rapport. det var et godt valg. mickey gjerris gav os i løbet af et par timers spændende foredrag/oplæg indsigt i etiske problemstillinger og menneskets naturlige prioriteringer. se mickey gjerris artikel på side Tak til alle for et godt og inspirerende møde. jeg tror ikke, jeg var den eneste, der gik hjem med optimisme og ny inspiration. inspirationen og optimismen kom delvis af det faktum, at det er mange år siden, vi har været så mange til årsmøde, nemlig 44. Tak til hver og én for jeres deltagelse. Husk: du kan også deltage. se annoncen for næste møde på side 15. JAK BLADET juli

14 årsregnskab 2011 for landsforeningen Jak resultatopgørelse Beløb i kr budget 2010 Indtægter kontingenter fra medlemmer kontingenter fra pengeinstitutter gaver andre indtægter indtægter i alt Udgifter eksterne udgifter Personaleudgifter m.v Udgivelse af jak bladet medlemsorientering småanskaffelser udgifter i alt Resultat af foreningens drift regionernes resultat resultat JORD balance 2011 budget 2010 andelsbeviser Udestående fordringer regionernes formue mellemregning jak bogen likvide beholdninger aktiver i alt egenkapital kreditorer regioner gaver til 70 års jubilæum særlig donation Periodeafgrænsning for kontingent/abonnement Gæld i alt Passiver i alt landsforeningen Jak.s regnskab for 2011 samt referat fra forårets repræsentantskabsmøde kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet, tlf eller 14 JAK BLADET juli 2012

15 indkaldelse til repræsentantskabsmøde der indkaldes hermed til repræsentantskabsmøde lørdag den 13. oktober kl på mødecenter odense, Skibhus 17:48, buchwaldsgade 48, 5000 odense c dagens program: kl morgenbuffet med kaffe/te, rundstykke med pålæg kl repræsentantskabsmødet starter med følgende dagsorden: 1. valg af dirigent 2. valg af to stemmetællere, der ikke må være medlemmer af bestyrelsen 3. valg af to referenter 4. Bestyrelsens orientering om året hidtil 5. Budgetopfølgning og orientering om økonomi og medlemstal 6. eventuelt K PITA KA L kl frokostbuffet inkl. 1 øl eller sodavand T kl efter den formelle del af repræsentantskabsmødet følger vi op på forårets succes med en fortæller udefra, og vi har været så heldige at få en aftale i stand med jens galschiøt. emnet er dog ikke fastlagt endnu, men ét er sikkert: det bliver ikke kedeligt! jens galschiøt arbejder mest med at bekæmpe verdens uretfærdigheder ved at opsætte skulpturer på steder og pladser i større byer verden over. skulpturerne er for det meste skabt i bronze og for egne midler. jens galschiøt har lavet skulpturinstallationer mange steder. Bl.a. opstilling af 22 tonstunge min indre svinehund (1993), skulpturer i europa (ulovlig street art), skamstøtten i Hongkong, mexico og Brasilien, Hungermarchen (2002), i guds navn (2006), The Color orange (2008), fundamentalisme 2011/12. der vil være en pause med kaffe og kagebuffet i løbet af eftermiddagen. kl repræsentantskabsmødet afsluttes Tilmelding til sekretariatet på tlf eller senest den 1. oktober. se landsforeningens hjemmeside under aktiviteter, der opdateres løbende. Jak danmark jak vil gerne holde så tæt kontakt til medlemmerne som muligt. det kan vi gøre via facebook. derfor opfordrer vi til at følge os på facebook, hvor vi konstant slår aktuelle nyheder op. find os på jak danmark (den med logoet) og tryk syntes godt om, så får du besked, når der kommer relevante oplysninger om jak. JAK BLADET juli

16 J.a.k. PengeinStitutterneS årsregnskaber for 2011 JORD KAPITAL >> af martha PeterSen, direktør i folkesparekassen opgørelse pr (i kr) Udlånsprocent: omkostningsprocent: Udlån i procent af indlån + supplerende kapital + egenkapital. samlede omkostninger (incl. afskrivninger på maskiner m. v.) i procent af balance + garantier Til regnskabstallene kan der knyttes følgende bemærkninger: størrelse den samlede balance er i forhold til tallene fra 2010 steget med 2 %. den største beløbsmæssige stigning kan konstateres i folkesparekassen med en stigning på 32,8 mio. den største procentvise stigning tegner ebeltoft andelskasse sig for med en fremgang på 18 %. som følge af den økonomiske udvikling i samfundet har der ikke været så stor efterspørgsel efter udlån. kunderne er generelt blevet tilbageholdne med at låne og lægger i stedet hellere til side. stigningen i udlån udgør 0,3 %. den største stigning på udlån ses hos ebeltoft andelskasse med en stigning på 7,1 mio. svarende til 26,5 %. Hos en række af de øvrige ses egentlig tilbagegang i udlån. indlån er steget med 3,3 %. den største stigning på indlån tegner folkesparekassen sig for med en stigning på 37,5 mio., mens den procentvise største stigning ses hos ebeltoft andelskasse med 24,3 %. Pengeinstitutterne har en rigtig god likviditet. Udlånsprocenten er kun på 67,1 %. det betyder, at der for hver 100 kroner i indlån og i egenkapital kun er lånt ca. 67 kroner ud. soliditet den samlede indbetalte andels-/ garantikapital er nu på 54,9 mio. kr. og udviser en stigning på 1,4 mio. svarende til 2,7 % i forhold til det viser således, at der fortsat er en god opbakning til pengeinstitutternes virksomhed. solvensprocenten er et udtryk for egenkapital i forhold til aktivitetsniveau, hvor stigende aktivitet med uændret egenkapital giver en faldende solvensprocent. største solvensprocent tegner funder sig som sædvanligt for med 175,9, men også oikos har en høj solvens med 15,2. indtjening den samlede basisindtjening (dvs. resultat før kursregulering og nedskrivninger på udlån m.v.) andrager 5,7 mio. kr., hvilket er et fald på 17,2 % i forhold til JAK BLADET juli 2012

17 der er en samlet kursgevinst på værdipapirer på 2,1 mio. kr., hvoraf folkesparekassen tegner sig for 1,4 mio. kr. risikoen for tab på udlån m.v. er stigende p.g.a. af den svage økonomiske udvikling i samfundet. det kan også ses af regnskabstallene. de samlede nedskrivninger på udlån m.v. er opgjort til 13,1 mio. kr., hvor der i 2010 er nedskrevet for 10,2 mio. kr. de største beløbsmæssige nedskrivninger i 2011 konstateres i andelskassen slagelse. ser vi på nedskrivningernes størrelse i forhold til størrelsen på udlån og garantier, ligger slagelse i toppen med størst nedskrivning - efterfulgt af østervrå. i funder fælleskasse er der ingen nedskrivninger. det samlede driftsresultat før skat blev i 2011 desværre negativt med 5,2 mio. kr. største overskud fremkommer i folkesparekassen efterfulgt af oikos og ebeltoft. største underskud ses i slagelse og varde. omkostninger På trods af stigende aktivitet er omkostningsprocenterne samlet set steget. dette kan primært tilskrives stigende administrative krav fra myndighederne med deraf følgende stigende omkostninger. konklusion skal en enkelt andelskasse trækkes frem foran andre i 2011, må det blive ebeltoft, der markerer sig med et stærkt stigende forretningsomfang. det har forøget både basisindtjening og driftsresultatet. den svageste udvikling ses hos varde, hvor der ikke har været vækst i fl ere år. Til gengæld er der en fornuftig omkostningsstyring. der er dog desværre ikke plads i driftsresultatet til de nedskrivninger, som andelskassen har måttet konstatere i varde er pr. 1. januar 2012 lagt sammen med folkesparekassen. JAK BLADET juli

18 Pankki 2.0 Helsinki med uret tikkende! >> Af Morten Schjøtt Landsforeningen JAK modtog, som følge af Jakob Mikkelsens deltagelse i et seminar i Sverige, en invitation fra arrangørerne af seminaret Pankki 2.0 i Helsinki den 18. og 19. maj, og vi svarede straks ja tak. Loddet faldt på undertegnede, og jeg deltog så som den ene af tre udenlandske gæstetalere i det meget velarrangerede seminar. I alt var der vel 100 mennesker, som lagde vejen forbi Handelshøjskolens gamle afdeling, og en stor del af dem var den kreative klasse, mens andre kom dér, fordi de arbejdede med noget, som krævede finansiering, eller studerede noget beslægtet. Forberedelserne var startet allerede sidste sommer, og arrangørernes forventning var, at deltagerne måske ville forene kræfterne og forsøge at skabe et nyt pengeinstitut. Merkur har haft nogle hundrede kontohavere i Finland igennem de seneste 10 år, men det har ikke rigtig udviklet sig, og seminaret skulle søge at besvare, hvordan man kom videre. Arrangørernes fokus var etisk, fælles og sikker bankdrift, og derfor sørgede de meget klogt for om formiddagen den 18. at stille spørgsmålet om, hvilken bank vi ville have? Det foregik i grupper, og fra analyserne af problemerne kunne jeg høre, at også i Finland er man godt klar over, at pengevæsenet er inficeret af renter på de penge, som er i omløb. Følgelig ønskede man sig en mere retfærdig og mindre skadelig økonomi, men udformningen af bankerne var der ikke nogen klar holdning til. Vi gæstetalere kunne så komme med vores erfaringer: Først på banen allerede den 18. talte direktør Peru Sasia fra FIARE i Spanien om deres pengeinstitut. Det er kendetegnet ved social bankdrift, dvs. udlån af penge til organisationer og projekter med et almennyttigt (ikke kommercielt) sigte. Det går godt for FIARE, kunne vi forstå; de har høje vækstrater og er gode til at formidle deres budskab. Renter var ikke et spørgsmål, de diskuterede, men takket være medarbejdernes idealisme kunne de holde rentespændet nede på 4 %. Og de kunne skimte det tidspunkt, hvor kernekapitalen ville blive så stor (8 mio.), at de opfyldte EUs krav til bankdrift, og de derfor vil kunne stå på egne ben. Indtil videre har de betjent sig af en anden social banks faciliteter. Den 19. lagde ud med en opsummering. Jeg havde dagen forinden haft lejlighed til at drøfte med de to facilitatorer (mødeledere), hvordan vi kunne speede processen op. En mulighed var at finde ud af, hvad hver enkelt havde af kompetencer og erfaring, danne grupper, som i detaljer udtænkte bankens formål og virke, og så forsøge at bringe det i spil som en slags rollespil, hvor hver arbejdsgruppe havde skitseret deres bank i en folder eller præsentation, og så fik tilbagemeldinger på forsøget på at sælge den. Efter indledningen fulgte Annika Lauréns præsentation. Hun står i spidsen for den svenske sociale bank, Ecobanken, og havde også inden fortalt om den vægt, de lagde på at være transparente. Der sker på den måde, at samtlige lånemodtagere kan findes som et tillæg til årsregnskabet. På den måde kan man som indskyder se, om lånemodtagerne rent faktisk er dem, man har lyst til at støtte. Det er kun organisationer, institutioner og projekter, som kan få lån, mens indskyderne er private, der foruden at støtte det gode formål også får rente. Det er helt bevidst fra Ecobankens side; Annika Laurén kender godt og har et fint samarbejde med JAK Sverige, blandt andet fordi JAK Sveriges brugere sjældent har lånemulighed nok til de helt store projekter. Men Ecobanken vælger altså 18 JAK BLADET juli 2012

19 at arbejde inden for systemet. Jeg bed mærke i, at de i nogle situationer når en låneansøger ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed selv går ud og er opsøgende og med i dialogen omkring den kreds af forbrugere og borgere, som kunne tænkes at ville stille sikkerhed for låntager. Det betyder, ud over respekt og et godt kendskab til de forskellige områder, hvor banken har givet lån, at kredsen omkring låntager bliver mere interesseret i, at det går låntager godt, og derfor ser mere aktivt på, hvordan de kan støtte op om projektet. Dér kunne vi godt lære noget med vores bankdrift, som er betydeligt mere passiv. Efter indlægget grupperede vi os og gik i gang med at snakke bank hvordan og efter hvilke principper. Midt i det hele skulle jeg holde mit indlæg, og jeg fik travlt med både at forklare om organisation og pengeinstitutter, rentefrie lån, som ikke er rentefrie, og hvad vi lægger i etisk bankdrift. Hovedtrækkene i min præsentation var at lægge vægt på den gensidige nytte, man havde af hinanden i JAK systemet, og strukturen med de mange pengeinstitutter og én organisation som følge af historiske begivenheder. Jeg understregede, at vi er afhængige af et godt samarbejde, og det stiller nogle udfordringer om konstant at forsøge at tilbyde pengeinstitutterne noget af værdi. Til det regnede jeg vores mål om at blive fri for de skadelige renter - og det arbejde, som Landsforeningen står i spidsen for i forbindelse med Syntesetanken. Dertil kom slides om årskroner og en kort præsentation af pengeinstitutterne og ØKOnto. Jeg kom hele vejen rundt, men det var ikke lige klart alt sammen. Sådan er det tit, når der er meget at samle op på. Men jeg kunne da se på flere af bankforslagene, som blev præsenteret som rollespil efterfølgende, at tilhørerne havde lyttet og taget en del til sig og derfor også efterfølgende tog stilling til renter/rentefri på indlånssiden. Syntesetanken var naturligvis interessant, og jeg måtte efterfølgende beklage, at vi endnu ikke har et engelsk link på hjemmesiden. Samtlige materialer jeg havde blade, foldere blev taget. Og så var de endda på dansk! Fik vi så skabt en bank? Nej, desværre! I denne omgang var der ikke nogen, som havde mod på at løfte stafetten og tage ansvaret. Det var tydeligt, at de fleste gerne ville have andre bank-muligheder, men ikke kunne se sig selv i rollen som dem, der stiftede en forening og lagde en masse kræfter i det. Det blev gjort meget tydeligt, da der faktisk var flere bankstiftere til stede; én havde lavet en off-shore-bank for en kollega engang, en anden havde lavet en time-bank Aikapankki som tilbyder udveksling af tjenester time for time. Så nogle vidste godt, at der lå et stort arbejde forude; andre anede ikke, hvad det ville indebære. Så det blev ved nogle udmærkede skitser og ellers oppe i hovedet på folk. Jan Erik, Annika Lauréns mand, sagde i spøg, at de ved en anden lejlighed havde været på Island til seminar og meget tæt på ikke at kunne komme derfra på grund af askeskyen. Havde de været nødt til at blive der i tre uger, så havde de skabt en bank! Jeg havde det meget på samme måde: Havde vi skulle fortsætte en uge endnu, så havde der været så meget viden og erfaring samlet sammen, at det næsten ikke kunnet være blevet til andet end en køreplan for et nyt pengeinstitut! Vi gæster pressede i hvert fald godt på, deltog aktivt og stillede en masse relevante spørgsmål. Samtidig med, at vi selv havde det spændende og mødte en stribe spændende og engagerede folk. Og fik lært en masse om Finland, bl.a. at de har en meget aktiv basisindkomstbevægelse, som nyder støtte fra både højre og venstre i det politiske spektrum. Så alt i alt er jeg meget godt tilfreds med at have deltaget, både fordi det var interessant og bekræfter, at der er gode initiativer rundt omkring; men også fordi det er tydeligt, at vi i JAK kredsen har en lang og brugbar erfaring med at tænke penge og med at være aktive og bevidste brugere af vore pengeinstitutter. Og den skal vi selvfølgelig dele ud af, mens vi selv får inspiration og skaber alliancer på tværs af landegrænserne. JAK BLADET juli

20 Nyt fra Folkesparekassen billige lån bedre end rentespekulation af Bjarke kirkegaard nielsen Hos folkesparekassen opsparer du en mulighed for at låne penge til en lav rente på dine rentefri indlånskonti. det fortæller folkesparekassen om i den nye 0 % kampagne. med 0 % kampagnen vil vi gøre opmærksom på, at man som kunde i folkesparekassen rent faktisk kan få noget ud af sit indestående, også selvom man ikke får renter, fortæller marketingsansvarlig jesper mørkenborg kjær. i stedet for at få renter på indlån optjener man årskroner, der giver mulighed for at låne til en meget lav rente. Har du 1 krone stående i 1 år har du 1 årskrone. det giver mulighed for at låne 1 krone med afvikling over 2 år. lånet og afbetalingsperioden sammensættes efter dine behov og efter en almindelig kreditvurdering. Har du brug for at låne fl ere penge, end du har årskroner, kan du låne dem til folkesparekassens sædvanlige udlånsrente. de optjente årskroner indgår i lånet, så den samlede rente bliver lavere. fordelene ved årskronerne er selvfølgelig den lave rente. derudover kan lånet benyttes til hvad som helst. i princippet kan man låne penge til en ny bil, indskud i en lejlighed eller ens drømmeferie til en rente på 3,5 %, siger jesper mørkenborg kjær. Hvis du derimod ikke selv har brug for at låne penge, kan du overdrage ligheden til andre, eksempelvis dine børn eller lånemu- børnebørn. solceller finansieres med Grønt energilån af Bjarke kirkegaard nielsen solcelleanlæg har vist sig at være en god forretning for husejerne. når solen skinner om sommeren, producerer solcelleanlæggene så meget strøm, at el-målerne bogstaveligt talt triller baglæns. Private husstande kan sælge strømmen til el-selskaberne, men det er ikke fordelagtigt at have et solcelleanlæg, der overproducerer på årsbasis. det kan bedst betale sig at tilpasse solcelleanlægget til husstandens forbrug, for med den såkaldte nettomålingsordning kan overproduceret strøm gemmes på det offentlige el-net og uden merudgifter hentes tilbage i perioder, hvor forbruget er højere end det, solcelleanlægget kan fremstille. et anlæg, som producerer godt 4000 kwh, kan købes til ca kr. inklusiv installation. folkesparekassen tilbyder grønne energilån til energibesparende forbedringer på fast ejendom. med et grønt energilån kan du sætte dit energiforbrug ned og spare penge på de faste udgifter. oven i købet mens du kan glæde dig over at have god samvittighed over for miljøet. i dag fi ndes der solcelleanlæg i danmark. langt de fl este står på private hustage. 20 JAK BLADET juli 2012

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a.

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GRØN ENERGI NÆSTVED HALLERNE A.M.B.A 1 Navn og stiftelse Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. Stk. 2 Andelsselskabet er stiftet

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Nu kommer JAK Bladet med elektronisk post

Nu kommer JAK Bladet med elektronisk post Nu kommer JAK Bladet med elektronisk post Her har der været et svarkort Er det forsvundet i cyberspace, kan du alligevel tilmelde dig den elektroniske udgave af JAK Bladet på Spar papir og penge Ved at

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Halvårsrapport for 1. halvår 2005

Halvårsrapport for 1. halvår 2005 Side 1 af 12 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 10. august 2005 Halvårsrapport for 2005 Regnskabet i mio. kr. 2005 2004 Hele 2004 Netto rente- og gebyrindtægter 250 213 426 Kursreguleringer

Læs mere

Andelskassen J. A.K. Slagelse

Andelskassen J. A.K. Slagelse Andelskassen J. A.K. Slagelse Et menneskeligt ansigt med en grøn profil Kunderne kommer af mange grunde Andelskassen bygger på demokratiske principper Samme sikkerhed som i en traditionel bank Alle de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010 Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010 45 haver var repræsenteret på generalforsamlingen på pladsen, hvor formand Kurt Bisgaard (have 64) bød velkommen. Kurt anmodede om et øjebliks stilhed,

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012 Kommunal omdannelse af fjernvarme-afdelinger til selvstændige selskaber Jess Møller Carlsen, Sekretariatet for Energitilsynet Indledning (beskrivelse af problemstillingen) Kommunale fjernvarmeforsyninger

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Budget- og regnskabssystem for regioner 4.5 side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Kontoplanens hovedkonto 1-4 omfatter regionens egentlige

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT. 1. halvår 2005. GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11

Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT. 1. halvår 2005. GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11 Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT 1. halvår 2005 GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår 2. kvartal 2. kvartal Året

Læs mere

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling 4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,

Læs mere

Vedtægter for Frørup Andelskasse

Vedtægter for Frørup Andelskasse Vedtægter for Frørup Andelskasse 1 Navn, hjemsted og formål Andelskassens navn er Frørup Andelskasse. Dens hjemsted er Nyborg Kommune. Det er Andelskassens formål at drive virksomhed som pengeinstitut,

Læs mere

FUNDATS for DcH s Initiativfond

FUNDATS for DcH s Initiativfond FUNDATS for DcH s Initiativfond FUNDATS for DcH s Initiativfond. (Indgår i DcH Årbogen som ORIENTERING nr. 29.) Initiativfondens idegrundlag. Fonden skal skabe en økonomisk baggrund der skal bruges til

Læs mere

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2007 2. maj 2007 Direktionen: Carsten Roth Tlf. 59 57 60 00 Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Meddelelse nr. 12/2007 Kvartalsregnskab Side 1 af 7 Kvartalsregnskab

Læs mere

www.hjortrimmen.dk/ Januar 2008 Af Kjeld W. Johansen

www.hjortrimmen.dk/ Januar 2008 Af Kjeld W. Johansen www.hjortrimmen.dk/ 1 Januar 2008 Af Kjeld W. Johansen Indkaldelse til ordinært interessentskabsmøde. Hermed indkaldes interessenterne i Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S til ordinært interessentskabsmøde.

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Side 1 af 9 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 20. april 2005 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Regnskabet i mio. kr. 1. kvt. 2005 1. kvt. 2004 Hele 2004 Netto rente- og gebyrindtægter

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2007.

Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2007. Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2007. Indholdsfortegnelse. Publicistklubben: Revisionspåtegninger... 1-2 Resultatopgørelse...

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I Allerød Ju-Jitsu. Mandag den 23. marts 2015 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I Allerød Ju-Jitsu. Mandag den 23. marts 2015 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød - 1- DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I Allerød Ju-Jitsu Mandag den 23. marts 2015 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

VEDTÆGTER. Julespareforeningen af 1940 Agervænget 40, 4420 Regstrup T: 69666000, M: 42300999, CVR: 33740247

VEDTÆGTER. Julespareforeningen af 1940 Agervænget 40, 4420 Regstrup T: 69666000, M: 42300999, CVR: 33740247 21. marts 2013 VEDTÆGTER Julespareforeningen af 1940 Agervænget 40, 4420 Regstrup T: 69666000, M: 42300999, CVR: 33740247 1 Foreningens navn. Foreningens navn er JULESPAREFORENINGEN (JSF). Foreningens

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2006

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2006 Side 1 af 11 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. april 2006 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2006 Hovedtal for banken i mio. kr. 1. kvt. 2006 1. kvt. Hele Netto rente- og gebyrindtægter

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2008.

Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2008. Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2008. Indholdsfortegnelse. Publicistklubben: Revisionspåtegninger... 1-2 Anvendt

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, 25. oktober, 2014 Referat Repræsentantskabsmøde 2014 Tid: Lørdag d. 25. oktober 2014 kl. 13.00 17.30 Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Dagsorden ifølge vedtægterne:

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION Aarby Fritidscenter Melbygade 2 C 4400 Kalundborg Aarby Fritidscenter er en selvejende institution med hjemsted i Kalundborg Kommune. 1 2 Institutionens formål

Læs mere

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent. Referat af generalforsamling for Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afholdt torsdag d. 26. marts 2009 kl. 1700 hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen, Sankt Knudsvej 2, 3., 1903 Frederiksberg

Læs mere

BLUE VISION A/S - MARKEDSMEDDELELSE

BLUE VISION A/S - MARKEDSMEDDELELSE Dato: 20. december 2010 Årets meddelelse nr.: 28. BLUE VISION A/S - MARKEDSMEDDELELSE Blue Vision A/S erhverver samtlige aktier i Seaside Holding A/S. Bestyrelsen i Blue Vision A/S har den 17. november

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

7. Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer

7. Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer Ordinær generalforsamling 2010 NTR Holding A/SRådhuspladsen 16,1. 1550 København V Tel.: 88 96 86 66 Fax: 88 96 88 06 E-mail: ntr@ntr.dk www.ntr.dk År 2010, den 15. april kl. 15.00 afholdtes ordinær generalforsamling

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

RESULTATOPGØRELSE. Skat Beregnet skat af årets indkomst 74.178 40.175 6 Årets resultat -167.671-115.493

RESULTATOPGØRELSE. Skat Beregnet skat af årets indkomst 74.178 40.175 6 Årets resultat -167.671-115.493 9 RESULTATOPGØRELSE Renteindtægter 2.398.138 2.056.805 1 Renteudgifter 541.476 420.007 2 Netto renteindtægter 1.856.663 1.636.798 Udbytte af aktier m.v. 42.805 48.870 Gebyrer og provisionsindtægter 256.612

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 2 april 2012. En ny tid vindes ved Et ARbEJDE DERfOR!

Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 2 april 2012. En ny tid vindes ved Et ARbEJDE DERfOR! Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 2 april 2012 Bladet OptiMisME OMKRinG syntesetanken Man mærkede en optimistisk stemning, da næsten 150 mennesker deltog i konferencen pengemagt eller

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 12. maj 2015, kl. 19.00. Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder.

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 12. maj 2015, kl. 19.00. Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder. Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde Tirsdag den 12. maj 2015, kl. 19.00 Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder Endelig dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning

Læs mere

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I Allerød Ju-Jitsu. Onsdag den 26. marts 2014 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I Allerød Ju-Jitsu. Onsdag den 26. marts 2014 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød - 1- DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I Allerød Ju-Jitsu Onsdag den 26. marts 2014 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00.

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Afbud: Torben Busk, Helle Lindkvist Kjeldsen. Statsautoriseret revisor Helle Lorenzen fra YE deltager ved punkt

Læs mere

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 5/21 Offentliggjort den 1.5.21 kl. 1.5 Hjemsted: Assens Kommune TOTALBANKENS REGNSKAB FOR 1. KVARTAL 21 Totalbanken fordobler overskud før skat til 7,1 mio.kr. God

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 16. april 2009 kl. 12.30

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 16. april 2009 kl. 12.30 Torsdags Bridge Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 16. april 2009 kl. 12.30 Læs referat sidst i filen [godkendt af dirigent] Dagsorden: 1. Valg af dirigent...

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL

GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2014 Kære Global Forest investorer 15. juli 2014 Global Forest fremsender hermed kvartalsorientering for 2. kvartal 2014. Rapporten er urevideret. Rapporten

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i AIF

Referat fra ordinær generalforsamling i AIF 31. maj 2015 Referat fra ordinær generalforsamling i AIF Torsdag den 28. maj 2015, kl. 19.00. Generalforsamlingen afholdtes i AIF klubhus. Deltagende foreninger: Badminton, Cricket, Fodbold, Gymnastik,

Læs mere

NR. 4 oktober 2014 23. årgang

NR. 4 oktober 2014 23. årgang NR. 4 oktober 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Vedtægter for foreningen for Socialøkonomisk Salg

Vedtægter for foreningen for Socialøkonomisk Salg Vedtægter for foreningen for Socialøkonomisk Salg 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen for Socialøkonomisk Salg (herefter SØS). 1 1.2 Foreningens hjemsted er Torvegade 97, 7160 Tørring.

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Vedtægter for FSK Foreningen for Sebber kulturhus

Vedtægter for FSK Foreningen for Sebber kulturhus Vedtægter for FSK Foreningen for Sebber kulturhus 1: Foreningens navn: Foreningens navn er FSK Foreningen for Sebber Kulturhus. Kultur er her defineret som aktiviteter, formidling, møder og kreativitet.

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 CVR-nr. 65746018 Møns Bank vil åbne filial i Vordingborg hvor Allan Andersen, Mette Frank og Jan Nielsen allerede betjener kunder. Fondsbørsmeddelelse nr. 07/2015 RESUME,

Læs mere

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent.

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent. Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent. Lasse takkede for valget og satte mødet i gang med at konstatere

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Generalforsamling i DanFiber A/S Onsdag, den 4. maj 2011 Hos DanFiber A/S, Søborg

Generalforsamling i DanFiber A/S Onsdag, den 4. maj 2011 Hos DanFiber A/S, Søborg Til stede var: Generalforsamling i DanFiber A/S Onsdag, den 4. maj 2011 Hos DanFiber A/S, Søborg Bestyrelsen: Direktør Peter Thorup Hovgaard (PTH), formand Vicedirektør Birger Johansson (BJ) Executive

Læs mere

Indstilling. Resurser til Ejendomsbeskatningen. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 1.

Indstilling. Resurser til Ejendomsbeskatningen. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 1. august 2008 Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Der søges om en aktivitetsbetinget resurseudvidelse til fortsat

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal 2003. GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9

Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal 2003. GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9 Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2003 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2003 2002 2002 Netto

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere