Blev demokratiet indført i Danmark i 1849? Professor Palle Svensson Institut for Statskundskab Aarhus Universitet
|
|
- Anna Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Blev demokratiet indført i Danmark i 1849? Professor Palle Svensson Institut for Statskundskab Aarhus Universitet
3 Disposition Afgrænsning af centrale begreber Forestillingen om demokratiets indførelse Min tese Analyse Konklusioner
4 Myter En myte er en kort opdigtet fortælling om fundamentale forhold i menneskets tilværelse. Begrebet myte bruges om en forestilling eller holdning, som er blevet gentaget så mange gange eller er så udbredt, at folk opfatter den som sand, men som i virkeligheden er usand og forkert.
5 Demokrati Demokrati i ideel forstand: politisk lighed, jf. Robert A. Dahl: Stemmelighed, effektiv deltagelse, oplyst forståelse, folkelig kontrol med dagsordenen, almindelig valgret En flot, men urealistisk standard: Sådan et demokrati er ikke realiseret nogen steder og bliver det næppe i overskuelig fremtid Polyarki: faktisk forekommende demokrati, jf. Robert A Dahl: Valgte ledere, frie og fair valg, almindelig valgret, almindelig valgbarhed, borgerlige frihedsrettigheder En rimelig standard: Nutidens opfattelse af demokrati Elektoralt demokrati, jf. Larry Diamond: Valgte ledere og almindelig valgret, men ingen sikring af frihedsrettigheder En udvandet standard: Fremskridt, men utilstrækkelig for meningsfuldt folkestyre Demokrati som elitekonkurrence, jf. Joseph A. Schumpeter: Valgte ledere, men hverken krav om valgret eller frihedsrettigheder Alt for udvandet standard: Misvisende at tale om folkestyre
6 Demokratiopfattelser Politisk lighed Frihedsrettigheder Almindelig valgret Valgte ledere Ideelt (repræsentativt) demokrati Polyarki Elektoralt demokrati Elitekonkurrence
7 Danmark Danmark i dag Afgrænsninger Danmark dengang: Helstaten Junigrundloven: Danmarks Riges Grundlov Slesvig kom ikke med på grund af treårskrigen Fællesforfatningen af 1855 kom aldrig til at fungere Det gjorde Novemberforfatningen fra 1863 heller ikke 1849: Martsministeriet 1848 Valget af den Grundlovgivende Rigsforsamling Debatten på den Grundlovgivende Rigsforsamling Junigrundloven den skrevne tekst
8
9 Den udbredte forestilling Demokratiet blev indført med Junigrundloven i Danmark i 1849 Folketinget Udenrigsministeriet Finansministeriet Demokratikanonen
10 Folketinget I nogle lande udbrød der revolution med blodige kampe. Men i Danmark bøjede Kong Frederik d. 7 sig for folkets krav. Den 5. juni 1849 skrev kongen under på Danmarks første grundlov. Grundloven gav magten til folket. Og Danmark fik folkestyre blev et demokrati (Demokrati på dansk et undervisningshæfte om dansk demokrati, Folketinget, 2003)
11 Udenrigsministeriet Det danske folkestyre blev konstitutionelt grundlagt med vedtagelsen af den danske Grundlov i Grundloven er i sin nuværende form vedtaget den 5. juni 1953, men går i sine hovedtræk tilbage til lovteksten fra 1849, da Den Grundlovgivende Rigsforsamling vedtog loven som udtryk for landets overgang fra enevælde til demokrati (Folketingsvalg i Danmark Den 13. november 2007)
12 Finansministeriet Ministerstyrets indførelse ved kongelig forordning af 24. november 1848 markerede et afgørende skridt væk fra det absolutte monarki i retning af det indskrænkede monarki og demokrati, som forfatningsretligt blev etableret med grundloven af 5. juni 1849 (Betænkning 1354 om forholdet mellem minister og embedsmænd, 1998)
13 Demokratikanonen Danmark fik sin første demokratiske grundlov, Danmarks Riges Grundlov, den 5. juni 1849 Den lovgivende magt var organiseret i et tokammersystem, nemlig i et demokratisk valgt Folketing og et mere konservativt sammensat Landsting. Grundloven var dog kun betinget demokratisk, idet det kun var mænd over en vis alder, der havde stemmeret (2008: 52). Den nationalliberale bevægelse i København var drivkraften bag indførelsen af demokrati i Danmark (2008: 54)
14 Baggrunden for min tese I årene efter1830 voksede retsstatsbegrebet frem som et krav om, at stater bør styres af love, ikke personer, og at loven bør beskytte borgernes personlige sikkerhed, deres ejendom og deres frihed ved at sætte grænser for statsmagten Retsstatsbegrebet skabtes naturligt ved en kombination af to af tidens vigtigste strømninger: Liberalismens fokus på den individuelle frihed til at leve, som man vil, og konstitutionalismens krav om en forfatning, der kan begrænse statsmagten. Derimod var der endnu ingen i Europa, der forbandt liberalisme og konstitutionalisme med demokrati (Mogens Herman Hansen, Demokratiets historie fra oldtid til nutid, 2012: 75)
15 Analysen Selvforståelse Hvordan opfattede man i samtiden den styreform, der blev indført i 1848/49? Blev den konstitutionelle styreform opfattet som et demokrati? Polyarki Hvordan vil vi i dag karakterisere den styreform, der blev indført i 1848/49? Var det et demokrati, forstået som et polyarki?
16 Selvforståelsen Claus Friisberg Jeppe Nevers Bertel Nygaard Den grundlovgivende Rigsforsamling
17 Claus Friisberg (2007: 13, note 1) Formelt var den danske forfatning konstitutionelt monarkisk og blev af de ledende nationalliberale politikere betegnet som en fri forfatning. De talte dog også om et demokrati, jf. f.eks. Orla Lehmanns forsvarstale fra 1842 Lehmann var tidligt ude med sin brug af demokrati i betydningen repræsentativt demokrati Vedrørende de nationalliberales demokratiopfattelse, se Claus Friisberg: Ideen om et frit Danmark, 2003, s. 296ff
18
19 Orla Lehmann, 1841 I virkeligheden er det derfor snarere Kollegiernes, end Kongens Magt, man ønsker flyttet over til Stænderne; det er folkekaarne Raadgivere, man vil stille ved Tronens Side, istedetfor de selvkaarne
20 Orla Lehmann, 1841 Skattebevillingsretten er Hjørnestenen i enhver fri Forfatning; thi det kan ikke nægtes, at Pengevæsenet altid har været Enevældens svageste Side Jeg vil derfor kun endnu udtale den Overbevisning, at Spørgsmaalet ikke er, om Danmark skal have en fri Forfatning med Skattebevillingsret. Men naar det vil ske, og dette vil væsentligen bero paa, hvor klart Folket selv erkjender dens gavnlighed, og hvor inderligt det længes efter at blive delagtigt i dette Gode
21 Orla Lehmann, 1842 en ret sund, praktisk Livsanskuelse, der ikke går på en anarkistisk, revolutionær, antisocial Omstyrtning af det Bestaaende, men derimod på en maadeholden, organisk Reform, idet han hævdede at have modstaaet enhver Fristelse til at fraternisere med den plebejiske Livsopfattelse, som er Demokratiets Skyggesyde og værste Fjende Jeg er mig bevidst i hin Forsamling af Almuesmænd lige saa lidt at have fornægtet det Aandens Aristokrati, der i mine Øjne er Demokratiets ædleste Blomst, som jeg her for Deres Majestæts Trone vil fornægte det rette Demokrati
22 Orla Lehmann, 1842 stærkt at fremhæve, hvorledes Kongedømmets Grundvæsen er opretholdt lige saa vel i det konstitutionelle, som i det absolutte Monarki. Til at vælge dette Udgangspunkt følte jeg mig saa meget mere tilskyndet som Almuens traditionelle Ærbødighed for Kongen stemmer overens med mine egne konstitutioneltmonarkiske Grundsætninger
23 Orla Lehmann, 1846 kun findes meget Faa, som ikke i Realiteten ere overbeviste om, at det konstitutionelle Monarki er en højere og ædlere Form for et oplyst Folks Samfundsliv, end Enevælden, og tillige, at den konstitutionelle Ordning af vore offentlige Anliggender er den eneste Redning fra de Forviklinger, der faretruende omlejre vor Fremtid
24 Orla Lehmann, 1846 Det er kun af en fri Forhandling mellem disse tvende Faktorer, at et godt og varigt Forfatningsværk vil kunne fremgaa. Men da det dog vil være ønskeligt, at det Nye saa nøje som muligt slutter sig til det Bestaaende, saa har jeg tænkt mig, at Kontinuiteten, den organiske Sammenhæng vilde kunne bevares ved at lægge den nuværende Valglov til Grund for Valget af en saadan Folkerepræsentation, kun med den ene Forandring, som Vigtigheden og Vanskeligheden af dens Hverv synes paalagt, nemlig at Valgbarheden blev aldeles fri
25 Jeppe Nevers Demokratibegrebet stod ikke centralt hos de danske liberale (p. 98) den danske grundlov ikke i udgangspunktet var knyttet til et ønske om skabelsen af et Demokrati. Tværtimod er der mange eksempler på, at de grundlovgivne institutioner var tænkt som et bolværk imod for meget demokrati (p. 98) demokratibegrebet endnu mod slutningen af 1840 erne var en sjælden gæst i den politiske debat, og at det var et langt mere radikalt og politiseret udtryk end for eksempel Folket eller den frie Forfatning (p. 107) På tidspunktet for junigrundlovens vedtagelse var Demokrati endnu et meget kontroversielt begreb. Det er formentlig også grunden til, at heller ikke Folkestyre trænger sig på i kilderne fra 1840 erne (p. 113)
26 Bertel Nygaard En af de væsentligste forandringer i 1848 sås i demokratibegrebets gennembrud ikke kun i Guizots Frankrig, men på europæisk plan, herunder i Danmark Men dette var for dem ikke ensbetydende med demokrati. I forlængelse af 1700-tallets oplyste diskurs kunne de ganske vist støtte demokrati og folkesuverænitet som elementer i den rette statsforfatning, men kun i sammenhæng med elementer af aristokrati og monarki
27 Bertel Nygaard Fire demokratibegreber 1) det såkaldt rene eller radikale demokrati, der havde den almindelige valgret for alle myndige mænd som hovedkrav
28 Det radikale demokrati et slagord i centrum for politisk aktivitet, forbundet med et ønske om en gennemgribende samfundsforandring i retning af social lighed og social handlekraft til samfundets lavere klasser (p.48) I marts [1848] hævdede Almuevennen, at hvis den lovgivende rigsforsamling skulle udtrykke Folkets Ønsker og Villie, var der behov for almindelig Valgbarhed og Valgret for enhver myndig, uplettet Mand i selvstændig borgerlig Stilling (p.55)
29 Bertel Nygaard Fire demokratibegreber 1) det såkaldt rene eller radikale demokrati, der havde den almindelige valgret for alle myndige mænd som hovedkrav 2) et moderat demokratisk standpunkt, der også ville udvide valgretten drastisk, men på forskellig vis dæmme op for almuens indflydelse
30 Det moderate demokrati i forlængelse af disse tanker understregede han dog også, at demokratiet ikke måtte gå for vidt. Valgbarheden skulle ganske vist gøres uindskrænket for myndige mænd, og valgretten udvides betragteligt, men frem for almindelig valgret skulle man bevare en lav censusbestemmelse og kombinere det bredt valgte kammer med et øvre kammer som modvægt (p. 50) Derimod associerede de liberale den rene demokratiopfattelse med revolution og kommunisme et nyt begreb, der fra 1840 erne overtog mange af de negative afgrænsningsfunktioner og associationer til samfundsopløsning og terrorisme (p. 59)
31 Bertel Nygaard Fire demokratibegreber 1) det såkaldt rene eller radikale demokrati, der havde den almindelige valgret for alle myndige mænd som hovedkrav 2) et moderat demokratisk standpunkt, der også ville udvide valgretten drastisk, men på forskellig vis dæmme op for almuens indflydelse 3) nye former for aristokratisk demokratikritik
32 Aristokratisk demokratikritik Den klareste godsejermodstand mod demokratiets fremmarch kom fra Jacob Brønnum Scavenius frem for at bruge betegnelsen demokrati rettede han sin kritik mod Folkesuverainitets Princippet (p. 63) Grundfejlen i dette princip var ifølge J. B. Scavenius. At det ville lade flertallet bestemme, hvad der var det rette og det sande. Det rette og det sande bestod uafhængigt af majoritetens beslutninger. Derfor måtte man ikke beslutte, men udfinde det Rette (p. 63) Hans talrige og lange indlæg [i den grundlovgivende rigsforsamling] forbandt Demokratiet, først og fremmest kendetegnet ved almindelig stemmeret, med de communistiske Lærdomme og det Bestaaendes Omstyrtning. Staten burde i stedet udtrykke den naturlige ulighed (p. 66)
33 Bertel Nygaard Fire demokratibegreber 1) det såkaldt rene eller radikale demokrati, der havde den almindelige valgret for alle myndige mænd som hovedkrav 2) et moderat demokratisk standpunkt, der også ville udvide valgretten drastisk, men på forskellig vis dæmme op for almuens indflydelse 3) nye former for aristokratisk demokratikritik 4) kritikker af demokratiet som partistandpunkt ud fra erklæret demokratiske sympatier
34 Bertel Nygaards sammenfatning Eftersom disse processer udsprang af den store revolutionsbølge i , er de imidlertid også en forbigående politisk konjunktur, en undtagelsestilstand. Da der fra efteråret 1848 og endnu klarere fra sommeren 1849, skete en betragtelig afmatning i de umiddelbare udsigter til politisk handling fra neden, indtraf en konsolidering af mere elitære styreformer. En række af de politiske indrømmelser, der var forbundet med demokratibegrebets pludselige udbredelse, blev rullet tilbage. I denne sammenhæng er det oplagt, at selve begrebet demokrati også mistede en betragtelig del af sit momentum fra 48 (p. 72)
35 Den grundlovgivende Rigsforsamling Forsamlingen havde 152 medlemmer medlemmer, valgt den 5. oktober 1848 og 38 kongevalgte medlemmer Altså ¾ valgte og ¼ udnævnte Af Rigsforsamlingens 114 folkevalgte medlemmer var 46 embedsmænd, syv var godsejere eller -forvaltere, og 37 var mindre landbrugere, dvs. bønder, heraf kun en husmand
36 Indlæg med ordene 1. Bind 2. Bind demokratisk 9 45 Demokrati 5 37
37 Indlæg med ordene 1. Bind 2. Bind demokratisk 9 45 Demokrati 5 37 Constitution 11 60
38 Indlæg med ordene 1. Bind 2. Bind demokratisk 9 45 Demokrati 5 37 Constitution Kongen
39 J. E. Larsen Der er efter min Mening meget større Fare for Formuen, naar man med Eet giver den hele Magt til at raade over Formuen i Landet i den besiddelsesløse Mængdes Hænder. Flere Forfattere have udtalt, at dette, naar de vigtigste Misforhold ikke i Forveien vare udjævnede, ofte vil være omtrent det Samme som at dictere Communisme eller almindelig Plyndring, just ikke en uordnet Plyndring, men en Plyndring under legale Former, ved en uretfærdig Indskriden mod de Rige, som tilsidst kun vilde være fordærvelig for de Besiddelsesløse selv
40 Bernhard Rée Ogsaa jeg mener dette, forsaavidt man ved Demokratiet forstaaer den herskende Folkevillie, som alene kan fremkomme ved en uhindret Folkerepræsentation, og det er en Anskuelse, som vistnok Enhver deler og vil indrømme Rigtigheden af Man er imidlertid let tilbøielig til at forstaae Demokratiet som et afsluttet Parti, der har et mere fremskridende Formaal, og naar man har tænkt sig, at det skete i et saadant Parties Interesse, da maa jeg erklære det for at være i alle Partiers Interesse at søge den bedst mulige Adgang til at faae deres Anskuelser repræsenterede, og at der ikke ved alt for lave Diæter lægges Hindringer iveien for at gjøre disse gjældende i Repræsentationen
41 Et replikskifte Sandheden er uden tvivl den, at dette Spørgsmaal i en væsentlig Deel er et Spørgsmaal, som man besvarer forskjelliget, eftersom man mere eller mindre helder til Demokratiet; thi paa det demokratiske Standpunkt er det aabenbart af stor Vigtighed og Betydning, at Rigsdagen holdes aarlig, og jeg for min Deel har derfor ogsaa i Udvalget holdt paa Udkastets Bestemmelse Dersom den ærede Rigsdagsmand, som nu satte sig, blot vilde tillade mig i hans Foredrag den nærmere Bestemmelse, at sætte Ordet constitutionelle" paa dette Sted istedetfor Ordet demokratiske", kunde jeg aldeles henholde mig til hans Bemærkninger
42 Hovedpositioner Etkammer Almindelig valgret Venstre Bondevennerne Balthazar Christensen Census Centrum Højre Nationalliberale J.E. Larsen C.G. Andræ Tokammer Centrum Venstre Nationalliberale D.G. Monrad Højre C. N. David
43 Hovedpositioner Etkammer Almindelig valgret Venstre Bondevennerne Balthazar Christensen Census Centrum Højre Nationalliberale J.E. Larsen C.G. Andræ Tokammer Centrum Venstre Nationalliberale D.G. Monrad Bruun/Jespersen Valgbarhed til Landstinget Højre C. N. David
44 Selvforståelsen De nationalliberales krav om en fri forfatning en Constitution var ikke noget entydigt krav om demokrati Grundlovens ord om, at regeringsformen skulle være indskrænket-monarkisk udtrykte faktisk den dominerende selvforståelse af den ønskværdige styreform Hippodomedarernes kritik og krav om det extreme democrati fyldte ikke meget i den offentlige debat og var uden reel indflydelse på Rigsforsamlingen Bondevennerne måtte gå på kompromis med hensyn til et førstekammer og stemte imod valgbarhed på grundlag af økonomisk census
45 Dahl om polyarki Folkevalgte ledere Frie og fair valg Almindelig valgret Almindelig valgbarhed Ytringsfrihed Informationsfrihed Foreningsfrihed
46 Dahl om folkevalgte ledere Institutions for making government policies depend on votes and other expressions of preference (1971: 3) Elected officials. Control over government decisions about policy is constitutionally vested in elected officials (1989: 221) 1989-definitionen Mere præcis: Valgte magthavere i stedet for ret vage udtryk som depend on votes og other expressions of preference Forfatningsmæssigt bestemt
47 Kongens magtbeføjelser (i 1849) Ansvarsfri Hans person hellig og ukrænkelig Udnævner og afskediger ministre Hans underskrift giver beslutninger gyldighed, når de er ledsaget af en ministers underskrift Den højeste myndighed over land- og sømagten Erklærer krig og slutter fred Indgår og ophæver forbund og handelstraktater Udsteder foreløbige love
48 Parlamentarisme? Claus Friisberg s tese Parlamentarisme allerede i 1849 Anvender Dahl s 1971-definition Forskellige formuleringer den embryoniske parlamentarisme, Junigrundloven indeholdt (1999: 316) implicit rigsdagsparlamentarisme (1999: 316) parlamentarismen lå på bunden af Junigrundloven, den var så at sige quasi-parlamentarisk (2007: 16)
49 Kampen om parlamentarismen Længe bestemte Kongen faktisk selv, hvem han ville have som ministre Intet partisystem som parlamentarisk basis for regeringer før efter 1870 erne Lang forfatningskamp om accept af det parlamentariske princip Først i 1901 anerkender Kongen at udnævne regeringer, der kunne accepteres af Folketinget Formelt set først parlamentarisme i 1953 ( 15) Kort sagt: ikke folkevalgte ledere (regeringsmedlemmer) i 1849
50 Frie og fair valg Frie og fair i snæver forstand: fravær af tvang Åben stemmeafgivning før 1901 Kåring Navnlig afstemning Muligheden for valgtryk Manglende konkurrence
51 Frie og fair valg Frie og fair i snæver forstand Åben stemmeafgivning før 1901 Kåring Navnlig afstemning Muligheden for valgtryk Manglende konkurrence Først efterhånden frie eller fair valg
52 Valgmåder i 1800-tallet Folketingsvalget 1849 Kåring Navnlig afstemning En kandidat 27 % 0 % To eller flere kandidater 17 % 56 %
53 Almindelig valgret Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30 te Aar, medmindre han: a) uden at have egen Huusstand staaer i et privat Tjenesteforhold; b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt; c) er ude af Raaadigheden over sit Bo; d) ikke har havt fast Bopæl i et Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaar ( 35) Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge 35 har Valgret til Folkethinget ( 39)
54 Almindelig valgret i Tildeling af valgretten Mænd over 30 år Selvstændige Uberygtede Begrænsninger af valgretten udover årige mænd Fruentimmer Folkehold Fattige Fremmede Fjolser Fallenter Forbrydere
55 A.F. Krieger Overalt erkjender man. at Umyndige, Børn, Fruentimmer, Forbrydere ikke bør have Valgret. Spørger jeg derimod om den historisk vedtagne Betydning af almindelig Stemmeret, som de Fleste uden tvivl ville erkjende for den sande, saa seer jeg deri to Momenter; det ene er, at ingen positiv Formuesbetingelse udfordres for at udøve Valgretten; det andet, at Valgretsalderen, den politiske Valgmyndighed, falder sammen med den borgerlige Fuldmyndighedsalder. Er dette sandt, vil det ikke kunne undre Nogen, naar jeg maa paastaae, at Udkastet ikke hjemler almindelig Valgret i den Betydning, som maa siges at være den egentlig historisk hjemlede, og altsaa er det vistnok med god Føie, at Ministeriet i den seneste Meddelelse kun har talt om den i Udkastet hjemlede" almindelige Valgret eller den meget udstrakte" Valgret; thi den kan ikke kaldes almindelig i Ordets techniske Betydning
56
57 Almindelig valgbarhed Ja, til Folketinget Valgbar til Folketinget er, med de i 35 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar ( 36) Nej, ikke til Landstinget Valgbar til Landstinget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbuds- eller Fallitbehandling, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svaret i direkte Skat til Staten eller Communen 200 Rbd., eller godtgør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd. ( 40)
58 Ytringsfrihed Ja, i formel forstand Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres ( 91) Men faktisk, i materiel forstand? Generelt: Love bestemmer, hvad der lovligt kunne ytres Konkret under forfatningskampen: Den provisoriske straffelov fra november 1885, som bl.a. gjorde det strafbart at sprede falske rygter med det formål at gøre regeringens handlinger til genstand for foragt og had
59 Foreningsfrihed Ja, i formel forstand Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaa i Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da stax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse ( 92) Men faktisk, i materiel forstand? Generelt: Love bestemmer, hvad der er lovligt Øiemed Konkret under forfatningskampen: Riffelprovisoriet fra 1885: Forholdsregler for at hindre misbrug af den uindskrænkede Adgang til at anskaffe Vaaben og øve sig i disses brug, der bl.a. forbød indførsel af, uddeling af og indøvelse i betjening af rifler.
60 Et konstitutionelt monarki Ikke noget polyarki i 1849 End ikke et elektoralt demokrati i Diamond s forstand Begrebet: the legislative and chief executive offices are filled through regular, competitive, multiparty elections with universal suffrage (Diamond, 1999: 10) Men Ingen parlamentarisme: (chief executive office besættes ikke ved valg) Ingen partier (de udvikler sig ført fra midten af 1870 ere) Ingen almindelig valgret (end ikke for voksne mænd) Et konstitutionelt monarki, hvor magten deles mellem kongen og folkets valgte repræsentanter
61 Magtdelingen på vers Konge-Haand og Folke-Stemme, Begge stærke, begge fri, De har havt i Danmark hjemme Mange hundred Aar før vi. Trods al Brøst, al Frygt og Fare Gid det vinde maa og vare Skabe i et Gyldenaar Gamle Danmark gode Kaar. Grundtvig, 1839
62 Konklusioner Demokratiet blev ikke indført i 1849 i Danmark Ikke efter samtidens opfattelse Ikke efter nutidens opfattelse af demokrati som polyarki Den udbredte opfattelse er en myte Mellem absolut enevælde og absolut demokrati findes forskellige mellemformer Konstitutionelt monarki (magtdeling) Elektoralt demokrati (Diamond) Polyarki (Dahl) En hovedopgave for statskundskaben: at imødegå udbredte myter med klare begreber og velbegrundede argumenter
63 Tak for Jeres opmærksomhed
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereUddrag af Junigrundloven, 1849
Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen
Læs mereVAR VORE FORFATNINGSFÆDRE DEMOKRATER? 1
VAR VORE FORFATNINGSFÆDRE DEMOKRATER? 1 PALLE SVENSSON Det er en udbredt forestilling, at demokratiet blev indført i Danmark i 1849. Forestillingen næres af hyppige gentagelser i of icielle fremstillinger
Læs mereTIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 5 2012
TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 5 2012 temp TIDSSKRIFT FOR HISTORIE Udgives af: Nyt Selskab for Historie Institut for Kultur og Samfund Afd. for Historie Aarhus Universitet Jens Chr. Skous Vej 5, 4 8000 Aarhus
Læs mereLige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7
Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereDUPLIK TIL FRIISBERG BLEV DER INDFØRT DEMOKRATI I DANMARK I 1849?
DUPLIK TIL FRIISBERG BLEV DER INDFØRT DEMOKRATI I DANMARK I 1849? I det forrige nummer af temp (nr. 6, s. 158-169) har Claus Friisberg en replik til min artikel Var vore forfatningsfædre demokrater? (temp,
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereStatsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.
Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereET SVAR PÅ PALLE SVENSSONS DUPLIK
ET SVAR PÅ PALLE SVENSSONS DUPLIK LEHMANN OG PARLAMENTARISMEN Palle Svensson sætter spørgsmålstegn ved, at de nationalliberales førende politiske talsmand under enevældens sidste år i 1840 erne, Orla Lehmann,
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereIndhold Forfatningsret d. 22/ Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig
Indhold Forfatningsret d. 22/10 2013... 5 Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig sædvaneret... 7 Grundlovsfortolkning... 7 Forfatningsret d. 25/10
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereVarde, juli 2007. Claus Friisberg
Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus
Læs mereMontesquieu og magtens tredeling
Montesquieu og magtens tredeling Thomas Mark de Laine, historieopgave, 19. februar 1999 Noter er markeret med et tal i parentes som f.eks. her (13), hvor der henvises til note 13. 1. Indledning I indeværende
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8
SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDanmark er ikke et folkestyre 12. august 2008 kl. 11:07
Danmark er ikke et folkestyre 12. august 2008 kl. 11:07 Moderne politik gennemhuller de klassiske teorier om magtfordeling og den gængse opfattelse af, at demokrati er lig med folkestyre. I Danmark har
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mere2 Enevælden i Modvind
Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereKOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen
Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereFolketinget og Christiansborg
Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager
Læs mereVAR JUNIGRUNDLOVEN DEMOKRATISK?
158 VAR JUNIGRUNDLOVEN DEMOKRATISK? ET SVAR TIL PALLE SVENSSON CLAUS FRIISBERG Palle Svenssons artikel i sidste nummer af temp har til formål at vise, at der ikke blev indført demokrati i Danmark i 1849.
Læs mereDemokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne
100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereLæseprøve Kurs mod demokrati?
Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,
Læs mereSammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereKO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET
KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte
Læs mere[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereDerfor grundloven. Studiehæfte om grundloven
Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,
Læs mereDanmark Riges Grundlov. 5. juni 1849
1/15 Danmark Riges Grundlov. 5. juni 1849 Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereVejledning om ytringsfrihed
Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereDato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereDet talte ord gælder
Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mere2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.
Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt for Alle: Efterat Vi af fri
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Grund- og nærhedsnotat Reform af valgloven i Den Europæiske Union Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2015 om reform
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mereKilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844
Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereHISTORIER OM DEMOKRATI
HISTORIER OM DEMOKRATI Tre vinkler på demokratiets etablering i Danmark ca. 1848-1915 Simon Ege Dahl Kjærsgaard Historier om demokrati. Tre vinkler på demokratiets etablering i Danmark ca. 1848-1945 Simon
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereArk No 35/1883. Til Vejle Byraad.
Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt
Læs mereDiskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren
Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.
Læs meremarts til 31. maj Der henvises herom til betænkningens
- 14 - marts til 31. maj 1988. Der henvises herom til betænkningens bilag 2. I dette kapitel foretages i afsnit 1.2. en gennemgang af reglen i grundlovens 72, der indeholder en overordnet styring af lovgivningen
Læs mereLov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.
Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om
Læs mereGrundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen
Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen Kære deltagere i grundlovsfesten! I Danmark går det godt for tiden. Arbejdsløsheden er nærmest afskaffet og der er faktisk mangel på arbejdskraft. Hvordan
Læs merePrædiken til 8. S.e.T. I
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAabent Brev til Mussolini
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereEn ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:
www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereI FEB. ZULJIJ I FOLKETINGET. Folketingets formand, Ivar Hansens grundloti til festen på Ridçjanen 5. juni 1999:
den halve af mit kongeslot. Her kan I mødes tage ansvaret for landets velfærd - velfærd lægger jeg nu i jeres hænder. FOLKETINGET I 7 I FEB. ZULJIJ I Folketingets formand, Ivar Hansens grundloti til festen
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereBorger- og frihedsrettigheder en introduktion
Artikel Borger- og frihedsrettigheder en introduktion Af Antje Gimmler, professor og forskningsleder ved Center for Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet Jeg takker Line Kollerup Oftedal, cand. Mag. i
Læs mereSoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier
SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...
Læs mereDocuSign Envelope ID: 2D011BFD-69B7-4DA8-B94B-E32ABE540E7A. Stifters Vilje. Initiativet
Stifters Vilje Initiativet 1. Organisering Initiativet er ikke et politisk parti i traditionel forstand, da partiet ikke optager medlemmer og ikke har et politisk program, og dermed heller ingen landsorganisation.
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereC 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I.
C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende 26.10.2012 PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske
Læs mereH Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M
Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N
Læs mereDanmarks ventresocialistiske Parti
Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark
Læs mereGrundtvig om folkekirken
Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,
Læs merePåskekrisen Da kongen brugte sin magt. Udgivet i Januar Tak til
1 Påskekrisen 1920 Da kongen brugte sin magt. Udgivet i Januar 2017 Tak til Glostrup bibliotek Gentofte bibliotek Det kongelige bibliotek for hjælp til yderligere oplysninger. Forlag: WWW.webBØGER.dk Mail:
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereSamfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:
De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og
Læs mereJuridisk konsulent Højesteretsdommer, professor, dr.jur. Jens Peter Christensen
Derfor grundloven KOLOFON Kolofon Derfor grundloven studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 9. udgave, 1. oplag Februar 2019 Bestilling ft.dk Juridisk konsulent Højesteretsdommer, professor, dr.jur.
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:
Læs mereDansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K
Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke sandsynliggør, at Københavns Kommune har handlet i strid med reglerne om ytringsfrihed, da den kommunale medarbejder ikke handlede
Læs mereDen aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at indgå, og den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at gennemføre
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 585 Offentligt J.nr. 13-0196787 Besvarelse af samrådsspørgsmål AZ Spørgsmål AZ: Vil ministeren sikre, at udformningen af de nye skatteregler
Læs mereHøstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereForsvarsudvalget 2014-15 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt
Forsvarsudvalget 2014-15 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 8 Maj 2015 Folketingets Forsvarsudvalg har den 18. marts 2015
Læs mereVejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email
Læs mereIdeer til undervisningen
1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.
Læs mereDe røde apparater - eller De røde lejesvende
De røde apparater - eller De røde lejesvende Grundloven af 1849 på Christiansborg. Vestres frontløbere. Husmændenes vilkår. Kvindernes stemmeret i 1915. 88 Torben Olsen Kapitel 27 De røde apparater Typografer
Læs mere