DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU. Mødedokument. om fødevaresikkerhed i AVS-landene og om AVS-EU-samarbejdets rolle

Transkript

1 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Mødedokument AVS-EU/ /B/08 BETÆNKNING om fødevaresikkerhed i AVS-landene og om AVS-EU-samarbejdets rolle Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel Ordførere: Mohammed Ali (Etiopien) og Alain Hutchinson DEL B: BEGRUNDELSE PR\ doc APP /B

2 APP /B 2/8 PR\ doc

3 BEGRUNDELSE 1. Globale politiske spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed På verdenstopmødet om fødevarer i 1996 blev det opstillet som må at halvere antallet af personer i verden, der lider af sult, inden Fire år senere blev det mål gentaget som det første af millenniumudviklingsmålene, hvor det er målet både at halvere antallet af personer, der lider af sult, og antallet af personer, der lever for mindre end 1 amerikansk dollar om dagen. Manglende fødevaresikkerhed berører næsten en tredjedel af befolkningerne i AVSlandene og forhindrer dem i at leve et sundt og produktivt liv. Forekomsten af sult er større i landområderne, hvor over 60 % af befolkningen bor. Deres livsgrundlag er direkte afhængigt af landbrug og af ikke-landbrugsmæssige aktiviteter i forbindelse med landbruget. 2. Landbrugssektorens betydning for AVS-landenes økonomi Landbruget bidrager til næsten 20 % af BNP og to tredjedele af beskæftigelsen. Desuden tilvejebringer landbrugssektoren en stor del af valutaindtægterne for mange AVS-lande. Landbrug, der giver føde, beskæftigelse og indkomst, er den primære aktivitet for størstedelen af befolkningerne i AVS-landene. Landbrugets andel af beskæftigelsen vurderes til 60 % for alle AVS-lande. På trods af at størstedelen af de fattige befolkningsgrupper bor i landområder, prioriteres denne vigtige sektor hverken af de nationale regeringer eller i EU's politikker på udviklingssamarbejdsområdet. 3. Status over fødevaresikkerhedssituationen i AVS-landene Fødevaretilgængeligheden pr. indbygger målt som ernæringsmæssig energitilførsel pr. indbygger er steget med godt 3 % i AVS-landene i løbet af 1990'erne. Den største stigning skete i de afrikanske lande med 3,2 % og den mindste i Stillehavsområdet med 0,3 %. Eftersom det mindste ernæringsmæssige energibehov, der skal til for at opretholde livsvigtige metaboliske funktioner, i gennemsnit er kilokalorier i AVS-landene, er gruppens ernæringsmæssige energitilførsel gennemsnitligt 120 % af dette minimum. Disse tal dækker imidlertid over betydelige forskelle på, hvor stor tilgængeligheden er i de enkelte nationale befolkninger. 4. AVS-EU-samarbejdet og fødevaresikkerheden Økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er): Til trods for AVS-landenes privilegerede europæiske markedsadgang faldt deres andel af EU's import fortsat fra 6,7 % i 1976 til bare 3 % i Som følge heraf er det helt nødvendigt at give AVS-EU-partnerskabet nye impulser ved at tilføre AVS-landene de fornødne midler til virkelig at diversificere deres økonomier, ved at give dem god PR\ doc 3/8 APP /B

4 tid til at styrke deres markeder og konkurrenceevne inden for rammerne af regional integration og ved at yde dem den fornødne støtte til at udvikle deres social- og miljøpolitikker. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og landbruget: Siden 1990 er EUF's hovedfokus flyttet fra landbrug og landbrugsudvikling til støtte til strukturtilpasninger og transportsektoren. Halvdelen af den 9. EUF, der blev tildelt AVS-landenes nationale vejledende programmer for , går nu til strukturtilpasningsprogrammer (30,7 %) og transport (21,4 %) med kun 7 % til landbrugsudvikling og 1,1 % til specifikt landbrugsrelaterede aktiviteter. Men til trods for landbrugets betydning i AVS-landene gik kun ca. 1 % af midlerne under den 9. Europæiske Udviklingsfond (9. EUF) til landbrug. I aftalerne under den 9. EUF var det kun fire AVS-lande ud af 78, der prioriterede landbrug, og kun 15 prioriterede landbrugsudvikling. Under den 10. EUF har 20 AVS-lande landbrug som en prioritet. Hvis den nuværende politik fortsætter, vil FN's tilsagn om inden 2015 at halvere antallet af mennesker, der lider af sult (800 millioner), ikke kunne indfries, og millenniumudviklingsmålet vil ikke kunne nås. Eksportstøtte til europæiske landbrugsprodukter: I kraft af EU's udbredte praksis med at yde eksportstøtte til sine landbrugsprodukter praktiserer det faktisk dumping på AVS-markeder med tragiske følger for mange små lokale producenter, som ikke kan konkurrere med europæiske produkter, der bliver solgt til en tredjedel af de lokale produkters pris. EU bør i samråd med AVS-landene prioritere dette spørgsmål og give konkrete svar under behørig hensyntagen til de tilsagn, der er givet inden for rammerne af millenniumudviklingsmålene. 5. Udfordrende opgaver i forbindelse med fødevaresikkerhed i AVS-landene Klimaændringer og fødevaresikkerhed: I rapporten om udviklingen i økosystemerne (Millennium Ecosystem Assessment Report) konkluderes det, at ca. 60 % (15 ud af 24) af verdens økosystemer, herunder ferskvand og fiskebestande, forringes eller anvendes på en måde, der er uholdbar på lang sigt, og at det er verdens fattigste mennesker, der lider mest under disse forringelser af økosystemerne. De mest sårbare områder er vand, landbrug, menneskers sundhed, biodiversitet og stigningen i havspejlsniveauet. Oversvømmelser og tørke forventes at opstå hyppigere, hvilket vil føre til hungersnød og udbredt forstyrrelse af den socioøkonomiske velfærd i AVS-landene. Biobrændstoffer: Hjulpet af de stigende oliepriser og legitimeret af målene om at reducere emissionerne af drivhusgasser har produktionen af biobrændstoffer været overordentlig succesfuld. Produktionen af biobrændstoffer skaber hurtigt et problem vedrørende adgangen til dyrkbar jord. I september 2007 ophævede Kommissionen forpligtelsen til at lade 10 % APP /B 4/8 PR\ doc

5 af jorden ligge brak -15 år efter at den blev indført - og nu myldrer store plantageprojekter frem i landene sydpå. Fødevarehjælp: Selv om fødevarehjælp er en vigtig del af udviklingssamarbejdet og de humanitære politikker, skal den integreres i udviklingslandenes politikker for udvikling af deres fødevaresikkerhed, navnlig gennem indførelse af fødevarestrategier, der tager sigte på at nedbringe fattigdommen og er rettet mod at nå det endelige mål om at overflødiggøre fødevarehjælp. Landbrugsproduktion: Vækst i fødevareproduktionen er en vigtig nøgle til at forbedre fødevaresikkerheden og bekæmpe sult. Produktivitetsstyret vækst i fødevareproduktionen har vist sig at have en stærk positiv indvirkning på landbrugsøkonomien, hvilket fører til øget fødevaretilgængelighed og lavere fødevarepriser på de lokale markeder. Samtidig stimulerer producenternes øgede indkomst den økonomiske aktivitet i landområder ved at skabe øget efterspørgsel efter produkter fra andre sektorer, som enten er knyttet til landbruget (f.eks. forarbejdning og landbrugstjenester) eller forsyner landbrugere med forbrugsgoder. Forvaltning af landbrugets vandressourcer og kunstvanding: Begrebet "forvaltning af landbrugets vandressourcer" er bredt og dækker en stadig længere række teknologier og fremgangsmåder til forbedring af vand- og jordforvaltningen. I Afrika syd for Sahara er landbruget fortrinsvis afhængigt af nedbør: Fødevaresikkerheden og landbefolkningernes indkomst er sårbare over for varierende nedbørsmængder, og fødevareproduktionen er ofte mindre end den voksende befolknings behov. De ustadige nedbørsmængder og jordforringelse er en del af forklaringen på den stagnerende landbrugsproduktion, som er en af årsagerne til det kroniske fødevareunderskud. Kunstvanding kan derfor øge og sikre landbrugsproduktionen betydeligt, og den er utvivlsomt en udviklingsmulighed. Bæredygtig anvendelse og forvaltning af naturressourcer: Bæredygtig forvaltning af grundlæggende naturressourcer og anvendelse af landbrugskemikalier og andre teknologier har indflydelse på landbrugspraksis og - produktion. Problemerne med fortsat jordforringelse, urbaniseringens påvirkning af landbruget, agro-bioteknologi og vand til landbruget skaber store udfordringer. Forringelsen af landbrugsjorden og af jordens frugtbarhed er fortsat en stor trussel mod fødevaresikkerheden. PR\ doc 5/8 APP /B

6 Adgang til drikkevand: I verden af i dag er der stadig 1,4 milliarder mennesker, som ikke har adgang til drikkevand, og 2,6 milliarder, som ikke har adgang til sundhedstjenester, med det resultat, at ca mennesker hver dag dør af sygdomme, der skyldes mangel på rent vand og tilstrækkelig hygiejne. Som følge af denne situation, der er en realitet for millioner af mennesker i AVS-landene, og som følge af vands betydning for fødevaresikkerhed skal det understreges, at vand ikke kan betragtes som en handelsvare, og at vandforsyning ikke kan betragtes som en kommerciel tjenesteydelse. Katastrofeberedskab: Hyppigheden af naturlige og menneskeskabte katastrofesituationer i landbrugssektoren forværrer problemerne med fødevareusikkerhed, samtidig med at midlerne til fødevarebistand før og efter katastrofesituationer bliver færre. Som følge heraf bliver bestræbelserne på at nedbringe sulten i de fleste AVS-lande hæmmet af naturlige og menneskeskabte katastrofer, herunder konflikter. Forskning, teknologisk udvikling og udbredelse: Gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) består af lande, der er stærkt afhængige af landbrug og landbrugsrelaterede aktiviteter, hvad angår indkomst, handel og beskæftigelse. Forskningen skal have en hurtigere afgørende indflydelse, og flaskehalse skal påvises og afhjælpes. Finansiering af og investeringer i landbrug: Investeringer i infrastruktur, landbrugsforskning, uddannelse og udvidelser er helt afgørende for, at vækst i landbruget og fødevaresikkerhed kan fremmes. I mange AVS-lande afspejler de aktuelle offentlige udgifter ikke sektorens betydning. Det gælder særligt i lande med høj forekomst af fødevaremangel og underernæring. Ligestilling mellem kønnene: Kvinder spiller en afgørende rolle for fødevaresikkerhed og fødevareproduktion. De er vigtige aktører inden for selvforsyningslandbrug, og de har ansvar for at passe små besætninger og håndtere store besætninger, der ikke opdrættes på frie arealer, for at indsamle mad, foder og brænde og for at forvalte hjemmets vandforsyning. De udfører ofte det meste af arbejdet i forbindelse med en lang række opgaver efter høsten, f.eks. oplagring, håndtering, forarbejdning og markedsføring. Menneskers sundhed og hiv/aids: De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) har vurderet, at 7 millioner landbrugsarbejdere er døde af aids i de 25 hårdest ramte lande i Afrika siden 1985, og inden for de næste to årtier er det sandsynligt, at yderligere 16 millioner vil dø. I de 10 hårdest ramte lande i Afrika forventes der et fald i arbejdsstyrken på %. Dette er en alvorlig trussel mod folkesundheden og den APP /B 6/8 PR\ doc

7 sociale og økonomiske udvikling i Afrika, hvor landbruget spiller en central rolle. Den høje forekomst af hiv/aids i mange af landene truer arbejdskraftudbuddet ved ikke blot at mindske mængden, men også kvaliteten af arbejdskraften som følge af sygdom. Befolkningstilvækst og fødevaresikkerhed: Det forventede fremskridt i sultbekæmpelsen afspejler den betydelige stigning i fødevareforbruget pr. indbygger. Til trods for den samlede stigning i fødevareforbruget i flere AVS-lande vil stigningen ikke være tilstrækkelig til at sikre en betydelig reduktion i antallet af underernærede mennesker. Sultbekæmpelse vil derfor være særlig vanskelig for lande, der er kendetegnet ved historisk meget høj forekomst af sult, meget lavt fødevareforbrug, ringe udsigt til økonomisk vækst, høj befolkningstilvækst og et begrænset landbrugsmæssigt ressourcegrundlag. 6. Håndtering af udfordringer vedrørende fødevaresikkerhed i AVS-landene Vertikal integration og integration på tværs af sektorer: Øget forsyning med landbrugsprodukter vil bidrage til at støtte den økonomiske vækst og skabe arbejdspladser i landbrugsområder med stort potentiale og i byområder med stor befolkningstæthed og beliggende nær bykernen ved hjælp af vertikal integration af produktionssystemet. Det vil føre til øget merværdi, før produkterne når ud til forbrugerne. Fremme af agroindustrier og bedre økonomisk integration med fiskeri, skovbrug og turisme har stor betydning. Katastrofeberedskab: Der er behov for en bred og mere samlet risikominimeringsindsats under forberedelsen af katastrofesituationer i landbrugssektoren. Den bør omfatte både selve landbrugssystemerne og de tilknyttede systemer, der er beskæftigede med inputlevering, outputforarbejdning og markedsføring. Det vil også være fornuftigt at strømline, sammenkæde og udvide de mange eksisterende systemer til tidlig varsling og overvågning. Kortlægningen af sårbare punkter i forbindelse med fødevaresikkerhed skal udvides for at identificere og vurdere risici, flaskehalse og årsager bedre. Informationsdeling og indflydelse: Øget adgang til moderne informationsteknologi med henblik på kapacitetsopbygning og på at give landbrugere et større kendskab til praksis, priser og adgang til input- og outputmarkeder er afgørende. Lokalsamfunds indflydelse gennem større viden og adgang til oplysninger, nye færdigheder og bedre evne til at planlægge og styre deres aktiviteter er afgørende for, at bæredygtigt landbrug og landbrugsudvikling kan blive en succes. Dette bør imidlertid understøttes af institutionelle reformer, herunder en styrket statslig gennemførelsesproces og budgetforvaltning. Tilførsel af midler og finansielle ordninger: PR\ doc 7/8 APP /B

8 Det er nødvendigt at forhøje den statslige udviklingsbistand, især til fordel for de mindst udviklede lande, med henblik på at etablere basale faciliteter i landområder. Det er ligeledes nødvendigt at undersøge, hvordan man kan tiltrække direkte udenlandske investeringer og sikre, at en større del kanaliseres ind i landbruget og i landområder i almindelighed. Betingelserne for effektive synergier mellem offentlige og private investeringer i landbrug og landbrugsudvikling skal fastlægges under hensyntagen til, at det kun er muligt at tiltrække private investeringer, hvis der er tilstrækkelig infrastruktur og andre foranstaltninger, der letter adgangen til markederne. Staterne bør også bestræbe sig på at øge tilførslen af midler til landområder gennem intern mobilisering af ressourcer og forbedret ressourceanvendelse. Forbedrede politikker og programmer: Eksistens og anvendelse af hensigtsmæssige politikker er afgørende for både at nå målene om bæredygtigt landbrug og fødevaresikkerhed og målene fra verdenstopmødet om fødevarer. Utilstrækkelig koordinering af indsatsen i forbindelse med programmer tynger menneskelige og finansielle ressourcer, især på nationalt plan, men også i det internationale udviklingssamarbejde. Der er behov for at kortlægge områder, hvor integrationen af politikker er særligt mangelfuld, og for at finde ud af, hvordan en sådan integration kan fremmes på alle planer. Der kræves hensigtsmæssige politikker for at gennemføre en række mikroøkonomiske reformer og andre strukturreformer for at minimere eventuelle negative indvirkninger som følge af ændringer i den makroøkonomiske politik. APP /B 8/8 PR\ doc