Mentalisering og IGP Mikael Sonne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mentalisering og IGP Mikael Sonne"

Transkript

1 Mentalisering og IGP Mikael Sonne Mentalizing is the process by which we make sense of each other and ourselves, implicitly and explicitly, in terms of subjective states and mental processes. It is a profoundly social construct in the sense that we are attentive to the mental states of those we are with, physically or psychologically. Bateman & Fonagy i World Psychiatry Feb; 9(1): Mentaliseringsevne er evnen til at fornemme, hvad der rører sig i den anden, sætte sig i dens andens sted og forstå dennes følelser, tanker og intentioner. Og samtidig bibeholde en opmærksomhed på egne tanker følelser og intentioner samt en opmærksomhed på samspillet mellem disse to perspektiver. Man bruger undertiden udtrykket, at have en mind of the mind om mentalisering. Begreber som fx aktiv lytning, empati og mindfulness relaterer sig også til denne kapacitet. Mentalisering handler således bl.a. om evnen til at skifte fra sit eget perspektiv til andre perspektiver og evnen til at differentiere mellem forskellige perspektiver. Mentalisering er udviklet som et integrativt begreb, idet det har sine rødder i både kognitiv psykologi, psykoanalytisk objekt- relationsteori (specielt Bion), Winnicott s ideer og i udviklingspsykologien med baggrund i Bowlby s attachment teori. Mentaliseringsbegrebet knytter sig ikke til en bestemt retning eller skole. I det følgende vil vi se på, hvordan vi i vores integrative tilgang arbejder med mentaliseringsbegrebet. Først introduceres en systematik, som er brugbar i forbindelse med perspektivtagning, kvadrantmodellen (figur 1). Kvadrantmodellen: et vindue med fire perspektivruder. figur 1 Bag øvre venstre rude har man den enkelte persons tanker og følelser og den måde, som han oplever virkeligheden på (hans/hendes 1

2 fænomenologi). Forholdet mellem de aktuelle følelser /tanker og ens gamle mønstre, personlighedsstruktur, hukommelse, psykologiske behov, motivation etc. vedrører dette perspektiv. Det er det indre entals perspektiv. I øvre højre er det, der objektivt kan observeres (som et videokamera ville gøre) ved den person: adfærd, fremtoning, og også de mere subtile processer i krop og hjerne (med rette udstyr). Det er det ydre entals perspektiv. Mentalisering foregår ofte ved at man på baggrund af de ydre observerbare cues fornemmer og ubevidst tolker sig til noget vedrørende en persons mentale tilstand. I nedre højre er det, der kan observeres ved de interaktioner og systemsammenhænge, som vedkommende er del af fra det nære til det globale. Det er f.eks. ens formelle arbejdsrolle i henhold til jobbeskrivelse, regler, systemer, organisationsstruktur, det der faktuelt siges i en interaktion. Samlet set alt det der kan optages af et videokamera. Det er det ydre flertals perspektiv. I nedre venstre finder vi den mening, der eksisterer eller kan uddrages af de sammenhænge, han indgår i. Fx en oplevelse af fælleshed eller at være en del af en bestemt kultur vedrører dette perspektiv. Det er det indre flertals perspektiv. En delt oplevelse af et godt flow (eller delt oplevelse af konflikt) i kontakten i en samtale vedrører dette perspektiv. De to ruder i venstre side vedrører altså noget, der ikke umiddelbart kan observeres, mens de to ruder i højre side netop er det observerbare i henholdsvis entals- og flertalsperspektiv. I arbejdet med mentalisering, anvender vi sammen med kvadrantmodellen begreberne Looking AS og Looking AT. Looking AS refererer til at se/opleve indefra, Looking AT refererer til at lytte til og forstå udefra. Mentaliseringsevnen består i evnen til fleksibelt at kunne skifte mellem disse to perspektiver både i forhold til sig selv og i forhold til den anden, og omfatter således kapaciteten til at se sig selv udefra og fornemme den anden indefra. Indefra og ud: Looking AS Her er man er selv tilstede i sine tanker/følelser, sin adfærd, man oplever hvordan man bevæger sig i systemsammenhænge og indgår sammen med andre i oplevelser af delt mening. Det er det der kaldes Looking AS perspektivet, hvor man så at sige kigger ud fra vinduet. Udefra og ind: Looking AT Når man er i kontakt med et andet menneske, ser man dennes adfærd hvad siger og gør personen (øvre højre rude), og hvad er det for en sammenhæng, vedkommende gør og siger det i (nedre højre). For at forstå meningen med 2

3 adfærden kan man tolke eller spørge til vedkommendes bevæggrunde, altså hans tanker og følelser, og så bevæger man sig over i venstre side. Man vil som udgangspunkt altid have et Looking AT perspektiv på andre mennesker. Man kan bevidst tilstræbe at indtage et Looking AS perspektiv. Det er det man gør, når man prøver at sætte sig i den andens sted, og prøver at forstå virkeligheden ud fra hans perspektiv uafhængigt af ens eget. Omvendt kan man også i forhold til sig selv skifte mellem et Looking AS perspektiv, hvor man så at sige er identificeret med sin oplevelse, og et Looking AT perspektiv, som implicerer, at man forholder sig til sin egen oplevelse, adfærd og interaktioner og så at sige ser sig selv udefra. Mentalisering involverer disse skift, og det meste foregår faktisk, helt uden at vi er bevidste om det. Kvadrantmodellen er således en grundlæggende systematik til at klargøre fra hvilket perspektiv et givet fænomen anskues. Mentalisering fordrer kvadrantopmærksomhed og en balanceret fleksibilitet i evnen til perspektiv skift. En dysfunktionel mentalisering kan man f.eks. se hos en person der udelukkende tolker, hvad der rører sig i en anden ud fra de ydre observerbare tegn (øvre højre kvadrant), og udelukker undersøgelse af den andens fænomenologi (øvre venstre kvadrant). Som for eksempel: du kiggede på dit ur, det er fordi du keder dig i mit selskab. Mentaliseringsevnen er central for den gode samtale generelt, og specielt i fx coaching, supervision, medarbejdersamtaler, pædagogiske samtaler. I forældre- barn relationen har udvikling af sund attachment, som implicerer forælderens brug af egen mentaliseringsevne, afgørende betydning for udvikling af barnets mentaliseringsevne. Mentaliseringsevne grundlægges således allerede tidligt i barndommen. Det er muligt i relations arbejdet i terapi og i pædagogik, som rummer tilknytningsaspektet, at arbejde med at genoprette mentaliseringsevnen. Som led i dette trænes spejling, aktiv lytning, perspektivtagning og andre teknikker. Her følger nogle småeksempler fra dagligdagen vedrørende mentaliseringskapacitet. Hver af dem har en 1er og en 2er respons. Det er ikke sådan at 2 eren entydigt er den rigtige, men 2 eren repræsenterer et gensvar, som med sandsynlighed matcher den andens følelse, tanke og intention bedre end 1 eren, og dermed vidner om mentaliseringsevne. 1) Barnet kæmper imod og vil ikke have børstet tænder. Mor 1: jeg vil ikke have det skaberi, kom så her og få børstet de tænder. Mor 2: sikke godt du kæmper, du er stærk, og du skal alligevel have dem børstet. 2) Barnet kører ned ad rutchebanen og siger se far Far 1: ja ih hvor er du dygtig. Far 2: det ser sjovt ud, jeg vil også prøve. 3

4 3) Samtale ved morgenbordet, pludselig kigger konen ned i bordet og bliver tavs. Manden 1: nu afviser du mig igen ved bare at lukke af Manden 2: du kigger ned, var der noget i det jeg lige sagde, som fik dig til det? 4) Kvinden som tydeligvis er rystet taler med overlægen om sin mands sygdom. Hun spørger om han kommer til at dø af sygdommen. overlæge 1: Ifølge statistikken har han 70 % chance for at overleve overlæge 2: du spørger om hans chancer. Jeg kan høre at du er bange Selvregulering opmærksomhed på det fysiske og det psykiske En god mentaliseringsevne implicerer en sans for processer, som foregår på det mere subtile niveau og en fornemmelse af forholdet mellem det fysiske og det psykiske. Både i en selv, og den man taler med, foregår der kontinuerligt cykliske selvreguleringsprocesser, der overordnet følger disse trin: 1. Sansning af indre/ydre stimuli og påvirkninger, 2. Tolkning af sanseindtrykkene; i samspil med ens forforståelse og tolknings tendenser aktiveres følelser og tanker 1. Adfærd foranlediget af disse Mentalisering implicerer evnen til en balanceret selvregulering, således at registrering af og reaktion på sansedata, følelser, tanker og handlinger er passende i forhold til konteksten, og ikke hverken for uhæmmet eller for hæmmet. Der sker, således som vist i figuren nedenfor, en bevægelse, gående fra venstre mod højre: registrering, sansning, tolkning og klarhed mht hvordan denne sansning medfører bestemte følelser og tanker, som fører til en given adfærd. Figuren indikerer samtidig, hvordan der i de enkelte faser eksisterer en vertikal dimension i selvreguleringen: for hæmmet/for lidt hæmmet. F.eks. hvis man ikke kan mærke hvad man sanser i sin krop, vil det være udtryk for ubalance i retning af hæmmethed i selvreguleringen i sansefasen, eller som en polaritet hertil, vil f.eks. hypersensitivitet eller en i forhold til konteksten uhensigtsmæssig overdreven optagethed af at mærke efter i sig selv kunne ses som manglende hæmning i reguleringen i sansefasen ubalanceret uhæmmet balanceret selvregulering ubalanceret hæmmet FASER: sansning tolkning (tanker,følelser) handling

5 Modellen viser balanceaspektet mellem to polariteter, hvilket vi ser som centralt i mentaliseringsevne. Balanceringen mellem polariteter gælder i forhold til en række dimensioner. Affektiv- Kognitiv er en dimension. F.eks. må ens kommunikation med en, som ikke er i stand til kognitivt at reflektere over egen affekt, være afpasset så man giver plads til det affektive, således at vedkommendes kognition naturligt kan koble sig på det affektive. Det kan skyldes, at en affektreaktion har haft en så overvældende indvirkning at vedkommende ikke har haft kapacitet til at rumme den, dvs have et refleksivt kognitivt perspektiv på den. Med reference til figuren ovenfor kan dette beskrives som et udsving i retning af manglende hæmmethed i sansefasen, som har medført et udsving i retning af hæmmethed, eller nærmest nedlukning af den kognitive kapacitet, i tolkningsfasen. Selvreguleringsprocesserne er i spil i en selv, i den anden og i interaktionen og samtalen her og nu, ligesom selvreguleringsprocesser finder sted i de kontekster, som man taler med personen om. Er der fx her og nu noget i måden, jeg selv siger noget på, som den anden registrerer på sin særlige måde og derfor danner en anden mening om, end den som var min intention? Når vi taler selvregulering, så er en væsentlig del af disse processer ikke nødvendigvis bevidste for en selv. Det vedrører i høj grad vores implicitte og procedurale hukommelse, som mere er en kropslig (organismisk) viden end en bevidst reflekteret viden. Der er mange udførelseskompetencer, som det er praktisk, at vi ikke skal bruge energi på, fx snøre sine snørebånd osv, men der er også indlærte måder at fortolke eller gestalte virkeligheden på, som stammer fra en tid eller kontekst, som ikke matcher den aktuelle kontekst, men som er blevet automat reaktioner bundet i gamle mønstre. Det er derfor et aspekt af ens mentaliserings kapacitet, at kunne fornemme hvornår der rører sig noget i den anden, som vedkommende måske ikke formulerer i ord. Undertiden kan den anden (og en selv) have det, man kalder en følt fornemmelse (E. Gendlin), som vedkommende ikke helt er i stand til at sætte ord på, og et aspekt af samtalen kan omfatte at invitere til at denne fornemmelse kan folde sig ud i ord. Man styrker den andens mentaliseringsevne når vedkommende får øget opmærksomhed på forholdet mellem sine aktuelle automatfølelser/reaktioner og den mere procedurale parathed til at danne disse følelser og reaktioner. Proces ikke indhold Hvordan foregår den proces fra sansning til tolkning til handling. Man skal have en nysgerrighed på hvordan den andens fortolkings proces forløber, og dermed snarere opmærksomhed på proces end på indhold og snarere opmærksomhed på emotion end på kognition. Det drejer sig om en nysgerrig indfølende undersøgelse af hvordan personen bærer sig ad med at danne denne bestemte følelse og mening ud fra de givne sansedata. Er der evt. forforståelser (ikke nødvendigvis reflekterede og bevidste), som indgår i denne proces og som vil 5

6 kunne give sig til kende ved at have og bringe opmærksomhed til emotioner og/eller kropssignaler, som giver sig til kende her og nu i samtalen. Kvadrantperspektiv og mentaliseringsproces I samtalen vil man kontinuerligt implicit have en kvadrantperspektiv opmærksomhed: hvordan vedrører det, som vi taler om, personens indre (sansning, følelser, tanker, mentale strukturer, mentalisering), personens ydre (adfærd, biologi), det kollektivt ydre (systemforhold og interaktioner) kollektivt indre (kultur, delt mening, den delte oplevelse af kontakt) og samtidig vil man have en proces opmærksomhed i forhold til skiftene mellem de fire kvadrant perspektiver, personens selvregulerende processer og balanceforholdet i disse. Mentalisering fordrer denne kvadrantopmærksomhed både i forhold til personen, man taler med, og i forhold til sig selv, og det der rører sig i interaktionen. Det er nemlig her og nu, at arbejdet med mentalisering finder sted. Se figur 2. figur 3 6

7 7

Indre entals perspektiv

Indre entals perspektiv Livsperspektiver. af Mikael Sonne. I denne artikel vil jeg beskrive en arbejdsmodel, kaldet IGP, som inkluderer og integrerer nogle centrale perspektiver, som kan bruges i arbejdet med mennesker og forandringsprocesser

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

IGP er en ny integrativ ramme for psykologi og psykoterapi.

IGP er en ny integrativ ramme for psykologi og psykoterapi. Hvad er IGP: Integrativ Gestalt Praksis? Af Mikael Sonne Denne artikel er en introduktion til begrebsrammen IGP, som er nærmere bekrevet i bogen: Integrativ Gestalt Praksis kompleksitet og helhed i arbejdet

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE UDSATTE BØRN KL's konference om udsatte børn 22. marts 2017 Session 2 FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE Susan Hart, Cand. Psyk. Aut., specialist i børnepsykologi og psykoterapi Neuro-

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

ICDP og Mentalisering

ICDP og Mentalisering Relationsbaseret behandlingsarbejde- ICDP og Mentalisering Stina Nani, aut. psykolog v/familiecenter Kalvehave & Anne Linder, aut. psykolog og centerchef for Dansk center for ICDP Nikolaj Hvad er mentalisering?

Læs mere

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 1. Indholdsfortegnelse 1 Mentalisering 2 2 Mentaliseringssvigt 2 3 Mentaliseringstrappen 5 4 Grundfølelser 6 5 Fokusområder i mødet 7 6 De fire dimensioner ved

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær

TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær TALENT-DK: Inspirationsmøde 27.03.2008 - Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær Noter o Det er vigtigt at være opmærksom på den store mængde kommunikation kroppen afsender, i form af bl.a. instinktive

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogisk vejledning til institutioner Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...

Læs mere

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013

SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013 SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013 MINDFULNESS OG HEARTFULNESS Opmærksomhed på, hvad der foregår i vores hjerner, hvad den opfanger omkring os,

Læs mere

Velkommen til workshop

Velkommen til workshop Velkommen til workshop Stabiliseringsprocesser i traumebehandling Lars Junker Louise Bjørnkjær Olsen Mette Munksgaard Elsebet Madsen Odgaard Inge Bach Laursen Hvad forstår vi ved et traume Tolerancevinduet

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende fællesskaber Effekt som nøgleord Effekten af læring koblet til

Læs mere

Mentalisering og misbrug hvorfor?

Mentalisering og misbrug hvorfor? STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF

Læs mere

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ Lad mig starte med en forventningsafstemning Når du går i gang med at arbejde med dig selv, vil der før balance komme ubalance, selv om det ikke er sådan, de sælger det

Læs mere

Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis

Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis Videnskursus om Indsæt evt. eget logo i diasmaster Programpunkter 14:45-16:00 Præsentation af mentaliseringsbaserede principper eksemplificeret via cases 2 TUMP

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Faglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus

Faglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus Granbohus, august 2018 Når vi på Granbohus taler om aflastningspædagogik, så tager det sit afsæt i en fælles faglig referenceramme. Faglighed skal i dette perspektiv ses som midlet hvormed målet - Granbohus

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 8.-9.-KLASSE Markér på en skala fra 0-10, hvor 10 er den højeste score, hvorvidt sætningerne nedenfor kan bruges om dig. Hvor bange er du for at sige noget forkert i timerne? Hvor

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Velkommen til store og små

Velkommen til store og små Velkommen til store og små ForældreRum: Skærmtid i dit lille barns nærvær Torsdag d. 5 september 2019 Sammen stopper vi svigt Den digitale opmærksomhedsrøver ForældreRum den 5. september, 2019 Mette Kim

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer

Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer Vi udvikles over en lang periode Kognition Sansemotorik Emotion Susan Hart Den Neuroaffektive trekant Teori - Hvad går det ud på? Selvagens

Læs mere

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen Emotion Sansning Motorik Krop Kognition Emotion Embodiment Mentalisering Sansemotorik Kognition Symbolisering Ud af 30.000 NMT-profiler

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det

Læs mere

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke. Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

MENTALISERING Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus

MENTALISERING Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus MENTALISERING 4.5 2015 Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus kontakt@raadgivningenjanus.dk Hvad er mentalisering? Når du har fokus på mentale tilstande i dig selv

Læs mere

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

V/ Pia Jørgensen, Socialpædagog og Louise Friborg Andersen, Psykolog. Autisme og Rusmidler

V/ Pia Jørgensen, Socialpædagog og Louise Friborg Andersen, Psykolog. Autisme og Rusmidler V/ Pia Jørgensen, Socialpædagog og Louise Friborg Andersen, Psykolog Autisme og Rusmidler Mentalisering Teori om andres og egne tanker og følelser Andres og egen adfærd og intentioner giver mening for

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Udvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA

Udvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA Udvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA Når erfaringer er behagelige eller mildt frustrerende og ikke overvældende, bliver de integreret i nervesystemet. (Pierre Janet 1889) Teore

Læs mere

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 1. Modul d. 20. september 2017 Rene D. C. Juhler Uddannelse: - Coach og Gruppefacilitator igennem 4 år på ID-Academy. - Konfliktmægler på Center

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede. Sødisbakke

Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede. Sødisbakke Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede Sødisbakke 29.08.17 Præsentation Line Sangild Thimmer cand. psych., arbejder med terapi, psykoedukationsgrupper, testning, undervisning og projekter og har

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper

Læs mere

ROBUSTHED. Specialkonsulent Charlotte Frese og Marie Arnbjørn

ROBUSTHED. Specialkonsulent Charlotte Frese og Marie Arnbjørn ROBUSTHED Specialkonsulent Charlotte Frese og Marie Arnbjørn Program 10.00 10.30 10.30 11.15 11.15 11.30 11.30 12.30 12.30 13.15 13.15 14.00 14.00 14.45 14.45 15.00 15.00 15.20 15.20 16.00 Walk & Talk

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

KVALITET I DAGINSTITUTIONER KVALITET I DAGINSTITUTIONER Hvorfor er diskussionen om læring og kvalitet i daginstitutioner blevet aktuel? At diskussionen om pædagogisk kvalitet er blevet aktuel hænger sammen med den samfundsmæssige

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

EFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning

EFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning Emotions-fokuseret terapi-eft Emotionsteori Kognitionsforskning Klientcentreret terapi Fokusering EFT Neuro-affektiv forskning Fænomenologi Gestaltterapi Empatisk kommunikation Det eksistentielle tilværelsesperspektiv

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Kære forældre. Vi ønsker dig god læsning.

Kære forældre. Vi ønsker dig god læsning. Kære forældre Denne pjece har til formål, at give dig viden omkring overgangsarbejdet fra børnehaven til fritidsinstitutionen ved Strandvejsskolen. Hensigten er samtidig, at give inspiration til at støtte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn? LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Coaching psykologi

Coaching psykologi The Danish Journal of Coaching Psychology Volume 6, Edition 1 December 2017 Page 7 Coaching psykologi www.coachingpsykologi.org 10.5278/ojs.cp.v6i1.2061 Integrativ Gestalt Praksis - IGP En ramme for forståelse

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår? Analysemodellen TOPI Formålet med Analysemodellen Analysemodellen er en model til undersøgelse af pædagogiske problemstillinger og skal medvirke til at give en forståelse af, hvad der udløser, påvirker

Læs mere

Personlig Udvikling & Kommunikation

Personlig Udvikling & Kommunikation Personlig Udvikling & Kommunikation Giv dig selv flere muligheder igennem større forståelse af dig selv og andre. Deltag på dette kursus, der giver dig seks dage med fokus på dig og din personlige udvikling.

Læs mere

NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT

NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT Tekst: Anne Kamille Ahlefeldt Denne artikel handler om et radikalt skift i den terapeutiske tilgang fra at fokusere på personlighedens begrænsninger til at fokusere

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

LilleStorm siger goddag og farvel

LilleStorm siger goddag og farvel Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet

Læs mere