Rapport for anmeldt begrænset tilsyn på Grønnebæk den 17. december 2007

Transkript

1 Rapport for anmeldt begrænset tilsyn på Grønnebæk den 17. december 2007 Tilsynsførende: Faglige konsulenter Kaj Johansen og Sofie Lodahl Bai, planlægger Marianne Schmidt Nikolajsen, Afdelingen for Handicap og Socialpsykiatri, Det Sociale Område, Region Syddanmark. Sammenfattende vurdering Det er tilsynets vurdering, at Grønnebæk er et velorganiseret tilbud, der organisatorisk sætter gode og forsvarlige rammer for tilbuddets brugere og personale. Der er igangsat en proces fra ledelsens side, blandt andet med ekstern supervisor, som har til formål at skabe et fælles fundament for den pædagogiske tilgang på Grønnebæk. Det er tilsynets vurdering, at denne proces er en nødvendig forudsætning for medarbejdernes faglige udvikling og oplevelse af medinddragelse i forhold til beslutninger, der vedrører dem. I forhold til samarbejdet mellem ledelse og personale anbefaler tilsynet derfor, at ledelsen fortsat arbejder på at skabe og vedligeholde en åben dialog samt imødekommenhed over for personalet. De fysiske rammer, tilsynet har besigtiget, er tidssvarende og indrettet efter formålet. Arbejdstilsynet har bemærket, at der på Engvej ikke er personalefaciliteter. Forstander og personale oplever samme problematik. Personalet er fagligt klædt på til at udarbejde handleplaner. Der mangler procedurer for inddragelsen af beboerne hver enkelt beboer i udarbejdelsen af mål og delmål i handleplanerne. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes procedurer for inddragelsen af hver beboer i handleplansarbejdet. De pædagogiske metoder på Grønnebæk er i høj grad tilrettelagt i forhold til den enkelte beboer. Metodisk lægges der vægt på at arbejde med beboernes krop og psyke i projektform, samt med deres sociale kompetencer. Beboerne deltager efter lyst og evne i fælles aktiviteter samt i den interne beskæftigelse. Det anbefales at Grønnebæk sikrer, at regler ikke begrænser den enkeltes ret til selv at bestemme i eget liv. Personalet er bekendt med magtindberetningsprocedurerne i form af indberetningsskemaer. Tilsynet anbefaler, at ledelsen synliggører den interne arbejds og mødegang med hensyn til magtindberetninger, således at personalet ved, hvordan disse håndteres efterfølgende samt at de 1

2 anvender erfaringer i udvikling af den pædagogiske praksis. Det anbefales, at der udarbejdes en opfølgningsprocedure af magtindberetninger for de medarbejdere der arbejder med den involverede beboer. Proceduren skal sikre at medarbejdere informeres om Region Syddanmarks tilbagemeldinger samt sørge for at erfaringer anvendes til forebyggelse af ny magt i fremtiden. Det er tilsynets vurdering, at medicinhåndteringen lever op til de lovmæssige krav. Generelt om stedet Grønnebæk er et tilbud efter 104 og 108 i serviceloven. Målgruppen er voksne mennesker med varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og/eller sociale tilpasningsvanskeligheder. En stor del af brugergruppen har dom til enten institutionsanbringelse eller tilsyn. Brugergruppen på Grønnebæk er under forandring. Fra at bestå primært af psykisk udviklingshæmmede med dom inkluderer Grønnebæk nu personer, hvis handicap primært er karakterafvigelse, men som intellektuelt hører til i den bedre fungerende ende. Grønnebæk består af tre afdelinger: Kompasrosen, Fuglemejgård og Engvej. Den samlede normering er 24 døgnpladser og 15 interne beskæftigelsestilbud. Tilsynet den 17.december 2007 er foretaget på Kompasrosen, hvor administrationen af Grønnebæk har til huse. Kompasrosen er normeret til 9 pladser. Der er i øjeblikket 7 beboere. Tilsynet har gennemført interviews med forstander, afdelingsleder i Kompasrosen, samt personale fra de tre afdelinger. I forhold til udskiftning i personalegruppen, har der på syv år været fem afdelingsledere i Kompasrosen. Dette har haft konsekvenser for Engvej, hvor afdelingslederen har været midlertidig konstitueret på Kompasrosen. Personalegruppen i afdelingen Engvej er på fire medarbejdere. Dette medfører en øget belastning af personalet i forbindelse med sygemeldinger og betyder, at enkelte afbud kan medføre aflysning af personalemøder. Der har de sidste 1½ måned været afholdt 1 personalemøde. Forstanderen gør opmærksom på, at der udvises meget stor fleksibilitet af personalet på Engvej for at få hverdagen til at fungere. Ledergruppen på 5 består af forstander, stedfortræder samt tre afdelingsledere. Ledergruppen arbejder i øjeblikket på dannelsen af et nyt værdigrundlag for Grønnebæk som afløsning for det eksisterende værdigrundlag fra Aktuelle fokuspunkter i ledelsens arbejde indbefatter blandt andet en styrkelse af udviklingsdelen i handleplanerne, samt en øget opmærksomhed på procedurerne omkring modtagelse og udslusning af beboerne. Ledergruppen planlægger en 1-årig systemisk/narrativ uddannelse for 2

3 afdelingslederne. I 2007 har ledelsen generelt været forsigtig med hensyn til efteruddannelse af medarbejderne pga. usikkerhed om økonomi. Efteruddannelse er dog meget højt prioriteret og der har været kurser eller temadage for alle, samt supervision. 4 har deltaget i et kursus afholdt af NDU(netværket for domfældte udviklingshæmmede) og forstanderen har afsluttet en 2 årig lederuddannelse. Samarbejdet med Region Syddanmarks økonomiafdeling opleves som et problem på alle niveauer i organisationen og har medført en del frustration. Der har været gennemført temadage for alle medarbejdere, og 17 har deltaget i kurser i bosted-systemet. Ledelsen har igangsat en faglig udvikling blandt medarbejderne gennem samarbejde med en ekstern konsulent. Der arbejdes blandt andet med at skabe et fælles fundament for den pædagogiske praksis. Ifølge afdelingslederen på Kompasrosen har dette medført øget fokus på fælles aftaler, regler og omgangstonen i afdelingen. Det interviewede personale udtrykker delte meninger om den faglige supervision. Der er positive tilkendegivelser af, at supervisionen virker i form af at skabe en fælles pædagogisk tilgang. Der er også mindre positive tilkendegivelser af manglende lydhørhed fra supervisors side over for pædagogernes undren og spørgsmål til den pædagogiske tilgang til beboerne. Ledergruppen har desuden arbejdet med at fordele ansvaret internt i ledergruppen. Efter en årrække med skiftende afdelingsledere oplever personale lettelse over og tilfredshed med, at der er blevet en tydeligere kompetencefordeling mellem leder og afdelingsleder. Den synlige ansvarsfordeling mellem leder og afdelingsleder er med til at give personalet et klart billede af deres egne beføjelser, ligesom de ved, hvem de skal henvende sig til med en given sag. I forhold til samarbejdet mellem ledelse og personale, vurderer tilsynet på baggrund af interview med personalet, at personalet efterspørger en større grad af medinddragelse. Personalet lægger vægt på, at ledelsen i løbet af 2007 er gået mere i dialog end tidligere, og at man er tilfreds med denne udvikling. Tilsynet anbefaler, at denne medinddragelse for eksempel kan realiseres gennem inddragelsen af medarbejdere i skabelsen af et nyt værdigrundlag for Grønnebæk. En af de interviewede personaler ønsker en højere grad af samarbejde mellem afdelingerne i form af gensidig vikardækning samt deling af pædagogers særlige kompetencer på tværs af de tre afdelinger, ligesom der efterspørges et større kendskab til de andre afdelingers problematikker omkring beboerne. Samarbejdet med pårørende oplever ledelse og personale som godt. Ledelsen nævner som et muligt udviklingspunkt, at de pårørendes viden omkring beboerne i højere grad bliver inddraget ved modtagelsen af beboeren. Dette hænger sammen med ovennævnte udviklingsområde vedrørende 3

4 modtagelse og udslusning af beboere. Ledelsen giver udtryk for, at samarbejdet med den eksterne tilsynsførende fungerer godt. Mødestrukturen på Grønnebæk består af et fælles ledermøde den første samt tredje torsdag i måneden. Herudover deltager ledelsen i seminarer af 1-3 dages varighed 3-4 gange om året. Afdelingslederne mødes en gang om måneden. Der er team og personalemøder hver anden uge, hhv. om formiddagen og om eftermiddagen samme dag. Derudover holdes der møde i MEDudvalget. Tilsynet anbefaler, at ledelsen er med til at sikre udnyttelse af kompetencer samt personaledækning på tværs af afdelingerne. Fysiske rammer. Der er ført tilsyn på de fysiske rammer på Kompasrosen. Tilsynets anbefalinger vedrørende de fysiske rammer på de øvrige afdelinger bygger på interview med ledelsen. Kompasrosen er arkitektonisk og indretningsmæssigt meget velegnet til den pågældende brugergruppe. Boligerne ligger i en halvcirkelformet bygning med fælles indgang samt personalekontorer ind mod gården, og de enkelte lejligheder med eget bad og toilet ud mod bagsiden af bygningen. Bygningerne understreger i fremtoning og indretning, at der er tænkt både på det sociale rum, og på beboernes muligheder for at trække sig tilbage i et privat og uforstyrret rum. Gange, stuer og køkkener fremstår hjemlige og ryddelige med beboernes kunst på væggene. Der bygges i øjeblikket en ny administrationsbygning ved siden af den nuværende. I begyndelsen af 2008 forventer man at indvie denne, hvilket samtidig vil frigøre plads på 1.-salen i den nuværende administrationsbygning til pædagogiske aktiviteter med beboerne såsom maleværksted og massage, samt til arbejdsrum for pædagogerne. Fælleskøkkenet samt den fælles spisestues størrelse gør det ikke muligt at inkludere pladskrævende brugere på Kompasrosen. Såvel ledelse som personale er tilfredse med de fysiske rammer. Afdelingen på Engvej mangler fortsat personalefaciliteter, som påpeget af arbejdstilsynet. Afdelingen på Fuglemejgård mangler cykelskur til beboerne og en aflåselig affaldsgård samt plads til afdelingens maskiner. Det er tilsynets vurdering, at de fysiske rammer er tidssvarende og lever op til behovene i den aktuelle brugergruppe. Tilsynet anbefaler, at personalefaciliteterne på Engvej bliver oprettet. Handleplaner 4

5 Som led i tilsynet er 3 handleplaner gennemgået. Grønnebæk har en manual for handleplansarbejdet, som er kendt og brugt af personalet. Personalet føler sig klædt på til løsningen af denne opgave. I 2007 har Grønnebæk som noget nyt skullet anvende Bostedsystemets skabelon for handleplaner, et arbejde der er godt i gang og som af ledelsen opleves som en problemfri overgang. Der findes nedskrevne procedurer for inddragelse af andre samarbejdspartnere i handleplansarbejdet, men ikke tilsvarende for inddragelse af beboerne i. Det er tilsynets opfattelse, at medarbejderne anerkender denne problematik. De udtrykker motivation for at arbejde på udvikling af de individuelle metoder fremover. Tilsynet anbefaler, at der reflekteres over og udarbejdes metoder for inddragelsen af hver enkelt beboer. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske støtte i dagligdagen ydes på baggrund af handleplanen og dermed på baggrund af beboerens ønsker og behov. Det interviewede personale oplyser, at beboerne selv er medvirkende til at udfærdige deres mål. Tilsynet konstaterer, at der i en handleplan er udfærdiget et delmål, der ikke er i overensstemmelse med beboerens opfattelse af hvad der opnåeligt. Ledelsen arbejder på at forbedre dokumentationen af beboernes udvikling. Pædagogisk koncept og metoder Det er i høj grad den individuelle tilgang til beboerne, der kendetegner pædagogikken på Grønnebæk. En eventuel dom er i følge det interviewede personale en nødvendig baggrundsviden. Fokus i pædagogikken omkring beboerne er derimod konstruktivt fremadrettet og handler i høj grad om det hele menneske. Metodisk arbejdes der med at give beboerne en oplevelse af sammenhæng og integritet i identiteten ved blandt andet at tilbyde beboerne et personligt fotoalbum, med billeder fra eget liv. Hver afdeling har et kamera til dette formål. Det er tænkt som en mulighed for at kompenserer for en ofte mangelfuld erindring eller sammenhængende fortælling om eget liv, og gør det muligt for beboeren på et senere tidspunkt at kigge tilbage på sit liv og dermed skabe og fastholde elementer af eget perspektiv i en ellers omskiftelig tilværelse. Metodisk forholder personalet sig til beboerens handleplan, når de tilrettelægger aktiviteter med vedkommende. For eksempel er aktiviteterne i værkstedet specielt tilrettelagte efter den enkelte beboers ønsker og funktionsniveau. Der arbejdes p.t. med et nyt pædagogisk tiltag i form af projekt Krop og Psyke, hvor man både i 5

6 forhold til kost og bevægelse forsøger at motivere og inddrage beboerne. Tankegangen bag Krop og Psyke er den, at mere motion og sundere kost kan have en positiv effekt på beboernes fysiske og psykiske velbefindende. Derudover er idræt en emotionel og social aktivitet, hvor beboerne såvel med som uden pædagogisk støtte opøver deres sociale færdigheder i en konkurrencepræget situation, der kan have konfliktskabende potentiale. Det sociale samvær og arbejdet med de emotionelle og sociale kompetencer er en del af dagligdagen i form af fælles måltider; morgen og middag i fælleskøkkenet, om aftenen i køkkenet i den enkelte afdeling. Ledelsen udtrykker, at det er en pædagogisk udfordring at skabe fælles dialog mellem beboere i målgruppen, der udviklingsmæssigt ligger langt fra hinanden. Det interviewede personale udtrykker, at beboere med relativt lavest funktionsniveau ofte kommer til at definere og sætte rammer for omgangstonen. Ledelsen udtrykker, at med - og selvbestemmelse er noget, der hele tiden skal skabes rammer for, samt at de pædagogiske rammer for selvbestemmelsen altid kan optimeres. Såvel medarbejdere som ledelse omtaler regler i forbindelse med pædagogiske metoder. I omgangen med borgere med problemadfærd kan regler være med til at ensrette forventninger og krav til den ønskede adfærd. Støtten kan dermed ydes meget ensartet set fra et medarbejderperspektiv. Udarbejdede regler viser meget tydeligt, hvordan eventuelle problematikker skal/bør håndteres. Det positive er, at den enkelte medarbejder bliver beskyttet mod at skulle agere på baggrund af en her og nu vurdering. Dog vurderer tilsynet, at reglerne på Grønnebæk, også kan fungere som en begrænsning i forhold til den individuelle tilgang til beboerne, som Grønnebæk ønsker at støtten tager udgangspunkt i. Det kan overvejes om nogle af disse regler kan erstattes af individuelle aftaler. Magtanvendelse Der har været et faldende antal magtindberetninger i de senere år. Lederen begrunder dette med god trivsel samt dygtige afdelingsledere og pædagoger. Personalet er bekendt med magtindberetningsprocedurerne i form af indberetningsskemaer. Der indberettes ved anvendelse af magt. Ved indberetning er der nedskrevne procedurer for intern bearbejdning af den enkelte magtanvendelse i SR-gruppen 1-2 gange om måneden. På den måde bliver der skabt intern læring ud fra den aktuelle situation. Personale udtrykker i interviewet med tilsynet usikkerhed og manglende kendskab til disse SR-gruppens procedurer samt til det faktum, at magtindberetninger bliver returneret fra regionen. 6

7 Tilsynet anbefaler, at ledelsen fremhæver den interne arbejds og mødegang med hensyn til magtindberetninger, således at personalet ved, hvordan disse bliver håndteret efterfølgende. Dette vil være med til at sikre, at erfaringerne kan danne grundlag for udvikling af det pædagogiske arbejde. Medicinhåndtering To pædagoger samt en afdelingsleder på Kompasrosen er medicinansvarlige og har deltaget i medicinkurser. Der forefindes vejledning til det øvrige personale. Medicinen opbevares i aflåst medicinskab, hvor fra beboerne får uddelt medicinen. Der gives PN medicin i begrænset omfang, og tilfælde af en akut situation er personalet bekendt med procedurerne og rådfører sig med lægen ved usikkerhed. Derudover registrerer personalet eventuelle ændringer i dosering samt ved medicinskift. Det er tilsynets vurdering, at medicinhåndteringen lever op til de lovmæssige krav. 7