HEFU-fil (Helhedsorienteret Faglig Udvikling)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HEFU-fil (Helhedsorienteret Faglig Udvikling)"

Transkript

1 KVALITET & MÅL I ANBRINGELSEN: For Københavns Kommunes Børne- og Familieinstitution HEFU-fil (Helhedsorienteret Faglig Udvikling) Redigeret 2012.

2 2 Indholdsfortegnelse HEFU-filen Institutionens mål (Niveau 1) Servicelovens formål ( 47) Københavns Kommunes effektmål Børne- og Familieinstitutionens mål Psykologiske og følelsesmæssige mål for arbejdet Relationelle mål Kognitive mål Værdigrundlag (Niveau 2) Metode i forhold til værdigrundlag og etik Vidensgrundlag (Niveau 3) Indledning Det systemiske grundlag Konstruktivisme Kybernetik Iagttagelse Ordens kybernetik Praksis Kontekst De 3 domæner Neutralitet Jette Fog Systemisk forståelse af neutralitet Spørgsmålstyper, lineære, cirkulære, strategiske og refleksive Eksternalisering Reframing eller tilføring af ny mening Isomorfe processer eller parallelprocesser Det psykodynamiske grundlag Bowlby definerer tilknytning således...19 Bowlbysidentitetsbegreb Ainsworth s klassifikationssystem: Daniel Stern ( f )...21 Side 2 af 62

3 De 4 relateringsdomæner Den gryende selvfornemmelse det gryende selvs relateringsdomæne Spædbarnets forudsætninger for strukturens opståen...22 Kategoriale følelser...22 Fysiognomisk perception...23 Vitalitetsfølelser Kerneselvets relateringsområde...23 Kerneselvet bygger på 4 hjørnegrundstene : Opbygningen af kerneselvet med RIG er Affektiv afstemning og vitalitetsfølelser Affektiv afstemning og sociale kompetencer Det intersubjektive selvs relateringsdomæne Sammenhængen mellem relateringen på det intersubjektive domænes niveau og mestringsstrategier / modstandskraft Det verbale selvs relateringsdomæne Det objektive selv Peter Fonagy Omsætnings- og Læringsrum (Niveau 4) Undervisningsdage Ekstern supervision Konferencer Afdelingsmøder Personalemøder Visitationsmøder Ledermøder Praksis (Niveau 5) Døgnafdelingen Børnebehandlingen...34 Strukturen på døgnafdelingen (inspireret af miljøterapeutisk tænkning)...34 Opgaven...34 Teoretisk forankring...34 Metoder...34 Lidt om struktur...34 Side 3 af 62

4 Lidt om det emotionelle miljø på afdelingen...35 Lidt om det fysiske miljø på afdeling og legeplads...35 Strukturen på døgnafdelingen...35 Morgenen...35 Lidt om dyner...37 Formiddag...37 Frokost...37 Lidt om mad...37 Stilletimer...38 Eftermiddag...38 Lidt om leg og aktiviteter...39 Det private rum...39 Badning...39 Børnefjernsyn...39 Aftensmad...40 Aftentoilette og putning...40 Natten...41 Arbejdet med relation og tilknytning mellem særlig voksen og barn Omsorgsperson / omsorgsfunktion (forskellige pædagogiske positioner i forhold til barnet)...41 Følelsesmæssig kommunikation...42 Formidling og berigelse...42 Spejling...42 Mentalisering...43 Verbalisering...43 Børnesamtalen...43 Børnemødet...44 Det pædagogiske arbejde med støtte til barnets udvikling...44 Sprogstimulerende aktiviteter...44 Stilladsering...44 Passende aktivitetstilbud / fælles tredje...44 Legemiljøet udvikling af sociale kompetencer...44 Historiefortælling og dokumentation den narrative tilgang Familiebehandling...45 Side 4 af 62

5 Det inkluderende miljø på afdelingen...45 WISU...46 Forældresamtalen...46 Samspilsarbejdet...46 Familieøvelsen...47 Rollemodel...47 Deltagelse i grupper...47 Forskellige systemiske værktøjer i samtale og samhandling Akut arbejdet i forhold til barnet og forældrene...48 Indskrivningsmødet (åbenhed og fælles viden)...48 Den fysiske placering af barnet...48 Rekonstruktion af barnets virkelighed...48 Krisebearbejdende terapi i forhold til det anbragte barn og evt. forælder...49 Spædbarnsterapi...49 Tænkning om mad og måltider Lejlighedsafdelingen Formål med lejlighedsafdelingen Visitation...50 Formøde Opstart af behandlingsarbejdet efter visitationen...51 Etablering af team...51 Indskrivningsmødet...51 Undersøgelsesperioden...51 Opfølgningsmødet...51 Statusmødet...52 Samarbejdsmøde Behandlingsarbejdet...52 Når familien flytter ind...52 Anamnese...52 Netværksdiagram...53 Ugesamtalen...53 Marte Meo forløb...53 Samtaler...53 Side 5 af 62

6 5.2.5 Arbejdet i grupperne...54 Formål for arbejdet med grupper...54 Kropsgruppen...54 Mor/barn gruppen...54 Familiebogsgruppen...55 Familiegruppen...55 Fællesspisning Bilag Bilag A Bilag A Bilag A Litteraturliste...62 Side 6 af 62

7 HEFU-filen Københavns Kommunes Børne- og Familieinstitution har gennem KIA projektet arbejdet videre med at præcisere vores mål, etik og værdier for arbejdet, teoretiske referencer, metoder i arbejdet m.m. HEFU modellen er en arbejdsmodel, hvormed vi har fået skriftliggjort vores beslutninger og valg på ovenstående områder, og som jævnligt vil blive revideret, da vores personalegruppe består af idé og initiativrige folk, som gerne kaste sig ud i nye faglige diskussioner og dialoger. HEFU filen er derfor et godt udgangspunkt også for nye personaler til at få en forståelse af grundlaget for vores arbejde. HEFU-modellen indeholder følgende: Niveau 1 Lovgivningsmæssige og politiske mål (og værdier) for arbejdet Institutionens mål Niveau 2 Institutionens: Etisk grundlag (Værdigrundlag) Menneskesyn - udviklingssyn Niveau 3 Institutionens Videns/Teorigrundlag Store teorier (eks. psykologiske, sociologiske, pædagogiske osv.) Særlige teorier (eks. i relation til målgruppen) Forskningsresultater på områder Lokale teorier (lokalt udviklede begreber rullegardiner ) Niveau 4 Institutionens: Omsætnings- og læringsrum De rutiner en institution har for at søge at omvende ovenstående til praksis typisk møder, hvor det pædagogiske arbejde med børnene planlægges Niveau 5 Institutionens: Praksis Mål, værdigrundlag og teorigrundlag skal kunne genfindes - og der skal kunne findes Indikatorer på at mål er gennemført Kildedal 2007 Side 7 af 62

8 1 Institutionens mål (Niveau 1) Institutionens mål er underlagt dels lovgivningen på området, samt Københavns Kommunes overordnede mål for socialforvaltningen, derfor har vi medtaget disse: 1.1 Servicelovens formål ( 47) Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlige udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende 1.2 Københavns Kommunes effektmål Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling og sundhed for barnet Bidrage til en opvækst med trivsel og gode vilkår for barnet/den unge Bidrage til samme grad af succes i voksenlivet som andre Børne- og Familieinstitutionens mål Målet med arbejdet i Københavns Kommunes Børne- og Familieinstitution er overordnet at give et tilbud til familier, der har brug for at arbejde med tilknytning og udvikling af samvær mellem børn og forældre, samt at sikre de henviste børns trivsel og udvikling. Dette kan udforme sig forskelligt afhængigt af barnets og familiens behov Psykologiske og følelsesmæssige mål for arbejdet Ifølge den seneste forskning indenfor det psykologiske område, så skal der overordnet arbejdes med 3 mål, for at barnet får et godt liv: - At udvikle emotionel selvkontrol - At barnet kan holde koncentration eller fokus over et stykke tid - At barnet udvikler sin mentaliseringsevne (Peter Fonagy m.fl. 2007). Ovenstående mål hænger sammen med følgende: Relationelle mål - At barnet bliver i stand til at indgå i en konstruktiv tilknytning til omsorgspersoner - At barn og forældre får en tilknytning og en relationel betydning for hinanden - At barnet bliver i stand til at indgå i sociale relationer med andre børn over længere tid - At barnet får en sammenhængende og meningsfuld familiehistorie, som grundlag for den videre udvikling - At barnet fastholder sine venskaber i f.eks. daginstitutionen så disse kan vedligeholdes, gennem barnets fortsatte tilknytning til daginstitutionen. Side 8 af 62

9 1.2.4 Kognitive mål - At barnet får nogle kognitive strukturer, så det er i stand til at optage ny viden - At barnet lærer begreber som understøtter forståelsen af omverden, og kan udtrykke sine behov, tanker og følelser for andre - At barnet stimuleres så nysgerrigheden overfor omverdenen bevares. Fysisk / kropslige mål - At barnet er i trivsel, og har lyst til at bruge sin krop i leg og motoriske udfoldelser - At barnet lærer at mærke sine kropsfornemmelser, og kan forholde sin konstruktivt til disse. Side 9 af 62

10 2 Værdigrundlag (Niveau 2) Vi tror, mennesker fødes grundlæggende sociale, unikke, ligeværdige og værdifulde, med deres egen personlighed (temperament), - med mange og forskellige kompetencer, som udvikler sig i kvalificeret samspil med andre mennesker. Vi tror, mennesker er født med potentiale for udvikling såvel fysisk, følelsesmæssig og psykisk, og at mennesker påvirkes af såvel arv som miljø. Man kan kun forandre sig, hvis dette opleves meningsfuldt at gøre i den givne situation, meningsfuldhed for familier, børn og behandlere, er på denne måde en værdifuld faktor i alt vores arbejde. Vi tror, at mennesker udvikler deres potentialer gennem kærlighed, respekt, anerkendelse og retten til at være den man er. Gennem det konstruktive samspil, vil mennesket opretholdes og udvikles, når stimuli og respons i relationen mellem mennesker er til stede. For at kunne udvikle og forandre sig, må den enkelte blive set, hørt og forstået spejlet, med de følelser den enkelte indeholder. For at få tillid til den andens intention og hensigter, må der vises opmærksomhed, interesse og omsorg for den anden. Vi tror at mennesket har behov for, og ret til at være en del af en gruppe i en social kontekst. Det moderne samfund er meget komplekst, hvilket skaber en række dilemmaer og kan gøre dele af samfundet meget uigennemskueligt for den enkelte, hvilket også kan gribe ind i forældrerollen. En del af vores opgave er derfor, at vi må undersøge, hvordan den enkelte familie bliver påvirket af disse samfundsforhold gennem boligforhold, uddannelses, job, institutioner, økonomi m.m. Den enkelte familie / barn er vævet ind i det omkringliggende samfund på forskellig vis, hvilket kan have så stor indflydelse, at dette først skal forandres, før der er overskud til de relationelle forandringer. 2.1 Metode i forhold til værdigrundlag og etik Ud fra ovenstående værdier vil vi derfor møde barnet, hvor det er i sin udvikling og gennem relationen og samspillet støtte denne udvikling. Vi vil møde børn og voksne åbent, med udgangspunkt i alles kompetencer og ressourcer. Vi finder det vigtigt for samarbejdet med barnet og familien, at konteksten er forudsigelig og meningsfuld, så vi vil skabe rammer om arbejdet, der imødekommer dette. Vi vil vise os, som rollemodeller for forældrene og således spejle forældre og børn, samt give konkrete anvisninger og muligheder. Målet er, at forældrene får skærpet deres opmærksomhed på barnet. Vi er på den måde også barnets stemme. Vi tilstræber at forældre og børn gennem samarbejdet med personalet kan komme i en udviklende dialog/samvær, hvor begge bliver set, og der arbejdes med forståelse af handling/intentioner og følelsesmæssig afstemning. Da alle har behov for et meningsfuldt samvær, vil vi undersøge familiens værdier, og skabe et fælles grundlag for arbejdet, med respekt for den forskellighed der opstår i samværet. Vi vil derfor være lyttende for at afstemme kommunikationen, og tilstræbe at tale et fælles sprog med familien. Ud fra ovenstående værdier har vi valgt at benytte os af 2 overordnede teoretiske skoler / retninger: Side 10 af 62

11 3 Vidensgrundlag (Niveau 3) 3.1 Indledning Da arbejdet i institutionen er meget komplekst, hvor vi skal forholde os til mange niveauer barnets trivsel og udvikling / forældres kompetenceudvikling / forældrenes parforhold / daginstitution / aflastningsfamilier / plejefamilier / socialforvaltning / økonomi / uddannelse arbejdsforhold / tværfagligt samarbejde og meget mere, skal vi kunne skifte position og rolle i relation til - hvad der er i fokus, og hvad der er konteksten / baggrunden for dette fokus. For at kunne håndtere denne kompleksitet, har vi brug for at have teoretiske skoler der kan bidrage med forståelse, og anspore vores nysgerrighed på vigtige detaljer, samt hjælpe os til at kunne holde det store overblik. Ligeledes har vi brug for at have metoder, der kan hjælpe os med at håndtere den kompleksitet vi skal bevæge os i sammen med børn og familier. Vi har derfor valgt at supplere det psykodynamiske teorigrundlag med den ligeledes omfattende systemiske teori, som komplimenterer vores forståelse af barnet/familien, som en del af et større system. Med Niklas Luhmanns ord kan vi sige, at ethvert system er omgivet af et endnu mere komplekst system, som kan virke kaotisk i sin kompleksitet. For at reducere denne kompleksitet til noget vi kan håndtere og være os til nytte, må vi selv have en vis kompleksitet i vores eget system. Kombinationen af 2 forskellige og omfattende teoretiske skoler vil udfordre både den enkelte behandler, samt vores institutionssystem, så vi må oparbejde en større og større grad af kompleksitet for at kunne benytte komplementariteten, samt de dilemmaer som opstår, til fordel for de børn, familier og andre vi arbejder sammen med. Vi vil i følgende beskrivelse komme ind på det vi betragter, som en del af kernen i dels vores systemiske teorigrundlag, og dels vores psykodynamiske grundlag. Da vi betragter vores institution, som et autopoietisk 1 emergent 2 system, vil de her beskrevne teorier sandsynligvis være revideret og nogle udskiftet med nye over en årrække. Dette skrift er derfor et øjebliks billede af, hvor institutionens teorier og nøglebegreber befinder sig i efteråret Det systemiske grundlag Da det vil være alt for omfattende, at beskrive hver enkelt teoretisk hypotese, vil dette lille skrift i stedet komme ind på nogle af de nøglebegreber og metoder, som vi benytter indenfor den systemiske skole. De vil blive forklaret gennem en kort teoretisk gennemgang eller reference. Der er på nuværende tidspunkt allerede flere forskellige systemiske skoler, som bekender sig til teoretiske referencer, der ligger tæt op ad hinanden, men som alligevel har vigtige forskelle i sine filosofisk værdimæssige begreber. Ligeledes er den narrative terapi, som Michael White står som repræsentant for ikke beskrevet i dette lille skrift, selv om institutionens medarbejdere må siges at være inspireret af den narrative terapi. Den bygger ovenpå den systemiske teori, og går kort 1 Autopoiese betyder at det er et selvrefererende og dermed et selvskabende system, som kan blive forstyrret at påvirkninger udefra, men disse påvirkninger vil pirre de forståelser og opfattelser som systemet i forvejen besidder, således at der vil opstå nye forståelser med baggrund i de forståelser systemet havde i forvejen. 2 Emergent betyder at systemet holder en balance, mens det hele tiden er på vej i en udvikling og ikke står stille. Side 11 af 62

12 beskrevet ud på at nyskrive historier, gennem fokus på de alternative og foretrukne historier, frem for de dominerende historier. Den narrative terapi er inspireret af filosoffen Michel Foucault. Oversigt over nogle af de nøglebegreber, som vi benytter på Københavns Kommunes Børne- og Familieinstitution indenfor den systemiske teori: Konstruktivisme Kybernetik 2. ordens kybernetik og reflekterende teams Kontekst - De 3 praksisdomæner Neutralitet Spørgsmålstyper cirkularitet Eksternalisering Isomorfe processer eller parallelprocesser Reframing eller at se handlinger i et nyt og meningsfyldt perspektiv. 3.3 Konstruktivisme Filosofien bag ved konstruktivismen er, at virkeligheden forstås som noget kvalificeret frem for kvantificeret. I det relationelle samspil findes ikke nogen objektiv virkelighed, som vi kan erkende. Virkeligheden konstrueres ved sprog og dialog, derfor er fokus på mennesket i en kontekst. Det enkelte menneskes oplevelser af en virkelighed betragtes som resultat af kognitive konstruktioner og socialt samskabte virkeligheder, som mennesket gennem tiden har konstrueret og aktuelt forstår som eksisterende. Den moderne konstruktivisme fokuserer derfor på mentale kulturelle fænomener såsom tro, moral, holdninger, følelser, præmisser, værdier og myter. Konstruktivismen skal ses i tæt samspil med 2. ordens kybernetikken. 3.4 Kybernetik Gregory Bateson, som var én af de forfattere, som den systemiske teori baserer sig på, startede med at undersøge begrebet kybernetik. Kybernetikken går i korthed ud på, at vi ikke kan erkende eller observere verden i sig selv, men kun gennem vores eget perceptionsapparat. Niklas Luhmann beskriver denne forudsætning på følgende måde: Iagttagelse Grundtanken for Luhmann ved iagttagelse, er at betragte iagttagelse som operationer der ikke refererer til bevidste subjekter, men til forskelle. Luhmann definerer iagttagelse som en bestemt forskelsdannende operation: At iagttage er at mærke noget indenfor rammen af en given forskel. Når noget iagttages - skabes samtidig den blinde plet. Når vi som 1.ordens iagttagere observerer f.eks. en relation mellem et barn og en voksen, kan vi ikke samtidig observere vores egne forudsætninger / teorier / erfaringer / tanke konstruktioner / begrebsnetværk, som ligger til grund for vores iagttagelser, og dermed bestemmer det vi får øje på, og hvad vi udelader i vores iagttagelser. Vi har altså en blind plet, som handler om at vi iagttager noget ude i verden, uden samtidig at kunne iagttage vores forudsætninger for at percipere iagttagelsen. Side 12 af 62

13 Ordens kybernetik Alt hvad der siges og gøres, siges og gøres af en observatør (Von Forster, 1979) Luhmann forsøger at etablere sin systemteori, som en iagttagelse af 2. orden. Hvis en iagttagelse af 1. orden er indikation af noget i verden inden for rammen af en forskel, så er iagttagelse af 2. orden en iagttagelse, der retter sig mod den første ordens iagttagelse og dens blinde plet. 3.5 Praksis Dette betyder at når vi som behandlere går i dialog med forældre og børn, så er vi med til at konstruere den relation der opstår, samt er med til at definere hvad der skal tales om være i fokus. Vi kan som interagerende behandlere ikke være uafhængige af det, som vi forsøger at beskrive, men er medskabende af et univers vi iagttager, som vi efterfølgende skal beskrive i rapporter m.m. Hvis man arbejder i et reflekterende team, med et teammedlem bag ved skærmen, kan dette iagttagende teammedlem iagttage både familien og den interagerende behandler, som sammen udgør et system, der er i gang med at konstruere og samskabe deres virkelighed. Da iagttageren bag ved skærmen ikke er direkte involveret i denne samhandlen, kan det reflekterende teammedlem iagttage, sit teammedlems handlinger, hvad der bliver sat i fokus, og hvad der udelades eller sættes i baggrunden, hvilket vil sige noget om 1.ordens iagttagerens præmisser for sine handlinger. På denne måde kan det reflekterende teammedlem være til nytte ved at iagttage systemet ud fra en anden position, og kunne give sine refleksioner over, hvad der samskabes i rummet mellem familien og behandleren. 3.6 Kontekst Et begreb der ofte bruges i den systemiske teori er kontekst, derfor er det på sin plads at definere dette begreb. Enhver kontekst er indlejret i andre kontekster, jævnfør W. Barnett Pearce: Interpersonal Communication (1994) Cronen, Lang & Little: CMM teori, der begge gør rede for at udsagn altid skal ses i forhold til den kontekst de fremkommer i. Derfor er det vigtigt at præcisere hvilket kontekst vi lige nu beskæftiger os med, da det ellers kan være svært for de involverede parter at finde ud af, hvordan de skal forholde sig. I en politisk kontekst skal vedkommende måske være mere strategisk i sine udtalelser, end i en privat kontekst med sine børn og partner. Hver enkelt deltager i en given kontekst skal således forholde sig til følgende: Tid på hvilket tidspunkt mødes vi, og hvor lang tid er vi sammen Sted stedet vi mødes er ligeledes en kontekstmarkør, der er forskel på at mødes på socialcentret, frem for en café Hvem deltager? Position hvilken position skal hver enkelt indtage i den givne kontekst? Hvem er mødeleder, referent, hvem støtter mor hvis hun er usikker, o.s.v.? Rolle: kan være defineret af ens uddannelse pædagog, psykolog, socialrådgiver, sagsbehandler. Formål: hvad er formålet med mødet/samtalen? Dagsorden her skal dagsorden punkterne understøtte formålet med mødet er det et afklarende møde, eller er der nogle budskaber der skal formidles? Aftaler; skal samværet afsluttes med at lave nye aftaler for konkrete handlinger? Er der andre end de tilstedeværende der skal informeres, da denne kontekst er en del af en større kontekst, så skal dette også klargøres. Side 13 af 62

14 Hvilke andre kontekster er forbundet med den aktuelle kontekst, og påvirker samværet eller indholdet af det vi kan tale om? 3.7 De 3 domæner Lang, Little og Cronen har introduceret De Systemiske Professionelle Domæner som kontekstmarkører. De refererer bl.a. til Maturanas arbejder om handlingens, æstetikkens, og forklaringens domæner. Maturana hævder, at vi eksisterer i alle 3 domæner samtidig, samt i flere andre domæner, men sætter fokus på disse 3 for at kunne relatere til forskellige aspekter af de måder, hvorpå vi gennem handling konstituerer den menneskelige verden. (Lang, Little & Cronen 1993 s. 2) I handlingens eller produktionens domæne eksisterer objektivitet, og der gives visse historier, som opfattes som sande eller falske. Der eksisterer et univers, hvor der er en opfattelse af sandheden. I forklaringens eller refleksionens domæne indtager terapeuten en neutral holdning som interviewer eller medskaber af mange forskellige lige valide historier og sandheder. I dette domæne er der ifølge Maturana et multivers. At historierne er lige valide gør dem dog ikke til lige hensigtsmæssige. At gå ind i refleksionens eller forklaringens domæne er ganske vist at forholde sig neutralt som terapeut i den forstand, at de historier eller udsagn, der konstrueres, ikke vægtes i forhold til værdi, men den systemiske terapi forstås ikke overordnet som neutral, idet den forsøger at fremme muligheden for at skabe kreative forandringer og forøge nysgerrigheden. I dette forklaringens eller refleksionens domæne er den højere kontekstmarkør - forandring, når det drejer sig om en terapeutisk kontekst, hvilket betyder at der sker 1) væsentlige adfærdsmæssige forandringer 2) forandringer af givne overbevisninger 3) forandringer i de handlinger der ligger bag at noget der tidligere blev forstået som et problem nu ikke længere forstås som problematisk. (Lang, Little & Cronen 1993 s. 10) Man kan dog kun arbejde i refleksionens domæne med klientens samtykke, hvilket har at gøre med at man moralsk set kun kan arbejde med mennesker i en forandringskontekst, når de giver deres samtykke. (Lang, Little & Cronen 1993 s. 11) Æstetikkens domæne er forbundet med hvordan man udfører sin terapeutiske virksomhed. Med hvilken elegance og på hvilken måde terapeuten formår at skabe en stemning i rummet, gennem sin måde at være til stede på, samt de etiske og moralske værdier terapeuten lægger til grund for sit arbejde. Disse værdier er tæt knyttet til terapeutens æstetiske udførelse af sit arbejde. Side 14 af 62

15 Hermed de 3 domæner i stikordsform. De 3 Domæner: I behandling / rådgivning. Handlingens eller produktionens domæne: Her produceres den virkelighed vi arbejder i Et univers en sandhed Gældende regler/love/økonomiske ressourcer Procedurer og kommandoveje Formelt hierarki Opgaverne Et bestemt mål/pensum for arbejdet/undervisningen Fastsatte værdier for arbejdet Kontraktforhandling Asymmetriske relationer Beskrivelse af handlinger: Primære kontekstmarkører Omsætning af refleksioner til handlinger Behandler/klient Lærer/elev Leder/arbejdstager Voksen/barn Forklaringens eller refleksionens domæne: Forklaringer og forståelse af handlinger Alle ideer er lige Flere sandheder ved siden af hinanden Multiunivers Nye verdener konstrueres Forskellige ligestillede hypoteser Samspiller hele tiden i et netværk i sit sprogspil med handlingens domæne Refleksion over handlinger: Hvad tænker du om? Fokus på forandringer Udvikle mange muligheder Udforske og udfordre for forståelse og præmisser Rekonstruere verden i samskaben Mødet mellem 2 mennesker på et ligeværdigt niveau Filosoffen Karl Popper: Når klarheden først er etableret kommer præciseringen af, hvad man skal gøre stort set af sig selv. Æstetikkens domæne: Hvordan skal handlingerne udføres? Personlige værdier/moral/holdninger/religion/tro Den personlige etik Politisk overbevisning Personens basale ideer og grundlæggende integritet Personlige synspunkter. Personligt univers Ingen forhandling men udveksling af synspunkter Vurdering af handlinger: Hvad mener du om? Konteksten (overskriften) for samspillet med eleven skal være i overensstemmelse med elevens personlige antagelser Side 15 af 62

16 3.8 Neutralitet Begrebet neutralitet bliver brugt i forskellige teoretiske skoler indenfor den terapeutiske kontekst. Freud var den første der definerede analytikerens holdning, som skulle være neutral, for at forstå forskellen mellem den mere psykodynamiske teori og den systemiske har vi valgt at gengive følgende: Jette Fog Erklærer sig principielt enig i en del af Freuds og psykoanalysens 3 neutralitets krav: kravet om terapeutens egenterapi, som ideelt set renser terapeutens ubevidste, der er grundlaget for terapeutens forståelsesorgan. Dette gør terapeuten i stand til at opfatte den andens ubevidste uden at få blandet sine egne følelser ind i det opfangede. Analytikeren må være neutral med hensyn til religiøse, etiske og sociale værdier han må afstå fra at rådgive patienten, han må ligeledes være neutral i forhold til patientens diskurs; med andre ord han må ikke, a priori, være specielt opmærksom på særlige dele af denne diskurs eller tillægge den særlige betydninger i overensstemmelse med sine teoretiske forudsætninger. (Laplanche og Pontalis 1980 s. 271 i Fog 1998 s. 170) Analytikeren lytter med en frit flydende opmærksomhed til analysandens associationer, her sammenligner Fog det med de oplevelsesorienterede terapier, at terapeuten ikke skal lade sig fange ind af indholdssiden af klientens fortælling, men holde sin opmærksomhed jævnt fordelt mellem indholdet og processen. Processen skal her forstås, som det der foregår i terapeuten selv, i forholdet mellem terapeut og klient, og hvad terapeuten fornemmer foregår i klienten. Fog fremhæver, at neutralitetskravene har nogle vigtige pointer, nemlig at beskytte klientens autonomi samt at beskytte terapeuten i at udøve magtmisbrug eller forførelse Systemisk forståelse af neutralitet Cecchin definerer neutralitet på en ganske anden vis i brugen af sin systemiske teori: Neutralitet forstået som objektivitet eksisterer ikke ifølge den konstruktivistiske filosofi, derfor forstås neutralitet som bevarelse af nysgerrighed. Den systemiske terapeut kan ikke lade være med at få hypoteser og tanker/fordomme om, hvordan tingene hænger sammen. for ikke at hænge fast i en bestemt hypotese, skal denne hypotese hele tiden afklares gennem at spørge undersøgende til forskellige former for sammenhænge. Hvis terapeuten låser sig fast i en bestemt forståelse af det system, som der samarbejdes med, har man tabt sin nysgerrighed for andre sammenhænge, og dermed sin neutralitet. Neutralitet forstås på denne måde ikke som at terapeuten skal forholde sig neutral til de implicerede parter, men engageret, undersøgende og afprøvende for at se, hvordan systemet reagerer ved forskellige forstyrrelser. Dette sætter fokus på terapeutens spørgsmålstyper. 3.9 Spørgsmålstyper, lineære, cirkulære, strategiske og refleksive Karl Tomm (Forum ) har i sin artikel: Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Sat fokus på betydningen af terapeutens måde at spørge på. Han deler spørgsmålstyperne op i de 4 ovennævnte typer, én af hans pointer er at ethvert spørgsmål rummer en vis hensigt, der er et bestemt formål med at bruge én af ovennævnte spørgsmålstyper, og det gælder om at være sig denne hensigt bevidst i sit arbejde. Side 16 af 62

17 Lineære spørgsmål er ofte spørgsmål til fakta informationer, som komplementeres af de cirkulære spørgsmål, som referer teoretisk til cirkulære antagelser om, hvordan forskellige handlinger griber ind i hinanden, så der ikke kan findes et årsags virknings forhold. I f.eks. parforhold er der så mange historier i parforholdet, som referer til hinanden på kryds og tværs af de 2 parter, så lineære spørgsmål kan give et alt for reduceret billede af det levede liv. Cirkulære spørgsmål kan give oplysninger om de bevægelser der foregår i familien, og hvilken betydning handlingerne har for flere forskellige implicerede familiemedlemmer. De cirkulære spørgsmål kan derfor give vigtige informationer til alle implicerede om samspillet i familien. Strategiske spørgsmål er med basis i den lineære antagelse, at ville påvirke klienten i en bestemt retning, og har ofte en korrigerende hensigt. Med refleksive spørgsmål er hensigten at påvirke klienten / familien på en indirekte måde baseret på cirkulære antagelser om den proces der finder sted i det terapeutiske system Eksternalisering Er et begreb og en metode som især Michael White har udviklet som en integreret del af den systemiske tankegang. Ideen bag eksternalisering er, at adskille klienten og problemet, så klienten ikke identificerer sig med problemet, der lettere kan håndtere dette og finde en løsning. Derfor vil terapeuten i sine spørgsmål på flere måder være opmærksom på denne adskillelse, gennem f.eks. at spørge til, hvornår klienten første gang opdagede problemet, i hvilke situationer problemet optræder mest, mindst o.s.v. (Marner, Torben: Kom lad os snyde problemet 1994) 3.11 Reframing eller tilføring af ny mening Niklas Luhmann definerer mening, som enheden af forskellen aktualitet / potentialitet. På et bestemt tidspunkt står noget i centrum for tanken eller kommunikationen, - det aktualiseres, - men det aktualiserede er altid på baggrund af en horisont af forskellige muligheder potentialer. Der er en kerne der er givet, som omgives af referencer til forskellige andre muligheder, som ikke udnyttes / potentionaliseres på samme tid. Mening er det aktuelle omgivet af andre muligheder. ( Andersen N.Å. s. 121 ). Netop mening er ifølge Luhmann, centralt i psykiske og sociale systemer, da de er bundet til mening. De har ingen forbindelse til omverdenen endsige til sig selv andet end gennem mening. Mening er verdens form, og overlapper forskellen system / omverdenen. Alt kan i princippet forstås af psykiske og sociale systemer men kun indenfor meningens form. Meningen er åben i den forstand, at alt kan forstås i mening, men lukket og selvreferentielt i den forstand at mening kun refererer til mening. Mening kan aldrig fikseres eller fastholdes, men er basal ustabil. Hvilket skyldes, at mening formuleres af en kommunikation eller tanke, som forsvinder i det øjeblik den formuleres. Da mening altid er en aktualisering ud af en potentionel horisont, er den derved også kontekstafhængig, og aktualitets kernen i mening forfalder fra det øjeblik den dukker op. Mening tvinger altså til stadig forandring. Hermed siges samtid at sociale og psykiske systemer er dynamiske systemer, som aldrig forbliver identiske med sig selv. De er altid i en bevægelse af tilblivelse. Hvis man skal omsætte Luhmanns forståelse af begrebet mening sat i sammenhæng med eksternalisering, så er betydningen af mening, som noget der aktualiseres på baggrund af en horisont af muligheder essentiel, når vi kæder det sammen med den konstruktivistiske tankegang. Det vi opfatter som forskellige handlinger i en gruppe et system, vil vi fortolke ud fra de forudsætninger vi kommer med (autopoietisk selvrefererende system). Det vi vælger at fokusere Side 17 af 62

18 på og benævne har dog en overordentlig stor betydning for den anden, i forhold til den måde vi spejler vedkommende og dermed tillægger den andens handlinger intentioner eller giver mening til handlingerne. Et empirisk eksempel: For nogle år siden arbejdede jeg med en børnegruppe, hvor der var flere drenge der havde svært ved at sidde stille, og bestemt én dreng der ofte kom til at skubbe til ting eller andre børn. Drengen Dennis var desuden kendt for at komme i mange konflikter med børn og voksne, hvorefter han stak af ud af skolen. Så han var nu i denne børnegruppe for at lære andre måder at være i relationer på. Dennis var tørstig, så han tog noget saftevand fra en kande og hældte op i sit glas, hvorefter han tog en slurk. Derefter tog han sit glas og så ud som om han ville hælde saftevandet tilbage i kanden. Jeg udbrød højt nej det skal du ikke, hvorefter Dennis satte sit glas med saft på bordet og væltede det, så saften sprøjtede ud over bordet. Brian, som sad ved siden af u.t, spurgte hvorfor Dennis væltede sit fyldte glas? (I mens var Dennis allerede på vej hen mod udgangen på vej væk). Alex spørgsmål hjalp mig til et kort øjeblik at tænke over, hvordan jeg kunne tilføre en anden mening til det som hændte, hvorefter jeg sagde at Dennis nok blev så forskrækket over at jeg råbte nej, så han kom til at vælte sit glas. Da Dennis hørte dette, vendte han om, og gik hen for at tage en karklud, hvorpå han tørrede det spildte saft op, og satte sig ned. Dennis blev i denne situation ikke skældt ud eller gjort til problem, men i stedet blev der tilført en mening der forklarede hans handling ud fra en mere neutral vurdering af situationen. Hvorefter Dennis kunne finde ro til at være i gruppen. Det kunne godt se ud som om, at Dennis væltede glasset med vilje, når han ikke kunne få sin vilje, - at protestere over at saftevandet ikke var sødt nok ved at hælde det tilbage i kanden, - men denne fortolkning ville være én ud af flere mulige meninger, som ville have en simpel årsag virkning tankegang bag sig. Ved at anerkende Dennis handling, som en naturlig reaktion på en andens handling, fik Dennis en ny mulighed for at forstå sin egen handling, og dermed et nyt perspektiv på situationen og lige i den situation en alternativ identitet til den uartige Dennis Isomorfe processer eller parallelprocesser Der kan opstå identiske processer mellem f. eks. det der foregår i den terapeutiske proces mellem familie og behandler, hvor familiemedlemmerne kan opleve fastlåsthed og afmagt, som på samme måde kan opstå hos terapeuten i arbejdet med denne familie, og som igen kan opstå i supervisionsrummet mellem den pågældende terapeut og supervisor, - eller mellem terapeut og organisation/ledelse, så der kan foregå identiske processer, som kører op gennem en organisation fra familie => terapeut => teamet/gruppen => leder => forvaltning => o.s.v. Ifølge Wittgenstein (Schilling 1997 s. 172) er Isomorfi et udtryk for familieligheder mellem sprogspil mellem henholdsvis internt i teamet og i terapeut klient samspillet. Isomorfien kan eksistere i flere former: Familielighed mellem sprogspil internt i teamet. Familielighed i sprogspillet mellem supervisor og supervisand. Familielighed mellem supervisand og klienter. Side 18 af 62

19 Isomorfien er en konsekvens af den konstante kobling mellem teamet og de øvrige aktører i supervisionen. Familieligheden mellem sprogspil kan genkendes ved at der kan identificeres nogle ensartede regler og kommunikationsprocesser i teamet og de øvrige samspils dialoger. Disse processer er ligeledes iagttaget i den psykodynamiske teori, hvor de bliver kaldt parallelprocesser Det psykodynamiske grundlag Vores væsentligste teoretikere indenfor den psykodynamiske retning er følgende: John Bowlby, Donald Winnicott, Daniel Stern og Peter Fonagy. John Bowlby har været en pionér indenfor udforskningen af tilknytningsteorien Bowlby definerer tilknytning således Tilknytningsadfærd er enhver form for adfærd, der bevirker at en person opnår eller opretholder tæt kontakt med et andet klart identificeret individ, som opfattes som værende bedre i stand til at klare sig i verden. Hvilket er mest iøjnefaldende når personen er bange, syg eller udmattet og beroliges af trøst eller omsorg. Det giver personen en stærk og gennemgående følelse af sikkerhed, at vide at en tilknytningsfigur er til rådighed og parat til at reagere, og det opmuntrer ham til at påskønne og fastholde relationen. Tilknytningsadfærd er tydeligst i den tidlige barndom, men kan ses hele livet igennem, især i kritiske situationer. (Bowlby 1994 s. 35 ). Som den altovervejende faktor i selvdannelsen, ser Bowlby det element at det enkelte individ opnår at få en sikker base, hvorfra det kan udvikle sig. Den sikre base udgøres af en primær omsorgsperson, oftest moderen; men det kan være en anden tilknytningsperson, som fra barnets første færd, giver barnet en fornemmelse af tryghed og sikkerhed, således at ikke blot de basale behov for mad og drikke sikres, men der etableres også en tilknytning /forbundethed som er fundamental for barnets overlevelse. Disse relationsoplevelser eller det, at være forbundet med andre indvirker på individets selvfornemmelse. Disse tidlige fornemmelser af sig selv og sine kompetencer, værdier etc. vil præges utrolig meget af, hvorledes tilknytningstemaet eller forbundetheden tackles i de nære emotionelle relationers kontekst. Barnet fødes ifølge Bowlby, som et meget afhængigt menneske, som er fuldstændigt overladt til andres varetægt. Såfremt det skal overleve må der være nogen som giver barnet omsorg. Der skal være nogen som er til rådighed og parat til at reagere på og spejle barnet således at de forudprogrammerede instinkter og adfærdsmønstre aktiveres /udvikles optimalt. Barnets afhængighed kan ifølge Bowlby betragtes som det samlede resultat af et særligt og delvis forudprogrammeret sæt af adfærdsmønstre, som i et sædvanligt miljø udvikles i løbet af de første levemåneder (Bowlby 1994 s 11) For Bowlby bliver barnets fornemmelse/opfattelse af sikkerhed bestemmende for den tilknytningsadfærd som barnet udviser. Ligesom barnet er født med genetisk forudbestemte adfærdsmønstre, så er alle, der er opvokset med en sikker base, også i stand til eller har instinktivt behov for at varetage/indtage en beskyttelsesfunktion i forhold til et sartere/svagere væsen. Side 19 af 62

20 Vi kan roligt konkludere, at spæde menneskebørn, ligesom spæde af andre arter, er forudprogrammerede til at udvikle sig socialt samarbejdende; hvorvidt de gør det, er i høj grad et spørgsmål om, hvordan de behandles (Bowlby 1994, s. 17, baseret på Ainsworth et al 1978) Bowlbysidentitetsbegreb Bowlby argumenterer for at identiteten skabes ud fra nogle biologiske udviklingsstier på bestemte trin i individets udvikling. Valget af stier er i høj grad forbundet med kvaliteten i individets relationer og i forhold til tilknytningsfigurer. Netop kvaliteten af samværet med tilknytningsfiguren(mor) valgte Ainsworth at undersøge, fordi hun ville påvise en sammenhæng mellem et individs tilknytningsmønster og udforskningsadfærden. Derfor udarbejdede hun et klassifikationssystem, som giver et godt overblik over, hvordan adfærd og tilknytning hænger sammen. Klassifikationssystemet er udviklet på baggrund af undersøgelser med Strange situations testen Ainsworth s klassifikationssystem: En sikker/tryg tilknytningsstil, hvor spædbarnet i genforeningssituationen hurtigt byder moren velkommen igen ved at søge hendes nærhed og udvise tegn på positive følelser mod hende (gebærder, lyde og smil), og forholdsvis hurtigt derefter føler sig tilstrækkelig tryg til atter at udforske rummet/legesagerne enten på egen hånd eller ved også at involvere moren i udforskningen. En ængstelig resistent/ambivalent tilknytningsstil, hvor et barn på en gang viser tegn f. eks. på ekstremt ubehag ved klynkende og klæbende straks at søge sin mors nærhed i genforeningssituationen og på samme tid viser tegn på afvisninger af morens nærhed ved.f. eks. at vende hovedet væk, når han/hun nærmer sig hende, eller ved at sparke ud efter hende. En ængstelig undgående tilknytningsstil. Disse børn undgår decideret kontakt med deres mor, når hun kommer tilbage til dem. De kan f. eks finde på uanfægtet at fortsætte deres leg i et andet hjørne og helt ignorere deres mødres tilstedeværelse. Resistent og undgående tilknytningsadfærd fortolkes i en tilknytningsteoretisk forståelsesramme som copying-strategier overfor upassende ikke optimal forældreadfærd i tilknytningsrelaterede situationer som f. eks The Strange Situations. (Ørnstrup 1998 s. 23) Bowlby fortolkede barnets undgåelsesadfærd som en forsvarsmekanisme, der kunne reducere den smerte som opstår som følge af at individets behov ikke bliver imødekommet af tilknytningsfiguren. Denne forsvarsmekanisme opbygges og der opstår en massiv blokering overfor at udtrykke eller føle et naturligt ønske om et tæt tillidsfuldt forhold. Den emotionelle frakobling medfører, at barnet udelukker information af en bestemt type, nemlig de signaler der opstår i og uden for individet og som skulle aktivere deres tilknytningsadfærd og sætte dem i stand til at være forbundet som indbefatter både at elske og at opleve at blive elsket (Bowlby 1994 s ) Én af de nyere pionerer indenfor udviklingspsykologien, som vi ligeledes læner os teoretisk op af er Daniel Stern, der har arbejdet med at integrere den nyere eksperimentielle psykologi, med den øvrige psykodynamiske udviklingspsykologi. Side 20 af 62

21 3.14 Daniel Stern ( f ) Han giver et bud på nogle af de kerneområder, som er vigtige byggesten i udviklingen af barnets psykiske struktur, samt 4 områder eller domæner, som barnet relaterer sig gennem, og som ikke bare er en fase barnet skal igennem, men som er livstemaer, vi arbejder med hele livet. Stern arbejder ikke med bestemte tidsfaser, som f.eks. Freud, men fremstiller en psykisk struktur, som giver en vis fleksibilitet, der antyder en mulighed for omstrukturering gennem nye oplevelser af sig selv i relation til andre, hvilket giver nye indre repræsentationer over tid. Stern har arbejdet med at integrere udviklingspsykologien set både ud fra det observerede spædbarn og det kliniske spædbarn. Stern har kritiseret psykoanalysens ensidige brug af det kliniske spædbarn, som er fremkommet gennem analyser af voksne. Det observerede barn er ligeledes en speciel konstruktion, da det er en beskrivelse af evner og kapaciteter, der direkte kan observeres. De observerede evner siger ikke så meget om, hvad den følte kvalitet ved den oplevede sociale situation måtte være. Desuden siger det heller ikke så meget om de højere organisationsstrukturer, der samler oplevelser til nye måder at organisere og reorganisere sig på. (Stern 1991 s. 28 ) For at nærme sig det reale barn forsøger Stern at kombinere det observerede barn, det kliniske barn og resultater fra forskningen om spædbørn De 4 relateringsdomæner Stern beskriver 4 trin i barnets udvikling af relationer til andre. 1) Det gryende selvfornemmelse dannes fra 0 2 måneder. 2) Dannelsen af kerneselvet etableres fra ca. 2 måneders alderen. 3) Oplevelsen af det intersubjektive selv etableres fra ca. 7 måneders alderen. 4) Det verbale selv udvikles sammen med sproget fra ca. 15 måneders alderen. Spædbørn opfatter ikke verden i de perceptionskategorier eller referencerammer, som voksne beskriver perceptioner med. Spædbarnets oplevelse er mere global og samlet. De lægger ikke mærke til indenfor hvilket domæne deres oplevelse falder. De sanser, perciperer, handler og erkender, mærker deres indre motivationstilstande og bevidsthedstilstande, hvilket de oplever som intensitet, form, temporale mønstre, vitalitetsfølelser, kategoriale følelser og hedonisk betoning. Det er den subjektive oplevelses basale elementer. Kognition, handlinger og perception, som sådan eksisterer ikke. Alle oplevelser omstøbes i nye konstellationer, ud fra det spæde barns samlede subjektive elementer. Spædbørn konstruerer relationer og sanser dem direkte. ( Stern 1991 s ). Psykoanalysen har tidligere opfattet denne periode som domineret af fysiologiske behov, hvor barnets indre liv næsten kun kan påvirkes af ændringer i den fysiologiske tilstand, hvor der ikke er nogen socialrelatering / univers, derfor betegnelser som normal autistisk tilstand (Mahler) og stimulus barrieren (Freud). Objektrelationsteoretikere har hele tiden haft den opfattelse at menneskelig social relatering er tilstede fra fødslen. Melanie Klein, John Bowlby, D. Winnicott m.fl. Side 21 af 62

22 Den gryende selvfornemmelse det gryende selvs relateringsdomæne Den gryende selvfornemmelse dannes i løbet af de første 2 måneder. Det er spædbarnets fornemmelse af en organisation i sin dannelsesproces. Fra at alt opleves som fragmenteret, begynder der at dannes en struktur i selvfornemmelsen. Spædbarnet kan fornemme den proces, at en organisation dukker frem, lige såvel som resultatet heraf, og det er denne fornemmelse af den gryende organisation, som Stern kalder den gryende fornemmelse af selvet. Spædbørn afprøver allerede i løbet af de første 2 måneder, om det ene er forskelligt fra noget andet eller det samme, ved at afprøve hypoteser, hvilket kan iagttages gennem deres adfærd, opmærksomhed m.m. På denne måde opdager spædbørn hvilke træk der er konstante, og hvilke der varierer (Gibson i Stern 1991 s. 53) Spædbørn vil gøre brug af de samme processer over for hvilken som helst sansning og perception, fra det simpleste til de mest komplicerede processer hvilket vil sige, at begynde at gøre sig tanker om tanker. Hver gang en sammenhæng er dannet, oplever det spæde barn fremkomsten af en struktur eller en organisation. Al indlæring og al kreativ handling begynder indenfor den gryende relaterings domæne. Dette domæne er afgørende for skabelsen af strukturer, som er kernen i kreativitet og indlæring Spædbarnets forudsætninger for strukturens opståen Der er indtil flere forskellige kanaler eller kvaliteter, som spædbarnet benytter sig af til at opfatte og organisere information. 3 Amodal perception De forskere, (Meltzoff og Borton i Stern 1985 s. 57, Lewcowicz og Turkewitz i Stern 1985 s.58) der undersøger hvordan spædbarnet har forudsætninger for at danne denne struktur, er kommet frem til at spædbørn er skabt således, at de er i stand til at overføre information fra en modalitet til en anden. Der kan foregå det, der kaldes amodal perception. Spædbørn danner amodale repræsentationer, som så kan erkendes indenfor de forskellige sensoriske modaliteter. Spædbørn er altså skabt således, at de danner integration af visse sanseindtryk. Kategoriale følelser Darwin (1892) fremsatte den hypotese, at hver affekt / følelseskategori har et medfødt særligt ansigtsudtryk og en bestemt følelseskvalitet, og at disse mønstre udvikles som sociale signaler, der kan forstås af alle, - for at øge artens overlevelsesmuligheder. Hver enkelt følelseskategori opleves i mindst 2 vedtagne dimensioner : Aktivering og Hedonisk accent. Aktiveringen betegner følelseskvalitetens intensitetsgrad, og den hedonisme tone betegner, i hvilken grad følelsen er behagelig eller ubehagelig. ( Stern 1991 s. 65 ) 3 Amodal perception : Vores sanser er almindeligvis knyttet til en bestemt modalitet af sansning, f.eks. den auditive modalitet, eller visuelle modalitet. Amodal sansning er en kvalitet, som spædbarnet udvikler allerede fra ca. 2 ugers alderen i den mest primitive form, amodal perception hænger ifølge Stern nøje sammen med vitalitetsfølelser, da disse er den grundlæggende kode, som spædbarnet oversætter den amodale perception med. Stern 1991 s Side 22 af 62

23 Fysiognomisk perception Heinz Werner udviklede en teori om, at de amodale perceptioner / kvaliteter som spædbarnet direkte oplever, er kategoriale følelser snarere end perceptionelle kvaliteter, så alle former, lyde m.m. opfattes gennem en følelse af lykke, tristhed, vrede, glæde m.m. Følelserne fungerer på denne måde, som en supramodal møntenhed (Stern 1991 s. 63 ) Vitalitetsfølelser Disse følelser kan beskrives med dynamiske eller kinetiske betegnelser såsom brusende, flydende, eksplosiv, langtrukken o.s.v. Disse oplevelseskvaliteter opfanges af spædbørn, og er af stor betydning i det daglige. Det er disse følelser der fremkaldes af ændringer i den motivationelle tilstand, - i appetit og i spændingstilstande. Hvad enten vi er bevidste om dem eller ej, så er vi altid påvirket af deres tilstedeværelse, samtidig med at de almindelige følelser kommer og går. Vitalitetsfølelserne mærker spædbørn både indefra, og i forbindelse med andre menneskers adfærd. Disse forskellige vitalitetsfølelser kommer til udtryk gennem en lang række handlinger, som forældrene udfører i forbindelse med barnet; den måde moderen tager barnet op på, rækker ud efter flasken o.s.v. Spædbarnet opsluges af disse vitalitetsfølelser. Det opfatter ikke handlinger som åbenbare, men kategoriserer handlinger ud fra de vitalitetsfølelser, som handlingerne udtrykker ( Stern 1991 s. 66 ). Det er den amodale perception af bl.a. de sansede former og konturer, samt vitalitetsfølelserne, der ligeledes går på tværs af de formelle handlingers indhold, - at spædbarnet fornemmer en bestemt f.eks. trøstende vitalitetsfølelsesmæssig - mor. På denne måde kan det spæde barn opfatte eller fornemme en gryende anden. ( Ibid s. 68 ). For at spædbarnet overhovedet kan have en selvfornemmelse, forudsætter det en eller anden struktur fornemmes som et referencepunkt. Den første struktur angår kroppen; dens sammenhæng, dens handlinger, dens indre følelsestilstande og erindringer om alle disse ting. Det er denne oplevelsesmæssige organisation, som fornemmelsen af et kerneselv drejer sig om Kerneselvets relateringsområde Det første et barn gør for at skabe et interpersonelt univers, er at udforme en fornemmelse af et kerneselv, og et kerne andre, hvilket sker mellem 2 7 måneders alderen. Der er forskellige oplevelsesmomenter, som bidrager til etableringen af selv-sammenhæng, et kerneselv. Kerneselvet bygger på 4 hjørnegrundstene : 1. Selvhandling: At spædbarnet oplever, at det ejer sine egne handlinger, - og ikke andres handlinger 2. Selvsammenhæng: At have fornemmelsen af at bestå af en fysisk helhed, - en sammenhængende krop, - et sted locus, hvorfra sammenhængende handlinger udgår 3. Selvaffektivitet: Oplevelsen af indre følelseskvaliteter, der følger visse mønstre, og som hører sammen med andre oplevelser af selvet 4. Selvhistorie: Oplevelsen af at være blivende, at udgøre en kontinuitet med en fortid, således at man fortsætter med at eksistere, at man kan forandre sig samtidig med, at man forbliver den samme kerne / person. Side 23 af 62

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter

Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter Formiddagen sådan ca. Supervision - Hvorfor skal I det? Supervision Udvalgte kommuner En undersøgelse

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

HEFU-filen. Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min. hånd. ( frit gengivet af Løgstrup)

HEFU-filen. Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min. hånd. ( frit gengivet af Løgstrup) HEFU-filen Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min hånd. ( frit gengivet af Løgstrup) Helhedsorienteret Faglig Udvikling for Akutinstitutionen Kløvermarken

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Indhold. Forord af Per Schultz Jørgensen 11. Indledning 13. 1 Hvem er de voksne børn? 15. 2 Eksemplet Mette 37

Indhold. Forord af Per Schultz Jørgensen 11. Indledning 13. 1 Hvem er de voksne børn? 15. 2 Eksemplet Mette 37 Indhold Forord af Per Schultz Jørgensen 11 Indledning 13 1 Hvem er de voksne børn? 15 Hvor kommer børnene fra, og hvor mange drejer det sig om? 16 Eksempel: Mathias 5 år 20 Eksempel: Mie 4 år 20 Eksempel:

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Sårbare børn i betydningsfulde relationer. Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen

Sårbare børn i betydningsfulde relationer. Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen Sårbare børn i betydningsfulde relationer Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen Forudsætninger for menneskelig udvikling Humberto Maturana - konstruktivist Al udvikling sker i den enkelte,

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere