Når epistemologi og ontologi skal på vægten. Indledning (342;343)...2. Problemformulering (342;343)...2. Valg af teoretikere (342;343)...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når epistemologi og ontologi skal på vægten. Indledning (342;343)...2. Problemformulering (342;343)...2. Valg af teoretikere (342;343)..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning (342;343)....2 Problemformulering (342;343)...2 Valg af teoretikere (342;343) Læsevejledning (342;343) Socialkonstruktivismen og Luhmann (342)..4 En virkelighed i systemer (343)....6 Kommunikationen i fokus (342)...7 Erkendelsesteoretisk og ontologisk konstruktivist (342;343)..8 Kritisk realisme og Bhaskar (343)...9 En transitiv og intransitiv dimension (342)..9 En dyb, niveaudelt og differentieret virkelighed (343)..10 Ontologisk realist og delvis konstruktivist (342;343).. 12 Kritisk realisme som en moderat form for konstruktivisme (342). 13 At give én dimension forrang frem for én anden (343)...14 Refleksivitetsproblemet (342)...14 En ukontroversiel Luhmann? (343) Hvorfor udforske en virkelighed, der er uobserverbar? (343) Fængslet i en empirisk ontologi (342) 16 Hønen eller ægget? (342)..16 Et ufuldendt alternativ (343) 16 Konklusion (342;343)...17 Litteraturliste (342;343) Side 1 af 19

2 Indledning Hvordan skal vi forstå den sociale virkelighed? Er den åben og formbar eller fast og uaf- hængig, og kan den virkelige virkelighed i det hele taget observeres? Der er igennem den videnskabsteoretiske historie blevet stiftet bekendtskab med diver- gerende forståelser af den sociale virkelighed der går på(der drejer sig om, hvorvidt denne kan forstås som en social konstruktion, hvor menneskenes sociale praksis beto- nes som virkelighedsgenererende, eller som en objektiv bevidstuafhængig omverden, bestående af kendsgerninger (Larsen & Pedersen 2011:761). Den centrale ontologiske diskussion baseres således på, om den virkelighed, vi mennesker lever i, er skabt af soci- ale processer eller eksisterer uafhængigt af os. De fleste videnskabsfilosofiske retninger og sociologiske teoridannelser indeholder on- tologiske antagelser, da det forekommer svært at undgå at blotlægge ontologiske forud- sætninger for den videnskab, man bedriver (Ibid.:472). Hvor ontologien drejer sig om at noget er til, altså læren om det værende, beskæftiger epistemologien sig med, hvordan noget er til, og indbefatter således læren om viden samt undersøgelsen af, hvordan denne erkendelse opnås (Hviid, Rasmussen & Nedergaard 2012:21). Det er derfor essen- tielt at sondre mellem disse to centrale dimensioner inden for videnskabsteorien, når man opererer med forståelsen af den sociale virkelighed. Nærværende opgave har til formål at beskæftige sig med disse to ovennævnte diverge- rende sociale virkelighedsbetragtninger ved at tage udgangspunkt i henholdsvis social- konstruktivismen og den kritiske realisme, repræsenteret ved henholdsvis Niklas Luh- mann og Roy Bhaskar. Dette med henblik på at vurdere begge retningers ontologiske og epistemologiske overvejelser i forståelsen af den sociale virkelighed. Problemformulering Hvordan kan socialkonstruktivismen og den kritiske realisme, repræsenteret ved hen- holdsvis Niklas Luhmann og Roy Bhaskar, placeres epistemologisk såvel som ontologisk i deres forståelse af den sociale virkelighed? Og hvilke kritikpunkter er i forlængelse af dette relevante at konfrontere de to teoretikere med? Side 2 af 19

3 Valg af teoretikere Socialkonstruktivismen er et komplekst felt at navigere i, og indeholder en bred vifte af forskellige grene, der dog udtaler sig om enslydende aspekter. Derfor vælger vi at tage udgangspunkt i den danske filosof Finn Collins udlægning af socialkonstruktivismen med henblik på at danne os et overblik over feltet, for herefter at indskrænke vores fokus til den tyske sociolog og systemteoretiker Niklas Luhmann som repræsentant for denne retning. Dette på grund af, at Luhmanns syn på den sociale virkelighed tager udgangs- punkt i, at ting og fænomener skabes gennem social praksis, hvilket vi ser som oplagt at holde op imod Bhaskars mere nuancerede virkelighedsbillede, der på trods af at inde- holde konstruktivistiske elementer, desuden er baseret på en dybere ontologisk rea- lisme. Vi har således valgt at lade den britiske filosof Roy Bhaskar repræsentere kritisk realisme, idet han regnes som grundlægger af denne retning hermed vil Bhaskar og kritisk realisme i det følgende blive behandlet som synonymer. Læsevejledning Nærværende opgave er delt op i tre dele. I den første del redegøres der for de to viden- skabsteoretiske retninger, henholdsvis socialkonstruktivismen, ved inddragelse af Luh- manns systemteori, og den kritiske realisme repræsenteret ved Bhaskar. Dette med henblik på at redegøre for, hvorledes disse placerer sig epistemologisk såvel som onto- logisk i deres forståelse af den sociale virkelighed. I del to holdes Luhmann og Bhaskar op imod hinanden, hvorunder der foretages en vurdering af deres ontologiske og epi- stemologiske standpunkter, samt hvorledes disse to dimensioner vægtes forskelligt af de to teoretikere. Endeligt i del tre, konfronteres Luhmann og Bhaskar med relevante kritikpunkter. Side 3 af 19

4 Socialkonstruktivismen og Luhmann Grundlæggende set er socialkonstruktivismens opståen forårsaget af en reaktion mod realismen og andre gængse forestillinger indenfor det forrige århundredes tænkning, hvor især troen på en objektiv erkendelse har været skydeskive. Socialkonstruktivismen kan derved forestilles at have provokeret mange med dette opgør (Collin 2009:11ff). Socialkonstruktivismen placerer sig et sted imellem filosofi og samfundsvidenskab og beror på den grundopfattelse, at mennesket lever i en socialt konstrueret verden (Lar- sen & Pedersen 2011:631). Det er typisk for den moderne socialkonstruktivisme at trække på klassiske filosofiske argumenter, hvor den tyske filosof Immanuel Kant ( ) står som en central skik- kelse med sin forståelse af virkeligheden (Collin 2009:14). Virkeligheden er ifølge Kant blot en afspejling af vores menneskelige erkendeapparat ikke virkeligheden, som den er i sig selv (Ibid.). Virkeligheden er som vi opfatter den og derfor er det meningsløst at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt et billede af denne er korrekt. Socialkonstruktivis- men kendetegnes således ved typisk at være relativistisk, idet man anerkender at viden er socialt frembragt og dermed et forgængeligt produkt (Buch- Hansen & Nielsen 2005:34). Tilmed kan socialkonstruktivismen angives som en videnskabsteoretisk tilgang med et kritisk perspektiv 1, der rummer en dekonstruktivistisk tendens, som ønsker at pille den eksisterende orden fra hinanden og vise, at den ikke er uomgængelig (Collin 2012:338). Ifølge socialkonstruktivismen er det altså ikke muligt at tilskrive sociale fæ- nomener en endegyldig sandhed, da disse vil være kontekstuelt og historisk forankret populært kaldet kontingente størrelser (Ibid.:335). Den socialkonstruktivistiske virkelighedsforståelse afhænger i høj grad af, hvordan vi be- skriver den. Dette kan illustreres ved the cookie- cutter argument, hvor virkeligheden skabes på samme måde som en kage fremstilles. Det er nemlig først når virkeligheden tager form ud fra den bestemte måde hvorpå kagen er blevet skåret, at den får en praktisk betydning for det sociale. Det er altså gennem vores begrebsapparat, at virke- ligheden får strukturer (Lippert- Rasmussen 2012:512). Den danske filosof Finn Collin (f. 1949) identificerer fire forskellige former for socialkon- struktivisme illustreret i nedestående figur (Figur 1). De fire positioner opdeles i hen- holdsvis den erkendelsesteoretiske konstruktivisme og den ontologiske konstruktivisme, 1 Dette kritiske perspektiv er primært er kendt for at være kritisk overfor naturgivne og definitive sandhe- der i samfundet Side 4 af 19

5 hvor der endvidere skelnes mellem, hvorvidt fokus lægges på den fysiske- eller sam- fundsmæssige virkelighed (Collin 2009:24). Erkendelsesteoretiske konstruktivister hæv- der at viden om den sociale virkelighed er en konstruktion. Det er vores dagligdags og videnskabelige viden om verden der er socialt konstrueret og denne kan ikke blot ses som en afspejling af en uafhængig virkelighed - vores viden er netop med til at konsti- tuere den samfundsmæssige virkelighed 2 (Ibid.:29). Ontologiske konstruktivister mener, at selve den sociale virkelighed er en konstruktion og er typisk opdelt mellem dem der mener, at den fysiske virkelighed er konstrueret og dem, der blot ser den sociale virke- lighed som en konstruktion 3 (Ibid.). Erkendelsesteoretisk konstruktivisme Fysisk virkelighed Vores (videnskabelige og daglig- dags) erkendelse af den fysiske virkelighed er et produkt af sam- fundsmæssige omstændigheder. Samfundsmæssig virkelighed Vores (videnskabelige og dagligdags) er- kendelse af den samfundsmæssige virke- lighed er et produkt af samfundsmæssige omstændigheder. Ontologisk konstruktivisme Den fysiske virkelighed er et produkt af vores (videnskabeli- ge) erkendelse af den. Den samfundsmæssige virkelighed er et produkt af vores (videnskabelige eller dag- ligdags) erkendelse af den. Figur 1. Collins skema over forskellige typer af socialkonstruktivisme (Collin 2012: 337) Der er få socialkonstruktivister der hævder at den fysiske virkelighed er konstrueret. Et interessant aspekt ved socialkonstruktivismen er netop her, at disse gør op med den al- mene antagelse om, at naturen per definition ikke er menneskeskabt 4 (Collin 2012:335). Dog anlægger de fleste socialkonstruktivister typisk en begrænset form for konstrukti- visme. Ontologiske konstruktivister anfægter almindeligvis, at det udelukkende er den sociale virkelighed der er konstrueret, men at der eksisterer en uafhængig fysiske virke- lighed (Ibid.:341). Denne ontologiske antagelse deler den tyske sociolog Niklas Luhmann ( ), der repræsenterer den nyere gren inden for socialkonstruktivismen, og derfor er en interessant teoretiker at tematisere. 2 Der eksisterer altså kun den viden der regnes for viden, hvilket munder ud i, at det der er sandt eller falsk altid er relativt 3 Det er her væsentligt at holde in mente, at det ikke er samfundsforskere der konstruerer viden, men menige aktører (Collin 2009:29) 4 Den erklærer ting, som normalt antages at være uafhængigt eller naturligt eksisterende, for at være sociale konstruktioner Side 5 af 19

6 En virkelighed i systemer Luhmann indtager en særlig position i diskussioner om konstruktivismen med sin radika- le komplekse systemteori 5, der opstår som et opgør mod den klassiske fysiks ideal om simple elementer. Han søger at iagttage den sociale virkelighed ved at tage udgangs- punkt i en skelnen mellem systemer og deres omverden 6 (Aakvaag 2008:230). Baggrun- den for denne skelnen ligger i, at både opretholdelsen og konstruktionen af systemerne ifølge Luhmann kun kan ske ved afgrænsning til omverdenen (Luhmann 1989:15ff). Det er således forestillingen om en absolut grænse mellem system og omverden, der mulig- gør en differentiering mellem indenfor og udenfor. Dog bør systemerne ikke forstås som fuldstændigt upåvirkelige, idet omverdenen kan irritere det vil sige gøre forsøg på æn- dring eller påvirkning af systemet, hvilket omdannes til en form for information, som systemet kan anvende og bearbejde internt i systemet (Luhmann 1989:16): [ ] they [ ] burden one another reciprocally (Ibid.: 110:11-13). Grænsen opretholdes da ved, at systemet iagttager sig selv i forhold til dets omgivelser (Ibid.:18ff). Overordnet set ar- bejder Luhmann med fire hovedtyper af systemer, henholdsvis; maskiner, organismer, psykiske og sociale systemer. Hertil er Luhmann særligt optaget af sidstnævnte, som desuden kan opdeles i yderligere tre hovedtyper, henholdsvis; interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemet, hvoraf sidst omtalte dækker over alt fra lokale til globale samfund (Aakvaag 2008:232). Derudover tager han udgangspunkt i de to chilenske biologer Humberto Maturana og Francisco Varelas teori om autopoietiske systemer, der går på, at et levende system opretholder sig selv ved løbende at reprodu- cere sig igennem interaktion med omverdenen (Collin 2009:90f). Denne tanke overfører han til selve systemet og dets omverden, hvor systemerne ifølge Luhmann iagttager de- res omverden (Collin 2012:369). Systemerne omskaber omverdenens elementer og bru- ger dem løbende i sin gendannelse - systemer er herved autonome, idet de former sig selv, men de er ikke autarke, dvs. de skaber ikke sig selv ud af intet 7 (Collin 2009:91). Luhmann fremstiller de sociale systemer som værende lukkede systemer, idet intet fra omgivelserne kan slippe ind (Aakvaag 2008:235). I stedet oversætter systemerne om- verdenens signaler til egne interne koder bygget ud fra kriterier (Collin 2012:369). Iagt- 5 Den amerikanske sociolog Talcott Parsons ( ) introducerer i 1937 et komplekst systembegreb, der især inspirerer Luhmanns systemanalyser i komplekse teoretiske sammenhænge (Collin 2009:90) 6 Skillelinjen mellem disse bør dog ikke forstås som værende af fysisk eller materiel karakter i form af for eksempel brede mure, men i stedet som kriterier for adgang til systemet (Luhmann 1989:16) 7 En pointe er her, at et system ikke kan forstås i isolation fra dets omverden, hvilket står som kontrast og kritik af det newtonske ideals metode, hvor forståelse opnås ved eksperimentelt at isolere et system fra dets omverden (Collin 2009: 90) Side 6 af 19

7 tagelser sker ved, at et system markerer en forskel, hvorfor systemet kun kan se, hvad den kan se med denne forskel - den kan altså ikke se sig selv mens den iagttager. Luh- mann kalder dette fænomen en blind plet. Grænsen mellem hvad vi kan se og ikke kan se, udgør de ting vi tager for givet og ikke sætter spørgsmålstegn ved vi er altså ikke opmærksomme på at vi har en blind plet (Bertilsson 1998:36). Virkeligheden beskrives således på forskellige niveauer der er irreducerbare i forhold til hinanden (Collin 2009:90). Lidt banalt sagt er det, der findes i verden, altså kun det som kan iagttages ved iagttagelser. Systemet oversætter omverdenens signaler til sin egen interne kode. Dette betyder, at ét socialt system udvikler lige så lidt om virkeligheden, som andre systemer gør. Der ek- sisterer herved en virkelighed uafhængig af vores observationer, men vi har altså ikke nogen umiddelbar adgang til den 8 (Hagen 2007:403). Her er altså tale om et redskab til at håndtere virkeligheden og ikke repræsentere den (Collin 2012:369). Erkendelse bliver hermed en konstruktion af virkeligheden. Her kan der trækkes tråde til den kantianske erkendelsesteori der tydeligt har inspireret Luhmanns systemteori (Collin 2009: 96). Ifølge Kant findes der kun den verden, som vi oplever den, hvilket udgør den eneste og egentlige virkelighed. Hos Luhmann ser vi noget lignende: Ethvert system eksisterer i en omverden, hvilken man kan benævne systemets specifikke verden i sig selv' (Collin 2009:97). Kommunikationen i fokus Mennesket udgør ifølge Luhmann ikke en enhed, men derimod en kombination af et biologisk system og et psykologisk system og er herved ikke en del af samfundet og ej heller sociologiens genstandsområde (Collin 2012:370). Luhmann forfægter her en anti- humanistisk filosofi og mener, at opfattelsen af mennesket som subjekt er en fejltagelse (Collin 2009:93f). Mennesket udgør dog en del af samfundssystemets omverden, men ikke systemet selv (Ibid.). Individer er dog ikke er helt uden betydning, idet samfundet ikke kan eksistere uden sin kontekst af individer, og omvendt kan individer heller ikke eksistere uden et fysisk miljø (Ibid.). Det dynamiske ved Luhmanns decentrering af sub- jektet er, at han i stedet for at iagttage subjektet eller subjektets handlinger, iagttager kommunikation. Samfundet består ifølge Luhmann af kommunikation, der avler kom- 8 Ifølge den autopoietiske systemteoretiske opfattelse er erkendelsens gentand altid omformet, så den passer til organismens systembetingelser Side 7 af 19

8 munikation 9 (Collin 2009:94). Erkendelsesteoretisk og ontologisk konstruktivist Luhmann kan klart og udtrykkeligt placeres som erkendelsesteoretisk socialkonstrukti- vist. Dette, som redegjort for tidligere, kan begrundes ved, at Luhmanns teori er bygget op omkring de erkendelsesmæssige strukturer det kommunikative. Ifølge Luhmann eksisterer der en uafhængig fysisk virkelighed, som den samfundsmæssige virkelighed er indlejret i (Collin 2009:95). Jævnfør Collins skema kan man placere Luhmann i feltet, der repræsenterer den erkendelsesteoretiske konstruktivisme i forhold til den samfunds- mæssige virkelighed. Da et samfund i Luhmanns forstand består af kommunikation, der avler kommunikation, og herved er socialt konstrueret, kan man anfægte, at Luhmann også er ontologisk socialkonstruktivist - altså med hensyn til den sociale virkelighed (Ibid.). Uanset hvad er det bemærkelsesværdigt, at epistemernes perspektiver fylder en del mere end selve det værende - altså det ontologiske - hos Luhmann. 9 Ved at fokusere på kommunikation undgår Luhmann at inddrage andre størrelser uden for systemet, som mennesket. Luhmann definerer i denne forbindelse mennesket som adressat for kommunikation (Collin 2009:94) Side 8 af 19

9 Kritisk realisme og Bhaskar Realistisk videnskabsteori er en videnskabsfilosofisk retning der peger på, at virkelighe- den eksisterer uafhængigt af den individuelle observatør og dennes viden derom. Hvor- vidt denne virkelighed kan afdækkes af videnskaben, eller mere præcist i hvilken grad, har tilhængere af denne retning dog tendens til at være uenige om. Blandt de mest skeptiske findes den nyere videnskabsfilosofiske gren inden for realismen; Kritisk rea- lisme, som anskuer virkeligheden til kun at være tilnærmelsesvis mulig at afdække af teori og empiri (Wad 2012:375). Grundlaget for denne retning blev formuleret i 1970 erne af den engelske videnskabsfi- losof Roy Bhaskar (f. 1944). Hans intention var at påvise at empirismen, der ifølge Bhaskar udgør en central bestanddel af positivismen, hviler på en implicit og ontologisk antagelse, som er ude af trit med virkeligheden og den videnskabelige praksis 10 (Ibid.:376). De klassiske empirister kombinerede empirisk realisme med den opfattelse, at enkeltfænomener kan forklares ved at henvise til generelle love, som kan forklare det observerede. Denne forståelse af kausalforklaring ønskede Bhaskar at gøre op med 11. Dette eftersom han mener, at forklaringer ud fra empiriske regelmæssigheder intet for- klarer, idet fænomener, begivenheder og observationer udelukkende udgør toppen af isbjerget, og at observerbarhed dermed ikke kan udgøre et kriterium for eksistens (Ibid.). En transitiv og intransitiv dimension Før vi fordyber os mere i Bhaskars ontologiske nytænkning, finder vi det relevant først at behandle den skarpe skelnen han foretager mellem vores viden (epistemologi) og selve erkendelsen af den (ontologi) bedre kendt som en skelnen mellem den transitive og den intransitive dimension. Dette på baggrund af, at forholdet mellem ontologi og epi- stemologi hos Bhaskar er karakteriseret ved dynamiske sammenhænge, samt at disse to poler ikke kan reduceres til hverken den ene eller den anden (Ibid.:21f). 10 Denne form for empirisme, som Bhaskar i de spæde år af sit omfattende forfatterskab modsætter sig, er den empiriske realisme, der mener, at virkeligheden er udtømt af det, som kan iagttages. Hvad der ikke kan iagttages findes altså ikke, hvilket gør observerbarhed til et kriterium for eksistens (Buch- Hansen & Nielsen 2005:13) 11 Bhaskar foretager det radikale brud med empirismens ontologi og kausalforståelse på baggrund af transcendentale argumenter ved at tage udgangspunkt i det videnskabelige eksperiment. Han argumente- rer her for eksperimentets irrationalitet, hvis empirismens ontologi accepteres. Empiristerne begår ifølge Bhaskar således en epistemologisk fejlslutning ved at reducere virkeligheden til det, der kan observeres (Ibid.:14f,23) Side 9 af 19

10 Den transitive dimension indeholder vores viden om verden, og består ifølge Bhaskar af videnskabens råmaterialer; teorier, begreber, paradigmer, beskrivelser, osv., som er til stede på et givent tidspunkt. Kritiske realister anerkender at vidensproduktion er histo- risk betinget samt en menneskelig aktivitet, der foregår i sociale sammenhænge. Hertil kommer, at den videnskabelige proces indgår i komplekse relationer til andre aktiviteter og sammenhænge i den sociale verden (Ibid.:22). Desuden er viden aldrig definitiv for efter som viden ikke er en direkte refleksion af det den omhandler, er der altid mulighed for at denne viden kan blive erstattet af en ny. Kritiske realister betragter således al vi- den som et social produkt eller en transitiv konstruktion på grundlag af eksisterende viden hvorfor de kan anskues som værende delvis på linje med den erkendelsesteore- tiske konstruktivisme (Ibid.:102). Ydermere forfægter den kritiske realisme også episte- mologisk relativisme, idet de anerkender at viden er socialt frembragt og dermed et for- gængeligt produkt. Dette bevirker at man aldrig kan finde en endegyldig sandhed om virkeligheden, og dermed gør vores viden om verden usikker og fejlbarlig (Wad 2012:381). De kan dog ikke antages at forfalde til total relativisme, idet ikke alle viden- skabsforklaringer anses som værende lige gyldige. Kritiske realister tror på en rationel dømmekraft, hvilket gør mennesket i stand til refleksivt at kunne afgøre, hvilken viden- skabelig forklaring der virker mest overbevisende i forhold til den intransitive virke- lighed. Kriterierne for dette er dog ikke fastsat (Buch- Hansen & Nielsen 2005:34). Den intransitive dimension består af intransitive objekter, som videnskaberne har til formål at generere viden om. Disse objekter eksisterer uafhængigt af menneskers viden om dem, og ændrer sig dermed ikke i takt med videnskabens ændrende forståelse af dem. Viden er altså reducerbar til hvad det handler om, og udgør dermed et objekt med sit eget niveau af social kausalitet (Ibid.:22). Selvom viden, som tidligere angivet, er so- cialt konstrueret, er viden altså samtidig en viden om noget, hvorfor den må afvises som værende en ting som forskere frit kan konstruere, idet den er afhængig af sociale omstændigheder. En dyb, niveaudelt og differentieret virkelighed Vi vil i det følgende se nærmere på Bhaskars ontologiske virkelighed, som både er dyb, niveaudelt, åben og differentieret. Virkeligheden omfatter ifølge Bhaskar hele tre onto- logiske domæner 12, henholdsvis; det empiriske, det faktiske og det virkelige domæne Jf. Bhaskars generative model for videnskabelig forklaring, som bygger på en tese om virkelighedens stratifikation (Buch- Hansen & Nielsen 2005:23ff) Side 10 af 19

11 (Ibid.:23ff). Det virkelige domæne har en central status og består af de ikke direkte ob- serverbare strukturer og mekanismer, som under visse omstændigheder forklarer og bevirker faktiske hændelser, herunder begivenheder og fænomener, inden for det fakti- ske domæne. Hændelser, der enten erfares eller ikke- erfares på det empiriske domæne, der netop udgøres af vores erfaringer 14 og observationer. De tre omtalte ontologiske strata af domæner er desuden emergente, hvilket vil sige, at de ikke kan reduceres til hinanden 15. Kortfattet refererer stratifikation altså til simultane kausale virkninger af forskellige emergente niveauer der er forbundet med en lodret analogi, og er relateret til en kausal struktur. Virkelighedens strukturer og mekanismer er desuden hierarkisk opdelt i en række ni- veauer: det sociale, (som forudsætter) det biologiske, (som forudsætter) det kemiske, (som forudsætter) det fysiske, som hver i sær hævdes også at være niveaudelte. Selvom disse forudsætter hinanden, er disse niveauer, ligesom domænerne, heller ikke redu- cerbare, idet højere niveauers mekanismer og lavere niveauers mekanismer har forskel- lige kausale potentialer og tilbøjeligheder, og dermed er hinandens emergende (Ibid.:29f). Det sociale niveau består ifølge kritiske realister af to niveauer; aktørniveauet og strukturniveauet, som heller aldrig kan stå i et ét- til- ét forhold til hinanden (Ibid: 52,85). Argumentet ligger her i, at sociale strukturer altid vil være et produkt af forti- dens menneskelige aktiviteter, som desuden altid vil være medvirkende til at reproduce- re eller transformere disse (Bhaskar 1978:71f,74-78). Social struktur og handling ses så- ledes som ontologiske distinkte niveauer, der gensidigt betinger og indvirker på hinan- den, medieret gennem socialisering (fra samfund til individ) og reprodukti- on/transformation (fra individ til samfund) (Bhaskar 1979 i Wad 2012:396). Foruden at være stratificeret er virkeligheden også differentieret, idet den indeholder komplekse, strukturerede objekter, hvis kombinerede struktur besidder kausale poten- tialer og tilbøjeligheder. Bhaskar gør her brug af en vertikal kausalforståelse 16, der søger forklaringer i de niveaudelte underliggende mekanismer og strukturer, hvor der ikke fo- 13 Det er netop her, at den kritiske realisme adskiller sig væsentligt fra andre former for realisme, som den empiriske, der, som tidligere angivet, arbejder med et fladere verdensbillede (Ibid.) 14 Disse erfaringer på det empiriske domæne kan dog være misvisende, idet et fænomen på et givet do- mæne kan fremstå forvrænget eller være af misvisende karakter i et andet, og dermed ikke nødvendigvis korrekt angive, hvordan virkeligheden egentlig er (Buch- Hansen & Nielsen 2005:25) 15 hvilket betegner den kritiske realisme som værende en anti- reduktionistisk videnskabsteori (Ibid.) 16 Bhaskar anvender her sin radikalt anderledes kausalitetsforståelse end den empiriske kausalitetsforstå- else, som gør brug af en horisontal årsagsforklaring, hvor empiriske regelmæssigheder forekommer i stort omfang (Ibid.:26) Side 11 af 19

12 rekommer empiriske regelmæssigheder spontant. Vi har her med et multikausalt ver- densbillede at gøre, samt en virkelighed der består af komplekse, åbne systemer af uen- deligt mange samvirkende årsåger og virkninger, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra beskrivende iagttagelser (Ibid.:28f,35). Kortfattet er differentiering altså forbundet med en vandret analogi, specielt med hensyn til den kausale effekt af generative meka- nismer i åbne og lukkede systemer, hvor relationen mellem kausale potentialer og deres konsekvenser er kontingente dvs. en mulighed, men aldrig determineret på forhånd (Ibid.:26). Ontologisk realist og delvis konstruktivist På trods af, at kritiske realister er af den opfattelse, at man hverken bør begå en epi- stemologisk eller ontologisk fejlslutning, hvilket indikerer, at de selv bevæger sig mellem disse to yderpunkter, tildeles ontologien alligevel en større opmærksomhed end epi- stemologien (Buch- Hansen & Nielsen 2005:23). Helt grundlæggende kan kritiske reali- ster på baggrund af deres realistiske virkelighedsopfattelse der går på, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af den individuelle observatør og dennes viden derom, kategori- seres som ontologiske realister. Ydermere at denne ontologiske realisme er dyb, idet virkeligheden både er stratificeret, niveaudelt, åben og differentieret. Kritiske realister kan dog også argumenteres for i nogen grad at tilslutte sig den ontologiske konstrukti- visme idet de anderkender, at den sociale virkeligheds strukturer er et resultat af tidlige- re menneskelige handlinger. Det er dog vigtigt at sondre mellem den fysiske og sociale virkelighed, når man omtaler kritiske realister som værende delvis konstruktivister, idet naturen ikke anses som værende en social konstruktion, da denne har en uafhængig ek- sistens (Buch- Hansen & Nielsen 2005: 84). På baggrund af ovenstående redegørelser vil vi nu foretage en sammenligning af social- konstruktivismens og den kritiske realismes forståelse af den sociale virkelighed med udgangspunkt i deres ontologiske og epistemologiske standpunkter. Side 12 af 19

13 Kritisk realisme som en moderat form for konstruktivisme Overordnet set tager de to retninger begge afstand fra positivismen. Luhmann fordi han mener, at forståelse ikke kan opnås ved eksperimentelt at isolere et system fra dets om- verden, og Bhaskar på baggrund af en antagelse om, at der findes en dybere virkelighed end den observerede. Ydermere påpeger både Luhmann og Bhaskar at der eksisterer en fysisk uafhængig virkelighed, der ikke er konstrueret. Man kan anfægte, at Bhaskars erkendelsesmæssige konstruktivisme delvis er på linje med Luhmanns, idet den kritiske realisme betragter viden som et socialt produkt, eller nærmere betegnet som en transitiv konstruktion. Og Luhmann, at vores erkendelse af den samfundsmæssige virkelighed, altså vores viden, er et produkt af samfundsmæssige omstændigheder 17. Tilmed forfægter både Luhmann og Bhaskar relativismen, idet de begge anerkender at viden er socialt frembragt, hvilket vil sige, at vi har at gøre med en kontekstbetinget og relationel forståelse af virkeligheden. I forhold til det ontologiske opererer Bhaskar med sociale virkelighedsstrukturer som et reproduceret produkt af tidligere individers sociale handlinger og interaktioner, mens Luhmann opererer med kommunikation der avler kommunikation, og dermed ligeledes er socialt konstrueret. Dog kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt man egentlig kan beskrive Luhmann som værende ontologisk konstruktivist. Et modargument kunne være, at Luhmanns teori om autopoietiske systemer blot er et systems måde at erkende virkeligheden på, men ikke en beskrivelse af virkeligheden i sig selv, hvorfor Luhmanns beskrivelse af virkeligheden altså ikke kan opfattes som ontologisk, som Finn Collin el- lers hævder. Kritiske realister kan dog helt grundlæggende kategoriseres som værende ontologiske realister idet de mener, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af den indi- viduelle observatør og dennes viden herom. På baggrund af ovennævnte vurdering kan man argumentere for, at kritisk realisme er en moderat form for konstruktivisme (Buch- Hansen & Nielsen 2005:85). Det er dog væ- sentligt at holde in mente, at den kritiske realisme stadig tydeligt adskiller sig ved at bygge på en mere inkluderende og dyb ontologi. Ud fra Bhaskars optik kan socialkon- struktivismen, ligesom positivismen, argumenteres for at operere med en flad virke- lighedsopfattelse, der glemmer at tage højde for virkelighedens dybde. Dette leder os 17 Hos Bhaskar gælder dette dog kun med hensyn til samfundsvidenskaben og ikke naturvidenskaben Side 13 af 19

14 videre til en vurdering af, hvorledes Luhmann og Bhaskar hver især vægter ontologi og epistemologi i forhold til hinanden. At give én dimension forrang frem for én anden Man kan argumentere for, at Luhmann tillægger epistemologien størst opmærksomhed, idet han bygger hele sin teori op omkring de erkendelsesmæssige strukturer og dermed vægter epistemologien højere end det ontologiske. Man får her et indtryk af, at han ikke ser en nødvendighed i at artikulere et ontologisk standpunkt. Modsat tillægger Bhaskar ontologien en større opmærksomhed, idet selve grundlaget for hans teori er møntet på en ontologisk nytænkning. Man kan her argumentere for, at Luhmann, ifølge Bhaskar, ikke har blik for, at der eksisterer en reel virkelighed. Ifølge Luhmann findes der nemlig kun én virkelighed inde i systemets subjektive erfaringsverden, hvor der hos Bhaskar findes en virkelighed uden for denne (Wad 2012:380). Ud fra Bhaskars markante hold- ning til ontologiens uomgængelighed kan man således argumentere for, at Luhmanns nedprioritering af ontologien bevirker, at han overser væsentligheden i at enhver teori bør indeholde et stærkt ontologisk fundament. Følgende er en diskussion af, hvilke forcer og begrænsninger Luhmann og Bhaskar imø- degår i deres forståelse af den sociale virkelighed. Refleksivitetsproblemet Socialkonstruktivismen støder både på erkendelsesmæssige og ontologiske problemer når de anfægter, at det der regnes for viden, eller at selve virkeligheden, er en konstruk- tion. Man kan nemlig argumentere for, at det ikke er muligt at arbejde med en universel form for socialkonstruktivisme, hverken erkendelsesmæssigt eller ontologisk, idet dette uundgåeligt leder til refleksivitetsproblemet, der betyder, at en teori leder til selvmodsi- gelser 18 (Collin 2012:372). Socialkonstruktivisternes eget standpunkt må også være un- derlagt deres egen konstruktivisme, og deres virkelighedsopfattelse må dermed blot være en afspejling af sociale omstændigheder, hvis de skal kunne udtale sig om virke- ligheden i sig selv (Ibid.). Socialkonstruktivisternes forsvar til denne kritik imødegås med to indvendinger: For det første, at kritikken begår en genetisk fejlslutning, hvilket vil si- ge, at man slutter fra en teoris oprindelse til dens gyldighed (ibid.). Denne kritik imøde- går socialkonstruktivisterne dog ved at postulere, at en teoris gyldighed sagtens kan væ- re sand på trods af dens fremkost (Ibid.). For det andet, at teorier aldrig kan afspejle den 18 Dette problem er velkendt indenfor filosofien siden Kant Side 14 af 19

15 egentlige virkelighed, da de blot er redskaber til af afbilde virkeligheden. Dette stand- punkt udgør Luhmann en variant af, idet hans autopoietiske systemteori netop skal ses som er et redskab til håndtere virkeligheden og ikke repræsentere den. Luhmanns er- kendelsesteoretiske konstruktivisme støder også på refleksivitetsproblemet i det øjeblik man anlægger en konstruktivistisk synsvinkel på hans egne teser. Hvis vi skal tage hans autopoietiske systemteori alvorligt, har Luhmann kun adgang til sine egne systemiske reaktioner på omverdenen, hvilket betyder, at han ikke kan udtale sig om systemer der ligger uden for hans nuværende iagttagelses grænser han kan altså ikke udtale sig om andet end sin egen virkelighed. Problemets konsekvenser er ifølge Luhmann dog af uin- teressant karakter, idet at refleksivitetsproblemet i hans optik ikke er en relevant stør- relse (Collin 2009:97f). Dette betyder dog ikke, at problemet fordufter tværtimod kan det ses som en svaghed, at Luhmann ignorerer at løse problemet. En ukontroversiel Luhmann? Man kan desuden diskutere, hvorvidt Luhmanns konstruktivisme kan karakteriseres som værende ukontroversiel. Når Luhmann beskæftiger sig med en ontologisk konstrukti- visme i forhold til den sociale virkelighed, kan man umiddelbart tale om en mindre kon- troversiel konstruktivisme, end når vi har at gøre med den fysiske virkelighed (Collin 2009:79). Dog kan man argumentere for at det er rimelig trivielt at hævde, at et sam- fund består af menneskelige handlinger, og idet Luhmann udnævner samfundet til at være bestående af kommunikation, kan man også argumentere for, at dette kan ses som værende et makroskopisk systemaspekt af menneskelige handlinger (Ibid.:95f). På den anden side må vi holde in mente at vi jo netop har at gøre med en systemteori, hvor kommunikation er i fokus, og det netop er sproget, og ikke de menneskelige handlinger, der er konstituerende for de sociale processer. Man kan derfor ligeledes argumentere for at Luhmanns ontologiske konstruktivisme er ukontroversiel (Ibid.). Hvorfor udforske en virkelighed, der er uobserverbar? Ligesom Luhmann møder Bhaskar også nogle problematikker ved sin teori, som er op- lagte at imødegå. I første omgang finder vi det relevant at betvivle, hvorvidt det giver mening at afdække en virkelighed, der ikke kan observeres. Hvis Bhaskars dybe og kom- plekse virkelighed aldrig vil kunne observeres, idet vi har at gøre med abstrakte, teoreti- ske og uobserverbare strukturer og mekanismer, hvorfor så bestræbe sig på at udforske virkelighedens dybder? Bhaskar taler om at virkeligheden er et åbent system, der består Side 15 af 19

16 af mange samvirkende årsager og virkninger, hvor mekanismer kun kan fremvise ten- dentielle effekter og dermed ingen strukturelle determineringer. Hvis vi tager Bhaskars dybe virkelighedsbillede for gode varer, synes hans kausalitetsbegreb altså at fremstå som en lidt vag og uvidenskabelig størrelse, idet vi jo kun kan tilnærme os virkeligheden og aldrig afdække den fuldstændigt, hvilket man kan argumentere for danner et grund- lag for at betvivle teoriens anvendelighed. Fængslet i en empirisk ontologi Det synes desuden som om, at Bhaskar bliver fanget i sin empiriske ontologi. Virkelighe- den er indsnævret til kun at omhandle de fænomener der forekommer nu og her, hvor intet er umiddelbart men kan man så overhovedet tale om strukturer? Og er det så ikke at blæse samtidig med at have mel i munden, jævnfør Bhaskars aktør/struktur- overvejelser, når kritiske realister argumenterer for, at samfundet netop består af socia- le strukturer? Man kan argumentere for, at Bhaskar selv anerkender sit eget problem ved at angive, at samfundet er afhængig af dets kontekst men hvis samfundet er så integreret i denne kontekst, kan vi da overhovedet udtale os om noget generelt? Hønen eller ægget? Ydermere kan man argumentere for, at kritiske realister ikke tager højde for samfundets oprindelse, altså det sociale for hvordan kan det sociale opstå, hvis der ikke eksisterer nogen til at gøre det socialt? Bhaskar angiver, at mennesket fødes ind i samfundet hvilket indikerer at det sociale eksisterer før individerne men giver det mening, når Bhaskar også angiver, at sociale strukturer altid vil være et produkt af fortidens menne- skelige aktiviteter? Et ufuldendt alternativ I forlængelse heraf kan det diskuteres hvorvidt Bhaskar egentlig er i stand til at godtgø- re, hvordan aktører og sociale strukturer rent faktisk indgår i de omtalte vekselvirknin- ger. Som tidligere angivet har vi at gøre med to poler, der er ikke- reducerbare, men som samtidig fokuserer på relationer, vekselvirkning og dynamik mellem dem. Alligevel synes de dog at fremstå relativt adskilte, idet Bhaskars insisteren på strukturel kausalitet ser ud til at skabe et problem, idet det kun er menneskerne og ikke strukturerne, der har kapacitet, dvs. kausal kraft, til at forandre, og dermed agere som sociale aktører (Wad 2012:398). Man kan på baggrund af dette fristes til at betvivle fuldendtheden af Side 16 af 19

17 Bhaskars ellers nuancerede og kvalificerede forsøg på at skabe et alternativ til den skar- pe enten/eller- tænkning, som dualismer ellers er udtryk for. Konklusion Luhmann og Bhaskar bidrager med to forskellige forståelser af den sociale virkelighed, der bygger på henholdsvis en erkendelsesmæssig konstruktion og en helhedsorienteret virkelighedsbeskrivelse. Luhmann opfatter den sociale virkelighed ud fra en overordnet skelnen mellem system og omverden, hvor erkendelsens genstand altid omformes, så den passer til organismens systembetingelser. Erkendelse bliver hermed en konstruktion der ifølge Luhmann skal ses som et redskab til at håndtere virkeligheden og ikke at afbil- de den i sig selv. Når Luhmann hævder at den sociale virkelighed kun består af sociale konstruktioner, jf. the cookie- cutter argument, mangler der ifølge Bhaskar et substanti- elt indhold i den rå virkelighed, som Luhmann kan siges at have rullet et kagejern ud over. Virkelighedsbegrebet er hos Bhaskar nemlig ikke åbent og formbart, som hos Luhmann, idet han anfægter en dybere ontologisk realisme der tager afstand fra en overfladisk virkelighedsopfattelse. Ved at tematisere berørings- og brudflader mellem Luhmanns og Bhaskars ontologiske og epistemologiske standpunkter i forhold til den sociale virkelighed kommer det til ud- tryk, at kritisk realisme kan betegnes som en bestemt form for konstruktivisme der be- finder sig på linje med den epistemologiske og ontologiske konstruktivisme. Dette på baggrund af, at Luhmann og Bhaskar begge betragter viden som et social produkt. Til- med forfægter de begge relativismen, idet de opererer med en kontekstbetinget og re- lationel forståelse af virkeligheden. Selvom kritiske realister kan kategoriseres som værende ontologiske realister idet virke- ligheden, ifølge dem, eksisterer uafhængigt af den individuelle observatør og dennes viden herom, kan de også kategoriseres som ontologiske konstruktivister, idet de desu- den anerkender den sociale virkeligheds strukturer som et resultatet af tidligere menne- skelige handlinger. Det kan dog diskuteres hvorvidt Luhmann overhovedet er ontologisk konstruktivist, idet systemernes erkendelse af virkeligheden ikke er en beskrivelse af virkeligheden i sig selv og dermed ikke kan opfattes som værende ontologiske beskri- velser. Hvor Luhmann nærmest forsømmer ontologien, idet han har skabt en teori, der hoved- sageligt er epistemologisk orienteret, rummer den kritiske realisme både ontologiske og Side 17 af 19

18 epistemologiske pejlemærker i en relativt kompleks helhedsforståelse, der på trods af en skarp skelnen mellem den transitive og intransitive dimension, alligevel giver den in- transitive en forrang. Vægtningen af epistemologi og ontologi spiller således en betyde- lig rolle i dannelsen af, hvordan teorierne forstår den sociale virkelighed. Afslutningsvis kan man anklage Luhmanns autopoietiske systemteori for at være selv- modsigende, jf. refleksivitetsproblemet, idet hans konstruktivistiske synsvinkel også må gælde for hans egne teser. Han har altså ikke adgang til at udtale sig om andre virke- ligheder end hans egen. Imidlertid er han ukontroversiel, idet han udnævner kommuni- kation som værende den konstituerende faktor for de sociale processer. I forhold til Bhaskar, kan der stilles spørgsmålstegn ved anvendeligheden af hans teori, idet vi jo kun kan tilnærme os virkeligheden, men aldrig afdække den fuldstændigt. Ydermere ser hans insisteren på strukturel kausalitet ud til at skabe et problem, idet det kun er men- neskerne og ikke strukturerne, der har kapacitet til at forandre, hvorfor man kan betviv- le hvorvidt han godtgør hvordan aktører og sociale strukturer indgår i vekselvirkninger- ne. Side 18 af 19

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (2563 & 2558)...2 PROBLEMFORMULERING (2563 & 2558)...3 VALG AF TEORETIKERE (2563 & 2558)...3 LÆSEVEJLEDNING (2563 & 2558)...4 VIRKELIGHEDSOPFATTELSEN HOS KRITISK REALISME

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. DSH 2007 Indhold Introduktion 7 Kritisk realisme og

Læs mere

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45 1. INDLEDNING... 3 1.1. PROBLEMFELT... 3 1.2. PROBLEMFORMULERING... 6 1.3. UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING... 6 1.4. ARBEJDSSPØRGSMÅL... 7 1.5. AFGRÆNSNING... 7 1.5.1. ØKONOMI...8 1.5.2. BORGERINDDRAGELSE...8

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

denne artikel. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og

denne artikel. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og Verden som vilje og system eller: Spørgsmålet om mennesket i systemteorien Begiver man sig ind i det systemteoretiske univers, må man være indstillet på at deponere en betragtelig del af sin common sense

Læs mere

Katrina Gillies Rasmussen, Millie Weng, Sif Petersen & Stine Andersen Vejleder: Peter Skriver 20-12-2012

Katrina Gillies Rasmussen, Millie Weng, Sif Petersen & Stine Andersen Vejleder: Peter Skriver 20-12-2012 ROSKILDE UNIVERSITET Hvor skal jeg bo? Etniske minoriteters samling i bestemte boligområder Gruppe 16 Katrina Gillies Rasmussen, Millie Weng, Sif Petersen & Stine Andersen Vejleder: Peter Skriver 20-12-2012

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Belyst igennem et casestudie af KMD. Gruppe: 12 Medlemmer: Jeppe Hansen Jakobsen Anders Ingemann Andersen Kasper Guldhammer Jesper Buch Christoffer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter

Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Danmarks Pædagogiske Universitet Komparation af udvalgte begreber fra Foucault og Luhmanns 2. ordens iagttagelseshorisonter Speciale i pædagogisk sociologi Vejleder: Jens Rasmussen Kandidatuddannelsen

Læs mere

Svend Aage Andersen Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Svend Aage Andersen Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde - en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. 2007 Svend Aage Andersen Kritisk realisme som perspektiv

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet?

Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet? Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet? En undersøgelse af den socialkonstruktivistiske socialontologi i forhold til den kritiske realismes socialontologi Afleveret d. 20/12 2004 Indhold Indledning

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

jacob storch forord 11

jacob storch forord 11 Forord Mit første møde med John Shotter går efterhånden en del år tilbage, han fremstod, da som nu, som den ældre erfarne professor, hvis rolige og venlige væsen skabte en fascinerende aura omkring sig.

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

V I D E N T E O R I R Ø N N

V I D E N T E O R I R Ø N N A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39

2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39 Indhold Forord 9 DEL I Kosmos, en forklaring af iagttagelse 1. Uden iagttageren er der intet 15 Alt sagt er sagt af en iagttager 15 I begyndelsen var forskellen 18 Forklaring af erfaring 21 Selviagttagelsens

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hvad vil det sige, at sygdomme eksisterer?

Hvad vil det sige, at sygdomme eksisterer? Hvad vil det sige, at sygdomme eksisterer? *) Peter W. Jepsen 2006 *) Am J Psychiatry 2006;163:1670-2 Tre teser om hvad sygdomme er Sygdomme er i virkeligheden produktet af en biologisk fejl (Objektivisme)

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Interne kommunikative udfordringer for Enhedslisten Københavns BR-Gruppe

Interne kommunikative udfordringer for Enhedslisten Københavns BR-Gruppe Roskilde Universitet - 3. semester 2014 Interne kommunikative udfordringer for Enhedslisten Københavns BR-Gruppe Sebastian Risbøl Jacobsen(52041) Patrick Andreasen(51927) Frederik Damkjær Hansen(51961)

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Hvordan er systemteorien mulig?

Hvordan er systemteorien mulig? Ole Bjerg Hvordan er systemteorien mulig? Luhmanns systemteori peger i sin måde at spørge til det sociale på tilbage til det klassiske: Hvordan er social orden mulig? Denne artikel sætter spørgsmålstegn

Læs mere

sandhed? videnskabsteori

sandhed? videnskabsteori sandhed? videnskabsteori videnskabsteorieksamen vinter 2011 eksamensnumre: 603 & 651 anslag i brødtekst: 35.522 anslag fodnoter: 3.354 sociologisk institut københavns universitet INDHOLD INDLEDNING: (603

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

KAPITEL 1: INDLEDNING...3 1.1 INDLEDNING...3 1.2 PROBLEMFELT...4 1.3 PROBLEMFORMULERING...7 1.4 AFGRÆNSNING...7 1.5 BEGREBSAFKLARING...

KAPITEL 1: INDLEDNING...3 1.1 INDLEDNING...3 1.2 PROBLEMFELT...4 1.3 PROBLEMFORMULERING...7 1.4 AFGRÆNSNING...7 1.5 BEGREBSAFKLARING... KAPITEL 1: INDLEDNING...3 1.1 INDLEDNING...3 1.2 PROBLEMFELT...4 1.3 PROBLEMFORMULERING...7 1.4 AFGRÆNSNING...7 1.5 BEGREBSAFKLARING...8 KAPITEL 2: METODE...11 2.1 OVERORDNET METODE...11 2.2 METODIKKER

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere