Familieterapiens fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familieterapiens fremtid"

Transkript

1 FAGARTIKKEL Familieterapiens fremtid terapeuten mellem evidenskrav og udvikling Susanne Bargmann Cand. Psych. og specialist i psykoterapi. Hun arbejder i privat praksis med terapi og supervision. Underviser i Danmark og internationalt i Feedback Informed Treatment og samarbejder med Scott D. Miller, ph.d., fra The International Center for Clinical Excellence. Resume Vilkårene for familieterapeuter og systemisk og narrativ tænkning har ændret sig dramatisk indenfor de 40 år, hvor tidsskriftet «Fokus på Familien» har eksisteret. Denne artikel er et bidrag til de refleksioner der har været i 2012-årgangen over udviklingen i vores fag igennem tidsskriftets historie. Fokus for artiklen er at give et bud på, hvad der er familieterapiens fremtid. Artiklen vil med udgangspunkt i forskningen i «ekspertise og ekspertpræstation» diskutere, hvordan denne forskning peger på muligheder for faglig udvikling indenfor familieterapien, som ikke fokuserer på at udvikle nye teknikker, men i stedet fokuserer på, hvordan den enkelte terapeut kan udvikle sine færdigheder. Artiklen vil også beskrive anvendelsen af feedbackinstrumenter (ORS og SRS) som en vigtig komponent i dette fokus på at udvikle terapeutens færdigheder. Nøgleord: Expertise og excellence, feedback, ORS og SRS, familieterapi, systemisk terapi, narrativ terapi... Abstract The environment for family therapists and systemic and narrative ideas has changed dramatically throughout the 40 years that the journal «Fokus på Familien» has existed. This article is a contribution to reflections on the developments within our field throughout the history of the journal, which have been presented in the issues of The focus of the article is to present ideas about the future of the family therapy. The article will describe the research on expertise and expert performance and will go on to discuss how this research points to possibilities for professional development within the field of family therapy. These approaches are not focused on developing new techniques, but rather examine how the individual therapist can develop his or her skills. The article will also describe the use of feedback instruments (ie. the ORS and SRS) as an important component in focussing on the development of therapeutic skills. Keywords: Expertise and excellence, feedback, ORS and SRS, family therapy, systemic therapy, narrative therapy 136 FOKUS PÅ FAMILIEN ( ) Universitetsforlaget

2 Familieterapiens fremtid Fokus på familien havde 40 års-jubilæum i En imponerende bedrift for et tidsskrift, som er et af de mest læste fagtidsskrifter blandt terapeuter i Norden med interesse i familieterapi og systemiske og narrative tanker. I forbindelse med jubilæet inviterede tidsskriftet en række fagpersoner til at reflektere over den udvikling, der er sket på vores fagområde i løbet af de 40 år, tidsskriftet har eksisteret. Igennem hele 2012-årgangen blev der bidraget med interessante og vigtige refleksioner fra centrale fagpersoner, og som læser blev det især tydeligt, hvordan vores fagområde bygger på det imponerende arbejde fra teoretiske giganter. Jubilæumsåret afsluttedes med et jubilæumsseminar i Oslo i december 2012, hvor temaet var at belyse familieterapiens udvikling igennem 40 år med fokus på historien, men også på feltets fremtid. Denne artikel tager sit udspring i det oplæg, jeg blev inviteret til at holde på dette seminar. Både oplægget og artiklen er tænkt som et bidrag til refleksioner om det fagområde, som har præget mit arbejde, siden jeg startede mit første job som psykolog for 11 år siden, og omdrejningspunktet er spørgsmålene: Hvad er vilkårene for de systemiske og narrative tanker og ideer i 2013? Hvad er vilkårene for familieterapeuter i 2013? Hvad er familieterapiens fremtid? Dette er store spørgsmål, og jeg håber at denne artikel kan inspirere til flere refleksioner og bud. Denne artikel udgør mit forsøg på at komme tættere på et svar på disse store spørgsmål. Da jeg startede mit første job i januar 2002, så verden meget anderledes ud end i dag for familieterapeuter og systemisk og narrativt tænkende terapeuter: Store systemiske og narrative teoretikere og praktikere for eksempel Maturana, Wittgenstein, Milton Eriksson, Jay Haley, Tom Andersen, Milano-skolen, Minuchin, Harlene Anderson, Harry Goolishian, Steve de Shazer, Insoo Kim Berg, Michael White, David Epston og mange flere, inspirerede de faglige samtaler, og deres ofte spændende, kreative og sofistikerede teorier blev studeret, drøftet og forsøgt omsat til praksis. Der blev udbudt et væld af interessante kurser, og der var overskud og mulighed for at terapeuter kunne deltage i disse fagligt stimulerende sammenhænge. Der herskede en stor respekt og anerkendelse omkring disse teorier og deres brugbarhed og virkningsfuldhed i familieterapeutisk praksis, og jeg tror at alle der arbejdede indenfor familieterapifeltet på det tidspunkt mærkede inspirationen fra de store teoretikere og praktikere. I dag ser verden mærkbart anderledes ud, end den gjorde for bare 11 år siden og endnu mere end den gjorde for 40 år siden, da det første nummer af Fokus på Familien udkom. Den nye generation af familieterapeuter må forholde sig til helt andre udfordringer og spørgsmål end tidligere. I dag er begreber som «evidens» og «dokumentation af effekt» blevet centrale og magtfulde diskurser FOKUS PÅ FAMILIEN

3 Susanne Bargmann (Bargmann et al. 2009; Bargmann & Jensby 2012). Vi befinder os i en tid, hvor der udfærdiges lange lister over behandlinger, som er fundet virksomme overfor specifikke problemstillinger lister over evidensbaserede metoder og programmer som blandt andet politisk fremhæves som bedre og mere effektive end det arbejde, der allerede foregår i praksis 1. Systemiske og narrative tanker har ikke plads på disse lister, og der bliver derfor implicit stillet spørgsmålstegn ved om disse metoder har deres berettigelse i familiebehandlingen. Samtidig præges fagmiljøet omkring os af den økonomiske krise, som også den globale økonomi oplever. Dette har medført nedskæringer og ændringer i familieterapeuters arbejde, som de færreste ville have troet mulige for bare 11 år siden. Vi bliver bedt om at udrette mere arbejde for færre ressourcer, samtidig med at kravet om at kunne dokumentere og bevise effekten af indsatserne stiger, hvilket betyder mere registrering og papirarbejde for behandlere. Kursusbudgetterne er ofte reserverede til uddannelse i evidensbaserede teknikker, og vores faglige autonomi indskrænkes. Familiebehandlere oplever i langt højere grad ikke længere at kunne udføre deres arbejde med samme frihed som tidligere, i stedet må de følge rammer, retningslinjer og «behandlingspakker» udstukket politisk eller fra de kommuner man betjener. I forhold til disse nye udfordringer kommer de teorier, som så meget af vores praksis finder sin inspiration fra, til kort. De kan ikke hjælpe os med at besvare kravene om evidens og dokumentation, og derfor må den nye generation af familieterapeuter finde andre måder at forholde sig på, hvis vi vil bevare vores fagområde og vores mulighed for at kunne have indflydelse på de teoretiske og metodemæssige valg, der foregår i praksis. Vi er nødt til at tænke nyt, hvis vi fortsat ønsker at lade vores arbejde inspireres af systemiske og narrative ideer, og hvis vi vil sikre familieterapiens eksistens, også i fremtiden. Når man kigger på de løsninger, som indtil videre er blevet udviklet som svar på de nye krav til vores fag, har meget fokus været lagt på især en løsning: at blive en dygtig «tekniker», dvs. dygtiggøre sig og forfine sin anvendelse af den teknik man har valgt, og derefter søge at bevise teknikkens effektivitet, således at den bliver optaget på listerne over evidensbaseret praksis. Indenfor familieterapifeltet har dette blandt andet vist sig i initiativer fra Socialstyrelsen i Danmark (og tilsvarende styrelser i vores nordiske broderlande), som har udviklet lister og anbefalinger af «referenceprogrammer» (dvs. behandlinger, der er evidensbaserede) i forhold til behandling af børn, unge og familier. Disse anbefalinger har fået stor politisk magt, hvilket betyder at de ønskes implementeret i al familiebehandling i Danmark, for at sikre kvaliteten 138 FOKUS PÅ FAMILIEN

4 Familieterapiens fremtid af behandlingsindsatserne. Denne løsningsmodel spores også, når man iagttager fagdebatter, hvor der fortsat er mange ideologiske kampe imellem de forskellige teoretiske retninger, som fokuserer på at kunne bevise sin metode bedre end andre metoder, diskussioner der også foregår indenfor den systemiske og narrative verden, hvor de to teorier diskuteres og forholdes i forhold til hinanden, med den antagelse at der er forskel på metoderne og den effekt de har på klienterne. Denne fokusering på teknikker og teorier finder imidlertid ringe opbakning forskningsmæssigt. Der er ikke noget der peger på, at et ensidigt fokus på dygtiggørelse indenfor en teori og teknik eller tilegnelsen af nye teorier og teknikker betyder, at vi udfører vores arbejde bedre eller mere effektivt tværtimod ser det ud til at vores nuværende fokus på specifikke teknikker ikke har ført til forbedring af effekten af vores arbejde de seneste 30 års forskning i psykoterapi afslører, at der ikke har været nogen målbar forbedring af psykoterapis 2 effekt igennem årene (se bl.a. Wampold 2001 og Duncan et al. 2010). Dette skal ikke tolkes som et udtryk for at psykoterapi ikke har nogen effekt tværtimod er der solid evidens for at psykoterapi har en effekt svarende til de mest effektive interventioner indenfor bl.a. medicin (Wampold 2001; Bargmann, et al. 2009; Duncan et al. 2010). Men vores bestræbelser på at forbedre os igennem udviklingen af nye teknikker og nye behandlingsmetoder har ikke ført til, at vi tilbyder vores klienter bedre hjælp i dag end for 30 år siden. Det kunne med andre ord se ud til at «de store 3 teoriers tid» må erstattes af et andet paradigme, og at de teoretiske kampe om, hvilken metode, der er bedst, må erstattes af andre og mere frugtbare diskussioner, hvis vores fag skal udvikle sig og overleve i en verden af nye krav og forventninger. Det er vigtigt at præcisere, at pointen her ikke er at «pege fingre» af de manualiserede terapier; der er ikke noget galt med disse metoder, der virker lige så effektivt som alle andre behandlingsmetoder. Problemet opstår, når vi for det første fejlagtigt konkluderer at disse metoder virker bedre end andre metoder, og for det andet, når vi tror på, at de manualiserede metoder vil føre til faglig udvikling. Ovenstående betragtninger kunne måske invitere en følelse af modløshed og magtesløshed hos læseren for hvor efterlader det vores fag, hvis det vi har forsøgt indtil nu slet ikke har virket? Det er derfor vigtigt allerede nu at pege på, at det netop efterlader os et sted, som kan være både udviklende og inspirerende for fremtidens familieterapeuter 4. Et sted hvor vi som fag er nødt til at tænke på nye måder, og dermed tage skridt i en retning, som er fyldt med håb om professionel udvikling. Resten af denne artikel kommer derfor til at FOKUS PÅ FAMILIEN

5 Susanne Bargmann omhandle et andet muligt svar på tidens krav til familieterapeuter og familiebehandling om bedre, mere effektiv behandling med dokumenteret effekt. Terapeuten som den væsentligste variabel i psykoterapi Første ledetråd til det andet mulige svar på kravene til vores profession kommer fra de talrige studier, som viser at terapeut-variable, ikke metoder, kan forklare variation i effekt, når man studerer psykoterapi med andre ord er effekten af terapien afhængig af hvem terapeuten er, nærmere end hvilken metode terapeuten anvender eller en række andre variabler (alder, køn, uddannelsesniveau, erfaring, etc.), som tidligere har været anskuet som betydningsfulde for effekten af terapi (se f.eks. Crits-Cristoph & Mintz 1991; Wampold et al. 2005; Baldwin et al. 2007; Miller et al. 2007). På trods af disse fund, er netop terapeuten som variabel fortsat ret overset i psykoterapiforskningen, der næsten udelukkende har været fokuseret på at studere teknikker og metoder. Man ved derfor meget lidt om årsagerne til disse forskelle imellem terapeuter (Miller et al. 2007; Anderson et al. 2009). I et studie fra 2009 undersøgte Anderson og kolleger terapeut-effekter i et studie af 25 terapeuter som behandlede i alt 1141 klienter. Formålet med studiet var at nuancere vores forståelse af, hvad der forklarer forskellene imellem terapeuters effekt, med særligt fokus på forskelle i terapeuternes færdigheder 5 i forhold til at udvise empati 6 og etablere terapeutiske alliancer 7 med klienterne. Klienternes effekt af terapien blev sammenholdt med målinger af terapeuterne på en række variable: demografiske data (alder og køn), teoretisk orientering, procentdel af arbejdstid brugt på terapi, deres generelle sociale færdigheder samt terapeuternes evne til at håndtere udfordrende interpersonelle situationer med klienter (terapeuternes Facilitative Interpersonal Skills (FIS)). Studiet fandt betydelig variation i effekt imellem terapeuterne (svarende til fund i andre studier, bl.a. Crits-Cristoph & Mintz 1991). Ingen af de faktorer som man traditionelt forbinder med terapeut-effekter (alder, køn, procentdel af arbejdstid brugt på terapi eller generelle sociale færdigheder) viste sig at korrelere med bedre terapeutisk effekt. Kun terapeuternes facilitative, interpersonelle færdigheder, dvs. deres viden om hvordan de skulle håndtere udfordrende interpersonelle situationer med klienter, viste sig at korrelere med effekt. Studiet peger med andre ord på, at det er forskelle i terapeuters alliance-færdigheder, som kan forklare forskellene imellem de mest effektive og de mindst effektive terapeuter. Resultaterne af Anderson et al. (2009) understøtter antagelsen om at terapeutens person, nærmere end den anvendte metode, er en væsentlig 140 FOKUS PÅ FAMILIEN

6 Familieterapiens fremtid ingrediens i psykoterapi. Denne konklusion er også forskerne Baldwin et al. (2007) kommet frem til. De konkluderer at bedre terapeuter er i stand til at etablere bedre terapeutiske alliancer med en bredere variation af klienter, og konkluderer at 97 % af forskellen på terapeuters effekt skyldes denne forskel i deres evne til at etablere terapeutiske alliancer. Andre forskningsstudier peger på at konsekvenserne af disse terapeutforskelle er store: Klienter som behandles af de mest effektive terapeuter, får det bedre op mod 50 % hyppigere og dropper ud 50 % sjældnere, end de klienter som behandles af de mindre effektive terapeuter (Wampold & Brown 2005; Bargmann & Jensby 2012). Hvad betyder Anderson et al.s (2009) fund så for familieterapiens fremtid? For at kunne forstå implikationerne af disse resultater, og for at kunne tydeliggøre den mulige bevægelse (det mulige paradigmeskifte), vores fag står overfor, inviteres læseren i første omgang ind i et forskningsområde, der blandt andet repræsenteres af den svenske forsker K. Anders Ericsson: Forskningen i «ekspertise og ekspert præstation» (Ericsson et al. 2006). Ericsson er bredt anerkendt som «ekspert på eksperter», og har i over 20 år studeret de dygtigste udøvere i verden indenfor så forskellige områder som: atleter, forfattere, skakspillere, dartspillere, matematikere, pianister, lærere, piloter, læger og mange andre (Miller et al. 2007). Ericssons forskning har bidraget til at kunne forstå og beskrive, hvorfor og hvordan nogle udøvere (uanset disciplin/ fagområde) lykkes med at blive dygtigere end alle andre, og hvorfor og hvordan nogle udøvere lykkes med at udvikle deres færdigheder igennem en hel karriere, hvor de flestes udvikling stagnerer ret tidligt i deres karriere. I det næste afsnit vil Ericssons ideer blive gennemgået og illustreret med udgangspunkt i et konkret eksempel fra en helt anden del af verden end psykoterapi, nemlig musikken, inden fokus igen vendes mod vores eget fagområde for at forsøge at forstå, hvad implikationerne af Ericssons forskning er for familieterapiens fremtid. Ekspertise og ekspertpræstation Indenfor de fleste domæner Ericsson et al. (2006) har studeret, hersker overbevisningen om, at de dygtigste udøvere besidder et særligt talent, som gør at de er i stand til at opnå færdigheder på et højere niveau end alle andre. Ericsson et al. har studeret denne hypotese, og på baggrund af sin forskning konkluderer han, at forskningens forsøg på at identificere arvelige faktorer, som kan forklare ekspert-præstationer indenfor f.eks. sport, skak, musik, medicin har været uden resultat. Systematiske laboratoriestudier leverer ingen beviser for ideen om særlig begavelse eller medfødt talent hos de dygtigste udøvere (Miller et al. FOKUS PÅ FAMILIEN

7 Susanne Bargmann 2007). Ericsson & Charness (1994) konkluderer på baggrund af deres massive forskning på området: Nevertheless the traditional view of talent, which concludes that successful individuals have special innate abilities and basic capacities, is not consistent with the reviewed evidence. Efforts to specify and measure characteristics of talent that allow early identification and successful prediction of adult performance have failed. Differences between expert and less accomplished performers reflect acquired knowledge and skills or physiological adaptations effected by training, with the only confirmed exception being height (Ericsson & Charness 1994, s. 744). Talent kan med andre ord ikke forklare, hvorfor nogle udøvere indenfor f.eks. sport eller musik er så meget dygtigere end alle andre! I stedet finder Ericsson et al. (2006) at én enkelt faktor har en solid sammenhæng med ekspertise: en særlig form for træning, som de beskriver som bevidst, målrettet træning (deliberate practice). De udøvere, som ender med at blive de dygtigste indenfor deres område, har simpelthen trænet mere end deres kolleger. Ericsson et al.s (2006) forskning har fundet at eksperter indenfor et fagområde typisk har brugt timer på bevidst, målrettet træning (indenfor nogle fagområder så meget som timer). En væsentlig pointe omkring denne træning er, at det ikke er det samme som den tid vi bruger på at udføre vores arbejde. Det er derimod defineret som en målrettet aktivitet, knyttet til at træne en bestemt opgave med et specifikt mål for øje, ofte med udgangspunkt i områder af ens præstation som lige nu ikke fungerer. Træningen fokuserer på at skubbe sig udover sin nuværende «comfort zone» for dermed træne de områder af ens præstation, som man lige nu ikke mestrer. Et centralt element af træningen er optagetheden af konstant at få feedback på sin præstation, så man kan korrigere og præcisere sin træning. Lad os et øjeblik vende blikket mod musikkens verden og se på et konkret eksempel på Ericsson et al.s (2006) ideer. Ulrik Elholm er en af Danmarks dygtigste vokal-coaches, med et imponerende CV, der rummer opgaver som konsulent på nogle af de største tv-produktioner i Danmark (bl.a. Pop Stars, X-Factor, Voice, All Stars) samt konsulentopgaver i en lang række store danske erhvervsvirksomheder, mm. Samtidig er Elholm optaget af at forstå de læreprocesser, som fører til stemmemæssige toppræstationer. Elholm (2012) beskriver, at stemmen og det at synge ofte bliver set på som en medfødt evne at man er født som et naturtalent frem for som noget, der skal trænes og udvikles igennem 142 FOKUS PÅ FAMILIEN

8 Familieterapiens fremtid hårdt arbejde. Denne forståelse har ifølge Elholm en række uhensigtsmæssige konsekvenser. Den kan medføre, at sangere fravælger træning og coaching, fordi de ikke tror, det nytter noget, og det betyder at sangeres præstationer hurtigt stagnerer i løbet af deres karrierer, i stedet for at udviklingen fortsætter. Elholm fortæller at denne holdning har bidraget til at niveauet for sangeres måde at bruge stemmen på i mange år ikke har udviklet sig som fag blev man ikke dygtigere. Med andre ord har stemmetræning og udvikling af sangteknik stået overfor de samme udfordringer, som psykoterapifeltet står overfor i dag, blandt andet på baggrund af den forståelse man har omkring tilegnelsen af færdigheder. En anden forklaring på stagnationen indenfor stemmetræning skal findes i de teorier der findes omkring stemmetræning. Ligesom indenfor familieterapi findes der en lang række forskellige teorier om, hvordan man bedst muligt træner sin stemme, og hver tilgang hævder at have en hurtigere og mere effektiv vej til stemmemæssige toppræstationer. Og ligesom indenfor familieterapifeltet præges diskussionerne af ideologiske kampe, f.eks. omkring forståelsen af den forskning der foreligger omkring anatomi og fysiologi. Træningsmetoderne har i mange år, ligesom indenfor familieterapiområdet, været domineret af nogle store, generelle teorier om, hvordan man skulle udvikle sin stemme. Disse teorier giver typisk anledning til meget overordnede og abstrakte ideer omkring stemmen, og hvordan den skal trænes og udvikles, uden at der gives mere konkrete og specifikke anvisninger til, hvilken måde træningen rent faktisk skal udføres på. Træningen blev på et generelt niveau og var ikke knyttet til den konkrete sangers konkrete problemstilling. På samme måde kan man sige at meget undervisning i familieterapi foregår på et mere generelt niveau, hvor der undervises med udgangspunkt i en given teori og metode, således at terapeuten lærer f.eks. at anvende bestemte typer af spørgsmål, frem for at tage udgangspunkt i den konkrete terapeuts konkrete udfordringer i konkrete situationer med familier 8. Indenfor træning af stemmen er der sket en udvikling indenfor de sidste år, og nye filosofier omkring træning er kommet til. De repræsenterer et paradigmeskift i måden at træne stemmen på. I stedet for at lære sangere generelle metaforer for, hvordan de skal benytte deres stemme (f.eks. «en varm kartoffel i munden» eller «en slange som kommer ud af dit indre»), og i stedet for at undervise sangere ud fra metoder, som er svære for sangere at omsætte til praksis, tilbyder nye former for stemmetræning et fokus på øvelser med udgangspunkt i sangerens konkrete problem (dvs. forankret i den konkrete kontekst). FOKUS PÅ FAMILIEN

9 Susanne Bargmann Øvelserne er tilrettelagt på en måde, så det bliver helt tydeligt og konkret, hvordan sangeren skal gå hjem og øve sig, for at nå sit mål. Elholm (2012) fortæller: Helt konkret kunne det være høje toner. Man er nået til et bestemt sted, og når man skal over den tone, så knækker stemmen eller fungerer ikke. Så kan det være vi går et par toner ned, finder ud af hvordan den skal laves der. Så laver man egentlig bare den tone, mærker sin støtte osv. Så laver man den 10 gange på den måde og dagen efter laver man den igen 10 gange og dagen efter igen 10 gange. Så rykker man en halv tone op, tager den der 10 gange. Så tilføjer man måske en konsonant, så tager man to toner sammen, så tager man tre toner sammen og tilføjer endnu en konsonant og til sidst skulle det gerne ende med at det blev en frase man kunne sætte ind i sangen og så fungerer den høje linje så i sangen. Det er et eksempel. Og det synes jeg virker vældig godt at nedbryde det. Jeg har faktisk ikke oplevet på noget tidspunkt at man ikke kunne nedbryde det til et eller andet niveau hvor det var muligt. Elholm beskriver videre, hvordan dette skifte i træningsmetode har betydet at stemmepræstationer indenfor især rytmisk sang har rykket sig betydeligt indenfor de seneste år rytmiske sangere kan i dag bruge stemmen på et helt andet niveau, end man gjorde tidligere. Hvis vi vender blikket mod Ericsson et al.s (2006) forskning omkring udvikling af færdigheder på ekspertniveau, så fremhæver de som nævnt netop betydningen af at investere store mængder tid i at træne på en mere målrettet, specifik, fokuseret og konkret måde (deliberate practice). Det handler med andre ord ikke bare om at træne teknik det handler om at tilrettelægge træningen i teknik ud fra et bestemt mål (f.eks. et sted hvor vores præstation fejler), med udgangspunkt i vores nuværende niveau, og langsomt tilføre flere elementer til træningen. Det er en pointe for Ericsson et al., at denne måde at træne på oftest kræver en mentor eller coach, som kan guide personens træning ved at identificere de næste områder, som personen har behov for at træne, samtidig med at coachen konstant skubber personen ud af sin «comfort zone». En anden væsentlig funktion ved en coach eller mentor er, at denne tilbyder en ikke-dømmende, men i stedet konkret og brugbar feedback på den træning personen gør, og følger op på de mål personen har sat sig, for at sikre at træningen rent faktisk fører til en forbedring af præstationen. Indenfor musikkens verden gør dette sig også gældende, og Elholm fortæller, at de dygtigste sangere træner mange timer dagligt på samme måde som elitesportsudøvere. 144 FOKUS PÅ FAMILIEN

10 Familieterapiens fremtid Ifølge Ericsson et al. (2006) er resultatet af den målrettede træning, at personen opbygger «dyb, domænespecifik viden». Eksperter har opnået en viden, som gør det muligt for dem at lagre større bidder af viden i korttidshukommelsen (et begreb kendt som «chunking») end gennemsnitsudøveren. De ved mere, de ser mere, og de har flere muligheder at trække på end resten af os. For eksempel har de dygtigste skakspillere en evne til at kunne memorere en opstilling af skakbrikker på et skakbræt, og gengive dette, mens vi andre måske kan huske, hvordan 5 7 af brikkerne stod. Det fascinerende ved Ericsson et al.s (2006) forskning er at de har fundet sammenhængen imellem træning, «dyb domænespecifik viden» og ekspertpræstation indenfor fag, som man kunne tænke handlede om andre faktorer, som f.eks. kunst og musik. Ericsson et al.s pointe er, at det netop kræver «dyb domænespecifik viden» at mestre en kunstart på et niveau, hvor man kan improvisere og udvikle unik kunst. Hvis vi sammenholder dette med Anderson et al.s (2009) studie, så ser det ud til at også ekspertterapeuter ved mere end gennemsnitsterapeuter om, hvad de skal gøre i den konkrete situation med en udfordrende klient de har med andre ord en dyb domænespecifik viden om, hvad de skal stille op i alliancen med denne konkrete klient. På baggrund af Ericsson et al.s (2006) forskning kunne det altså se ud til, at vi inviteres til et paradigmeskifte i forhold til vores måde at træne vores fag på: Fra træning i generelle teorier og metoder (f.eks. narrativ metode, systemiske spørgsmål) til konkret, målrettet, og kontekstualiseret træning (dvs. træning tilrettelagt ud fra et konkret problem terapeuten oplever i kontakten med sine klienter). I næste afsnit vil fokus derfor blive rettet imod implikationerne af Ericsson et al.s (2006) forskning for familieterapien. Et fagligt paradigmeskifte fra de store, generelle teorier til «bevidst, målrettet træning» I 2005 udgav David Orlinsky og Helge Rønnestad bogen «How Psychotherapists develop: A Study of Therapeutic Work and Professional Growth», som opsummerer resultaterne af deres imponerende studie, der omfatter interviews med næsten 5000 terapeuter fra forskellige discipliner, med fokus på terapeuters professionelle udvikling. Studiet peger på, at vi som terapeuter har en oplevelse af at blive dygtigere i løbet af vores karriere, og at det er betydningsfuldt for terapeuter netop at opleve, at de lærer mere og bliver dygtigere med tiden for at forebygge udbrændthed. Imidlertid peger psykoterapiforskningen som nævnt i indledningen på, at vi måske ikke reelt bliver dygtigere i løbet af vores karrierer (Clement 1994; Wampold 2001; Duncan et al. 2010). Som beskrevet i sidste FOKUS PÅ FAMILIEN

11 Susanne Bargmann afsnit ser det ud til at et paradigmeskifte er nødvendigt, for at kunne åbne døren for at vi faktisk begynder at udvikle os fagligt. Anderson et al. (2009) peger på, at der findes terapeuter som konsistent opnår bedre resultater end deres kolleger. Deres klienter klarer sig simpelthen bedre efter afsluttet terapi end klienter, der taler med deres kolleger, og en forskel er at de dygtigste terapeuter har mere viden om, hvordan de skal tackle vanskelige situationer i alliancen med klienter («dyb domænespecifik viden»). Disse terapeuter er i litteraturen blevet omtalt som «Supershrinks» (Miller et al. 2007), og indtil videre er vores viden om, hvordan disse terapeuter har opnået deres færdigheder begrænset, men ny og spændende forskning er i gang netop nu. Et af de forskningsprojekter, som er i gang lige nu, ledes af Psykolog Daryl Chow fra Singapore. Han arbejder på et ph.d.-projekt med titlen «Investigating the development and practices of highly effective psychotherapists». I studiet indgår 64 terapeuter, og der er signifikant variation i effekt mellem terapeuterne, svarende til fundene i bl.a. Anderson et al. (2009), og allerede nu rapporterer Chow nogle interessante fund i hans data (Chow 2012). Det første fund omhandler, hvor meget tid de mest effektive terapeuter i studiet bruger på at træne («solitary practice»). Chows data indikerer at de mest effektive terapeuter træner signifikant mere end de gennemsnitlige terapeuter (svarende til de fund Ericsson har gjort indenfor en lang række andre discipliner). Med andre ord tyder Chows data på, at også psykoterapi er en færdighed som oparbejdes og forfines igennem bevidst, målrettet træning. Terapeuterne i studiet beskriver f.eks. følgende aktiviteter som en del af deres træning: Supervision 9, læse og genlæse litteratur om basale samtalefærdigheder, læse tidsskriftsartikler, gennemgang af video med supervisor eller mentor, at studere mesterterapeuters arbejde, at reflektere over og forberede sig på næste samtale. Det ser altså ud til at de dygtigste terapeuter, ligesom udøvere indenfor en lang række andre fag, bruger en del af deres tid på at træne konkrete færdigheder relateret til deres konkrete praksis, og man kan have en hypotese om at fremtidig forskning vil afsløre samme egenskaber ved denne træning, som Ericsson et al. (2006) og Elholm (2012) beskriver omkring bevidst, målrettet træning. Det andet fund fra Chows studie omhandler terapeuternes holdning til den feedback klienterne giver dem. Terapeuterne i studiet anvender formaliserede feedback-redskaber (ORS og SRS), men får også feedback på ikke-formaliserede måder (f.eks. ved at spørge til feedback i konkrete situationer). De mest effektive terapeuter i studiet beskriver langt hyppigere, at de bliver overraskede over klienters feedback, og samtidig beskriver de en åbenhed overfor den feedback de 146 FOKUS PÅ FAMILIEN

12 Familieterapiens fremtid modtager og en parathed til at justere deres arbejde på baggrund af klienternes feedback. Daryl Chow (2012) beskriver deres holdning således: «They seek out to be disconfirmed». Chows forskning peger dermed på, at vores tænkning om og lydhørhed overfor feedback fra f.eks. klienter kan være en betydningsfuld faktor i forhold til at udvikle vores færdigheder i f.eks. alliancen med klienter. Dette understøttes af den forskning, som psykologen Carol Dweck (2006) har foretaget, for at afdække hvordan vores tænkning om kompetencer påvirker læring. Dweck (2006) beskriver, at vi kan tænke om kompetencer på to forskellige måder. Den ene type tænkning fører til et «fastlåst mindset», hvor vi tænker, at kompetencer er «faste» eller «medfødte» og derfor ikke kan ændres. Derfor bremses udvikling af vores frygt for at lave fejl og vores ønske om at virke dygtige. Den anden type tænkning fører til et «vækst mindset», hvor vi tænker kompetencer, som noget vi kan udvikle igennem træning. Dette mindset medfører at vi udvikler vores færdigheder igennem hele vores karriere på baggrund af vores konstante optagethed af at lære af vores fejl og arbejde hårdt med vores kompetencer. Ericsson et al. (2006) fremhæver, at de dygtigste udøvere indenfor en lang række fagområder alle er præget af et «vækst mindset» og derfor løbende søger at lære af deres fejl («fejl-centrisk læring»), frem for at øve sig i dele af deres praksis, som de allerede mestrer. Chows foreløbige data peger på, at det samme gør sig gældende, når man studerer de dygtigste terapeuter. Det er med andre ord en holdning til klienters feedback præget af sensitivitet og receptivitet overfor denne feedback, der giver mulighed for at udvikle vores terapeutiske færdigheder. Det kunne altså se ud til, at der også forskningsmæssigt er belæg for et paradigmeskifte, i forhold til hvordan vi træner vores færdigheder som familieterapeuter. Frem for at fokusere på at lære store, generelle teorier og se vores fag som en kunst, som ikke kan trænes, så ser det ud til, at vi bør skifte fokus og se vores fag langt mere som et håndværk, hvor konkrete dele af vores færdigheder (f.eks. vores alliance-færdigheder overfor en bred vifte af forskellige typer af klienter) skal trænes med bevidste, målrettede øvelser (f.eks. ved at gennemgå video med en mentor/ supervisor eller refleksioner før og efter samtaler), der tager udgangspunkt i specifikke dele af vores praksis, som vi har brug for at blive dygtigere til. Det kunne f.eks. være situationer, hvor vi gentagende gange oplever, at vi har svært ved at forme en god alliance med en familie. Denne idé kan virke udfordrende, idet psykoterapi ofte beskrives som et fag, der rummer elementer, som ikke lader sig træne eller beskrive konkret et fag hvor improvisation og kunst opstår. Jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke lader denne tænkning bidrage til at vores udvikling som fag bremses, men at vi i stedet FOKUS PÅ FAMILIEN

13 Susanne Bargmann anerkender hvor meget konkret træning, og hvor meget «dyb domænespecifik viden» omkring alliancedannelse det kræver for de dygtigste udøvere at kunne frembringe «kunst» eller «magi». Næste afsnit vil fokusere på et muligt redskab for familieterapeuter i arbejdet for at udvikle vores kompetencer: at implementere systematisk klient-feedback (FIT 10 ). ORS og SRS: bevidst, målrettet træning og evidensbasering En stor del af familiebehandlingen i både Norge og Danmark har indenfor de seneste år implementeret to simple standardiserede feedback skalaer, the Outcome Rating Scale (ORS) og the Session Rating Scale (SRS), som er udviklet af amerikanerne Scott Miller og Barry Duncan (Miller et al. 2000). Begge er korte, klientrapporterede skalaer, som er testet i talrige forskningsstudier med solid reliabilitet og validitet (Miller 2010). I begyndelsen af 2013 opnåede ORS og SRS godkendelse som evidensbaseret praksis hos det amerikanske SAMHSA (NREPP, 2013), hvilket betyder at terapeuter kan siges at arbejde evidensbaseret, hvis de kvalitetssikrer deres arbejde ved hver session med ORS og SRS, uanset teoretisk metode. Man kan med andre ord betragte anvendelsen af ORS og SRS som et meta-teoretisk værktøj til kvalitetssikring og brugerinddragelse (Miller & Bargmann 2011). Data fra ORS og SRS kan samles og bearbejdes statistisk (f.eks. i og dermed får terapeuten eller behandlingsstedet kvantitative mål for effekten af det terapeutiske arbejde. På grund af den stigende opmærksomhed og popularitet omkring anvendelsen af ORS og SRS, og pga. de imponerende resultater af feedback i de studier, der er gennemført på nuværende tidspunkt (Miller 2010; Shimokawa et al. 2010; Anker et al. 2009) er retorikken omkring brugen af disse skalaer også nogle steder begyndt at minde om andre «teoriforkæmperes» retorik. ORS og SRS bliver omtalt som virksomme og effektfulde i sig selv, og som et middel til at opnå «superresultater». Duncan (2012) siger endda: «Collecting systematic feedback improves outcomes more than anything since the beginning of psychotherapy». Disse udsagn fører imidlertid til igen at fokusere mere på ORS og SRS som metode eller teknik, frem for at være optaget af den proces som skemaerne giver mulighed for. Forskningsmæssigt er der dog grund til at være skeptisk omkring disse påstande: Hvis man tager et mere kritisk blik på feedbackforskningen, er der et par faktorer, som er væsentlige at forholde sig til. For det første er al forskning i feedbacksystemer indtil nu foretaget af udviklere eller tilhængere af feedbacksystemerne, hvilket betyder at resultaterne er påvirket af den såkaldte «researcher allegiance effect» FOKUS PÅ FAMILIEN

14 Familieterapiens fremtid For det andet er feedback aldrig blevet sammenlignet med en anden tilsvarende intervention (dvs. studierne ikke udgør en fair sammenligning mellem to ligeværdige interventioner, idet feedback-gruppen reelt får mere intervention (terapi + feedback) end kontrolgruppen (terapi)). Det betyder, at vi ikke kan vide, om feedback virker bedre end andre tilsvarende interventioner, som har til formål at engagere klienten. Endelig peger den nyeste forskning i effekten af feedbacksystemer på nogle væsentlige og interessante nuanceringer af vores forståelse af effekten af feedback. Kim de Jong og kolleger (2012) fandt at effekten af feedback til terapeuter varierer, alt efter hvem der er terapeut. Nogle terapeuter opnåede en stor effekt ved anvendelsen af feedbackinstrumenter, mens andre terapeuter ingen effekt havde af feedback. Faktorer som påvirkede effekten af feedback var terapeuters oplevelse af mestring (self-efficacy) i forhold til det terapeutiske arbejde, terapeuters indstilling til at skulle anvende feedbackinstrumenter, og køn (kvinder var fire gange mere tilbøjelige til at gøre brug af feedback end mænd). Det samme fund gør sig gældende i Chows (2012) forskning. Her var der ingen sammenhæng mellem stringent anvendelse af formaliseret feedback, og hvem der var de mest effektive terapeuter. Fælles for de dygtigste terapeuter i Chows studie er deres evne til at engagere langt flere klienter og forme gode terapeutiske alliancer med flere klienter enten igennem formaliseret feedback eller igennem andre ikke-formaliserede former. Med andre ord er anvendelsen af ORS og SRS ikke tilstrækkelig til at opnå ekspertise. De dygtigste terapeuter adskiller sig fra resten bl.a. i kraft af deres mindset. Disse resultater bringer os tilbage til os selv som terapeuter, som den væsentligste faktor i terapi og i udvikling af vores kompetencer. Den virkelige gevinst ved at anvende ORS og SRS og de medfølgende statistiske beregninger er ikke blot, at det tilfredsstiller det politiske system omkring vores praksis, fordi vi benytter en evidensbaseret praksis, og det er heller ikke at skemaerne i sig selv vil gøre os mere effektive. Den virkelige gevinst opnår vi, fordi det giver os en mulighed for at bevæge os ind i den proces, som Ericsson et al. (2006) beskriver som vejen til at udvikle vores færdigheder. ORS og SRS giver os en måling af vores nuværende niveau (baseline måling), så vi har muligheden for at vurdere, om vi bliver dygtigere over tid. Ud fra klienternes feedback bliver vi opmærksomme på, hvornår vores arbejde ikke er hjælpsomt, og vi får mulighed for at kunne formulere konkrete, bevidste og målrettede skridt, vi ønsker at træne for at forbedre effekten af vores arbejde. Samtidig kan vores statistiske data hjælpe med at pege på områder af vores praksis, som ikke fun- FOKUS PÅ FAMILIEN

15 Susanne Bargmann gerer, og gør det muligt for os at udvikle strategier til at håndtere f.eks. problemer med drop-outs eller langvarige terapiforløb uden effekt. På den måde giver vores data os en mulighed for at arbejde målrettet med at forbedre vores terapeutiske håndværk. Konklusion Så hvad er familieterapiens fremtid? Familieterapi-området er under stort pres både politisk og økonomisk, og den stærke fokus på evidensbaseret praksis har sat systemiske og narrative teorier under pres. Familieterapeuter bliver i stigende grad mødt med en forventning om at skulle udføre evidensbaseret, manualiseret behandling, hvis vi ikke kan demonstrere et alternativ. Et sådant alternativ kan findes i anvendelsen af formaliseret klientfeedback (FIT) i form af f.eks. ORS og SRS. Ved at anvende FIT vil man som systemisk og narrativ terapeut arbejde evidensbaseret og kunne anvende data til at dokumentere effekten af sit arbejde. Men forhåbentlig har artiklen tydeliggjort et par pointer: For det første er FIT ikke en forudsætning for. at vi udvikler os fagligt, men FIT kan være et nyttigt hjælpemiddel. For det andet er den virkelige gevinst ved at anvende formaliseret klientfeedback ikke blot at inddrage klienterne mere aktivt i deres behandling, eller i muligheden for at dokumentere effekten af vores arbejde. Den ligger et helt andet sted: Nemlig i den meta-proces som FIT giver os mulighed for at gå ind i i forhold til at udvikle vores egne kompetencer. Jeg mener, at der tegner sig en både spændende og udviklende fremtid, hvis vi lader os inspirere af Ericsson et al.s (2006) forskning omkring «ekspertise og ekspertpræstation». Hvis vi som fagområde ændrer vores forståelse af, hvordan vi dygtiggør os, så fokus lægges mere på konkret, målrettet træning af specifikke dele af vores praksis, som lige nu ikke fungerer (den fejl-centriske træning), tror jeg, vi har et stort potentiale for at kunne forbedre det arbejde vi laver til glæde for både klienter, terapeuter og omgivelser. Og jeg tror, at netop denne forbedring af det arbejde vi laver, er en central del af at sikre, at vi også i fremtiden får lov at arbejde familieterapeutisk. Noter 1 Den danske socialminister Karen Hækkerup udtalte i 2012 på baggrund af en undersøgelse foretaget af Rambøll Management, at der kan spares 2,5 mia. kroner om året, hvis der indføres fire specifikke evidensbaserede metoder i behandlingen af udsatte børn og deres familier (MST, PMTO, DUÅ og MTFC). (http://www.socialrdg.dk/ Default.aspx?ID=5861) 150 FOKUS PÅ FAMILIEN

16 Familieterapiens fremtid 2 Psykoterapi defineres her bredt som alle der anvender sprog/tale til at påvirke adfærd eller skabe forandring hos mennesker. 3 I denne sammenhæng refererer «store teorier» til teorier, som beskriver overordnede eller generelle tanker, forståelsesmåder, etiske standpunkter, menneskesyn, mv. Disse kan ses som «teoretiske skoler» indenfor f.eks. systemisk og narrativ tænkning. 4 I løbet af denne artikel vil jeg bevæge mig fra forskningen i psykoterapi, og pege på hvilke konsekvenser det har for familieterapifeltet. Dette gør jeg, fordi der på det forskningsmæssige niveau ikke er en nævneværdig skelnen mellem psykoterapi og familieterapi. 5 I løbet af artiklen vil begrebet færdigheder blive brugt til at beskrive de konkrete kompetencer, som er opnået igennem træning. Dette skal ses som kvalitativt forskelligt fra teknikker eller metoder, som er udviklet og generaliseret i f.eks. teorier, manualer og beskrivelser af metoder. Disse er generelle frem for kontekstualiserede. 6 Terapeutens evne til at forstå og spejle klientens tanker og emotionelle oplevelser (Anderson et al. 2009). 7 Alliance defineres som: Klientens præferencer til behandlingen, enighed om mål, enighed om metode og det følelsesmæssige bånd imellem terapeut og klient (Baldwin et al. 2007). 8 Jeg er klar over at denne påstand vil få mange til at tænke «det gør vi allerede», men jeg beder læseren bevare åbenheden og nysgerrigheden overfor at forstå, hvad der menes med «deliberate practice» og «kontekstualiseret træning». 9 Supervision som aktivitet kan være meget varierende, hvilket Chow er opmærksom på. Indtil videre har hans studie imidlertid ikke kunnet præcisere kvaliteterne ved supervision, som udvikler vores praksis. 10 FIT = Feedback Informed Treatment er det samme som det norske KOR = Klient- og Resultatstyrt Terapi. 11 Researcher Allegiance Effect: At forskere, der studerer egne metoder eller metoder, har en præference for og tendens til at rapportere fund til fordel for den studerede metode, hvilket ofte resulterer i en større effekt i studiet, end den effekt man finder i almindelig praksis (Wampold, 2001). Litteratur Anderson, T., Ogles, B. M., Patterson, C. L., Lambert, M. J., & Vermeersch, D. A. (2009). Therapist Efficts: Facilitative Interpersonal Skills as a Predictor of Therapist Success. Journal of Clinical Psychology, 65 (7), Anker, M., Duncan, B., & Sparks, J. (2009). Using client feedback to improve couple therapy outcomes: an RCT in a naturalistic setting. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 77, Baldwin, S. A., Wampold, B. E., & Imel, Z. E. (2007). Untangling the alliance-outcome correlation: Exploring the relative importance of therapist and patient variability in the alliance. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 75, Bargmann, S. Ø., Vinther, B., & Holme, M. (2009). Nye veje for evidensbegrebet. Psykolognyt, 21, Bargmann, S. Ø., & Jensby, L. (2012): Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores forståelse af evidensbegrebet. Systemisk og Narrativt Forum (3). FOKUS PÅ FAMILIEN

17 Susanne Bargmann Brown, G. S., Lambert, M. J., Jones, E., & Minami, T. (2005). Identifying highly effective psychotherapists in a managed care enviroment. American Journal of Managed Care, 11, Chow, D. (2012): Personal communication about Ph.D. project. Clement, P. (1994): Quantitative Evaluation of 26 Years of Private Practice. Professional Psychology: Research and Practice, 25 (2), Crits-Cristoph, P. and Mintz, J. (1991). Implications of therapist effects for the design and analysis of comparative studies on psychotherapies. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 59, de Jong, K., van Sluis, P., Nugter, M. A., Heiser, W. J., & Spinhoven, P. (2012). Understanding the differential impact of outcome monitoring: Therapist variables that moderate feedback effects in a randomized clinical trial. Psychotherapy Research, 22 (4), Duncan, B. (2012). Hentet fra Dweck, C. S. (2006). Mindset: The new psychology of success. New York: Random House. Elholm, U (2012): Personal interview. Ericsson, K. A., & Charness, N. (1994): Expert Performance. Its Structure and Acquisition. American Psychologist. Ericsson, K. A., Charness, N., Feltovich, P., & Hoffman, R. (2006). The Cambridge Handbook on Expertise and Expert Performance. Cambridge, UK: Cambridge University Press. Flückiger, C., Del Re, A., Wampold, B. E., Znoj, H., Caspar, F., & Jörg, U. (2011). Valuing Clients' Perspective and the Effects on the Therapeutic Alliance: A Randomized Controlled Study of an Adjunctive Instruction. Journal of Counseling Psychology, 23, 1 9. Miller, S. D., & Duncan, B. L. (2000). The heroic client. San Francisco: Jossey-Bass. Miller, S., Hubble, M., & Duncan, B. (2007). Supershrinks: Learning from the field s most effective practitioners. The Psychotherapy Networker, 31, 26 35, 56. Miller, S. D., & Bargmann, S. (2011). Feedback Informed Treatment: Improving the Outcome with Male Clients one Man at a Time. I Ashfield, J. Doing Psychotherapy with Men. The Australian Institute of Male Health and Studies. Miller, S. (2010). Psychometrics of the ORS and SRS: Results from RCT s and Meta-Analyses of Routine Outcome Monitoring & Feedback. Chicago, IL: ICCE. NREPP (2013). Hentet fra Orlinsky, D. E., & Rønnestad, H. E. (2005). How Psychotherapists Develop: A Study of Therapeutic Work and Professional Growth. Washington, DC: American Psychological Association. Shimokawa, K., Lambert, M. J., & Smart, D. W. (2010). Enhancing Treatment Outcome of Patients at Risk of Treatment Failure. Meta-Analysic and Mega-Analytic Review of a Psychotherapy Quality Assurance System. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 78 (3), Wampold, B. E. (2001). The great psychotherapy debate: Model, methods, and findings. Mahwah, NJ: Erlbaum. Wampold, B. E., & Brown, G. S. (2005). Estimating therapist variability: A naturalistic study of outcomes in managed care. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 73, FOKUS PÅ FAMILIEN

- Hvad er familieterapiens

- Hvad er familieterapiens Systemisk og narrativ terapi i en forandret verden - Hvad er familieterapiens Psykolog fremtid? Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe.

Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores forståelse af evidensbegrebet. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. I sidste nummer af Systemisk Forum

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 Drop out rates average 47%; 10 22% of clients in care deteriorate. Therapists frequently fail to idenmfy failing cases; Lambert,

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Feedback Informed Treatment 1 Feedback Informed Treatment Deltagerne vil træne færdigheder i forhold til at anvende FIT i

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY

LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY Henrik Vesterhauge-Petersen SOLUTION www.solutionfocus.dk - de virksomme ingredienser i et samarbejde som lykkes Klientfaktorer / ekstraterapeutiske faktorer (alt hvad der har

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Dagens program 1. Introduktion / præsentation af FIT 2 FIT og Familiebehandling - brug af collateral raters. 3. SRS og negativ

Læs mere

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Københavns Kommune Specialkonsulent Bjarke Solkær og Trine Ernø FIT supervisor og sagsbehandler Refleksionsopgave til publikum: Hvordan

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 10/09/16 Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 FIT NEWS SFI følgeforskning Silkeborg Familiecenter, 2016: Arbejdet med FIT vurderes positivt af familier og behandlere Behandlere fremhæver

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

21/04/16. Seminar om terapeutudvikling. Psykolog Susanne Bargmann Terapeutudvikling

21/04/16. Seminar om terapeutudvikling. Psykolog Susanne Bargmann Terapeutudvikling Seminar om terapeutudvikling Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 Goldberg (2016) anbefaler følgende, for at sikre terapeutudvikling: Sætte små process- og effekt-mål baseret på klient-specifikke

Læs mere

Vidensbaseret praksis

Vidensbaseret praksis Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2 www.kk.dk Evidensbaserede

Læs mere

Psykolog Susanne Bargmann

Psykolog Susanne Bargmann 12-06-2011 Psykolog Susanne Bargmann Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi og spiseforstyrrelser. ICCE COO og Community

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

H a v d d s i s g i e g r e st s atis i t s ik i ke k r e ne n e om o, m hv h a v d d d e d r e vir i ke k r e? B handlin i g Effe f ct S i S z i e

H a v d d s i s g i e g r e st s atis i t s ik i ke k r e ne n e om o, m hv h a v d d d e d r e vir i ke k r e? B handlin i g Effe f ct S i S z i e CDOI løbende feedback og effektmåling i behandlingen af spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk susanne@susannebargmann.dk 1 Terapi spiseforstyrrelser, børnefamilier Undervisning

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder

Læs mere

Citation for published version (APA): Petersen, B., & Beck, E. (2009). Forskellighed i supervision. Psykolog Nyt, (1), 15-17.

Citation for published version (APA): Petersen, B., & Beck, E. (2009). Forskellighed i supervision. Psykolog Nyt, (1), 15-17. Aalborg Universitet Forskellighed i supervision Petersen, Birgitte; Beck, Emma Published in: Psykolog Nyt Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Læs mere

CDOI løbende feedback og effektmåling i terapi

CDOI løbende feedback og effektmåling i terapi CDOI løbende feedback og effektmåling i terapi Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk susanne@susannebargmann.dk Terapi: Børn/familier B + klienter med spiseforstyrrelser Supervision: Individuelle

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale Eksempel på implementeringsproces med fokus på medarbejder, leder og organisationsniveau Medarbejder ½ dags kick off 2 dage undervisning ½ dags undervisning ½ dags undervisning Individuel feedback Individuel

Læs mere

Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB

Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB NEUROLEADERSHIP NeuroLeadership er et nyt fagligt krydsfelt med fokus på at inddrage evidensbaseret viden

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

Logopæd, Dorte Steen

Logopæd, Dorte Steen SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores

Læs mere

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere ICF-godkendt uddannelse Ledernes COACHUDDANNELSE Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere Få en internationalt godkendt

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Bedragerisk læring og myten om best practices Hvorfor kan det ofte være særdeles risikabelt at lære fra best practices? Lektor,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Workshop: Psykometri Anvendelse i klinisk praksis

Workshop: Psykometri Anvendelse i klinisk praksis Workshop: Psykometri Anvendelse i klinisk praksis Ambulatorium for belastnings og tilpasningsreaktioner OAC P.C. Stolpegård 26.Oktober 2012 Lars Sachse Mikkelsen og Maria Willer Meisner Program 10-10.15

Læs mere

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Practitioner Coach uddannelse København, vinter/forår 2014

Practitioner Coach uddannelse København, vinter/forår 2014 Practitioner Coach uddannelse København, vinter/forår 2014 Bang Akademi, København og High Hopes, Aalborg tilbyder en unik coach-uddannelse, der giver dig stærke kommunikationsredskaber. Denne uddannelse

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Morten Fenger. Projektleder: Internetbaseret selvhjælpsterapi (www.e-psykiatri.dk)

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Practitioner Coach uddannelse København, sensommer/efterår 2016

Practitioner Coach uddannelse København, sensommer/efterår 2016 Practitioner Coach uddannelse København, sensommer/efterår 2016 Bang Akademi, København og High Hopes, Aalborg tilbyder en unik coach-uddannelse, der giver dig stærke kommunikationsredskaber. Denne uddannelse

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Vi arbejder med den mest dyrebare ressource: Mennesker Vores blåstempling, dit konkurrenceparameter 1 Uddannelses Akkrediteringer I ønsket

Læs mere

AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren. Studiebeskrivelse

AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren. Studiebeskrivelse AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren Indledning Studiebeskrivelse Parterapi og sexologi er to forskellige videnskaber, som sjældent bliver forenet. I praksis er der ofte

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL

NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL RAMBOLL GROUP Leading engineering, design and consultancy company Founded in Denmark in 1945 13,000 experts 300 offices in

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Valg af Interventionsformer

Valg af Interventionsformer Valg af Interventionsformer Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$

DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ Side1 Indholdsfortegnelse- 1.Metodernesmålgrupperoganvendelse...3 2.SystemiskogNarrativtilgang...3 Formåloganvendelse...3 Teoretiskbaggrund...3 AnvendelseiNettet...5

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere