Evaluering af Årskursus i Ledelse og Udvikling i Praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Årskursus i Ledelse og Udvikling i Praksis"

Transkript

1 Evaluering af Årskursus i Ledelse og Udvikling i Praksis af Thorkil Thorsen Marts 2012

2 2 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Kurset...3 Evaluering...6 Metoder og materiale...6 Resultater...7 Deltagernes bevæggrunde til at tilmelde sig...7 Deltagernes refleksioner over og erfaringer med LUP-kurset...8 Informationsniveauet (1): Hvad går kurset ud på, hvilken arbejdsindsats skal jeg selv yde?...8 Informationsniveauet (2): Hvordan skal hjemmeopgaverne løses? Hvad skal de forskellige teorier bruges til?...8 Udviklingsprojektet den store opgave...9 LUP-grupperne og deres fortsættelse efter kurset...10 Overordnet deltagertilfredshed...12 Specifikke deltagerkommentarer i evaluerings-spørgeskemaet...12 Implementerbarhed hvordan bæres kurset og det tillærte ind i egen klinik?...16 Deltagelsen fra klinikken...16 Deltagelsen i klinikken...17 Hjemmeopgaverne...18 Anvendelsen og anvendeligheden af redskaber og metoder...19 Deltagernes forslag til forbedringer af kurset...22 Opsummering. Forslag til forbedringer. Diskussion...24 Denne evaluering er planlagt, gennemført og afrapporteret af kultursociolog Thorkil Thorsen, SYNTHESE (www.synthese.dk). Evalueringen er gennemført for midler fra Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget i Region H (KVEU).

3 3 Baggrund I Region Hovedstaden er der i 2011 gennemført et kursus, som blev tilbudt almen praksis i regionen: Ledelse og udvikling i praksis (i det følgende omtalt som LUP). Kurset, som arrangeredes af Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for Almen Praksis i Region Hovedstaden (KvEAP), havde som formålsbeskrivelse og vision: Deltagelse i LUP vil styrke hovedstadens læger i ledelse og sikre hurtig implementering af nye faglige tiltag og større produktivitet. Mere og bedre ledelse øger motivationen for praksisudvikling med den deraf følgende bedre service for regionens patienter og med det højere patienttilfredshed. Veldrevne klinikker vil også være gode arbejdspladser i primærsektoren og attraktive for kommende praktiserende læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Læger i kompagniskab har brug for at lære at lede deres klinikker sammen. Sololæger vil ved at indgå i en efteruddannelsesgruppe med fokus på ledelse, kunne bedre sit netværk. Dette kunne være en måde at forebygge udbrændthed på og kan medvirke til at fastholde ældre praktiserende læger. (Kilde: Kursets oprindelige ansøgning til kvalitetsudviklingspuljen). Kurset LUP-kurset bestod af et introduktionsmøde (kick-off møde) efterfulgt af 6 LUP-moduler, hvoraf det første var et internat på 1½ dag. De øvrige moduler var 1-dages seminarer (kl. 9-16). Kick-off mødet fandt sted i januar 2011 og det sidste dagsseminar (LUP-6) i december Kurset strakte sig således over næsten et helt år. I skitsen nedenunder ses den overordnede model for kursets forløb. Det ses, at der var tale om en struktur med dagskurser og med hjemmeopgaver og møder mellem dagskurserne. Endvidere ses hovedoverskrifterne for indholdet i de enkelte kursusdage.

4 4 Kursusoversigt Den pædagogiske palet Kurset beskriver sine virkemidler som bestående af følgende fire hovedingredienser: Fælles kursusdage Oplæg Opgaver Praktiske øvelser Læringsmakker LUP gruppemøder Afprøve mødeledelse Få og give feedback Løse opgaver Lærerfrit område Aktiviteter i egen praksis Formidle til kollegaer/ansatte Løse opgaver Projekt(er)

5 5 Individuelt Logbog Observationer Læse Kursusledelse og undervisere Lærerkræfterne og kursusledelsen bestod af organisationskonsulent, læge Ulrik Lange samt alment praktiserende læger Hanne Hjortkjær Petersen og Arne Hantho. Desuden var der på det ene modul en udefra kommende foredragsholder, som fortalte om arbejdsgiverjura i almen praksis. Deltagere Der optoges 24 praktiserende læger på kurset. Der var læger fra både solo- og kompagniskabspraksis. Nogle af de kompagniskabspraksis, som var repræsenteret på kurset, havde begge/alle læger med som deltagere, mens der var andre, som havde en eller et par ikke-deltagende kolleger derhjemme. LUP-grupper Som en del af kurset blev der dannet de såkaldte LUP-grupper, som skulle mødes 5 gange i alt undervejs (mellem de 6 moduler). Konceptet var, at de på skift skulle mødes i hinandens praksis, og at den besøgte praksis så skulle stå for mødeafvikling og mødeledelse. Der deltog ingen fra kursusledelsen i disse møder. Der oprettedes i alt 4 LUP-grupper med 6 læger i hver. Ved sammensætningen af grupperne havde kursusledelsen tilstræbt en vis heterogenitet: Solopraktiserende læger var blandet med læger fra kompagniskabspraksis; og der var ikke to læger fra den samme kompagniskabspraksis i samme gruppe, ligesom der var tilstræbt en geografisk variation imellem de deltagende klinikker. Læringsmakker Hver deltager fik ved den første LUP-dag tildelt en såkaldt læringsmakker, som var en af de andre kursister, og med hvem man løbende undervejs i kurset skulle/kunne drøfte, hvad man havde fået ud af undervisningen og øvelserne, hvad man selv gik og tænkte over som et afkast af kurset, osv. Lektier, opgaver De enkelte deltagere skulle mellem hver kursusdag læse artikler eller gennemføre mindre opgaver hjemme i deres egen praksis. Fx skulle deltagerne indledningsvis gennemføre en såkaldt ledelsesscanning ved at udfylde et spørgeskema om deres ledelsesfundament, om deres strategiske (visionære) ledelse, om faglige ledelse og personaleledelse. Af andre hjemmeopgaver kan nævnes Dr. Thyssen, et trivsels-spørgeskema som deltagerne skulle lade alle læger og ansatte i klinikken udfylde. Resultaterne (svarfordelingen) kunne de efterfølgende bruge til medarbejder- og organisationsudvikling. Og der var et Lean light projekt, hvor kursisterne

6 6 sammen med deres kollegaer og ansatte i praksis skulle prøve at finde veje til at gøre en (selvvalgt) arbejdsgang mere effektiv og mindre tidsforbrugende. Nogle af opgaverne skulle håndteres i selve LUP-grupperne. Fx var der på det sidste møde lagt op til, at hver deltager vha. af et udleveret spørgeskema skulle karakterisere sine egne personlige lederkvaliteter og diskutere sin egen opfattelse med de øvrige LUP-gruppe-medlemmer. Med dette som udgangspunkt skulle deltagerne overveje en plan for udvikling af deres personlige kompetencer (fx: hvad vil jeg udvikle, hvad vil jeg opnå, hvordan vil jeg træne/øve mig, hvornår vil jeg starte, hvem vil jeg involvere). Desuden skulle alle praksis gennemføre et større udviklingsprojekt i egen klinik. Kravet til projektet, hvis emne praksis selv kunne bestemme, var, at det skulle handle om ledelse og/eller udvikling af arbejdsgange og -tilrettelæggelse i egen praksis. Hvis der var flere læger som kursister fra en praksis, skulle de arbejde sammen om projektet. Projektbeskrivelsen skulle holde sig til en bestemt matrix med en række overskrifter, fx Baggrund for valg af dette projekt; Hvad er udgangssituationen; Hvad er de overordnede mål med projektet; Hvad er projektets succeskriterier; Fremgangsmetode i projektet tids- og handlingsplan; osv. Projektbeskrivelsen skulle godkendes af kursusledelsen. Vejledning, sparring Der var lagt op til, at kursusledelsen skulle være vejledere for deltagernes større projekter, ligesom man i LUP-grupperne skulle give sparring til hinanden både på disse projekter og på de mindre hjemmeopgaver. Denne store opgave afrapporterede hver praksis på en poster-session på sidste LUP-dag, hvor alle kunne stille spørgsmål og lære af hinandens projekterfaringer og projektresultater. Evaluering Kursusledelsen og KvEAP har ønsket en evaluering af kursusforløbet og kursets betydning. Det blev aftalt med evaluator, at evalueringen skulle undersøge deltagernes vurderinger og selvvurderede udbytte af kurset; og anvendeligheden og implementeringen af det tillærte derhjemme i den daglige praksis skulle være et særligt fokuspunkt. Metoder og materiale Evaluator har observeret kick-off mødet samt fem ud af seks LUP-dage (ikke LUP-2), dels med det formål at få kendskab til indholdet i kurset og se og høre deltagernes reaktioner, dels for (dermed) at få en referenceramme til interviews med udvalgte deltagere. Evaluator har gennemført semistrukturerede interviews med seks deltagere (en solopraktiserende læger, en læge fra en firemandspraksis, to læger fra en firemandspraksis, samt begge læger fra en tomandspraksis) om deres bevæggrunde til at melde sig, om deres oplevelser med kurset, om deres vurdering af, hvordan det tillærte kan bruges i klinikken derhjemme, synspunkter og ønsker til ændringer af kurset m.m. Interviewene afholdtes efter 3. modul (1 interview), henholdsvis efter 4. (2 interviews) og 5. modul (1 interview)). Desuden har evaluator deltaget som observatør på to LUP-gruppe-møder (ikke den samme

7 7 LUP-gruppe) og dér også haft mulighed for at interviewe deltagerne om deres vurderinger af LUPkurset. En måned efter kursets afslutning har evaluator sendt deltagerne et spørgeskema. Skemaet blev besvaret af 16 af de 24 deltagere. Der sendtes én rykker. Besvarelserne supplerer de positive og negative tilkendegivelser, som hver deltager på kursusmodul 6 ved afslutningen af kurset skrev på små sedler og anonymt afleverede til kursusledelsen som deres evaluering af kurset. Kursusledelsen foranstaltede selv en midtvejsevaluering i august måned. Dette var foranlediget af, at nogle af kursisterne (fra samme praksis) i en efter LUP-3 til kursusledelsen gav udtryk for en vis utilfredshed med indhold og gennemførelse af LUP-3. Kursusledelsens evaluering bad kursisterne om på en 7-punkts skala at afkrydse deres tilfredshed med indholdet på kursusdagene, forholdet mellem teori og øvelser, arbejdsformen, tempoet på kursusdagene osv., samt at skrive i fritekst egne kommentarer til kurset. Tyve af 24 kursister besvarede skemaet. Afkrydsningerne på 7- punkts skalaen var altovervejende i den positive ende. De vil ikke blive inddraget i denne evalueringsrapport. Derimod vil nogle af fritekst-kommentarerne blevet inddraget som supplement til denne evaluering, og de vil blive refereret til som midtvejsevalueringen. Resultater Deltagernes bevæggrunde til at tilmelde sig I interviewene kom vi bl.a. ind på, hvorfor lægerne havde meldt sig til kurset. Den solopraktiserende læge, hvis sekretær/sygeplejerske gennem mange år var holdt op, fortæller: Og jeg skal overveje snart, hvordan det her skal føres videre. Havde fået fat på en vikar, og det krævede pludselig var der to sygeplejersker og en vikar og mig og den sædvanlige sparring jeg havde kørt (med den tidligere sekretær) var jo væk. Det giver lidt uro. Så derfor kunne det være meget smart at se lidt på ledelse. Så derfor meldte jeg mig til LUP. Tidligere var der ingen tvivl om, da jeg var den eneste læge, så var der ingen tvivl om, hvem der traf de lægelige beslutninger. Og det havde jeg inde i hovedet. Nu giver det en anden usikkerhed. Hvordan bør vi have det organiseret, for at man er tryg ved det? I interviewet med to af lægerne fra en kompagniskabspraksis fortæller de: Vi er jo ledere, om vi vil det eller ej. Men mere eller mindre dygtige ledere. Og samtidig er vi i den der umulige konstruktion med flere ligeordnede ledere. Så vi skal lede os selv. Vi skal lede hinanden. Og vi skal så som gruppe lede nogle andre. Og vi skal lade os lede også. Fra en anden kompagniskabspraksis er begrundelsen for at deltage i LUP: Vi er nye partnere. Vil gerne udvikle os til et større lægehus og med andre samarbejdspartnere, et sundhedscenter. Få en drejebog til hvordan man kommer hen til effektuering af sine ideer.

8 8 Kan vi jo ikke fra vores uddannelse eller virke. Der kan kurset måske gøre det mere struktureret, så vi ikke falder i faldgruberne. Fra mine lidt mere uformelle samtaler med andre kursister at dømme, er disse tre udtalelser pænt dækkende også for de øvrige kursister. Deltagernes refleksioner over og erfaringer med LUP-kurset Gennem interviewene med de 6 læger og gennem observationer og snak med kursisterne undervejs i kurset har evaluator fået adgang til nogle af deltagernes refleksioner over kurset (markedsføring, indhold, forløb, udbytte). Dette suppleres med spørgeskemadata og observationsdata. Informationsniveauet (1): Hvad går kurset ud på, hvilken arbejdsindsats skal jeg selv yde? Jeg har hørt fra en del deltagere, at det viste sig, at de ikke vidste, hvad de gik ind til, da de meldte sig til kurset. Det kom bag på dem, at det var så tidskrævende mellem selve mødedagene, med LUP-gruppe og med artikellæsning og gennemførelse af konkrete opgaveløsninger derhjemme. En af mine interviewpersoner siger fx, at hvis jeg havde vidst, at det var så tidskrævende, så havde jeg ikke meldt mig. Men han tilføjer dog: Men nu er jeg alligevel glad for, at jeg ikke vidste det. Det viste sig jo også ved flere lejligheder, at det var svært for praksis at nå at udføre de stipulerede opgaver mellem kurserne ikke alle nåede at gennemføre alle opgaver. I en anden praksis siger en læge: Oplægget til det hele havde ikke givet mig fornemmelsen af, at det var på den her måde. Med LUP-grupper. Hvad det indebar, og hvad der kunne være i det. Og hvilken udvikling man skulle gå igennem. Det kunne man godt have skrevet mere om. Og på den måde også kunnet sælge det bedre. Informationsniveauet (2): Hvordan skal hjemmeopgaverne løses? Hvad skal de forskellige teorier bruges til? Der forekom blandt nogle af kursisterne lidt murren over, at de ikke følte sig tilstrækkeligt informeret om, hvordan de skulle løse eller forstå nogle af de opgaver, de fik under kursusforløbet. Dette gjaldt bl.a. og ikke mindst den indledende ledelsesscanning (et spørgeskema om ledelsesstil og ledelsespraksis), hvor ikke alle havde forstået indholdet, formålet og spørgsmålene på samme måde. 1 Men specielt én hjemmeopgave gav deltagerne (og kollegaer og medarbejdere i deres praksis) mange frustrationer og påkaldte sig mange negative beskrivelser blandt deltagerne. Det var Dr. Thyssen-skemaet. Kursisterne gav udtryk for, at de bare havde fået opgaven stanget ud, og at de ikke var 1 Det var oprindelig tanken, at denne evaluering ville bede deltagerne om at besvare ledelsesscannings-skemaet igen ved kursets afslutning, for at man derved kunne aflæse, hvilke ændringer kurset havde medført. Men med usikkerheden og misforståelserne af spørgsmålenes egentlige betydning ved den første udfyldelse af skemaet, ville der være så store problemer med validiteten i en før-efter sammenligning, at en sådan blev opgivet.

9 9 blevet tilstrækkeligt informeret om formål, om hensigtsmæssige måder at planlægge gennemførelsen af opgaven på (herunder præsentationen over for kollegaer og ansatte derhjemme i klinikken), samt om opsamling og feedback til egen klinik. Dr. Thyssen blev af nogle i den LUP-gruppe, jeg besøgte umiddelbart efter, spøgefuldt opfattet som den ultimative ledelses-dueligheds-test. Var kursus-lægen i stand til selv at håndtere instruktion og formålsbeskrivelse over for sine kollegaer og sit personale? Var lægen i stand til at droppe skemaet, hvis han/hun ikke kunne se eller forklare meningen med det? Var lægen i stand til at selv at gennemføre en hensigtsmæssig analyse og opsamling og give relevant feedback til sit personale? Lærte lægen noget og hvad ved ikke at have hele forløbet med Dr. Thyssen på plads og velgennemtænkt inden udleveringen til personalet og kollegaer? På den måde kan man måske opfatte Dr. Thyssen-sagen som et godt bidrag til meta-læring, selv om det ikke var tilsigtet. Det er bare beklageligt, at mange har oplevet at have udsat deres personale for noget juks og for dårlig ledelse det fremmer ikke ligefrem et gunstigt klima for andre ledelsesinitiativer i samme boldgade. I forlængelse af kritikken af den mangelfulde instruktion var der fra nogle af kursisterne også en utilfredshed med, at der ikke på hver kursusdag blev samlet op på foregående kursusdag og ikke mindst på de opgaver, som kursisterne skulle løse derhjemme. Et andet kritikpunkt, som kom op i mine interviews og samtaler, handlede om, at der i undervisningen blev fyldt for meget teoretisk stof på uden at det helt blev forklaret, hvad nuanceforskellene mellem teorierne i praksis betyder. Og at dette gjorde kurset unødigt kompakt med for lidt tid til refleksion og fordøjelse af det indlærte. Fx gennemgik underviseren grundigt en teoretiker og teori om strategisk ledelse. Umiddelbart i forlængelse heraf gennemgik han (lidt mere overfladisk) et par andre teorier og begrebsapparater om det samme og nogle kursister mente, at det havde været bedst at nøjes med en gennemgang af den første teori og det første begrebsapparat, fordi de næste ikke bibragte noget væsentligt, men måske snarere bidrog til forvirring og uklarhed. Udviklingsprojektet den store opgave Som nævnt skulle hver klinik gennemføre et ledelses- eller udviklingsprojekt efter eget valg hjemme i egen praksis. Der var en stor spredning i temaer, selv om emnet skulle være relateret til ledelse og/eller udvikling: Strategisk ledelse Opgørelse af administrationstid Håndtering af bekymring hos personalet i vores klinik i forbindelse med planlagt fusion med nabolæge Udarbejdelse af instrukser Implementering af spirometri ICPC og datafangst Implementering af KOL-kontroller

10 10 Trivsel i klinikken Udarbejdelse af vision og værdigrundlag i forbindelse med generationsskifte Utilsigtede hændelser Mere struktur på møder i praksis Systematisering af diabetes kontroller På den afsluttende kursusdag (LUP-6) gennemgik de enkelte kursusdeltagere/klinikker i en postersession deres hjemmeopgave-projekt for de øvrige deltagere. Der var forskellige erfaringer at fortælle om fra deltagernes side. Fx var der en klinik, som undervejs ændrede sit projekt, fordi en snarlig fusion med en anden klinik havde givet anledning til usikkerhed og bekymring hos personalet. Derfor skrottede de den oprindelige idé og kunne uden videre på pragmatisk og instrumentel vis nyttiggøre meget af det, de havde lært på kurset, og gennemføre et nyt projekt med fokus på værdier og konsekvenser ved en fusion. En anden klinik kunne fortælle om en kompagnon, som ikke deltog i kurset, at han i forbindelse med gennemførelse af projektet havde været som en elefant i en porcelænsbutik, mens personalet derimod havde været vilde med projektet. Det overordnede indtryk var, at de fleste havde fået et konkret udbytte af at gennemføre projektet, dels ved at lære nogle ledelses- og/eller udviklingsredskaber og -teorier godt at kende igennem en konkret brug af dem, dels ved at skabe konkret udvikling i praksis på områder, som de gerne så udviklet. Der var dog også sideløbende hermed en god læring hos kursusdeltagerne i at opdage og erkende, at der var noget, man ikke var så gode til. Fx indså nogle, at der ligger for mange løse ender og flyder i deres klinik de har godt kunnet initiere kvalitetsprojekter, men de får ikke rigtigt fulgt dem til dørs. Der er ikke afsat nok tid, eller prioriteringen er ikke skarp nok. LUP-grupperne og deres fortsættelse efter kurset Der var gennemgående tilfredshed med deltagelsen i LUP-grupperne og tilsyneladende stadigt stigende tilfredshed for hvert møde, fordi man begyndte at kende hinanden godt. Tilfredsheden bygger på, at grupperne fungerede som det sted, hvor man kørte hen og arbejdede videre med problemstillingerne fra kursusdagene; at man i grupperne fik et nærmere tilhørsforhold til nogle af de andre kursister; at møder på skift i hinandens praksis fungerede godt som gensidige praksisbesøg. Om gruppedynamikken i LUP-gruppen fortæller en af de interviewede, at der sad 5 løver, som alle gerne ville markere sig. En solo-læge har denne beskrivelse af gruppedynamikken: Den er interessant. Der er nogle der gerne vil tage teten. Så må jeg sige: Hov-hov, nu må vi lige stoppe op en gang. Her kan man godt blive tromlet. De der tager teten er typisk dem, der kommer fra kompagniskabspraksis. Det er klart, at de er vant til det på en anden møde. Om sammensætningen af LUP-gruppen siger denne læge videre:

11 11 Egentlig tror jeg, det er meget godt, at vi er blandet. Fordi jeg tror, at de teoretiske problemstillinger er jo ens for store og små praksis. Vi skal alle sammen vide noget om, hvad der er vores værdier. Og hvordan vi vil gøre osv. Selvfølgelig er der noget om noget konkret mødeteknik og sådan noget, som er anderledes om man sidder og har mennesker, man skal holde styr på, eller om man har 3. Det er der ingen tvivl om. Det er noget andet dér. Der er noget andet struktur, der skal på plads. Men jeg tror faktisk, at når man sidder store og små praksis sammen, så får man belyst problemstillingerne fra flere forskellige sider. Jeg har i de øvrige interviews og i uformelle samtaler med andre kursister mødt den samme opfattelse om, at det kan være givende med blandede grupper. Om kvaliteten i gruppens vejledning til det store udviklingsprojekt var der delte meninger. En af de interviewede mente, at det var godt at få projektet diskuteret med nogle, der har forstand på, hvad ens hverdag består af. En anden siger, at man bliver klogere af at høre på hinanden. En tredje af de interviewede fortæller: Med hensyn til kommentarerne til mit projekt var der nogle, der hurtigt var blokerede i deres tankegang og ikke gav sig tid til at stille spørgsmål, så jeg kunne forklare bedre. Det savnede jeg selvfølgelig. Mens andre var mere reflekterede. Jeg spurgte yderligere til, hvad den egentlige feedback i gruppen til det store udviklingsprojekt bestod af. Læge 1: Egentlig mere nogle kommentarer til de enkelte dele. Hvad de tror er realistisk og ikkerealistisk. Regulære anbefalinger kan man ikke kalde det. Læge 2: Jeg har ikke oplevet noget specifikt fra dem, som jeg kunne tage med tilbage til [mine kompagnoner]. Kommentarerne har ikke ændret meget på, hvad vi gjorde. Måske lidt forenkling har vi selv nået frem til. Men det har vi også selv været klar over. Interviewer: Har kommentarerne i grupperne mest været høflighedsfraser? Læge 1: Ja, jeg synes ikke der har været noget konstruktivt, vi har kunnet bruge i vores projekt. Måske mere til de andres projekter, hvor der er blevet lavet noget om som følge af kommentarerne. I virkeligheden rejser disse synspunkter spørgsmålet om kvaliteten i LUP-gruppens vejledningsfærdigheder. Er vejledningen dér professionel nok? Eller skal man styrke omfanget af den vejledning, som kursusledelsen står for til de enkelte udviklingsprojekter? I kursets egen selvforståelse sås det som tænkeligt og ønskeligt, at grupperne ville fortsætte efter kursets afslutning (jf. den grafiske afbildning på side 4). Eventuelt kunne de fortsætte som DGE-

12 12 grupper (små decentrale efteruddannelsesgrupper med overenskomstmæssigt efteruddannelsestilskud). Men de LUP-grupper, jeg har spurgt, har besluttet ikke at fortsætte. Den gennemgående begrundelse har været, at der er så meget andet, man skal nå. En eventuel forlængelse af en LUPgruppe taber altså i konkurrencen med en mængde andre, relevante tilbud og gøremål. Desuden nævnes de geografiske afstande mellem medlemmerne af gruppen også som hæmmende for lysten til at ville fortsætte som gruppe. Overordnet deltagertilfredshed Et af spørgsmålene i det spørgeskema, som jeg knap en måned efter kurset sendte til deltagerne, drejede sig om kursisternes overordnede tilfreds med kurset (på en skala fra 1 til 7). Besvarelserne fra de 16 skriftlige tilbagemeldinger, jeg fik, fordeler sig på denne måde: Overordnet tilfredshed med kursusforløbet (sæt kryds) 1. Meget utilfreds 2. xxx 3. x 4. Nogenlunde tilfreds 5. xxx 6. xxxxxx 7. Meget tilfreds xxx Altså tydeligvis flest angivelser i den positive ende af skalaen. Jeg må indrømme, at jeg er en smule overrasket over de tre krydser ud for nr. 2 i den negative ende tæt på meget utilfreds. Svarene fra disse respondenter på de øvrige spørgsmål i spørgeskemaet afspejler heller ikke helt en sådan markant utilfredshed. Men de har dog typisk været utilfredse med tidspresset og et for komprimeret program og den (dermed) begrænsede opfølgning, men det er utilfredsheder, som andre også har skrevet uden dermed at give så negativ vurdering. Specifikke deltagerkommentarer i evaluerings-spørgeskemaet For at komme et spadestik dybere bad jeg respondenterne om at beskrive bl.a. det bedste og det mest problematiske ved kursusforløb og -indhold. Svarene skulle gives som fritekst, ikke som afkrydsning af mulige svarkategorier. Nedenfor er samtlige afgivne svar gengivet i uredigeret form (når bortses fra én ændring af hensyn til anonymitet samt rettelser af et par meningsforstyrrende slåfejl). Ikke alle 16 respondenter har besvaret alle spørgsmål. Skriv her, hvad du syntes bedst om ved kursusforløb og -indhold * Supergodt det var forløb gennem et år, og med LUP gruppe møder indimellem. Fint at få lejlighed til at bruge modeller og ledelse på egen krop i et trygt miljø. Fik meget ud af ledelses stile og Adizes, samt anerkendende ledelse

13 13 * At det forløb over et år, LUP grupperne med hjemarbejde, sangen, legene til at illustrere ledelse og kommunikation eller mangel på samme. Ulriks undervisning god og inspirerende * Introduktion til ledelsens mange facetter og arbejdsområder. Meget ideelle kursuslokaliteter. Meget inspirerende og kompetent gennemgående kursusunderviser. Godt sammenhold blandt kursusdeltagerne. * Mange gode emner, godt planlagt - specielt når man tænker på det var første gang i RegionH. * Helt overordnet er det meget frugtbart, at der er tale om et forløb over et helt år, hvor der fokuseres på forskellige discipliner indenfor ledelse, og dermed bliver forløbet til en proces hvor man får den nye viden, og de konkrete værktøjer integreret i sin hverdag i klinikken. Undervisningen v. Ulrik har været meget inspirerende, og der har været en god afveksling mellem teori og øvelser. * At vi fik et godt fællesskab omkring projektet. Fik lært hinanden at kende, før vi gik til det egentlige, nemlig at lære om ledelse. * De praktiske øvelser, møderne i LUP gruppen, undervisningen om ledelsesmodeller, lean. * Det var rigtig godt at det strakte sig over et helt år. Det gjorde at emnet ledelse hele tiden var i ens bevidsthed og dermed mere udbytte af undervisningen. Godt at komme grupper på tværs af praksis. Gav god indsigt i hvor mange forskellige måder ting kan gøres på. Ulrik Lange er en fantastisk underviser. Det rystede os x deltagere fra praksis sammen, og gav mere forståelse for at ledelse tager lang tid, men er vigtigt. Det sidste er i virkeligheden det der har været det væsentligste udbytte for mig. * Varigheden og fordelingen af kursusdagene var fine. Indholdet fint. Fordelingen mellem katedral undervisning og praktiske opgaver var passende. Vedr. indholdet fik jeg personligt mest inspiration ud af egen lederstilsanalyse, Leanoplægget. * Vi har i klinikken fået en fælles viden om ledelse som har givet mulighed for fælles holdning og fodslaw. * Der hvor vi arbejdede med os selv og egne ledelsesstil. * Ulriks undervisning klart i top. Han kender vores hverdag - dermed bliver undervisningen relevant og brugbar * Træning af ledelsesværktøjer på kursusdagene, praktiske øvelser, fin teorigennemgang.

14 14 * strukturen i hvad ledelse er - alle delfacetterne netværket med de andre sjove input, lærerige øvelser * LUP gruppe tilknytning at der sjældent gik mere end en måned i mellem kontakterne. Super undervisning af Ulrik Lange * Undervisningen om organisation, ledelse. De teoretiske oplæg om personaleledelse og virksomhedskultur var bedst. Øvelserne i starten var gode, dels som øjenåbnere i forhold til nogle ligheder og forskelle på folk og dels til at ryste sammen. LUP gruppe møderne fungerede godt. Disse skriftlige kommentarer suppleres med oplysningerne i mine interviews med sammenlagt 6 læger. Interviewene fandt sted undervejs i kursusforløbet, og de interviewedes udsagn bygger derfor ikke på deres vurderinger af hele kurset, men selvsagt kun på den del, som var afholdt ved tidspunktet for de enkelte interviews. Synspunkterne i de skriftlige tilkendegivelser ovenfor er jeg også stødt på i interviewene iført andre sproglige gevandter, ganske vist. Fx fortæller en læge efter 5. modul: Kurset har fået os, der har deltaget i det her fra klinikken, på linje. Det er den største fortjeneste, kurset har haft. Et par andre læger fortæller: Vi er blevet mere klare på vores visioner og værdier. Selv om vi havde gjort vores overvejelser tidligere. Nu mangler vi at sætte os sammen og skrive det. De kommentarer af positiv art, som deltagerne ved selve afslutningen af kursusforløbet (på LUP-6 modulet) skulle skrive på små kort, falder også og selvfølgelig ikke overraskende i tråd med ovenstående besvarelser i spørgeskemaet. Man hæftede sig ved den gode blanding af pædagogiske tilgange i undervisningen; der var stor ros til Ulrik Langes engagement, overblik og undervisning. Dertil var der et par andre genkendelige kommentarer: Kurset har skabt fællesskab og enighed blandt deltagere fra samme praksis om, hvor de vil hen ledelsesmæssigt. Desuden skrev flere om større bevidsthed om egen lederrolle og kompetence, større arbejdsglæde og selvtillid, og at man nu føler sig som leder. Skriv her, hvad du fandt mest problematisk ved kursusforløb og -indhold * Tidsplanen skal overholdes på et ledelses kursus. * For dårlig forberedelse og opfølgning på hjemmearbejdet * Store forskelle i problemstillinger for store kompagniskaber og solopraksis.

15 15 Kursuslederne manglede afsmittende gnist. * Af og til manglende koordinering mellem underviserne og manglende opfølgning på "hjemmeopgaverne/gruppearbejdet". For mig var det også af og til et problem, at man fokuserede meget på kompagniskabspraksis og ignorerede solopraksis. * Forløbet var tidskrævende, og der var måske lidt for mange værktøjer der skulle afprøves i hverdagen, eller også så kom de for hurtigt efter hinanden. Indimellem kiksede det også med opfølgning på hjemmeopgaver/afprøvning af værktøjer i klinikken. * Intet egentligt problematisk. Men det glippede fra kursusledelsens side et par gange med info op til møderne, men det var småting. * Der blev hældt meget på hver gang, så fordybelse inden næste nye emne var der ikke så meget tid til. * Stor arbejdsbyrde med både eget praksisprojekt, afholdelse af møder i LUP gruppen, møder i egen praksis med personale og tilbagemeldinger til personale om div. skemaer de udfyldte undervejs. * Visse dage blev tiden overskredet og vi nåede ikke at høre om nogle af de spændende punkter planlagt sidst i oplægget. Vi var ofte under tidspres og nåede ikke alle de ting vi skulle have haft gjort i egen praksis inden næste møde. Som sådan synes jeg ikke der var noget problematisk i indholdet. * Det vanskeligste var integrationen af processen i forhold til den del af praksis læger der ikke deltog i LUP. Og så var det tids- og arbejdskrævende. * At finde tiden i en meget travl hverdag til at få lavet hvad der skulle gøres for at få et maximalt udbytte af kurset. * Der var sat for lidt tid af til nogle af emnerne hvormed det kneb med opfølgning / forklaring. Specielt 2. gang var instruktionen om hjemmeopgaven præget af at folk gik og tiden var knap. Dr. Thyssen har vi talt om :-) Hannes indlæg om praksismanager var sådan set OK, men der var ikke noget vi ikke kunne læse os til i månedsskriftet sådan set. Kunne spares væk og give tid til noget af det der var presset. Ligeledes Juristen: havde et fint oplæg/undervisning, men man kan tage tilsvarende på Lægedage Arnes indlæg om afvikling af møder kunne også godt skæres

16 16 * For lidt tid til at træne ledelsesværktøjer, for overfladisk introduktion til opgaverne i egen praksis, for lidt opfølgning på disse. Teorigennemgangene kunne godt beskæres lidt. Især kunne sekvensen på LUP 1 På sporet af ledelse godt skæres ned. * at sololæger og større lægehuse var sammen, at nybegyndere og erfarne var sammen. Kursusledelsen var ikke særlig synlig. Hvorfor skulle de være 2? Spild af penge.. * Svært at gennemføre projekt i løbet af kursustiden. Måske kunne vi have brugt mere sparring løbende for at igangsætte processen. * Information mht opgaverne til LUP gruppemøderne og forberedelse til de `store møder `var ukoordinerede. Vi fik materiale som handouts hvor det ikke altid fremgik hvad opgaven var. Så fik vi mails fra kursussekretæren 3 dage før et `stort møde ` med materiale, og det var lige sent nok. For meget tid brugt på oplæg om Praksismanager- synes fokus skulle være lagt på delelementer i fænomenet Praksismanagement og så brede det ud til hvordan og hvem man får til at udføre de opgaver der er. Måske læsestof forinden. Oplægget om møder var for svagt teoretisk. Oplæg fra PLA stod også lidt svagt, de personalesager vi var blevet bedt om at sende ind på forhånd blev ikke rigtig behandlet på kurset. Måske læsestof før kursusdagen? Også her falder kursisternes karaktergivning ved kursets afslutning i hak med ovenstående tilkendegivelser (som altså stammer fra ca. 1 måned efter afslutningen). Kursisterne skulle på sidstedagen hver især på et kort angive, hvad de mente, der kunne forbedres på kurset. Mange skrev, at de fandt kurset for tids- og ressourcekrævende; én foreslog, at der skulle bruges mere tid på at informere om de enkelte ledelsesinstrumenter og på at lade kursisterne træne dem på kurset, inden de skulle afprøve dem i klinikken; andre skrev, at de kunne have ønsket sig bedre instruktion og opfølgning på hjemmeopgaverne; nogle savnede en afsluttende evaluering på hver kursusdag; flere skrev, at undervisningsindslagene om rationel klinikdrift, praksismanager, personalejura samt om mødeafholdelse ikke havde været optimale. I mine interviews med de 6 læger kom der ikke meget nyt i forhold til ovenstående. Der fremsattes ønsker om skarpere styring, bedre tidssætning, samt bedre instruktion om formål, idé og metode i de opgaver, som skulle løses derhjemme. Implementerbarhed hvordan bæres kurset og det tillærte ind i egen klinik? Deltagelsen fra klinikken Som nævnt ovenfor var der blandt deltagerne kursister, som kom fra klinikker, hvor ikke alle læger deltog i kurset. Nogle kollegaer var således ikke involveret i LUP-kurset på anden måde, end at de dels hørte om LUP-kursistens oplevelser og læring på kurset, dels blev inddraget i nogle af de hjemmeopgaver, som kursisterne skulle gennemføre i deres egne klinikker, dels ved at kursisterne

17 17 har villet indføre visse ændringer i deres klinik. På samme måde har praksispersonalet som udgangspunkt været udenforstående, men er også inddraget i nogle af hjemmeopgaverne. Begrundelsen fra nogle kollegaer for ikke at ville deltage i LUP-kurset har været, at de snart alligevel skulle på pension og derfor ikke ville få meget glæde af det, og fra andre har begrundelsen vel nærmest været, at det ikke forekom nødvendigt, eller at man jo har sendt en kollega af sted. Deltagelsen i klinikken For solopraktiserende læger og for kompagniskabspraksis, hvorfra samtlige læger har deltaget i kurset, har der selvsagt ikke været problemer med den lægelige opbakning på hjemmebanen. Af mine interviews og samtaler fremgår det også, at personalet har været pænt interesseret i lægernes deltagelse, hvilket dog ikke nødvendigvis har været ensbetydende med, at det har været let at involvere personalet i kursisternes hjemmearbejde: Opgaver med personalet har haltet lidt, siger fx en deltager på et møde i LUP-gruppen. Andre tilføjer, at personalet har været udsat for alt for meget. En tredje klinik fortæller, at det har været et problem, at personalet ikke kunne se sammenhængen i det, vi har taget med hjem fra LUP, og at det har kostet: LUP har taget kraft ud af praksis. Det hører dog også med til den overordnede vurdering, at andre praksis kan berette om, at personalet har været begejstret for det, som lægerne har fået med hjem via kurset. Opbakningen fra ikke-lup kollegaer har ikke alle steder været en selvfølge. Disse kollegaer har ikke spændt siddet og ventet på at få fortalt, hvad der skete på den seneste LUP-kursusdag. Der har endda også i nogle klinikker kunnet spores en vis modstand mod de praktiske opgaver og ideer, som de kususdeltagende læger ville afprøve/gennemføre i klinikken. Flere af kursisterne mener da også, at det kan være hensigtsmæssigt, at man i de efterfølgende LUPkurser slår på tromme for, at det er alle mand af huse. Altså at alle læger i en kompagniskabspraksis deltager eller ingen. Dette understøttes af, at nogle af de klinikker, som deltog ikke-fuldtalligt i dette første LUP-kursus, efterfølgende har tilmeldt de øvrige læger i klinikken til LUP-kursus nr. 2. Om modstanden eller i hvert fald forbeholdet hos de hjemmeblivende kollegaer, som nogle af kursisterne har oplevet, siger én af disse på mit spørgsmål om, hvordan det var gået med hjemmeopgaverne: Det er gået over al forventning, selv om vi havde vanskeligheder undervejs. Fx vores projekt, som jeg skrev ned og lancerede og sendte ud og afsatte tid til at diskutere. Vi, som var på kurset, holdt møder på forhånd for at finde ud af. vi var jo klar over, at kollegaen [ikke kursist] syntes, at det var for meget at bruge penge på. Så vi var virkelig forberedt. Og så gik det bare sådan; Det lyder meget godt. Lad os bare gøre det! Og da vi så skulle til at gennemføre det, havde hun ligesom glemt, at hun havde sagt, at det var en god idé. Så der måtte vi stå fast på, at hvis det skal være meningsfyldt det her, så er vi altså nødt til at gennemføre det, vi har besluttet. Interviewer: Hun syntes, der gik for megen tid til det?

18 18 Ja, og hun følte ikke ejerskab til det. Det kom også frem der, at der var en eller anden modstand, som helt reelt bundede i, at nu var vi pludselig nogen, som bare galopperede derudaf. Mens resten sad tilbage og vidste ikke, hvad der skete. Og så skulle vi have det her projekt, og det var noget, de også havde fundet på. Og hvad det egentlig var, der skulle foregå. Og ham der skulle komme udefra [en organisationskonsulent] og være med på projektet, ham kendte vi, og hvad havde vi aftalt med ham på forhånd? Der var meget energi i den her modstand. Det, der er problemet, er, at man bliver sådan en lille klub, som så har noget, og de andre sidder så udenfor og kigger på. Hjemmeopgaverne I evalueringsspørgeskemaet bad jeg kursisterne også om at besvare spørgsmål om hjemmeopgaverne, som var en del af den samlede pædagogiske palet. Svarene gengives nedenfor. Hvordan gik det med at gennemføre de forskellige hjemmeopgaver? * generelt godt * Svært at finde tiden, specielt over sommerperioden * Det gik ikke så godt. Det var svært at afsætte den nødvendige tid. Jeg havde regnet med et internatsophold og så ikke mere!!! Så der var meget der skulle presses ind i et trangt program. * Godt med mange af opgaverne, men af og til ikke så godt på grund af manglende tid. * Det gik generelt fint. * Det var svært at finde tiden til opgaverne, men når vi mødtes, blev der arbejdet effektivt. Jeg synes at vi fik lært hinanden godt at kende i LUP-grupperne. Fik godt fællesskab med indbyrdes læring til følge. * generelt godt; men samme problem som nævnt ovenfor (nemlig: der blev hældt meget på hver gang, så fordybelse inden næste nye emne var der ikke så meget tid til). * Det gik godt men arbejdspresset har været stort og vi har så vidt jeg husker ikke fået givet tilbagemelding på Thyssen * Overordnet godt, men nogle gange nåede vi det ikke p.g.a. travlhed i hverdagen. * Det gik godt. I forhold til Dr. Thyssen oplevede vi betydelige frustrationer grundet dårlig forberedelse. Men ellers har vi alle lært noget af at udføre hjemmeopgaverne og det har integreret den teoretiske undervisning på en rigtig god måde med vores hverdag.

19 19 * Hjemmeopgaver var som nævnt tidl på kurset svært i nogle tilfælde - Vi lavede noget men havde svært ved at helt bruge det (thyssesen og arb. skema læger og personale). Vi er fortsat i gang med at lave vores projekt og jeg synes at vi har fået nogle gode redskaber til at arbejde ud fra. * OK - i den udstrækning vi forstod dem :-) * Jeg nåede ikke at gennemføre alle hjemmeopgaver. Var ikke klar over det tog så lang tid og krævede forberedelse af praksismøder i god tid i forvejen. * Det var ikke her jeg lærte mest - gruppearbejdet /netværket var godt. * Vekslende, nogle var lette, men en del omfattede også personale og det var svært at få gjort i rette tid. Godt med hjemmeopgaver og læseopgaverne var inspirerende. * Ret omfattende tidsforbrug i praksis her til, men egentlig ok, måske kunne der gøres mere opmærksom på dette af kursusledelsen. Ledelsesscanningen var god til at sætte fokus på medarbejdernes opfattelse af ledelsens synlighed. Det ville være OK med mere læsestof. Anvendelsen og anvendeligheden af redskaber og metoder Jeg har ovenfor været inde på, at nogle af de ledelses- og udviklingsredskaber, der blev introduceret på kurset, ikke helt nemt fandt anvendelse derhjemme. Dette skyldes næppe nogen fejl ved redskaberne, men derimod forhold i klinikken og mangel på tid. I andre tilfælde passede enkelte redskaber måske ikke til lægernes temperament eller stil. I det opsamlende evalueringsspørgeskema spurgte jeg om, hvad kursisterne vil bruge fra kurset fremover i deres klinik, henholdsvis ikke vil bruge. Svarene bringes uredigeret nedenfor. Hvilke af de redskaber/modeller/teorier, som kurset omhandlede, tror du, du særligt vil bruge i din klinik fremover? * Lean, SWOT og Årshjul * SWOT, PDCA, Adizes lederoller, Lean * Målsætning SWOT analyse Stående møder * Situationsbestemt ledelse.

20 20 * De kommunikative domæner. PDSA. SWOT. * SWOT, PDSA, Årshjul. * årshjul, mødeplanlægning, fortsætte vores projekt om spirometri, sitautionsbaseret ledelse, * Maturanas domæneteori. Vi brugte den på vores praksisdag og den gav rigtig god mening for os. Det at vi alle I klinikken er blevet præsenteret for den, gør formenlig også at vi bedre kan bruge den. Årshjul planlægger vi også at bruge. * Lean * Jeg vil forsøge at holde fokus på strategisk ledelse på muligheden for at tænke længere frem end her og nu og på den måde i højere grad være med til at sætte dagsordenen i min praksis. SWOT-analyser har vi brugt før kurset og det vil vi fortsætte med. PDSA-cirklen vil vi bruge og vi har anskaffet en tavle til at forbedre vores møder med. * Årshjul, SWOT. Samt en del af de teorier vi gennemgik. * Svært at sige på stående fod: projektskemaet, domæneteorien (som vi havde fået præsenteret på dag med Ulrik inden) konfliktløsningsmodel, Lean, PDSA Mødestrukturering (her er det igen svært at huske hvad vi fik på kurset og hvad vi fik på den vi holdt med Ulrik...) * Strategisk ledelse, mødekultur, årshjul, og på et tidspunkt LEAN. Arbejder også med det personlige lederskab. * PDSA ledelsesstil ledelsesniveau - pioner, erfaren, expert * Vi har indført årshjulet, vi planlægger personalemøder, ledermøder flere mdr. frem. Vi har planer om at bruge ledelsesscanning og Thyssens en gang om året som optakt til MUS samtalerne som ligger i efteråret, og som vi har gennemført efter alle kunstens regler. Swot analyse, brown paper analyse, PTSD Det ses, at der er favoritter blandt de redskaber, som er blevet gennemgået på kurset, nemlig årshjulet, SWOT, lean, og PDSA. Og det gennemgående indtryk er, at kurset kommer til at sætte sig spor, selv om der hos en enkelt respondent dog kan mærkes en vis skepsis og usikkerhed på, om man nu kan huske det, man lærte.

21 21 Og hvilke redskaber/modeller/teorier vil du med sikkerhed ikke bruge? * Dr Thyssen * Ingen * Det ved jeg ikke. * Der er ikke noget af det vi lærte jeg er totalt afvisende overfor * Dem jeg ikke kan huske... * Ved ikke * Jeg har lidt dårlige vibs omkring Dr. Thyssen så det blir ikke mig der hiver den frem igen. * Trivselsskema og det første skema vi lavede. *? * Alle elementer i kurset er relevant. Dog vil jeg nok ikke bruge ledelsesscanning i den form, der blev præsenteret på kurset. Dog mener jeg pingvinerne godt kan skæres væk. * oplæg om møder i klinikken var gammeldags og ikke brugbart. * Nogle af de mere langhårede ledertypemodeller det bliver for stift. * Dr Thyssens tilfredshedsskema ( alene navnet!) Selv om kursister godt kan se anvendeligheden i de redskaber og teorier, de har fået præsenteret, er det ikke ensbetydende med, at de kommer til at blive brugt derhjemme i klinikken. Spørgeskemaet fokuserede derfor også i et af spørgsmålene på tænkelige/forventelige implementeringsbarrierer: Hvad kan forhindre, at du bringer nogle af redskaberne/modellerne/teorierne i anvendelse? Svarene lød sådan: * glemslens tåger og tid * Det skal give mening for mig og mine medarbejdere * Fortravlet hverdag med mange andre gøremål i maskinrummet * Manglende tid/proritering i forhold til andre opgaver

22 22 * At tiden går, i den travle hverdag, og at jeg glemmer nogle af modellerne og de mulige anvendelsesmuligheder. * At jeg skulle forfalde til tidligere tiders vanetænkning finder det dog ikke realistisk * tidsfaktoren * Jeg har ikke LUP mappen ved min side i skrivende stund, og problemet er jo at huske modellerne. * Travlhed i hverdagen, at vi glemmer at prioritere det * Tidsnød... og at jeg glemmer de muligheder jeg har som leder. Modstand indbyrdes i ledergruppen. * Tid, tid tid. * at jeg ikke får taget mappen frem og repeteret :-( * Tid. * At de ikke er integreret på en ordentlig måde, at jeg har lært dem for overfladisk * Tidsmangel. * Uenighed i ledelsen vedr tidsforbrug til det som det vigtigste. ( Den tid vi bruger på at lede kan vi ikke bruge på at tjene ydelser ind, sagt i korthed ) Altså tid, tid, tid som den absolut største barriere. Desuden nævnes modstand i ledergruppen (det samlede læge-kollegium i klinikken), samt at det tillærte endnu ikke er inde under huden (det går let i glemmebogen, hvis man ikke repeterer eller jævnligt bruger det aktivt). Deltagernes forslag til forbedringer af kurset Jeg har i evalueringsspørgeskemaet og i interviews spurgt om deltagernes eventuelle forslag til forbedringer af kurset. Besvarelserne i spørgeskemaet var som følger (i uredigeret form): * Overholde tidplanen, flere pauser, evt. som walk and talk * Lad Ulrik Lange have så fremtrædende rolle som muligt. Han har (oftest) et klart budskab og er endvidere en fremragende formidler af det. Lægeunderviserne bør oppe sig, da deres indlæg oftest var kedelige og ikke virkede godt forberedt. Men set i det samlede billede er dette småting jf. ovenstående samlede vurdering af kurset.

23 23 * Måske der skal prioriteres skarpere på mængden af teori og modeller, og derved frigøres tid til opfølgning og indimellem fordybning (i højrelevante emner). * Et opfølgningskursus efter nogle måneder. * Rykke dag med analyse af ledelsesstil frem til før sommerpause * Lidt færre skemaer til afprøvning i egen praksis... * Jeg tror der skal lægges meget vægt på afgrænsningen af det overordnede projekt. Dt er vigtigt at det ikke er for omfattende - så ville det være bedre med 3 små projekter end et stort * Jeg synes ideen med de 2 spor er rigtig god. Og så vil jeg foreslå flere øvelser og nedskæring af visse af undervisningsseancerne om at holde møder, om PLA og måske også det om praksis-manager det kunne kursisterne læse om hjemme der er glimrende artikler om det hele i Månedsskriftet. * Mere af Ulrik og hans tilgang. * Bedre introduktion til de praktiske hjemmeopgaver, mulighed for at træne dem på kursusdagene først inden de bruges i praksis. Skære teorigennemgangene lidt i tid så der frigives tid til at træne dem på kursusdagene. Drop pingvinerne. Følg op på de praktiske opgaver. * Rent socialt var det en lidt tam afslutning. Alle skulle hjem og på arbejde næste dag. Så hellere have sidste kursusdag en fredag og tilbyde lidt musik/dans til dem der har lyst til det. * Få en hjemmeside op at stå og det kan kun gå for langsomt! Interviewene bringer ikke noget nyt til ovenstående. Fra midtvejsevalueringen (gennemført i august) kan nævnes, at flere anbefalede en opsamlende evaluering ved slutningen af hver kursusdag, mens et par andre anbefalede flere øvelser til at understøtte teorien og drøftelse af kursisternes medbragte eksempler fra egen praksis. En deltager skrev i midtvejsevalueringen, at der er for stor spredning mellem de forskellige former for praksis og hvor langt de er nået i deres egen proces. Svært at blive inspireret, når man selv kommer fra en veludviklet praksis. Måske kunne kurset i fremtiden hedde noget med LUP small/medium og large, alt efter hvor langt de er kommet i deres egen praksis udvikling. Hvorvidt denne vurdering holdt sig også ved kursets afslutning, ved jeg ikke.

24 24 Opsummering. Forslag til forbedringer. Diskussion Den overordnede deltagertilfredshed har været stor i dette kursus. Dette fremgår både af interviewene og de skriftlige tilkendegivelser og besvarelser i spørgeskemaet. Man synes virkelig, man har fået et godt udbytte af deltagelsen. Og der er meget at tage med hjem og bruge fremover. Konceptet med forelæsninger, øvelser, hjemmeopgaver, LUP-grupper m.m. faldt i god jord. Den pædagogiske palet fungerede altså godt. Denne overordnede tilfredshed betyder dog ikke, at kursisterne ikke samtidig har kritikpunkter. Sammenholdes disse kritikpunkter med evaluators observationer og vurderinger fås en række opmærksomhedspunkter for forbedringer af kommende kurser. Disse punkter kan kort opsummeres i en række hovedkategorier. Kursusemnet Ledelse og udvikling i almen praksis synes at være et relevant emne for alment praktiserende læger. Kursisterne på dette kursus har i hvert fald set et behov for at opnå kendskab til og færdigheder i at bruge redskaber og teorier inden for ledelse og udvikling. Efter kurset kan de også alle pege på en række lærepunkter og konkrete redskaber og metoder, som de vil bruge fremover i deres klinik. I større praksis med flere kompagnoner og meget personale er behovet for et sådant kursus tydeligt erkendt. Men lægerne fra de mindre praksis og fra solopraksis tilkendegiver efter kurset også, at de har haft et væsentligt udbytte af at deltage. Ikke alt er måske lige relevant for alle, men kursisterne har haft en positiv nysgerrighed over for det meste. LUP-grupperne Sammensætningen af grupperne gav en stor deltagervariation i hver enkelt gruppe (praksisorganisation, geografi, køn, alder, og kursister fra samme praksis anbragtes i forskellige LUP-grupper). Grupperne, som skulle mødes mellem LUP-dagene og løse opgaver og drøfte problemstillinger fra kursusdagene, synes at have fungeret godt (særligt efter et par møder). Det oprindelige håb fra kursusmagerne om, at grupperne ville bestå efter kurset og leve videre som DGE-gruppe bliver næppe opfyldt. Dertil er forskellene måske alligevel for store inden for hver enkelt gruppe, og i hvert fald er deltagernes geografiske spredning en hæmsko. Man bør måske derfor overveje, om sammensætningen af LUP-grupper i fremtidige kurser skal tilsigte en større deltager-homogenitet, herunder ikke mindst en geografisk nærhed. Endvidere kan det overvejes, om det vil være mere formålstjenligt, at alle deltagere fra en klinik sidder i den samme LUP-gruppe, samt om der skal være LUP-grupper for udelukkende solopraksis, som jo har nogle særlige udfordringer i forhold til kompagniskabspraksis, når det gælder ledelse og udvikling. Information før kurset Forhåndsbeskrivelsen af kurset og særligt af kravene til kursisternes tidsforbrug forekommer at have været for løs og upræcis. Omfanget af hjemmearbejde og LUP-grupper mellem de enkelte kursusdage kom bag på en del kursister. Og da forkerte forventninger næppe er produktive og motiverende, anbefales det, at kurset er nøje beskrevet og kravene til deltagernes tid og engagement præciseret.

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Program for lederkursus 2011

Program for lederkursus 2011 Program for lederkursus 2011 Tirsdag den 1. marts 2011 Onsdag den 2. marts 2011 Onsdag den 13. april 2011 Tirsdag den 24. maj 2011 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Velkomst Introduktion til DiSC personprofilen.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Var modulet fagligt interessant? Det første seminar var for meget "navlepilleri". Der kunne godt have været mere

Læs mere

Dagens program. 14.00 Velkomst, præsentation af os og af Jer

Dagens program. 14.00 Velkomst, præsentation af os og af Jer Dagens program 14.00 Velkomst, præsentation af os og af Jer 14.30 Sang 14.35 Hvorfor bruge tid på ledelses- og praksisudvikling? 15.25 Associationer til begrebet ledelse 15.30 På sporet af ledelse 17.00

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Hvis du har brug for at vide mere, er du velkommen til at kontakte kursusleder Merete Andersen, LandboNord på tlf: 9624 1884 eller 2010 6194

Hvis du har brug for at vide mere, er du velkommen til at kontakte kursusleder Merete Andersen, LandboNord på tlf: 9624 1884 eller 2010 6194 Program for lederkursus 2009-10 På denne side finder du en samlet oversigt over modulernes indhold. På de følgende sider findes et detailprogram for hver af dagene. Hvis du har brug for at vide mere, er

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Brugerundersøgelse af 1. kontakt med borgeren på Kompetencecentret, 2013

Brugerundersøgelse af 1. kontakt med borgeren på Kompetencecentret, 2013 Brugerundersøgelse af 1. kontakt med borgeren på Kompetencecentret, 2013 Job LAB er valgt som eksponent for 1. gangs kontakten med borgeren på Kompetencecentret. Job LAB er et tre ugers indledende tilbud

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været?

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været? Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering Hvordan har informationen om arrangementet været? god meget god Hvordan var din oplevelse af lokaler og faciliteter? Utilfreds tilfreds meget tilfreds

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere

Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere Jammerbugt Kommune Version 1 d. 10.03.2008 Udviklingsafdelingen Forord Der er fokus på lederudvikling i Jammerbugt Kommune. Som ét af initiativerne i

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk BAGGRUND Forebyggelsesfonden udbyder fra 1. september 2013 forebyggelsespakker

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER

EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER 2011 EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER INDHOLDSFORTEGNELSE Evaluering af Familiestyrelsens adoptionsforberedende kurser 3 Det adoptionsforberedende kursus 3 PRAKTISKE FORHOLD

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul?

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MHP, 4. semester, E11 Antal respondenter: 7 stk. 1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Giv gerne en

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Lederudviklingsforløb. Tøystrup Gods - Kursus & Konference, Ringe 17. - 19. august 2010

Lederudviklingsforløb. Tøystrup Gods - Kursus & Konference, Ringe 17. - 19. august 2010 Lederudviklingsforløb Tøystrup Gods - Kursus & Konference, Ringe 17. - 19. august 2010 Lederudviklingsforløb Tøystrup Gods - Kursus & Konference tirsdag d. 17. til torsdag d. 19. august 2010 Lederudviklingsforløb

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren? Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Cand. scient. og meritlærer Cand.merc. i Organisation og virksomhedsledelse, samt HD i Informatik Erhvervssproglig korrespondent Cand. mag tysk

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse? Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? 1969 1981 1984 1989 1984 1983 2002 2001 1998 1992 1996 2007 1987 1998 2002 1975 1970 1983 Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed Temagruppen : Kost og fysisk aktivitet Oktober 2012 Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed deltagere: 25 heraf 7 ufuldstændige gennemførte spørgeskemaer:

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere