Københavns Universitet Institut for idræt og ernæring Vejleder: Reinhard Stelter, co. vejleder Knud Ryom Cathrine Hofmann Fried

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Universitet Institut for idræt og ernæring Vejleder: Reinhard Stelter, co. vejleder Knud Ryom 21.03.2014 Cathrine Hofmann Fried"

Transkript

1 K u l t u r a n a l y s e a f R M G N ø r r e b r o U n i t e d e n n y e t a b l e r e t k u l t u r Københavns Universitet Institut for idræt og ernæring Vejleder: Reinhard Stelter, co. vejleder Knud Ryom Cathrine Hofmann Fried

2 Institutnavn: Name of department: Forfatter: Titel: Title: Vejleder: Co- vejleder: Afleveret den: Antal anslag: Institut for Idræt og Ernæring Department of Nutrition, Exercise and Sports Cathrine Hofmann Fried Kulturanalyse af RMG Nørrebro United en nyetab- leret kultur Cultural Analysis of RMG Nørrebro United a newly established culture Professor Reinhard Stelter Ph.d. studerende Knud Eske Ryom 21.marts svarende til 80 normalsider 2

3 I forbindelse med projektet, vil jeg gerne sige en særlig tak til Reinhard Stelter for speciale- vejledning og Knud Ryom for at have stået til rådighed med hjælp og støtte under hele processen. Derudover skal lyde en særlig tak til drengene fra Rådmandsgade Skole, uden dem havde det ikke været muligt at skrive dette speciale. 3

4 Indholdsfortegnelse Abstract... 6 Resumé... 7 Indledende kommentar og praktiske detaljer... 8 Kapitel 1 - Baggrund... 9 Kapitel 2 - Teoretisk referenceramme Teoriafsnit 1 Videnskabsteoretiske overvejelser Systemteori Luhmanns erkendelsesteoretiske socialkonstruktivisme Socialkonstruktivisme Sammenspillet mellem socialkonstruktivisme og systemteori Teoriafsnit Hvad er kultur og hvornår er der tale om kultur? At danne en kultur Kulturanalyse - en måde at forstå kulturen på Hvordan ledes kultur? Primære indlejringsmekanismer Sekundære udtryks- og forstærkningsmekanismer Antagelser om virkelighed, sandhed, tid og rum Antagelser om menneskelig natur, handling og relationer Kapitel 3 - Metode Casestudie Caseafgrænsning inklusionskriterier for denne undersøgelse Metodik Etnografisk feltstudie Etnografisk dataindsamling Observation Interview Gruppeinterview med vignetter Samlede metodiske overvejelser omkring interviews Fremstilling af trænerne i analyse- og diskussionsafsnittet Forforståelse Litteratursøgning Kapitel 4 Analysedesign

5 Etnografisk analyse Interviewanalyse Kapitel 5 Analyse og diskussion Analyse og diskussionsdel 1) ) Trænernes narrative fortællinger ) Kulturanalyse ) Kulturens antagelser om virkelighed og sandhed ) Kulturens antagelser om menneskelig natur Analyse- og diskussionsdel 2) ) Udfordringer ved arbejdet med intern integration og ekstern tilpasning ) Hvordan løser trænerne de udfordringer de oplever? Afsluttende analyse og diskussion Er det overhovedet en kultur endnu? Kilde- og metodekritik Kapitel 7 Konklusion og perspektivering Referenceliste Bilag - indhold Bilag Bilag Bilag Bilag

6 Abstract The purpose of this study is to examine the challenges experienced in the estab- lishment of a football culture whose primary purpose is to develop personal competencies regarding external adaptation and internal integration. In addi- tion, it is desired that the study shows how the coaches solves these challenges. This is illustrated by a scientific point of view, consisting of a system of theo- retical and a social constructivist perspective, as well as a starting point in Edgar H. Schein's (1994) theory of culture and cultural analysis. The study is a qualitative study based on a single case, where data are col- lected through ethnographic field study. More than three months observations were recorded and two semi- structured interviews with coaches and two group interviews with vignettes with four boys, respectively 7 th and 8 th grade were per- formed. Subsequently, the data that were collected, were analyzed and discussed based on Schein's (1994) theory of culture and cultural analysis. The study shows that the coaches do not experience challenges to the exter- nal adjustment from the University of Copenhagen, as the coaches do not have a perception that there are expectations or demands of the workplace or the re- sults here. The coaches do experience "outside" influences by some of the exer- cises, as more peripheral participants come and bring culture to the test. The solution of this is yet to be found, but the coaches themselves point out that hir- ing more coaches can correct the problem. The challenges of working with the internal integration are to ensure the survival of culture, why a central perspective is to be enough active participants for the culture to exist. It is attempted to motivate the boys by letting them par- ticipate in two of the three week training session, play games and get on excur- sions. Here is the solution a use of especially rewards and sanctions, determined by whom live after what the culture requires. In summary, it was found that culture, by empirical data, still was in the pro- cess of establishment and identifying norms and values. Therefore, it is assumed, that is too early to find actual cultural trends. 6

7 Resumé Formålet med studiet er at undersøge, hvilke udfordringer der opleves i etable- ringen af en fodboldkultur, hvis primære formål er at udvikle personlige kompe- tencer, i forbindelse med ekstern tilpasning og intern integration. Derudover ønskes det, at studiet viser, hvordan trænerne løser disse udfordringer. Dette bliver belyst gennem et videnskabsteoretisk standpunkt bestående af et systemteoretisk og et socialkonstruktivistisk perspektiv, samt et udgangs- punkt i Edgar H. Scheins (1994) teori omkring kultur og kulturanalyse. Studiet er således et kvalitativt studie med udgangspunkt i en single case, hvor dataindsamlingen sker via etnografisk feltstudie. Her er over tre måneder foretaget observationer, to semistrukturerede interviews med trænerne og to gruppeinterview med vignetter med fire drenge, fra henholdsvis 7. og 8. klasse. Efterfølgende er den indsamlede data analyseret og diskuteret med udgangs- punkt i Scheins (1994) teori om kultur og kulturanalyse. Studiet viser, at trænerne ikke oplever udfordringer i arbejdet med den eksterne tilpasning fra Københavns Universitet, idet trænerne ikke har en opfattelse af, at der er forventninger eller krav til deres arbejde eller resultater, herfra. Trænerne oplever dog udefrakommende påvirkning ved nogle af træningspassene, idet flere perifere deltagere kommer og sætter kulturen på prøve. Løsningen herpå er endnu ikke fundet, men trænerne peger selv på, at ansættelse af flere trænere kan afhjælpe problemet. Udfordringerne i arbejdet med den interne integration er at sikre kulturens overlevelse, hvorfor et centralt perspektiv er at være nok aktive deltagere til at kulturen kan bestå. Det forsøges at motivere drengene til at komme til træning ved at lade de drenge, der deltager i to ud af ugens tre træningspas, spille kampe og komme med på udflugter. Her er løsningen altså en brug af især belønning og sanktionering, bestemt ud fra, hvem der efterlever kulturens krav. Opsummerende blev det fundet at kulturen, ved empiriindsamlingen, stadig var i gang med at etablere sig og finde frem til normer og værdier, hvorfor det må antages, at være for tidligt at pege på egentlige kulturelle tendenser. 7

8 Indledende kommentar og praktiske detaljer a) I citater er den oprindelige retskrivning, stavemåde og stavefejl bibeholdt. Citater skrives i kursiv. Kursiv i den originale tekst vil blive erstattet med normal skrift. Udeladelse af flere ord vil være markeret med b) Titler på bøger og tidsskrifter med videre, skrives med kursiv i teksten. Læsevejledning og specialedesign Kapitel 1: I kapitel 1 findes specialets indledning, hvor genstandsfeltet ridses op. Her præsenteres endvidere tidligere forskning som berør området og det forsk- ningsprojekt som ligger til grund for specialet. Kapitel 2: Her præsenteres den teoretiske referenceramme og den videnskabs- teoretiske tilgang til specialet. Kapitlet definerer dermed den teori som vil un- derstøtte specialet og samtidig give indblik i teoriernes styrker. Kapitel 3: Her findes specialets metodiske grundlag for indsamling af empiri og argumentation for mine valg. Kapitel 4: I dette kapitel præsenteres den analytiske tilgang, som jeg har valgt til at undersøge den indsamlede empiri. Kapitel 5: I kapitel 5 præsenteres analyse og diskussion Kapitel 6: I dette kapitel afrundes specialet på baggrund af delkonklusioner fra analyse og diskussion. Ydermere vil findes en perspektivering. 8

9 Kapitel 1 - Baggrund At etniske minoriteter samlet set er lavere repræsenteret i foreningslivet end etniske danskere (SFI, 2010), synes ikke at være en nyhed. Således har både DGI og Kulturministeriet gennem en række år bevilliget økonomisk tilskud til netop indsatser på området. Dette skyldes en holdning om, at foreningslivet er en cen- tral kanal for deltagelse i samfundslivet, for netværksskabelse og for opbygning af tillid på tværs af baggrunde og livsformer (DGI: d (fremover DGI, 2014)). Derudover kan fysisk aktivitet og idrætsdel- tagelse ses som et væsentligt element i børn og unges personlige, sociale og fysi- ske udvikling (La Cour, 2011). Der findes derfor politiske incitamenter for, at børn og unge skal dyrke sport, idet effekterne heraf eksempelvis er social inklu- sion, kulturel integration, demokratisk opdragelse, glæde, velvære og trivsel (Horne, 1999). Derfor anses det også som værende problematisk, at flere unge fravælger de organiserede idrætter (Pilgaard, 2012). De unge peger selv på, at fravælgelsen skyldes følelsen af manglende kompetencer, manglende medbestemmelse eller manglende socialt tilhørsforhold. (Sarrazin, 2002). Udfordringen er således, at arbejde med en målgruppe som synes heterogen, hvad angår livsformer, etnisk og religiøs baggrund, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning mv. (DGI, 2014). Især uddannelse og indkomst er socioøkonomiske faktorer, som har afgørende betydning for, hvor idrætsaktive en befolkning er (Kulturministeriet: draet_for_alle%20html/html/chapter07.htm, d (Fremover: Kultur- ministeriet, 2014)). I de udsatte boligområder ses især en svag foreningsdannelse, hvorfor dette naturligvis også spiller en rolle set i perspektiv til muligheden for at være aktiv i en idrætsforening, for den udsatte målgruppe (Kulturministeriet, 2014). Der er altså forskellige forudsætninger for, hvad de enkelte individer har af mu- ligheder, for at tage ansvar for eget liv og navigere selvstændigt i en kompleks, individualiseret verden af tilbud og muligheder. Dette kan derfor medføre en øget social ulighed og skabe en social polarisering (Baumann, 1999). 9

10 Idrætten kan styrke det aktive medborgerskab, og udvikle den enkeltes so- ciale kontaktflade, give sociale og faglige kompetencer, give kendskab til samfundsmæssige normer og koder, udvikle sprogkundskaber samt inddra- ge etniske minoriteter i det danske kulturfællesskab. Derfor er det oplagt at styrke idræts- og foreningsdeltagelse for borgere med etnisk minoritetsbag- grund. (Kulturministeriet, 2014). Et perspektiv som findes særligt interessant i denne sammenhæng, og som flere teoretikere de seneste år er begyndt at undersøge, er det miljø og den kultur, der skabes ved forsøg på at optimere en målgruppe eller situation. Især kultur har vist sig særligt interessant, idet undersøgelser har vist, at kultur har stor indfly- delse på den præstation, der skal udføres (Sackmann, 2011). Kultur er dog et diffust begreb, som af mange er forsøgt defineret, kategoriseret og analyseret, derudover findes det i mange forskellige paradigmer (Hatch, 2006). Overordnet set, kan kultur dog betragtes som noget mennesker har til fælles og deler med hinanden (Schein, 2004), hvorfor kultur har sin relevans i forhold til idrætsdel- tagelse. Især indenfor erhvervslivet er kulturbegrebet blevet et interessant perspektiv at undersøge. Det primære perspektiv på kultur, er den funktionalistiske tanke- gang, idet der ved denne forståelse, ligger en formodning om, at kulturen har en funktion for præstationen. (Schein, 1994) Dette perspektiv bliver spændende i nærværende opgave, idet erhvervslivet på mange måder minder om sportsverdenen, hvor målet er at udvikle til det bed- re. Ligheden mellem sporten og erhvervslivet og dermed overførelsesværdien lig- ger i fokus på det sociale, team, hold og grupper (Halling & Bertelsen, 2005: 125). Inden for sportens verden, har eksempelvis Kristoffer Henriksen set på kulturen som havende en funktion for optimering af talenter. Han pointerer i sin bog; Ta- lentudviklingsmiljøer i verdensklasse fra 2011, at kultur spiller en rolle for miljø- ets muligheder for succes for talenterne (Henriksen, 2011). Herved skabes altså en relevans for kulturbegrebet indenfor sportens kontekst, hvorfor et sådan per- spektiv kan have sin berettigelse. 10

11 I forlængelse heraf argumenterer Frontiere (2010) for, at forskningen med det organisatoriske perspektiv i sportens kontekst, er mangelfuld; Although there has been significant research into the construct of organizational culture and change within buisness, this phenomenon has not been examined within profes- sional sport ( ) (Frontiere, 2010: 9). Således peges der på, at det er nødvendigt med flere undersøgelser af kultu- rers betydning og indflydelse på præstationer. Der er således strømninger, der indikerer, at kultur kan have en betydning for optimering. (Frontiere, 2010; Schein, 1994). Andre strømninger indenfor dette felt, har dog også påvist, at kultur er en foranderlig størrelse, som ledere kan på- virke (Schein, 1994). Forståelsen af at kultur kan påvirkes, skal ses i lyset af et ønske om at effektivisere organisationen. Derved bliver kultur noget som kan moduleres, så den passer til organisationens mål (Sarros, 2002). Derfor bliver ledelse af kulturer ekstremt vigtigt, ud fra et organisationskulturelt perspektiv; ( ) leadership approaches have a direct and significant impact on organizational culture (Sarros, 2002: 3). Således er lederen altså med til at skabe organisationens mål og visioner, hvilket bliver et udtryk for organisationens kultur. Derfor kan lederen betragtes som en rollemodel, der motiverer medarbejderne til at opnå de opstillede mål og visioner. Sammenhængen mellem ledelse og kultur bliver derfor to tæt forbund- ne størrelser. (Schein, 1994) Ledelse og kultur indenfor den sportslige kontekst bliver anerkendt som væren- de sammenhængende, hvorfor flere forskere også har undersøgt netop dette. Disse undersøgelser viser en sammenhæng mellem kultur og ledelse og hvordan de interagerer på og med hinanden, dog peger forskerne på, at yderligere forsk- ning er nødvendigt indenfor området. (Frontiere, 2010; Culver, Trudel & Werth- ner, 2009; Harwood, 2008) Ved at vende tilbage til Kristoffer Henriksens bog (2011), ses en beskæftigelse med talentudviklingsmiljøer inden for sportens verden. Her har Henriksen un- dersøgt hvilke miljøer, der er særligt rentable i forhold til udvikling af talenter. Men hvad hvis talent fjernes og ordet udviklingsmiljø står tilbage? Et miljø, 11

12 der udvikler, inden for sportens verden? Her kan stilles spørgsmålstegn ved, hvad der udvikles og om sport/idræt kan anvendes? I Henriksens forskning er det selvfølgelig et talent, der skal udvikles indenfor en given idrætsgren, for eksempel sejlsport, mens der i et udviklingsmiljø, kunne være tale en identitetsudvikling, en mental udvikling, en faglig udvikling eller lignende, i en hvilken som helst sport. Under et, kunne et udviklingsmiljø be- skæftige sig med udvikling af personlige kompetencer via sportens koder og værdier, idet idrætten kan være anvendelig, hvilket er blevet påvist af La Cour (2011). Hun peger på, at personlig, social og fysisk udvikling er effekter af delta- gelse idræt, hvorfor idræt som middel bliver legitim. Henriksen (2011) undersøger i sin afhandling, hvordan miljøet og den kultur der skabes heri, har betydning for, hvordan talenter i individuelle sportsgrene udvikles. Her peges på, hvordan det omkringliggende miljø har betydning for den enkeltes udvikling, hvorfor han således ser træningsfællesskaberne som små organisationer. Derfor er et organisationsteoretisk perspektiv en mulig metode til at anse miljøer, hvori udvikling ønskes. Dette kan forstås ud fra, at en organi- sation kan ses som et kommunikativt system, hvor mennesker er forbundet i samarbejde med det fælles formål, at løse mange typer af organisatoriske opga- ver (Nielsen, 2004). Kristoffer Henriksens beskæftigelse med talentudviklingsmiljøer, udspringer af en anvendelse af en holistisk- økologisk tilgang. Her arbejdes med, at flytte fokus fra den enkelte udøver til hele det miljø, talentet bevæger sig i. Henriksen bygger sit arbejde op på et teoretisk fundament bestående af økologisk psykologi, sy- stemteori og kulturpsykologi. I den økologiske psykologi henter han muligheden til at kunne se på det miljø talentudviklingen foregår i, fra systemisk psykologi kan Henriksen se miljøet som et system, der har en funktion, en struktur og et sæt af komponenter, hvorved miljøet bliver en organiseret helhed. I kulturel psykologi, har han ladet sig inspirere af, at ethvert miljø er indlejret i en større kulturel ramme. (Henriksen, 2011) I forhold til Kristoffer Henriksens brug af den kulturelle psykologi, sker det med afsæt i Edgar Scheins teori (Schein, 1990; Schein, 1992; Schein, 1994; Schein, 2004). Heri peger han på, at kultur spiller en rolle for et talentudviklingsmiljø. 12

13 Derudover antydes, at den specifikke kulturs værdier og grundlæggende anta- gelser, former retningslinjer og normer i kulturen, hvorfor den unikke kultur må være omdrejningspunktet (Henriksen, 2011). I stedet for at forstå den enkeltes personlige udvikling, vil jeg se på det miljø, hvori der skabes en kultur, hvor udviklingen af personlige kompetencer er en mulighed for mere end et individ. Herved er en bevægelse væk fra den individuel- le sport til en holdsport, hvor social inklusion, kulturel integration, demokratisk opdragelse, glæde, velvære og trivsel (Horne, 1999) er naturlige effekter. Jeg vil, ligesom Henriksen, gøre brug af Edgar H. Scheins (1994) teori, hvor det bliver pointeret, at kultur har to funktioner. For det første, at håndtere sit eksterne mil- jø og for det andet at klare sin interne integration. Disse uddybes i teoriafsnittet. Jeg har derfor, med inspiration fra Scheins begreber fundet følgende problem- formulering, hvor det ønskes at udvikle hele mennesker via en sportskontekst; Hvilke udfordringer opleves i etableringen af en fodboldkultur, hvis primære for- mål er at udvikle personlige kompetencer, i forbindelse med ekstern tilpasning og intern integration? og Hvordan løser trænerne disse udfordringer? Ideen til specialet er udsprunget af et aktionsforskningsprojekt under Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Projektet kaldes for Holdspil, unge og aktivt medborgerskab og ledes af Profes- sor Reinhard Stelter og tilknyttet er Ph.d. studerende Knud Ryom. Projektet tager afsæt i en problemstilling, hvor det ønskes at udvikle en mo- del til at arbejde med identitetsdannelse og aktivt medborgerskab blandt unge mænd i en multikulturel bydel. Midlet til at opnå dette, sker igennem holdspil, et (ud)dannelsesforløb i skole/fritidsregi og gennem coaching/mentoring. (Pro- jektbeskrivelse bilag 5) Således er det intentionen, at give unge mænd livskompetencer, der gør dem livsduelige og styrke deres identitet, at udvikle social sammenhængskraft, at ud- 13

14 vikle nye modeller for at opnå ovenstående og at udvikle det lokale kul- tur/idrætsliv ved at inddrage frivillige og ressourcepersoner (Ibid.). Når jeg i min problemformulering har skrevet personlige kompetencer, er det således et paraplybegreb, der dækker over livskompetence, livsduelighed, aktivt medborgerskab og social sammenhængskraft. Specialet kan dermed bidrage til at give et indblik i den kultur, der skabes, idet min hypotese er, at det miljø målgruppen begår sig i, må være særligt for at disse begreber kan nås. Begreberne kalder på en uddybning, hvorfor jeg kort, vil redegøre herfor; Livskompetencer, som i projektet er sociale, faglige, erkendelsesmæssige og san- semæssige, disse ligger til grund for den aktuelle livssituation og understøtter de unges oplevelse af at være livsduelige (Cefai, 2009). Livsduelighed er den proces, hvor den enkelte oplever at udvikle og udfordre sine personlige ressourcer, hvilke her forstås som faglige, sociale og kropslige, at sætte grænser, at indgå i et ansvarligt fællesskab, at have indflydelse på eget liv og få mod på at forfølge sine drømme (Muusmann & Østergaard, 2012). Aktivt medborgerskab udvikles ved involvering og medinddragelse af de unge i deres lokalmiljø, idet der herved kan udvikles sociale relationer og fællesskaber, der er mere end summen af de involverede individer (Korsgaard, 2004). Social sammenhængskraft omhandler arbejdet med at udbygge og styrke allere- de eksisterende fællesskaber eller opbygge nye socialt betydningsfulde, idet det- te vil medføre en social sammenhængskraft. Herved kan mistrivsel og stress hin- dres (Cohen & Wills, 1985). (Bilag 5) Som beskrevet ovenover, tages der udgangspunkt i en gruppe unge mænd i en multikulturel bydel. Jeg vil ikke tage højde for disse unge mænds etniske bag- grund, men blot se dem som en gruppe, hvor personlige kompetencer ønskes udviklet. Dette skal ses i lyset af specialets størrelse på 30 ects- point, hvor det anses for værende svært at begribe både en kulturafdækning og den etniske baggrunds indvirkning herpå. Målgruppen er således drengene fra klasse på Rådmandsgade Skole, hvorfor deltagerne er i alderen år. 14

15 I alt 31 drenge har afleveret en underskrevet samtykkeerklæring, hvorfor det er det maksimale antal deltagere. 15

16 Kapitel 2 - Teoretisk referenceramme I dette kapitel vil det videnskabsteoretiske afsæt beskrives og specialets grundteori fremlægges. Teoriafsnit 1 Videnskabsteoretiske overvejelser Det videnskabsteoretiske afsæt kan betragtes som det epistemologiske niveau, der omhandler forholdet mellem teori og metode. Det er derfor en vigtig proces, at vælge og være bevidst om sit videnskabsteoretiske ståsted, idet dette får en afgørende betydning for de konklusioner specialet kan drage. Med valget af vi- denskabsteoretisk ramme, vil man være nødsaget til at træffe nogle valg og fra- valg, hvilke man må være sig bevidst om. Ydermere stiller valg af videnskabsteo- retisk ståsted krav om, at forskeren er refleksiv omkring egen forforståelse og om de konklusioner man drager på baggrund heraf (Malterud, 2001). Det er således intensionen, at angive en filosofisk retning for den videre læs- ning. Her er valgt at fokusere på to grundlæggende teorier; systemteorien og socialkonstruktivismen, men indledende at gøre rede for udvalgte dele i den hermeneutiske tradition, for derved at vise positionen som forsker i felten. Hermeneutisk tradition I hermeneutikken handler det ikke kun om at vise aktørernes meningsfulde handlinger, men også om at vise, at forskeren er en del af forskningsfeltet. Derfor bliver det relevant at klarlægge hvilket perspektiv forskeren har til forsknings- feltet, idet man som forsker altid vil have sin forforståelse med og det ikke er mulig at tilsidesætte denne (Creswell, 2013). Herved begrundelsen for, hvorfor det hermeneutiske perspektiv er medtaget. I hermeneutikken påpeges det, at vores adgang til virkeligheden altid er bun- det til en bestemt forståelse, men også at vores forståelse af verden og menne- sker heri, kan nuanceres. Dermed bliver forståelse udgangspunkt for hermeneu- tikkens epistemologi, hvilken kan kaldes for subjektiv. Dette fordi der i herme- neutikken er en forståelse af, at viden om virkeligheden altid tager udgangspunkt i en subjektiv forståelsesramme. (Nygaard, 2012) Det hermeneutiske perspektiv på forskerpositionen er således, at forskeren er et menneske med en forforståelse af verden, som afgør forskerens udgangs- 16

17 punkt. For at forskeren kan udvide sin forståelse af verden, må denne derfor sø- ge at overkomme sit udgangspunkt. Dette kan ske igennem refleksion over egen forforståelse og ved at sætte sig i andres sted for at se verden fra deres forståel- seshorisont. Såfremt der opnås en indsigt og man som forsker lærer noget nyt, og ikke kun bekræfter sin forforståelse, sker en horisontsammensmeltning. (Ny- gaard, 2012) Der er nu redegjort for den hermeneutiske forskningstraditions betydning for forskeren, hvilket åbner for, at man altid vil have sin forforståelse med ind i un- dersøgelsen. Jeg vil derfor, senere i specialet redegøre for den forforståelse jeg bragte med ind i arbejdet. Under her, vil der redegøres for de teoretiske ståsteder; systemteori og social- konstruktivisme, hvorefter der findes en argumentation for, hvorfor disse to teo- rier er interessante i relation til hinanden. Systemteori Systemteori er ikke én teoriretning, men en videnskabelig tradition, hvilken stu- derer sammenhænge mellem systemer. Dermed anskues verden i helheder in- denfor systemet og kan derfor bruges til at afgrænse verden i systemer, da det vil gøre, at den lettere begribes. (Schuldt, 2006) Opgavens fokus er organisationsanalyse, hvilket blandt andet, anskues ud fra systemteorien. En organisation er et socialt system, som er bevidst konstrueret med det formål at realisere bestemte mål (Jacobsen & Thorsvik, 2008: 12). Især Niklas Luhmanns systemteori kan være interessant at sætte i spil i op- gaven, idet han definerer organisationer som sociale systemer, der kommunike- rer gennem og om beslutninger. Dermed knyttes medlemskab til nogle bestemte betingelser i organisationen. (Luhmann, 1982). Således bliver organisationer betragtet som beslutningssystemer ud fra et systemteoretisk synspunkt. Til for- skel fra organisationsforskere, udviklede Luhmann dog en universel teori om socialitet (Ibid.), hvorfor teorien kan være anvendelig i en kombination med Scheins teori (Schein, 1994). Dette skyldes, at ethvert socialt system skaber sin 17

18 egen kultur, hvilket også gør sig gældende for de subkulturer der findes herun- der. I en fodboldklub kan man antage, at klubben i sig selv har en overordnet kultur, mens de enkelte hold kan betegnes som subkulturer. I nærværende speciale er der ikke tale om en fodboldklub og et fodboldhold i den klassiske forstand, men om en drengegruppe og nogle trænere der mødes og træner, hvorfor træningsmiljøet kan forstås som den overordnede kultur, mens grupperinger til træning kan forstås som disse subkulturer. Formålet med at inddrage systemteori bliver at uddybe den kommunikationsfor- ståelse og verdensanskuelse, som findes i den socialkonstruktivistiske teori. Sy- stemteorien giver således mulighed for at uddybe kommunikationsforståelsen gennem en mere nuanceret forståelse af kommunikationsprocesserne. Ydermere findes det interessant at se på systemteori overfor organisationer, idet organisa- tionen kan ses som et system. Luhmanns erkendelsesteoretiske socialkonstruktivisme Luhmann udarbejdede en konstruktivisme, som både indeholder et erkendelses- teoretiske og et ontologisk aspekt. Luhmann blev inspireret af en eksisterende systemteori og af et begreb de to chilenske biologer; Maturanas & Verelas, gjorde brug af. (Luhmann, 1982) Begrebet er autopoiesis og skal anvendes i forklaringen til forholdet mellem system og omverden (Ibid.). Autopoiesis betyder selvfrembringelse og bruges til at beskrive levende væsener (Ibid.), hvilke er karakteriseret ved både åbenhed og lukkethed overfor omverdenen. Lukkede skal forstås i den forstand, at de kun forholder sig til sig selv, altså kan man sige, at de er selvreferentielle. Åbne betyder at de bearbejder input ude fra. (Fuglsang & Olsen, 2013; Luhmann, 1982) Selvreferentialitet skal forstås som at levende systemer kun forholder sig til sin egen struktur, som de selv fremstiller (Fuglsang & Olsen, 2013). Herved må de enkelte strukturer og handlinger i systemet forholde sig til hinanden, hvormed de får en funktion for hinanden. Dermed får de ikke et forhold til noget, 18

19 der ligger udenfor systemet, men er dog alligevel et åbent system, fordi de må optage substanser i form af næringsmidler fra omgivelserne. Luhmann blev inspireret af begrebet og betragter alle sociale systemer som både selvreferentielle og autopoietiske. Når der er valgt dette teoretiske ståsted, er jeg således bevidst om, at jeg erken- der verden igennem det systemteoretiske perspektiv. Det betyder, at jeg ikke erkender verden direkte, men at jeg kun kan erkende min erkendelse af verden. Med andre ord, er jeg nødt til at undersøge min egen erkendelse, ved at bringe den ind i kulturen og derved at få adgang til den erkendelse, der finder sted der. Da dette speciale har til hensigt at forstå den nyetablerede kultur og dennes be- tydning, med størst mulig afsæt i informanternes syn på kulturen samt deres indbyrdes interaktion med og i kulturen, er valgt denne ramme. Således er det anvendeligt at arbejde intersubjektivt, idet empirien skabes i relation med in- formanterne i kulturen. Socialkonstruktivisme Idet jeg anser den sociale virkelighed som en social konstruktion, falder social- konstruktivismen ind under den ontologiske konstruktivisme. Dette betyder, at den sociale virkelighed er konstrueret af menneskers viden om hvad de gør, at denne viden er tilsluttet praksis, og at disse praksisser er dele af den sociale vir- kelighed (Collin, 2003). Dette bliver et spændende perspektiv i forhold til denne opgave, da den kul- tur drengene og trænerne skaber, kan ses som en social konstruktion, hvor aktø- rernes viden, er sammenvævet i praksis. Den grundlæggende ide Socialkonstruktivismens grundlæggende ide er, at vi konstruerer verden (Cres- well, 2013). Ting tilbliver i kraft af, at vi som mennesker tillægger nogle bestem- te ting, forskellige egenskaber. Årsagen til, at vi forstår og konstruerer verden, som vi gør, skal findes i vores sociale relationer, - det er ud fra disse relationer at verden er blevet det den er (Gergen & Gergen, 2005). 19

20 Den vigtigste pointe fra socialkonstruktivismen er, at folk altid taler ud fra en kulturel tradition, når de definerer, hvad virkeligheden er. Det betyder, at ting tillægges forskellige betydninger alt efter af hvem og i hvilket samspil det bliver defineret. (Gergen & Gergen, 2005) Denne definition sker dermed mens vi kommunikerer med hinanden, hvorfor man kan sige, at verden konstrueres gennem kommunikation. For konstruktivisten er vores handlinger ikke begrænset af noget, der traditionelt opfattes som sandt, rationelt eller rigtigt. (Gergen & Gergen, 2005: 10) Således er vi ikke bundet af tidligere historie eller normer, men kan når vi ta- ler sammen, konstruere nye betydninger. Socialkonstruktivismen er et kompleks felt at navigere i, hvilket afspejles i at det indeholder en bred vifte af teoretiske optikker, der anfører enslydende aspekter. Derfor er det her valgt, at arbejde ud fra Gergen & Gergens teori (2005), idet deres teori kan ses i forbindelse med organisationsteori. De peger på, at virk- somheders succes afhænger af deltagernes evne til effektivt at forhandle sig frem til en betydning i fællesskab. Denne tankegang har fået de konstruktivistiske forskere ind på det organisa- toriske domæne (Gergen & Gergen 2005). Dette skyldes, at virksomheder minder om små kulturer, og måden hvorpå de hænger sammen. Selve kulturens egen fortælling er vigtig for kulturen, da denne er med til at holde sammen på selvs- amme. En særlig betydning har de historier, der skaber en følelse af fællesskab. Konstruktivister kalkulerer ikke med den måde, hvorpå betydning skabes i rela- tioner. De mener således ikke, at nogle kan fungere som ledere, hvis ikke andre deltager i meningsskabelsesprocessen. Deltagerne må derved forhandle virke- ligheden i samspil med lederne ledelse er nemlig en relationel proces. (Gergen & Gergen, 2005) Sammenspillet mellem socialkonstruktivisme og systemteori Der er en grundlæggende erkendelsesteoretisk forskel mellem systemteorien og socialkonstruktivismen, mens der kan anskues et fælles teoretisk synspunkt eller sammenspil, når kommunikation anskues. Man kan derfor argumentere for, at 20

21 der er et fælles fokus, der bevæger sig væk fra individet og mod et perspektiv på sammenspil, relationer og kultur. Kommunikation For Luhmann er kommunikation en selektionsproces, hvorfor han betegner kommunikation som koordineret selektivitet og ikke en meningsoverførsel (Götke, 1997; Luhmann, 1982). Kommunikation er ifølge Luhmann en tredelt selektionsproces, hvilket omhandler et selvstændigt og autonomt system, der består af; Meddelelse, information og forståelse (Shannon & Weaver, 1949: 188). De to første begreber, udføres altid af minimum én person, mens det sidste udføres af en anden. Man kan dog først tale om kommunikation, hvis udførelsen modtages af den anden. Hermed supplerer Luhmann sin kommunikationsforstå- else med en fjerde type omhandlende antagelsen eller afvisningen af den meddel- te meningsreduktion (Shannon & Weaver, 1949: 188). Med andre ord er der alt- så forskel på, at have forstået en meddelelse og til at forholde sig til den. For at vi kan forstå dette, påpeger Luhmann, at hvis der ikke bruges en fælles kode bliver det umuligt at selektere en forståelse for modtageren. Hvis der modsat anvendes en fælles kode, vil en forståelse kunne selekteres på baggrund af meddelelse og information. Hvis der ønskes en kommunikation, må det altså ske ud fra samme kode. Dette kan ses i relation til socialkonstruktivismen idet, der heri findes en dia- lektisk meningsdannelse, som er under konstant påvirkning af den kollektive og relationelle meningsdannelse. Derfor bliver det interessant for dette speciale, at se på de koder der finder sted i organisationen. Jeg har i dette kapitel forsøgt at vise de videnskabsteoretiske overvejelser som danner baggrund for specialet. Først argumenterede jeg for, hvorfor jeg har valgt den hermeneutiske traditi- on hvilket skal begrundes i muligheden for at argumentere for min forskerposi- tion. Derefter argumenterede jeg for valget af systemteori, hvilken hjælper til at forstå den omkringliggende verden da man i teorien ser verden i systemer og dermed bedre kan forstå denne, ved at reducere kompleksitet. Herefter en be- grundelse for valget af socialkonstruktivismen, idet dets centrale fokus er, at se 21

22 på sprogets rolle, da dette skaber verden og den viden man kommer frem til. Slutteligt har jeg set på det spændende sammenspil, der kan ses imellem system- teorien og socialkonstruktivismen. Jeg benytter mig desuden af den narrative fortælling i min fremstilling af træ- nerne i Analyse & diskussion. Andrew Sparkes (2002), som må beregnes for værende toneangivende inden- for narrativer i idrætsforskningen, har introduceret en narrativ forskningstil- gang, hvor det påpeges at forskere bør betragte sig som fortællere. Der bør heri være opmærksomhed på, hvordan det er muligt at skabe mening ud fra de for- tællinger man som forsker bliver delt. Herved kan man komme så tæt på den pågældende persons fortælling, for på den måde at opnå en indsigt. Den narrati- ve metode bliver desuden anset for at være aktuel i arbejdet med at udvikle mennesker og organisationer (Sparkes, 2002). Derfor er hvordan, hvorfor og hvad der bliver sagt, centralt. Jeg anvender den narrative fortælling i fremstilling af trænerne, fordi det blandt andet er lettere at forstå abstrakte værdier ved at danne konkrete personfortællinger. Det er såle- des ikke mit teoretiske ståsted, men en metodisk overvejelse i forhold til præ- sentation af trænerne, for læseren. I det efterfølgende kapitel, vil jeg gå i dybden med Scheins teori (1994), som kan hjælpe til at forstå specialets omdrejningspunkt; den kultur der bliver skabt i samspil mellem drengene og trænerne. Jeg vil supplere med andre teoretikere for på den måde at få et bredere perspektiv herpå. 22

23 Teoriafsnit 2 I dette kapitel vil jeg præsentere nogle interessante emner inden for organisati- ons- og kulturtænkning. Jeg tager udgangspunkt i Edgar H. Scheins teori (1994), idet hans syn på organisationer, ledelse og kultur udspringer af en funktionali- stisk tanke, hvilket betyder, at kultur og ledelse har en funktion for udviklingen af organisationens ønskede mål. Edgar H. Schein er en amerikansk socialpsykolog, med speciale inden for ledelse i organisationer, hvorfor han især er kendt for at undersøge kulturer i organisa- tioner. (Schultz, 2004) Hvad er kultur og hvornår er der tale om kultur? Ifølge Schein (Schein, 1994) kan der først tales om kultur, når en gruppe menne- sker har eksisteret længe nok til at begynde at lære. Kulturer eksisterer altså først, når medlemmernes adfærd og sprog er tillært medlemmerne imellem. Scheins definition af kulturer lyder således; Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, medens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og intern integra- tion, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og der- for læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfat- te, tænke og føle på i relation til disse problemer. (Ibid.: 20). I denne definition af kultur berører Schein også den funktion, kulturen har for gruppen. Han påpeger, at de grundlæggende antagelser gruppen lærte sig, sker på baggrund af de problemer, der er i forbindelse med ekstern tilpasning og in- tern integration. Det forudsættes altså, at gruppen møder og arbejder med disse problemer, førend gruppen har udarbejdet en gældende kultur. Hertil tilføjer Schein, at alle grupper møder disse udfordringer og at indholdet af organisati- onskulturen afspejles i gruppens arbejde med disse problemer. (Schein, 1994) Dermed bliver det klart, at omverdenen har betydning eller er med til at på- virke kulturen, og samtidig er det kulturens funktion eller opgave at overleve disse påvirkninger. Dette lægger sig tæt op af Maturana & Varelas autopoiesis- begreb, hvor man kan anskue kulturen som værende noget, der forholder sig til sig selv, idet den udarbejder særlige normer, som er kendetegnende for netop 23

24 denne kultur, mens den stadig må bearbejde input udefra. Det der afspejler den specifikke kultur bliver derfor, hvordan kulturen vælger at løse problematikker- ne. Der findes en uendelig række af muligheder for, hvordan kulturer vælger at løse problemer, hvorfor der findes ligeså mange kulturforskelle. Ud fra denne optik kan der trækkes linjer til at forstå en organisation som et praksisfællesskab. Dette fordi teorien om praksisfællesskaber indeholder en bred og integreret forståelse af holdudvikling, idet den indeholder deltagernes identitetsudvikling og læring i organisationer (Wenger, 2010). Herved kan inte- greres og komplementeres det systemiske perspektiv og kulturanalysen som helhed. Praksisfællesskaber er ( ) nøgle til en organisations kompetence og til ud- viklingen af denne kompetence. (Ibid.: 274) Praksisfællesskaber kan derfor ses som menneskers konstante genforhandling af indbyrdes relationer og deltagelsesformer i fællesskabet. Når der læres i praksis- fællesskaber, sker det således af et samsurium af identitet, meningsforhandling, praksis og fællesskab. Den fælles opgave bliver forhandlet som et led i en kollek- tiv forhandlingsproces, mens der sker en fælles læringshistorie. Den fælles opga- ve bliver derfor noget, som binder medlemmerne sammen omkring en fælles forståelse af, hvad opgaven består i, og hvad målet med fællesskabet er. Det gen- sidige engagement er et udtryk for medlemmernes etablering af fælles normer og værdier, hvilke er gældende for, hvordan man er og bliver en del af fællesskabet. (Wenger, 2010) Der findes en lang række begreber, som alle beskæftiger sig med de samme te- maer som kultur, eksempelvis; normer, værdier, adfærdsmønstre, ritualer, men ifølge Schein (1994), vil ordet kultur tilføje de andre afgørende elementer til be- grebet om at være fælles om noget. Kultur bliver dermed et hele, der er sammen- bundet af omkringliggende elementer, såsom værdier og ritualer. Denne struktu- rering eller integration er kernen i, hvad der forstås ved kultur. Den mest farbare vej til kulturtænkning er at betragte kultur som en bestemt gruppes akkumulerede, fælles læring, dækkende adfærdsmæssige, emotionelle 24

25 og kognitive elementer i gruppemedlemmernes totale psykologiske funktions- duelighed. For at få fælles læring til at finde sted, må der være et forløb med fælles erfaring tilstede, som igen indebærer nogen medlemsstabilitet i gruppen. Under forudsætning af en sådan stabilitet og en fælles historie, vil det menne- skelige behov for sparsommelighed, konsekvens og mening omforme de forskel- lige fælles elementer til mønstre, der med tiden kan kaldes kultur (Ibid.:19) Ikke alle grupper udvikler integrerende kulturer i denne forstand. Der findes grupper som modarbejder hinanden, hvor der skabes konflikter og hvor kom- munikationen ikke er god (Schein, 1994). Årsagen hertil kan være, at der er util- strækkelig medlemsstabilitet, utilstrækkelig fælles erfaringshistorie eller en til- stedeværelse af mange undergrupper med forskellige fælles erfaringer. Derud- over kan dét, at den enkelte tilhører en masse forskellige grupper, skabe forvir- ring omkring, hvad der er specifikt for den givne kultur. (Ibid.) Da dette fodboldprojekt er sat i gang i september 2013, samtidig med min spe- cialestart, får jeg et indblik i hvordan en kultur skabes. Derfor vil jeg nu se på, hvordan en kultur dannes ud fra teorien, så jeg kan sammenholde det med hvad jeg har haft mulighed at observere i praksis. At danne en kultur Kulturdannelse er en stræben hen imod strukturering og integration, selv om mange gruppers aktuelle erfaringshistorie afholder dem fra nogensinde at nå frem til et tydeligt paradigme. I organisationer skal der hele tiden skabes, udvik- les og opbygges nye fællesskaber. Når et fællesskab opbygges, vil den enkeltes ageren kædes sammen med andre i projektet, og de vil på den måde være aktø- rer med et fælles mål i organisationen. (Nielsen, 2004) Det er gennem relationel koordinering, organisationen kommer til live (Ger- gen, 2010: 343). Alle grupper må, uanset størrelse, beskæftige sig med; overlevelse, vækst og til- pasning til omgivelserne og intern integration, som åbner mulighed for den dag- lige funktionsduelighed og evnen til tilpasning (Schein, 1994). 25

26 I forlængelse heraf, kan anskues Tuckmans teori (1965) om gruppers udviklings- forløb. Han præsenterer en faseteori, bestående af fem faser; Forming, hvor gruppemedlemmerne lærer hinanden at kende. Her vil være en naturlig nysgerrighed omkring at arbejde med at organisere forskellige opgaver. Den enkelte føler sig her frem til sin plads og rolle i gruppen. Storming, hvor gruppemedlemmerne forsøger at markere sig overfor hinanden, her afprøves grænser og der opstår konflikter over gruppens udviklingsretning. Norming, hvor der findes konsensus mellem deltagerne, hvilket giver sig til ud- tryk gennem aftaler eller uskrevne regler. Her vil sammenhold og teamånd ud- vikle sig. Performing, hvor gruppen arbejder målrettet og effektivt og der er en anerken- dende stemning i gruppen. Adjourning, hvor teamet er tvunget til at etablere sig på ny, fordi nye medlemmer ankommer og processen kan startes forfra, dog på et lavere niveau. Denne teori har dog et overvejende individualistisk grundsyn, idet det er den enkelte, der må finde sin rolle i organisationen. Teorien kan dog anvendes til at anskue processen, som at gruppen har formet sig gennem forhandlinger i prak- sis. Ifølge Schein har kulturer to overordnede funktioner, for det første skal kulturen håndtere sit eksterne miljø og for det andet; klare sin interne integration (Schein, 1994). Det eksterne miljø Det at håndtere sit eksterne miljø omhandler kulturens evne til at overleve og tilpasse sig de udefrakommende påvirkninger omverdenen stiller (Ibid.). Schein skriver om ekstern tilpasning; Spørgsmålene eller problemerne ved ekstern til- pasning og overlevelse bliver i virkeligheden det reaktionsmønster, som ethvert system nødvendigvis må være i stand til at udvise i relation til sine omskiftelige omgivelser (Ibid.: 56). Et eksempel fra dette konkrete projekt kunne være, at der fra Københavns Universitet er en forventning om, hvordan drengene udvikles, eller fra skolen om 26

27 at projektet ikke må have indflydelse på skoletiden. Herefter må fodboldfælles- skabet tilpasse sig sit eksterne miljø, for enten at indfri disse forventninger eller forkaste dem. Kulturen vil under alle omstændigheder skulle forholde sig til dis- se. Den interne integration Den anden del; den interne integration, handler om dét at skulle integrere inter- ne processer til nyankomne, så de lærer at begå sig efter kulturens retningslinjer. På den måde sikres det, at kulturen vil tilpasse sig og overleve (Schein, 1994). Schein lister en række punkter op, som den interne integration må forholde sig til, hvilke kulturen således er nødt til at beskæftige sig med; Udformning af et fælles sprog og begrebskategorier Definition af gruppegrænser og kriterier for optagelse og udstødning Fordeling af magt og status Udvikling af normer for intimitet, venskab og kærlighed Definition af og tildeling af belønning og straf Forklaring af det uforklarlige ideologi og religion (Ibid.: 72-73) Den interne integration kan i dette projekt ses ud fra det varierende antal delta- gere der er. Nogle af drengene møder måske kun til træning et par gange om måneden, hvor disse står over for at skulle forstå holdets adfærd, normer, sprog eller lignende, for fortsat at kunne begå sig på lige fod med de øvrige medlem- mer. Herved kan det være svært for de drenge, der ikke møder op hver gang, at have indflydelse på og måske tilpasse sig den kultur, som er ved at blive skabt eller allerede er skabt. Schein peger på, at en af de vigtigste opgaver for et nyt medlem er, at tyde de gængse normer og antagelser som fastligger. Dette uddyber han ved at sige, at ( ) denne tydning bliver kun succesfuld gennem de belønninger og sanktioner som gamle medlemmer tildeler nye medlemmer, når de eksperimenterer med for- skellige adfærdsformer (Ibid.: 21). 27

28 Ydermere er der mulighed for at de nuværende 5. klasser tilbydes at være med i projektet til næste år, hvorfor drengene fra fodboldprojektet vil stå over for udfordringen her. Hvis en gruppe skal fungere og udvikle sig, er det af afgørende betydning, at der er enighed i opfattelsen af, hvem der tilhører og ikke tilhører gruppen, samt hvad kriterier herfor er. (Ibid.: 77) Ud over at skulle klare sit eksterne miljø og sin interne integration, har kulturen desuden også den funktion, at den har evnen til at reducere kompleksitet. Dette skal forstås, som at kulturen fungerer som et filter for de informationer og ind- tryk, der er til stede i den komplekse verden, vi lever i. Det er således i forlængel- se af opfattelsen af verden i systemteorien, hvor dét at se verden som system, i sig selv kan reducere kompleksiteten (Luhmann, 1982). Kulturen hjælper derfor til at afkode hvad der er på spil, når man bevæger sig ind i en ny kontekst. Det kunne være, at der sker ting i kulturen som man ikke kender til eller forstår sig på. Derfor kan kulturen være med til at kode dagligdagsadfærd, såsom hvordan specifikke ting gøres her. Ved at få et indblik i systemet, vil det blive lettere at kunne omgås og hurtigere at kunne afkode kulturen (Schein, 1994). Arbejdet med ekstern tilpasning og intern integration er afhængige indbyr- des, hvilket eksempelvis viser sig ved at omgivelserne sætter begrænsninger for de muligheder en organisation må have, og risikoen for at alle disse ikke funge- rer lige godt er til stede (Schein, 1994). Arbejdet med at løse udfordringerne sker i et samspil mellem medlemmerne og lederne, hvor især ledernes rolle er vigtig (Ibid.). Derfor er det interessant at se på, hvilken funktion kulturskabelsen har for gruppen, og hvordan trænerne leder kulturen for dermed at udvikle kulturen i deres ønskede retning. Ifølge Schein (Ibid.) er kultur dynamisk, men ikke ukontrollerbar. Dermed kan kulturen an- vendes i forsøget på at lede organisationen eller systemet imod nogle opsatte mål. 28

29 Kulturer opstår derfor når ledere påfører en gruppe deres egne værdier og anta- gelser. For at kunne tale om kultur og ledelse af denne, er det nødvendigt at få et indblik i den nyetablerede kultur. Dette kalder på en kulturanalyse. Kulturanalyse - en måde at forstå kulturen på Schein har udarbejdet en teori, som kan anvendes i forståelsen af de koder, det sprog, symboler, ritualer, adfærd og så videre, som ligger i en kultur. En kultur bliver anset for værende i tre niveauer, hvilke angiver i hvilken grad kulturfæ- nomenet er synligt for observatøren af denne. Schein kalder de tre kulturniveau- er for; artefakter, skueværdier og grundlæggende, underliggende antagelser, se figur 1. (Ibid.) Figur 1: Kulturniveauer (Ibid.: 24) Afdækning af kulturniveauer Kultur kan analyseres på flere forskellige niveauer, her refererer niveau til i hvil- ken grad kulturfænomenet er synligt for observatøren. Niveauerne strækker sig fra de håndgribelige og tydelige manifestationer, som er lette at se og føle, til de mere ubevidste og dybt indlejrede grundlæggende antagelser. Disse bliver af Schein forklaret som værende kulturens kerne. De grundlæggende antagelser, bliver i så høj grad taget for givet, at én der ikke kan forenes med disse, betragtes som umulig i kulturen og afskrives automatisk. (Schein, 1994) 29

30 Imellem disse to yderpunkter findes forskellige skueværdier, normer og ad- færdsregler, som hjælper kulturens medlemmer til at tydeliggøre kulturen for dem selv og for andre. (Ibid.) Artefakter Det øverste niveau overfladen indeholder artefakter, der har at gøre med de fænomener, som man ser, hører og føler, når man møder en ny gruppe med en ubekendt kultur. Niveauet vil indeholde gruppens synlige univers som eksem- pelvis gruppens sprog og vil desuden også omfatte gruppens stil, som ses i på- klædning, tiltaleformer, ritualer, ceremonier med mere. Det vil oftest være dem, som er tilgængelige og synlige på organisationers hjemmesider og rummer der- udover en teoretisk og en praktisk vinkel. Værdierne kan være nedskrevet og miljøet bliver på den måde teoretisk funderet. Argyris og Schön (1978) har et begreb der på mange måder minder om Scheins, dette kaldes for de påståede værdier (espoused theory). Når værdierne bliver italesat, får de base i det bevid- ste plan. (Schein, 1994) Schein siger om artefakter, at Det vigtigste kendetegn ved dette kulturniveau er, at det er let at observere og meget vanskeligt at tyde (Ibid.: 25). I forhold til en kulturanalyse vil artefakterne kunne sige noget om gruppens syn- lige adfærd og organisatoriske processer, hvori adfærden er gjort til rutine. Med andre ord, så fører observationen alene ikke til en udledning af hvad det obser- verede betyder for gruppen, eller om det afspejler vigtige underliggende antagel- ser. (Schein, 1994) Skueværdier Det næste niveau er skueværdier, hvilke man sætter til skue i organisationen. Der er således nogle værdier, som bliver forhandlet og afprøvet af deltagerne. Dette kan enten ske ved gentagne succeser eller ved social validering. (Ibid.) Dermed bliver værdierne værktøjet til hvordan opgaver løses. Schein siger om skueværdier; Disse forudsiger ganske vist, hvad folk vil sige i forskellige situationer, men kan være ude af trit med, hvad folk rent faktisk gør i de situationer, hvor værdinormerne i virkeligheden burde være gældende (Ibid.: 28). Schein peger altså på, at der ikke altid er overensstemmelse mellem det, som 30

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Uddannelsesseminar 26.11.2015 Martin Treumer Gregersen, ekstern lektor Sektion for Idræt, Aarhus

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt Mellem etik, moral og resultatkontrakter Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 31. maj 2012 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 1 Team Danmarks formål Team Danmark har til formål

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Miljøet. Talentudviklingsmiljøer. Udøverens relationen i og udenfor sport

Miljøet. Talentudviklingsmiljøer. Udøverens relationen i og udenfor sport Eliteidrætsmiljøer med udgangspunkt i badminton Carsten Hvid Larsen Institut for idræt og biomekanik Syddansk Universitet Forskningsperspektiver indenfor talentudvikling Perspektiv Biologisk Psykologisk

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form

Læs mere

Cubions coachingprofil

Cubions coachingprofil Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

OPVARMNING! Forår 2010

OPVARMNING! Forår 2010 OPVARMNING! (Konteksten) Er vor mentale eller psykologiske forståelsesramme [ ]. Den meningsbærende ramme, inden for hvilken vi opfatter og som hjælper os til at tolke det, vi Kortet er ikke terrænet Anerkendende

Læs mere

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES 3D COACHING Oplæg v EMCC konference 31 oktober 2013 af Trine Paludan www.3dcoaching.dk OPLÆG Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter

Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Kulturministeriet Organiseringen af dansk idræt Team Danmark DIF/IOC DGI DFIF 62 Forbund 180 regionale afdelinger 16 regionale foreninger 80 by

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere