Abduktiv undervisning og læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abduktiv undervisning og læring"

Transkript

1 Abduktiv undervisning og læring Udarbejdet Af Martin Holmgaard Laursen Bryggervej Gedved Tlf Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Bogens Opbygning...6

2 2 Kpt. 1: Kort Indføring...8 Læringens paradoks...8 Abduktion, induktion, og deduktion...9 Den tredelte model...13 Kommentarer til den tredelte model...14 Kpt. 2: C. S. Peirces vanskelige liv...18 Kpt. 3: C. S. Peirce og pragmatismen...21 Opgør med Descartes og med Locke...22 Kpt. 4: C. S. Peirce og det abduktive begreb...26 Peirces Inquiry...27 Evnen til at komme med kvalificerede abduktioner...28 Evolutionen og instinkterne...31 Kpt. 5 C.S. Peirces tegnteori...36 Førstehed, andethed og tredjehed...38 Kpt. 6. Hvad betyder C. S. Peirces tænkning for pædagogikken?...43 Pragmatismen...43 Sansning og følelse...44 Tegnteorien...46 Kpt. 7: Det deduktive og induktive undervisningsprincip i et historisk perspektiv...50 Skildpadden og Achilleus...50 Induktiv og deduktiv undervisning...51 Kpt. 8. John Dewey og den reflektive tænkning...56 Det induktive undervisningsprincip...60 Den reflektive tænkning og Peirces inquiry forløb...63 Kpt. 9: Didaktik og de abduktive arbejdsprocesser...66 Kpt. 10 Læringsteori og det abduktive begreb...75 Kpt. 11 Er der forskellige former for abduktioner?...79 Kpt. 12: Eksempler fra skolens fag...82 Danskfaget...83 Matematik...85 Historie...87 Natur & Teknik...89 Idræt...91 Billedkunst...92 Hjemkundskab...92 Engelsk...94 Litteraturliste...96 Indledning Jeg har to hensigter med denne bog. Den første hensigt er at argumentere for, at vi skal lære at skelne mellem abduktive, induktive og deduktive processer i pædagogiske samenhænge. For det vil give os et analyseredskab der gør, at vi i højere grad kan få øje på forskellige undervisnings og arbejdsformer, og relationerne mellem dem. Da abduktionsbegrebet må siges at være et relativt nyt begreb inden for pædagogikken så fylder det forholdsvis mere end beskrivelsen af det induktive og det deduktive begreb. Den anden hensigt er at præsentere

3 3 udvalgte dele af Charles Sanders Peirces teoribygning for en bredere kreds af mennesker der arbejder med pædagogiske udfordringer. Jeg mener der ligger en betydelig pædagogisk inspiration i Peirces forfatterskab. Abduktiv undervisning og abduktive arbejdsprocesser lægger op til, at vi aktivt gør brug af hypotesedannelser og gætterier i pædagogiske sammenhænge. Dette kan gøres mere eller mindre elegant, mere eller mindre kvalificeret. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer os at vi kvalificere vore gæt. Her er der ikke noget entydigt svar. For at fremkomme med kvalificerede gæt kræves der, at man tager konteksten med i betragtningerne. Her kan man spørge sig selv hvad abduktionen skal bruges til, hvad der er dens funktion og hvilken fejlmargin man er villig til at løbe. For at nå frem til abduktive løsningsforslag er det til tider nødvendigt at fordybe sig i det felt man nu arbejder med. Der skal indhentes viden og denne viden skal vendes og drejes i forhold til den givne problemstilling. Man koncentrerer sig og anstrenger sig. Men der er også en anden form for fordybelse, end den hvor man grubler og kværner over en problemstilling. Det er den form for fordybelse der ligner en fortabelse. Til tider fortaber vi os i en given udøvelse. Vi lader os forføre af et givent emne. Vi hengiver os til noget, som vi er usikre på, hvor det fører os hen. Denne hengivelse kan opleves som en fortabelse. Vi slipper i nogle få øjeblikke dualiteten mellem os selv og det, vi hengiver os til. Der sker en selvforglemmende sammensmeltning. Denne fortabelse giver mulighed for at forstå sammenhænge ud fra nye perspektiver. Dette er mest anerkendt for de æstetiske fag eller de fag, hvor kroppen inddrages men det behøves på ingen måde være indskrænket til disse fag. Vi giver os til tider i kast med processer, som vi dybest set ikke kender forløbet af. Der kan gives adskillige forklaringer på, hvorfor vi træffer valg ud fra pludselige indskydelser. Det kan være vi følger en tidsånd, der lægger op til en særlig måde at anskue tilværelsen på. Det kan forklares som førbevidste eller ubevidste psykiske processer, der hvisker os i øret. Eller det kan ses som et resultat af en instinktiv natur der er grundlagt ved evolutionens hjælp. Endelig kan det også forstås således, at viden kan komme til os ad guddommelige veje. Peirce var tilhænger af de to sidste forklaringsrammer. Han forstod baggrunden for vore umiddelbare indskydelser som et resultat af den evolutive udvikling kombineret med Guds kærlighed. I følge Peirce kommer indskydelser ofte til os i en førsproglig form, at de undfanges eller kommer til os som en følelse eller en fornemmelse. Han mener, at de originale ideer indfanges eller kommer til os i et ikke sprogligt domæne. I bagklogskabets lys søger vi rationelt en forklaring på, hvorfor vi handlede eller tænkte på en bestemt måde, eller hvorfor vi fik en særlig idé. Men i det øjeblik, vi handlede eller fik den

4 4 pågældende idé, er det ikke sikkert, vi helt vidste, hvorfor vi handlede, som vi gjorde, eller hvorfor idéen kom til os. Peirces tanker er i høj grad er blevet forbigået i den pædagogiske diskurs i Danmark. Det kan der være flere årsager til. Peirce beskæftigede sig stort set ikke med pædagogik. Det er meget sparsomt hvad han har skrevet om undervisning og læring. 1 Han skriver i et svært tilgængeligt sprog og ytrer sig ofte i matematiske vendinger, der rask væk kaster læserne fra sig. Derudover har han formuleret så mange teorier, at man som læser helt taber pusten. Peirces tænkning kompliceres yderligere af, at han løbende reviderede sine teorier og begreber undervejs i sit forfatterskab. Peirce frembragte som antydet en mængde forskellige teorier i sin levetid. Han forsøgte gerne at skabe forklaringer på alt i sine teorier. Selv Guds kærlighed, som han kaldte agapisme, blev til en faktor i hans teorier om evolutionens lovmæssigheder. Som læser i dag vil man sandsynligvis støde på årsagsforklaringer, som man ikke er enig med Peirce i. Spørgsmålet er da, om man skal vælge Peirce som en pakke, der hænger sammen, eller om man kan tillade sig at nøjes med nogle af hans ideer? Jeg har til denne bog valgt det sidste. Det er min opfattelse, at det kun er dele af hans teoribygning, der er anvendelige og hensigtsmæssige at bruge, når vi taler om abduktiv undervisning og abduktive arbejdsformer. Jeg har bestræbt mig på at gengive Peirces tanker så loyalt som muligt i kapitlerne der omhandler hans teorier (kpt. 3, 4 og 5). Jeg har i de resterende kapitler været selektiv i brugen af Peirces begrebsapparat. Jeg kan, med rette, beskyldes for ikke at føre hele Peirces grundlag og tænkning videre, som det blev formidlet for hundrede år siden. Jeg låner abduktionsbegrebet, og breder det ud over det pædagogiske felt. Det er ikke sikkert, at Peirce ville bryde sig om det. Han skrev selv, at den som bevidst bruger et begreb eller et andet symbol på en anden måde end det, som var bestemt af begrebets oprindelige skaber, begår en skamfuld handling mod skaberen af begrebet og mod videnskaben, og det bliver andres pligt at behandle denne handling med foragt og indignation. 2 1 Derimod er nogle af hans tanker forsøgt overført til pædagogiske sammenhænge. Det ses blandt andet ved, at flere forfattere herhjemme har søgt at få knyttet abduktionsbegrebet til det pædagogiske begrebsapparat. I dansk sammenhæng er jeg stødt på begrebet herhjemme hos Larsen (1974), Winther-Jensen (1972), Kjærsgaard (2000) og Hermansen (2003). I udlandet er det især Prawat (1999) og Chiasson (2001) der har slået til lyd for begrebets forbindelse med pædagogiske udfordringer. 2 Peirce, CP

5 5 På den anden side medgiver han også, at et symbols indhold langsomt forandres, mens dets betydning uafladeligt vokser, og symbolet inkorporerer nye elementer, samtidig med at det smider gamle væk. Det vigtige er, pointerer Peirce, at beholde essensen af ethvert videnskabeligt begreb uforandret og intakt. Jeg har forsøgt at overføre nogle af Peirces pointer til den pædagogiske debat. Det gælder for hans brug af abduktionsbegrebet, for hans beskrivelse af pragmatismen og for hans tegnteori.

6 6 Bogens Opbygning Kapitel 1 er et introduktionskapitel, hvor jeg kort optegner Peirces tredeling mellem det induktive, deduktive og det abduktive og jeg ser på mulighederne for at bruge disse begreber indenfor pædagogikken. Herunder introducerer jeg den tredelte model. Kapitel 2 i denne bog er en kort genfortælling af Peirces liv. Peirces liv var på dramatisk vis præget af både storhed og forfald. Kapitlerne 3, 4, og 5 er omhandler Peirces teoribygning. Jeg har valgt at fokusere på tre aspekter. Det første er skabelsen af pragmatismen som en erkendelsesfilosofi, det næste er abduktionsbegrebet og det sidste er tegnteorien. Peirces teoribygning kan være vanskelig at forstå. Især når det drejer sig om hans tegnteori, hans beskrivelse af begreberne førstehed, andethed og tredjehed, samt hans bekrivelse af hvorfor vi som mennekser er givet en evne til at fremkomme med kvalificerede abduktioner. Kapitel 6 drejer sig om hvad vi kan brug pragmatismen og tegnteorien til i en pædagogisk sammenhæng. Kapitlerne 7 og 8 skal ses som en historisk udforskning af, hvorledes begreberne induktiv og deduktiv blev skabt og anvendt inden for pædagogikkens felt. Min pointe er, at den måde begreberne hidtil er anvendt må betegnes som værende en uhensigtsmæssig anvendelse. For det første er de blevet anvendt upræcist ud fra en erkendelsesteoretisk vinkel. For det andet er de gennem tiden blevet værdiladede. For det tredje bygger de på en fejlfortolkning af Deweys forfatterskab. For at redegøre for disse påstande har jeg beskrevet udviklingen af det induktive og det deduktive begreb i historisk regi inden for pædagogikkens felt. I kapitlerne 9 og 10 udfolder jeg abduktionsbegrebet i forhold til henholdsvis det didaktiske felt og i et læringsteoretisk felt. Den italienske forfatter Umberto Eco argumenterer for, at der findes tre forskellige former for abduktion. Dette forslag bliver beskrevet i kpt. 11, hvor jeg efterfølgende stiller spørgsmål ved, om det nu også er en god idé. Kapitel 12 giver et overskueligt billede af hvordan man deler undervisningstiltag op i induktive, deduktive og abduktive elementer. Med rette kan disse eksempler beskyldes for at

7 7 være simplificerede i forhold til undervisningens kompleksitet. Men formålet er ikke at beskrive komplekse undervisningsforløb, men at eksemplificere det induktive, deduktive og abduktive og forhold til forskellige fag i skolen.

8 8 Kpt. 1: Kort Indføring Ja, men Sokrates, hvorledes vil du da søge efter dette, som du overhovedet ikke véd, hvad er? Hvordan vil du bære dig ad med at tage noget frem til undersøgelse, som du ikke kender? Og selv om du skulle slumpe til at finde det, hvordan vil du så erkende, at det er dét, som du ikke kendte? 3 Læringens paradoks I Platons Menon ( f. Kr.) diskuterer Sokrates og Menon, om det er muligt at definere begrebet det gode. Menons indvending stikker dybere end blot en afklaring af det gode. Problemet er af filosofisk art. Hvordan kan vi undersøge det, vi endnu ikke kender til. Hvilken af de ting, som vi ikke kender til, skal vi foreslå som søgningens objekt? Selv hvis vi snubler over objektet, hvordan ville vi vide, at det var det, vi ledte efter og det, vi endnu ikke kendte? Dette paradoks er kendt som Menons paradoks. 4 Af dette paradoks springer et andet paradoks. Det er det paradoks, vi kender som læringens paradoks. Undren går på, hvordan en ny erkendelse opstår, når den er kvalitativ anderledes end den erkendelse, vi allerede besidder. Hvordan kan vi søge efter ny viden, når vi ikke ved, hvad det er vi søger efter? For enten ved vi allerede, hvad vi leder efter og i så fald er den (den nye erkendelse) ikke så ny længere, eller også ved vi ikke, hvad vi leder efter og så kan det synes omsonst at lede efter, hvad vi ikke ved. Paradokset bygger på, at vi har svært ved at gøre rede for, hvordan ny viden, der ikke umiddelbart kan udledes af den tidligere viden, opstår. 5 Der er problemer der kun lader sig løse, når de angribes på en ny måde. Vores tidligere strategier slår ikke til. Vi vender og drejer en problemstilling i hovedet. Men uden at vi komme nærmere en mulig forståelse eller løsning. Frustrerede lader vi problemet ligge. Så sker det forunderlige at der kommer et spor til os. En indskydelse dukker op. Det kan være en mulig løsning på, eller en yderligere forståelse af, problemstillingen. Muligvis kvalitativt anderledes end den måde, vi var vant til at løse problemer på. Det kan være, budet var et vildspor. Det hænder. Men det hænder også, at vi pludselig begriber problemstillingen på en 3 Platon, 1992, s Paavola, Bereiter, 1985; Fodor, Dette paradoks skal ikke forveksles med begrebet det pædagogiske paradoks. Herhjemme har Oettingen betegnet det pædagogiske paradoks som den tilsyneladende modsætning: Hvordan kan man gennem ydre indvirkning bringe et menneske til ikke at lade sig bestemme af ydre indvirkninger (Oettingen, 2001, s. 9).

9 9 ny måde. Vi ser ikke blot problemstillingen i et nyt lys, men vi får også øje på vores tidligere strategi til at forsøge at indfange den. Tilbage står spørgsmålet; hvor kom den indskydelse egentlig fra og hvorfor kom idéen først, da vi slap forsøget på at tænke os frem til en løsning? Abduktion, induktion, og deduktion Den amerikanske filosof, matematiker og logiker C. S. Peirce ( ) har forsøgt at beskrive denne proces. Peirce mener, at logikkens begreber er utilstrækkelige til at forstå kvalitative skift i vores tænkning. En viden af en kvalitativ ny karakter er ikke bare en viderebearbejdning af den viden, vi allerede har. Det nye kan ikke altid udledes af det, vi kendte i forvejen. Peirce opponerede mod, at der kun var to forskellige former for logiske argumenter induktion og deduktion. For han mente, at der mangler et tredje led. Et led som er blevet overset i opdelingen mellem induktiv og deduktiv tænkning. Det er det led der kan føre til skabelsen af nye idéer. Kreative idéer opstår hverken gennem deduktion eller induktion. De opstår gennem abduktion, siger Peirce. Peirce er utilfreds med, at videnskabelig tænkning kategoriseres som værende af enten deduktiv eller induktiv natur. Efter flere års refleksioner ender han op med at foreslå indførelsen af begrebet abduktion. En abduktion er, når man fremkommer med en midlertidig hypotese eller løsningsforslag til en given problemstilling. Abduktioner kan antage mange former. Det kan være fortolkninger, formodninger, gæt, hypoteser eller afprøvende udtryk. Peirce er især betaget af de abduktioner vi foretager os i forlængelse af vor sansning ag omgivelserne. Peirce foreslog indførelsen af det abduktive begreb som det tredje led i menneskets erkendelse, foruden den induktive og den deduktive erkendelse. Abduktion er ikke noget nyt begreb. Den græske filosof Aristoteles ( ) er den første, der menes at have beskrevet det. 6 Han benævnte det som apagogue. Apagogue betød for Aristoteles et argument, der ikke er nødvendigt, men som kan være sandsynligt eller muligt. Begrebet nødvendigt forstås således, at det kun antages midlertidigt år senere vender Peirce tilbage til dette begreb. I 1866 begynder han at overveje, om begrebet ikke skal indføres i den videnskabelige tænkning. Han mener, at vi ikke helt har forstået, hvor vigtigt begrebet er. For det forklarer hvor betydningsfuldt det er at gætte og komme med hypoteser i videnskabelige undersøgelser. Induktion er at opbygge viden gennem erfaringen. Ud fra erfaringen skabes der generaliseringer, der fører til nogle overordnede regler. Ved induktiv metode forstås at nå til 6 Aristoteles, 1949, bd. 1.

10 10 en konklusion eller en sammenfattende opfattelse gennem eksempler eller observationer. Det kunne være ved, at man observerede, at alle de solsorte, der blev iagttaget over et vist tidsum, var sorte. Dette var nu erfaringsgrundlaget. Herved kunne man forsøge at slutte, at derved måtte alle solsorte være sorte (hvilket faktisk ikke altid er tilfældet, da der eksisterer albino solsorte). Induktion er en måde at nå frem til generel viden på ved at sammenfatte observationer af enkelte hændelser eller fænomener. Deduktion er at gå den anden vej. I stedet for at begynde med erfaringen, begynder den i tænkningen. Ud fra tænkningen udledes der, hvilke iagttagelser der måtte kunne forventes i en given situation. Den forudsiger med nogen sikkerhed et resultat ved at gå fra regel til tilfælde og deraf følgende resultat. Ved deduktiv metode forstås der en tilgang, hvor der udledes konklusioner ud fra generelle love, teorier eller hypoteser. Hvis vi f.eks. siger, at alle planeter bevæger sig i ellipser, og vi derefter opdager en ny planet, så må vi formode at denne også bevæger sig i en ellipse. Peirce mente, at vi gennem induktion klassificerer viden og gennem deduktion udleder konsekvenserne af en viden vi allerede besidder. Abduktion er ifølge Peirce det tredje trin i den videnskabelige tænkning. Det er det trin, hvor man udleder en dristig hypotese, der evt. kan medvirke til at skabe en ny forståelse. Peirce indrømmede, at der også var et andet ord for abduktonsbegrebet; at gætte. Vi gætter ofte både rigtigt og forkert. Alligevel mener Peirce, at det statistisk set er påfaldende, hvor mange gange et gæt viser sig at føre os længere frem mod en mulig løsning, når vi står over for en problematisk situation. Gennem dristige hypoteser fremkommer forskere ofte med ny viden, der i sin form efterfølgende på forunderlig vis viser sig at være ganske logisk. Umiddelbart forbindes en abduktion med en mundtlig eller skriftlig hypotese, fortolkning eller gæt på en given problemstilling. Når barnet går i gang med at digte, foretager barnet hele tiden afprøvninger. Det samme kan siges, når vi fortolker en tekst på en ny måde. Holder den hypotese vi lagde frem kan teksten også forstås ud fra den nye vinkel? Barnet eksperimenterer og afprøver nogle af de forskellige indskydelser, det får undervejs. Abduktioner behøver ikke udelukkende at fremkomme på skrift eller i mundtlig form. En abduktion kan også være et produkt der skabes som et svar på en udfordring man får stillet. Det kan være, at læreren i en klasse beder eleverne om at udtrykke oplevelsen af ensomhed i billedsprog. Her vil elevernes billeder fremstå som abduktioner på lærerens udfordring. For billederne er eksperimenterende og afprøvende udtryk. Det samme gælder kropsudtryk. Nogle kropsbevægelser kan forsøge at formulere bestemte stemninger eller følelser.

11 11 Et eksempel på en deduktiv tilgang kunne være, at eleverne får forklaret, hvorfor olie flyder over vandet. Her er det muligt, at læreren ville forklare noget om stoffers massefylde. Induktion er at gå den anden vej ved at generalisere fra tilfælde til nogle overordnede regler eller strukturer. I pædagogikkens verden er induktive arbejdsprocesser kendetegnet ved, at eleven selv er aktiv i at erfare omverden og sammenfatte observationer herfra. I dette tilfælde ville et eksempel være, at eleven gør observationer af, hvilke ting der flyder oven vande. Disse observationer bliver efterfølgende skrevet ned med henblik på, om der kan udledes noget af observationerne. I skolesammenhænge bruges ofte både de induktive og deduktive undervisningsformer, hvor der veksles mellem dem. Det kunne være, at eleverne både gjorde deres egne observationer af, hvad der flyder oven vande, og hvad der synker, samtidig med at eleverne fik forklaret noget om begrebet massefylde. Det ville først være abduktivt, hvis eleverne begyndte at skabe deres egne hypoteser og teorier med hensyn til, hvorfor nogle ting flyder og andre synker. Disse hypoteser ville herefter skulle udsættes for en kritisk afprøvning. Det induktive, deduktive og abduktive anvendt i pædagogikken Jeg foreslår, at vi begynder at anvende begreberne abduktiv, induktiv og deduktiv undervisning og arbejdsformer inden for det pædagogiske sprogbrug. Begreberne skal anvendes til at benævne de forskellige arbejdsformer der arbejdes med i klasserummet. Begreberne induktiv og deduktiv er tidligere anvendt inden for pædagogikken. Men det er min opfattelse, at den måde principperne hidtil er blevet anvendt på, ikke har tilført pædagogikken afgørende nyt. Det har været en forsimplet og værdiladet anvendelse. Derfor foreslår jeg en ny model. Den nye model vedrørende den abduktive, deduktive og induktive undervisning og arbejdsformer vil jeg følgende benævne som den tredelte model. I den tredelte model opstilling har jeg kort ridset nogle stikord op for henholdvis den abduktive, deduktive og induktive undervisning og arbejdsformer. I denne opstilling kan kategorierne se ud som om de står stejlt over for hinanden. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at de ofte væver sig ind mellem hinanden og til tider overlapper hinanden. Ofte er de hinandens forudsætninger. Læring og undervisningsforløb er ofte sammensat af flere delelementer. Alligevel kan det være hensigtsmæssigt at skabe begrebsmæssige distinktioner af de forskellige komponenter. Jeg argumenterer ikke for, at de induktive, deduktive og abduktive elementer af undervisningen eller af arbejdsprocesserne skal forstås som værende isolerede fra hinanden. Men vi kan bedre begribe dem ved midlertidigt at

12 12 adskille dem fra hinanden. Dette giver os en mulighed for at se, hvilket dynamisk forhold de indbyrdes indgår i. Der er ikke vandtætte skodder mellem begreberne abduktiv, deduktiv og induktiv når det gælder videnstilegnelse. Til tider flyder de i praksis ind over i hinanden. Den samme hændelse kan somme tider både ses som en induktiv, deduktiv og abduktiv videnstilegnelse. Det afhænger af den vinkel processen bliver anskuet ud fra. Lad os se på et eksempel, der således balancerer på vippen. Hvis vi ser et meget mørkt skydække udenfor, og luften virker tung og trykkende, så har vi erfaring for, at der nok kommer en regnbyge. Hvis vi her ytrer en bemærkning om, at der kommer en regnbyge er det så en abduktion, en deduktion eller en induktiv udledning? Det kan egentligt karakteriseres som tilhørende hvert enkelt af disse kategorier. Vi har gennem erfaringen tidligere oplevet, at disse meterologiske forhold medfører regn. Derfor kunne man argumentere for, at det var en induktiv erkendelse. Der kan også argumenteres for, at gennem vores simple kendskab til meterologisk teori udleder vi, at regnen er på vej. Vi ser de mørke skyer, og kategoriserer dem til at være nimbostratus skyer. Samtidigt checker vi barometeret. Det peger på ustadigt vejr. Nu udleder vi, at regnen er på vej. Her er det en deduktion. Endelig må det medgives, at udsagnet om, at der kommer regn, faktisk er et gæt. Herved kan det også fremstå som en abduktion. Der kan fremkomme hændelser, som ikke entydigt kan placeres som værende abduktive, deduktive eller induktive. Selve hændelsen, der forsøges indplaceret i den tredelte model, skal tolkes og vurderes ud fra den kontekst og den position, man oplever den ud fra. Den tredelte model får betydning for måden, vi anskuer pædagogikken på. Den tredelte model beskriver tre forskellige måder at tilegne sig viden på. For det er muligt, at man har lært og forstået en given sammenhæng ved enten at have fået den fortalt eller tænkte sig frem til den (i så fald er det gennem en deduktiv tilgang). Det er også muligt, at man har lært ved simpelthen at erfare noget, og heraf uddraget en lære (her er det den induktive tilgang der har været på spil). Endelig er det muligt, at man er kommet på sporet af en given sammenhæng ved simpelthen at fremkomme med et gæt eller en hypotese (den abduktive læringstilgang).

13 Den tredelte model vedrørende undervisning og læring 13

14 14 Abduktiv undervisning Undervisning og arbejdsformer der bygger på det princip, at den lærende selv fremkommer med hypoteser, fortolkninger eller løsningsmodeller som mulige bud på en given problemstilling, udfordring eller undren. Induktiv undervisning Undervisning og arbejdsformer der bygger på det princip, at den lærende uddrager viden og erkendelse ud fra vedkommendes egen erfaringsdannelse. Det kan enten være gennem tidligere erfaringer eller gennem erfaringer og eksperimenter i et givent læringsmiljø. Man slutter eller generaliserer fra de specifikke erfaringer til det almene. Deduktiv undervisning Undervisning og arbejdsformer der bygger på det princip, at den lærende præsenteres for en regel, et princip eller en teori som tilstræber at give vedkommende en øget forståelse af et givent område eller felt. Man udleder det specifikke ud fra de almene regler eller principper. Kommentarer til den tredelte model Om pilene: Pilene er placeret på en sådan måde, at der kan veksles mellem undervisningsformerne. Derudover signalerer de, at alle tre læreprocesser ofte interagerer med hinanden. De er til tider hinandens forudsætninger.

15 15 Det er tilfældigt, at kategorien med abduktive undervisning står øverst i modellen. Det er ikke et tegn på et hierarkisk forhold mellem de tre kategorier. Derimod skal de fremstå som værende jævnbyrdige. Om den deduktive undervisning og arbejdsformer: Ofte tillægges der i den tidligere (den todelte model) måde at forstå det deduktive begreb på, at læreren kontrollerer indlæringseffekten. 7 Dette har dog ikke noget med deduktive undervisningsformer at gøre, men markerer i højere grad, at deduktive undervisningsformer ofte er sat i forbindelse med autoritære skolesystemer. Autoritære på den måde, at der på forhånd opstilles nogle overordnede indlæringsmål og det præciseres hvilke metoder der skal til for at opfylde disse mål. Begrebssætningen har på denne måde været vævet ind i en curriculum tænkning. 8 Om den induktive undervisning og læring: I forhold til den tidligere måde at forstå det induktive begreb har jeg udeladt hypotesedannelsen (der i virkeligheden er en abduktiv proces). De induktive læreprocesser kommer derfor til at dreje sig om koblingen mellem erfaring og læring. Det kan enten være gennem erfaringer, eleverne allerede har gjort sig, eller gennem erfaringer, elever gør sig i læringsmiljøerne. De induktive processer lægger op til, at eleverne afprøver enten deduktive udsagn eller abduktive hypoteser. Alligevel er det væsentligt at være opmærksom på, at det ikke altid er sikkert, at en induktiv tilgang sikrer en sand viden. Med andre ord; det er ikke altid, vi kan generalisere ud fra vore erfaringer. Vi støder her ind i det, der benævnes som induktionsproblemet. Selvom vi har observeret en hændelse tusind gange, behøver den næste hændelse ikke blive ligesom de forrige. Formuleret med et eksempel: Fordi alle de observerede svaner, vi har set i Danmark, er hvide, betyder det ikke, at alle svaner er hvide. Alligevel kan induktive undervisningsformer være hensigtsmæssige til at sammenkoble erfaringer til bestemte forestillinger. De indebærer ofte en erfaringsdannelse, der hjælper eleven til at forstå og overskueliggøre årsagssammenhænge. Om den abduktive undervisning og læring: Jeg har gjort beskrivelsen af de abduktive undervisningsformer så bred, at der både er plads til at rumme naturvidenskabelige hypotesedannelser, æstetiske læreprocesser, hermeneutiske processer (processer hvor fortolkninger spiller en stor rolle) samt kropslige udtryk. Abduktiv undervisning er ikke afgrænsede til nogle bestemte fag i skolen. Der er mange forskellige måder at forklare, 7 f.eks. Larsen & Olsen i Ålvik, Når man refererer til en curriculum tradition henvises der ofte til Tylers rationalisme. Tyler opererer med fire principper inden for curriculumtænkning. Disse er (Tyler, 1949): a. Hvilke pædagogiske mål skal skolen søge at nå? b. Hvilke tilegnelser skal tilvejebringes, således at målene nås? c. Hvordan kan disse tilegnelsesoplevelser organiseres effektivt? d. Hvordan kan man afgøre, om målene er nået?

16 16 hvorfor ideer til tider på uventet vis dukker op, når vi skal løse en given problemstilling. Som det vil fremgå i kapitel 3, introducerer Peirce til en fænomenologisk kategori som han benævner som førsteheden. 9 Det er Peirces måde at forklare hvorfor vore gæt til tider viser sig at være kvalificerede. Lad os se et eksempel på modellen brugt i en pædagogisk praksis: Vi forestiller os, at vi arbejder med spørgsmålet Hvad bliver der af bladene om efteråret? med en 5. klasse. Nåe eleverne præsenteres for en bestemt sammenhæng, eller en teori, er det en deduktiv arbejdsform. Det er muligt læreren holder et oplæg om hvilke dyr/organismer der er med til at nedbryde bladene. Hvis nu læreren beslutter sig for, at eleverne selv skal ud og lave undersøgelser og indsamle data, så bliver det en induktiv arbejdsform. Muligvis finder klassen ud af at lave en undersøgelse over, i hvilken slags jord der findes mange regnorme og i hvilke der findes få regnorme. Det er muligt, at hvis vi går ud og graver forskellige steder vil vi møde forskellige koncentrationer af mængden af regnorme. F.eks. er det sandsynligt, at vi ikke møder dem i særlig høj grad på intensivt drevne landbrugsmarker. Ej heller i granplantager, da jorden ikke egner sig til regnorme. Hvis vi registrerer disse fund, kan de fungere som vores erfaringsindsamling. Dette er en induktiv arbejdsform. Vi har indsamlet og registreret data. Der kommer dog et tidspunkt, hvor vi skal gætte på årsagen til forskellen i mængden af regnorme. Selvfølgelig kunne læreren bryde ind og fortælle om årsagen bag de opnåede data men det kunne også være spændende at lade eleverne eksperimentere med at gætte på årsagen. Hvordan kan det være, at der findes rigtigt mange regnorme i kompostbunken men næsten ingen regnorme i granplantagen? Det mulige gæt hvad enten det er rigtigt eller forkert er abduktionen. Det mulige gæt fungerer som en arbejdshypotese. Under den abduktive proces søger vi efter forklaringsmuligheder, under den deduktive udleder vi fra dét, vi allerede ved, og under den induktive søger vi efter informationer eller data. Det er Peirces fortjeneste, at der er blevet sat lys på, at vores erkendelse bygger på deduktive slutninger, induktive udledninger og abduktive afprøvninger. Peirce introducerer en treleddet forståelse af erkendelsen. Derfor vil jeg i de næste 4 kapitler ser nærmere på Peirces liv, og hans teorier. Det vil give en historisk ramme at forstå begrebet abduktionsbegrebet ud fra, samt give et dybere indblik i hans teoribygning. Herefter vil jeg vende tilbage pædagogikkens område og se nærmere på, hvilken betydning det får når man anskuer erkendelse ud fra en treleddet forståelse. 9 Førsteheden er den umiddelbare oplevelse eller følelse, vi kan møde i kontakten til omverdenen. Førsteheden er det der er, inden vi kobler det til noget andet. Som den rene tilstedeværelse.

17 17

18 18 Kpt. 2: C. S. Peirces vanskelige liv [I intend] to make a philosophy like that of Aristotle, that is to say, to outline a theory so comprehensive that, for a long time to come, the entire work of human reason, in philosophy of every school and kind, in mathematics, in psychology, in physical science, in history, in sociology, and in whatever other department there may be, shall appear as the filling up of its details. Charles Sanders Peirce, Charles Sanders Peirce 11 betragtes som en af de største tænkere i den amerikanske historie. Han blev født i Massachusetts, USA, i Han voksede op i en tid og i et miljø, der i høj grad var inspireret af det, der benævnes som den amerikanske transcendentalisme. Ifølge transcendentalismen er både mennesker og naturen bærere af en særlig guddommelig ånd. Denne ånd kan hverken indfanges gennem empirien eller fornuften, men kun gennem intuitionen. Gennem intuitionen har mennesket muligheden for at transcendere til en ny spirituel forståelse. Det er usikkert, hvor meget transendentalismen indvirkede i Peirces opvækst. De første mange år af sin tilværelse afskrev han transcendentalismen som værende irrationel. Det stred mod hans fornuft. Men i sine sidste år kommer han i tvivl. Han overvejede, om denne tænkning alligevel ikke har haft en finger med i spillet i hans liv. 12 Charles Sanders Peirces fader Benjamin Peirce var professor i astronomi og matematik på Harvard Universitetet. Faderen siges at være den første amerikanske matematiker af internationalt format. Faderen havde for vane at finde interessante logiske problemstillinger, som han herefter bad sønnen tænke igennem. Faderen var især opmærksom på, hvordan sønnen nåede frem til sine ræssonementer, for tankerne skulle være udledt af drengens egen fornuft. De kunne bruge nætter på at spille skak eller på a spille en særlig version af bridge, hvor to af hænderne lå på bordet. C. S. Peirce fulgte i faderens fodspor og blev tidligt interesseret i logikkens verden. Som trettenårig læste han den tyske tænker Immanuel Kants Kritik af den rene fornuft dog uden at være helt tilfreds med Kant. 13 Han besluttede som 16 årig at vie sit liv til udforskningen af logikken. Peirces sind viste sig at være lige så vanskeligt, som hans begavelse var skarp. Da han nærmede sig de tyve år, beskrev han sig selv ved følgende karakteristika: forfængelig, 10 Citat fra Brent, 1998, s Udtales som det engelske ord purse. 12 Brent, 1998, s Han fandt Kant var misledt af det, han kaldte for en barnagtig tro på logikken (Brent, 1998).

19 19 snobbet, ubesindig, doven og hidsig. Han skrev, at om bare faderen havde givet ham en lige så stor selvkontrol, som han havde skærpet hans begavelse, så var meget gået anderledes. 14 Hans skolegang var langt fra nogen succes, da han havde svært ved at tage skolen alvorligt. Flere gange blev han smidt ud. Han nægtede at anerkende nogen anden faglig autoritet end sin far. C. S. Peirce afsluttede formelt sine studier som 23 årig fra Harvard Universitetet. Han tog en universitetsgrad inden for kemi og havde store forhåbninger om efterfølgende at komme til at undervise i logik. Han lagde ud med nogle få engagementer som forelæser på forskellige universiteter. Han ønskede ikke at binde sig, da han havde besluttet sig til, at han ville have en professorstilling på Harvard. Den kom dog aldrig, da Peirce blev anset for at være et menneske, der hele tiden tiltrak problemer. Igennem en årrække var han assistent på Harvards observatorium, hvilket var det tætteste, han kom på en fast stilling på Harvard. Sidenhen blev han ansat som undervisningsassistent i matematik på John Hopkins Universitetet. Han mistede jobbet fordi han både var uhyre vanskelig at samarbejde med, og fordi han vakte skandale ved at flytte sammen med en kvinde uden at være blevet skilt fra sin første kone. Der var den dobbelthed ved Peirce, at han på den ene side var anerkendt som en af tidens skarpeste logikere og filosoffer af sine universitetskollegaer, samtidig med at det var de færreste universiteter, der ville have noget at gøre med ham, da han konstant viklede sig ind i intriger og problemer. Heldigvis skaffede faderen ham ind på det amerikanske geodætiske institut, som foretog land - og kystmålinger. Fra 1859 til 1891 var han ansat her. Han beskæftigede sig primært med målinger af tyngdekraften forskellige steder på det amerikanske kontinent. Sideløbende med denne stiling begyndte han at skrive notater og artikler omhandlende alle fagområder. Han holdt sig ikke tilbage. Hverken med hensyn til fagområder eller med hensyn til omfang. Han skrev artikler om økonomi, kemi, filosofi, psykologi, antropologi og historie. I 1891 mistede han jobbet ved det geodætiske institut, da der kom en ny ledelse på instituttet. Den nye ledelse ønskede synlige resultater og havde svært ved at gennemskue, hvad det egentlig var Peirce gik rundt og lavede. Peirce gik ikke meget op i instituttets tidsfrister og fandt sig hævet over de resultatforventninger og krav, som den nye ledelse stillede. Desuden forstod de næppe i dybden Peirces teoretiske refleksioner. Efter fyringen kom han i alvorlige økonomiske problemer, da ingen ønskede at ansætte ham. 14 Brent, 1998, s. 49 & 319. Det tyder på, at han ikke var alene om at give sig selv denne karakteristik. Ved sin død skrev Peirces nevø følgende om ham i en nekrolog :...Han elskede & hadede & skændtes med næsten alle han kom i kontakt med, hustruer, slægtninge & kollegaer....

20 20 Sammen med sin anden kone, Juliette Froissy, gik han i gang med at oprette sit eget lille kursussted, som han kaldte Arisbe. Her var det meningen, at unge mennesker om sommeren skulle komme og få undervisning i logik. Der kom meget få unge. Det løb ikke rundt, og Peirce var herefter henvist til at overleve ved at skrive anmeldelser og artikler til forskellige tidsskrifter. På et tidspunkt blev Peirce og hans kone så forarmede, at hans tidligere elev William James samlede ind til oprettelsen af et mindre årligt legat, så Peirce og hans kone kunne overleve. Til gengæld skulle Peirce holde et par gæsteforelæsninger. Peirce håbede til det sidste på at kunne vende tilbage til en akademisk karriere ved universiteterne, men dørene forblev lukkede. Ved sin død i 1914 havde Peirce fået udgivet omtrent sider og havde ikke offentliggjorte sider derhjemme. De ikke udgivne sider blev af hans enke solgt til Harvard Universitetet for den nette sum af 500 dollars. Disse manuskripter blev opmagasinerede forskellige steder, og adskillige af dem gik med tiden tabt. Siden hen har man forsøgt at samle hans værker, og de væsentligste artikler er blevet katalogiseret tematisk i 8- binds værket Collected Papers. 15 Den enorme ærefrygt, der i dag er omkring hans forfatterskab i USA, kom snigende op gennem det tyvende århundrede. Han opnåede langsomt kultstatus i det amerikanske universitetsmiljø. Der kom et mystisk skær over hans forfatterskab. Det var der flere grunde til. Harvard Universitetet var for det første meget tilbageholdende med at give interesserede forskere adgang til Peirces notater og breve. De havde selv ligget i strid med Peirce, mens han var ansat der, og holdt lav profil vedrørende denne tid. Derudover har Peirces forfatterskab et elitært skær idet hans artikler ofte inddrager matematiske formler og anvender logiske udredninger, der stiller skarpe krav til læserne. Jo mere man læser af ham, des mere forunderlige bliver hans tanker. Gennem matematikken og logikken argumenterer han for, at vi henter en del af vores viden ved simpelthen at gætte. Men dette gætteri bygger ikke på tilfældige gæt. Det er ofte kvalificerede gæt. For Peirce mener, at mennesket har en særlig tilgang til viden, der ofte giver os en fornemmelse for, på hvilken måde og i hvilken retning vi skal gætte. At fremkomme med et gæt benævnte han som dét, at komme med en abduktion. 15 Når der henvises til Peirce sker det enten ved at henvise til Essential Papers eller ved at henvise til Collected Papers. Essential Papers er to bind der præsenterer nogle af de mest betydningsfulde tekster Peirce har skrevet i en kronologisk orden. Collected Papers er derimod et fyldigere værk der har samlet Peirce forfatterskab i forskellige temaer uanset kronologi. Når jeg følgende henviser til enten Essential Papers (EP) eller Collected Papers (CP) foregår det således, at jeg først nævner hvilket bind det er og dernæst hvilken side der henvises til.

21 21 Kpt. 3: C. S. Peirce og pragmatismen I midten af 1900 tallet begyndte det at gå op for det amerikanske universitetsmiljø, at det var Peirce, der var ophavsmand til den filosofiske tænkning, vi benævner som pragmatismen. Pragma er græsk og betyder handling eller gerning. Ifølge Peirces oprindelige pragmatisme er en ide pragmatisk, hvis den er i overensstemmelse med det, vi observerer i virkeligheden. Peirce skrev: Jeg ønsker kun at påpege, hvor umuligt det er, at vi skulle kunne have en idé I vores tanker, som angår noget andet end tingenes sansbare virkninger. Vores idé om noget er vores idé om dets sansbare virkning; og hvis vi bilder os ind, at vi har nogen anden idé, bedrager vi os selv Peirce kæder ideer sammen med deres mulige effekt. En ide står ikke alene uden at det også implicerer, at der kan medtænkes en konsekvens eller en effekt af ideen. Der kan sidenhen vise sig at være overensstemmelse mellem den effekt, man havde forudsagt, og den effekt der så viser sig i virkeligheden. Er der overensstemmelse, så siger Peirce, at idéen er pragmatisk begrundet. Er der derimod ikke overensstemmelse, så betyder det ikke, at ideen nødvendigvis er falsk. Det kan være ideen en gang ud i fremtiden viser sig at være i overensstemmelse med den fysiske virkelighed. Peirce holdt selv af at beskrive sit standpunkt som værende kritisk sund fornuft. Det blev William James ( ) der i starten af 1900 tallet løb med æren for at have formuleret pragmatisme som en erkendelsesteori. James havde været elev hos Peirce og var dybt inspireret af hans tænkning. Overfor den amerikanske samtid formulerede William James, at et begreb er identisk med de praktiske konsekvenser, der følger af dette begreb. Dette var nu noget lidt andet, end hvad Peirce havde formuleret. Peirce havde sagt, at et begrebs betydning var lig med forestillingen om de mulige praktiske konsekvenser. Forskellen er væsentlig. For med James definition er det kun den tænkning, der er identisk med de praktiske konsekvenser, der bliver betegnet som værende sand. Der skal ifølge James være korrespondance mellem tanke og konsekvens, for at en forestilling er sand. Der levnes her ikke rum til at anerkende tænkningen, der reflekterer over forskellige mulige praktiske konsekvenser. Forskellen mellem at være pragmatisk begrundet og at være sand ligger i, at det er muligt, at det først kan afgøres mange år efter at en ide dukker op, om den kan 16 CP,

22 22 verificeres. I mellemtiden ville Peirce ikke mene, at idéen eller begrebet nødvendigvis var falsk, men at det endnu ikke var pragmatisk begrundet. Yderligere er der den forskel deres forståelse af pragmatismen, at James bredte begrebet ud således at det dækkede de fleste videnskabsgrene. Den kunne ifølge James anvendes i sociologien, psykologien og endda i religionsvidenskaben. En religion kunne således siges at være sand så længe den havde en praktisk betydning og virkning på dens udøvere. Dette mente Peirce var at føre det alt for vidt. For han anså pragmatismen for at være en metode, hvori den enkelte forsker eller ligesindede kunne afprøve forskellige videnskabelige hypoteser. Disse hypoteser skulle forskere efterhånden kunne blive enige om. Det var ikke meningen, det skulle anvendes så bredt, som James lagde op til. Det blev William James definition, der løb af med sejren. Pragmatismen blev Amerikas egen selvskabte filosofi. I resignation besluttede Peirce sig for, at hans pragmatisme tænkning måtte have et nyt navn. Han kaldte den derefter for pragmaticisme. Det var hans overbevisning, at det navn var så utiltalende, at der ingen risiko var for, at nogen skulle tage det fra ham. Alligevel forblev de to venner livet igennem. Peirce ændrede i sine sidste år navn til Charles Sanders Santiago Peirce. Santiago er det spanske udtryk for James. Det gjorde Peirce ud fra en stor taknemmelighed over, at James havde støttet ham med en mindre legat da det så sortest ud. I et privat brev til James skrev Peirce i 1904: Dit sind og mit sind er så lidt tilpasset til at forstå hinanden, som to sind kan være, og derfor føler jeg at jeg har mere at lære fra dig end fra nogen anden. 17 Opgør med Descartes og med Locke Peirces pragmaticisme bygger på, at vi erkender, at vores viden og tænkning er fejlbarlig. Peirce brugte begrebet fallibilisme (dét, at være fejlbarlig). Vi kan aldrig vide, om vores ideer i sidste ende er sande. Denne fejlbarlighed må vi tage på os, og vi må være villige til at lære nyt. Den gode underviser ses som en, der er villig til at lære nyt, og som derved tillige er nysgerrig med hensyn til verdens beskaffenhed. Nysgerrighed er en vigtig del af alles læring. Peirce ønsker, at den studerende og læreren skal være fælles om deres tvivl om dét, de ved om verden. 17 CP,

23 23 Denne ægte tvivlen må ikke forveksles med Descartes tvivlen. Filosoffen René Descartes ( ) tvivlede på det meste i livet. Han mente, at filosoffers udsagn ofte var modstridende og derfor kunne betvivles. Sanseindtryk kunne snyde og kunne derfor betvivles. Logikken kan kun kontrolleres med mere logik og kan derfor også betvivles. Til sidst var der ikke andet for Descartes at være sikker på, end selve tvivlen. Denne tvivlen kan jo karakteriseres som det at tænke. Derfor ytrede Descartes Cogito ergo sum (jeg tænker, altså er jeg). Peirce brød sig ikke om Descartes form for tvivl. For han mente, at hvis vi tvivler på alt, har vi ikke noget udgangspunkt for at undersøge denne verden. Man kunne foranledes til at tro, at Peirce herved nærmede sig empirismen. Empirismen bygger på, at vi får viden gennem vore direkte erfaringer eller observationer af verdenen. Englænderen John Locke ( ) står som en af empirismens første repræsentanter. Han fremførte, at der intet er i forstanden, som ikke først har været i sanserne. 18 Han gør sig til talsmand for, at den menneskelige ånd er en tabula rasa. Det vil sige, at det er en tom tavle, som påtegnes af vore erfaringer. Erfaringen bliver det egentlige grundlag for vor viden, og mennesket ses som et produkt af de erfaringer, det gør. Locke skriver: Lad os forestille os bevidstheden...er som et stykke ubeskrevet papir, uden nogen ideer. Hvordan bliver den så fyldt?...hvorfra har vi fået al den fornuftens og erkendelses materiale? Herpå svarer jeg med ét ord: fra ERFARINGEN. 19 Men Peirce tog også afstand fra empirismen. For vi kan ikke observere den allerførste erfaring uden allerede at besidde en vis form for viden og tænkning. Erfaringen fremtræder ikke som ren erfaring, men gennem de kategorier og begreber vi allerede besidder. Her byggede Peirce delvis på Immanuel Kant ( ). Kant indførte begrebet transcendental idealisme. Kant opponererede mod forestillingen om, at der ikke er noget i menneskets forstand, der ikke har været gennem sansningen. For hvad ligger der i forstanden forud for sansningen eller erfaringen? Det er ikke erkendelsens indhold Kant rettede opmærksomheden mod, men dens form. Billedligt talt kan man sige, at det ikke er strikketøjet, men selve strikningen der er i fokus. Kant udledte herfra forskellige forstandsformer og kategorier, som han opdelte alt efter om de kommer inden eller efter erfaringen (a priori eller a posteriori). A priori betyder her dét, som kommer før erfaringen/sansningen og a posteriori det som kommer efter 18 Grue-Sørensen, 1976, bd. 2, s Locke, 1965, kpt. 2, 2

24 24 erfaringen/sansningen. Ifølge Kant var logikken, matematikken og geometrien a priori, hvorimod store dele af naturvidenskaben kategoriseres som a posteriori (der hvor man skal udlede viden fra sansningen og erfaringen). Ifølge Kant var det væsentligt, at vi skelnede mellem erkendelse, der er a priori og a posteriori. For vi kan ikke være sikker på den viden, der først har været genem vore sanser (a posteriori). Vi er fanget i et begrebsfængsel. Det betyder, at vi ikke nødvendigvis sanser verden som den er, men kun gennem de former og muligheder som vores forstand tillader. Former som rum og tid hører med til vores erkendelses natur, de er med til at strukturere vores erkendelse. De fungerer som en slags mentalt værktøj, når vi bearbejder de påvirkninger, vi sanser. Spørgsmålet bliver da, hvorledes subjekt og objekt forholder sig til hinanden. Eller med andre ord: Sanser vi verden, som den i virkeligheden er? Kant mente ikke, at vi kan gå fra objektet til subjektet, for sansningen vil aldrig være ren sansning. Vi vil altid sanse gennem vores erkendelsesformer. Den ydre sanselige verden kan derfor ikke i sig selv udgøre et kriterium for erkendelsens gyldighed. Peirce var inspireret af Kants tænkning. Vi kan ikke tolke verden uden at beskæftige os med dens tegn. Vi har ikke direkte adgang til at se og forstå verden, som den er, men må tage den omvej at fortolke og tyde det, vi observerer, iagttager og sanser. Men der er noget, der må komme før tegnene, og det er det menneskelige potentiale for at kunne tolke tegn. Tegnbegrebet hos Peirce er komplekst og uddybbes senere i dette kapitel. Peirces pragmaticisme anerkender implicit, at vi her er havnet i lidt af et paradoks. Det første umulige startsted inden for erkendelsen er at tvivle på alt (Descartes). Det næste umulige startsted er at bygge på den rene erfaring (Locke). Men i stedet for at vælge Lockes erfaringsgrundlag eller Descartes tvivl, vælger Peirce at sige, at vi må tage udgangspunkt lige der hvor vi står i dag. Den viden, erfaring og tænkning, vi har i dag er vores udgangspunkt, når vi påbegynder vor færd mod den nye erkendelse. Peirce skriver: Men i sandhed er der kun en erkendelsestilstand, hvorfra du kan lægge ud, og det er den præcis samme erkendelsestilstand som du på daværende tidspunkt befandt dig i, da du lagde ud, en tilstand i hvilken du er opfyldt af en betydelig mængde af erkendelse der allerede er formet, fra hvilken du ikke kan løsrive dig fra hvis du ville; og hvem ved, hvis du kunne, om du ikke derved havde gjort al erkendelse umulig for dig selv? 20 Rent filosofisk kan det indvendes, at heller ikke Peirces tilgang er skudsikker. For vi har ikke et sikkert udgangspunkt. Det er netop grunden til, at Peirce betoner erkendelsens fejlbarlighed 20 CP, 5.278

25 25 (fallibilismen). Vi kan aldrig være helt sikre på den sande erkendelse. Den gode undersøger bør derfor være opmærksom og åben over for at stille spørgsmål ved de sandheder, vi umiddelbart tager for givet. Peirce blev på et tidspunkt kritiseret af en af sine kollegaer for, at han ikke lod til at være helt sikker på sine konklusioner. Peirce anså denne kritik som den største ros, han nogensinde havde fået. 21 For det var netop det, hans fallibilisme gik ud fra. Selvom vi således principielt må være åbne overfor tvivl, så mente Peirce godt, at vi kunne tale om en fremadskridende videnskab. Vi kommer langsomt nærmere og nærmere en videnskabelig sandhed, for den videnskabelige metode er med tiden selvkorrigerende. Dette kan illustreres ved hjælp af det billede som den østrigske filosof Otto Neurath ( ) kom med i Neurath sammenligner dét at opnå erkendelse med at være søfarere, der må ombygge deres skib i rum sø. Vi kan ikke opføre skibet fra grunden af med de bedste materialer men må i stedet arbejde i rum sø med de forhånden værende materialer. Vi forsøger at udbedre skibets skrøbelige dele for kontinuerligt at opdage, at dét vi stod og reparerede, faktisk ikke var så solidt endda. Dette er et billede på, at vores erkendelse fremstår som ufuldstændig og af en midlertidig natur. 22 Peirce beskrev selv sin position som at gå i et fugtigt eller sumpet område uden at have et klippefast grundlag. 23 Med det usikre udgangspunkt skal vi undersøge den fejlbarlige viden. Derudover skal vi undersøge det, vi ikke kender. Endelig skal vi også søge mod det, som vi endnu ikke ved, at vi ikke ved. Her viser læringens paradoks sig. For hvordan søger vi mod dét, vi ikke ved, at vi ikke ved? Ifølge Peirce kan vi gøre det ved at være opmærksomme på anomalier i vores hverdag. Anomalier skal forstås som overraskende iagttagelser og observationer. Vi gør til tider overraskende iagttagelser, der ikke passer med den måde, vi hidtil har forstået verden. Når disse iagttagelser eller anomalier opstår, så forsøger vi enten at presse iagttagelserne ned over den forforståelse, vi hidtil har haft, eller vi forsøger at konstruere nye hypoteser vedrørende de overraskende iagttagelser. Disse hypoteser benævner Peirce som abduktioner. Abduktionerne bliver her vejen frem hen i mod det, vi ved, vi ikke ved. Men også mod det vi endnu ikke ved, at vi ikke ved. 21 CP, 1. xi 22 Neurath, 1932, s CP,

Den tredelte model. Induktion, deduktion og abduktion. - om abduktiv, induktiv og deduktiv undervisning og læring.

Den tredelte model. Induktion, deduktion og abduktion. - om abduktiv, induktiv og deduktiv undervisning og læring. Den tredelte model - om abduktiv, induktiv og deduktiv undervisning og læring. Af: Martin Holmgaard Laursen Temaet er tidligere beskrevet i artiklen: Abduktive Læreprocesser i Unge Pædagoger, nr. 5, 2004.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Savner mig (Titel på billede)

Savner mig (Titel på billede) 1 Savner mig (Titel på billede) Billedet er venligst reproduceret med tilladelse fra kunstneren Elsebeth Sommer 2...abduktion er det at se efter et mønster i et givet fænomen og forslå en hypotese herudfra

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Børn og filosofi en let indføring Per Jespersen

Børn og filosofi en let indføring Per Jespersen Side 1 av 5 4 Den filosofiske dialog»du skal elske din næste som dig selv,«forkynder Kristendommen. Sokrates' valgsprog var»kend dig selv«, som jeg vil tillade mig at omskrive til:»en forudsætning for

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Boganmeldelser. Einsteins univers

Boganmeldelser. Einsteins univers Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Induktionsproblemet. Skriveøvelse 1: Navn: Jan Pøhlmann Jessen. Fødselsdato: 10. juni 1967. Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO

Induktionsproblemet. Skriveøvelse 1: Navn: Jan Pøhlmann Jessen. Fødselsdato: 10. juni 1967. Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager 4761-F14;ÅU FILO Skriveøvelse 1: Induktionsproblemet Anvendte

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Videnskabsteori for naturvidenskab

Videnskabsteori for naturvidenskab Naturskab som fagligt kald Videnskabsteori for naturskab Fjerritslev Gymnasium Onsdag den 13. november 2013 Max Weber Tysk sociolog Munchens universitet 1918 Hvad er udsigterne for en student, der vælger

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

HANS CHRISTIAN ANDERSEN

HANS CHRISTIAN ANDERSEN HANS CHRISTIAN ANDERSEN Dette er ikke en selvhjælpsbog, - men derimod en selvopdagelsesbog. Gør dig fri af Tankens tyranni Hans Christian Andersen Gør dig fri af tankens tyranni 2010 Hans Christian Andersen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere