Påklage af Sønderborg Kommunes afgørelse af 29. juni 2016

Transkript

1 Energiklagenævnet Sendt til Dansk Gas Distribution Gladsaxe Ringvej 11 Bygning C 2860 Søborg dgd@danskgasdistribution.dk CVR-nr Påklage af Sønderborg Kommunes afgørelse af 29. juni 2016 Hermed påklages Sønderborg Kommunes (Kommunen) ovennævnte afgørelse til Energiklagenævnet. 12. oktober 2016 Vores ref. krnie Tlf Dansk Gas Distribution A/S (DGD, tidligere DONG Gas Distribution A/S, som pr. 30 september 2016 er overdraget til Energinet.dk, og har ændret navn til Dansk Gas Distribution A/S) har den 14. september 2016 modtaget Sønderborg Kommunes afgørelse af 29. juni 2016, hvor Kommunalbestyrelsen godkender projektforslag for fjernvarmeforsyning af Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup, Guderup og Egen. Projektforslaget er udarbejdet af Rambøll for Sønderborg Forsyning (Sonfor). Kommunens godkendelse af projektforslaget (PF) er baseret på, at forslaget giver en samfundsøkonomisk besparelse på ca. 64 mio. kr. Projektforslaget baserer sig på forkerte forudsætninger og opgør derfor fejlagtigt et samfundsøkonomisk overskud ved gennemførelsen, DGD påklager derfor Kommunens afgørelse. DONG Gas Distribution A/S (DGD) har i flere runder afgivet høringssvar og påpeget et samfundsøkonomisk underskud ved gennemførelse af projektforslaget i størrelsesorden 65 mio. kr., jf. tabel 1. Side 1/11 Hovedkontor: Tonne Kjærsvej Fredericia, Danmark

2 Tabel 1: Kritisable forudsætninger i projektforslagets samfundsøkonomiske opgørelse og konsekvens ved rettelse Forudsætning Forringelse af samfundsøkonomi i projektforslaget ved korrekt indregning, mio. kr. Konverteringstakt Halmkedler investering 13 Halmkedler drift og vedligehold 18 Halmkedler virkningsgrad 24 Stikledninger 8 Levetid fjernvarmeunits 6 Varmebehov 6 Øget drift gasmotoranlæg Levetid gaskedler Ikke beregnet Timing af investeringer i gaskedler Ikke beregnet Korrektion i alt Projektforslaget overskud før korrektion 64 Projektforslagets overskud efter korrektion -36 til -86 Kilde: Sweco og DGD. Efter høringsperioden har DGD fået kendskab til forbedret dokumentation for gaskedlers levetid, som er vedlagt som Bilag 3. Derfor rejses problematikken igen. Konsekvensen heraf er ikke beregnet. Projektforslaget hviler på en række forudsætninger. Det er DGDs vurdering, at forudsætninger for forslaget ikke er korrekte. Det er disse ukorrekte forudsætninger, som tilsammen medfører, at der ikke er økonomi i projektforslaget. Som det fremgår af tabellen vælter projektforslaget ikke på en enkelt faktor. Tabellen skal ses som en helhed og følsomhedsberegninger på enkelte parametre giver ikke i sig selv anledning til ændring. En samlet anvendelse af realistiske forudsætninger baseret på faktiske, konkrete og lokale forhold resulterer i et væsentligt samfundsøkonomisk underskud ved projektforslaget. I det følgende gennemgår DGD de væsentligste fejl i de afgørende forudsætninger i projektforslaget. Yderligere ønsker DGD, at Energiklagenævnet tager stilling til Kommunens sagsbehandling, da DGD vurderer, at Kommunens afgørelse ikke lever op til forvaltningslovens begrundelseskrav og officialmaksimen. DGD ønsker også Energiklagenævnets vurdering af om personsammenfald mellem bestyrelsen for Sonfor og kommunalbestyrelsen medfører inhabilitet. Det gøres overordnet gældende, at Kommunens afgørelse savner det fornødne hjemmelsgrundlag i projektbekendtgørelsen (Bek. 825 af 24. juni 2016) og at afgørelsen derfor skal ophæves. Side 2/11

3 1. Opgørelse af projektforslagets samfundsøkonomiske overskud Som nævnt indledningsvist er PF et baseret på en række forkerte forudsætninger. I dette afsnit dokumenterer DGD med henvisning til de afgivne høringssvar, hvorfor væsentlige forudsætninger i PF et er forkerte. Det fremgår af Energistyrelsens vejledende udtalelse af 8. april 2015, der indgår i DGD s klagesag over Næstved Kommunes godkendelse af biomassekedel, som blev ophævet af Energiklagenævnet ved afgørelse af 5. maj 2015, at: Energistyrelsen vurderer på denne baggrund, at der ved den samfundsøkonomiske vurdering skal tages udgangspunkt i Energistyrelsens beregningsforudsætninger, vejledning og teknologikatalog, medmindre det kan dokumenteres, at andre data bør anvendes. I det foreliggende projektforslag anvendes i stort omfang andre data end Energistyrelsens beregningsforudsætninger, vejledning og teknologikatalog uden at der af den grund foreligger en egentlig dokumentation. DGD har blandt andet på grundlag af hjælp fra Sweco i en række tilfælde fremlagt dokumentation for andre data end de data, som anvendes i PF et uden at Kommunen har taget dette til følge. Af tabel 1 fremgår de forhold som DGD med hjælp fra Sweco har kritiseret og foreslået korrektion af. Tabel 1: Kritisable forudsætninger i projektforslagets samfundsøkonomiske opgørelse og konsekvens ved rettelse Forudsætning Forringelse af samfundsøkonomi i projektforslaget ved korrekt indregning, mio. kr. Konverteringstakt Halmkedler investering 13 Halmkedler drift og vedligehold 18 Halmkedler virkningsgrad 24 Stikledninger 8 Levetid fjernvarmeunits 6 Varmebehov 6 Øget drift gasmotoranlæg Levetid gaskedler Ikke beregnet Timing af investeringer i gaskedler Ikke beregnet Korrektion i alt Projektforslaget overskud før korrektion 64 Projektforslagets overskud efter korrektion -36 til -86 Kilde: Sweco og DGD. Side 3/11

4 Nedenfor gennemgår DGD de i tabel 1 nævnte forudsætninger, hvor DGD har fremlagt mere retvisende og dokumenterede data, som bør anvendes i den samfundsøkonomiske vurdering af projektforslaget. 1.1 Konverteringstakt Som det fremgår af DGD s høringssvar af 20. april 2016 viser erfaringer fra tidligere godkendte fjernvarmeprojekter i Sønderborg Kommune, at konverteringen af naturgaskunder til fjernvarme sker meget langsommere end forudsat i det foreliggende projektforslag. I Rambølls gensvar udarbejdet for Sonfor fastholdes den opstillede konverteringstakt fra PF et. Dette begrundes med lave tilslutningsomkostninger, gode lånemuligheder og en tidlig tilslutning af Danbos nuværende fjernvarmecentraler. I DGD s høringssvar af 3. juni 2016 fremlægger DGD brugerøkonomien i de tidligere godkendte fjernvarmeprojekter i Sønderborg Kommune, jf. tabel 1 i høringssvaret. Det fremgår af tabellen, at den gennemsnitlige investering i tilkobling til fjernvarmen for varmekunderne i tidligere godkendte projekter i kommunen er på kr. og dermed ligger under de kr. som Rambøll skriver, at en tilslutning koster i det foreliggende projekt. Der er altså ikke tale om lave tilslutningsomkostninger, som kan begrunde en hurtigere konvertering end oplevet i tidligere projekter i Sønderborg Kommune. Det fremgår også af ovennævnte tabel, at den brugerøkonomiske fordel ved de tidligere godkendte projekter gennemsnitligt har været opgjort til kr. om året. I det foreliggende projekt opgør Rambøll besparelsen ved overgang til fjernvarme for en gennemsnitlig naturgaskunde, der står for at udskifte sin gaskedel til 319 kr. om året. Brugerøkonomien er altså ved anvendelse af Rambølls forudsætninger for investeringer mm. væsentligt ringere i det foreliggende PF end i andre projektforslag, der er godkendt i Sønderborg Kommune og som har væsentlig ringere konverteringsforløb end det forløb, som er opstillet i PF et for Nordborg. I ovennævnte vejledende udtalelse fra Energistyrelsen fremgår yderligere: Beregningsforudsætningerne, vejledning og teknologikataloget skal på denne baggrund anvendes som en overordnet vejledning. Hvis der findes mere konkrete data, skal disse lægges til grund for den samfundsøkonomiske vurdering, Der er behov for en konkret vurdering med baggrund i de lokale forhold, som kan være meget forskellige. Derfor bør vurderingen af samfundsøkonomien så vidt muligt tage højde for lokale forhold. DGD har fremlagt lokale forhold for konvertering af naturgaskunder til fjernvarme, der dokumenterer en lang mere afdæmpet konvertering end den konvertering som PF et baserer sig på. Kommunen bør derfor basere afgørelsen på de af DGD fremlagte oplysninger. Side 4/11

5 1.1.1 Brugerøkonomi Reelt er brugerøkonomien i en fortsat naturgasforsyning bedre end anført af Rambøll. Det skyldes dels, at Rambøll ikke anvender kundernes faktiske medianforbrug på 13,4 MWh/år, men et forbrug på 13,89 MWh/år, da de forhøjer forbruget med et konverteringstab på 5 pct. i gaskedlen. DGD s forbrugsopgivelser er imidlertid de faktisk afregnede gasforbrug, det vil sige, at konverteringstab i gaskedlen er indregnet. Yderligere anvender Rambøll en pris på kr. for en ny gaskedel, selvom DGD med henvisning til tilbud fra Søberg VVS påviser en pris på kr., begge priser inklusive moms. I øvrigt henviser DGD til undersøgelse af priser på nye gaskedler udført af HMN (Bilag 1), der viser, at gennemsnittet af de billigste tilbud for gaskedler indhentet via et online tilbudsforum er på kr. ekskl. moms, svarende til kr. inkl. moms. Priserne over den undersøgte periode fra er faldende og en anvendelse af gennemsnittet sætter derfor prisen i den høje ende. Gennemsnitsprisen er kr. billigere end indregnet i PF et. Yderligere har DGD modtaget dokumentation fra NGF Nature Energy (Bilag 2) som viser faldende priser på udskiftning af gaskedler over de seneste år med en senest aktuel pris for 2015 på kr. ekskl. moms, svarende til kr. inkl. moms. På baggrund af disse to undersøgelser vurderer DGD, at det er rimeligt at anvende en afrundet pris på kr. inkl. moms for udskiftning af en gaskedel i Nordborg området, da DGD anser det for rimeligt at antage, at gaskedler kan udskiftes til samme pris i Nordborg som i Midtjylland og på Fyn. Ovenstående understreger, at brugerøkonomien i PF et ikke understøtter den meget optimistiske konverteringstakt på 55 pct. af alle kunder i det enkelte område i det første år og en samlet konvertering af 90 pct. i år fem. Kun i det første område er konverteringstakten understøttet gennem tilsagn om, at Danbo konverterer deres varmecentraler i første år. Yderligere påpeger Sweco i notat af 3. juni, at det ikke er realistisk med den af Rambøll forudsatte konvertering af elvarmekunder, i og med at elvarmekunder har særligt høje omkostninger ved konvertering til fjernvarme, da de samtidig skal afholde omkostninger til etablering af et vandbåret varmefordelingssystem. I notat af 24. juni vurderer Sweco en meromkostning ved gennemførelse af PF et på 17 mio. kr., hvis 10 pct. af elvarmekunderne konverterer i stedet for de forudsatte 90 pct. En ringere konvertering end forudsat vil forringe samfundsøkonomien i PF et, da brændselsbesparelserne bliver mindre end forudsat mens investeringerne ikke falder tilsvarende. Side 5/11

6 Sweco har i notat af 24. juni 2016 beregnet, at en reducering af konverteringstakten til det niveau, der kendes fra tidligere fjernvarmeprojekter i Sønderborg Kommune påvirker samfundsøkonomien i PF et med mio. kr. Kommunen har ikke forud for afgørelsen sikret sig grundlag for den nødvendige konvertering gennem krav om tilsagn fra varmekunderne i de berørte områder eller anden form for dokumentation. 1.2 Halmkedler Omkostninger til investering, drift af og effektivitet af halmkedler er central for den økonomiske bæredygtighed af projektforslaget, da det netop er to halmkedler, der i PF et skal producere fjernvarmen. Sweco har for DGD nærmere vurderet disse omkostninger i notater af den 3. juni og den 24. juni. Sweco har, jf. notat af 24. juni, undersøgt investeringsniveauet i 11 nyere halmanlæg. På den baggrund konkluderer Sweco, at de samfundsøkonomiske omkostninger til investeringer i halmanlæggene i Nordborg-projektet bør forhøjes med 13 mio. kr. Sweco fremhæver blandt andet i notat af 3. juni, at prisen pr. MW skal afspejle, at der er tale om investering i to halmkedler og at prisen pr. MW derfor er højere end den pris, der kan opnås pr. MW, hvis der bygges et enkelt anlæg på 16 MW i stedet for to anlæg på henholdsvis 10 MW og 6 MW. Vedrørende drift og vedligehold anfører Sweco, at det er sædvane og i overensstemmelse med Teknologikataloget, at beregne 2-3 pct. af investeringen til drift og vedligehold. Det er derfor urealistisk når Rambøll blot henregner 0,5 pct. af investeringen til drift og vedligehold. Rambøll ansætter dermed D&V lavere end det typiske niveau for gas- og oliefyrede anlæg, hvor der typisk anvendes 1-2 pct. af investeringen til D&V ifølge Sweco. Hverken Rambøll eller Sonfor er fremkommet med dokumentation for indregning af den særligt lave D&V-omkostning. Der henvises alene til at værket opføres til ubemandet drift. Det er derfor DGD s opfattelse, at der ikke foreligger konkrete data, der begrunder en fravigelse fra Teknologikataloget, jf. citat ovenfor fra Energistyrelsens vejledende udtalelse af 8. april Kommunen bør derfor vurdere PF et ud fra et niveau for D&V på 2-3 pct. af investeringen, som netop er i overensstemmelse med Teknologikataloget. Sweco har beregnet, at en forhøjelse af D&V til et normalt niveau indebærer en forringelse af samfundsøkonomien i PF et med 18 mio. kr. Side 6/11

7 PF et forudsætter kondenserende drift på halmkedlen og deraf følgende virkningsgrad på 102 pct. Sweco vurderer, at det er mere realistisk at anvende en virkningsgrad 90 til 100 pct. En reduktion til 90 pct. vil hæve de samfundsøkonomiske omkostninger ved PF et med 24 mio. kr. På ovenstående grundlag vurderer DGD, at virkningsgraden for det rent halmfyret anlæg i PF et er ansat for højt. 1.3 Stikledninger DGD s stikledninger til gas er 24 pct. længere end de forudsætninger, der er opstillet for stikledningerne til fjernvarmen i PF et. DGD har derfor i høringssvar af 20. april bedt om en nærmere dokumentation eller opskrivning af denne omkostning i PF et. Rambøll og Sonfor har ikke ønsket at opskrive stikledningernes længde. I stedet har Rambøll gennem en vejledende kontrolopmåling af 126 stikledninger konkluderet, at den gennemsnitlige stikledningslængde med stor sandsynlighed er under 15 meter pr. forbruger. I høringssvar af 3. juni dokumenterer DGD, at stikledningernes længde for de af Rambøll 126 udtagne stikledninger er på 22,4 meter i gennemsnit. I gensvar fra Sonfor af 10. juni fastholdes en længde på 15 meter. Der argumenteres for fælles fremføring af en stikledning til to tætliggende bygninger, hvor det er muligt. DGD har derfor i høringssvar af 24. juni gennemgået de udtagne 126 kunder til en beregning af korteste mulige stikledningslængde under anvendelse af fælles stikledninger, hvor det er muligt. Herved kan stikledningslængden reduceres til 18,5 meter som gennemsnit i stikprøven. Sweco har beregnet, at en forøgelse af den gennemsnitlige stikledningslængde øger projektets samfundsøkonomiske omkostninger med 8 mio. kr. Der er tale om konkrete og lokale oplysninger, der jf. Energistyrelsens ovennævnte udtalelse, bør indregnes i projektforslaget. Kommunen skal derfor korrigere PF et med omkostningen ved en øget stikledningslængde. 1.4 Levetid på fjernvarmeunits I PF et anvendes en levetid på 30 år for fjernvarmeunits. Dette på trods af at Teknologikataloget anvender en levetid på 20 år. Sweco har i begge deres notater vurderet anvendelsen af en levetid på 30 år og konkluderer, at de ikke kan finde dokumentation for en levetid på 30 år. En dokumentation der heller ikke fremskaffes af Rambøll eller Sonfor. Tværtimod har Sweco af producent af fjernvarmeunits fået oplyst, at den typiske levetid er 20 år, jf. Swecos notat af 3. juni Sweco beregner, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved gennemførelse af projektforslaget bør opskrives med 6 mio. kr. som følge af kortere levetid på fjernvarmeunits. Side 7/11

8 Som det fremgår af Energistyrelsens vejledende udtalelse, da bør Energistyrelsens forudsætninger, i dette tilfælde Teknologikataloget, anvendes i vurderingen af projektforslag, med mindre det kan dokumenteres, at andre data bør anvendes. 1.5 Varmebehov Varmebehovet for gaskunder er i PF et er sat noget højere end det forbrug som DGD faktisk afregner i området. En korrektion til det faktiske gasforbrug påvirker de samfundsøkonomiske omkostninger ved gennemførelse af projektforslaget med 6 mio. kr., jf. Sweco af 24. juni Igen er der tale om en faktisk dokumenteret forudsætning, der ikke tages til følge i Kommunens vurdering af projektforslaget. 1.6 Øget drift af gasmotoranlæg Efter første høringsrunde ændrer Rambøll driftstiden fra timer om året til 500 timer om året for de kraftvarmeanlæg, der indgår i projektforslagets reference, en fortsat naturgasforsyning. Ændringen reducerer el-indtægterne i referencen, en fortsat naturgasforsyning, og fordyrer dermed naturgasforsyningen i forhold til den fjernvarmeforsyning, som den sammenlignes med. Reduktionen i driftstimeantallet begrundes i de realiserede driftstimer i 2015 for gasmotoranlæggene. Imidlertid forudsætter Energistyrelsen stigende elpriser fra nuværende ca. 20 øre/kwh til 40 øre/kwh over den tyve-årige planperiode. En prisstigning der bør udmøntes i stigende anvendelse af gasmotoranlæggene i projektperioden. Sweco beregner, at en anvendelse af det oprindelige driftstimeantal på timer reducerer PF ets samfundsøkonomiske overskud med 47 mio. kr. En anvendelse af timer forringer samfundsøkonomien i PF et med 13 mio. kr. Drift af gasmotoranlæggene har en særlig stor betydning for samfundsøkonomien i projektforslaget, men er ikke vurderet i den tilsendte afgørelse. 1.7 Levetider gaskedler I høringssvar af 20. april 2016 påpeger DGD, at der i PF et anvendes levetider på 15 år for gaskedler, selvom Teknologikataloget angiver 22 år som levetid. DGD foreslog på baggrund af egne erfaringer anvendelse af en levetid på 18 år. En forøgelse af levetiden forbedrer samfundsøkonomien i en fortsat naturgasforsyning og forringer dermed projektforslaget. DGD har modtaget dokumentation fra HMN på en levetid på 18 år, som DGD ønsker inddraget i klagesagen, da DGD vurderer, at dokumentationen er konkret og faktisk, som det kræves i Energistyrelsens vejledende udtalelse. Hvis Energiklagenævnet ikke vil godtage dokumentationen fra HMN bør man i stedet, jf. Energistyrelsens Side 8/11

9 vejledende udtalelse, anvende Teknologikatalogets levetid. Dokumentationen fra HMN er vedlagt som Bilag Udskiftning af gaskedler I projektforslagets beregning af referencen (en fortsat naturgasforsyning) optræder en investering på 14 mio. kr. i nye gaskedler i planperiodens første år. Investeringen gentages igen efter 15 år. I alle andre år ligger investeringen på niveauet 1 til 3 mio. kr. om året. Projektforslaget antager altså en udskiftning af alle gaskedler, der er mere end 15 år i det første år. De ældste gaskedler i området er fra 1987 og der er stadig 7 af dem i drift. Vi tænker, at disse kedler sikkert også er i drift nogle år endnu. Vores erfaring er, at der sker en jævn udskiftning af gaskedler og vi anbefaler derfor også, at der indregnes en jævn udskiftning i projektforslaget. 2. Kommunens sagsbehandling DGD beder Energiklagenævnet om at tage stilling til om der har været fejl i Kommunens sagsbehandling. 2.1 Undersøgelsespligt og begrundelseskrav Det er DGDs vurdering, at Sønderborg Kommunes afgørelse ikke opfylder kravene til undersøgelsespligten (official maksimen) og begrundelseskravet i forvaltningslovens 24, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen i Sønderborg Kommune er efter officialmaksimen forpligtiget til at undersøge sagen inden de træffer afgørelse. I den konkrete sag har Sønderborg Kommune tilsyneladende i det væsentligste alene truffet afgørelse på grundlag af de oplysninger, som Sønderborg Kommune har indhentet fra Sonfor, hvilket ikke er foreneligt med officialmaksimen. DGD har i forbindelse med sagens behandling udarbejdet høringssvar af 20. april, 3. juni og 24. juni 2016, hvor DGD kommenterer konkret på de beregninger, som er foretaget af Sonfor. Sønderborg Kommune har i sin sagsbehandling, og afgørelse ikke forholdt sig konkret til de konkrete forskelle mellem DGDs høringssvar og projektforslaget udarbejdet af Sonfor. Det er DGDs vurdering, at Sønderborg Kommune ikke alene kan bero sin afgørelse på grundlag af oplysninger fra Sonfor, når der er væsentlige forskelle mellem oplysninger fra Sonfor og de indsendte høringssvar. Sønderborg Kommune er efter officialmaksimen forpligtet til at undersøge sagen yderligere, eksempelvis ved at indhente udtalelser fra en uafhængig rådgiver, hvor der er uoverensstemmelse mellem Sonfors projektforslag og DGDs høringssvar. Det er DGDs vurdering, at der i den konkrete sag i øvrigt må stilles skærpede krav til Sønderborg Kommunes opfyldelse af officialmaksimen i og med, at Sonfor er part i sagen, og Kommunen såvel som flere byrådsmedlemmer muligvis er inhabile i sagens behandling. I forhold til afgørelsens begrundelse er det DGDs vurdering, at afgørelsen ikke lever op til forvaltningslovens 24, stk. 1 og 2 vedrørende nedenstående konkrete forhold. Side 9/11

10 Således tager afgørelsen ikke stilling til væsentlige kritikpunkter vedrørende omkostninger til investering i samt drift og vedligehold af og virkningsgrad for halmkedler. Heller ikke kritik af omkostninger til etablering af fjernvarmenettet tages der stilling til, levetid på fjernvarmeunits, varmebehov, konvertering af elkunder og øget drift af gasmotoranlæggene vurderer kommunalbestyrelsen i afgørelsen. De nævnte forhold summer til en ekstra omkostning ved gennemførelse af PF et i størrelsesorden mio. kr. Kommunalbestyrelsen tager i afgørelsen alene stilling til konverteringstakten i PF et. Et forhold der ikke udgør en afgørende andel af den korrektion af samfundsøkonomien, som Sweco for DGD vurderer, der bør gøres (jf. tabel tabel 1). 2.2 Habilitet Der er et personsammenfald mellem Sonfors bestyrelse og kommunalbestyrelsen, som har godkendt Sonfors projektforslag. Godkendelsen kan således have præg af en myndighed, der godkender sig selv. DGD ønsker derfor Energiklagenævnets vurdering af, om medlemmer af kommunalbestyrelsen kan have været inhabile i behandlingen af projektforslaget. Kommunalbestyrelsen i Sønderborg Kommune har godkendt projektforslaget i en afstemning, hvor også de fem kommunalbestyrelsesmedlemmer i Sønderborg Forsynings bestyrelse deltog. De fem medlemmer af Sonfors bestyrelse deltog alle i behandlingen af kommunalbestyrelsens behandling af afgørelsen den 29. juni DGD beder Energiklagenævnet tage stilling til om de fem byrådsmedlemmer, der også sidder i Sonfors bestyrelse var inhabile ved kommunalbestyrelsens afgørelse af 29. juni 2016, jf. forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 2 og om Kommunen som sådan var myndighedsinhabil. 3. Afrunding DGD har i høringsprocessen med hjælp fra Sweco påpeget, at projektforslaget for fjernvarmeforsyning af Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup, Guderup og Egen er forbundet med et samfundsøkonomisk underskud i størrelsesorden 65 mio. kr. På trods af flere høringsrunder har Kommunen kun i begrænset omfang taget stilling til DGD s indsigelser i deres afgørelse. Afgørelsen lever dermed ikke op til forvaltningslovens krav om begrundelse i lovens 22 og 24. Hertil kommer, at Kommunen ikke har opfyldt kravene i official maksimen, da de i det væsentligste har lagt Sonfors argumenter til grund for deres afgørelse, og ikke selvstændigt har undersøgt de meningsforskelle, som kommer til udtryk i henholdsvis Sonfors projektforslag med høringssvar og DGDs høringssvar. Det fremgår også af 26, stk. 2 i projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk Side 10/11

11 mest fordelagtige projekt. Det kan imidlertid ikke læses ud af Kommunens afgørelse, at denne konkrete vurdering er foretaget. Kommunalbestyrelsens afgørelse er tilsyneladende sket med deltagelse af de fem kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er medlem af Sønderborg Forsynings bestyrelse. DGD beder derfor om Energiklagenævnets afgørelse af om dette er i overensstemmelse med habilitetsbestemmelser. Projektet opfylder ikke kravet i 6, om, at en godkendelse forudsætter, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Dette er ikke tilfældet, da der på grundlag af Swecos beregninger ud fra et dokumenteret grundlag af omkostninger i stedet er tale om et samfundsøkonomisk underskud i størrelsesorden 65 mio. kr. ved gennemførelsen af projektet. Tilsvarende følger det af projektbekendtgørelsen 26, at en kommune ved sin vurdering af et projektforslag skal påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Med korrekt indregning af de forhold som DGD har gennemgået ovenfor, er dette krav ikke opfyldt i sagen. Kommunens afgørelse savner derfor det fornødne hjemmelsgrundlag i projektbekendtgørelsen (Bek. 825 af 24. juni 2016) og afgørelsen skal derfor ophæves. Med venlig hilsen Dansk Gas Distribution Kristian Nielsen Side 11/11