Fra Øjenvidne til Jeg-vidne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Øjenvidne til Jeg-vidne"

Transkript

1 Fra Øjenvidne til Jeg-vidne Antropologiske perspektiver på danske korrespondenter i Mellemøsten Antakya Homs Beirut Damaskus Ph.d. afhandling udarbejdet af Jørgen Skrubbeltrang Vejleder: Ida Willig Bivejleder: Anne Line Dalsgård Indleveret ved Roskilde Universitet Institut for Kommunikation, Virksomheder og Informationsteknologi Januar 2014

2 Fra Øjenvidne til Jeg-vidne Antropologiske perspektiver på danske korrespondenter i Mellemøsten Jørgen Skrubbeltrang Roskilde Universitet

3 Nysgerrig over for virkeligheden sætte spørgsmålstegn ved hvordan den er sat sammen skabe orden ved at pille tingene fra hinanden sætte dem sammen igen en antropologisk iagttagerrolle en fremmed der undersøger virkeligheden et kaos som skal beskrives Jørgen Leth, Den mentale Optik

4 Indhold Forord... 9 I. Introduktion Baggrund Antropolog i nyhedssociologien Barn af nyhedssociologien Nyhedsetnografierne Et performativt perspektiv Feltarbejdet Multi-sited og ekskluderende feltarbejde At studere sidelæns Adgang Deltagende observation Mellem ven og forsker Kapitelgennemgang En note om virkeligheden II. Litterær Etnografi Indledning Født ud af repræsentationsdebatten Autoritet i fortælling Fortolkning som en del af fortællingen Analytisk praksis Feltnoter Anonymitet Konstruktionen af Jan og Thomas Gennemsigtig eller sort med stok

5 Indhold Jan eller Jannie Én eller mange III. Scenen sættes Indledning Korrespondenten ikke en entydig størrelse Forandringer i feltet En karakteristik af forskellige korrespondenttyper Korrespondenten som øjenvidne Konklusion IV. Fortællinger Indledning Biografien i litteraturhistorien Korrespondenternes selvbiografiske tekster Korrespondent-karakteren Bevægelse og tilstedeværelse Fortællingens scene Konklusion V. Action Indledning Live-reportagen som en illusion Scenen Rekvisitter Rekvisitterne er med til at definere scenen Korrespondentens handlinger på scenen Langt fra begivenhederne En anden form for Performance-journalistik Midt i begivenhederne Konklusion

6 Indhold VI. Regissøren Indledning Fixeren og hans arbejdsopgaver Som Jan ser den gode fixer Man har brug for en fixer når man lander Fixeren og nøgleinformanten Afhængige af hinanden Fixerens funktion Konklusion VII. Flere Scener Indledning Korrespondenten som omdrejningspunkt Scenerne produceres Performativ- og Realtid Redigeringsproces Konklusion VIII. Jeg-vidnet Indledning Det objektive udgangspunkt Parallelle realiteter En parallel journalistisk praksis Jan som en del af fortællingen Korrespondenten skal gøre seeren interesseret Korrespondenten som en performer Konklusion IX. Konklusion Litteratur Resumé/Summary

7

8 Forord Forord Jeg er ikke det samme menneske i dag, som jeg var før, jeg startede studiet af korrespondenternes verden. Jeg har udviklede mig fundamentalt både fagligt og personligt, ikke mindst fordi jeg har været så privilegeret at have mødt og arbejdet med en række spændende, imødekommende og inspirerende mennesker. Først og fremmest vil jeg udtrykke min største taknemmelighed overfor jer korrespondenter og fotografer, journalister og redaktører, dette studie bygger på. I har vist mig den tillid, der har gjort det hele muligt. Mange af jer har mødt mig med en åbenhed, der er beundringsværdig, da det har været en åbenhed, der efterlader jer sårbare overfor kritik. Jeres vurdering af mit arbejde er den, jeg er mest spændt på samtidig med, at det er den, der gør mig mest nervøs. Jeg vil af anonymitets grunde ikke nævne nogle navne her, men jeg tror på, at I ved, hvem jeg tænker på. Herefter vil jeg gerne sige en speciel tak til min vejleder Ida Willig for altid at have støttet mine valg og troet på mig. Vores måde at bedrive videnskab er langt fra ens, men du har hele vejen igennem støttet op om det, jeg kom med selvom det til tider kunne være svært at forstå, hvad jeg ville (jeg vidste det heller ikke altid selv). Du troede på min dømmekraft og med din dybe journalistfaglige indsigt i ryggen, har jeg altid følt, at så længe du troede på projektet, kunne jeg fortsætte ad den vej, jeg fulgte. Denne fundamentale støtte, vil jeg gerne sige dig en stor tak for. Anne Line Dalsgård, min bivejleder, du fortjener også en særlig tak. For uvurderlig inspiration og sparring og ikke mindst for at have åbnet mine øjne for, hvordan den litterære fortælling kan spille en afgørende rolle i den antropologiske videnskab. Tak fordi du invitere mig ind i den eksperimenterende skrivegruppe Txt-it, hvor jeg sammen med Marie Bræmer, Nine Vohnsen og Hans Otto Jørgensen udviklede en skrivestil, der fornyede min kærlighed til det antropologiske projekt. Jeg indleverede denne afhandling en fredag ved middagstid. To dage før, onsdag aften, konstaterede jeg, at der formentlig sad ikke mindre end seks mennesker og 9

9 Forord arbejdede for, at jeg kunne nå min deadline. Situationen var selvfølgelig særlig, men den er alligevel sigende. Tak til kæreste, venner og familie der alle uden tøven kastede deres tid og energi ind i projektet for at hjælpe mig i mål. Nina Mollerup, Sandra Lori, Rikke Haugbølle og Jonas Agerbæk fortjener en stor tak for at have været en værdifuld studiegruppe. I har været den perfekte gruppe for sparring og støtte. Jeg altid har kunnet lægge to eller tyve siders manuskript op i vores dropbox og så vide, at jeg kort efter vil have fået hundrede kommentarer tilbage. Henrik Hvenegaard, du fortjener også en tak. Din forståelse af antropologi er til evig inspiration, og med dig blev idéerne fortalt, genfortalt og omformuleret til de på et eller andet tidspunkt begyndte at være sammenhængende. Det tog mange frokostpauser på Diamanten og en lang gennemlæsning til sidst med standartkommentaren mere metatekst. Tak. De samme inspirerende samtaler og samme kommentar kan jeg også takke min gode kollega Jannie Hartley for. Din forståelse af journalistisk forskning og journalisternes arbejde har holdt mig fast til faget. Tak for din støtte og din sparring. Christian Johansen, du var som altid kritisk, men på den måde hvor jeg vidste, at jeg efterfølgende var blevet bedre og skarpere. Jeg blev træt af dig en gang i mellem. Men holder utrolig meget af dig for lige præcis det. Tak for det store arbejde også du har viet min afhandling. Inger Dræby, du blev min redning, da der skulle luges ud i sproget. Første runde alene, anden runde sammen med Bente Kjær. At I gjorde et fantastisk arbejde med at gøre mit sprog skarpere, hersker der absolut ingen tvivl om. Men især er jeg taknemmelig over måden I gjorde det på. Jeres tilgang og støtte til projektet var afgørende på et kritisk tidspunkt. I stillede jer simpelthen til rådighed, så jeg kunne komme i mål. Tak for de altid rigtige og velvalgte ord. Sidst men ikke mindst dig Martina. Ph.d. projektet førte os sammen, og man kan dårligt ønske sig noget større af et projekt. Du har skulle holde om mig mange 10

10 Forord gange, fortælle mig, at det nok skulle gå at jeg var god nok. Du har gjort det på en måde, så jeg troede på det. Det er jeg dig for altid taknemmelig for. Jeg ved, jeg har sat din tålmodighed på en alvorlig prøve. Du rev uden tøven de sidste uger op til deadline ud af din kalender, for at være den fast støtte hele vejen til mål. At afhandlingen er blevet så visuel vellykket, som den er, kan jeg yderligere i høj grad takke dig for. Det hele er kærlighed og jeg håber at kunne betale tilbage en dag. Som jeg har forsøgt at give udtryk for, så har alle hjulpet mig igennem forskellige faser af projektet. Et ph.d. studie er et ensomt projekt. I sidste ende er det et slidsomt arbejde, man sidder alene med måned efter måned. Derfor er jeg også allermest taknemmelig over den ubetingede tro og støtte, jeg har følt fra venner, familie, kollegaer. Jeg har igennem hele studiet været omgivet af mennesker, og unægtelig mange flere end de få, jeg har nævnt her, som ønskede at hjælpe mig, støtte mig, være der for mig. Også alle de dage, jeg har haft nej-hatten på. På den måde at være omgivet af gode mennesker, midt i noget af det mest ensomme jeg nogensinde har prøvet er en oplevelse, der har gjort stort indtryk på mig og som altid vil blive i mig. Tak skal I have. At jeg alene bærer ansvar for form og indhold, fejl og mangler, skal der naturligvis ikke herske den mindste tvivl om. Korrespondenter og fotografer, I som har gjort det hele muligt jeg håber, jeg yder jer og jeres arbejde retfærdighed. Jørgen Skrubbeltrang Roskilde, april

11

12 I Introduktion Denne afhandling er en antropologisk undersøgelse af danske tv-korrespondenter i Mellemøsten. Den handler om en af udenrigsjournalistikkens grundlæggende antagelser at tilstedeværelse skaber troværdighed og udfordrer opfattelsen af korrespondenten som øjenvidne ved at vise, at korrespondenten sjældent er placeret i umiddelbar nærhed af de begivenheder, reportagen dækker. I stedet bruger korrespondenten sig selv som reportagens udgangspunkt. Jeg argumenterer derfor for, at vi fremfor at se udenrigskorrespondenten som et øjenvidne skal forstå ham/ hende som et jeg-vidne. Med begrebet jeg-vidne pointerer jeg, at korrespondenten ikke blot formidler Mellemøstens begivenheder, men performer dem. Baggrund Korrespondenten har altid brugt sig selv, når han/hun 1 skulle beskrive begivenheder, der foregik ude i verden fra Cavlings personlige beretninger i Dagbladet 1 I resten af afhandlingen bliver korrespondenten kun betegnet som hankøn. I kapitel II uddyber jeg hvorfor. 13

13 Kapitel I Politiken om den græsk-tyrkiske krig i slutningen af det 19. århundrede (Meilby 2004, Kaarsted 1960) til den første generation af tv-korrespondenter, der blev opfattet som ikoner i den danske befolkning som for eksempel Ib Rehné, Cairo, (Esmann1998:9f). At korrespondenten også i dag bruger sig selv og flettes sammen med nyhedsreportagen er altså ikke i sig selv noget nyt. På samme måde er det langt fra nogen nyhed, at journalister udvælger og konstruerer deres historier, og at journalistikken derfor ikke blot gengiver en objektivt eksisterende virkelighed som et øjenvidne (Schlesinger 1978, Altheide 1974, Tuchman1978, Epstein 2000 [1973], Tunstall 1971). Danske medieforskere har for nylig med afsæt i dækningen af Irak-krigen problematiseret, hvorvidt korrespondenten i moderne journalistik fortsat kan påberåbe sig legitimitet og troværdighed ved at fremstå som øjenvidne (Kristensen 2006, Dindler 2006, Schrøder 2004, Jørndrup 2005). Journalistikkens eksistensberettigelse er dog stadig knyttet til dens påstand om at spejle verden ved at tilvejebringe facts (Broersma 2010a; 2010b; Zelizer 2007; Peterson 2001). Mark Allan Peterson skriver for eksempel (2001), at det er en del af journalistikken epistemologi, at verden består af repræsenterbare objekter, og at det er journalistens opgave i reportagen at gendanne, afdække eller optrævle denne verden i deres reportager. Marcel Broesma (2010a) skriver, at journalistikkens påstand om sandfærdighed og pålidelighed er afgørende for dens eksistens. Det er selve grundlaget for den indgåede sociale kode mellem journalister og deres offentlighed (ibid.), mens Richard Sambrook konkluderer (2012), at uanset hvilke økonomiske, teknologiske og professionelle forandringer, international nyhedsformidling møder, så vil der i det mindste være én faktor, som forbliver den samme i korrespondenternes arbejde: Det er ansvaret for at være vidne [ ] Intet kan erstatte det at være i stand til at sige jeg var der, og det her er, hvad jeg så (ibid.:102, min oversættelse) 2. Barbie Zelizer (2007) argumenter ligeledes for, at det er igennem øjenvidneberetningen, der skabes journalistisk troværdighed, når publikum ikke selv har nogen førstehåndsviden om det, der rapporteres om. Selv om det er alment accepteret i nyhedsforskningen, at journalister ikke er i stand til hverken 2 That is, the responsibility to bear witness [ ] There is no substitute for being able to say I was there and this is what I saw. It is the heart of international journalism (Sambrook 2012:102). 14

14 Introduktion mimetisk eller objektivt at repræsentere en given virkelighed, så er tilstedeværelse en stadig vigtigere faktor i dansk og international journalistik (Sambrook 2012; Williams 2011; Holm et.al. 2000; Rasmussen 2012). Tilstedeværelse synes at skabe troværdighed, som udtrykt af en korrespondent i mit studie: Mit job, det er at være erfaringsekspert og øjenvidne ikke at analysere en situation på baggrund af noget, jeg har læst i en avis. Jeg mister troværdighed, hvis jeg gør det andet [analyserer på baggrund af en avisartikel]. Det er altså gennem sin tilstedeværelse som øjenvidne, han opbygger sin troværdighed som korrespondent. En anden korrespondent fortæller mig, at hvis han og kanalens mikrofon er i billedet, så er det troværdighedens pejlemærke, når han dækker krige eller konflikter. Det er, ifølge korrespondenten, en dokumentation for at billederne er ægte, og at de begivenheder, han rapporterer om, også rent faktisk har fundet sted. Spørgsmålet om, hvordan korrespondenten bruger sig selv og flettes sammen med sine reportager, er derfor lige så relevant og umiddelbart modsætningsfyldt i dag, som det altid har været. Denne afhandling tager sit udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilken rolle spiller journalisten i nyhedsreportagen? Jeg går til det ved at fokusere på den enkelte korrespondents daglige arbejde, som det udfolder sig i skabelsen af live-reportager og forproducerede reportager. Dette empiriske udgangspunkt har affødt en umiddelbar undring: Hvorfor er korrespondentens tilstedeværelse afgørende, hvis han ikke bruger de umiddelbare omgivelser til at skabe reportager? Hvad betyder det at være til stede? Hvis korrespondenten ikke først og fremmest formidler begivenheder og erfaringer som øjenvidne, hvad gør han så? Og hvordan kan vi beskrive korrespondentens rolle, hvis korrespondenten som øjenvidne ikke beskriver den? Det følgende vil være et forsøg på at besvare disse spørgsmål. Gennem en fyldig etnografi udfolder jeg denne umiddelbart paradoksale situation, hvor korrespondenters tilstedeværelse er afgørende, selv om de ikke bruger den som øjenvidne eller til informationsindsamling. Dette gør jeg ved at indføre performance som et analytisk perspektiv. At undersøge korrespondentens praksis som en performance er ny i dansk forskning. Med performance mener jeg i denne sammenhæng to ting: For det første at jeg-vidnet er en sammenfletning af korrespondent og fortælling i reportagen og for det andet, at jeg-vidnet er en dobbelt 15

15 Kapitel I position, hvor korrespondenten på én gang ikke er sig selv, men hvor han heller ikke ikke er sig selv. Sammenfletningen af performeren, tilstedeværelsen og fortællingen genfinder vi i teatret. En skuespiller formidler ikke blot et manuskript. Dramaet opstår i mødet mellem scene, skuespiller, tekst og publikum (Hastrup 2004a; 1997; Schechner 1985; 2006). Overført betyder det, at den fortælling, korrespondenten formidler i reportagen, ikke blot skal forstås som en formidling af allerede eksisterende viden eller information. Gennem korrespondentens tilstedeværelse på scenen samler han begivenhederne og sin viden og informationer i en performance foran kameraet. Eller sagt på en anden måde: På scenen sammenfletter korrespondenten sig med begivenhederne og informationerne i det, der bliver reportagen. Mængden og kvaliteten af de informationer og billeder, som korrespondenten i kraft af sin tilstedeværelse i eller omkring begivenhederne samler, er ikke afgørende for denne praksis. Det afgørende er, hvordan korrespondenten skaber sin scene for reportagen. Jeg-vidnet er reportagens karakter. Med det mener jeg, at korrespondenten indtager en karakter, som på én gang ikke er ham selv, men som heller ikke ikke er ham. Han bruger sin fysiske tilstedeværelse og selv-fremstilling til at formidle og gøre seeren interesseret i reportagen, men positionen, hvor han bruger sig selv, men ikke er sig selv, sikrer ham, at reportagen ikke bliver et udtryk for hans personlige holdninger og præferencer. På den måde undgår han at gå på kompromis med de journalistiske idealer om tilstræbt objektivitet og upartiskhed. I stedet for at se korrespondenten som et øjenvidne, der er til stede i verdens begivenheder, argumenterer jeg altså for, at korrespondenten er et jeg-vidne, der bruger sin fysiske tilstedeværelse til at skabe forskellige former for scener for sin fortælling om Mellemøstens begivenheder. I forlængelse af, at korrespondenten forstås som et jeg-vidne og reportagen som en performance, forsøger jeg empirisk og teoretisk at begrebsliggøre den nye journalistiske praksis, som dagligt udfolder sig, og som korrespondenterne er en del af, men som endnu ikke har fundet sin egen beskrivelsesform. I resten af denne Introduktion vil jeg først og fremmest placere mig selv i nyhedsforskningen og skitsere mit analytiske performance-perspektiv. Efterfølgende 16

16 Introduktion vender jeg mig mod projektets etnografiske metode. Jeg beskriver mit feltarbejde, min egen position i felten og karakteren af mine data. Til sidst i kapitlet gennemgår jeg afhandlingens struktur. Antropolog i nyhedssociologien Antropologien har først relativt sent bevæget sig ind i det journalistiske felt (Pedelty 2004). I 1993 laver Debra Spitulnik en større litteraturgennemgang af relevante antropologiske mediestudier og konkluderer, at der endnu ikke findes en anthropology of mass media (Spitulnik 1993:293). Selv om antropologer begyndte at beskrive og analysere massemedierne og deres indvirkning i den konkrete kulturelle kontekst i 1970 erne, og Spitulnik identificerer en stadig større interesse for feltet inden for den antropologiske disciplin, så er det først gennem de seneste år, at medieantropologien har konsolideret sig. Det viser sig for eksempel i de seneste udgivelser af medieantropologiske tekstsamlinger (de såkaldte readers, se fx Askew & Wilk, The Anthropology of Media (2002); Ginsburg, Abu-Lughod & Larkin, Media Worlds (2002); Rothenbuhler & Coman, Media Anthropology (2005)). Ikke før op gennem 1990 erne og i det første årti i det nye årtusinde begyndte antropologer for alvor at studere journalister og det journalistiske felt (Gabriel 2008:24, se fx Bird 1992 som et klassisk eksempel på denne første bølge). I 2010 redigerede Elizabeth Bird den første reader i journalistisk antropologi The Anthropology of News and Journalism (2010), og i 2009 udgav Mark Allen Peterson den første samlede bibliografi over antropologiske tekster om journalistik, der på daværende tidpunkt indeholdt 163 titler, hvoraf de 140 er fra efter 1990 (Peterson 2009). De første antropologer, der analyserede udenrigskorrespondenter, var Mark Pedelty, der i bogen War Stories (1995) beskrev amerikanske krigskorrespondenter i El Salvador, og Ulf Hannerz, der i et omfattende studie af internationale korrespondenter i Asien, Afrika og Mellemøsten (2004; 2003; 2002) undersøgte korrespondenternes daglige praksis. Antropologiens søsterdiscipliner, særligt sociologi og kommunikationsforskning, har både tids- og omfangsmæssigt domineret medie- og nyhedsforskningen 17

17 Kapitel I (Pedelty 2004). De har op gennem tiden primært haft en tendens til at fokusere på organisationsstrukturer, -rutiner og/eller det journalistiske produkt (se fx Cottle 2003; Ryfe 2006; Zelizer 2004). Da antropologien først for nylig er begyndt at studere det journalistiske felt, udspringer herværende studie af den lange nyhedssociologiske tradition for at studere journalistisk praksis. I det følgende vil jeg kort redegøre for denne tradition og vise, hvordan den sociologiske grundopfattelse af det journalistiske arbejde er formet heraf. 3 Efter at have placeret mig i denne tradition, viser jeg efterfølgende, hvordan jeg som antropolog ønsker at tilføje et forskningsperspektiv, der beskriver det daglige liv, der dårligt kan måles eller vejes. Ved at undersøge, hvordan korrespondenten improviserer og performer hverdagens historier, får vi et indblik i en del af journalistens arbejde, som ikke er dækket af den eksisterende forskning i nyhedsproduktion. Jeg følger Schultz definition (Schultz 2006:72) af, at mediesociologi er betegnelsen for sociologiske studier, der specifikt beskæftiger sig med medier. Begrebet nyhedssociologi er en underkategori indenfor mediesociologien, der har en særlig interesse for studiet af nyheder. Og indenfor nyhedssociologien finder vi en yderligere specialisering i form af nyhedsetnografierne (på engelsk ofte kaldet newsroom studies), der fokuserer på produktionen af nyhederne, gerne baseret på etnografiske undersøgelser i redaktionslokaler (Tuchman 1978; Schlesinger 1978; Schultz 2006). Det er nyhedssociologien og den nyhedsetnografiske tradition, jeg placerer mig i. Barn af nyhedssociologien Jeg vil her gennemgå forskellige forskningstraditioner indenfor nyhedssociologien for efterfølgende at placere mit eget studie. En ofte refereret differentiering inden for nyhedssociologien er de tre forskningstraditioner: Den politisk-økonomiske tradition, den organisatoriske og den kulturelt orienterede tradition (Schudsons 3 Gennemgangen af nyhedssociologien er ikke et review, der yder retfærdighed til de forskellige studier. Sådanne reviews eksisterer allerede, se fx Cottle 2000a; 2003; 2007; Tuchman 2002; Schudson 2000, og på dansk Hartley 2011; Schultz 2006; Gravengaard Jeg bruger udelukkende den sociologiske nyhedstradition til at placere dette studie i en større sammenhæng. 18

18 Introduktion 1989). Den politisk-økonomiske tradition er kendetegnet ved, at den fokuserer på samfundsmæssige makrostrukturer. Grundsynspunktet er, at nyhederne er et materielt, kulturelt produkt. Det betyder, at betingelserne for nyhedsproduktionen overvejende findes i samfundets politiske og økonomiske strukturer, hvorfor også forklaringen på, hvorfor nyhedsproduktionen ser ud, som den gør, hentes fra de politiske og økonomiske makrostrukturer. Som Schultz gør opmærksom på (2006:93), så er Magten over Danmarks Radio (Lund 1974) og Tv-Avisen. Samfundsmæssig baggrund og produktionelle forhold (Prehn & Nielsen 1979), danske eksempler på denne tradition. Organisationstraditionen analyserer den konkrete nyhedskonstruktion. Det er her, nyhedsetnografierne kommer ind i billedet (fx Epstein 2000 [1973]; Tuchman 1978; Gans 1979; Schlesinger 1978; senere på dansk også Hartley 2011; Schultz 2006). De sociologiske nyhedsetnografier har bidraget med indsigter i nyhedsmediernes produktionsmiljøer, de redaktionelle beslutningsprocesser og hverdagens normer og rutiner ved hjælp af beskrivelser af dagligdagen bag redaktionens mure (Schultz 2006:74). Analyseobjektet for disse etnografier er hverken selve det journalistiske produkt eller journalisten, men hele medieorganisationen som en kompleks institution. Fordi studierne i høj grad identificerer organiseringen af arbejdet som den afgørende faktor for, hvilket indhold medierne producerer, dekonstruerer de effektivt myten om den journalistiske objektivitet (Hartley 2011:82). Der er i denne tradition tendens til at fokusere på nyhedsorganisationer, nyhedsstrukturer og redaktørernes/journalisternes praksis og selvforståelse. Endelig fokuserer den kulturelt orienterede tradition på det overordnede symbolske, kulturelle system, der påvirker nyhedsproduktionen. Denne tilgang analyserer overvejende det endelige nyhedsprodukt og undersøger, hvilke kulturelle diskurser der bliver reproduceret heri (Schudsons 1989:275ff) 4, men den har ikke som de andre etableret sig selv som en skole (ibid.). Da jeg er interesseret i, hvordan reportager skabes gennem korrespondentens handling, placerer jeg mit studie inden for den organisatoriske tradition, der pri- 4 Tuchman (2002) kritiserer Schudsons for med sin tredeling at beskrive traditionerne som adskilte, hvilket resulterer i tre forskellige forskningsperspektiver på studiet af nyhedsproduktionen. Tuchman pointerer, at det netop er sammenfletningen af de tre analyseperspektiver, der er i stand til at indfange kompleksiteten i felten. 19

19 Kapitel I mært beskæftiger sig med den konkrete nyhedskonstruktion. Yderligere er mit studie baseret på denne traditions undersøgelsesmetoder det etnografiske feltarbejde. Jeg har dog et andet fokus end de nyhedsetnografier, der er fremherskende i traditionen, idet jeg udelukkende har et individperspektiv. Nyhedsetnografierne I det følgende fokuserer jeg på, hvordan aktør-struktur-debatten inden for journalist-forskningen har udviklet sig fra de første studier i 1950 erne, over den store bølge af etnografiske nyhedsstudier i 1970 erne og 80 erne og frem til en ny bølge af nyhedsetnografier de seneste år. Målet er at illustrere, hvordan jeg lægger mig i forlængelse af den eksisterende forskning, samtidig med at jeg ønsker et mere snævert fokus på individuelle handlinger. Gitte Gravengaard (2008) identificerer tre positioner i aktør-struktur-debatten i den sociologiske produktionsforskning, som jeg også bygger denne gennemgang på. I diskussion af aktørens og strukturens rolle i nyhedsproduktionen kan vi løbende følge konstruktivismens indtog i nyhedsforskningen. De første studier argumenterer for den frie og autonome aktør; de efterfølgende argumenterer for, at den sociale struktur er determinerende for den enkeltes handlinger; og endelig finder de seneste en position i midten, hvor de argumenterer for, at der er tale om en dialektisk relation mellem aktøren og strukturen (ibid.:17). I den første position finder vi David Whites tese om, at valget af nyheder skal forstås som gate-keeping. White er blandt de første nyhedssociologiske studier (White 1950). Studiet handler om, hvordan den enkelte nyhedsarbejder vælger mellem forskellige færdige nyhedshistorier, der kommer til ham udefra. White fulgte en telegramredaktør i en uge og undersøgte de grunde, han gav, for enten at skrive en historie på baggrund af et indkommet telegram eller at undlade at skrive historien. For White var konklusionen klar: Hvis man forstår den individuelle gate-keeper, så forstår man også nyhedsselektionen. Der er altså 20

20 Introduktion tale om en individuelt forankret forklaringsmodel for nyhedsproduktion 5 Whites individuelle forklaringer på nyhedsudvælgelsen kom under angreb allerede i 1956 med Walter Giebers studie af 16 redaktører i Wisconsin, der alle viste sig at vælge de nyheder, de skrev, på samme måde. Hvis det var på grund af gatekeeperens frie, individuelle valg og fravalg nyhederne blev til, hvordan kunne man så forklare, at alle gate-keepere valgte de samme historier? Gieber konkluderede, at den almindelige telegramredaktør er fanget i en spændetrøje af mekaniske detaljer (1956:423, min oversættelse) 6, hvorfor hans undersøgelse også blev en gendrivelse af Whites konklusioner om den individuelle gatekeeper med subjektive vurderingskriterier. Gieber argumenterer for, at der snarere er tale om, at redaktørerne har opmærksomheden rettet mod produktionsmål og de bureaukratiske rutiner. Efterfølgende rettes opmærksomheden i de etnografiske produktionsstudier da også i stadig højere grad mod institutionelle forhold og journalister og redaktørers fælles normer og rutiner. Warren Breeds klassiske artikel Social Control in the Newsroom (1955) viser for eksempel, hvordan journalisterne opdager og internaliserer normer og værdier og lærer at foregribe, hvad der forventes af dem. Uden at nogen behøver at fortælle de nyansatte journalister, hvad der forventes af dem, identificerer de sig med ledelsen og de erfarne journalister, som rangerer højt i det sociale hierarki, og tilslutter sig deres normer (ibid.:325). Breeds tese er, at journalisterne følger disse fælles normer i højere grad end deres personlige overbevisning. Der er således tale om tilpasning til fælles normer og undertrykkelse af personlige holdninger. Således har vi allerede i 1950 erne bevæget os fra et fokus på, hvordan den individuelle aktør var afgørende for nyhedsudvælgelsen, til at den enkelte tilpasser sig institutionens normer, rutiner og værdier. 5 Selv om dette individuelle fokus på gate-keeperen efterfølgende har været udsat for hård kritik (Schudson 2000), så er der stadig forskere, som lader sig inspirere heraf. Shoemaker (2009; 1991) udvider eksempelvis gatekeepermodellen og inddrager det sociale system og den ideologiske og kulturelle kontekst, inden for hvilken gate-keeping finder sted. 6 The average desk-man is caught in a strait jacket of mechanical details (Gieber 1956:423). 21

21 Kapitel I Dette var også den herskende forestilling op gennem 1970 erne og -80 erne, hvor de lange etnografiske feltstudier på nyhedsredaktioner i USA og England for alvor slog igennem (Tuchmann 1973, 1978; Altheide 1974; Schlesinger 1978; Schudson 1978; Fishman 1980; Tunstall 1971; Epstein 2000 [1973]; Gans 1979). Disse udgør den anden position i Gravengaards tredeling (2008). Studierne dokumenterer altovervejende, hvordan journalisternes arbejde bliver reguleret af fælles normer. Nyhedsorganisationen anses for at være en determinerende faktor, mens den enkelte journalists improvisationer og handlinger stort set ingen betydning tillægges. Cottle skriver om denne periode, at de tidlige teoretiske og forklarende studier, der lagde vægt på rutiner, tenderede til en form for organisatorisk funktionalisme, hvor forestillingen om journalistisk agens og praksis blev tabt i beskrivelserne af arbejdets bureaukratiske behov og professionelle normer (2003:17, min oversættelse) 7. Disse nyhedsetnografier ændrede måden, hvorpå forskerne opfattede nyheder og nyhedsproduktion. Nyheder blev nu forstået som en social konstruktion, et socialt konstrueret virkelighedsbillede (Tuchmann 1973, 1978; Altheide 1974; Schlesinger 1978; Schudson 1978; Fishman 1980) i modsætning til sat være udvalgt blandt allerede eksisterende enheder, hvilket var en del af Whites (1950) argument. Gaye Tuchman skriver for eksempel symptomatisk, at det gennemgående tema i denne bog er, at skabelsen af nyheder er en konstruktion af virkeligheden snarere end et billede af virkeligheden (1978:12, min oversættelse) 8. Det er journalisterne i marken, der foretager de indledende konstruktioner, hvorfor de er en gruppe med magt til at skabe, pålægge og reproducere sociale betydninger til at konstruere den sociale virkelighed (ibid.:208, min oversættelse) 9. Tuchman undersøger således den enkelte journalists rolle i konstruktionen af den sociale virkelighed, men hendes studie fokuserer stadig på, hvordan journalistens professionalisme er bygget op 7 The earlier theoretical and explanatory emphasis placed upon routine tended towards a form of organisational functionalism in which ideas of journalist agency and practices became lost from the view in the workings of bureaucratic needs and professional norms (Cottle 2003:17). 8 The theme that the act of making news is the act of constructing reality itself rather than a picture of reality runs throughout this book (Tuchman 1978:12). 9 [Newsworkers have more power than most] to create, impose, and reproduce social meanings to construct social reality (Tuchman 1978:208). 22

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier) Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Magt, Medier og Kommunikation Postaddresse: Universitetsvej 1 40.3 DK4000 Roskilde

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis. 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse

Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis. 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse 1 2 IDA WILLIG BAG NYHEDERNE Værdier, idealer og praksis Samfundslitteratur FORORD 3 3 Ida Willig

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

TV Power Reporting Poynter Institute august

TV Power Reporting Poynter Institute august TV Power Reporting Poynter Institute 22.-26. august 2011 1 Hvad står vi for som journalister, hvilke etiske standarder har vi, og hvordan fortæller vi bedre tvhistorier? Det er nogle af de mange emner,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Bag om nyhedskriterierne

Bag om nyhedskriterierne Bag om nyhedskriterierne En etnografisk feltanalyse af nyhedsværdier i journalistisk praksis Ida Schultz Ph.d.-afhandling Afdeling for Journalistik Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Erving Goffman. Klaus Levinsen Institut for Statskundskab SDU

Erving Goffman. Klaus Levinsen Institut for Statskundskab SDU Erving Goffman Institut for Statskundskab SDU Formål Introduktion til Erving Goffmans sociologiske teorier og begreber Fokus på: Den sociologiske tilgang : symbolsk interaktionisme Det dramaturgiske perspektiv

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, efterår 2016

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Velfærdsmedieskolen

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Observation af undervisning - et casestudie af praksis

Observation af undervisning - et casestudie af praksis FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

HVAD KAN ANTROPOLOGER?

HVAD KAN ANTROPOLOGER? københavns universitet institut for antropologi HVAD KAN ANTROPOLOGER? GÅ UD OG GØR DIN NYSGERRIGHED TIL DIT ERHVERV - GOD ARBEJDSLYST DERUDE! Citat: Finn Kjær Jensen, adm. direktør hos Gemeinschaft A/S.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere