De norske forbindelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De norske forbindelser"

Transkript

1 De norske forbindelser - en ny epoke på Sæbygård Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2009 Sæby Museum

2 I 1723 overtog Anne Sophie Pachs ( ) Sæbygård efter sin moder, Elisabeth Bille ( ). Forinden havde hun giftet sig med Lage Beck Arenfeldt ( ) og bragte på den måde Arenfeldtslægten til den nordjyske herregård. Forbindelsen til Arenfeldtslægten blev cementeret endnu engang, da deres datter Elisabeth Bille Arenfeldt ( ) i 1758 giftede sig med sin fætter Otte Arenfeldt ( ). Parret fik dog ingen børn, så for at sikre Sæbygårds fremtid gjorde de i 1797 herregården til stamhus i til fordel for Elisabeth Bille Arenfeldts søsters barnebarn, Mette Johanne Reedtz ( ). Hun giftede sig med Baron Jens Carl Krag-Juel-Vind ( ) fra Stensballegård ved Horsens, og i en lang årrække var ejerskabet af de to herregårde tæt forbundet. Parret overtog Sæbygård, da Otte Arenfeldt døde i 1806, og baronen antog derefter navnet Arenfeldt. De fik 14 børn, hvoraf de 7 døde som små, og de 4 skiftevis ejede Sæbygård. I 1884 døde baronesse Elisabeth Eleonore Christine Krag-Juel-Vind- Arenfeldt ( ) som den sidste af sin søskendeflok. Hun var ugift, og Sæbygård stod endnu engang uden direkte arvinger. ii Den norske gren af Arenfeldtslægten I testamentet, som blev skrevet i forbindelse med stamhusets oprettelse i 1797, var det bestemt, hvem der skulle arve, såfremt den første stamhusbesidders slægt uddøde. I sådan et tilfælde skulle stamhuset overgå til Christian Ditlev Adolf Arenfeldt ( ), der tilhørte den norske gren af slægten. Han kom som officer til Norge i iii Familieskabet med den danske gren af Arenfeldtslægten skal man tilbage til Hans Axelsen Arenfeldt (død 1611) for at finde. Den norske gren af slægten nedstammer fra hans søn Axel Arenfeldt ( ), mens en anden af hans sønner, Niels Arenfeldt ( ) var stamfader til den gren af slægten, der kom til Sæbygård. iv Christian Ditlev Adolf Arenfeldt var dog for længst død, da det blev nødvendigt at gøre brug af

3 testamentets bestemmelse, så det blev reelt hans barnebarn, der var opkaldt efter ham, som fik titel af stamhusbesidder, da han i 1884 overtog Sæbygård, og en ny epoke begyndte for den gamle renæssancegård. Den nye stamhusbesidder Christian Ditlev Adolph Arenfeldt ( ), kaldet Adolph, blev født i 1824 i Kristiansand, som søn af Julius Frederik Arenfeldt ( ) og Petronelle Frederikke Holm ( ). Hun var datter af Bernt Holm ( ) en af Kristiansands rigeste købmænd og ejer af herregården Gimle lidt udenfor Kristiansand. Adolph måtte dog vokse op uden sin far, som døde allerede i Barndommens første år blev tilbragt i Kristiansand, indtil familien i 1834 flyttede til Gimle, da Petronelle Holm arvede gården. Fra juli 1835 til marts 1840 var Adolph indskrevet på Katedralskolen i Kristiansand. Han blev taget ud for at anbringes ved Landvæsenet. Hvilken uddannelse han siden fik vides ikke, men han blev tidligt interesseret i jordbrug og agronomi. v Adolph Arenfeldt giftede sig i 1855 med Ottilie Louise Isaachsen ( ), datter af Kristiansands rigeste købmand Konsul Daniel Isaachsen ( ). De nygifte flyttede ind på gården Eg i Kristiansand, og parret fik en søn og tre døtre. Ottilie var imidlertid svagelig og døde allerede i 1875 som knap 42-årig. Adolph blev dermed alene med fire børn på henholdsvis 18, 17, 14 og 12 år. Han giftede sig aldrig igen og valgte i 1876 at sælge Eg og flytte tilbage til Gimle. Udover sin egen familie tog Adolph sig også godt af sine to tilbageværende ugifte søstre Adolphine ( ) og Charlotte ( ), der ligeledes havde bopæl på Gimle, og sørgede for, at søstrene regelmæssigt fik kvartalspenge af den fælles arv, som Adolph forvaltede. Efter søstrenes død boede Adolph på Gimle sammen med sin ugifte datter Laura frem til sin død i vi

4 Kendte Sæbygård Adolph Arenfeldt havde vidst hele sit liv, at han var arving til stamhuset Sæbygård. Frem til overdragelsen i 1884 blev han løbende holdt orienteret om tingenes tilstand på herregården, og renterne fra stamhuset gik efter hans farfars død i 1833 til ham. Efter han fyldte 21 år i 1845, skulle han på grund af arvefølgen desuden godkende dispositioner, der vedrørte Sæbygårds oprindelige fideikommiskapital. vii Adolph Arenfeldt ville dog ikke nøjes med denne skriftlige orientering, men tog selv Sæbygård i øjesyn. Således ved man, at han besøgte herregården i 1868, og det er heller ikke usandsynligt, at han slog vejen forbi på sine mange rejser til og fra København. Efter sin kones død besøgte han i sommeren 1875 Sæbygård igen. Denne gang var opholdet af længere varighed, og med sig havde han sin søn Julius Frederik Arenfeldt ( ), der var næst i arvefølgen. viii Næste generation i stamhuset Selv om Adolph Arenfeldt ikke selv ønskede at slå sig ned på Sæbygård, foretog han i årene efter overdragelsen en omfattende istandsættelse af den gamle herregård, så den ikke blot kunne tjene som hans sommerbolig, men også blive en passende bolig for hans søn og svigerdatter. Hele familien Arenfeldt var hos fotograf i Kristiansand i Øverst til venstre Adolph Arenfeldt, 41 år. Til højre Ottilie Arenfeldt, født Isaachsen, 31 år. Nederst til venstre, Julius, 9 år og Hanne, 7 år og til højre Ingertha, 5 år og Laura, 3 år. Foto: Sæby Museum & Arkiv

5 Arkitekt Frits Uldall leverede tegninger med forslag til forbedringer, det velrenommerede københavnske møbelfirma Severin & Andreas Jensen leverede en del møbler, og nogle møbler blev overført fra Gimle. Istandsættelsen stod på frem til 1889, og resultatet blev en herskabsbolig, der fulgte tidens stil, og det unge pars indflydelse på deres kommende bolig var nok yderst begrænset. Med sin interesse for landbrug ønskede Adolph, at Sæbygård blev styret som en moderne godsdrift. Det blev en opgave for hans søn Julius Frederik, som han sørgede for fik en god uddannelse, så han var rustet til at overtage stamhuset. Han blev derfor som ung sendt på Ultuna Landbrugsskole ved Uppsala i Sverige, hvor man også beskæftigede sig med skovbrug. ix Gimle fortsat stamhusbesidderens hjem Tilbage i Kristiansand var det almindeligt for overklassen at have en bolig i byen, hvor vintrene blev tilbragt samt en sommerbolig udenfor byen. Gimle Gård lidt udenfor Kristiansand blev opført i 1797 og 1807 af Bernt Holm, Adolph Arenfeldts morfar. Han var en meget rig købmand og tilhørte således Kristiansands absolutte top. Gimle blev derfor et eksklusivt samlingssted, hvor byens overklasse blev inviteret til for eksempel baller eller herresammenkomster, hvor der blev diskuteret kultur og politik. x Efter en årrække væk fra Gimle flyttede Adolph Arenfeldts datter Ingertha sammen med sin mand Charles Valentin Omdal og deres efterhånden tre børn tilbage til gården. Adolph Arenfeldt efterlod Gimle til sine tre døtre, men Ingertha og hendes mand købte de to andre søstre ud og overtog dermed gården. Gimle blev siden arvet af deres datter Ottilie (Titti) Arenfeldt Omdal, som ved sin død i 1982 testamenterede gården med bygninger, indbo og park til Kristiansand Kommune, og Gimle bliver i dag drevet som museum. Sommer på Gimle vinter i byen Gimle blev bolig for Adolphs moder Petronelle Holm, da hun, efter sin mands tidlige død, flyttede dertil i 1834 sammen med sine fem børn. Hun og hendes fire ugifte døtre blev boende på gården til deres død. Dog lejede damerne sig om vinteren ind i nogle rum hos familien Rosenkilde i Kristiansand. Selv om Adolph Arenfeldt i

6 forbindelse med sit giftermål flyttede fra Gimle, brugte han alligevel gården om sommeren til for eksempel at holde selskaber eller børnebal. Da Gimle kun blev beboet af Adolphs ugifte søstre, lejede han om sommeren i 1860 erne og 1870 erne dele af den store gård ud til andre af Kristiansands prominente familier, blandt andre familien Wergeland, som blev tæt knyttet til Arenfeldtslægten. Udlejningen sluttede formentlig, da Adolph Arenfeldt i 1876 efter sin kones død, selv valgte at flytte tilbage til Gimle, der nu var blevet helårsbolig. Efter overtagelsen af Sæbygård, blev somrene tilbragt i Danmark. xi Jordbrugeren I folketællingen i 1900 blev Adolph Arenfeldt opført som jordbruger og gårdbruger. Han var dermed gået andre veje end både sin far og farfar, der begge havde haft militære karrierer. Han var en markant og stærk personlighed og meget afholdt. xii Adolph Arenfeldt var sig sin adelige baggrund og stærke sociale position yderst bevidst. En position der var hjulpet godt på vej af både hans eget og farens giftermål ind i to af Kristiansands mest velhavende og indflydelsesrige familier. Adolph Arenfeldt var en stolt, ærefuld og pligtopfyldende mand. Han var både dannet og kundskabsrig, og biblioteket på Gimle afslører en interesse for gamle skrifter, faglige bøger, både norske og udenlandske, men også skønlitterære bøger, hvor Ibsen var en af yndlingsforfatterne. Hans dybe kristne tro var også repræsenteret i biblioteket, hvor han og hustruen blandt andet havde bibler i flere udgaver. Hans kulturelle interesse omfattede også koncerter og teaterforestillinger, hvor han i teatret havde reserveret en hel bænk til sig selv og sin familie. Udover den rent landbrugsmæssige interesse havde adelsmanden også en stor interesse for heste og hesteopdræt.

7 Stærke politiske holdninger Adolph Arenfeldt var en mand med stærke politiske holdninger, og han blev beskrevet som meget direkte, når han gav udtryk for sine politiske synspunkter, der ikke var de gængse blandt Kristiansands overklasse, hvor man primært støttede den svenske konge. Adolph blev derimod beskrevet som radikal, og den svenske konge fik ikke lov at besøge Gimle. Familiemenneske Adolph Arenfeldt var et udpræget familiemenneske. Han havde et tæt forhold til sine ugifte søstre og tog sig godt af dem ikke bare økonomisk, men besøgte dem også ofte, da han boede på Eg sammen med sin familie. Børnene betød meget for ham, og han var en omsorgsfuld far. Han sørgede ikke bare for, at hans børn fik en god uddannelse, men førte også sine værdier og traditioner videre til dem. Således var der mange faste regler på Gimle. Man lærte den rette etikette og respekt om tjenerskabet, som en vigtig del af det daglige liv. For Adolph Arenfeldt var det en selvfølge at opretholde og pleje familierelationer og venskaber, som havde eksisteret gennem generationer til vigtige og ligestillede familier i Kristiansand og omegn. Også familierelationerne til Danmark blev plejet omhyggeligt, og båndene mellem familierne i Norge og Danmark var tætte, ikke mindst da ægteskaber ind i Arenfeldtslægten bragte medlemmer af den berømte norske familien Wergeland til Danmark. Talrige fotografier på Gimle vidner om hyppige besøg hos hinanden, og det var ofte med Adolph Arenfeldt som det naturlige midtpunkt. Han blev efterhånden i den danske del af familien kendt som Bedstefar Gimle. Venskab gennem generationer Kontakten mellem familierne Wergeland og Arenfeldt opstod allerede i begyndelsen af 1800-tallet, hvor Nicolai Wergeland ( ) og før omtalte Christian Ditlev Adolf Arenfeldt ( ) færdedes i de samme kredse i Kristiansand.

8 Bekendtskabet mellem de to familier gled dog i baggrunden, da familien Wergeland i 1817 flyttede til Eidsvoll, for årtier senere at blive taget op igen af Nicolai Wergelands søn, Oscar og Christian Ditlev Adolf Arenfeldts barnebarn. Det skete, da Oscar Wergelands militære karriere i slutningen af 1850 erne bragte ham tilbage til Kristiansand, hvor han formentlig via en fælles omgangskreds udviklede et tæt venskab med Adolph Arenfeldt. De mødtes således ofte ved sociale sammenkomster i Kristiansand både i privat sammenhæng og ved andre lejligheder. xiii Den gode ven Joseph Frantz Oscar Wergeland ( ) xiv, kaldet Oscar, blev født i 1815 i Kristiansand, som søn af provst, skribent og politiker Nicolai Wergeland ( ), der deltog i den norske grundlovsforsamling på Eidsvoll i 1814, og Alethe Dorothea Thaulow ( ). Han var den yngste af en usædvanlig søskendeflok på fem, der blandt andet talte den berømte digter og forfatter Henrik Wergeland ( ) og Norges første feminist forfatterinden Camilla Collett ( ). Mens Oscar endnu var ganske lille, flyttede familien i 1817 til Eidsvoll præstegård, hvor han voksede op. Militærkarriere Oscar Wergeland fik en imponerende militærkarriere, der begyndte allerede i 1826, hvor han som kun 11-årig blev optaget som kadet på Den kongelige norske Krigsskole og sluttede i 1894, hvor han fik sin afsked i nåde som 78-årig med rang af generalmajor. Under sin uddannelse fik han dog ikke kun militære færdigheder, men Portrætter af Oscar Wergeland ( ) og hans første hustru Alette Sem ( ). Antagelig malet i 1842 af C. P. Lehmann. Oscar Wergeland var på det tidspunkt ordonnansofficer hos kong Carl XIV Johan. Alette Sem døde allerede som 29-årig i Seks år senere valgte Oscar Wergeland at gifte sig igen med Caroline Hagemann ( ). Portrætterne blev sammen med en række andre effekter, som har tilhørt Oscar Wergeland, i 2008 skænket til Sæbygårds samling af en af hans efterkommere. Foto: Sæby Museum & Arkiv

9 blev også en meget dygtig topograf og korttegner blandt andet ved hjælp af et stipendium fra Kong Karl Johan, der muliggjorde to års studier i Paris. Han var således korttegner for Norges Geografiske Opmåling i 11 år. Sideløbende med sin militære karriere underviste Oscar Wergeland i både korttegning, kalligrafi, landmåling, fransk og tysk. Hans militære karriere bragte ham vidt omkring, men i 1859 vendte han tilbage til sin fødeby Kristiansand. Kristiansands ildsjæl Her viste han stort lokalt engagement og var blandt andet medlem af bystyret og formand for Kristiansand Byselskab fra Han var meget populær i sin hjemby og blev kendt for at benytte sine tropper til at forskønne Kristiansand. Han anlagde således veje og parken i Ravnedalen, beplantede Baneheia (oprindeligt en gold og øde sand- og fjeldmark) og anlagde Wergelandparken med træer, blomster og spadsererstier. Han var desuden meget interesseret i idræt, især skøjte- og skiløb, som han også indførte i militæret. Fra sin mor havde han arvet en passion for blomster og arbejdede for forbedringer indenfor land- og havebrug. Ravnedalen, som generalmajor Oscar Wergeland udkommanderede sine tropper til at anlægge. Illustration fra 1870 erne. Ægteskaber Oscar Wergeland giftede sig i 1844 med Alette Sem ( ), datter af stiftamtmand Niels Arntzen Sem. Parret fik tre døtre Alethe, Ragnhild og Ebba. Alette døde imidlertid allerede som 29- årig i Oscar valgte at gifte sig igen i 1859 med Caroline

10 Hagemann ( ), datter af grosserer Tøger Hagemann. Caroline og Oscar Wergeland fik to døtre Sigrid ( ), der senere blev frue på Sæbygård og Luise, der døde som kun 5-årig, samt sønnen Einar. Familielivet udspillede sig efter 1859 i Kristiansand, hvor familien boede om vinteren, mens de om sommeren i 1860 erne og 1870 erne lejede en del af herregården Gimle lidt udenfor Kristiansand, hvor også Adolph Arenfeldts ugifte søstre boede. I slutningen af 1870erne købte Oscar Wergeland dog sin egen bolig udenfor Kristiansand, ejendommen Bellevue, og det var ikke længere nødvendigt at leje sig ind hos familien Arenfeldt på Gimle. Generalen Generalmajor Oscar Wergeland ( ). Foto: Sæby Museum & Arkiv.. Oscar Wergeland var den i sin berømte søskendeflok, der i sin samtid blev anset for mest vellykket, indflydelsesrig og populær. En position han fik på grund af sin militære karriere og ikke mindst sit stærke lokale engagement, hvor han blandt andet brugte sine tropper i almenvellets tjeneste til forskønnelsen af Kristiansand. Alle kendte Generalen, som han oftest blev kaldt, den elegante herre på sin hvide hest, som red rundt meget tidligt om morgenen for at tilse sine beplantninger og anlægsarbejder, før dagens militære dont. Han var på færde overalt under arbejderne og var ikke bange for selv at tage fat med spaden. Streng men populær Oscar Wergeland var den i familien, som alle kunne lide for sit gode humør og sin ukomplicerede væremåde. Han kunne dog også være en meget kontant person, som holdt på streng disciplin blandt sine folk, ikke tålte modsigelse, og hvis barske kommandorøst

11 kunne skræmme. Så han spadserende, som havde forgrebet sig på blomster og løv fra hans beplantninger, gik han på dem med ridepisken, men folk fandt sig i det med tålmodighed, han var jo byens førsteborger. I 1883 blev Bellevue Oscar Wergelands æresbolig, idet kommunen skænkede ham købesummen som rentefrit lån for livstid. Hans 50- års jubilæum som officer og 25-års jubilæum som tjenestegørende i Kristiansand blev i 1884 fejret som en folkefest, hvor høj og lav deltog. Stor ekspertise Der blev i mange henseender lagt beslag på Oscar Wergelands taktiske og administrative ekspertise og store begavelse i mange forskellige retninger både i og udenfor hans mange forskellige stillinger og gøremål. Således gjorde regeringen gentagne gange brug af hans store sagkundskab og erfaring. Gustav Lærums bronzestatue af generalmajor Oscar Wergeland blev afsløret i Ravnedalen den 29. september Politisk lå Oscar Wergeland på linje med størstedelen af Kristiansands overklasse og støttede den svenske konge, hvilket nok skal ses i lyset af, at en del af hans uddannelse blev muliggjort ved hjælp af et stipendium fra Kong Karl Johan, og at han havde været tjenestegørende hos majestæten som ordonnansofficer. Generalmajoren blev tildelt flere ordner. Han var Kommandør af 1. kl. af Sankt Olavs Orden, Norges fornemste ridderorden. I 1883 fik han tildelt storofficerkorset af den italienske Kronorden. Desuden havde han storkors af sverordenen og storkors af dannebrogsordenen. Venskab trods forskelligheder Oscar Wergelands og Adolph Arenfeldts vidt forskellige politiske synspunkter gav anledning til ophedede diskussioner, men det

12 påvirkede tilsyneladende ikke venskabet. Således berettede forfatteren Vilhelm Krag: Disse søndagsmiddagene på Gimle, naar fru Stang førte an og Arenfeldt og generalen sekunderede, var ganske uforglemmelige. Det ble levert bataljer, som var gevaltige; selvfølgelig var Arenfeldt den, som i regelen kunde følge fru Stang lengst, mens generalen tordnede og lynede mod alt dette moderne snak. xv Wergeland og Arenfeldt havde dog også mange fælles interesser og mødtes således ofte for at diskutere landbrugsteknikker. De mødtes ligeledes regelmæssigt om lørdagen i Klubben, der var et samlingssted for Kristiansands herrer, hvor de kom for at læse avis, diskutere politik eller spille skak mod hinanden. Klubben arrangerede desuden regelmæssigt baller og kulturelle arrangementer, hvor medlemmernes fruer og børn også var inviteret. xvi Hele familien Det tætte venskab mellem familierne Wergeland og Arenfeldt kom ikke kun til at omfatte deres to overhoveder. Også damerne og børnene i familierne fik tæt kontakt, ikke mindst da familien Wergeland i 1860 erne og 1870 erne om sommeren lejede sig ind på Gimle, og hvor Adolf og hans familie utvivlsomt ofte kiggede forbi. Damerne og børnene mødtes næsten dagligt til middage, chokolader, spadsereture eller en lille snak. Efterhånden mødtes familierne ikke kun på Gimle, men også på Bellevue, Oscar Wergelands ejendom, eller i Stavanger, hvor Oscars datter Alethe og Adolphs datter Hanne boede med deres familier. xvii Det bliver også til ægteskab Familierne fik endnu et mødested. Da Adolph Arenfeldt i 1884 overtog stamhuset Sæbygård, var det nu her, en del af somrene blev tilbragt. Selv Oscar Wergeland, som ellers ikke brød sig om at rejse alene, besøgte ofte selv Sæbygård. Hans incitament til at besøge stamhuset var dog ikke kun hans venskab med Adolph Arenfeldt, men utvivlsomt også, at hans datter Sigrid ( ) i 1889 giftede sig med Adolphs søn, Julius Frederik ( ),

13 som skulle overtage Sæbygård efter sin fader. Sigrid og Julius havde på grund af fædrenes venskab og Wergeland familiens sommerophold på Gimle kendt hinanden næsten hele deres liv. Til venstre Julius Frederik Arenfeldt ( ) 0g til højre Sigrid Wergeland ( ) med datteren Louise, f Foto : Sæby Museum og Arkiv. De fik syv børn, og familien bosatte sig permanent på Sæbygård, men der blev holdt tæt kontakt til familierne i Norge. Således gik turen derop mindst en gang om året oftest om sommeren for at besøge børnenes bedstefædre, hvor Oscar Wergeland blandt sine børnebørn var kendt som Bellevue papa. Besøgene på Gimle var af varierende længde, somme tider 14 dage somme tider en måned, som det nu passede og inkluderede ofte deltagelse i soldater- eller officersfester på Odderøen (fæstning). xviii Kontakten til familien blev også holdt ved lige af breve, der blev sendt om ikke dagligt så flere gange om ugen mellem Kristiansand og Sæbygård. Således erindrede et barnebarn, at Sigrid Wergeland altid gik rundt med en taske, hvori der var skrivegrej og kort med Sæbygård på, så kunne hun skrive med det samme, hvis hun kom i tanke om nogen, hun skulle skrive til. xix Når Adolph kom til Sæbygård Det vakte altid stor opsigt, når Adolph Arenfeldt hvert år rejste til Sæbygård for at tilbringe nogle sommermåneder. Rejsen foregik med skib fra Kristiansand til Frederikshavn, og derfra rejste man videre til Sæbygård. Adolphs følge bestod således af to svære ekvipager, fire heste, kusk og tre tjenestepiger foruden hans egen store familie og sommergæster samt selskabets mange kufferter. xx På Sæbygård havde stamhusbesidderen naturligvis sit faste værelse, som lå i nordfløjen på første sal. Det var forskelligt, hvor

14 længe han opholdt sig på herregården, men sidste gang han besøgte sit stamhus var i august Traditionen fortsatte xxi Dette helt store menageri ophørte ved Adolph Arenfeldts død i 1909, men familien fra Norge besøgte fortsat deres slægtninge på Sæbygård, så traditionen med de mange sommergæster blev ført videre af Julius Frederik Arenfeldt ( ) og Sigrid Wergeland ( ), som gæstfrit tog imod. Det var ikke kun familien fra Norge, der nød godt af somrene på Sæbygård, også Julius og Sigrids syv børn besøgte ofte barndomshjemmet, da de selv fik familier. Særligt Julius var ligesom sin fader et familiemenneske, der trods sin måske lidt stive og strenge facon, nød at samle sine børn og senere børnebørn omkring sig. Han forlod nødigt Sæbygård. Blev alt menageriet ham for meget på hans ældre dage, fortrak han til sit kontor i sydfløjen, hvor han kunne studere slægtens historie eller hvile sig lidt på divanen. Seks af Julius Frederik Arenfeldt og Sigrid Wergelands syv børn på besøg på Gimle i juni Fra venstre ses Charlotte (født 1889), Louise (født 1891), Adolf (født 1892), Oscar (født 1895), Sigrid (født 1896) og Laura (1897). Foto: Sæby Museum & Arkiv. Et vidunderligt liv En sommer på Sæbygård bød på en ganske særlig stemning. Et vidunderligt liv. Flaget blev hejst til velkomst, når der kom et hold sommergæster, ankom man sent på dagen, var der også levende lys i vinduerne. Som gæst kunne man gøre, lige hvad man havde lyst til. Der var ingen forpligtelser udover dagens måltider, der blev serveret på bestemte tidspunkter bortset fra morgenmaden, som blev sat frem, så man kunne spise efterhånden, som man stod op. Havde man andre planer, var det blot at meddele, hvis man ikke var til stede ved et af måltiderne. Man havde som regel faste gæsteværelser, når man var på besøg. Sommergæsterne nød

15 Sæbygårds smukke omgivelser i både haven og skoven, og hver formiddag kørte Charabancen herskab og gæster ned til stranden for at bade, også i halvdårligt vejr. Ofte kørte den også forbi bageren i Sæby, og så blev posen fyldt med wienerbrød. Særligt Sigrid Wergeland holdt meget af at bade, men hun var som ung genert og brød sig ikke om, at der var herrer til stede, når hun skulle i vandet. Når hun var nede ved badeanstalten, gik de to gamle koner Karoline og Hanne, der havde opsyn med badeanstalten, derfor ud på hver sin bådebro og råbte Gå væk, gå væk, fru Arenfeldt skal i vandet. T.v. Adolph Arenfeldt har besøg på Gimle af nogle af sine mange børnebørn. T.h.: Der spilles billard i riddersalen. Herren på billedet var en af de norske slægtninge Oscar Wergeland Franck, født Foto: Sæby Museum & Arkiv. Det blev også til lidt længere udflugter med hestevognen og den medbragte mad for eksempel til Gedebjerget eller Pikkerbakkerne ved Frederikshavn. Så meget af tiden som muligt blev tilbragt udendørs, og var der mulighed for det, blev eftermiddagsteen eller aftenkaffen nydt i haven eller borggården. Var vejret dårligt, blev billardbordet i riddersalen flittigt brugt. Når der var rigtig mange sommergæster, blev eftermiddagsteen også af og til nydt i riddersalen, der også en sjælden gang imellem blev brugt til selskaber. Om aftenen besøgte familiens unge medlemmer af og til Skovlyst, eller man hyggede sig med kortspil i dagligstuen. Selv om det kunne være en bekostelig affære at have så mange sommergæster, var der aldrig nogen af gæsterne, der betalte noget for at holde sommerferie på Sæbygård eller hjalp i køkkenet eller husholdningen. Hjalp man til, var det mest for hyggens skyld for eksempel ved at sidde i borggården og bælge ærter. Mens der stadig var landbrug, dyr, stor køkkenhave og frugthave på

16 Sæbygård, var man selvforsynende med mange fødevarer, hvilket naturligvis bidrog til at holde omkostningerne nede. Selv om man godt vidste, at pengene var små, var det ikke noget, man talte om. Man var altid velkommen på Sæbygård, og herregården var i årtier rammen om en trofast og tæt familie. Asien og Afrika For børnene var en sommer på Sæbygård det rene slaraffenland. Med 19 børnebørn manglede man aldrig legekammerater, selv om alle ikke nødvendigvis var der på en gang, men ofte blev hele skoleferien tilbragt på Sæbygård. Måske var man en af de heldige, der skulle sove i det øverste tårnværelse oppe under spiret, hvor man skulle hen over loftet på nordfløjen for at komme til. Man stod som regel tidligt op, tog lidt rundt og kiggede på gården og dyrene og snakkede med folkene. Havde man lyst, hjalp man til i stalden, hønsehuset, i marken eller måske i skoven, men alt sammen kun fordi det var sjovt, ikke fordi det var en pligt. Der var heste og en pony, børnene kunne ride på og to æsler, der hed Lars og Hanne, som kunne blive så stædige, at det kun var to grydelåg, der blev slået sammen, som kunne få dem til at løbe og trække den lille vogn, børnene også kunne muntre sig med. De to store grand danoir hunde Cora og Lady kunne også bruges som trækdyr foran en ombygget gammel barnevogn. Voldgraven blev flittig brugt til sejlads, hvor provianten ofte bestod af æggesnaps og saftevand. Tidligere var det muligt at sejle under broen, og der var små øer i voldgraven, hvor børnene kunne lege dagen lang og sætte hinanden af og lege, at øerne var Afrika og Asien. Riddersalen blev ikke kun brugt til billard, således erindrer et barnebarn, at før Julius døde i 1947, blev den også brugt til at spille badminton, løbe på rulleskøjter, køre på cykel og alt muligt andet. Wergeland igen igen Det blev Julius Frederik Arenfeldt og Sigrid Wergelands yngste søn Julius Frederik Arenfeldt ( ), kaldet Frederik, der kom til at overtage Sæbygård. Han giftede sig i 1926 med

17 Ragnhild Wergeland Stang Westrup ( ), og familierne Wergeland og Arenfeldt blev endnu engang bundet sammen. Ragnhild og Frederik mødte hinanden på Sæbygård, hvortil Sigrid havde inviteret Ragnhild, for at hun skulle møde Sigrids søstre. Ragnhilds mormor var Alette Wergeland, datter af generalmajor Oscar Wergelands første ægteskab og halvsøster til Sigrid Wergeland, der var fra generalmajorens andet ægteskab. Det var således generalmajorens oldebarn og barnebarn, der blev gift. Ragnhild mistede dog som ganske lille sine forældre, og blev derefter adopteret af Konsul Westrup, fra herregården Rydsgård i Skåne og på den måde kom der også familiebånd til Sverige. t.v. Hygge ved stranden. Om sommeren hver formiddag kørte Charabancen herskab og gæster ned til stranden for at bade, også i halvdårligt vejr. T.h. Kvinder fra Arenfeldt familien ved stranden en sommerdag i 1920 erne. Damen med den hvide badekåbe er Sigrid Wergeland ( ). Foto: Sæby Museum & Arkiv. Efter Sigrid Wergelands død i 1939 og Julius Arenfeldts død i 1947, blev sommerbesøgene på Sæbygård knap så ofte og knap så lange. Hvor familiemedlemmer før havde tilbragt flere uger eller måske et par måneder på herregården, varede besøgene nu kun nogle dage eller måske et par uger. Besøgene af de mange børn, der tilbragte hele skoleferien på Sæbygård, ebbede ud, efterhånden som de blev voksne, for at blive taget op igen, når de selv fik familier, blot i lidt mindre omfang. Hvor gæsterne før var i Sigrid og Julius lejlighed i østfløjen, hvor spisestuen lå, og den østlige del af nordfløjen, var det efter Sigrids død hos Ragnhild og Frederik i den vestlige del af nordfløjen, man spiste. Men gæstfriheden var den samme. Frederik var den eneste ejer, der både var født og levede hele sit liv på Sæbygård, som han meget nødig forlod. Han

18 havde med glæde nevøer, niecer eller andre familiemedlemmer med sig rundt i sine daglige gøremål som inspektør på Sæbygård, når de besøgte herregården som sommergæster, og var børnene heldige at få lokket onkel Frederik med en tur til vandet, var det sikkert, at hjemturen gik forbi chokoladebutikken Boline, hvor man fik lov at vælge alt, hvad hjertet begærede. At opretholde og pleje familierelationer og venskaber var for Adolph Arenfeldt en selvfølge og en tradition og værdi, han gav videre til sine børn. En tradition og værdi som fortsatte i generationerne fremover. Således var Sæbygård helt frem til Frederiks død i 1982 samlingssted for slægtninge fra Norge, Sverige og Danmark for familierne Arenfeldt og Wergeland. Den norske forbindelse ses stadig Når man besøger Sæbygård den dag i dag, fornægter den norske forbindelse sig ikke. Forbindelsen til Norge, den norske gren af Arenfeldtslægten og familien Wergeland ses stadig tydeligt. Malerier af medlemmer af den norske gren af Arenfeldtslægten, billeder og fotos af medlemmer af familien Wergeland, Sigrid Wergelands far, generalmajor Oscar Wergeland pryder således dagligstuen, fotos fra Gimle Gård ved Kristiansand og norske bøger i reolerne præger stuerne. Her ser man, hvordan et venskab, der begyndte i 1850 erne mellem to noble herrer, stadig lever mere end hundrede år efter, hvor venskabet er blevet til familiebånd. Litteraturliste Amundsen, Leiv, Joseph Frantz Oscar Wergeland, Særtrykk av Norsk Biografisk Leksikon Hefte 91. Clausager, Jørgen, Sæbygaard og slægten Arenfeldt, Byhistorisk Arkiv. Danmarks Adels Aarbog 1893

19 Der var flere slags hestevogne, børnene kunne muntre sig med. Man kunne dog også ride sig en tur uden vogn. Foto: Sæby Museum & Arkiv. Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april Pabst, Kathrin, Vel kjender jeg ikke Din Forlovede, men Navnet har en god Klang. Familie Wergelands kontakt med Holms og Arenfeldts på Gimle, I: Årbok 2008 Wergelandfamilien og Kristiansand. Vestagdermuseet, 2008, s Rykind-Eriksen, Kirsten, Den gode smag i provinsen, I: Vendsyssel Årbog 1996, s Rykind-Eriksen, Kirsten, Skønhed for alle Klunketidens Sæbygård , I: Sæby Museums Årsskrift 1992, s Rykind-Eriksen, Kirsten, SÆBYGÅRD Bygningshistorie, interiører og godsdrift, Sæby Museum Sæbygaard herregård og stamhus, Sæby Museum Arenfeldtslægten, Udklipskuvert på Byhistorisk Arkiv, Sæby.

20 Diverse norske avisartikler. Diverse interviews med medlemmer af Arenfeldt- og Wergeland slægterne. Primært følgende: Interview med Laura Mathiesen, født Arenfeldt 1897, (datter af Sigrid Wergeland og Julius Frederik Arenfeldt) den Båndsamling nr. 150/91 nr Interview med Svend Langkjær, født 1920, (søn af Charlotte Arenfeldt og således barnebarn til Sigrid Wergeland og Julius Frederik Arenfeldt) den Båndsamling nr. 150/91 nr Interview med Oscar Wergeland Franck, Lillesand, Norge, født 1911, (Oscar Wergeland Francks mormor Ebba Wergeland var datter af generalmajor Oscar Wergeland fra hans første ægteskab og således halvsøster til Sigrid Wergeland, der var af generalmajorens andet ægteskab). Båndsamling nr. 150/91 nr Interview med Marie Louise Bruun, født 1934, (datter af Sigrid Arenfeldt, og således barnebarn til Sigrid Wergeland og Julius Frederik Arenfeldt) den t.v. Der kunne tilbringes timer med sejlads på voldgraven, hvori der dengang var små øer, hvor børnene gik i land. De havde naturligvis proviant med til turen. t.h. Modstående side nederst: Sommer på Sæbygård. Julius Frederik Arenfeldt ( ) og Sigrid Wergeland ( ) for hver sin ende af havebordet overgivet af en del af deres store familie. Foto: Sæby Museum & Arkiv. i Et stamhus var jordegods, hvortil arveretten var båndlagt, og godset måtte således hverken deles, bortsælges eller pantsættes. Christian 5.s Danske Lov af 1683 åbnede for oprettelse af stamhuse, men til forskel fra greve- og friherreprivilegierne var der til stamhusbesiddelse ikke knyttet offentligretlige privilegier. Med Grundloven af 1849 bortfaldt retten til at oprette nye stamhuse og med lensafløsningen 1919 ophævedes de helt. Kilde: ii Clausager, Jørgen, Sæbygaard og slægten Arenfeldt, Byhistorisk Arkiv, s iii Rykind-Eriksen, Kirsten, SÆBYGÅRD Bygningshistorie, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995, s iv Danmarks Adels Aarbog 1893, hvor der forefindes en stamtavle over Arenfeldtslægten. v Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april 2008, s og s

21 vi Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april 2008, s. 20 ff. vii Fideikommis var en formue, dvs. gods eller kapital, som ved testamentarisk bestemmelse båndlagdes til varigt underhold for en familie, til oprettelse af en stiftelse eller lignende, således at ikke selve formuen, men kun den årlige rente måtte bruges. I årene efter lensafløsningen i 1919 ophævedes samtlige eksisterende fideikommisser i Danmark. Kilde: viii Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april 2008, s. 41 og Rykind-Eriksen, Kirsten, SÆBYGÅRD Bygningshistorie, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995, s ix Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april 2008, s og Rykind-Eriksen, Kirsten, SÆBYGÅRD Bygningshistorie, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995, s x Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april 2008, s. 7. xi Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april 2008, s. 14, 21, 27 og 33. xii Beskrivelsen af Adolph Arenfeldt som person bygger på Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april 2008, s. 24 ff. xiii Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april 2008, s. 31. xiv Beskrivelsen af Oscar Wergeland bygger på Amundsen, Leiv, Joseph Frantz Oscar Wergeland, Særtrykk av Norsk Biografisk Leksikon Hefte 91, diverse norske avisartikler samt xv Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april 2008, s. 38. xvi Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april 2008, s. 33 og 45. xvii Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april 2008, s og 43. xviii Interview med Laura Mathiesen, født Arenfeldt (datter af Sigrid Wergeland og Julius Frederik Arenfeldt) den Båndsamling nr. 150/91 nr xix Interview med Svend Langkjær, (søn af Charlotte Arenfeldt og således barnebarn til Sigrid Wergeland og Julius Frederik Arenfeldt) den Båndsamling nr. 150/91 nr xx Pabst, Kathrin, Adolph Arenfeldt ( ) En herremann mellom tradisjon og modernitet, Vest-Agder-Museet Gimle Gård, april 2008, s. 45 og Rykind-Eriksen, Kirsten, SÆBYGÅRD Bygningshistorie, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995, s xxi Afsnittene om hvorledes en sommer som gæst på Sæbygård foregik bygger på interviews af medlemmer af Arenfeldt og Wergeland slægterne, primært de fire interviews nævnt i litteraturlisten. sit oldebarn Elisabeth Arnold. Foto: Sæby Museum & Arkiv. Julius Frederik Arenfeldt ( med

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Billeder fra familiealbummet

Billeder fra familiealbummet Billeder fra familiealbummet Note fra billedværkstedet: De følgende billeder er kopieret efter forlæg af meget forskellig kvalitet. De er først skannet og derefter nænsomt restaureret og justeret for at

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

En hilsen fra Tyrkiet

En hilsen fra Tyrkiet 16. november 2015 En hilsen fra Tyrkiet Via min slægtsside på Internettet får jeg mange mails fra nære og fjerne slægtningen, men her forleden, så fik jeg en mail, der var ret udsædvanlig, for den kom

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen

Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen Valdemar blev født 1 dec 1881 på Stabjerggård i Årslev, Sorø amt, som yngst i en søskendeflok på 4, han var søn af gårdmand Niels Hansen

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Arbejdsopgaver til Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar

Arbejdsopgaver til Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar Arbejdsopgaver til Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar Christian 4. blev kronet til konge af Danmark-Norge for mere end 400 år siden. Han var konge i 52 år, og dermed er Christian 4. den

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Tue Tjur, april 2012. Personerne.

Tue Tjur, april 2012. Personerne. På billedet her ses de 8 ældste af de mange fotoalbums, som min mor Vibe efterlod sig da hun døde i 2007. Det øverste, som er det ældste, angives at være fra 1914-33. Det er billeder fra dette album, som

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Fra uniformer til mennesker

Fra uniformer til mennesker Fra uniformer til mennesker Interview med Mie Juul, tidl. forstander på Dorthe Mariehjemmet I Mie Juuls tid som forstander på Dorthe Marehjemmet blev opdelingen mellem beboere og medarbejdere mere utydelig.

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Lysthuset i Noermarks have.

Lysthuset i Noermarks have. Lysthuset Chr. Hou Mærsk s søn af 1. ægteskab Chr. Hou Mærsk s hustru i 2. ægteskab, Johanne Marie Anna Larsen, tjenestepige Chr. Hou Mærsk Søren Noermark Lysthuset i Noermarks have. En sommerdag i 1979

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Professionel vovsemor

Professionel vovsemor Professionel vovsemor Det gør ondt i mit bankende hundehjerte, at så mange hunde keder sig hjemme, siger Nini Karpatoff I flok. Jeg er hundenes vovsemor og deres flokfører, siger Nini Karpatoff, der lufter

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? 3. Hvad kommer en stor del af elektriciteten fra på Bornholm? 4. Hvor

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård:

Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård: Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård: 365 Kongeaamuseet, Jernbanegade 7, der rummer lokalhistorisk Arkiv og Modellen af Vamdrup Grænsebanegård. Bygningen opførtes af Jydsk-Fynske Jernbaneselskab

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015 Første Generation 1. Kirstine 1 Jensen, * 28 jul 1892 i Brændgaard i Vandborg sogn (datter af Christen Jensen og Nielsine Nielsen), hjemmedøbt i Vandborg, fremstillet i kirken den 11. september, 11 dec

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

HIMLEN over BØRGLUM. Bodil Brændstrup. 3. del af Franzen-Trilogien. Forlaget BB KULTUR

HIMLEN over BØRGLUM. Bodil Brændstrup. 3. del af Franzen-Trilogien. Forlaget BB KULTUR Bodil Brændstrup HIMLEN over BØRGLUM 3. del af Franzen-Trilogien Forlaget BB KULTUR 1 - HIMLEN over BØRGLUM - Bodil Brændstrup, 2010 - BB-KULTUR - ISBN 378-87-92485-04-5 INDHOLD: 1. FARVEL TIL MIT LIVSVÆRK

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere