Mødereferat Politisk dialogmøde mellem Svendborg kommune og Sundhedskoordinationsudvalget

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Mødereferat Politisk dialogmøde mellem Svendborg kommune og Sundhedskoordinationsudvalget"

Ingelise Knudsen
7 år siden
Visninger:

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 13/1347 Dato: 18. juli 2014 Udarbejdet af: Arne Vesth Pedersen Telefon: Mødereferat Politisk dialogmøde mellem Svendborg kommune og Sundhedskoordinationsudvalget Tidspunkt: Fredag den 6. juni 2014 kl Sted: Mødelokale 19, Svinget 14, 5700 Svendborg Deltagere: Svendborg kommune Hanne Ringgaard Møller, Formand for Social- og Sundhedsudvalget Gonzalo Carrillo, Medlem af Social- og Sundhedsudvalget Lone Juul Stærmose, Medlem af Social- og Sundhedsudvalget Administrative: Claus Sørensen, Socialdirektør Anne Højmark Jensen, Sundhedschef Jesper Eilsø, Sundhedskonsulent SKU m.fl. Bo Libergren, Formand for SKU (Regionen) Henning Ravn, Næstformand for SKU (Esbjerg kommune) Per Busk, Direktør, Sundhedsområdet, Region Syddanmark Anette Bækgaard, Afdelingschef, Social- og Psykiatristaben, Region Syddanmark Judith Mølgaard, Direktør, Odense Universitetshospital Vibeke Andersen, Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Arne Vesth, Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark Praktiserende læger Henrik Lund, Formand for PLO Svendborg Erland M. Christoffersen, PLO Syddanmark 1

2 Protokolleringerne under de enkelte dagsordenspunkter er skrevet med kursiv. 1) Velkomst og præsentation Hanne Ringgaard Møller bød velkommen til mødet og mødedeltagerne præsenterede sig for hinanden. Herefter introducerede Bo Libergren baggrunden for de politiske dialogmøder vedr. sundhedsaftalen for , som adskilte sig fra tidligere, lignende møderunder, bl.a. ved: - at de praktiserende læger var repræsenteret på møderne; - at Sundhedskoordinationsudvalget og dets formandskab i særdeleshed mødtes med lokale parter i sundhedssamarbejdet. Der var ikke længere tale om møder mellem region og kommune; - at der denne gang skulle indgås én sundhedsaftale i regionen, som alle kommuner skulle kunne tilslutte sig der var derfor også grund til at drøfte behovet for at supplere den med lokale udviklingsaftaler. 2) Fælles Fremtidsbillede Kommunerne og regionen har i fællesskab udarbejdet en rapport med data, som skal bidrage til en fælles forståelse af, hvad status er på nuværende tidspunkt, og hvor de væsentligste udfordringer i det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet ligger fremadrettet. Der bliver på mødet givet en kort præsentation af rapporten. Herefter drøftes det fælles fremtidsbilledes betydning for den kommende sundhedsaftale. Det drøftes endvidere, om det fælles fremtidsbillede giver anledning til, at der opstilles nye politiske mål i sundhedsaftalen. Endelig drøftes det, om der på baggrund af det fælles fremtidsbillede skal indgås konkrete udviklingsaftaler jf. pkt Per Busk gav en kort gennemgang af det fælles fremtidsbillede. Det blev i forlængelse af gennemgangen bemærket, at Syddanmark havde en styrkeposition i forhold til sundheds-it og velfærdsteknologi, der skulle bygges videre på. I forhold til områder, hvor der var særlige udfordringer, som krævede en skærpet indsats, blev funktionelle lidelser samt stress, angst og depression fremhævet. I forhold til det fremadrettede arbejde blev behovet for konkrete målepunkter, som ville gøre det muligt at følge op på indsatsen, understreget. 3) Den politiske vision og mål På baggrund af Sundhedskoordinationsudvalgets konference Ny sundhedsaftale ny vision den 2

3 2. september 2013 er der formuleret et udkast til politisk vision for den kommende sundhedsaftale, som rummer tre overordnede målsætninger: - sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren - sundhed for alle - sundhed med sammenhæng Visionen lægger op til, at arbejdet med de tre målsætninger skal tage udgangspunkt i nøgleordene prioritering, rehabilitering og velfærdsteknologi. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 26. februar 2014 visionsudkastet til videre drøftelse på dialogmøderne med kommunerne og regionen. I konsekvens heraf drøftes Sundhedskoordinationsudvalgets udkast til politisk vision, herunder de politiske mål for sundhedsaftalen. - Behovet for en mere helhedsorienteret indsats blev understreget en indsats, som kunne gå på tværs af sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområderne. Et bredere helhedssyn kunne også gøre det relevant at tænke betydningen af foreningsliv, kulturtilbud, byplanlægning og civilsamfund generelt ind i indsatsen på sundhedsområdet. Visionsudkastet blev rost spørgsmålet var, hvordan målsætningerne herfra kunne implementeres. I den forbindelse blev SAM:BO fremhævet som et godt eksempel til efterfølgelse, hvor det netop var lykkedes at skabe et godt og forpligtende samarbejde, og hvor alle de involverede parter havde et fælles sprog. De praktiserende læger blev nævnt som en central samarbejdspartner, ligesom nødvendigheden af en afstemning af de forskellige forventninger, parterne havde til hinanden. Der blev desuden peget på, at det også kunne være relevant at undersøge mulighederne for også at sætte kompetencerne hos andre privatpraktiserende aktører i spil i det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Vigtigheden af, at kommunerne var meget konkrete og præcise om deres tilbud, og havde én indgang, som deres samarbejdspartnere kunne benytte, blev understreget.. Afslutningsvis blev det under dette punkt pointeret, at der fremadrettet var brug for at tænke mindre i en stafetmodel (med fokus på overgangene mellem sektorer) og mere på en forløbsmodel (hvor forskellige ting sker samtidig i forskellige sektorer). 4) Udviklingsaftalen Et af sundhedsaftalens kapitler er en udviklingsaftale, som skal sætte retningen for udviklingen på områder, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at indgå en forpligtende aftale på driftsog indsatsniveau, som omfatter alle 22 kommuner og regionen. 3

4 Udviklingsaftalen forpligter parterne til at arbejde frem mod aftalens mål, men det kan ske på forskellige måder og i forskellig takt. Udviklingsaftalen rummer altså dels initiativer, hvor parterne har varierende tilgange, når det gælder metoder, timing, grad af forpligtelse etc. Dels initiativer, hvor grundlaget for en fuld udbredelse blandt aftalens parter endnu ikke er på plads, men hvor der er ønske om at iværksætte projekter for at afprøve nye samarbejdsmodeller etc. Udviklingsaftalens initiativer kan, når parterne ønsker det, gøres forpligtende på linje med den øvrige sundhedsaftale i forbindelse med den årlige revision af sundhedsaftalen i regi af Sundhedskoordinationsudvalget. Principperne for udviklingsaftalen præsenteres. Konkrete forslag til initiativer, som kan indgå heri, fx på baggrund af det fælles fremtidsbillede, drøftes. - Dagsordenspunkterne 4 og 5 blev behandlet under ét. Region Syddanmark havde hidtil anvendt økonomi-aftalemidlerne til projekter vedr. tidlig opsporing og forebyggelse, Integrated Care samt en række mindre projekter. Svendborg Kommune deltog i projektet vedr. tidlig opsporing og forebyggelse. Herudover var økonomiaftalemidlerne i høj grad udmøntet med henblik på at understøtte snitfladerne til regionen, eksempelvis for at styrke kvaliteten i sektorovergangene. I forhold til den fremadrettede indsats blev det bemærket, at denne ikke alene burde være et spørgsmål om at finde helt nye projektområder, men også om at overveje, hvorvidt der i forhold til allerede igangsatte initiativer var brug for en ekstra indsats. Region Syddanmark tilkendegav en åbenhed overfor fremadrettet at indgå i projekter af fælles interesse, som region og kommune ville samfinansiere med økonomiaftalemidler. Gode projektidéer fra Svendborg Kommune kunne fremsættes både ad administrative og politiske kanaler. 5) Samarbejdsinitiativer på baggrund af økonomiaftalerne Med økonomiaftalen for 2014 har kommunerne fået et permanent løft på 300 mio. kr. til styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med fokus på forløb på tværs af sektorer. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. I regionernes økonomiaftale er det tilsvarende aftalt, at regionerne prioriterer midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet svarende til 250 mio. kr. Konkrete forslag til fælles fremadrettede initiativer på baggrund af løftet i økonomiaftalerne drøftes. - Se protokolleringen under punkt 4. 4

5 6) Den videre proces - Bo Libergren orienterede om den videre proces i forhold til den kommende sundhedsaftale, herunder: - Sundhedskoordinationsudvalgets konference den 18. juni, hvor en sammenfatning af drøftelserne på dialogmøderne blandt andet ville blive præsenteret; - udkastet til ny sundhedsaftale, som ville blive sendt i høring efter Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 12. august. - koordineringen af arbejdet med henholdsvis sundhedsaftalen og den nye praksisplan. Henning Ravn konkluderede afslutningsvis, at processen hidtil havde været god, og at den underbyggede en velbegrundet forventning om, at den kommende sundhedsaftale ville blive endnu mere overskuelig og visionær end den nuværende. 7) Eventuelt - Ingen bemærkninger. 5

Relaterede dokumenter

Mødereferat Politisk dialogmøde mellem Sundhedskoordinationsudvalget og Sønderborg kommune

Mødereferat Politisk dialogmøde mellem Sundhedskoordinationsudvalget og Sønderborg kommune Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 13/1347 Dato: 27. august 2014 Udarbejdet af: Annette Lunde Stougaard E-mail: annette.stougaard@rsyd.dk Telefon: 29201194 Mødereferat