Ny viden om kalk og kalkmørtler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny viden om kalk og kalkmørtler"

Transkript

1 Ny viden om kalk og kalkmørtler Dansk Selskab for Materialprøvning og -forskning (DSM ) Danish Society for Materials Testing and Research (DSM ) Copenhagen 1999

2

3 Ny viden om kalk og kalkmørtler Kalk og kalkmørtel er et meget gammelt byggematerialer i dans k bygningskultur, lidt ældre end de brændte teglsten, idet 1000-årene s frådstenskirker er muret op i kalkmørtel. Teglstene blev som bekend t "først" introduceret i 1160-erne ved bygningen af Valdemar Sejr s Dannevirke og Forsvarstårnet på Sprogø. Kridtsten findes jo næsten overalt i landet og det, der gør denne ste n så unik er, at hvis man "brænder" den i en lille skaktovn - ente n under jorden eller over - hvorved der opnås en højere temperatu r (ca. 900 grader) end i et almindeligt bål, bliver den ekstrem t vandsugende, og når den har suget vand bliver den til en ganske blød masse. Denne masse kan derefter fortyndes med vand til en tynd væske, eller den kan blandes med andre materialer, primært sand eller grus, hvorefter den kan formes frit og endelig kan den, i begge former, som væske eller som tykkere, blød masse, klæbe hårdt til visse andre materialer, bl.a. frådsten. Det virkelig interessante indtræffer derefter efter et stykke tid : De n bløde masse eller væske omdannes igen til den faste kridtsten. Trods sine 1000 år på "bagen" her i landet, og formentlig over 1000 år mere, idet jernalderens og vikingetidens lerklinede huse også va r kalkede, er denne proces stadigvæk mere eller mindre gådefuld. Baggrunden herfor er, at såvel brændingen, læskningen og hærdningen (karbonatiseringen) af kalken er kemiske processer, der ofte forløber ret forskelligt fra gang til gang, afhængig af kridten s beskaffenhed, temperaturen, tempo (hurtighed), klimatiske forhol d (fugtighed - tæthed), tilslagsmaterialerne (sand, grus, m.m.) sam t ikke mindst den håndværksmæssige udførelse. Det man oplever, er at kalken opfører sig meget forskelligt fra gan g til gang med hensyn til styrke, indre struktur (porestruktur), fugtegenskaber, skader, holdbarhed osv. Ud over rituelle besværgelser har modtrækkene, fra producentern e og håndværkerne gået i to retninger, både tilbage i historien og i vo r tid : Man har "speeded" hærdningshastigheden op på forskellig vis, bl.a. via de såkaldt hydrauliske tilslag i kalkmørtler (Roma n Cement, Cement, Hydraulisk Kalk), der både har gjor t 3

4 anvendelsen af kalkmørtelen mindre besværlig og øge t styrken. Man har forsøgt at gøre materialerne og processerne mer e "rene" og ensartede ved at elliminere forskelligheder (bl.a. sandets kornstørrelser), styre fremstillingen bedre, elle r erstatte håndkraft med maskiner. Alligevel er anvendelsen af kalkmørtel, kalkpuds og kalkfarver i da g langt fra problemfri. Vi kan stadig konstatere mange uacceptable fej l i såvel udførelsen af nyt murværk eller ny kalkning som ve d reparationer på ældre murværk : Vedhæftning Afsmitning - Uensartethed i farven ("skjolder" ) - Saltudblomstringe r - For ringe holdbarhed (hyppig vedligeholdelses-, reparations - arbejder) mm. Derfor arbejder forskellige firmaer og institutioner på at forbedre disse forhold på forskellig måde : 1 Undersøge og studere de kemiske processer, bl.a. for a t forklare og måske forbedre dem. Herunder forskellig e materialesammensætninger, produkttyper osv. 2 Undersøge og studere de mest typiske skader, fejl elle r problemer på ældre og nyt murværk, herunder den naturlig e nedbrydning, de praktiske produktionsforhold osv. 3 Undersøge og studere de historiske kilder, først og fremmest historisk murværk med originale kalkmørtel eller puds, dernæst litteratur samt den "levende tradition" (bl.a. håndværkere, kalkværker m.fl.) 4 Undersøge og studere de konkrete fysiske og konstruktiv e forhold i murværket, bl.a. opmuringsmørtler, bundens beskaffenhed, udkastmørtler, finpudsningsmørtler, hvidtekalk og kalkfarver. 5 Undersøge og studere den nutidige håndværksmæssig e udførelse og de nutidige håndværksmæssige erfaringer. 4

5 Nærværende nummer af MATERIALENYT bringer to interessante artikler med ny viden indenfor område 1 og 2, kemi o g undersøgelsesmetoder, der blev præsenteret på et møde i DSM - Dansk Selskab for Materialeprøvning og Forskning, i septembe r Som indledning til samme møde fortalte undertegnede lidt o m Raadvad-Centerets planer og aktiviteter indenfor de de 3 andr e områder, historiske kilder, konstruktive forhold og d e håndværksmæssige erfaringer, bl.a. gennem et nordisk tværfaglig t forsknings-samarbejde. Endelig fortalte undertegnede også om Raadvad-Centerets planer o m at danne et Nordisk Kalk Forum, som et forsøg på at samarbejd e mere på dette område på nordisk plan. Specielt i Norden, har der nemlig gennem adskillige år været mange aktiviteter på dette område. Men på det sidste er "vi" ved at bliv e distanceret godt og grundigt af en række meget aktive nabolande. Nordisk kalk Foru m Danmark står nemlig langt fra ene med disse probelemer og ønske r om bedre viden og kunnen. Stort set alle lande arbejder på een eller anden måde med dette, men på det sidste har specielt England o g Skotland markeret sig meget kraftigt gennem oprettelsen a f organisationen "Building Limes Forum" i I dette "Forum " mødes producenter, brugere, forskere m.fl. til et årligt møde ee n gang om året, hvor der både er praktiske og teoretiske indlæg, diskussioner og demonstrationer - plus naturligvis, almindeligt samvær og "læren hinanden at kende". Derudover udgiver "Building Limes Forum" et årsskrift o g forskellige publikationer med artikler med ny viden om kalk. Een af hovedaktiviteterne gennem disse 10 år har også været forsø g på stedet med brænding og læskning af lokal kalk. Inspireret af dette, bl.a. efter et besøg på eet af møderne i England, har Raadvad-Centeret nu bygget sin egen lille forsøgs-kalkovn, og der med denne udført en række vellykkede kalkbrændings- o g læskningsforsøg. 5

6 opjr 1t r/ L-JN/r/,-fj7,tt~Y ~øa~ ye+ PRC 3E!(ALKRÆNLI~idN / lr,yp.vtn/ifi M.%Ttwn. Jn ii wiil, '3~o ~~ / r.t UCiF~6F~ Figur 1. Raadvad- Centerets forsøgs-kalkovn, der kan brænde ca. 1 0 kg kalk og producere ca 10 liter kulekalk per brænding. Tegning: Arkitekt m. a. a. Peter Wolfsberg, der er Centerets kalkbrændingsmester. 6

7 Det er bl.a. gjort ud fra den hypotese, at de ovenfor nævnte 2 bestræbelser på at gøre kalken og tilslagsmaterialerne mer e ensartede, samt på at gøre kalken mere hurtigthærdende og stærkere (cement og hydraukisk tilslag), måske i virkeligheden gør mer e skade end gavn. Studier af historiske kalkmørtler, der tilsyneladend e har opfyldt deres formål temmeligt godt, viser i hvert fald, en mege t uensartet kalk og meget uensartede tilslagsmaterialer. De to tekniske artikler i dette nummer af MATERIALENYT, kan godt læses som en indirekte bekræftelse på dette. Den anden del af hypotesen er som følge heraf, at det er unde r anvendelsen af kalkmaterialerne, bl.a. den håndværksmæssige opbygning og udførelse, samt de klimatiske og de fugt- o g temperaturmæssige forhold under dette, visse af fejlene sker. For at drøfte disse erfaringer og andre ting, vil Raadvad-Centere t derfor tage initiativ til at etablere et Nordis Kalk Forum efter engelsk forbillede i Formå l Formålet med et Nordisk Kalk Forum er at samle producenter, håndværkere, rådgivere, forskere og andre kendere, brugere o g interesserede i kalk i byggeriet til et årligt seminar, hvor man kan : udveksle erfaringe r afdække behov - producenter, håndværkere, rådgivere osv. høre om og se nye produkter eller forskningsresultate r - præsentere ideer, nye projekter, ny vide n Emne r De emner, der kan drøftes på et NORDISK KALK FORUM e r f.eks. : Fremstilling Traditionel/ industrie l Anvendelse Restaurering/ nybygger i - Udførelse Håndværket/ normer og specificationer - Egenskaber Tekniske/ miljømæssig e Holdbarhed Naturlig forvitring/ reparation og vedligeholdelse 7

8 Erfaringer Producenter/rådgivere, håndværker e Derudover kan der være produkt eller andre praktiske demonstrationer, f.eks. brænding og læskning af kalk m.m. Organiserin g Da der findes meget lange og massive erfaringer med byggekalk i alle de nordiske lande, er det oplagt at forsøge at opbygge dett e "erfarings-forum" på nordisk plan. Det er endvidere tanken, at afholde seminaret een gang om året, p å skift i de nordiske lande, på steder, hvor der produceres, bruges eller forskels i byggekalk. Interesserede deltagere tilmelder sig NORDISK KALK FORUM og betaler et årligt kontingent, for at modtage NYHEDSBREVE, indbydelser og andre informationsmaterialer. Der kommunikeres endvidere via internettet. Raadvad-Centeret tilbyder at være sekretariat, der føre r medlemskartotek, udsender indbydelser, NYHEDSBREVE, meddelelser over internettet osv. Hvornå r Det første Nordiske Kalk Forum afholdes Fredag-lørdag, den april 1999 på Raadvad-Centeret. Nærmere program vil bliv e udsendt. Ellers så ring eller skriv. Med dette nummer af MATERIALENYT har DSM taget det først e vigtige skridt, både i forhold til at etablere et nærmere samarbejd e om kalk på nordisk plan og i forhold til at samle viden fra et meget bredt og tværfagligt spektrum - samt, ikke mindst, at lægge dett e frem til diskussion. Januar Centerleder, arkitekt m.a.a. Søren Vadstru p RAADVAD, Nordisk Center til bevarelse af Håndvær k 8

9 Bruk för restaurering - teori och praxi s TU 2 E I D A Thorborg von Konow, F D Nyröjarvägen 1 7 FIN Helsingfors, Finland tel + fax Artikeln är ett kort sammandrag ur mi n doktorsavhandling: "Restaurering oc h reparation med puts- och murbruk" Ab o Akademis förlag, Vammala 1997, 127 s. + bilagor med mikroskopbilder 28 s. Den korta beskrivningen av bruke n använda vid olika restaureringar ligge r delvis utanför avhandlingen Bruk för restaurering - teori och praxi s Utan skötsel och underhåll kan ingenting bevaras. Inte ens vår a gamla kulturhistoriska byggnader, en gång byggda av granitstensblock och med välbrända tegel i de massiva murarna. Byggnader som står ute i det fria är alltid utsatta för fukt och regn, för vind och köld, vilka påskyndar den naturliga vittringen och äventyrar murarnas och murfogarnas beständighet. Därtill finn s alger, mossor och växtrötter, och flera olika salter, vilka alla på sit t egenartade sätt bidrar till vittringsprocessen. De höjer muren s fukthalt, använder kalken i bruket som näring, bakterier utsöndra r svavel- och salpetersyra och salterna belastar fogytor, men speciell t påverkas det intill-liggande teglet. Dessa processer känner man bar a delvis till. Hur ett poröst byggnadsmaterial, ett murbruk elle r putsbruk bryts ner och hur man med säkerhet kan förebygg a vittringen, vet man däremot inte. Vi lever under en civilisationsperiod, där effektiviteten oc h marknadsföringen står högst i kurs, och det mesta vi utför, gör s under stress och med strama tidtabeller. Under sådan a 9

10 omständigheter kan de gamla, halvt vittrande murarna och flerahundra åriga byggnaderna anses som något man inte direkt ha r tid med och inte behöver befatta sig med, annat än som pittoreska kurscentra, turistattraktioner eller hotell och restauranger. För underhåll av sådana byggnader räcker att de repareras så att de int e läcker och så att de ser trevliga ut. Men detta räcker inte för at t bevara hela vår kulturtradition, vår byggnadskultur med dess histori a i en vidare mening, och ännu mindre för att bevara de material byggnaderna ursprungligen blivit byggda ay. Brukforskning i allmänhet har under de senaste åren, åtminstone i Finland, haft en låg profil. Detta har lett till, att ma n kritiklöst använt sig av ideer och åsikter om vad som är rätt och va d som är fel. Marknaden för utländska material står öppen både på gott och ont. Men restaureringsbruk vilka används i Mellaneuropa är int e utvecklade för våra nordliga vinterförhållanden. Myter och trosuppfattningar om den gamla "goda" kalken, den s.k. gravkalken har starkt slagit igenom, på bekostnad av ett mera förnuftig t ställningstagande till vad som egentligen önskas av ett bruk, både u r teknisk och restaureringsfilosofisk mening. Kalken och ballasten Bruket är utan tvivel en av de få byggnadsmaterial som genomgå r den längsta förädlingsprocessen, innan det som färdigt bruk med mursleven kan slås på teglen. Och därför är det också komplicera t för den som inte är insatt i ämnet, att få en insikt i brukets och främs t kalkens omvandling, från den råa kalksten till den vid 1000 C brända, med vatten släckta och med luftens CO2 karbonatiserade och genom upprepade urlakningar och kristallisationer nybildade kalken. Ballasten, dvs. sanden i bruket och dess kornstorleksfördelning har getts mycket liten uppmärksamhet. Man har utgått ifrån att en ballas t som uppfyller dagens standard på ballastkornfördelningen uppfylle r alla krav på en välfungerande bruksand. I stället för att se på ballasten har man försökt ändra brukets egenskaper med hjälp av e n specialkalk eller försökt förbättra brukets hållbarhet me d cementtillsatser. 10

11 Laboratorieprov och undersökninga r Huvudsyftet med forskningsarbete på restaureringsbruk har varit at t utreda hur man i bruk kan överföra en del av bindemedlets uppgift på ballasten, dvs att överta brukets bärande andel. Ett ännu viktigar e kriterium var att utreda om kalkbrukets frostbeständighet går at t förbättra, utan extra tillsatser av hydrauliska komponenter. Med hjälp av ett stort antal brukblandningar gjorda inom projekte t har flera frågeställningar och oklarheter beträffande bruk i allmänhet, deras sammansättning (dvs recept) och speciellt d e egenskaper de får som karbonatiserade och härdade blivit utredda. Av största intresse var att söka korrelationer mellan brukets recep t och deras inre porstruktur, sprickbildning och homogenitet det får i hårdnat tillstånd och hur dessa åter påverkar brukets hållfasthet oc h frostbeständighet. Som huvudvariabel för dessa undersökningar valdes ballasten, alltså inte bindemedlet. Med hjälp av ballast med olika kornstorleka r utreddes huruvida en ofördelaktig ballasttyp ger upphov til l håligheter och porer, som i sin tur inverkar nedsättande på bruket s frostbeständighet. Och å andra sidan om en mera lycka d ballastkornstorleks-fördelning kan ge bruket en tätare packning oc h därigenom en bättre hållfasthet. - U- - mycket fi n 80 - CI utan fille r 60 '~ kalkfille r X mycket gro v ~ K v -fille r teoretisk n=0.44 kornstorlek [mm] # Figur 1. Brukens typballastkurvor och en teoretisk kurva för go d packning. 2 11

12 Vatten behövs bl.a. för att göra brukblandningen bearbetbar. En de l av murbrukets vatten sugs in i murstenarna, resten stannar kvar i porer och hålrum som bildats mellan sandkornen och bindemedelspartiklarna i blandningen. Med tiden torkar detta vatten ut och lämnar öppna porer och hålrum efter sig. Ju sämre packning man får i brukblandningen, ju sämre de enskild a kornen passar in mellan varandra, desto flera hålrum uppstår i systemet. Tomrummen kan givetvis fyllas med bindemedel, men en hög halt bindemedel i bruk ökar risken för sprickbildning vid bruket s härdningen. Fylls tomrummet däremot med fin sand, s.k. filler, blir strukturen i bruket tätare. Brukblandningarn a I undersökningarna användes i huvudsak ett torrt kalkbindemedel, dvs. ett kalkhydrat i pulverform i stället för den våtsläckta kalken. Det var nödvändigt för att kunna analysera kornstorleksfördelningen på alla delmaterial, både ballastens och bindemedlets, innan recepte n för bruken formulerades. Med hjälp av ett för ändamålet utarbeta t dataprogram, beräknades mängden olika sandtyper och bindemedelshalten för varje provbruk skilt. Sålunda gjordes ca. 60 brukblandningar med 12 olika ballastkornfördelningar. För at t behändigt kunna jämföra ballasttyperna och brukens egenskaper me d korrelationsberäkningar beräknades ett speciellt ballastindex på base n av de enskilda brukens ballastkornfördelningar, för finhetsmodulen, använd inom betongteknologin. ger en alltför snäv fördelning mella n de olika brukens ballastkornfördelningar. Detta nyinförd a "ballastindex" visade sig mycket värdefullt för många egenskapskorrelationer. ballastindex 1 (c b ) a (b a ) där a = kornstorlek vid 10 % siktgenomgån g b = kornstorlek vid 50 % siktgenomgån g c = kornstorlek vid 80 % siktgenomgån g 12

13 Cementmängden i bruk Under den senaste tiden har cementen, som bindemedel i restaureringsbruk allvarligt diskuterats och utan tvivel är mycke t cementhaltiga bruk inte lämpliga; dels ökar cementen salthalten i muren, dels kan ett cementbruk bilda en tät och långsamt torkand e fog eller puts, men framförallt har cement inte använts i byggnader, som murats före 1840 talet, då portlandcementen patenterades. Paradoxalt nog har inte bruk med låga cementhalter prövats, utan i stället, har man under de senaste åren använt utländska hydraulisk a bindemedel, vilka inte heller har någon mera utspridd tradition i de n gamla finska byggnadskulturen. Görs restaureringsarbeten på kritiska murpartier, vilka är speciell t utsatta för fukt, regnvatten och frost, behövs bruk, vilka härda r under förhållanden där ett rent kalkbruk inte med tillräcklig hastighe t kan karbonatisera och där dess frostbeständighet kan var a tvivelaktig. I detta sammanhang har det varit angeläget att påvisa hur små mängder cement eller annat hydrauliskt bindemedel som räcke r till för att ge restaureringsbruket den hållfasthet det behöver, utan att skada underliggande murpartier och utan att ge bruket en överdimensionerad hållfasthet, typisk för dagens fordringar p å betong, puts- och murbruk för nybyggen. En allmän, från 1950-talet kvarbliven åsikt, som baserar sig på e n mätserie bruk med varierande halter cement och kalk, visade att o m cementmängden i KC-bruk var mindre än 30% av bindemedlet, fic k bruket lägre hållfasthet än ett rent kalkbruk. Orsaken till varför undersökningen gett sådana resultat, skall inte hä r gås närmare in på, men dessa försöksresultat och deras tolkning ha r medfört att cementmängden, även i restaureringsbruk under lång a tider hållits mycket ja onödigt hög. För att påvisa denna missvisand e tolkning har bruken för laboratorieundersökningarna låga cementhalter, från 0 till 30 % av bindemedelshalten. Mikroskopering av bruke n Mikroskopering med polarisationsmikroskopet visade sig vara de n absolut mest informativa metoden för att undersöka bruken s porositet, sprickbildning, karbonatiseringsgrad, vidhäftning till 13

14 ballastkorn osv. Impregnerade med ett gult fluorescerande färgpigment, blir porerna och sprickorna mycket väl synliga i planpolariserat ljus. Helhetsbilden man får av brukens mikrostruktu r inklusive porer och sprickor stämmer överraskande väl med båd e kapillärsugningsförloppet och frostbeständigheten. En sammanställning av all information man får via mikroskopanalys ge r en nästan lika täckande helhetsbild om brukens funktionella egenskaper som alla de övriga provningsmetoderna tillsammans. En grundmålsättning för detta arbete var att utreda, ifall ett bruk s egenskaper det får i härdat tillstånd kan styras geno m receptmodifieringar. Forskningsresultaten har i detta avseende vari t positiva. Egenskaper som kapillärsugning, E-modul, frostbeständighet och porositet kan styras enbart med hjälp a v ballastens kornstorleksfördelning, utan att ändra på bindemedelshalten eller bindemedelstypen i bruket. Därtill framgick att brukens kapillärsugning kan ge ett indirekt mått på porstrukturen och vidare, att provbrukens frostbeständigheten oc h dynamiska elasticitetsmodul visade ett tydligt samband med brukens ballastindex. Bruk med mycket filler, hade en högre frostbeständighet och en högre E-modul än motsvarande bruk med grov eller normal sk. standardballast. Frostindexet är definierat so m (antal cykler till 1. vittringen i brukprovet) + (0,1 x antal cykler d å 50 % av provet har vittrat). O 7 Y Y 0 D V n C 0 T o- V C Figur 2. Sambandet mellan kalkbrukens kapillaritetstal och frostinde x 14

15 ballastinde x 10 0 Figur 3. Förhållandet mellan ballast- och frostindex. Försöksdata från provserien med kalkcementbruk visade att tendenserna är desamma som för kalkbruk. Har KC-bruket en grov ballast, blir frostbeständigheten lika svag som för motsvarande ren a kalkbruk. Men med en annan kornstorleksfördelning på ballasten oc h med filler tillsats, fås ett mycket beständigt KC-bruk, även med låga cementhalter. Kalkbruk i restaureringsarbete n När det gäller konkreta restaureringsarbeten bör många problem lösas, för att få bruket att passa in i den ifråga varande muren. I d e flesta fall får man skräddarsy reparationsbruket. En gamma l söndervittrad mursten kan alltid bytas ut mot en annan gammal, liknande, men hel mursten, men ett vittrat bruk, måste alltid ersätta s med ett nytt bruk, gjort av nya komponenter. Man blir tvungen at t göra kompromisser, både ifråga om murkonstruktionens autenticite t och materialval. I praktiken finns ett stort behov av specialbruk fö r olika ändamål och murkonstruktionstyper. Sådana bruk finns int e färdigblandade, utan recepten bör göras för varje enskilt fall. En alldeles nödvändig information om brukens användbarhet oc h långtidsbeständighet får man endast via fältförsök. Flera fältförsök ä r 15

16 gjorda på fästningen Sveaborg på ön utanför Helsingfors. Olika kalkbruk med våtsläckt kalk resp. kalkhydrat, hydraulisk kalk resp. cement är testade i samband med murningsarbeten av försvarsmurar i natursten. Fogbruk, sammansatt av våtsläckt kalk, hydraulisk kalk, tegelfiller och specialproportionerad ballast är använd för att fog a Tenaljen von Fersens tegelfasad. Aven denna byggnad är belägen på Sveaborg. Ett KC-bruk med ballast, proportionerad enligt det gaml a kalkbruket från 1400-talet har använts för naturstens- oc h tegelmurars reparationsarbeten i Tyrväis kyrka, vilken brändes av e n pyroman för ett år sedan. Kalkbruk med kalkhydrat och en ballastkornfördelning, som givit bruket speciellt god bearbetbarhet har använts för att mura upp och reparera försvagade murpartier i det arkeologiska museet Aboa Vetus i Abo. Den gamla värdefull a dopfunten av kalksten i Saltviks kyrka på Aland hade vandaliserats. För att sammanfoga de hundratals små kalkstensbitarna, gjordes et t specialbruk på våtsläckt kalk, kalkstensfiller, pimstens-mjöl, fi n ballast och pigment. Bruket uppfyllde sin funktion bättre än väntat, för den sammanfogade dopfunten kunde transporteras tillbaka till si n plats i kyrkan dagen efter arbetet avslutats, utan att ta den minsta skada. Men låt oss gå tillbaka till den gamla övergivna byggnaden, till den vittrande muren som behöver åtgärdas, för att inte förfalla totalt. Alla laboratorieexperiement och resultat stannar kvar på en akademisk nivå, ifall de inte på ett befrämjande sätt kan utnyttjas fö r byggnadens och murens underhåll. Det är ju i sista hand frågan om den respekt vi ger våra gamla historiska byggnader och den insats v i är färdiga att betala, för att ge dessa byggnader en längre livstid, oc h säkerställa, att det kulturhistoriska värdet hos byggnaden bevaras fö r kommande generationer. 16

17 Mørtelegenskaber og billedbehandlin g Anders Nielse n Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer (BKM), DT U Indledning I 1997 havde jeg lejlighed til at stifte bekendtskab med Thorborg vo n Konows (TvK) arbejde med forbedring af kalkmørtlers egenskabe r /1/. Ideen i dette arbejde er at ændre mørtlernes porestruktur til de t bedre ved at arbejde med materialernes kornkurver, sådan som der er beskrevet i TvK's eget indlæg i den her foreliggende DSM - publikation. Ændringerne i porestruktur og de deraf følgende ændringer i egenskaber har vist sig at kunne beskrives med materialemekanisk e regler, som de er udviklet af Lauge Fuglsang Nielsen på BKM. De t er denne kobling, samt anvendelse af digital billedbehandling, som e r emnet for denne artikel. Kornkurver, porestruktur og mørtelkvalite t Kalkmørtler bliver almindeligvis opfattet som værende meget svag e materialer. De har ikke nogen særlig høj status i bærende murværk. Normmæssigt hører de til i laveste klasse. Ved nærmere undersøgelser, f.eks. i mikroskop, viser det sig, at disse mørtler, sådan som de leveres i dag, er meget porøse og har en mege t uregelmæssig porestruktur. Denne uheldige porestruktur skyldes først og fremmest d e kornkurver, som i mange år har været normeret i de nordiske land e (figur 1). Disse kurver har er ret lille mængde materiale under 0,12 5 mm#. Som vejledning anføres i den danske norm (DS 414, 1984), at massen af korn mindre end 0.06 mm (ler og silt) bør være mindr e end 8%, og den overvejende del af kornene bør være større end 0,002 mm. Alle disse anbefalinger medfører, at der melle m sandkornene opstår et forholdsmæssigt stort volumen, som ska l udfyldes af bindemidlet. 17

18 K, 100 rn 80 0,001 0,00 9 0,045 0,125 0,25 0, ,0 4,0 8, 0 Moskevidde,mm # Figur 1. Grænsekurverne for mørtelsand i henhold til DS 41 4 (1984).- Ind i figuren er indtegnet en af de kornkurver, som har givet gode resultater i /1/. Bindemidlet er hydratkalk, som i friskblandet tilstand er en pasta. Pastaen skal afgive noget af sit overskudsvand før afbindingen kan komme i gang. Denne udtørring medfører, at der opstår forholdsvi s grove revner, som det ses på figur 2. TvK har i sit arbejde udviklet kalkmørtlernes egenskaber ved a t forbedre korngraderingen i materialet, således at de mange hulrum bliver fyldt ud med tilslag. TvK har anvendt filler af kalk eller kvarts. Et eksempel på en samlet kornkurve fra /1/ er indtegnet på figur 1.Herved kan porestrukturen blive forbedret betydeligt, som det fremgår af figur 4 og 5. TvK bedømmer porestrukturernes kvalitet i mikroskop på tyndslib imprægneret med gul, fluorescerende epoxy. Bedømmelsen foregår efter en subjektiv skala, "Mikroskopisk Helhetsbild" (H), fra 1 til 5, hvor 1 er den dårligste karakter med store, uregelmæssige, kanted e porer, mens 5 er bedste karakter, hvor materialet har små, regelmæssige, runde porer. 18

19 Figur 2. Tværsnit i mørtelfuge af normalt forekommende dansk kalkmørtel. Øverst ses teglstenen. De sorte arealer er porer. Scanning elektron mikroskopi afplanslib optaget på DTU. Figur 3 side 20. Tværsnit i kalkmørtel af dårlig kvalitet (Type Kg). TvK-Helhetsbild I. Billedets kortside svarer til 4 mm. /1/ Figur 4 side 21. Tværsnit i kalkmørtel med kalkfaller (type Knfca). TvK-Helhetsbild 3. Billedets kortside svarer til 4 mm. /1/ Figur 5 side 22. Tværsnit i kalkmørtel med kvartsfiller. (type Knfkv). TvK-Helhetsbild 4. Billedets kortside svarer til 4 mm. /1/ TvK målte kapillarsugning, frostbestandighed og dynamisk elasticitetsmodul på mørtlerne. På figurerne 6, 7 og 8 ses, hvorlede s der er sammenhæng mellem disse egenskaber og mørtlerne s porestruktur udtrykt ved den subjektive parameter H. 19

20

21

22

23 :g 1 2 C p L7) v Mikroskopisk Helhetsbil d 5 Figur 6. Kapillaritetstal for 16 kalkmørtler, alle med totalporøsitet ca. 30%, afsat som funktion af Mikroskopisk Helhetsbild H. Der ses en stærkt aftagende kapillarsugning med forbedret porestruktur. Resultater fra /1 / sammenstillet af Anders Nielsen u) 0 L LL :... ~ Mikroskopisk Helhetsbil d Figur 7. Frostindeks for de samme 16 kalkmørtler som i figur 6, afsa t som funktion af Mikroskopisk Helhetsbild H. Der ses en stærkt forbedret frostbestandighed med forbedret porestruktur ( og dermed også aftagende kapillarsugning). Resultater fra /1/ sammenstillet af Anders Nielsen. 2 3

24 1 0 8 w Mikroskopisk Helhetsbil d Figur 8. Dynamisk elasticitetsmodul for 14 af kalkmørtlerne fra figur 2, afsat som funktion af Mikroskopisk Helhetsbild H. Det ses, a t stivheden vokser markant med den forbedrede porestruktur. Resultater fra /1 / sammenstillet af AN. I figuren er også indtegne t den teoretiske sammenhæng fra ligning (1) med TvK's H/5 indsat som formfaktor. Materialemodellerin g Ved BKM har Lauge Fuglsang Nielsen ud fra teoretiske overvejelse r udarbejdet formler som angiver sammenhængen mellem et porøs t materiales egenskaber, dets bestanddele og dets porestruktur /2, 6, 7/. Som eksempel anføres her formlen for et porøst materiale s elasticitetsmodul Her er E0 c Eo Esol;e (1 c) 2 1+(1/p; -1)c den søgte elasticitetsmodul (GPa) det faste stofs elasticitetsmodul (GPa ) materialets totalporøsite t en faktor, som beskriver porernes form, og som variere r mellem 0 og 0,67. (1 ) 24

25 Formfaktoren N ;; er udviklet ud fra en antagelse om, at man ka n betragte porerne som "stjerneporer". En stjernepore består af e t cylindrisk hul og nogle udragende spalter. Et tværsnit af e n revnepore er vist på figur 9. Formen på stjerneporen e r karakteriseret ved "stjernefaktoren" a/1. Af definitionen følger, at a/ 1 varierer mellem 0 og 1. Formfaktoren kan bestemmes ud fra formel (2) 4~l ~ ) 3 ~y = 7r ( a \ 1, (2) l Figur 9. Tværsnit i en revnepore /2/. Vi vil prøve at anvende formel (1) på TvK's resultater, f.eks. som d e er vist i figur 8. Det faste stof i mørtlerne består af kvarts og kalk, hvorfor det på basis af tabeller og erfaring vurderes, at man ka n sætte E o,, d = 16 GPa. De mørtler, som betragtes i denne undersøgelse har alle en porøsitet på ca. 30%, dvs c = 0,3. Formfaktoren u, sættes (intuitivt) til værdien for TvK's Helhetsbil d H divideret med 5 for at normere til en variation mellem 0 og 1. Indsættes disse værdier i ligning (1) fås den på figur 8 viste kurve. Det ses, at den udviklede teori tilsyneladende kan anvendes på diss e materialer. 25

26 Billedbehandlingsopgav e Imidlertid er værdien H en subjektiv parameter, som kun ka n fastlægges af den trænede mikroskopbruger. Der er behov for at de r bliver udviklet en metode, som med objektive procedurer ka n fastlægge poreformens indflydelse. Det blev opgaven for et hol d studerende ved BKM's kursus "Materialemekanik og porøse materialer" foråret 1998 /3/. De studerende valgte at udvikle et kvalitetsmål ud fra brøkstregen, "stivhedsfaktoren", i formel (1). Her kan porøsiteten måles ve d billedbehandling, og formfaktoren kan også bestemmes ud fr a binariserede billeder, som det beskrives nedenfor. TvK var så venlig at sende os prøver af fem af sine mørtler fra d e bedste til de dårligste. Disse prøver blev anvendt, således at d e studerende kunne reproducere TvK's forsøg. Der blev målt densitet, porøsitet og kapillarsugning. Desuden blev der fremstillet polered e planslib, som blev undersøgt i scanning-elektronmikroskop (SEM). I SEM blev der anvendt den teknik, som hedder back-scatter. E t eksempel på et sådant SEM-back-scatter-billede ses på figur 2 og figur 10. Ved denne teknik bliver der kastet energi tilbage i afhængighed af det bestrålede materiales densitet. Jo tungere de t bestrålede materialet er, desto lysere vil det fremtræde på skærmen. Porer vil fremtræde mørke eller sorte på skærmen, idet de er fyldt med epoxy, som er let i forhold til det omgivende stenmateriale. For at kunne anvende billedbehandlingsteknik på materialet blive r man nødt til at bestemme, hvor meget af billedet, som kan betragte s som værende porer. Der optegnes et gråtonehistogram for alle pixel s i billedet. Ud fra dette diagram bliver det bestemt, hvilke gråtone r som repræsenterer porerne. Der er en vis subjektivitet inde i denne procedure. Når grænsen er fastlagt bliver porearealet farvet sort o g alt andet hvidt. Dette kaldes binarisering. Billedet fremtræder nu so m vist på figur 11. På figur 12 er vist resultatet af binariseringen af udsnit af de øvrige fire prøver. Til billedbehandlingen er anvendt et amerikansk program /5/. 26

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti Limpistol Limpistol Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af dit nye værktøj, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter, før du tager det i brug. Vi anbefaler

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås Superseniorerna. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Västerås Superseniorerna. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Superseniorerna Vi kommer fra Hallstahammar Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Lindboskolan

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:

Læs mere

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Twix's Mean Machines Vi kommer fra Haderup Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 4 jenter og 2 gutter. Vi representerer Haderup Skole

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Murværksundersøgelser Mårup Kirke Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Extremeteam Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Borlänge 2012

FIRST LEGO League. Borlänge 2012 FIRST LEGO League Borlänge 2012 Presentasjon av laget Sundbornsligan Vi kommer fra Sundborn Snittalderen på våre deltakere er 10 år Laget består av 5 jenter og 7 gutter. Vi representerer Sundbornsskolan

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 1 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Hammerum Skole Swagger Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hammerum

Læs mere

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull vägledning / vejledning / veiledning 600313 Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull Du behöver Konstsiden (fodertyg) Merinoull Gammal handduk Resårband Dänkflaska Torktumlare Börja

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Skruemaskine Skruvdragare

Skruemaskine Skruvdragare Skruemaskine Skruvdragare Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af dit nye værktøj, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter, før du tager det i brug.

Læs mere

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER

Læs mere

GOKART. Brugsanvisning Bruksanvisning. Importeret af Harald Nyborg A/S. Model: CT008 Best.nr. 8197

GOKART. Brugsanvisning Bruksanvisning. Importeret af Harald Nyborg A/S. Model: CT008 Best.nr. 8197 GOKART Importeret af Harald Nyborg A/S Brugsanvisning Bruksanvisning Model: CT008 Best.nr. 8197 Tillykke med deres nye gokart! De bedes læse denne brugsanvisning grundigt, før De samler gokarten eller

Læs mere

FIRST LEGO League. Århus 2012

FIRST LEGO League. Århus 2012 FIRST LEGO League Århus 2012 Presentasjon av laget old people wanna rock all the way Vi kommer fra Lystrup Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0308 Klageren: XX 671 93 Arvika, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Kalkmørtelen længe leve

Kalkmørtelen længe leve NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK DANMARK Oplæg til møde i Raadvad. februar 0 om styrkeforholdet i rene kalkmørtler Anders Nielsen Kalkmørtelen længe leve I Danmark har vi en lang og stadig levende tradition

Læs mere

MØRTEL HISTORIE OG TYPER

MØRTEL HISTORIE OG TYPER MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper

Læs mere

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning 1 NO: Knebøy Trener: Forside lår og setemuskulatur Vekter Her er det store muskler som trenes så legg på godt med vekter. Det skal være sånn at du så vidt orker å gjennomføre de siste repetisjonene. Antagelig

Læs mere

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti Båndpudser Bandslip Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af dit nye værktøj, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter, før du tager det i brug. Vi anbefaler

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Målet med enhver undervisning må være at udvikle elevens forståelse for sin. Noshörningstenen. av Volker Berthold lärare på Spjellerup friskole

Målet med enhver undervisning må være at udvikle elevens forståelse for sin. Noshörningstenen. av Volker Berthold lärare på Spjellerup friskole Noshörningstenen En marksten bidrar till en vardagsanknuten matematikundervisning av Volker Berthold lärare på Spjellerup friskole Målet med enhver undervisning må være at udvikle elevens forståelse for

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget LF-Chama-Lama-Daba-Daba-Ding-Dong Vi kommer fra Slagelse Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 1 jente og 14 gutter. Vi representerer

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM)

Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund John Eli Nielsen, DTU Olof Samuelsson, LTH Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund - Agenda John Eli Nielsen 1. Baggrund 2. Overordnet mål 3. Emneområder 4. Tyngdepunkt

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu

Læs mere

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG MØRTEL GENNEM TIDERNE Mørtel er ikke bare mørtel - det vidste både grækerne og romerne allerede ca. 1500 f. Kr., da de imponerende paladser, arenaer, fæstninger,

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type

Læs mere

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Alebo info@alebo.se http://www.alebo.se 180 km 2h 55 min Starts: Alebo Pensionat, Södra vägen, Unnaryd, Sweden Ends: Södra vägen 53, Unnaryd, Sweden Start Point:

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Brug byen / Använd staden

Brug byen / Använd staden Brug byen / Använd staden Lærervejledning og introduktion. Analyse af bygninger og byrum for 3.-5.klasse. Undervisningsmaterialet indeholder en introduktion til at arbejde med arkitektur i undervisningen

Læs mere

Halogen Spot HS50 (50 watt) HS100 (100 watt)

Halogen Spot HS50 (50 watt) HS100 (100 watt) Brugsanvisning / Bruksanvisning Halogen Spot HS50 (50 watt) HS100 (100 watt) Halogen Spot HS50 og HS100 Læs venligst denne brugsanvisning omhyggeligt igennem inden halogen spotten tages i brug. Anvendelse:

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Murede sokler, d.v.s. sokler, opmuret

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK 1 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK NYHEDSBREV 2002 /2003 Foto: Flemming Højer Aarhus Stiftstidende & Randers Amtsavis. Birkesig Kalkovn 1 2222 Læs i dette nummer Foreningen 3 Bestyrelsen 2002/2003 4 Generalforsamling

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 2 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 2 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd 600207 Tips & Idéer Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd SV Stelt halsband med pärlor, 38 cm 150 cm lackerad koppartråd eller silvertråd 925, diam.

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Tips & Idéer. Ullfigurer/Uldfigurer

Tips & Idéer. Ullfigurer/Uldfigurer Tips & Idéer Ullfigurer/Uldfigurer 603056 SE Du behöver filtnålar och nålplatta. Den vita nålplattan används som underlag för att skydda bordet och nålen. Tänk på att nålarna är vassa. Längst ut på nålspetsen

Læs mere

12.5-18 MPT 12.5-20 MPT 325 / 70-18 AS Inpressningsdjup. Bredd maskin / vänd Bredde maskine / drejet mm. Offset

12.5-18 MPT 12.5-20 MPT 325 / 70-18 AS Inpressningsdjup. Bredd maskin / vänd Bredde maskine / drejet mm. Offset 12.5-18 MPT 12.5-20 MPT 325 / 70-18 AS e e e 1140 (Axel / aksel K75) 1140 (Axel / aksel K90) 1160 (Axel / aksel K80, T80) 1160 (Axel / aksel T94) 1240 CX35 LP (Axel / aksel K80, T80) (Axel / aksel K90)

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Biz 2 Vi kommer fra Aarup Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Aarupskolen Type lag: Skolelag

Læs mere

Strategier i matematik. - hvordan?

Strategier i matematik. - hvordan? Strategier i matematik - hvordan? Hvad har i læst? 2 Hvad er strategier i matematik, og hvorfor er de vigtige? I Fælles Mål er der ekstra fokus på regnestrategier, og derfor skal de læringsmål, der formuleres,

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop ANVENDELSESOMRÅDE Ultratop benyttes på gulve af Ultratop, hvor der ønskes

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Mørtel og kvartsmel Anders Nielsen

Mørtel og kvartsmel Anders Nielsen Mørtel og kvartsmel Anders Nielsen Stenmel (kvartsmel eller kalkfiller) kan anvendes til at forbedre kalkmørtels bearbejdelighed og styrke. I dette notat videregives nogle tanker om og erfaringer med at

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

TEMPERATUR- OG FUGTBEVÆGELSE R

TEMPERATUR- OG FUGTBEVÆGELSE R TEKNISK RAPPORT 184/8 8 TEMPERATUR- OG FUGTBEVÆGELSE R I MURVÆRK Carsten Bredahl Nielse n Laboratoriet for Bygningsmateriale r Danmarks Tekniske Højskol e maj 1988 Indhold : Indlednin g Resume sid e Baggrund

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås 2012

FIRST LEGO League. Västerås 2012 FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Grandma s Cookies Vi kommer fra Västerås Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 11 jenter og 10 gutter. Vi representerer Internationella

Læs mere

Virksomhetsplan 2016 2018

Virksomhetsplan 2016 2018 Virksomhetsplan 2016 2018 Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for den nordiske kultur. Vision Spejder möter scout betyder

Læs mere

10.7.2014 65x94cm. LAREDO 90cm. www.bathdeluxe.com

10.7.2014 65x94cm. LAREDO 90cm. www.bathdeluxe.com 10.7.2014 65x94cm LAREDO 90cm www.bathdeluxe.com LAREDO 90cm Delar / Dele 23 28 39 2 x (Ø8 x 35mm) 2 x (Ø5 x 58mm) 1 x (400 x 100 x 15mm) 94 65 Verktyg / Verktøj Ø8mm SILIKONE Tack för att du valt vår

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Model 77737. Brugsanvisning Bruksanvisning

Model 77737. Brugsanvisning Bruksanvisning Model 77737 Brugsanvisning Bruksanvisning HÅNLIPPER Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af din nye håndklipper, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter,

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Svensk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Svensk hilsen : ægteskab Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Gratulerar. Jag/Vi önskar er båda all lycka i världen. par Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres. Vi vill gratulera

Læs mere

Exklusiv-Hauben GUTMANN GmbH Mühlacker Straße 77 D-75417 Mühlacker Tel +49 (0)7041-882 0 Fax +49 (0)7041-468 82 info@gutmann-exklusiv.

Exklusiv-Hauben GUTMANN GmbH Mühlacker Straße 77 D-75417 Mühlacker Tel +49 (0)7041-882 0 Fax +49 (0)7041-468 82 info@gutmann-exklusiv. Exklusiv-Hauben GUTMANN GmbH Mühlacker Straße 77 D-75417 Mühlacker Tel +49 (0)7041-882 0 Fax +49 (0)7041-468 82 info@gutmann-exklusiv.eu www.gutmann-exklusiv.eu Ceiling Der findes emfang - og så findes

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Kan du vara snäll och hjälpa mig? At spørge efter hjælp Talar du engelska? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Talar du _[språk]_? At

Læs mere

RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige

RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige Page 1 of 9 RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige Fra: (nakkedraget@hotmail.com) Sendt: 25. april 2009 07:46:27 Til: bock.jakt@spray.se Hej lars Din deadlines er lang overskredet og jeg har

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

Testboy 70 Dansk/norsk manual Side 3-4 Svensk manual Sida 5-6

Testboy 70 Dansk/norsk manual Side 3-4 Svensk manual Sida 5-6 Testboy 70 Dansk/norsk manual Side 3-4 Svensk manual Sida 5-6 El-nummer: 6398402149 EAN-nummer: 5706445620067 Indhold Dansk/Norsk manual... 3 Indledning... 3 Kendetegn... 3 Måleprocedure/Måleprossedyre...

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

7962_KK_UVN_0914.indd 1 2014-11-06 09:41:06

7962_KK_UVN_0914.indd 1 2014-11-06 09:41:06 7962_KK_UVN_0914.indd 1 2014-11-06 09:41:06 Bruksanvisning svenska... sida 7 17 Brugsanvisning dansk... side 18 29 Bruksanvisning norsk... side 30 41 Käyttöohjeet suomi...sivu 42 53 Instruction manual

Læs mere