Matematik. Aalborg Seminarium. Vejl. Henning Nielsen. Fag: Matematik Eksamensmåned og år: Juni Studie nr.: Stamhold: Søjle: Navn:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Matematik. Aalborg Seminarium. Vejl. Henning Nielsen. Fag: Matematik Eksamensmåned og år: Juni 2008. Studie nr.: Stamhold: Søjle: Navn:"

Transkript

1 Sandsynlighed og statistik i mellemtrinet Matematik Vejl. Henning Nielsen Aalborg Seminarium Fag: Matematik Eksamensmåned og år: Juni Studie nr.: Stamhold: Søjle: Navn: A Anders Bak A Jimmie Winther

2 Indhold Indledning... 3 Metode... 4 Sammenhæng... 5 Elevforudsætninger... 5 Kompetencebegreb... 5 Undersøgelseslandskab / læringsstile... 6 Bogssystemet... 7 Mål... 8 Trinmål... 8 Aktivitetsmål... 9 Undervisningsformer Lektie / hjemmearbejde Tiltag Undervisningsdifferentiering Læringsstile Bevægelsespolitik Tegn Evaluering Formativ / summativ Evidens / validitet Bilag Bilag Bilag Litteratur [2]

3 Indledning Sandsynlighed og statistik er en sådan integreret del af vores hverdag at vi ofte ikke skænker det en tanke. For at være i stand til at gennemskue, hvad den pågældende statistik viser eller hvor store chancerne er. Er det nødvendigt at den kommende generation behandler disse i deres skolegang. Fra ministeriel side er dette også anerkendt ved at man efter 6. klasse blandt andet skal være i stand til at indsamle opstille og tolke data 1. I matematikkens verden tales et andet sprog, et symbolsprog som anvendes af mange andre videnskaber til, at opstille repræsentationer over forskellige modeller af virkelighedens kompleksiteter. For at klare sig i matematikkens verden er det nødvendigt, at kunne tale matematikfagets symbolsprog. Michael Wahl Andersen har i sit specialmatematiske undervisningsmateriale angivet fire abstraktionsniveauer over matematikkens sprog, som vi anser for at være beskrivende for håndteringen af elevernes forståelse i matematikkens verden. Denne undervisnings plan omhandler 10 lektioner i 6. klasse, hvor eleverne arbejder videre med fagområderne sandsynlighed og statistik. I folkeskolen har eleverne 120 timers matematik på det sjette skoleår, hvilket er ca. 4 lektioner pr. uge. Vi tager udgangspunkt i et bogsystem, KonteXt, der anvender mange forskellige undervisningsmiljøer. Vi gør dette, fordi vi ikke mener at tavleundervisning, talremser og udenadslære, er den eneste måde at gribe lærelystne elever an på. 1 UVM, Faghæfte 12, side 42 [3]

4 Metode For at forstå denne undervisningsplan er det nødvendigt at specificere, at undervisningen er udtænkt som en lineært spirallerende aktivitet, hvor igennem elever og lærer interagere for at fremme elevens matematiske evner inden for et givent område. Modellen kan både anvendes på individuelt og på klasseniveau. Fakta Forståelse Færdighed Fortrolighed Sa Sa Sa E E E Selve modellen er spirallerende, fordi en udvikling af elevens evne antages for værende blivende og ikke flygtig. Derfor ser vi denne model udforme sig som ovenstående figur angiver. Gennem et forløb arbejder man taksonomisk fra et fakta niveau til et fortrolighedsniveau. Man kan sideløbende udvikle forskellige matematiske evner fra fakta til fortroligheds-niveau 2, og nogle evner udvikles gennem samme aktiviteter som andre evner, dog på forskellige taksonomiske niveauer. Til enhver tid skal elevens evne videreudvikles fra elevens nuværende niveau til det næste niveau, og som Michael Wahl Andersen nævner i sin artikel Appelsiner i en turban, kan man sagtens have enten/eller udvikling i forståelse færdighedsniveauet. Det er på disse mellemliggende trin vigtigt, at læreren vælger aktiviteter, der er medvirkende til at udvikle elevens evner i den retning, som ligger til elevens næste taksonomiske niveau. I hver løkke i spiralen forefindes en aktivitet, som en undervisnings aktivitet, der er planlagt efter en model som f.eks. SMTTE-modellen. Det er med vilje, at vi ikke har angivet titler på de forskellige hjørner i SMTTE-modellen, da det er forskelligt fra aktivitet til aktivitet, hvornår man behandler de forskellige områder samt hvad man fortsætter med på det næste taksonomiske niveau. Efter aktiviten vil elevens taksonomiske niveau have flyttet sig enten meget eller lidt i samme niveau, eller endog et niveau op og en ny spiralomgang kan indtræffe(denne kan evt. være tidsforskudt), men 2 Michael Wahl Andersen, Appelsiner i en turban. [4]

5 næste aktivitet som udvikler elevens evner inden for det givne område, vil højne elevens niveau, indtil denne har opnået et fortrolighedsniveau. Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Vi har valgt SMTTE-modellen da ved at anvende den, sikrer vi os, at komme omkring alle aspekter i planlægningen af en undervisnings aktivitet, som sandsynlighed og statistik i 6. klasse. Sammenhæng De indledende forudsætninger eleverne/klassen besidder, herunder de kvalifikationer eleverne bestrider samt de udefra kommende faktorer som spiller ind på udformningen af undervisningen så som lokalernes fysiske udformning, bogsystemet der anvendes og elevforholdene på skolen m.fl. Elevforudsætninger Elevernes forudsætninger er forskellige, for selvom eleverne har arbejdet med de samme emner op gennem hele mellemtrinet, vil der være forskel på elevernes taksonomiske niveau indenfor faget matematik. Det er i elevplanerne, elevernes faglige niveau er beskrevet, og ud fra disse kan vi fastlægge, hvor differentiering er nødvendigt i forhold til lektionsplanen. Elevplanerne fastsætter sammensætningen af grupperne, da vi ønsker at der i grupperne findes både fagligt stærke elever, og fagligt svage elever, så de svage har en ekstra ressource, som de kan trække på. Kompetencebegreb Hovedvægten af tiden brugt i vores undervisningsforløb bliver brugt i grupper, derfor er det vigtigt at identificere, hvilke kompetencer vi ønsker at styrke, da dette hjælper os til at hjælpe eleverne, så disse kompetencer styrkes mest muligt. [5]

6 I KOM-raporten har en arbejdsgruppe forsøgt at fastlægge de kompetencer, som er nødvendige, når eleverne skal styrke deres matematiske egenskaber. De to overordnede grupper er. - at spørge og svare i, med, om matematik - at omgås sprog og redskaber i matematik Vores undervisningsplan(se bilag 1) beskriver et forløb i 6. klasse, og vi vil især prøve, at styrke elevernes kommunikations kompetencer. Dette vil vi gøre vha. gruppe arbejde, da denne arbejdsform giver eleverne mulighed for at snakke, forklare og ræsonnere sammen. Helle Alrø har i Samtalen som et støttende stillads fremsat ICM-modellen, som beskriver interaktioner mellem lærer og elev med henblik på at fremme perspektivundersøgelsen i en fælles refleksionsproces. 3 Det er vores overbevisning at lærer/elev handlingerne ikke er modellens eneste eksistens grundlag. Vi synes at denne model bedre bruges, hvis det er interaktioner mellem to elever, som bliver beskrevet, som det ville gøre sig gældende i gruppearbejdet. Skulle en gruppe ikke være i stand til at fortsætte, og skal bruge et hint fra underviseren, så ræsonnement fasen kan genoptages, kunne dette hint gives til en enkelt elev, og det var så denne elevs opgave, at forklare sine gruppemedlemmer hintet, så gruppen sammen kan ræsonnere sig videre i forløbet. Undersøgelseslandskab / læringsstile Ifølge Ole Skovmoses undersøgelseslandskaber kan man opstille to forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på: opgaveparadigmet og undersøgelseslandskaber. Hertil kan aktiviteten man foretager sig afspejle virkelighedens kontekst på tre niveauer. Tilsammen giver dette seks forskellige læringsmiljøer: Referencer til ren matematik Referencer til en semivirkelighed Reelle referencer Opgaveparadigmet Fig. 2: Skema over de seks læringsmiljøer. Undersøgelseslandskab (1) (2) (3) (4) (5) (6) 3 Helle Alrø: Samtalen som et støttende stillads side 10 [6]

7 Ligesom Ole Skovmose, mener vi at man får den største kvalitet og alsidighed i undervisningen ved, at bevæge sig rundt mellem de seks læringsmiljøer. I teorien er dette meget medgørligt, men i praksis kan dette være problematisk at implementere, da man ikke kan tvinge elever ind i et undersøgelseslandskab, hvor man på kommando skal undre sig over noget og tænke hvad nu hvis?. En undren som er vigtig i arbejdet med matematik i folkeskolen. En undren der skal nurses så den ikke forgår ved drillerier o.lign. Læreren kan være med til at kickstarte et undersøgelseslandskab gennem samtale med eleverne, og da opgaverne i dette forløb indledningsvist er opgaver i værksteder, mener vi at man fra KonteXt s side er med til at indlejre en fri bevægelse mellem de forskellige læringsmiljøer. Da vi på den måde, giver eleverne [ ] fælles oplevelser og erfarings-givende situationer, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver. 4 Bogssystemet Vi har valgt at anvende KonteXt, et forholdsvist nyt bogsystem som vi finder inspirerende, fordi det med udgangspunkt i PISA-undersøgelserne, anvender undervisningshjulet i sin opbygning, et femdelt hjul som styrker indlæringen for eleverne. Hjulets fem faser er en Førtanke (intro fase) som (v.h.a. samtaleundervisning) bearbejder forhånds erfaringen, en Kontekst og viden om, hvor eleverne bearbejder aktivitetens matematikfaglige mål ud fra en hverdags problemstilling. Aktivitet fasen som typisk er udformet som værksted/gruppe arbejde, og som inddrager forskellige læringsstile. Breddeopgave fasen er den egentlige gentagelses fase, hvor eleverne øver det de tidligere har beskæftiget sig med og slutteligt Eftertanken hvor eleverne reflektere over de forskellige aktiviteter de under forløbet har udført og repeterer den viden de har opnået. Bogsystemets styrke ligger i den systematiske gennemgang af de forskellige aktiviteter eleverne gennemfører inden for de forskellige matematikfaglige områder. Derudover benytter systemet sig af mange forskellige læringsmiljøer, som f. eks. fortælling, projektarbejde, undersøgelseslandskaber i værkstedsarbejdet, spil, m.fl. som alt sammen er med til at sikre at eleverne mødes med en mangfoldighed af aktiviteter, et bombardement af tilbud som de efterhånden fra medieverdenen lever i, og derfor er vant til. KonteXt systemet til 6. klasse består af: Kernebog, Kopimappe, Træningshæfte, Fordybelseshæfte og Lærervejledning. Selve kernebogen omfavner 4 forskellige områder og 8 aktiviteter, hvor hver aktivitet har et afsnit med opgaver til en kontekstuelt bearbejdning af emnet, et afsnit med det fag-faglige, et 4 UVM, Faghæfte 12 s.85 [7]

8 afsnit med ekstra breddeopgaver og to værksteder(aktiviteter) eleverne kan udfolde sig i og slutteligt en ét sides eftertanke, hvor der stilles reflekterende opgaver. Hertil er der et 50 siders træningshæfte med yderligere opgaver. I Fordybelseshæftet forefindes systemets IKT del, hvor eleverne kan arbejde med programmerne Excel og GeoMeter. så materialemæssigt er der meget stof til de 120 timers undervisning eleverne som minimum skal have i 6. klasse. Mål Målet med vores undervisning er at give eleverne et indblik i, hvordan sandsynlighed og statistik er komponenter i dagligdagen for mange mennesker uden at disse er klar over det. Vi vil arbejde hen imod en forståelse af flg. begreber, tabeller, diagram og chance. Lektionsplanen kan ses i bilag 1. Trinmål Vores mål for denne undervisningsplan er, at lade eleverne opbygge forståelse for sandsynlighed og statistik ud fra egne forudsætninger. Dermed ikke sagt at undervisningen kun sker på elevernes betingelser, for der er nogle krav vi som lærer skal arbejde ud fra, når vi underviser i folkeskolen. Man har fra ministeriel side opsat følgende krav til eleverne efter 6. klassetrin, som er relevante for undervisning med sandsynlighed og statistik og vores undervisningsplan. Eleverne skal efter 6. klassetrin være i stand til, at 5 : - Beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer - Foretage eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår - Indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer Derudover skal undervisningen tage udgangspunkt i elevernes forskellige forståelser af sandsynlighed og statistik, dette er givet i formålet for faget matematik stk. 2 - Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. 6 5 UVM, Faghæfte 12 s.42 6 UVM, Faghæfte 12 s.11 [8]

9 Eleverne skal selv prøve at løse problemstillingerne i grupper vha. en induktiv indgangsvinkel, før vi(læreren) træder til og hjælper. Aktivitetsmål Aktivitets målene er de konkrete faglige mål, vi har til det stof der gennemgås i aktiviteten. Disse er dikteret af trinmålene vi er underlagt fra ministeriel side. Vi har valgt at bringe nogle af de mål vi opnår gennem aktiviteten i denne undervisningsplan. Vores plan(se bilag 1) strækker som tidligere nævnt over 10 lektioner i faget matematik og som det kan ses ud af planen er der tryk på. I vores tilfælde er disse: At eleverne kan undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer I vores plan implementeres dette ved at eleverne, fører statistik over konkrete ting i hjemmet. At eleverne kender til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer Hvilket vi ved først at lave gruppeopdelt værkstedsarbejde på forhåndskendskabsniveau og under træningen at løse opgaverne på klassen og individuelt. At eleverne anvender faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv. Gennem aktiviteterne i de 6 første lektioner i denne lektionsplan er dette hvad der arbejdes med. At eleverne lære at beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Hvilket vi konkret berører ved at arbejde med overgangen fra lineære tal opstillinger til opstilling i tabeller, og slutteligt ved at symbolisere udtrukne data i diagrammer. At eleverne foretager eksperimenter hvori tilfældighed og chance indgår. Dette gøres gennem de sidste 4 lektioner, hvor aktiviteten vi arbejder med er tælletræer og chance. Som det kan ses har vi fremhævet på hvilket niveau vi taksonomisk bearbejder disse forskellige faglige mål. [9]

10 Undervisningsformer Med undervisningsformer mener vi, de forskellige måder at afvikle en aktivitet på, dette kan f.eks. være tavleundervisning, projektarbejde, gruppearbejde, spil, leg, m.fl. Vi mener, at det er nødvendigt at inkorporere så mange forskellige undervisningsformer i undervisningen, som overhovedet muligt. Dette gøres for at tilgodese, at alle elevers læringsstile er lidt anderledes end alle andres, og at denne unikhed gør nogle modtageligt overfor, hvad der for andre er uimodtageligt. Derfor er indretningen af klasselokalet også en vigtig del i denne pædagogik, idet man ikke lærer på den samme måde, det samme sted. Lektie / hjemmearbejde Vi mener, at lektier kan være med til at gøre eleverne skoletrætte, men lektier kan samtidig godt være nødvendige, som encitament til at få eleverne til at deltage mere aktivt i undervisningen. Ved at anvende lektierne som f.eks. straf, så bliver lektier noget man laver, fordi man ikke snøvlede sig færdig i skolen. Vi mener i stede, at det er bedre at give eleverne hjemmearbejde for, i form af et miniforløb hvor hver elev laver en opgave der passer til det matematikfaglige stof der gennemgås på klassen, og hvor udfordringen tilpasses den enkelte elevs faglige niveau. I vores forløb om sandsynlighed er denne hjemmeopgave udformet i form af, at eleverne skal opstille et tælletræ, som viser kombinationsmulighederne den enkelte elev har i sin garderobe af trøjer og bukser, og hvor vi differentierer ved at opstille forskellige kombinationsregler for den enkelte elev svarende tilelevens faglige kundskaber. I forløbet om statistik skal eleverne lave en optælling af noget, de har meget af i hjemmet og som kan kategoriseres, som f.eks. sko, film, spil, bestik, tallerkner osv. og kategorisere disse samt opstille: Hyppighed, Størsteværdi, Mindsteværdi, Variationsbredde, Gennemsnit/Middeltal samt Typetal for deres valgte ting. Her kan vi differentiere ved, at udelade nogle af disse værdier eller ved, at stille flere formelle krav til udformningen af opgaven, som f.eks. at den skal inkludere en tabel, et diagram osv. Tiltag aktiviteter, værktøjer og andre redskaber som kan med fordel inddrages for at tilpasse undervisningen til virkelighedsanvendelsen Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er en stor del af matematikundervisningens planlægningsproces. Elever er forskellige, nogle er dygtigere end andre, og sådan vil det altid være. Det er underviserens opgave, at sørge for, at alle bliver stimuleret, så fælles mål bliver opfyldt, og elevernes sproglige kompleksitet [10]

11 udbygges, så de hele tiden realiserer deres potentiale. Det er for os vigtigt at ALLE elever føler, at de kan følge med på det faglige niveau, ellers vil vores mål at få eleverne til at spørge og svare ikke blive opfyldt. Det kan ikke hjælpe noget hvis halvdelen af eleverne er i stand til at formulere spørgsmål den anden halvdel ikke forstår. Derfor mener vi ikke, at undervisningsdifferentiering skal spille en aktiv rolle i starten af de enkelte undervisningsforløb, men at den fyldestgørende kan implementeres ved afslutningen af den konkrete aktivitet og især under breddeopgaverne. Der findes mange forskellige måder at implementere undervisningsdifferentieringen på, her tænker vi på forskellige måder som kunne være at lave forskel i krav, tid, hjælp, emner, undervisnings metoder, undervisnings midler og mål 7. Grupperne er et godt værksted, hvor eleverne har mulighed for at udtrykke sig frit, og modtage den hjælp de har brug af deres klassekammerater. Det er svært at differentiere i en gruppe uden at skabe spild, derfor har vi valgt, at dette gøres både i hjemmearbejdet og på de individuelle breddeopgaver. Konkret kunne en sådanne differentiering i hjemmeopgaven med kombinatorikken af trøjer og bukser være at tilføje sko, at opstille regler for hvordan farverne må kombineres, i resultatets udformning (en håndtegning, en computertegning) osv. Læringsstile Læringsstile er ifølge Dunn og Dunn en genetisk kompleksitet, der er med til at bestemme, hvorledes det enkelte individ koncentrerer sig, absorberer, bearbejder og fastholder ny information. I deres model er der 21 forskellige faktorer 8 (Se bilag 3), som i et interdependant virvar, er med til at opbygge den kompleksitet vi i lærerfaget kalder individuel indlæring. For at anvende læringsstile i praksis er det nødvendigt, at eleverne er i stand til, at ytre hvad og hvordan de lærer bedst. Derfor vil vi opbygge et læringsmiljø hvor eleverne trygt kan give udtryk for deres holdninger, uden at risikerer en irettesættelse. Er en pude f.eks. med til, at få eleven til at sidde stille under opgaveløsningen, hvor elevens urolighed ellers ville virke forstyrrende på andre elever, eller hvis en elev f.eks. har en trang til at snakke under opgaveløsningen, kunne en løsningsmodel være at give eleven et hold kæft bolsje i en periode så eleven lærer, at det er forstyrrende for andre, at denne snakker som et vandfald. 7 Arne Mogensen, Dygtige elever s.38 8 Arabella Neuhauss, Idebog for undervisere s [11]

12 Bevægelsespolitik For nogle år siden begyndte et røre i andedammen. Forskellige undersøgelser på læring og sundhed/bevægelse pegede på, at elever der bevæger sig i hverdagen, lærer bedre end elever der ikke gør 9. Dette er en af grundene til, at vi ser det for vigtigt, at inkorporere en bevægelsespolitik i matematikundervisningen. Et konkret eksempel herpå kunne være en multiple choice test, hvor eleverne skal løbe orienteringsløb mellem regnestykkerne. Et rigtigt svar leder eleven videre til næste spørgsmål, og et forkert svar leder eleverne til en post, som sender dem tilbage til spørgsmålet. Under praktikken så vi, hvordan bevægelsespolitik i matematikundervisningen var med til at gøre eleverne mere modtagelige overfor undervisningen. I det konkrete tilfælde var det onsdag over middag, hvor eleverne i 4. klasse var lidt trætte, og størstedelen af dem sad, og kiggede ud af vinduet. Læreren var hurtig til at drage den konklusion, at udbyttet af undervisningen ville være for ringe, og hun bad i stedet eleverne om, at rejse sig og tage deres jakker på. Da alle var klar åbnede hun døren og i stedet, for at fortsætte den planlagte undervisning, fortsatte hun udendørs med en adapteret katten efter musen tabelstafet. Efter minutters spil var eleverne klar på at fortsætte klasseundervisningen med fornyet energi. En mere simpel udformning af en bevægelses politik kunne være, at vælge at holde undervisningen i et andet lokale eller udendørs, således eleverne skal bevæge sig for at komme frem til undervisningen. I bilag 2 ses en inspirationsliste over forskellige bevægelsespolitiske tiltag, man kan implementere. Tegn hvad man skal holde øje med for at sikre sig at man med aktiviteten opnår de mål man har sat sig, evt. kan man ændre aktiviteten for at opnå målene. 9 Folkeskolen #4,2008 s [12]

13 Evaluering den konkrete evaluering af forløbet Formativ / summativ Af de to former for evaluering formativ og summativ, ligger vores vægt på den formative uformelle form. Vi observerer eleverne i deres gruppearbejde og derigennem bliver vi bevidste om deres niveau til fremtidig differentiering. Vi er i vores undervisningsplan ikke produktfikseret, det er ikke kun det konkrete materiale eleverne har arbejdet med(størsteværdi, mindsteværdi, gennemsnit osv.) som er vigtigt, det er processen de har været igennem, mens de har arbejdet, og denne er bedst bedømt gennem iagttagelser fortaget under forløbet. Men efter aktiviteten er afsluttet inden for hvert delemnerne foretager vi en summativ vurdering på klassen hvor vi vha. eftertanken repeterer noget af det gennemgåede. Vi gør dette, da en summativ test kan hjælpe os til at bedømme, om det faglige mål bliver opnået, og hvem der evt. skal have yderligere breddeopgaver om emnet. Evidens / validitet For at sikre det videnskabelige i vores plan, sigter vi mod at have en høj evidens og validitet, idet vi baserer vore valg på teorier og derudfra opstiller de kriterier, vi i dagligdagen anvender i tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet. Vi gør dette med henblik på, at kunne validere vores undervisning over for forældrene og for at sikre os, at vi bearbejder de konkrete aktiviteter på den for os bedste måde. Således at vi over for forældrene kan argumentere for vore valg. Anders Bak Jimmie Winther [13]

14 Bilag 1 Lektion Hvad Hvordan Hvorfor Lektion 1 Introduktion til Statistik Samtaleundervisning bredt på Største/mindste værdi klassen(hårfarve) og føre Gennemsnit Typetal Tabelopstilling statistikken over dem på tavlen Del 2 Afstemning (eleverne vurderer Skematisering Hjemmeopgave: Lav statistik over noget matematikundervisningen ud bestemt i hjemmet og bestem de ovennævnte værdier Lektion 2 Kort repetition af det gennemgåede (typetal, gennemsnit osv.) Løse opgaver 1-3 i grupperne Lektion 3 Kort repetition af resultaterne fra opgaverne 1-3 og præcisering af de matematikfaglige begreber de skal anvende til dagens opgaver. Løsning af opgave 4-6 fra følgende spørgsmål: Hvor glad er du for matematik på en skala fra 1 5 hvor 1 et er kan overhovedet ikke lide det og 5 er kan vældig godt lide det. ) Eleverne afleverer stemmerne i en skotøjsæske (hemmelig afstemning) og noterer alle tallene på tavlen Herpå forklares typetal, gennemsnit osv. Forskellige opstilling algoritmer inddrages som tabel, skema og diagrammer osv. Hvis der er tid tilovers skal eleverne i grupperne lave en statistik over hvordan de kom i skole ugen forinden. Repetitionen foregår som klassesamtale kan i huske og hvad betød Derefter gives los for at eleverne løser opgaverne 1-3 i kernebogen 10 minutter inden timen er færdig opsamles løsningerne fra grupperne på klassen. På klassesamtalen gennemgås nogle af de resultater der kan være tvivl om, herunder genopfriskes også de konkrete matematikfaglige begreber som anvendes i dagens opgaver som hyppighedstabel, brøktal, decimaltal og procenttal. Fælles opsamling af fundne svarmuligheder på klassen. For at introducere statistik for eleverne og i fællesskab fremstille de konkretfaglige værdier. For at eleverne er i stand til at indse at en tabel og graf er en anden måde at vise forskellige tal på og at man kan udlede forskellige værdier ud fra sådan indsamlet data. Hjemmeopgaven er en opgave eleverne skal løse på ca. 2-4 timer. I opgaven skal de anvende de teknikker de under ugen indøver i skolen hertil laver de en hverdagskobling idet de arbejder med konkrete ting fra deres egen hverdag og slutteligt er det med denne opgave meningen at de kan inddrage erfaringer fra deres forældre. For at repetere de informationer eleverne har gennemgået gangen før. Opgaverne er til for at øve eleverne i at finde og opstille de matematikfaglige emner. For at indøve elevernes evne i at arbejde med statistik. [14]

15 Lektion Hvad Hvordan Hvorfor Lektion 4 Kort repetition af resultaterne fra opgaverne 4-6 og præcisering af de Lektion 5 Lektion 6 Lektion 7 matematikfaglige begreber de skal anvende til dagens opgaver. Løsning af opgave 7-10 Aflever rapport om sansynlighed. Værksted(en meningsmåling) samt opsamlingsspørgsmål 1&2. Hjemmeopgave om statistik (kombinatorik). Eleverne skal opstille tælletræer over de forskellige farver trøjer og bukser de har. Sansynlighed IKT opstilling af data i regneark. Sandsynligheds intro Roulette intro i lærervejl. Tælle modeller og chance Lektion 8 Kort repetition af det gennemgåede (tælletræ, muligheder). Løse opgaver 1-3 i grupperne. Opsamling på klassen. Lektion 9 Kort repetition og gennemgang af matematikfaglige detaljer. Opgave 4-6 i kernebogen løses i grp. Opsamling på klassen. Lektion 10 Værksted (Hvad gemmer posen). Opsamling på klassen. Aflevering af rapport om sandsynlighed. På klassesamtalen gennemgås nogle af de resultater der kan være tvivl om, herunder genopfriskes også de konkrete matematikfaglige begreber som anvendes i dagens opgaver som gennemsnit, afrunding og størsteværdi. Gruppearbejde med løsning af En meningsmålings værksteds siden. 5 minutter før tid laves samtaleundervisning på klassen hvor der svares på opsamlingsspørgsmål 1+2. Eleverne lærer gennem regneark at opstille de data de forinden har indsamlet. Ved at medbringe et roulette spil i klassen diskuteres de forskellige kombinationer og detaljer ved spillet. Ved at genopfriske de faglige detaljer som blev gennemgået gangen før med fokus på de ting eleverne skal anvende i dagens opgaveløsning vha klassesamtale. Opgave løsningen i grp. De sidste 10 minutter anvendes til at opsamle elevernes resultater. Ved at genopfriske de faglige detaljer som blev gennemgået gangen før med fokus på de ting eleverne skal anvende i dagens opgaveløsning vha klassesamtale. Opgave løsningen i grp. De sidste 10 minutter anvendes til at opsamle elevernes resultater. Eleverne genopfriskes på klassen omkring chance. Hvad gemmer posen værkstedet løses i grp. Resultater opsamles på klassen og opgave 3-4 i eftertanken løses. For at indøve elevernes evne i at arbejde med statistik. Eleverne sætter deres statistik i kombination med interview og benytter data herfra til at opstille grafer. For at eleverne i regneark og er i stand til at benytte disse til dataekstraktion. For at introducere elverne til kombinatorik. For at få erfaring i arbejdet med kombinatorik i matematikundervisningen. For at udbygge elevernes færdigheder inden for kombinatorik og tælletræer. For at styrke elevernes arbejde med sandsynlighedsbegrebet chance. [15]

16 Bilag 2 Forslag til bevægelsespolitikker taget fra folkeskolen.dk 1. I timerne Pulsen Op. En daglig ti-minutters begivenhed for de fire yngste årgange; en sangleg eller spurt op og ned ad trapperne, kolbøtter på græsset, pausegymnastik eller lignende. Lærerne laver en passende afbrydelse. Eleverne elsker det. Tavlefri. I 1.klasse er tavleundervisningen så godt som afskaffet. Eleverne arbejder individuelt eller sammen i mindre grupper, så de ofte bevæger sig rundt i lokalet. Uro. Det er legalt at rejse sig, når man har muligheden. Både små og store elever bevæger sig mellem klasseværelset og fællesarealerne, når de arbejder. Udendørs klasselokaler. På et grønt områder uden for natur/teknik-lokalet ligger en både bålhytte og et klasselokale ved et lille vandhul, så man kan man arbejde med materialer uden at tænke på, om det sviner. I tilkøb får elever (og lærere) frisk luft, motion og motivation. Ekstratimer i motorik. Elever screenes i børnehaveklassen. Har de motoriske problemer, tilbydes de træning et par timer om ugen, fra klasse. Det følges op med en vejledning til forældre og pædagoger/lærere. Tabelbold. Tabellen trænes i en rundkreds, og en tennisbold kastes fra elev til elev, der alle skal tælle, men kun sige tallet højt, når det går op i tabellen. Power Pause. I alle katederskuffer ligger instruktionsbogen af Power Pauser (købt med kopirettigheder) med forslag til superkorte gymnastikpauser, der doseres efter behov til eleverne i mellemgruppen og udskolingen. Eleverne kan selv dirigere øvelserne. Ordsortering. I dansk kan eleverne helt konkret lege med ordene. For eksempel køber de i klasseværelsets ordbutik et ord, som de så skal fordele i kasser med tillægs-, navne eller udsagnsord. Jo flere, desto bedre. Røre sig-pauser. Mange klasser har en kultur, hvor både lærere og elever spontant kan foreslå en røre sig-pause, så eleverne kan løbe en runde på legepladsen og tilbage igen. Undervisning på gangene. Det er anerkendt og ret almindeligt, at lærerne breder undervisningen ud over klasselokalet, på gange og fællesområderne, selv om det giver lidt larm og tummel. Taljagt. I matematik kan eleverne gå på taljagt uden for klasseværelset. For eksempel for at finde gangestykker, gemt rundt på skolens gange, der passer til en række udleverede resultater. Sanglege. Bevægelse handler ikke kun om motorik, men også om at bruge stemmen. Sanglege kan begge dele, som Abesangen, der handler om at abe efter, og som fornyes, hver gang en ny elev fører an. Pauseklovn. I begyndelsen fik en pædagog fra SFO en bevilget timer til at bryde ind i klasserne som inspirator til at udmønte politikken i praksis. Tumleplads i skoven. Til brug i både SFO en og i skolens idrætsundervisning har Vestre Skole sammen med Grenaa Naturskole lavet shelters, bål- og tumleplads i Snegleskoven, et kommunalt grønt område. Dans. I musik er der blevet skruet op for dans og bevægelse til musik og elevene elsker det. [16]

17 2. I frikvartererne Ud og leg. Eleverne fra klasse skal lege ude i frikvartererne året rundt. Åben gymnastiksal. Om vinteren er gymnastiksalen åben i de to store frikvarterer. De små og mellem-klasserne må vente på, at det bliver deres tur. De leger frit under tilsyn af en voksen. Åben idrætshal. For de store klasser er idrætshallen vinteråben i de to store frikvarterer. Også de leger frit under tilsyn af en voksen. Bordtennis og bordfodbold. De tre ældste årgange, der som de eneste må være inde i frikvartererne, kan spille bordtennis og bordfodbold gerne med turneringer! Mellemgruppen vil også, men må skiftes en uge ad gangen. Legepatrulje. En særligt uddannet og uniformeret legepatrulje fra 7. og 8. årgang sætter fællesaktiviteter i gang for de små klasser i frikvartererne. Legepatruljen har deres egen aflåste kasse med forskellige redskaber. Se også: Legebaner. Legepladsen indrettes med flere legebaner, bl.a. en boldbane med bander, forhindringsbane, hinkeruder. Især de ældste elever involveres i en masterplan for legepladsen. Omveje. Det gør ikke noget, at eleverne skal gå en omvej til og fra faglokalerne. Tværtimod er det vigtigere at hver årgang har deres egne områder, som ingen andre må passere igennem. Mer-bevægelsen er en gratis bonus!! [17]

18 Bilag 3 Taget fra Arabella Neuhaus, Idebog for undervisere s.43 [18]

19 Litteratur Arabella Neuhaus, Idebog for undervisere, Frydenlund, 1.udgave, 1.oplag, 2006, ISBN Helle Nicola Jensen m.fl., KonteXt, Malling Bech A/S, 1.udgave, 1. Oplag, 2007, ISBN Lars Møller, Børn i bevægelse lærer mest, Folkeskolen, #4, 2008, side Michael Wahl, Appelsiner i en turban, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Magasin #5, 1998, s Michael Wahl M.fl., Matematik for mig et specialundervisningsmateriale Alinea, 1.udgave, 1.oplag, 2001, ISBN UVM, Fælles Mål Faghæfte 12, Matematik Undervisningsministeriet, 1.udgave, 1.oplag, 2003, ISBN Lars Møller, 37 tip til at få gladere elever, der lærer bedre, Folkeskolen.dk, sidst besøgt 14 marts 2008 Arne Mogensen, Dygtige elever en faglig udfordring i matematik, Børn og unge - Aarhus kommunale skolevæsen, 2005, ISBN Helle Alrø og Ole Skovsmose, Samtalen som et støttende stillads, Center for forskning i matematiklæring, 1990, Skrift nr. 8, ISBN [19]

Geometri i udskolingen

Geometri i udskolingen 12345678901234567890123456789 01234567890123456789012345678 90123456789012345678901234567 89012345678901234567890123456 78901234567890123456789012345 Geometri i udskolingen 67890123456789012345678901234

Læs mere

67890123456789012345678901234 Vejl. Henning Nielsen

67890123456789012345678901234 Vejl. Henning Nielsen 12345678901234567890123456789 01234567890123456789012345678 90123456789012345678901234567 89012345678901234567890123456 Tal og algebra i indskolingen 78901234567890123456789012345 Matematik 67890123456789012345678901234

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere

1. Indstillingsopgave

1. Indstillingsopgave 1. Indstillingsopgave Fag: Matematik Vejleder: Janne Olsen Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Emnebegrundelse...2

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Årsplan for Matematik 3. årgang 2015-2016.

Årsplan for Matematik 3. årgang 2015-2016. Årsplan for Matematik 3. årgang 2015-2016. Lærer Minna M Aarup Jeg vil i år arbejde primært i Format 3, grundbog og arbejdsbøger, samt supl. hæfter. Derudover vil jeg tage brug af Format værksteds/spil-kassen

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement Forslag til årsplan for 9. klasse, matematik Udarbejdet af Susanne Nielson og Pernille Peiter revideret august 2011 af pædagogisk konsulent Rikke Teglskov 33-38 Rumgeometri Kende og anvende forskellige

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK! 2014-15 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012 Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Fag:matematik Hold:18 Lærer:ym Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hovedvægten er elevernes forståelse for matematiske begreber.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Matematik Hold: 1 Lærer: Andreas Haas Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hele året Hovedvægten er elevernes forståelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere