overenskomsllorhandlinger

Transkript

1 overenskomsllorhandlinger Omtrent siden årsskiftet har der vreret forhandlet omkring de overenskomster, der har vreret greldende i 1977 /78. Der er vel tradition for, at der altid i forbindelse med disse forhandlinger skal vrere en vis del dramatik og udtalelser om, at denne gang er forhandlin. gerne svrerere end nogensinde tidligere. Dette er også tilfreldet med de forhandlinger, der pågår for tiden. Der er dog den forskel, at i nuvrerende situation har arbejdsgiverne helt bevidst lagt op til dramatikken. Dansk Arbejdsgiverforening har lige fra forhandlingernes begyndelse saboteret lpnmodtagernes rerlige vilje til saglige forhandlinger. Det er en kendsgerning, at vi fra lpnmodtagernes side har forspgt på at tage meget stort hensyn til landets pkonomiske situation; men alligevel har man fra Dansk Arbejdsgiverforenings side lagt op til en helt uforsonlig forhandlingspolitik over for LO og de enkelte forbund. For os er der ingen tvivl om, at Dansk Arbejdsgiverforening spiller på den store ledighed, og vel også på den kendsgerning, at vi er belemret med en SY-regering. Det tyder det i hvert fald på, når vi nu i skrivende stund får meddelelse om, at Dansk Arbejdsgiverforening agter at lockoute tusindvis af lpnmodtagere på et tidspunkt, der for fprste gang i Februar-marts årgang

2 2 FAKLEN Nr. 3 historien falder forud for en eventuel konfliktvarsling af lpnmodtagerrie. Vort forbunds forhandlinger med vore arbejdsgivere om de specielle spprgsmål tyder imidlertid på, at enigheden om Dansk Arbejdsgiverforenings nullpsning er så som så, idet vi efter nogle dage og rnetters forhandling er blevet enig med vore arbejdsgivere om en lang nekke overenskomstrendringer. Vi har ikke opnået det vi kunne pnske, det har rederne heller ikke, men vi er kommet frem til en forhandlingslpsning, som vi kan lregge frem til medlemmerne med god samvittighed. Vi har i snit forhandlet os frem til en forhpjelse på ca. 20 pct. på alle tillreg, ligesom vi har fået et direkte udligningstillreg lagt ind i grundhyren, som igennem 6-7 år vil give vore medlemmer en pren årlig lpnstigning. Andetsteds i bladet vil man kunne se resultaterne af de specielle forhandlinger. Vor organisation har afsendt 1. strejkevarsel. 2. strejkevarsel vil blive sendt så en eventuel strejke vil trrede i kraft den 12. marts ved normal arbejdstids begyndelse. Vi vil lpbende holde medlemmerne underrettet om det videre forlpb. Det skal dog nrevnes, at vi, med vore srerlige forhold, som sådan er afskåret fra at strejke i udenlandske havne, så for vort vedkommende vil strejkerne - hvis disse trreder i kraft - blive koncentreret omkring arbejdspladserne inden for landets grrenser. 2. strejkevarsel, som fastsretter strejkens påbegyndelse og omfang, kan dog jfr. forligsmandsloven udsrettes, men dette vil blive udsendt til medlemmerne, når den tid kommer. s.f. Til medlemmerne Folketinget har vedtaget loven om efterlon, som trceder i kraft 1. januar Dette indebcerer, at kontingentet til arbejdsloshedskassen stiger med kr. 15,50 pr. måned. Det samlede kontingent er således kr. 200,- pr. måned fra og med 1. januar Bestyrelsen Stet de grenlandske arbejdere Den grpnlandske arbejderbevregelse S.I.K. (tidligere G.A.S) har startet et parti - Sulissartut Partiet, Arbejder-partiet. Det skete npjagtig to måneder fpr det afgprende hjemmestyre-valg den 4. april til kommunalbestyrelser og til Grpnlands fprste landsting. Når arbejderbevregelsen på dette sene tidspunkt valgte en så drastisk Jpsning, skyldes det, at bevregelsens medlemmer hidtil har vreret spredt rundt i de tre hidtidige grpnlandske partier Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigit. Arbejderbevregelsen har siden Siumuts start haft et godt samarbejde med dette parti, og Siumut havde tilbudt S.I.K. valgteknisk samarbejde ved de kommende valg, hvilket valgloven imidlertid ikke giver mulighed for. Inuit Ataqatigiit havde opfordret sine medlemmer til at melde sig ind i S.I.K., men mente ligesom Atassut, at S.I.K. skulle opstille selvstrendigt som organisation ved de kommende valg og lagde de S.I.K.-medlemmer, der pnskede det, opstille for et af de tre partier. En ekstraordinrer S.I.K.-kongres i begyndelsen af februar måned behandlede spprgsmålet og valgte altså at oprette Sulissartut Partiet, som skal opstille selvstrendigt ved de kommende valg. Sulissartut Partiets mål er at samle de grpnlandske arbejdere i et frelles politisk ståsted, hvorfra arbejderne samlet med en frelles politik kan krempe for bedre vilkår for de grpnlandske arbejdere på alle områder. Sulissartut Partiet er nu i fuld gang med at oprette lokalafdelinger over hele Grpnland samt med at forberede valgkampen. Vores strejke mod Greenex i Marmorilik i efteråret 1977 klarede vi kun, fordi vi bl. a. fik stptte fra de danske arbejdere og de danske faglige organisationer. Vi er nu i en situation, hvor vi atter er npdt til at bede om stptte fra vore kammerater i Danmark, der ligesom os pnsker en strerk politisk reprresentation i deres eget land. Der er mindre end to måneder til valget, og skal vi opnå et godt resultat, krrever det en effektiv valgkamp. Men en effektiv valgkamp kaster penge, og dem har vi ikke mange af. Derfor appellerer vi om stptte - både moralsk og pkonomisk - fra vore venner i Danmark til at sikre den grpnlandske arbejderbefolkning en god reprresentation i det fprste grpnlandske landsting samt i kommunalbestyrelserne. Bidrag kan sendes til: G.A.S.-solidaritet, giro nr eller direkte til: Sulissartut Partiat, Box 9, 3900 Godthåb.

3 Nr. 3 FAKLEN 3 Resultaterne af forhand I i ngerne med Danmarks Rederiforening Udligningstillreg til grundhyren for donkeym./pumpem. og fyrb./motorm. pr. 1. marts 1979 på kr. 125 pr. md. Rederiansatte. Bel0bet kr. 195 forh0jes til kr Anciennitetstillreg: Efter 1 år fra kr. 270 til kr. 335 Efter 3 år fra kr. 390 til kr. 470 Efter 5 år fra kr. 470 til kr. 565 Efter 10 år fra kr. 585 til kr. 700 Det forenede Bugserselskab K0jet0j fra kr. 110,00 til kr. 130,00 S0beklredning kr. 75,00 til kr. 90,00 Cykletillreg kr. 100,00 til kr. 120,00 Telefonpenge kr. 4,80 til kr. 5,75 Proviant fra kr. 25,00 til kr. 50,00 Em. Z. Svitzer 4, c, stk. 2 7, a kr. 300,00 til kr. 360,00 kr. 160,00 til kr. 190,00 kr. 50,00 til kr. 60,00 Kursustillreg Forh0jes fra kr. 350 til kr Bilfrergerne V edr. alle 5 overenskomster: Kostpengene forh0jes til kr. 46,50 pr. dag. Anciennitetstillreg Efter 1 år fra kr. 165 til kr. 200 Efter 3 år fra kr. 205 til kr. 250 Efter 5 år fra kr. 250 til kr. 300 Efter 10 år fra kr. 405 til kr. 490 Efter 12 år fra kr. 565 nyt. Smudstillreg på dagl0n fra kr. 1,80 til kr. 2,16. Kostpenge efter 10 i hovedoverenskomsten. Satserne kr. 39,63 forh0jes til kr. 46,50 Satserne kr. 44,67 forh0jes til kr. 60,00 Satserne kr. 90,56 forh0jes til kr. 110,00 Hy ren for donkeym./pumpem. kr. 280 forh0jes til kr. 335 h0jere end fyrb./motorm. Anciennitetstillreg forh0jes således: Kr. 175 til kr. 210 Kr. 210 til kr. 250 Kr. 265 til kr. 320 Kr. 420 til kr. 505 Kr. 485 til kr. 580 Kr. 550 til kr. 660 I Jydsk Frergefart forh0jes frergefartstillreget til kr I Sydfynske D/S og Langeland-Kiel forh0jes frergefartstillreget til kr I Nordisk Frergefart forh0jes frergefartstillreget til kr Kursustillregget forh0jes fra kr. 350 til kr. 420.

4 4 FAKLEN Nr. 3 DA vil fjerne dyrtidsreguleringen: LO af viser angrebet LO fastholder kravet om en forlrengelse af pris- og avancestoppet. Dansk Arbejdsgiverforenings stredige fastholden af kravet om helt at fjerne dyrtidsindregninger i akkordlpnninger og erstatte disse med de faste dyrtidsportioner a 60 pre pr. time, forsinker stadig overenskomstforhandlingerne på DAområdet. Der måtte et nyt mpde til forrige tirsdag mellem DA's og LO's forhandlingsudvalg for at få åbnet op for de specielle forhandlinger om de fremtidige dyrtidsordninger, og der hersker nu lidt stprre optimisme, hvad angår de reelle muligheder for at frerdiggpre en rrekke special-forhandlinger om bl. a. dette spprgsmål. Blandt fagbevregelsens forhandlere har denne DA-stredighed fprt til det meget naturlige spprgsmål til modpartens forhandlere: Når I lregger så stor vregt på denne»ensretning«af dyrtidsreguleringsordningen, betyder det en samtidig accept af denne ordning og et frafald af DA-kravet om afskaffelse af dyrtidsordningen? Fagbevregelsen har helt afvist dette, idet det ville skabe umulige forhold på arbejdsmarkedet og i praksis betyder nye overenskomstforhandlinger hvert halve år! DA-formanden Jens Thorsen har også afvist tanken - men ikke dermed accepteret en fortsrettelse af den nuvrerende ordning. Pri sstoppet Både ved det orienterende mpde i går mellem reprresentanter for regeringen DA og LO og ved eventuelle senere forhandlinger mellem regering og reprresentanter for arbejdsmarkedets parter for den private - og offentlige sektor, vil LO's krav om en forlrengelse af det nuvrerende prisog avancestop indgå med stor vregt. En rrekke brancher har på forhånd meddelt, at der vi! ske en bplge af prisstigninger, hvis prisstoppet blot får lov at udlpbe ved udgangen af februar. Det vil yderligere pdelregge et eventuelt overenskomstresultat, og derfor tillregger fagbevregelsen en forlrengelse af pris- og avancestoppet stor vregt. Fastholder Arbejdsgiverforeningen har imidlertid fastholdt kravet om en fjernelse af dyrtidsordningen, og blev uventet sekunderet af nationalbankdirektpr Erik Hoffmeyer, der ved en Bprsen-konference fremfprte pnsker om at»pille«ved den automatiske dyrtidsregulering. LO's svar til DA og til nationalbankdirektpren har vreret et klart og utvetydigt nej til at fjerne den automatiske dyrtidsregulering, som er lpnmodtagernes eneste vrern mod de lpbende prisstigninger. Visse kredse i arbejdsgiverforeningen har i stedet for en dyrtidsreguleringsordning foreslået et system med nye lpnforhandlinger undervejs i overenskomstperioden, når prisudviklingen skaber behov herfor. Disse mcerker scelges til fordel for vore gamle og veltjente kolleger, som på grund af alder har måttet holde op med at sejle til s(js. M cerkerne fremstilles til en pris af 1 og 5 kr. pr. stk. D et anbefales vore medlemmer at st(jtte de gamle ved at k(j be mcerket. Pengene, som kommer ind, bruges til at yde juleunderst(jttelse, skovture o. lign. Usikker Situationen omkring overenskomstfornyelserne er således fortsat prreget af stor usikkerhed. Af rationelle hensyn har DA og LO aftalt, at opsigelse af overenskomster, der udlpber 1. marts, som tidligere gange bliver opsagt kollektivt, således at den enkelte overenskomstparter kan undlade at fremsende opsigelser til modparten. Den kollektive opsigelse blev på LO-siden godkendt ved et forretningsudvalgsmpde sidste fredag. Hvad angår fremsendelse af 1. konfliktvarsel er det forbundene, der selv tager stilling til fremsendelse heraf - og hvilket omfang varslerne skal have. Problemerne omkring de»indefrosne«dyrtidsportioner er sammen med fagbevregelsens 0D-krav også vigtige elementer i en overenskomstlpsning. Arbejdsgivernes overtagelse af betalingsforpligtelsen for de pågreldende dyrtidsportioner pr. 1. september vil indgå med betydelig vregt i omkostningsrammerne for den kommende lpnudvikling, og BEMtERK På given foranledning g0r vi opmrerksom på, at overenskomstens bestemmelse om 50 % tillreg i arbejdstiden og udenfor normal arbejdstid, overtidsbetaling + 50 %, når <ler renses krumtaphuse, også grelder, når dette arbejde udfores i hjrelpemotorer.

5 Nr. 3 FAKLEN 5 fagbevregelsen fastholder sit krav om en 0D-start ber og nu. Må med I forhandlingerne med regeringen indgår også fagbevregelsens!z)nske om en hurtig gennemf!z)relse af den nye lov om begrrensning- og afspadsering af alt overarbejde. Grundet DA's modstand mod en lovgivning på dette område, har det yderligere kompliceret disse forhandlinger, men fagbevregelsen fastholder kravet bl. a. af beskreftigelseshensyn. Endelig indgår det faglige krav om reall!z)nsgaranti i forhandlingerne, både i form af kravet om et politisk l!z)fte om Inden for den offentlige sektor har der vreret nye forhandlinger mellem parterne, men man er som tidlige:e afventende overfor DA-LO-resultatet. Der hersker blandt l!z)nmodtagerorganisationerne inden for denne sektor en stigende frygt for, at en rrekke vresentlige krav for disse, kan risikere at blive»droppet«, hvis der ikke opnås et forhandlingsresultat for den private sektor, men i stedet bliver tale om en politisk l!z)sning. Her trenkes f!z)rst og fremmest på det l!z)nefterslreb som g!zlr sig greldende for medarbejderne i stat, amter og kommuner, som f!z)lge af den srerlige taktreguleringsaftale, som kun giver 50 pct. drekning i 1. omgang. De videre forhandlinger mellem DA og LO og de sidel!z)bende dr!z)ftelser med politikerne vil vise de kommende dage, om alle disse elementer kan gå op i en h!z)jere enhed, eller en konflikt på arbejdsmarkedet bliver en realitet dette forår. p.s. UndersrjJgelser viser: Klart ia lil BO Thomas Nielsen og Jens Thorsen afventer nu regeringens udspil i relation til overenskomstfornyelsen. ikke at komme med nye skatter og afgifter forel!z)big, og i form af en aftale med DA om ret til nye forhandlinger, hvis sådanne afgiftsudhulinger af reall!z)nnen alligevel skulle finde sted. lkke droppes - Et klart ja til LO's og Sacialdemokratiets forslag om 0D. Det er resultatet af en unders!z)gelse af 300 vestjyske tillidsmrends holdning til!z)konomisk demokrati. På en rrekke fyraftensm!z)der i Ringk!Z)bing amt i januar måned fik de fremm!z)dte tillidsreprresentanter ialt - et skema med f!z)lgende sp!z)rgsmål:»mener du, at vi skal have!z)konomisk demokrati efter LO/Socialdemokratiets forslag«? Af de 238 svar sagde 77 pct. ja til 0D, 13 pct. mente nej og 10 pct. svarede»ved ikke«. Bent Kristensen, formand for Ringk!Z)bing amts 0D-udvalg, er positivt overrasket over unders!z)gelsens massive 0D-ja. - I betragtning af den borgerlige presses totale dominans herovre vestpå, synes jeg, at det er et meget opmuntrende resultat. Hvis vi havde spurgt en bredere kreds ude på arbejdspladserne, var resultatet måske blevet knap så godt, men det understreger kun, at jo mere man er blevet informeret om 0D, jo mere går man ind for det, siger han. De 13 pct. (ialt 31 mennesker), der i f!z)rste omgang svarede nej til 0D, blev derpå spurgt om de kunne forestille sig indkomstpolitik efter et politisk indgreb uden!z)konomisk demokrati. Det mente 18 ikke man kunne, mens kun 10 stadig mente at kunne komme uden om 0D. 3 svarede»ved ikke«. er

6 6 FAKLEN Nr. 3 Sygesi kri ngen for s0farende Da der har vist sig visse afgnensningsmressige problemer mellem de almindelige sygesikringsregler O! de.>rerli~e regler for spfarende, henleder man upmrerkso.nheden på, at alle personer med boprel i Danmark, d.v.s. tilmeldt dansk folkeregister, principielt er omfattet af de almindelige regler i land. De for spfarende fastsatte srerlige regler er et supplement til de almindelige regler. A. Sofarende med bop~i i Danmark Spfarende, der er tilmeldt folkeregistret, har et sygesikringsbevis, som ved Jregebespg her i landet skal medbringes til forevisning for den praktiserende lrege. For spfarende, der er gruppe 1-sikrede, ydes gratis lregebehandling enten af den pågreldende sygesil rn,;slrege eller efter de srerlige passantregler af an(cn alment praktis~rende Jrege. Direktoratet kan ikke betale lregebehandling m. v., som er gratis efter de almindelige sygesikringsregler. Gruppe 2-sikrede spfarende må som andre gruppe 2-sikrede personer selv betale en del af lregebehandlingsudgifterne. Bliver en spfarende syg under tjenesten, eller er han syg ved skibstjenestens ophpr, skal rederiet efter reglen i spmandslovens 30 betale den spfarendes an lel af udgiften til lregehjrelp. For at rederiet kan få refunderet udgifter til lregehjrelp ydet spfarende med boprel i Danmark under ophold i Danmark, skal f plgende betingelser vrere opfyldt: 1. Den spfarende skal vrere tjenstgprende i et skib som ikke udelukkende sejler i indenrigsfart, 2. der skal vrere tale om»fortsat sygdom i Danmark«, hvorved fors tås, at sygdommen skal vrere opstået f pr ankomsten til Danmark, og 3. de tidsmressige bestemmelser i 5 i sygesikringsbekendtgprelse for spfarende skal vrere opfyldt. Bogkontrol Da det desvrerre gang pi gang viser sig, at restanter, der ha1 Uet en ny chance, fortsat undlader at opfylde deres forp!igtelser skal vi indtrrengende henstille, at der hver eneste mdned foran sialtes bogkontrol i skibene. I tilfrelde, hvor ~n kollega ikke har sit kontingentforhold i orden, ber han gives en kraftig henstilling olf omg!ende at ordne det. Hjrelper henstillingen ikke, ber der snaxest gives hovedkontoret '71eddelel!e herom. LeåelJen Omfattet af de srerlige dagpengeregler for spfarende er spfarende med boprel i Danmark, der bliver fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, mens de er tjenstgorende ombord i et skib, der ikke udelukkende sejler i indenrigsfart, under dettes ophold i dansk havn. Sådanne spfarende har derimod som nrevnt ikke ret til ydelser efter sygesikringsreglerne for spfarende. Der kan derfor forekomme tilfrelde, hvor direktoratet yder dagpenge eller dagpengerefusion, men derimod - alene som fplge af, at der ikke er tale om»fortsat sygdom i Danmark«- ikke kostpenge eller kostpengerefusion. Spfarende, der har boprel i Danmark og som fratrreder skibstjenesten i dansk havn for afvikling af ferie eller fridage, er efter fratrredelsen hverken omfattet af de srerlige for spfarende greldende sygesikringsregler eller de srerlige dagpengeregler. B. Sofarende, der ikke har bopael i Danmark Spfarende med boprel uden for Danmark (herunder Frerperne og Grpnland), der bliver syge her i landet under rejse til eller fra skibet eller under skibets ophold i dansk havn, er sikret sygesikringsydelser efter sygesikringsreglerne for sofarende, hvorfor anmodning om refusion for afholdte sygesikringsudgifter skal rettes til direktoratet. Det bemrerkes dog, at der ikke tilkommer denne gruppe af spfarende ret til befordring til og fra lrege/sygehus i Danmark eller kostpenge og logi. Disse spfarende har heller ikke ret til fri rejse til hjemstedet, når sygeafmpnstring finder sted i Danmark. Y derligere eksemplarer af denne meddelelse kan fås ved henvendelse til direktoratet for spfarende, telefon (01) , lokal 215. Direktoratet for s(jfarende, den 21. december Ved tilmelding som hyressgende H. Andreasen. Husk altid at opgive n0jagtig adresse og evt. telefonnummer. Skifter du adresse, så meddel det omgående til kontoret eller afdelingsreprresentanten. )

7 Nr. 3 FAKLEN 7 LO-bladet skriver: Hovde vi BO var 165 i arbeide - Kun pkonomisk demokrati kan forhindre kapitalejerne, at manipulere efter smeversynede profitinteresser - på bekostning af arbejderne. Det fastslår Frede Nehls, Hundested, der er formand for 0D-udvalget i Frederiksborg amt. - Vi kan konkret bevise, at gennemfprt 0D kunne redde de 165 arbejdspladser som Jydsk Frergefart kynisk nedlagde på ruten Grenå-Hundested, siger Frede Nehls.. - Var Socialdemokratiets lovforslag om 0D blevet vedtaget i 1973, ville det betyde, at virksomheden ikke havde vreret i stand til at afskedige de 165 ansatte uden fprst at have drpftet situationen med medarbejderne. Frede Nehls fortsretter: - Vi har foretaget nogle beregninger på, hvordan pkonomisk demokrati ville virke på virksomheden Jydsk Frergefart, der tillige driver Juelsminde-Kal undborg-linien. - Det viser sig, at medarbejderne på arbejdspladsen vi! opnå en andel af aktierne på 50 pct. efter 17 år. Men det skal understreges, at vi i beregningerne arbejder med en aktiekurs på 166, hvilket er noget hpjere end den aktuelle kurs. Det betyder, at medarbejderne vil opnå en andel på 50 pct. af aktierne noget tidligere end 17 år. - Borgerlige partiers og erhvervslivets modstand mod en demokratisering af ejendomsretten bunder i en vital interesse i at opretholde den nuvrerende magtstruktur, hvorunder de er i stand til at foretage manipulationer på tvrers af lpnmodtagernes og samfundets interesser, siger Frede Nehls, der understreger, at situationen omkring Grenå-Hundestedoverfarten er et af de mange eksempler, der kan fremdrages. - De 165 medarbejdere blev afskediget som f plge af en monopolisering af Kattegat-overfarterne. Der er ingen regnskabsmressig begrundelse for de 165 ansattes afskedigelse. Sidste år havde ruten et overskud på 2 mil!. kr., og det forventede overskud i 1979 vi! vrere 16 mil!. kr., og samtidig peger selskabernes egen rapport om Kattegat-ruterne på, at den mest rentable rute netop er Grenå-Hundested. bii

8 8 FAKLEN Nr. 3 S-LO samarbeider ved EF-valget Partiets nastformand, Kjeld Olesen, nummer I ag sekretter i LO, Svend Bache Vognbjerg, nummer 2 på den opstillede kandidatliste. rendring af EF's landbrugsordninger, så de nuvrerende overskudsproblemer l!llses effektivt og stabile f!lldevarer sikres. Socialdemokratiets ekstraordinrere kongres var indkaldt for at opstille kandidater til det forestående EF-valg. Forinden kongressen blev holdt, havde der vreret debatter i både foreninger, kredse og amter om forslag til kandidater. Hovedbestyrelsen behandlede de indkomne forslag og supple- Glmde over opstillingen Efter opstillingen blev kandidaterne prresenteret fra kongressalens tribune, og Anker J!llrgensen!llnskede dem hjertelig til lykke med kandidaturen. - Jeg kan ikke lade vrere ) med at udtrykke glrede og tilfredshed med den måde, hvorpå kandidatlisten er sammensat. Ved at Kjeld Olesen er spidskandidat, er vi også på partiplan og så direkte som muligt placeret i det europreiske parlament. Nu skal også offentligheden vide, at vi tager det meget alvorligt med ) ) valgkampen op til den 7. juni. J eg mener også, at det er vigtigt at bemrerke, at nummer 2 på listen er en reprresentant fra Landsorganisationen i Danmark, Svend Bache Vognbjerg. Vi tager det som udtryk for, at også kongressen på denne måde har villet markere viljen til et samarbejde - parti og fagbevregelse imellem. Og nummer 3 på listen, Mette Groes, er udtryk for Socialdemokratiets vilje til at omsrette ligestillingen i handling ved at vrelge en fremtrredende og dygtig kvinde. Og nummer 4 er en reprresentant Nr. I, Kjeld Olesen rede dem. Kongressens opgave var at prioritere kandidaterne. I udtaielsen fra kongressen hedder det bl. a., at vi i EFparlamentet vil arbejde for at fremme indsatsen imod den!llkonomiske krise og den h!llje arbejdsl!llshed i EF-landene, styrke kontrollen med de multinationale selskaber og begrrense deres indflydelse,!llge l!llnmodtagernes medbestemmelse, fremme trygheden i et bedre arbejdsmilj!ll, fremme initiativer til l!llsning af industrilandenes ressource-, milj!ll-, forbruger- og forureningsproblemer, arbejde for, at EF i sine!llkonomiske, han9elsmressige og politiske initiativer går forrest i retning af global!llkonomisk udligning og stiller sig positivt over for u-landenes krav om en ny!llkonomisk verdensorden, fremme ligestillingen uanset k!lln, race eller religion, det trettere europreiske samarbejde bliver til gavn for det enkelte menneske, Nr. 2, Svend Bache Vognbjerg for den internationale, socialistiske ungdom. Det er generalsekretreren i Socialistisk Ungdoms internationale, Ove Fich. Disse fire kandidater er symbolet på sammenhold i arbejderbevregelsen og for den ånd, hvormed vi går ind i valgkampen.

9 Nr. 3 FAKLEN 9»Maskinmesteren«skriver: Dom om sikkerhed Ethvert erhverv indebrerer risikomomenter af forskellig karakter. Gennem lovgivning, aftaler og på anden vis arbejder myndigheder og arbejdsmarkedets organisationer på at fjerne ulykkes- og sygdomsårsager på arbejdspladserne i så stor udstrrekning som muligt. Skibe har som alle andre arbejdspladser latente risikofaktorer indbygget. Der er da også for de sy>farendes arbejdspladser opbygget et regelsystem, som har til hensigt at forhindre ulykkers og sygdommes opståen. Men udover de stationrere arbejdspladsers risici bliver besretningerne i handelsflådens skibe, der må sejle overalt på jorden, udsat for den risiko at komme til områder med srerlig farlige sygdomme eller krig og andre urolige forhold. Sy>mandsloven indeholder derfor også bestemmelser, der gy>r det muligt for den sy>farende selv at afgy>re, om han vil udsrette sig for faremomenter ved at fy>lge med et skib til srerligt udsatte områder. Han kan forlange sig afmy>nstret, når han får sikkert kendskab til, at skibets nreste bestemmelsessted er beliggende i et område med srerlige sygdomsog/eller ulykkesrisici. Sy>mandsloven opremser ikke alle trenkelige risikoformer - det ville vrere umuligt - men lovens»ånd«eller baggrund er ikke uklar for nogen: ingen srj>f arende skal mod sin vilje tage urimelig risiko. Som nrermere omtalt inde i bladet er rederiet»dania Shipping Association«ved Sy>- og Handelsretten blevet d!zlmt til at betale rejseudgifter til maskinmestre, som i november 1977 forlangte sig afm!zlnstret i forbindelse med M/S Agnes Danias rejse til Lagas, Nigeria. Rederiet påstod, at maskinofficerernes vregring mod at fortsrette med skibet til Lagas var r!zlmning, og forlangte at officererne skulle betale alle udgifter i forbindelse med afl!zlsningen. Maskinmestrenes Forening anlagde sagen ved S!Z!- og Handelsretten på officerernes vegne ud fra den betragtning, at forholdene på Lagas red i 1977 var af så risikofyldt natur, at de sy>farende uanset, at piratoverfald ikke i s!zlmands- Konkurs Når en arbejdsgiver går konkurs eller på anden måde ophy>rer som insolvent, kan ly>nmodtagerne få drekket deres priviligerede krav på l!zln m. v. og feriegodtgy>relse gennem Ly>nmodtagernes Garantifond. Garantifondslovens 3 begrrenser dog det bel!zlb, der udover feriegodtg!zlrelse kan udbetales til den enkelte ly>nmodtager, til kr. netto, d.v.s. efter fradrag af beregnet skat. Loven giver arbejdsministeren bemyndigelse til at forh!zlje denne bel!zlbsgrrense under hensyn til ly>nudviklingen. Efter indstilling fra garantifondens bestyrelse har arbejdsministeriet nu ved bekendtg!zlrelse nr. 665 af 20. december 1978 forh!zljet bely>bsgrrensen til kr. Forh!Zljelsen finder anvendelse i de tilfrelde, hvor fristdagen i arbejdsgiverens bo - eller det tidspunkt der trreder i stedet herfor - indtrreder efter l. januar Med fristdagen forstås den dato, hvor der f. eks. indgives konkursbegrering, eller datoen for arbejdsgiverens oph!zlr som insolvent. A. C. Hansen loven er nrevnt som en srerlig afmy>nstringsgrund, alligevel under hensyn til lovens»ånd«var berettiget til at krreve sig afm!zlnstret. S!Z!- og Handelsretten var enig i dette synspunkt. Rederiet skal betale udgifterne i forbindelse med udsendelsen af afl!zlserne. Men - rerlig talt - det er for dårligt, at der skal afsiges en dom for at få en arbejdsgiver til at se så åbenbare faremomenter, som forelå i november 1977 på reden ved Lagas. A. C. Hansen

10 10 FAKLEN Nr. 3 Behov I or er sporskifle»1979 kan blive året, hvor det danske samfund begynder at genskabe balancen i beskreftigelsen og udenrigshandelen. Det er kun et sporgsmål om at ville«. Sådan lod de trosterige nytårsord fra arbejdsgiver-formanden Jens Thorsen, der som ingen anden evner at sprede lys og optimisme i en mork tid. For netop han har jo demonstreret sin strerke vilje til»at ville«- vel at mrerke ikke på sine egnes men på lonmodtagernes bekostning. Det hele drejer sig, som han siger, ganske enkelt om at snore lonningsposerne forsvarligt sammen og helst forinden lrense dem for noget af indholdet. Men Jens Thorsen kan vel nreppe have glemt, at lonmodtagerne allerede for to år siden - i accepterede den»smalle vej«af hensyn til erhvervenes konkurrenceevne og deres investeringer i nye arbejdspladser. LO's store medlemskreds måtte dengang betrrede vejen stort set alene, og de gjorde det igen i det år, der nu er til ende - endog i en sådan grad, at deres tilbageholdenhed efterhånden har omsat sig i direkte reallonsnedgang. Tcenk på sikkerheden For du går til sos, skal du vide: e Hvordan du undgår ulykker 8 Hvad du skal gf)re, hvis en ulykke sker e Hvordan du anvender redningsmidlerne e Hvordan du bekremper brand Gå på et 3-dages sikkerhedskursus, som afholdes ved Kobenhavns Navigationsskole - og er GRATIS Kursus begynder hver mandag kl. 9. Nrermere oplysninger og tilmelding: Kobenhavns N avigationsskole Lerso Park Alle Kobenhavn 0 Tlf. (01) Kursus afholdes også ved statens sofartsskoler. DIREKTORATET FOR S0FARTSUDDANNELSEN Man burde altså nu ifolge Jens Thorsen kunne ojne de forste forjrettende resultater af den smukke teori i form af storre arbejdsgiver-vilje til at investere i ny produktion, hojere beskreftigelse og frerre arbejdslose. Alle har vel observeret, at det er gået stik modsat, men det anfregter ikke Jens Thorsen. Det hele skal blot gores endnu mere grundigt, for det er jo altså ikke nok, at lonmodtagerne viser tilbageholdenhed. Nu skal deres lon i kroner og orer direkte srettes ned, så der for alvor gores kål på lonudviklingen. Derved vi! konkurrence-evnen nemlig for alvor blive styrket og vejen til lykkeland stå åben. l} Siger altså arbejdsgiver-formanden, som tilmed efter SVregeringens dannelse foler sig politisk styrket i en sådan grad, at han til gengreld tor love arbejderne en skattelettelse. Formentlig skal denne dog nok omfatte alle uanset ) l) indkomst med den virkning naturligvis, at den offentlige service forringes til skade for samfundets allersvageste grupper. I gribende enkelthed er dette Dansk Arbejdsgiverforenings recept på indkomstpolitik. Men fagbevregelsen går ikke lrengere på den galaj. Dens medlemmer har forlrengst konstateret, at der i en tid med lavkonjunktur skabt af afsretningskrise overhovedet ingen sammenhreng eksisterer mellem ogede erhvervs-profitter og investeringer i nye arbejdspladser. At nedsrette kobekraften i en sådan situation, som arbejdsgiverne onsker det, vil blot pge krisen og dermed arbejdslpsheden, fordi storsteparten af den danske produktion trods alt afsrettes på hjemmemarkedet. Denne kendsgerning er blandt flere andre den alvorlige baggrund for de krav til overenskomst-fornyelse, som fagbevregelsen har fremsat og hvorom forhandlingerne endelig kommer i gang i disse dage. Medlemmerne accepterer ikke ) l) fortsat, at de alene må brere krisens byrder, mens andre grupper til stadighed kan sikre sig en foroget levefod. Baggrunden er selvsagt også det uanstrendige i, at spekulationen i jord og fast ejendom fortsretter uantastet, at de arbejdsfrie indkomster er totalfredede og at stadig storre oko- ) ) ) nomisk magt koncentreres i skjulte private fondsdannelser. Alt tyder på, at lonmodtagerne kommer til at krempe alene. Den vej den nye SY-regering har anvist med sit såkaldte handlingsprogram er ikke fagbevregelsens - og derfor skal man vide, at den har viljen til at tage kampen op. Det vil ske uden mindste lystfolelse, men i simpelt forsvar for berettigede medlemsinteresser - og også fordi den samlede arbejderbevregelse, både fagbevregelsen og Socialdemokratiet, forlrengst har anvist en mere solidarisk vej ud af krisen. Det er sket med reformforslag bl. a. på skatteområdet og ikke mindst med forslaget om 0D. Det nye års f prste måneder vil vise om rette vedkommende i tide finder frem til det rigtige spor.»fagbladet«

11 Nr. 3 FAKLEN år M.IERKEDAGE * Jprgen Marius Larsen, indmeldt d. 1. april Vi pnsker jubilaren hjertelig til lykke og takker for 40 års godt medlemskab. 25 år Jens Peter Boye, indmeldt den 6. april Age Nielsen, indmeldt den 17. maj Jprgen Th. Andersen, indmeldt den 24. maj Svend Borg bliver 60 Lprdag den 31. marts d. å. fylder nrestformand Svend Borg 60 år. En nrermere prresentation af Svend er ikke npdvendig, han er kendt både af medlemmerne og på de steder uden for huset, hvor han til daglig forfregter medlemmernes sag. Også blandt vore pensionister er han godt kendt, det er efterhånden ikke få af vore gamle kammerater, Svend Borg har skaffet de små goder, der kan skaffes gennem forskellige fonds o.s.v. Svend Borg har vreret medlem af Dansk Maskinbesretningsforbund i 35 år. I perioden, hvor han var aktiv ude på arbejdspladserne, har han således vreret med både under»kultiden«og til sidst også i motorskibene. Han sejlede den gang fortrinsvis i DFDS og 0K. Allerede i 1956 blev han valgt ind i forbundets forret- Guldmrerkemrendene pnskes hjertelig til lykke. Diplom og emblem kan afhentes på hovedkontoret. RUNDE F0DSELSDAGE 65 år M. Christensen fylder 65 år den 5. april M. Andersen fylder 65 år den 27. april Kaj Harry Johnsen fylder 65 år den 16. maj P. A. Mathiesen fylder 65 år den 31. maj år Erik Egon Nielsen fylder 60 år den 26. maj år Harry Nielsen fylder 50 år den 7. april Svend Age Mikkelsen fylder 50 år den 29. april Viggo Nielsen fylder 50 år den 20. maj Vi pnsker medlemmerne med de runde dage hjertelig til lykke. Svend Borg ningsudvalg og hovedbestyrelse. I 1966 blev han konstitueret som forbundets nrestformand, og på forbundets kongres i 1968 blev han endelig valgt. På efterfplgende kongresser indtil dato er Svend Borg blevet genvalgt uden modkandidat. Svend Borg reprresenterer forbundet i en lang rrekke udvalg, herunder bl. a. Danske Spfarendes Mindefond, Den Danske Spmandsfond, Spfartens Arbejderbeskyttelsesudvalg, Spfartens Uddannelsesråd, ligesom det er ham, der kprer alt arbejdet med vore 2 motormandsskoler i Esbjerg og Svendborg. Også i Sp- og Handelsretten og 0stre Landsret reprresenterer han forbundet som lregdommer. Vi pnsker fpdselaren hjertelig til lykke. For dem, der pnsker at hilse på Svend Borg vil han vrere til stede på kontoret, Store Strandstrrede 8, fredag den 30. marts mellem kl s.f.

12 12 FAKLEN Nr. 3 Fag bevregelsen og u - landene Fagbewegelsen i Europa og u-landene drrj>fter fcelles oplceg til ny Lome-aftale. EF gik i 1978 i gang med at forberede en ny, stor handelsog samarbejdsaftale med u-landene. Det kan lyde fjernt og abstrakt, men er det ikke. EF er u-landenes stprste handelspartner. Derfor har det enorm betydning for deres muligheder for at komme ind i en sund pkonomisk udvikling, at vi giver dem de rigtige handelsvilkår. U-landene pnsker»handel - ikke bistand«, og faktisk er det allerede sådan, at u-landene henter ca. 10 gange så mange penge hjem ved eksport, som de får i u-landshjrelp. Det er en anden grund til, at den kommende handelsaftale mellem EF og u-landene er vigtig. For os treller det, at vi på den ene side gerne vil vrere med til at stptte en udvikling til gavn for de fattige i u-landene, og på den anden side har vores eget arbejdslpshedsproblem at tage hensyn til. - Hvis EF åbner mere op for import af billige tekstiler fra u-landene, så bliver vi flere arbejdslpse her i Dundee, sagde en kvindelig skotsk tekstilarbejder fornylig. Så firkantet er problemet ikke. Men det er klart, at der er en sammenhreng mellem hvad de producerer derude, og hvad vi producerer, samt at vi må tilpasse vores samfund og produktionsapparat, så der bliver plads til os allesammen. Og ingen har sagt, at det er let. tige, siger konsulent Peer Carlsen, LO's internationale afdeling. Peer Carlsen er LO's reprresentant i det arbejde, hvor fagbevregelsen presser på for at få indflydelse på den nye aftale med u-landene. LO fprer ikke selvstrendig udenrigspolitik, men gpr sin indflydelse greldende inden for Frie Faglige Internationale og organisationen for EF's fagbevregelse, EFS - Den Europreiske Faglige Samarbejdsorganisation. EFS og u-landenes egen fagbevregelse forspger i frellesskab at råbe regeringerne op, så den nye aftale mellem EF og de 53 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet ~) ) ) LO's rolle - Vi i fagbevregelsen må vrere med til at fremme den pkonomiske udvikling i de fattige lande. Herhjemme må vi arbejde for omskoling og indsats mod ungdoms- og langtidsledighed. På den måde kan vi vrere med til at sprge for, at hjrelpen til u-landenes fattige ikke giver pget arbejdslpshed hos os. Udadtil må vi bl. a. arbejde på, at handelsaftaler med u-landene virkelig bliver til gavn for u-landenes fat- K0BENHAVNS MASKINMESTERSKOLE jagtvej Kebenhavn Undervisning til kedelpasserproven påbegyndes d. 1. november Peer Carlsen, LO ikke bliver ensbetydende med stptte til de rigeste i u-lande- ) ) ne, men også bliver til g_avn for de mennesker, der virkelig har brug for hjrelp. Lome-aftaleme Den nye aftale har allerede fået navn, selv om den langt fra er underskrevet og f prst skal trrede i kraft i Den kaldes»lome Il«. Aftalen blev indgået i den afrikanske by, Lome, deraf navnet. Lome I er den nuvrerende aftale, der grelder mellem EF og de 53 u-lande. Ifplge denne overenskomst har de 53 AVS-lande (A for Afrika, V for Vestindien og S for Stillehavsområdet) fri

13 Nr. 3 FAKL.EN 13 adgang til markederne i EF. I princippet i alt fald. I praksis er den frie adgang gennemhullet af en nekke undtagelsesbestemmelser, hvor EF-landene f oler, at deres eget erhvervsliv ville lide skade ved uhindret import af billigvarer fra AVS-landene. Undtagelserne er isrer omfattende på landbrugsområdet. Det srerlige ved Lome I er den stabiliseringsordning, som aftalen indebrerer for 12 råvarers vedkommende. Hvis priserne for disse råvarer falder under et vist niveau, trreder EF til og betaler differencen, sådan at u-landene får garanterede mindstepriser for deres råvarer. Stiger priserne over en bestemt vrerdi, skal u-landene - de rigeste af dem i hvert fald - betale tilbage. Et tredje element i den nuvrerende Lome-aftale er den u-landshjrelp, som EF yder til A VS-landene ifolge aftalen. Det drejer sig om u-landsprojekter, der gives som gave over Den europreiske Udviklingsfond og billige lån f:r:a den europreiske Investeringsbank. Made med u-landene I april i fjor modtes fagbevregelsen fra EF-landene med reprresentanter for fagbevregelserne i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet. Formålet med modet var at komme med et frelles oplreg til de nye Lome-aftaler. Frie Faglige Internationade og Den kristne faglige Internationale, WCL, deltog også i modet. Fagbevregelserne fra EF og fra u-landene blev enige om Også arbejderne i u-landene må have ret til at organisere sig.

14 14 FAKLEN Nr. 3 at kneve, at Lome Il skal vcere et positivt bidrag til gennemfprelse af En ny okonomisk Verdensorden. Kravene om En ny okonomisk Verdensorden går ud på at give u-landene en storre fordel af verdens samlede produktion og handel. Samtidig krcevede fagbevcegelserne på modet, at Lome Il ikke blot skal sigte mod okonomiske, men også sociale form ål. Blandt de sociale forbedringer, men pegede på, var krav om overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO's) normer for arbejdsmarkedet. ILO-normerne går bl. a. ud på frihed for alle lonarbejdere til selv at danne fagforeninger, ret til at fore overenskomstforhandlinger og beskyttelse af tiuibsmcend. Disse krav er langt fra gennemfort i alle A VS-landene, selv om mange af disse!andes regeringer har underskrevet traktater, hvor de binder sig til det. Endelig krcevede man på modet, at fagbevcegelserne skal inddrages direkte i forarbejdet til Lome IL Han krcevede også, at fagbevcegelserne skal vcere med til at overvåge, at aftalen bliver overholdt. I den nuvcerende Lome-aftale er der intet om fagbevcegelsen. Den er holdt udenfor overalt. Der stod skillelinierne dengang, og der står de stadig. Når EF trcekker menneskerettighederne frem, hcenger det muligvis sammen med, at!ande som Uganda og JEkvatorial-Guinea er medlemmer af Lome L I en rapport hcevder organisationen Amnesty International - der netop beskceftiger sig med overtrcedelser af menneskerettighederne - at Idi Amin-styret har drcebt mindst mennesker i Uganda. Amnesty har også kigget på JEkvatorial-Guinea i Vestafrika. Organisationen hcevder at have oplysninger, der viser, at prresident Macias styre der holder mere end politiske fanger uden lov og dom, og at prcesidenten har ansvar for henrettelse af mere end 600 politiske modstandere. Det er forståeligt, hvis EF ikke onsker at stotte disse regeringer gennem okonomiske begunstigelser. - Vi fra fagbevcegelsen onsker, at A VS-landene skal forpligte sig til at respektere deres borgeres menneskerettigheder. Vi kan naturligvis ikke tvinge dem til det. Men vi kan v<ere med til at sorge for, at de kommer til behandling i FN og på ILO's sorte liste, d.v.s. bliver hcengt offentligt ud, hvis de overtrceder menneskerettighederne groft, siger Peer Carlsen fra LO. Menneskerettigheder Senere har EF's fagbevcegelse (EFS) arbejdet videre med kravene til indholdet af Lome IL Et af hovedkravene fra EFS er, at der i aftalen skal v<ere en henvisning til parterne (landenes) pligt til at respektere deres borgeres menneskerettigheder. Menneskerettighederne er bl. a. den enkeltes ret til at organisere sig, retten til at tale og skrive frit og retten til arbejde. Disse krav står EFS ikke ene om. Da forhandlingerne om Lome Il kom i gang mellem A VS-landenes regeringer og EF's ministerråd, stod det klart, at EF ville krceve, at Lome II-aftalen indeholder en henvisning til menneskerettighederne. Det stod lige så klart, at u-landene mente, at menneskerettigheder og okonomisk samarbejde ikke har noget med hinanden at gore, og at menneskerettighederne derfor ikke skal med. MOTORMANDSSKOLERNE De medlemmer, der onsker optagelse til motormandsskolerne, der påbegyndes hver januar og august, anmodes om - forsåvidt de ikke allerede er tilmeldt - at scette sig i forbindelse med Formandskontoret. Svend Borg. Andre krav EF-landenes fagbev<egelse rejser også en rcekke andre krav til indholdet af Lome Il for at v<ere sikre på, at den virkelig bliver til gavn for den arbejdende befolkning. Man krcever bl. a., at en udvidet samhandel mellem EF og A VS-landene bliver udviklet sådan, at den skaber beskceftigelse og opfylder de fattigstes grundlceggende behov. Man vil ikke gå med til udvidet samhandel, hvis det kun er en lille del af befolknineen, der får fordel af den, sådan at ulighederne i samfundet bliver storre. Man vil heller ikke vcere med, hvis fordelene udelukkende går til de store, multinationale selskaber. EFS er også skeptisk over for de toldfrie zoner, hvor mange u-landes regeringer giver vceldige skattefordele til udenlandske selskaber, der investerer i eksportproduktion.»denne eksport kommer i de fleste tilfcelde kunde udenlandske selskaber til gode og har meget begrcenset virkning på udviklingen i landet som helhed,«hedder det. Endelig peger man på behovet for strukturcendringer i vores egne EF-lande. EFS kr<ever, at vi må ind på en industri- og beskceftigelsespolitik, der i god tid tager hojde for de nye handelsforbindelser. Det er ikke bare u-landene, der har brug for udvikling. Jrprgen Harboe.

15 Nr. 3 FAKLEN 15 I 00 timers overarbejde En lov om overarbejde vi! v~re et godt bidrag i bek~mpelsen af ledigheden, fastslår f olketingsmedlem SfjJren B. ]fjjrgensen, formand for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, i denne artikel. for, idet der siges:»den enkelte arbejdstagers overarbejde må ikke udgpre mere end 100 timer årligt. Denne grrense kan fraviges af parterne i en koilektiv overenskomst eller kollektiv aftale«. Alle indgåede overenskomster skal respekteres.»lovens formål er at bidrage til en mere hensigtsmressig fordeling af arbejdsmrengden ved at begrrense det eksisterende overarbejde og indfpre obligatorisk afspadsering af overarbejde i videst muligt omfang«. Det er formålsparagraffen i det lovudkast, som ledsager betrenkningen fra arbejdsministerens 1977-udvalg, der blev nedsat for at underspge muligheden af en bedre fordeling af arbejdet. Udvalget har allerede tidligere afgivet en betrenkning vedrprende efterlpn. Den kom til at danne grundlag for efterlpnsforslaget, som allerede har vist sin store berettigelse. Det blev i sin tid spået, at ville spge at komme på efterlpn. Nu viser det sig, at tallet nok vil blive det dobbelte. Altså en succes. Hvordan vil det gå med et kommende forslag til begrrensning af overarbejde? Spprgsmålet kan ikke besvares i skrivende stund, fordi forslaget endnu ikke er blevet forelagt i Folketinget. Ingen bpr dog vrere i tvivl om, at en lovgivning på området er npdvendig. Et overarbejdsnaevn som klageinstans Om afspadsering foreslås det endvidere, at det skal ske så hurtigt som praktisk muligt og senest 2 måneder efter det tidspunkt, hvor overarbejdet efter greldende regler eller praksis opgpres, medmindre der inden 14 dage efter dette tidspunkt er aftalt et andet tidspunkt. Det er ministeren, der skal udforme nrermere regler om, i hvilket omfang, afspadseringspligt, maksimumsgrrensen for overarbejde og fristerne for afspadseringen kan fraviges. Dispensation skal gives af overenskomst- eller aftaleparterne og kan de ikke blive enige, trreffes afgorelsen af det overarbejdsnrevn, der foreslås oprettet. Nrevnet skal bestå af 5 medlemmer, og herudover i hver sag af to medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede parter inden for det pågreldende område. lndgåede overenskomster bliver respekteret. I en tid med omkring ledige kan vi ikke stiltiende lrese en betrenkning om, at der blandt alle beskreftigede i Danmark i 1977 blev prresteret ca. 100 millioner overarbejdstimer, hvilket omregnet til helårsarbejdere svarer til ca fuldtidsbeskreftigede. Desvrerre findes der ikke oplysninger om, hvor mange af disse overarbejdstimer, der er afspadseret. Det ville ellers vrere et nyttigt tal at have. Af det samlede antal overarbejdstimer skpnnes det, at ca. 67 pct. kan henfpres til funktionrerer, ca. 6 pct. til faglrerte arbejdere og ca. 27 pct. til ikke-faglrerte arbejdere. Alt er ikke sort eller hvidt her i verden. I denne som i mange andre love må der tages hensyn til, hvordan den vil virke i praksis. Hvad afspadseringsordningen angår, er der flere forhold der gpr sig greldende. Blandt andet spprgsmålet om at skaffe tilstrrekkelig og egnet arbejdskraft: Dette problem kan sikkert lpses gennem arbejdsmarkedsuddannelserne og et trettere samarbejde mellem virksomhederne og arbejdsformidlingskontorerne. En kraftig begrrensning af overarbejde kan inden for visse beskreftigelsesområder medfpre en lpnnedgang for de ansatte, hvilket kan tale for en rimelig lang overgangsperiode. Det er der også i lovforslaget taget hojde Arbejdsgiveren får en erstatningspligt Bliver en lpnmodtager afskediget, fordi vedkommende fremsretter krav om afspadsering af prresteret overarbejde, er arbejdsgiveren ifplge lovforslaget pligtig til at betale en godtgprelse, der ikke kan overstige 26 ugers lpn. Denne regel foreslås også anvendt, hvor der i de kollektive overenskomster findes en pligt til at afspadsere overarbejde, men hvor der i aftalen ikke gives den pågreldende adgang til godtgprelse for afskedigelse. Enhver virksomhed vil få pålagt en pligt til at registrere omfanget af den enkelte Jpnmodtagers overarbejde samt afspadsering heraf. Lpnmodtagerne skal have ret til at gore sig bekendt med de registrerede. I betragtning af det store antal arbejdsledige er det uforståeligt, at Arbejdsgiverforeningen vender sig imod et forslag, der kan begrrense overarbejdet. Da SY-regeringen blev dannet, stod der i tiltrredelseserklreringen, at den ville overveje, hvilke initiativer, der kunne tages for at få flere i arbejde. I lovkataloget, som ledsagede statsminister Anker Jprgensens redegprelse til Folketinget ved åbningen i oktober, nrevntes eventuel fremsrettelse af et lovforslag mod overarbejde. Det er min opfattelse, at regeringen vil fremskynde sine overvejelser med henblik på en lovgivning, bygget over forslaget i betrenkningen.

16 16 FAKLEN Nr. 3 Januar 11. Bornholmstrafikkens frerge»rotna«fra 1962 er solgt til et Malta-rederi, som overtager frergen om et par måneder. 12. Rederiet A. P. M17lller har nu overtaget den femte nybygning i den såkaldte N-serie fra Lind~vrerftet, produkttankskibet»nele Mrersk«på ton dl'sdvregt. -»Europafärjan 4«, som natten til torsdag gik på grund på sandbanken Kalkgrunden ud for Grenå havn, blev i går eftermiddags bragt flot af bjrergningsfart17ljer fra selskabet Svitzer. 16. Det dansk-svenske forslag, der anbefaler lastede tank- og kernikalieskibe at tage lods gennem 0resund ventes at trrede i kraft inden årets udgang. En komite om skibsfartens betryggelse under FN's rådgivende s17lfartsorganisation IMCO har godkendt forslaget. Kontorchef T. Fun-, der, Handelsrninisteriets s17lfartsafdeling, oplyser, at det nu skal godkendes i s17lsikkerhedskomiteen og generalforsamlingen. - Shippingfirmaet Otto Danielsen forrnidlede Anerkendelse af valgte fmllestillidsmamd v i I k u n f r e m k o m m e, når Forbundet får direkta besked om valget. sidste år salget af 43 danske skibe. Her er nogle eksempler: 0K's»Asmara«blev solgt til Liberia, Ove Skous»Mads Skou«gik til Venezuele, DFDS's»Ontario«til Indien. På salgslisten var også de 16 Lindinger-skibe, som blev solgt til Macao (kina), Holland, Kap Verde, Cayman-17lerne, Jordan og Frankrig. Bentsen-Line, der også måtte indstille, fik solgt»birgitte Bentsen«til Curacao. Et andet rederi, der forsvandt var Bewa-Line, Der fik solgt»lykke Bewa«indenfor Danmark. J. Lauritzens kl'sleskib»ecuadorian Reefer«blev solgt til Panama. 17. Nakskov Skibsvrerft har afleveret nybygningen»sinaloa«til 0K. Det er tredje skib i en serie på seks ton linieskibe til kompagniet. - Scanduthch, der har 0K som dansk medlem i containersejladsen Europa-Fjern 0sten, udvider nu antallet af afgange, så der bliver ugentlige afsejlinger i begge retninger. 19. Til sommer begynder Dansk Undergrunds Consortium på opf17lrelsen af produktionsanlreggene over Gorm-feltet i Nords17len. Det er DUC's hidtil mest lovende fund. Årsproduktionen bliver 1-2 mill. tons olie. - Den ene af de to tilbagevrerende store både på Havnegade-Malm17l-ruten tages ud af drift ved nreste årsskifte, og i fremtiden skal alle fart17ljer på denne overfart vrere under dansk flag. Det sker i forbindelse med en st17lrre omorganisering af det trafikale ejerskab. Dampskibsselskabet 0resund A/S blev i 1943 overtaget af DSB og SJ, de svenske jernbaner, og indtil 1. januar 1977 delte de to statsforetagender al trafik på denne rute, på flyvebådene og på Drag17lrfrergerne. Så skete der en opdeling med dansk ansvar for sejladsen på Havnegade og svensk ansvar for Drag17lrruten. Som en konsekvens heraf bliver 0resund A/S rent dansk og DSB-ejet fra , og Drag17lr-ruten bliver et rent svensk selskab. Det vil sige, at DSB gennem»0resund«som et datterselskab skal drive alle flyvebåde og de store både, hvoraf den ene, MS»0rnen«er dansk. Den anden, MS»0resund«er under svensk flag, og den fjernes fra driften, når selskabet bliver dansk. - Sessan Linjen, der sejler mellem Frederikshavn og G17lteborg, har bestilt to jumbofrerger ved G17ltaverket, Arendal i Norge til samlet ca. 700 mill. kr. Frergerne skal leveres

17 Nr. 3 FAKLEN og skal erstatte»prinsessan Christina«og»Prinsessan Desiree«. I 20. Det svenske tankskib»thun Tank 3«, der l!i)rdag grundstpdte på Hatter Barn i Samsp Brelt, er kommet fri. Spvrernets Operative Kommando har ikke kunne finde spor af olieudslip fra to lrekager i skibet. Det antages at olien i det kolde vand er stivnet til tjrereasfalt og derefter er sunket til hunds. - Et af Storebreltsoverfartens frergelejer i Nyborg blev i weekenden blokeret af en fiskekutter, der ligger fastfrosset i isen ca. 100 m fra havn. Kutteren»Ulla«fra Nyborg sejlede ud l!i)rdag formiddag, trods advarsler fra Statens Istjeneste. Den måtte hurtigt opgive at komme videre og blev trukket i lre ved frergeleje tre. Her blev de 18 passagerer samlet op af Storebreltsfrergen»Prinsesse Benedikte«. To mand blev ombord i kutteren, der ejes af 0ernes Navigationsselskab og bruges som undervisningsskib for lystsejlere. 23. Omkring 400 ton svrer fuel-olie, blandet med grpdis, samledes mandag i Ebeltoft Vig. Olien strrekker sig fra Slettehage på sydspidsen af Helgenres op til Dragsmur og derfra over til Ebeltoft frergehavn på den sydlige del af Ebeltofthalvpen. Olien stammer fra det svenske tankskib»thun Tank 3«, der lji'lrdag gik på grund på Hatter Barn i Samsji'l Brelt. Myndighederne troede, at den udstrji'lmmede olie på grund af kulden var gået til hunds i vandet Med en aktiekapital på 20 mill. kr. sji'lges nu oprettet et nyt rederi til besejling af Grenå-Hundested ruten. Initiativtagerne er Grenå og Hundested kommuner samt medarbejderne ved Grenå-Hundested-linien. Går alt vel, startes besejlingen allerede i foråret, oplyser frellestillidsmand Erik Sji'lnderbroe. Oprettelsen af det nye rederi er en direkte konsekvens af Jydsk Frergefarts nedskrering i rutens drift og afskedigelsen af 165 ansatte. Disse tilbydes alle arbejde i det nye rederi og deltager i bestrrebelseme på oprettelsen af dette. Havnene i både Hundested og Grenå har erklreret sig rede til at modtage det ny rederi. Desuden har en rrekke erhvervsdrivende, deriblandt flere vognmrend, og privatfolk givet tilsagn om pkonomisk stptte. Formålet med det nye selskab er at opretholde sejladsen mellem Grenå og Hundested med to dobbeltdrekkerfrerger, og Jydsk Frergefart vil snarest muligt blive kontaktet for at hji'lre, om dette rederi agter at fortsrette sin besejling af ruten med den enlige frerge (»Djursland Il«) - Spnderbroe oplyser, at man regner med at måtte investere omkring 60 mill. kr. i en moderne frerge. - Men der bliver ikke tale om nogen ny frerge. Frergen»Lasse«, som blev taget ud af drift, kan der under ingen omstrendigheder blive tale om at kji'lbe. Den er decideret forreldet og er tillige slidt op i motoren, siger frellestillidsmanden. Han oplyser, at den stramme ji'lkonomi også er årsagen til, at organisationerne er indstillet på at indgå en overenskomst med det ny rederi, der sikrer arbejdsfreden i en lrengere periode. Et alvorligt problem for etablering af det nye rederi kunne vrere, at Jydsk Frergefart har koncession på Grenå-Hundested ruten. Det betyder under normale omstrendigheder, at andre rederier ikke har lov til at oprette frergedrift på ruten. Erik Spnderbroe mener dog, at Jydsk Frergefart - med halvering af driften - ikke har opretholdt ruten, som derfor må stå åben for andre rederier. - Bornholmstrafikkens to nye store frerger,»povl Anker«og»Jens Kofoed«, vil få kajplads ved Kvresthusbroen i K!i)benhavn. Der vil dog gå et par år, fpr frergerne flytter fra deres nuvrerende kajplads i Havnegade. 25. Selv om det ny frergeselskab på Grenå-Hundested linien har fået lji'lfte om stptte fra de to kommuner, havneselskabet, pengeinstitutter og private, vender der selskabet et varmt forår. De 165 spmrend, som er med til at stifte frergeselskabet, skal nemlig ikke regne med at få nogen fredsaftale med Spmrendenes Forbund. Dermed fejes grundlaget for at starte det ny frergeselskab bort. En betingelse for at kunne få Grenå-Hundested-linien, som det ny selskab kaldes, til at fungere, var, at man kunne få arbejdsro og var sikret mod strejker gennem en fredsaftale med Spmrendenes Forbund. Et sådant ji'lnske om fredspligt ser dog ud til at stji'lde på vanskeligheder. I går udtalte formanden Preben Mji'lller Hansen nemlig, at det ny selskab ikke skulle forvente at få srerbehandling. 26. Isbrydningsrådet har nu bestemt, at statsisbryderen»danbjji'lrn«hurtigst muligt skal gji'lres klar i Frederikshavn. Derefter skal den indsrettes på Hals Barre for at holde besejlingen til Ålborg åben for skibsfarten. Den anden isbryder»lsbjji'lm«ventes klar i dag efter skruereparation på Ålborg Vrerft. I fji'lrste omgang vil den blive sendt sydover, så den kan tage sig af isproblemerne i brelterne og fjordene på Jyllands ji'lstkyst. 30. Issituationen langs de indre danske kyster bliver Jangsomt kritisk. Endnu klarer skibsfarten sig ved hjrelp af isbrydere, men i lji'lbet af et par dage ventes der kuldegrader ned Sygeafmonstringer Da vi i den senere tid flere gange har vreret udsat for, at medlemmerne kommer hjem og meddeler, at de på grund af travlhed ved afmj1snstringen ikke kunne nå at komme til lrege, og ledelsen ombord havde sagt, at de blot skulle henvende sig på rederiet ved hjemkomsten, skal vi anmode medlemmerne om, at de ved sygeafmj1snstring forlanger at konsultere en lrege. Skulle dette ikke kunne lade sig gj1sre, må de forlange, at ledelsen i skibet giver dem et brev med hjem til rederiet. Det er mange gange svrert at få rederne til at anerkende, at de har nogen forpligtelse over for folk, når de fj1srst er afmj1snstret, ligesom en masse tid går til spilde ved sådanne sager, der skal kunne ordnes fj1sr afmj1snstringen.

18 18 FAKLEN Nr. J. Dansk Maskinbesmtningsforbund og Arbejdsl"shedskasse Person nr. Arbl. nr.... _ Optagelsesblanket Undertegnede s0ger herved optagelse i Dansk Maskinbesretningsforbund: Efternavn (surname) (Afdelingens stempel) som donkeymand:...,... som fyrb0der:.... Fornavn.... (christn ame) F111dsel sår, -data og f0dested (year and date of birth and birthplace) som motormand:... Forsorger I lkke forsc:nger.... ~up p o rt erl non support e~ som ubef. motormand :.... Bopcel (address) Skib.... (name of boat)!alt har jeg sejlet til s0s i... år. Er du medlem af nogen anden organisation... og da hvilken?.... Har du tidligere vceret medlem af Dansk Maskinbescetningsforbund eller andet forbund eller arbejdsl0shedskasse? I så fald hvornår og under hvilket nummer? Jeg har fået hyre i dette skib gennem :.... Hvornår påmonstret?... By:.... Såfremt jeg tidligere har vceret medlem af forbundet og i den tid er kommet i restance med kontingent, er jeg indforstået med, at optagelse ikke kan finde sted, f111rend ncevnte restance og nyt indskud er betalt. Samtidig erklrerer jeg ingensinde at have arbejdet i noget tag, hvor der herskede strejke eller anden arbejdsstandsning. Skulle disse mine oplysninger ikke vrere i overensstemmelse med sandheden, er jeg mig bevidst, at bestyrelsen for Dansk Maskinbesretningsforbund har ret ti l at slette mig som medlem, og at jeg derefter intet krav har på nrevnte organisation....., den.....; - Egenhamdlg underskrift lndskud: Kr. 200,00 - Bog : Kr. 5,00 - Kontingent pr. måned: Kr. 200,00. Sendes på anvisning udstedt til L Dansk Maskinbesretningsforbund og Arbejdsl0shedskasse, St. Strandstrcede 8 - DK-1255 K0benhavn K

19 :Nr. 3 FAKLEN 19 1:i1 minus l5, og det betyder, at de fleste farvande får svcere isproblemer. - En spforklaring i Rot,erdam har ikke b-ragt noget nyt frem om årsagen til en brand i maskinrummet på det danske fragtskib»charlotte Mcersk«. - Finansminister Knud Heinesen har meddelt Folketingets finansudvalg, at der er optaget et lån på 80 millioner krooer i Den europceiske Investeringsbank. Pengene skal bruges til delvis financiering af fire skibe til Den kongelige Grpnlandske Handel. - Skibsfartens bemandingsreg Jer, der gennem fjere år har givet anledning til slagsmål mellem rederierne og spfolkenes organisationer, bliver nu taget op til overvejelse af handelsminister Arne Christiansen, der i pjeblikket er ved at underspge reglerne. Direktoratet for Statens Skibstilsyn, der administrerer bemandingsreglerne, efterlyser en ny lov. Som argument for at få gennemfprt en ny lov om bemandingsregler ncevnes bl. a. de mange anspgninger oni dispensation fra reglerne, som i lpbet af de senere år har vceret til behandling i Skibstilsynet og Bemandingsncevnet. Alene i finansåret 1977 til 78 behandlede Skibstilsynet l 32 anspgninger om dispensation, og i pjeblikket ligger der omkring et halvt hundrede anspgninger om reduceret bemanding på skibene. 31. Spfarende på skibe i udenrigsfart kan allerede fra 7. marts brevstemme til valget af danske reprcesentanter til Europa-Parlamentet. Der er fremstillet scerligt stemmemateriale. Direktoratet for Spfarende opfordrer rederierne at sprge for, at der er rigeligt med stemmemateriale ombord i skibene. Brevstemmerne skal returneres, så de er i kommunalbestyrelserne den 6. juni, altså dagen fpr valget finder sted i land. Februar 2. 0K og Ben Line Steamers, Edinburgh, har besluttet at ophceve samsejlingen i bulktransporten med trce. Efter syv års samarbejde fortscetter 0K nu alene en bulk-service mellem Fjernpsten og Liverpool, Rotterdam og Esbjerg. Anvisninger til forbundet HUSK: Når der sendes anvisninger til forbundet som betaling for kontingent eller andet, at der skal angives navn og nummer samt skibets navn. Anvisningeme skal udstedes til Dansk Maskinbesretnings Forbund i Danmark og ikke til personer. Gang på gang forsinkes ekspeditionen ganske un0digt, fordi der mangler tydeligt navn og nummer i brevet, så i egen interesse og for at lette kassereren arbejdet bedes man huske at skrive oplysningeme tydeligt. Kassererne 6. Et af Danmarks mest mishandlede historiske klenodier synes nu sikret for fremtiden: Fregatten»Jylland«.. Det mere end hundrede år gamle krigsskib, som havde både sej! og dampmaskine, vi! de nceste I 0 år langsomt merme sig sit oprindelige udseende i en tprdok ud for Ebeltofts centrum og blive en sevcerdighed for alle danske og for mange udlcendinge. En gammel drpm, der aldrig har vceret så ncer sin opfyldelse som nu. Redningsaktionen har faktisk stået på siden begyndelsen af tyverne. Forleden blev i Ebeltoft dannet den»selvejende institution fregatten»lylland«.«endnu ejer Forsvarsministeriet det gamle orlogsskib, så fpr drpmmene endelig kan gå i opfyldelse, skal»jylland«overdrages til den selvejende institution. Til det skai :-:1'.2!1 h?,ve ja fra Finansudvalget - og det ja regner man med at få i lpbet af få uger. - Nordisk Fcergefart A/S, der besejler ruten Fåborg-Gelting, har i haft et driftscv:::r:'" d på 6,3 millioner kroner fpr afskrivning og kursregulering af udenlandslån. Bestyrelsen foreslår 15 procent i udbytte. 8. midten af denne måned oplcegger rederiet A. P. Mpller to af de stprste tankskibe,»kate Mcersk«og»Robert Mcersk«. Stoppet for olieudskibning fra Iran har fået fragtraterne til at falde så meget, at de to skibe ikke engang kan sejle ind til driftsudgifterne.»kate Mcersk«ligger for pjeblikket i Lyme bugten syd for England og skal derefter fcerdiglosse i Le Havre.»Robert Mcersk«losser en af de ncermeste dage i Marseille-Fos. Efter udlosning vi! skibene sej le til nordeuropceisk havn for oplcegning, da man på grund af issituationen ikke pnsker at tage skibene til Danmark. - Den kongelige Grpnlandske Handels nye topmoderne skib,»magnus Jensen«, som er på jomfrurejse til Grpnland, er blevet npdt til at afbryde rejsen og skyndsomt sejle ind til den ncermeste havn på Island, fordi toiletterne har vceret ude af drift under den tre dage!ange rejse fra Danmark, oplyser Grpnlands Radioavis. Skibet, som koster 65 millioner kroner, tilses torsdag af en mekaniker, som pr. fly kommer tij Island. Han skal forspge at få toiletterne til at fungere igen, så jomfrurejsen kan genoptages. 12. Et nyt fcergeselskab vi! nu forspge at bryde Jydsk Fcergefarts monopol på sejladsen mellem Grenå og Hundested. De ansatte på Grenå-Hundested Linien har på et mpde i week-enden stiftet det nye selskab, som er en direkte fplge af, at Jydsk Fcergefart har halveret sejladsen på ruten og afskediget ca. 130 ansatte. På mpdet oplyste formanden for Hundested Havn, skibsingenipr Poul Molich, at havnen har taget skridt til en voldgiftssag mod Jydsk Fcergefart. Formålet er at få fastslået, at dette selskabs monopol på besejlingen af havnen er bortfaldet.

20 20 FAKLEN Nr. 3 Fra Chrisliansborg Lovforslaget om vterdistigningsafgift udsat til f ebruar - af skaft else af fradrag på selvangivelsen af privat gteld udskudt. Det politiske klima i Danmark prreges fortsat af regeringens tilbageholdenhed med hensyn til en aktiv indsats på afgprende områder. Den offentlige debat i f prste halvdel af januar har i nogen grad vreret prreget af forskellige ministres rejseudgifter i udlandet. Statsminister Anker Jprgensen meddelte efter årets fprste ministermpde 9/ 1, at det i trontalen 3/10 78 bebudede lovforslag om vrerdistigningsafgift, der flere gange har vreret bebudet fremsat, nu tidligst kan ventes ifremsat i februar. Regeringens planer om at afskaffe retten til at trrekke renter af privat greld fra på selvangivelsen vil ikke udmpnte sig i lovforslag i denne omgang. Arbejderbevregelsens Erhvervsråd har kraftigt advaret mod et sådant lovforslag, da dets gennemf prelse vil ramme nybyggeriet og dermed beskreftigelsen. Formanden for Venstres folketingsgruppe, Svend Karlskov Jensen, oplyste 12/1, at tre punkter er afgprende for partiet V ens tre ved gennemf prelsen af en eventuel rendring. Der måtte for det fprste ikke blive tale om en ensidig begrrensning af fradraget, for det andet må begrrensningen ikke fpre til en stigning i boligudgiften, der er strerkere end realindkomsten, og for de tredje må en eventuel afvikling ikke ske hurtigere end de normale pantebreve. I statsministerens åbningstale 3/10 78 hed det da også kun, at»det er aftalt at overveje gennemfprelsen af regler, der begrrenser den nuvrerende ubegnensede fradragsret for renter af privat greld«, hvilket vil sige, at der ikke er givet noget tilsagn om lovforslags fremsrettelse i denne folketingssamling. Situationen på arbejdsmarkedet pneges også i hpj grad af en lav profil. Dansk arbejdsgiverforening og LO er nu blevet enige om kun at mpdes hos forligsmanden, hvilket vil sige, at de ikke vil forhandle videre på egen hånd. Kontakten mellem Socialdemokratiet og fagbevregelsen synes at vrere blevet forstrerket efter at have vreret ret begrrenset som fplge af LO's modstand mod dannelsen af SVregeringen. 12/1 holdtes der et nyt mpde mellem LO-toppen og en rrekke socialdemokratiske ministre, herunder også statsminister Anker J prgensen. På kontaktudvalgsmpdet konstateredes det, at regeringens planlagte pkonomiske mål ligger langt fra det, som LO kan acceptere. LO fik forelagt de nyeste tal for landets pkonomiske situation, herunder betalingsbalancen. De socialdemokratiske ministre orienterede om regeringens skattepolitiske planer, og boligpolitikken blev berprt. Sarnarbejdet mellem Socialdemokratiets og Venstres mimistre i regeringen synes ikke hidtil at have givet anledning til stprre vanskeligheder. Dog synes der at vrere tale om en divergens med hensyn til rendring af folkeskoleloven. Det grelder styrkelsen af undervisningen i historie og idrret på bekostning af' taget latin. Venstre pnsker rendringerne gen =:::-~ Statsminister Anker Jergensen (med udenrigsminister Henning Christophersen i styrehuset) ser optimistisk på regeringens muligheder i det nye år. (Tegning af Bo Bojesert i Politiken 8/1)