Indhold. Leder: Mimre-kanalen i førersædet. En familiefar bliver til fare for familien. Galskaben i metoden. Cirkelslutning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Leder: Mimre-kanalen i førersædet. En familiefar bliver til fare for familien. Galskaben i metoden. Cirkelslutning"

Transkript

1 Juni årgang nummer 12 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Indhold Leder: Mimre-kanalen i førersædet FAST INDSLAG. Kulisserne i TV2 Charlies Twist and Shout ligner ganske vist noget, der er hevet op af en gammel rekvisitkasse, som DR smed ud i slutningen af halvfjerdserne, men man skal ikke undervurdere kanalen. Charlie gør nemlig meget mere end at lange discountprodukter over disken En familiefar bliver til fare for familien FEATURE. Meningerne om Susanne Biers Brødre er mange. I Cannes fandt Lars von Trier ordene indholdsløst lort til at beskrive filmen. Heidi Philipsen præsenterer her en ganske anden vinkel og beskriver den som en central film, der formår at italesætte og synliggøre krigstraumer langt mere omsorgsfuldt og tankevækkende, end det er gjort af de øvrige medier. Galskaben i metoden FEATURE. Den italienske instruktør Dario Argento har både herhjemme og i udlandet en dedikeret fanskare. For første gang tager vi ham under kærlig behandling i 16:9's spalter, hvor Argento-ekspert Lars Gorzelak Pedersen i denne artikel kigger nærmere på Argentos film Profondo Rosso fra 1975; en film, der bærer en række klassiske Argento-træk. Cirkelslutning FEATURE. De fortællemæssige eksperimenter i ny dansk film er særdeles beskedne trods 15 år med god vind. Ove Christensen ser på en af undtagelserne - den interaktive Switching - og giver et bud på, hvad vi skal med interaktiviteten. En scenes anatomi: Frihed og fangenskab FAST INDSLAG. Bonnie and Clyde har ofte fået æren for på perfekt vis at indfange tressernes oprørske ånd. Men filmen er langt mere ambivalent i sit syn på ungdommelig frigørelse end den har fået kredit for. Med udgangspunkt i filmens åbningsscene ser Michael Højer nærmere på hvorledes Arthur Penn s film opstiller en klar forbindelse mellem bevægelse og frihed, men alligevel forholder sig yderst kritisk til denne kobling.

2 Tilbage til Graceland FILMANMELDELSE. Det er svært at få armene ned efter at have set Lars von Triers nyeste bud på en film. Manderlay træder igen et skridt nærmere hjertet og indlevelsen, sammenlignet med sin forgænger. Den er velspillet, tankevækkende, humoristisk og ikke mindst afsindig smuk. Trailernes tale BOGANMELDELSE. Traileren er en hydrid. Reklame og film. Overtalelse og kunst. Men den er også interessant, fordi den blotter filmindustriens forestillinger om os - publikum. Dorte Schmidt-Jørgensen anmelder Lisa Kernans Coming Attractions. Reading American Movietrailers. Cuming of age DVD-ANMELDELSE. Et møde med My Own Private Idaho er en konfrontation med stil-urenheden. Man kan nok diskutere dens queer genreslægtskab med western og road movie, men mest markant er filmens æstetiske virvar. Steffen Moestrup anmelder. 16:9 in English: Up Close and Impersonal: Hal Hartley and the Persistence of Tradition FEATURE. The enduring influence of a classical style, the fruitfulness of a comparative method and the need to make sense of contemporary cinema - these three precepts form the basis of David Bordwell s article on Hal Hartley s Simple Men. In the article, Bordwell demonstrates how an analysis sensitive to filmic traditions sheds light on formal changes and continuities in contemporary cinema. A Danish translation of the article was published in 16:9, no. 7. Præterea censeo: Zootropa FAST INDSLAG. Magtfordelingen i dansk film har været til debat under den nyligt overståede Cannes-festival. Dansk kunstfilms enfant terrible og mainstreamfilmens femme fatale krydsede klinger i den umulige diskussion om begrebet kvalitet. Bamses Uvenner rapporterer. Udskriv denne side Gem/åben denne side som PDF (? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (? Kb) forrige side næste side 16:9, juni 2005, 3. årgang, nummer 12 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.

3 Juni årgang nummer 12 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Leder: Mimre-kanalen i førersædet I en vidunderligt spydig anmeldelse af TV2/Charlies første dage beskrev Bo Tao Michaëlis kanalen som mimre-tv.* Nu har vi efterhånden haft kanalen i godt otte måneder, og hvad man end kan mene om Charlie, så HAR kanalen bragt nye spillefilm til det danske tvlandskab, som man ikke behøver at være hverken 60 eller skindød for at nyde. Ved et arrangement på Aarhus Universitet i oktober sidste år, udtalte kanalens ophavsmand Frode Munksgaard, at Charlie ville sende ældre danske film. På daværende tidspunkt lød det unægtelig som toner fra Svend Erik Kedeligs Kvartet, for har vi brug for en pendant til DK4s Gamle Dansk-serie? Men Charlies filmprogram har overrasket. Det danske islæt er mindre 30er- og 40er-film end DK4 og mere post-60er-film, heriblandt glimrende, men sjældent viste film, som eksempelvis Palle Kjærulf- Schmidt og Klaus Rifbjergs Der var engang en krig (1966). Herudover er Charlie jo nærmest blevet en dansk Turner Classic Movies, hvor der vises vidt og bredt fra den amerikanske filmskat. * TV: Mig og Charlie, Politiken, 4/ Jamen, jamen hører man i øresneglen: det er jo kun anden- og tredjerangsfilm, ikke jernstøbte klassikere. Ikke The Big Sleep (1946), men Cause for Alarm! (1951) og The Hitch-hiker (1953); ikke The Desperate Hours (1955), men Suddenly (1954); ikke Bringing Up Baby (1938), men The Milky Way (1936). Jovist, Vengeance Valley (1952) når ikke My Darling Clementine (1946) eller Red River (1948) til sokkeholderne, men hvis man har været hurtig ved videoens optageknap eller tastaturets taster, så HAR man de film stående. Det særlige ved Charlie er, at de sender mange film, som os bekendt aldrig har været sendt i dansk tv. Tilmed har de sendt flere, som ikke engang er udsendt på DVD eller VHS og det er ikke ensbetydende med, at en film er ubetydelig! Charlie giver filmentusiasterne mulighed for at opleve ikke-kanoniserede genreværker, mindre kendte film af velkendte instruktører og film som Beneath the 12-Mile Reef (1953), der som én af de tidligste CinemaScope-film er fascinerende i et teknologisk-æstetisk perspektiv. Og så er der faktisk glimrende film iblandt som eksempelvis ovennævnte Suddenly eller Humoresque, samt film, der fortjener prædikatet klassiker uden nødvendigvis at være øverst i kanonhierarkiet: D.O.A. (1950) og A Star is Born (1954). Indrømmet, kvaliteten af George Cukors A Star is Born mindede mest af alt om en VCD-skive, men i andre tilfælde har kvaliteten været i orden. Udover den til tider haltende kvalitet, så lurer en anden slange i paradiset: nogle af filmene har allerede været genudsendt, og man sender en stille bøn til, at det ikke er et varsel om, at den samme gruppe af film cirkuleres i én uendelighed. Selvom man i en alder af tredive allerede sidder derhjemme og mimrer foran skærmen, så behøver man jo ikke evig og altid at gøre det til den samme film.

4 Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF (? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (??? Kb) forrige side næste side 16:9, juni 2005, 3. årgang, nummer 12 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.

5 Juni årgang nummer 12 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side En familiefar bliver til fare for familien Af HEIDI PHILIPSEN Instruktøren Susanne Bier har med dygtighed bevæget sig rundt i flere forskellige filmgenrer. Med Brødre begav hun sig overraskende nok ud i at skabe en dansk krigsfilm. Da dansk filmhistorie ikke just sprudler af fortilfælde inden for krigsfilm, var dette valg umiddelbart overraskende. Og dog. Danmark er i krig for øjeblikket. Inden for det sidste årti har vi endvidere haft soldater udstationeret mange forskellige steder i verden. Så ved nærmere eftertanke er det både oplagt og velvalgt at lade filmkunsten omkredse eftervirkningerne af krig. De kommer jo hjem igen disse udsendte soldater. De genoptager deres hverdagsliv - er igen familiefædre. Alt er, som det plejer, og alligevel er intet, som det plejer. Jeg kender selv én af dem. Vi er i familie. Han ligner sig selv, hver gang han kommer hjem fra et ophold i en krigszone. Han leger med sine børn og deltager i familiemiddage. Men inden i ham kan alt være forandret, for krig har både synlige og usynlige konsekvenser. I Brødre får Bier gjort det usynlige synligt. Det er opsigtsvækkende i sig selv. Hun praktiserer endvidere en særlig blanding af genrekonventioner og genrekrig. Endelig rummer filmen et væld af etiske diskussioner og ekstraordinære begivenheder, som elegant er blandet med genkendelige ordinære hverdagssituationer. Herved er den i familie med en lang række nye danske film, der på forskellig vis kan sættes i relation til begrebet realisme. Endvidere har Brødre en ikke så fjern slægtning i Michael Ciminos krigsfilm The Deer Hunter (1978). Familieligheder med andre genrefilm vil jeg - sammen med krigen, kærligheden og køkkenet - lokalisere i denne artikel. Foto: Erik Aavatsmark. Brødre er lavet ud fra et budget på 22 mio. kr., og manuskriptet er skrevet af Anders Thomas Jensen, der de sidste år har stået bag film som: Blinkende lygter (2001), Elsker dig for evigt (2001) og Adams Æbler (2005) m.fl. Som et umiskendeligt auteurtræk har familien vandret gennem samtlige af Biers film fra Freud flytter hjemmefra (1991) over Den eneste ene (1999) og Elsker dig for evigt (2001) til Brødre (2004). Det har aldrig været harmoniske familiemønstre, der har optaget instruktøren. I familiens opløsning ligger konflikterne, der på én gang energisk driver dramaturgien fremad og får tilskueren til at stoppe op og glimtvis føle sig genkendt. I Brødre er det både farer ude fra og inde fra, der truer familiens facade. Majoren Michael (Ulrich Thomsen) sendes i krig i Afghanistan, hvilket forstærker hans fars (Bent Mejding) opfattelse af, at hans ene søn er blevet til noget, gør en forskel; mens den anden, Jannik (Nikolaj Lie Kaas) er en fiasko, der netop er trådt ud af fængslet. Mens Michael er i krig, er det imidlertid Jannik, der gør en forskel i Michaels familie. Han føler et ansvar for at træde i karakter over for Michaels kone og børn. Mens han således gennemgår en slags dannelsesrejse i familieregi og udvikler sig i retning af at blive en ansvarsfuld familiefar, en samlingsfigur, så går Michael i opløsning, idet han ryger ud på en deroute. Fejlagtigt erklæres han ligefrem for død. Dette medvirker til at understrege hans genopstandelse som et andet og værre menneske. Da han kommer hjem fra Afghanistan, er han psykisk mærket af krigen og ikke i stand til at tage vare på hverken sig selv eller sin familie.

6 Genrekrig og -kærlighed Brødre er et særdeles illustrativt eksempel på den kombination af realisme og genreeksperimenter,* som har været et særkende for dansk film siden thrilleren Nattevagten (1994). I Vinterbergs roadmovie De største helte (1996) kan vi lokalisere, hvordan genrens konventioner udfordres af realisme. Bier har også dyrket og udfordret genremønstrene bl.a. i komedien Den eneste ene (1999). Og sådan kunne man komme med mange flere eksempler. Når tilskueren/læseren oplever et værk som realistisk, er det ikke fordi, det giver en transparent virkelighedsgengivelse, men fordi det benytter en række teknikker, der medvirker til at frembringe virkelighed. Antologien Om som om realisme i teori og nyere kunst (2001) indkredser netop realismen som en række effekter eller teknikker. Disse teknikker kan knyttes til f.eks. autentisk dialog, nuancerede personskildringer, genkendelige situationer og stor detaljerigdom, hvilket er tilfældet i Brødre.** Hvor det er et kendetegn ved en klassisk genrefilm, at konventionerne netop skal følges, således at f.eks. en actionfilm ligner andre actionfilm og derved ikke skuffer tilskueren, så er ærindet ikke at stryge konventionerne med hårene i Brødre. Traditionelt gør genrefilm sig altså umage med at tilfredsstille sin tilskuer og ligne andre genrefilm mere end virkeligheden. Men i Brødre oplever tilskueren, at Bier både erklærer genrerne kærlighed og krig. * Brødre slægter - foruden krigsfilmen - også melodramaet, action- og horrorfilmen på. Det vil imidlertid føre for vidt i denne sammenhæng at gennemgå de forskellige genrers historie og udtryk; ligesom den oplagte diskussion af, om krigsfilm overhovedet kan betegnes som en genre, er for omfangsrig her. I denne artikel er ærindet bl.a. at henlede læserens opmærksomhed på, hvor innovativt genrekonventioner bliver henholdsvis fulgt og brudt, elsket og bekriget. ** Børnenes replikker og de gode skuespilpræstationer er også med til at skabe realisme i Brødre. Endvidere kreerer de humoristiske øjeblikke, der er med til at tage brodden af både det tragiske og det banale. Et eksempel blandt mange er scenen, hvor Michael lige er kommet levende tilbage til Danmark. Familien ligger genforenet på sengen, og han falder i søvn. Efter lidt tid spørger den yngste datter, Camilla, sin mor: Er far allerede død igen?. Bier har i Brødre elegant iværksat genreforventninger, som vi kender fra bl.a. krigsfilm og actionfilm, men tilført disse en uvant rå form for autenticitet og realisme. Michael slår eksempelvis den menige Niels- Peter (Paw Henriksen) ihjel i en mordscene, som ikke er set mere autentisk siden Krzyztof Kieslowskis to lange mordscener i En lille film om kunsten at dræbe (1988). I Brødre-mordscenen spilles på publikums genrevante forventninger om, at Michael vil slå The Bad Guys (i skikkelse af afghanerne) ihjel i stedet for den gode Niels-Peter. Men sådan en redningsaktion ville i høj grad fjerne denne scene fra realismeteknikkerne og i stedet efterleve de gængse genrekonventioner. I ovennævnte scene slår Michael ikke alene en anden familiefar ihjel, men også sine egne værdier og idealer. Man må ikke slå ihjel - ifølge det femte bud. Skulle vi foretage det tankespind, som filmen iværksætter hos tilskueren, at Michael havde fastholdt sine principper og nægtet at dræbe Niels-Peter, var han selv blevet slået ihjel. I en tidligere scene ser vi netop en nedskydning, som understreger, at der er konsekvenser ved at modsige afghanerne. Krig er altså med til at nedbryde kristne værdisæt, vestlige ideologier, familiemønstre og menneskers psyke. Det vidste vi alle sammen godt, før vi så Brødre. Opløsningen af de såkaldte store fortællinger har længe været tematiseret i kunsten. Men Biers kunststykke er, at hun iværksætter etiske overvejelser over de store historier ved at fokusere på en lille historie om en familiefars og en families opløsning. Således opgiver tilskueren ikke at forholde sig empatisk til krisen, hvilket nemt kunne have været tilfældet, hvis denne film handlede om krigens elendighed som sådan. Gennem den nære optik, ser vi de store perspektiver i et nyt lys. Scenen, hvor Michael går amok og smadrer familiens nye køkken, har et vist slægtskab med Kubricks horrorfilm The Shining (1980), hvor Jack Nicholsons karakter ligeledes forvandles til et monster forklædt som far, der fremsiger de berømte ord: Daddy s home. Begge karakterer gennemgår en transformation fra at være en almindelig familiefar til at blive en fare for familien. Hvor det i The Shining er hotellets eller Jacks onde ånder, der tager magten fra ham og driver ham ud i at slå sin kone og søn ihjel, er det i Brødre Michaels psykiske problemer udløst af krigen, der ulmer under overfladen. I takt med at familien prøver at genetablere en almindelig hverdag, driver problemerne ham ud i en personlig krise.

7 The Deer Hunter har mange lighedspunkter med Brødre, og den må klart ses som en reference. Det er oplagt, allerede hvad navnet Michael angår, at læse de to film komparativt. I The Deer Hunter hedder Robert De Niros hovedrollefigur: Mike. Begge film handler om at tage vare på sig selv og sine brødre. Begge film er en vekselvirkning mellem hverdagens scener hjemme og krigens scener ude. Og begge film fokuserer i højere grad på de personlige og mentale konsekvenser ved en krig end selve krigshandlingerne. Derved adskiller de sig lidt fra mere klassiske krigsfilm, der gerne opprioriterer krigsscenerne. I Brødre såvel som The Deer Hunter skal ordet brødre forstås både i konkret og overført betydning. Jannik og Michael er brødre i Biers film. Stan, Nick og Mike er brødre i betydningen kammerater i Ciminos film. Men termen refererer også til broderskab i form af (soldater) kammerater, man har et ansvar for - Brothers in Arms. I Deer Hunter forsøger Mike at redde sine to venner fra Vietnamkrigens mentale konsekvenser, men han må efterlade den ene, Nick, i Vietnam. Her lever (og dør) han af at spille russisk roulette. Scenen, hvor Mike prøver at få Nick med hjem, er fremstillet om muligt endnu mere horribelt end selve krigshandlingerne. Ligesom scenen, hvor Michael i Brødre, tilintetgør køkkenet og er ved at gøre det samme med familien, er en psykisk krig, der indgyder mere rædsel end scenen fra Afghanistan, hvor han slår Niels-Peter ihjel. Den naturlige historie i køkkenet Køkkenet som location spiller en både konkret, central og symbolsk rolle i Brødre. Ligeledes er de mange køkkenscener med til at skabe realisme. Allerede seks minutter inde i filmen går den første middagsscene i køkkenet i gang. Jannik er kommet ud af fængslet, og hans mor prøver at fortælle ham, at han har været savnet, ved at lave and, hvilket, hun mener, er hans livret. Vi præsenteres (sikkert meget genkendeligt for de fleste tilskuere) for en familie, hvor man har svært ved at kommunikere de store følelser ud og i stedet taler om f.eks. maden. Filmen rummer flere signifikante køkken- og middagsscener, hvoraf to af dem er fødselsdagsmiddage. Først har konen Sarah (Connie Nielsen) fødselsdag, hvilket fejres uden Michael. Siden kommer Michael hjem, og så fylder datteren Camilla år. Selvom middagshyggen ved den sidste fødselsdag forsøges opretholdt, så går alt i opløsning, og Camillas får, hvad hun betegner som Den værste fødselsdag i mit liv. Foto: Erik Aavatsmark. Foto: Erik Aavatsmark. Foto: Erik Aavatsmark. Familien i køkkenet. Mens Michael er i militær tjeneste, etablerer Jannik familiens nye køkken, som Michael straks bytter om på, da han returnerer efter krigen. Således fremstilles det elegant, at han på vejs ud i en krise og desuden nærer ønsket om at sætte sit eget præg på familien. Halvanden time inde i filmen er netop køkkenet rammen omkring klimaksscenen, hvor Michael i bogstaveligste forstand river det nye køkken ned. Derved er det fra første færd i filmen klart, at køkkenet ikke alene spiller en vigtig rolle som rummet, hvor mange centrale scener udspiller sig, men også har en mere symbolsk betydning som billede på familiens opløsning og splittelse (Michael rejser uden køkkenet er færdigt), genopbygning (Jannik etablerer det nye køkken), opløsning igen (Michael smadrer køkkenet) og genopbygning på ny (Jannik hjælper Sarah med at rydde op og samle køkkenet for anden gang). Køkkenet udgør således både det projekt, som Michael aldrig nåede at færdiggøre inden afrejsen og et billede på Janniks udvikling. Mens køkkenet tager form, forvandler han sig fra at være en fordrukken forhenværende fange til at være en ansvarlig og omsorgsfuld mand. Denne udvikling sættes bl.a. i gang af hans fars spydige kommentar: Hvis du virkelig vil udrette noget stort, så kan du starte med at lave det her forpulede køkken færdigt, hvilket han gør. Køkkenet er en velvalgt og signifikant location at bruge i Brødre, idet netop dette rum køkken udgør et centralt samlingsrum for den moderne familie og dens identitet. Ikke mindst i Danmark, hvor køkkenalrum og samtalekøkkener det seneste årti er vundet voldsomt frem, har dette rum signalværdi: I vores familie bruger vi tid på maden og på hinanden. Jeg har tidligere skrevet artiklen Krydderi på tilværelsen (EKKO nr. 15, 2003), hvor jeg belyste, hvordan vi nærmest har oplevet en gastronomisk bølge inden for ny dansk film af værker,

8 der flittigt anvender mad og køkkener (Festen, 1998, og Bænken, 2000, bare som et par eksempler). Brødre føjer sig smukt ind i denne gastronomiske bølge med sin overflod af scener i køkkenet og omkring middagsbordet. Disse scener medvirker til at understrege, hvor ihærdigt familien forsøges samlet uanset krig og kriser. Samtidig tilfører de fiktionen dynamik, autenticitet og genkendelighed. Man kan beskrive disse mange scener som såkaldte naturlige historier. Den naturlige historie er et dramaturgisk fænomen, som eleverne på Den Danske Filmskole undervises ud fra. Naturlige historier skaber genkendelighed for tilskueren. Genkendeligheden indeholdes i, at alle tilskuere kender de normer eller spilleregler, som er forbundet med f.eks. en tur i en elevator, et besøg i en sauna, på en restaurant, omkring et middagsbord eller andet. Hertil knytter sig en række naturlige historier, som på forhånd forærer filmskaberne et sæt spilleregler. Når spillereglerne overholdes, giver det tilskueren en oplevelse af genkendelighed. Sådan opfører vi os normalt i denne situation. Samtidig rummer det også muligheden for, at filmskaberne kan bryde med normaliteten og overraske publikum. En sådan vekselvirkning mellem dét Mogens Rukov kalder for normalitetens plot og det skandaløses plot, betragter tidligere filmskoleelever* som et vigtigt aftryk fra skolens undervisning. Rukov er leder af manuskriptforfatteruddannelsen på Filmskolen. * Jeg har lavet en empirisk undersøgelse af Filmskolens andel i dansk films succes og publiceret den i ph.d. afhandlingen Dansk films nye bølge afsæt og aftryk fra Den Danske Filmskole (2005). Her har jeg interviewet nuværende lærere og tidligere elever fra Filmskolen. Susanne Bier er selv uddannet i 1987 fra Filmskolens instruktørlinje. Ideen er at arrangere en vekselvirkning mellem naturlige historier og det skandaløse, således at tilskueren tiltrækkes og overraskes i passende mængder og derved engagerer sig i filmen. Genkendelige situationer skal endvidere arrangeres, så de kommer til at udtrykke eksistentielle problemstillinger, for det er naturligvis oftest disse og ikke hverdagen som sådan der optager filmkunstnerne og publikum. Vekselvirkningen mellem normalitetens og det skandaløses plot anvendes flittigt i Brødre. I filmen sættes netop fokus på eksistentielle problemstillinger i krig og kærlighed via naturlige historier. Vi kender alle spillereglerne for en familiemiddag, hvilket skaber genkendelighed og fundamentet for, at vi chokeres, når spillereglerne overtrædes. Et eksempel er datteren Camillas fødselsdag, som først forløber normalt, for derpå at blive afbrudt af en skandale, da storesøster Natalia spørger, om faren ikke bare kan blive ved med at være død og yderligere proklamerer, at han er jaloux, fordi Jannik ligger og boller med Sarah. Herved kommunikerer datteren, at familien havde det bedre, da faren var væk, og både familien og tilskueren bringes virkningsfuldt i tvivl om, hvorvidt der er utroskab fra Sarah og Janniks side. Klædeligt for denne film (modsat en række andre nye danske film, f.eks. Biers egen Elsker dig for evigt, 2001) er imidlertid, at det ikke er en families opløsning pga. utroskab, den handler om, men dens opløsning som følge af krig. Herved udpeger Brødre nye retninger, som danske film kan bevæge sig i. Biers budskab Ved at skildre en indre krig som følge af en ydre krig, formår Bier at gøre problematikkerne vedkommende og genkendelige for det brede publikum. Samtidig kommunikerer hun med denne film klart et politisk statement, der understreges i Biers egen udtalelse: Filmen handler om det paradigmeskift, der er sket i vores samfund. En erkendelse af, at krig og terror også bor her og at vi ikke længere er et lille beskyttet univers. Men BRØDRE er først og fremmest en kærlighedshistorie og en film, der handler om kærlighedens betingelser i vores moderne livsstil. (www. cinemaonline.dk) Kærlighedens betingelser er bl.a. at skulle overleve på trods af de usynlige ar, som udstationerede soldater vender hjem med, og som der i Biers udlægning ikke tages tilstrækkeligt hånd om i Danmark. Bl.a. derfor må Brødre betragtes som en særdeles central film, der netop formår at italesætte og synliggøre krigstraumer langt mere omsorgsfuldt og tankevækkende, end det er gjort af de øvrige medier.

9 Faktaboks Litteratur: Andersen, Henrik; Brødre Cinema Online, 26. august Iversen, Stefan, Jørgensen, Heidi, Nielsen, Henrik Skov; Om som om realisme i teori og nyere kunst (2001). Jørgensen, Heidi; Krydderi på tilværelsen, EKKO nr. 15 (2003). Philipsen, Heidi; Dansk films nye bølge afsæt og aftryk fra Den Danske Filmskole (2005). Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF (? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (??? Kb) forrige side næste side 16:9, juni 2005, 3. årgang, nummer 12 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.

10 Juni årgang nummer 12 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Galskaben i metoden - om Dario Argentos Profondo rosso af LARS GORZELAK PEDERSEN Dario Argento debuterede som instruktør i 1970 med kriminalfilmen L ucello dalle piume di cristallo, eller på dansk: Fuglen med krystalfjerdragten. Den sært klingende titel er symptomatisk for Argentos produktion. Man kan mene, at titlerne ind imellem virker tilfældigt udvalgte, og det er kan man ligeledes mene i en vis forstand endda netop hensigten med dem. Argentos tidlige film handler konsekvent om tilfældet og om den fikse idé, der udvikler sig til en besættelse. De kan med rette rubriceres som detektivhistorier, men i så fald må man vedføje, at der er tale om utraditionelle udgaver af slagsen. Den traditionelle detektivhistorie ender med at føre bevis for den rationalitet, der har præsteret sagens opklaring. Argentos film ender derimod med skrigen, ildebrand og rasende regnvejr eller andre varianter af uorden i det eksakt samme øjeblik, det psykologiske kaos er gjort manifest. Profondo rosso (1975). Argentos værker kredser om en overskuelig gruppe af temaer. I mange af hans film forekommer dobbeltgængere, glas og spejle, og hovedrollerne er med ganske få undtagelser typer med kunstneriske tilbøjeligheder. Det er ikke for meget sagt, at Argentos filmfiktioner udspiller sig i kunstinficerede rum: det på det nærmeste vrimler med skulpturer, malerier, bøger og utraditionelt mønstrede vægge, typisk arrangeret i en hovedpinefremkaldende mise-en-scene som i den visuelt komplekse Suspiria, hvor der eksperimenteres med konstruktionen af det filmiske rum. Allerede i hans første thriller er alle disse brikker i spil og det tematiske spor, som de efterfølgende film fortsætter ud ad, lagt fast. De tidlige film fremstår, også i dag, som bemærkelsesværdige og utraditionelle thrillers. Alligevel sker der et spring i 1975, hvor Argento med Profondo rosso demonstrerer et overblik over materialet, som ikke er evident i de tidligere film. Profondo rosso er en enestående drilsk og labyrintisk film, der stritter i alle mulige tematiske og plotmæssige retninger samtidigt med, at den fremstår som usædvanligt fokuseret. Profondo rosso Den engelske jazzpianist Marc Daly er ansat som underviser på musikkonservatoriet i Rom. En aften, da Marc er på vej hjem fra arbejde sammen med sin kollega, den alkoholiserede og homoseksuelle Carlo, ser han sin underbo, Helga, blive skubbet brutalt gennem et vindue. Han styrter derop, men finder kun Helgas blodige lig i lejligheden. Efter at han har aflagt vidneforklaring, slår det Marc, at lejligheden virker forandret tilsyneladende mangler et maleri, som tidligere befandt sig på væggen. Måske er det gerningsmanden, der har fjernet det, fordi maleriet sådan som Carlo foreslår repræsenterede noget vigtigt? Da avisen den følgende dag udpeger Marc som vidne til forbrydelsen, sættes morderen på sporet af ham, og Marc tvinges til at begynde sin egen efterforskning. Han får hjælp af journalisten Gianni, med hvem han også indleder noget, der minder om et forhold. Marc i Helgas lejlighed, i færd med at betragte malerierne, som senere skal hjemsøge hans hukommelse.

11 I en tidligere scene overværede vi Helga afholde et foredrag om telepati. Til stede under konferencen var også de to professorer Bardi og Giordani, som var vidne til, at den clairvoyante Helga opfangede morderiske tanker fra en af de tilstedeværende i salen den samme person, naturligvis, som myrdede hende i lejligheden. Imens Helga var under indflydelse af den fremmede bevidsthed, refererede hun blandt andet til en melodi og en villa. Senere, mens morderen infiltrerer Marcs lejlighed, spiller vedkommende en melodistump, som Marc derpå har held til at opstøve på LP. Disse spor sætter professor Bardi nu i forbindelse med en bog, han engang har læst Ghosts and Black Legends of Modern Times af Amanda Righetti hvori forfatteren nævner en hjemsøgt villa, hvis naboer kan huske at have overhørt melodien. Ved hjælp af disse informationer lokaliserer Marc den gamle villa og finder her en tegning af et mord samt et forrådnet menneskelig. Som detektivarbejdet skrider frem, efterlader morderen sig et blodigt spor: først må Righetti lade livet, og dernæst er det Giordanis tur. Marcs og Giannis efterforskning leder dem til sidst frem til et arkiv på Leonardo Da Vinci -skolen, hvor de finder en tegning med samme motiv som det, Marc så i villaen. Denne gang er tegningen signeret: Carlo, Marcs ven, har lavet den. Denne er fulgt efter Marc, hvem han nu grådkvalt truer med en pistol. I samme øjeblik ankommer politiet og tvinger Carlo til en hastig flugt, som koster ham livet. Da kommer Marc i tanke om, at Carlo umuligt kan være morderen de var sammen, da Helga blev myrdet. Den virkelige morder viser sig at være Carlos mor, som myrdede sin ægtemand (Carlos far), da denne prøvede at få hende indlagt. Den vigtige detalje, som Marc mente at have overset i Helgas lejlighed, var ikke et maleri, men et spejl, hvori han i et splitsekund havde opfanget Marthas ansigt. I konfrontationen med den rasende morder fanges Marthas halskæde i en opadkørende elevator og halshugger hende, mens Marc står alene tilbage og lamslået betragter sit eget spejlbillede i Marthas blod. Den clairvoyante Helga opfanger morderens tanker. Marc betragter sit eget spejlbillede i en blodpøl, ansigt til ansigt med gådens løsning. Til farven rød knytter sig konnotationer som vold, lidenskab, vrede, tabt uskyld og naturligvis først og fremmest blod. Den røde farve indikerer således på én gang seksualitet og brutalitet, og de to størrelser er da også uløseligt knyttet sammen i Profondo rossos univers. Filmens præmis minder til forveksling om den, man finder i L uccello dalle piume di cristallo. I sidstnævnte film overværer hovedpersonen, Sam, på helt tilsvarende vis som Marc, et mord (i L uccellos tilfælde et mordforsøg) og overbeviser efterfølgende sig selv om, at han har udeladt noget vigtigt i sin genfortælling af begivenheden til politiet. Motiveret af en i stigende grad pervers interesse for sagen påbegynder han derpå sit eget detektivarbejde, som hurtigt placerer ham i morderens søgelys. Kønsforvirring Ved filmens begyndelse ses Marc i færd med at dirigere et jazzorkester. Han har kontrol over situationen, skønt han udtrykker en vis utilfredshed over, at musikerne (og han selv, som deres dirigent) ikke formår at tilføje musikstykket den fornødne sjæl. Marc har som pianist ingen forståelse for musikalsk poesi, eller rettere: han har præcis en forståelse af den, men ingen fornemmelse. Hans holdning til musikken svarer præcis til hans måde at forholde sig til mordforbrydelsen på: han føler, at der mangler et eller andet, uden at han i øvrigt er i stand til at sætte fingeren på, hvad det er. Som detektiv betragtet er Marc en atypisk figur for så vidt, at hans opklaring i vid udstrækning synes at være styret af tilfældigheder. Vi hører aldrig om eksempelvis Humphrey Bogarts frygt for edderkopper, men Profondo rossos detektiv lider til sammenligning af både flyskræk og klaustrofobi. Tilsyneladende går han også til psykolog. Det væsentlige er nu, at Marcs private komplekser ikke er klart adskilt fra det, man kunne kalde for den ydre handling; tværtimod er det subjektive (Marcs psykologi) og det objektive (forbrydelsen og dens opklaring) i en så radikal forstand vævet sammen, at det er nødvendigt at forholde sig til begge aspekter, såfremt man ønsker at nå frem til en forståelse af filmens logik.

12 Det er først og fremmest i omgangen med Gianni, at Marcs komplekser manifesterer sig. Maskulinitet og femininitet er i Profondo rosso udflydende størrelser, og der vendes op og ned på kønnenes karakteristika, som vi kender dem fra mere traditionelle kriminalfilm. Marc er ligesom Bogart åbenlyst gammeldags i sine forestillinger om kønsroller, men han har svært ved at leve op til sine idealer. Han afviser kvindefrigørelse som vås kvinder er svage og bløde, siger han, hvilket får den alt andet end bløde Gianni til at bryde ud i hånlatter. I bilen er det konsekvent Gianni, der sidder ved rattet, mens Marc må se sig henvist til passagersædet, som oven i købet er fejljusteret, så han er placeret grotesk lavt i forhold til Gianni. Gianni udviser ekstrem elegance i sine bevægelser, eksempelvis da hun på et tidspunkt skal tænde en cigaret og laver et kunstnummer ud af det. Marc, derimod, sætter cigaretten omvendt i munden og er nær ved at snuble, da han undersøger Righettis hus. Det er Gianni, der er den udfarende, mens Marc reagerer ved at spille kostbar : han truer hende med, at de ikke skal ses mere, og efterlader med sadistisk fryd Gianni i uvished om hvorfor. Ligesom Marc ikke er en helt, er Gianni også langt fra at være nogen damsel in distress ; det er tværtimod hende, der redder den besvimede Marc ud af et brændende hus, og det er Marc, der må trygle Gianni om hjælp i telefonen, da hendes opkald redder ham fra en konfrontation med morderen. På skolen, da hun har brug for hans hjælp, kommer han betegnende nok for sent. Nøglescenen er Giannis udfordring til Marc om at lægge arm. I første omgang snyder Gianni, men efterfølgende vinder hun på fair vis, hvilket får Marc til at eksplodere i beskyldninger om snyderi og løftede albuer. I forhold til opklaringen af mordmysteriet er scenen irrelevant, men som altid hos Argento er sidesporene ladet med betydning. Det er intet tilfælde, at morderen viser sig at være af hunkøn, præcis ligesom hun har gjort det i flere af Argentos tidligere film. Argento har i interviewsituationer udtalt, at psykologien i hans film er jungiansk frem for freudiansk. Det er da også oplagt at forstå Argentos mange morderiske kvindeskikkelser (i film, hvor hovedpersonen er mandlig) som symbolske udtryk for mandens indvielse i sin egen, kvindelige arketype. Profondo rossos morder er, helt frem til finalen, en maskulin størrelse iklædt frakke, hat og grove læderhandsker. Da morderens identitet endelig afsløres som kvindelig, udsættes man derfor som seer for et lige så betydeligt chok som Marc selv. Marc og Gianni på farten. Kønnene engageret i alvorsfuld leg. Fortidens genkomst Vi får aldrig ekspliciteret, hvad årsagen til Marcs usikkerhed kan være, men det antydes dog, at faderfiguren spiller en rolle. På Giannis spørgsmål om, hvorfor han blev pianist, svarer Marc således halvt i spøg: My analyst would say that in my subconscious I hated my father. Because when I bang the keys, I m bashing in his teeth. The truth is I like music. Der er imidlertid grund til at tro, at Marcs musikinteresse ikke udelukkende er æstetisk begrundet. Under alle omstændigheder er det Marcs usikkerhed på sin egen maskulinitet, der sætter skub i handlingsforløbet. Det er nederlagserfaringen af at have tabt armlægningen til en handlekraftig, selvsikker og unægtelig lidt irriterende kvinde, der leverer brændstof til hans interesse for forbrydelsen: hvis han ikke kan vinde den fysiske udfordring, vil han i al fald vinde den intellektuelle, og derfor begynder han nu at holde Gianni udenfor resultaterne af opklaringsarbejdet. Hvor han før var af den overbevisning, at kvinder er svage og blide, hælder han nu mere til den teori, at men have a monopoly on intelligence!

13 At Marc ikke formår at gennemskue gåden skyldes ikke, at han er uintelligent, men derimod, at han er glemsom. Allerede ved handlingens begyndelse ligger Marc jo inde med nøglen til mysteriet, og dets opklaring er derfor på bogstaveligste vis identisk med hans forsøg på at huske fortiden. It s become a kind of challenge to my memory, betror han Carlo om mordet på Helga i en af deres natlige samtaler. Scenen, hvor han gennembryder muren i den forladte villa, er den konkrete visualisering af fortrængningens ophævelse. I Argentos La sindrome di Stendhal forekommer en scene med en tilsvarende psykologisk symbolværdi, nemlig den, hvor hovedpersonen Anna har dræbt sin psykotiske kidnapper, Alfredo, og dumper hans lig i vandfaldet udenfor fangehulen. Begravelsen svarer til en fortrængningsakt, og den får katastrofale konsekvenser for Annas psykiske tilstand, idet hun nu identificerer sig med sin afdøde voldtægtsmand. Anna og Alfredo er, allerede inden da, underligt indforståede med hinanden, hvilket Argento visuelt lader fremgå af scenen, hvor Anna forlader Uffizi-museet i en taxa. Alfredos ansigt spejler sig flygtigt hen over Annas i bilens vindue et diskret vink om, at de to figurer inden længe skal smelte sammen til én, ustabil identitet. Psykoanalysens målsætning var som bekendt at gøre jeg et til herre i eget hus. Her ses Marc i færd med at undersøge, hvad husets inderste lag gemmer på. I Profondo rosso er Marc udstyret med indtil flere dobbeltgængere. Sin glemsomhed har han til fælles med morderen, Martha. På trods af, at Marc tålmodigt og gentagne gange forklarer hende, at han er pianist, husker hun konsekvent forkert og titulerer ham som ingeniør. Ligesom Marc spiller hun klaver, og ikke udelukkende for kunstens skyld. Martha er tidligere skuespillerinde, men Carlos far tvang hende til at opgive karrieren og så længe hun er beskæftiget ved klaveret, behøver hun ikke tænke på fortiden. For, som hun siger: Mustn t dwell on the past. Erindringstemaet eller hvad man nu skal kalde det går igen overalt i filmens dialog. Forget everything... siger Helga, hvorpå kameraet replicerer med at forlade de intense closeups, der har præget scenen under konferencen, og i en baglæns tracking glider væk fra salen, hvor morderen befinder sig. Senere, da villaen brænder ned til grunden, giver Gianni Marc et lignende råd: Forget it, it s too late. At huske er imidlertid netop, hvad Marc som filmens eneste overlevende erfarer, at vi må. For det er fortiden, der rummer nøglen til nutidens mysterier. Henvisninger til børn og barndom er mangfoldige i Profondo rosso. Især vrimler det med dukker mest plasticdukker men også en enkelt mekanisk udgave af slagsen. De drillende samtaler mellem Marc og Gianni lyder temmelig meget som dem, små drenge og piger i fælles udforskning af det andet køns mysterium kunne finde på at føre. Naboen til den forladte villa har en rødhåret datter, som han anser for at være unormal, og som han straffer med hårde lussinger. Og så videre og så videre. Overalt synes begivenheder og personer at spejle hinanden. Som nævnt er Marc ikke uden ligheder med morderen, og han indrømmer selv en vis betagelse: If the truth be told, maniacs fascinate me, in a morbid kind of way. Eksemplerne på, at mordformerne i Profondo rosso rummer en eller anden form for relevans i forhold til Marcs karakter, er legio. Marc beretter om sit fortrængte ønske om at hamre tænderne ud på sin far, og da Giordano lader livet, sørger morderen netop for at banke dennes mund brutalt ind i en bordkant. Musikken involverer blandt andet en febrilsk hamren på tangenter. I den ualmindeligt sadistiske scene, hvor Righetti myrdes, skolder morderen hendes ansigt til ukendelighed ved at holde det ned i kogende vand, og umiddelbart inden har vi set Marc skolde sig på en kaffemaskine, mens han samtaler med Gianni over telefonen.

14 En anden, og ikke mindre sigende, parallel kan konstateres imellem Marc og Carlo. Begge har jazz som musikalsk specialitet, men Marc underviser på musikkonservatoriet, mens Carlo tjener til dagen og vejen på Blue Bar. Carlo har det, som Marc mangler, erfaringen af jazzens sjæl. De ses typisk sammen ved nattetide, alene og fordybet i samtale. I et enkelt, harmonisk øjeblik sidder de begge ved klaveret, ligeværdige og i færd med at udføre en duet men som oftest er den alkoholiserede Carlo fuld og usammenhængende i sin tale, mens Marc er ædruelig og faderlig. På en meget direkte måde repræsenterer Carlo for Marc en ubevidsthedens budbringer, som er i kontakt med sine egne skyggesider. Og vel at mærke lider under det. Det er til ham og hans inspirerede vismandstale, Marc vender sig, når opklaringsarbejdet fra tid til anden går i hårdknude. Carlo er først og fremmest i kontakt med sin feminine side: Not only does he drink, he has strange sexual desires, som han siger om sig selv i et anfald af selvlede, da Marc overrasker ham hos hans homoseksuelle partner, Massimo. Det er svært ikke at se Carlo som eksemplificeringen af netop den bløde maskulinitet, som Marc i sine bestræbelser på at fremstå som Giannis overmand fortrænger. Det åbne rum. De to jazzpianister Marc og Carlo mødes typisk om natten på piazzaen foran Marcs lejlighed. Her planter Carlo den fatale idé i Marcs bevidsthed: Måske repræsenterede maleriet noget vigtigt? Det løbske kamera Argento er af og til blevet kaldt for den italienske Hitchcock. Sammenligningen er forståelig, men også udtryk for en grov forsimpling. Om Hitchcocks kamera kan man hævde, at det generelt er registrerende og observerende. Det kan måske nok fra tid til anden fordreje virkeligheden i den forstand, at det viser os motiverne i et (set fra fortællerens synsvinkel) hensigtsmæssigt perspektiv, men aldrig så meget, at det stiller os deciderede usandheder for. Hos Argento vil man opdage en anderledes filmisk logik. Den traditionelle fortælleform er opløst, og kameraet er ikke længere blot registrerende, men selv under indflydelse af indholdet, som via billedstrømmen fremstilles for publikum. Det er en grundtanke i Argentos filmfiktioner, at hver eneste figur er en potentiel om ikke ligefrem en faktisk psykopat. I Profondo rossos tilfælde er denne idé så universel, at den simpelthen gennemsyrer filmens æstetiske form. Som enhver, der har overværet et af Argentos værker, vil vide, er der noget nervøst over både kameraføringen og klipningen i hans film. Indstillingerne opfører sig faktisk lidt som tvangstanker: begynder og slutter med en helt usædvanlig abrupthed. I Profondo rosso virker det ligefrem som om, enkelte indstillinger ikke rigtig ønsker at slutte: de vender tilbage og afbryder den efterfølgende indstilling ganske kort, som om de ikke vil glemmes. Fra et closeup af et sortsminket øje (formentlig morderens) klippes der til en indstilling, der viser os Righettis hus men derefter klippes der nu, meget utraditionelt, i hurtig følge frem og tilbage imellem de to indstillinger, idet der på denne måde opstår et for os, indtil videre gådefuldt link imellem de to motiver. Den zigzaggende sammenklipning af to indstillinger forekommer flere gange i filmen. På lydsiden eksploderer musikken i høje volumenfrekvenser for kort efter at bryde af igen; en teknik som Argento i sin næste film, Suspiria, skal udforske til bunds. Det virker måske ved første øjekast noget uelegant, men det er i virkeligheden en logisk følge af Argentos ambition om, at formen skal følge indholdet. Til skildringen af en rationalitet i opløsning kan der ikke svare en logisk fortælleform. Det betyder, at plottets afvikling ikke længere automatisk har forrang i det filmiske forløb. Flere gange afbrydes handlingen til fordel for episoder, der kun vanskeligt lader sig placere som meningsfulde i forhold til den dramatiske udvikling. Allerede inden forteksterne er til ende, har vi været vidne til en drilsk mordscene. Scenen varer kun kort tid, hvorefter vi igen er tilbage ved forteksterne. Denne rastløse klippeteknik er i høj grad karakteristisk for filmen. Handlingen går i stå, mens kameraet i closeup glider forbi en uhyggeligt grimmasserende lerfigur, en kniv og en barnetegning af et mord. Objekterne har ingen indlysende narrativ funktion og forekommer løsrevne fra scenerne, der udspiller sig umiddelbart før og efter. Hvem betragter dem? Og hvornår? Den drilske mordscene, der momentant afbryder forteksterne. Er der tale om et flashback? Og hvis erindring befinder vi os i så fald i? Indholdet har invaderet fortællemåden. Kameraet overholder ikke traditionelle filmiske love og regler, men springer fra ekstreme closeups

15 til umulige point-of-view-indstillinger til svimmelhedsfremkaldende totalbilleder. I mesterværket Tenebre fra 1982 forekommer det vel nok mest berømte eksempel: i en to-en-halv minutter lang enkeltoptagelse udvikler kameraet sit eget liv og foretager en kontinuerlig, svimlende bevægelse hen over taget og ned langs facaden på en bygning, indtil det standser og fører os ind gennem vinduet, hvor morderens næste offer befinder sig. Blikket, vi ser med, er manisk i dets insisterende udforskning af bygningsarkitekturen, men den lange kameratur viser os ikke det, som morderen rent fysisk kan se. I de tidlige film anvender Argento i vid udstrækning POV-indstillinger, som får morderens og vores blikke til at smelte sammen. Men fra og med Profondo rosso udvikler han et filmsprog, hvor kameraet besidder en ganske anderledes grad af (kunstnerisk) selvstændighed. Det bærer sig ad som en allestedsnærværende, besat bevidsthed, hvis (tvangs)tanker slår maniske cirkler om den samme lille håndfuld temaer: fortrængning, kunst, erkendelse, barndomstraumer og perversion. Hvis rosso som synonym for aggression og seksualitet indikerer filmens tematik, så er titlens første halvdel, profondo, mindst lige så ladet med betydning: Profondo rosso skitserer en bevægelse væk fra den forræderiske overflade af meninger, holdninger, adfærd osv., og ned i det dybrøde ubevidste, til motiverne. Ingen replik og ingen gestus er i dette univers, hvad den tilsyneladende er, og opklaringsarbejdet tager derfor form af en selverkendelsesproces. Detektivens videtrang har, ad utallige omveje, til slut båret frugt. Men opklaringen har revet en strøm af irrationalitet med sig, og paralleliseringen af Marcs og Marthas psykologi bliver hængende som en ubehagelig eftertanke. Marcs oplevelser afbrydes, efterhånden som opklaringen skrider frem, af morderens systematiske udryddelse af samtlige personer, der kan føre ham ind på gådens løsning. Uagtet, at det jo vitterlig ikke er Marc, der begår mordene, fremstår de i kraft af filmens struktur som om, de fremprovokeres af de ydmygelser, han udsættes for. Morderen der indtil de sidste minutter forbliver navn-, krops- og ansigtsløs antager dermed form af en abstrakt, psykisk aggression frem for en egentlig person af kød og blod. Mønsteret på væggen i scenen, hvor Gianni og Marc lægger arm, består af en serie af rektangulære firkanter anbragt ovenpå hinanden. Som filmstrimler. I en senere optagelse ser vi Marc stå i en telefonboks foran en stærkt trafikeret vej. Den rektangulære boks ligner, med lidt god vilje, et udsnit af førnævnte mønster. Marc ser beklemt ud ved situationen vi husker hans klaustrofobi og lige udenfor er rummet åbent, kaotisk og dødbringende, modsat den lille, trygge firkant, der omslutter og beskytter ham. Det er et slående billede på Marcs sindstilstand: den rationelle, ordnede verden, der til forveksling ligner en forsvarsmekanisme, og havet af ukendte drifter lige nedenunder. Argentos uhygge udspiller sig i krydspunktet imellem de to. Det lukkede rum. Marc finder midlertidigt læ for omverdenens farer i en telefonboks. Faktaboks Standardværket om Dario Argento er Maitland McDonaghs Broken Mirrors/Broken Minds: The Dark Dreams of Dario Argento (udgivet af sun tavern fields). Litteratur om Argento på dansk: Dario Argento: Tekster om instruktøren af Martin Weinreich, Lars Gorzelak Pedersen og Bo Gorzelak Pedersen. Edition Tiger, 2004 (ISBN ). Hæftet indeholder en introduktion til Argento samt analyser af filmene L uccello dalle piume di cristallo og La sindrome di Stendhal. Det er midlertidigt udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket. På websitet kan du finde en Dario Argento-biografi med værkomtaler af Caspar Vang. Sitet indeholder ligeledes

16 udførlige anmeldelser af en række af Argentos film. Argentologien herhjemme skylder Thomas Rostocks artikler og interviews i det nu hedengangne filmblad Inferno en hel del: Dario Argento, del 1 i Inferno nr. 3 (juli 1990), s (filmgennemgange). Dario Argento, del 2 i Inferno nr. 4 (oktober 1990), s (filmgennemgange, inklusiv detaljeret analyse af Tenebre). Dario Argento-interview i Inferno nr. 1 (forår 1992), s Argento på dansk DVD: Indtil videre er desværre kun et mindre antal af Argentos film tilgængelige på dansk DVD, nemlig Katten med de ni haler og Stendhalsyndromet. Tilsyneladende er adskillige udgivelser dog planlagt i den nærmeste fremtid. På amerikansk DVD er flere af filmene tilgængelige i eksemplariske versioner fra selskabet Anchor Bay. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF (? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (??? Kb) forrige side næste side 16:9, juni 2005, 3. årgang, nummer 12 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.

17 Juni årgang nummer 12 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Cirkelslutning - om den interaktive film Switching Af OVE CHRISTENSEN Den danske filmsucces inden for de sidste 15 år har været båret af de gode fortællinger. De filmiske fortællinger har været gode i den forstand, at de har sagt publikum noget. Filmene er både inden- og udenlands blevet oplevet som vedkommende på en helt anden måde end melodramaerne, lystspillene og de noget tumpede folkekomedier, dansk film ellers har været så rig på tidligere. Men fortællingerne har også været gode i mere teknisk forstand. Manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole har stået for udklækningen af habile manuskriptforfattere, der har taget ved lære af deres amerikanske kolleger. Det har ikke mindst været den amerikanske drømmefabriks fortælleskabelon dramaturgi der har været mønstret bag de mange gode fortællinger i hvert fald siden Ole Bornedals Nattevagten (1994). Accepten af amerikanske genreformater med tilhørende faste fortællemønstre har båret danske filmdrømme op i nærheden af de stjerner, der dekorerer filmens hall of fame. Den gode fortælling tager sit publikum ved hånden og leder det gennem filmens forskellige faser, og de bedste gør det på en måde, så publikum netop ikke føler sig for ført og for ledt. Switching (2003). Filmsuccesen har dermed også været med til at skubbe de skæve fortællinger til side. Selvom eksempelvis dogmeæstetikken har været udfordrende for filmenes visuelle udtryk, så har der ikke været mange fornyelser af den fortællemæssige struktur inden for dansk film, når man ser bort fra Lars von Triers film, som vrimler med skævheder både på det visuelle og fortællemæssige plan. Og selvom dogmebrødrene ifølge deres manifest forsagede dramaturgien og al dens væsen, der blev betragtet som en guldkalv (gudserstatning), så kan man i de færdige film konstatere, at forsagelsen mere ligner en omfavnelse. Der er således en himmelvid afstand mellem formuleringerne i manifestet Dogme 95 og det tilhørende Kyskhedsløftet og de forskellige dogmefilm, når man kigger på dramaturgien. Den gode fortælling med en velfungerende dramaturgi har båret de fleste af dogmefilmene, ligesom den har båret de danske komedier, der har haft en bred appel til publikum. Den digitale revolution har heller ikke grundlæggende ændret fortællingerne inden for filmen. De ultralette digitale videokameraer og de medfølgende muligheder for filmiske manipulationer har indtil videre ikke haft synlige fortællemæssige konsekvenser. Igen har Lars von Trier været en af de meget få, der har udfordret det traditionelle filmsprog ved inddragelsen af digitaliseringens muligheder, som det blandt andet fornemt kom til udtryk i hans tv-film fra 1988 Medea og i filmen Europa fra De ændringer, der trods alt lader sig registrere ved brugen af digitale optagelser, viser vel nærmest, at fortællestrukturerne har nærmet sig til fjernsynets fortælleformer med tætte fortællinger vist med mange halvnære og nære billeder. Dette er i øvrigt også tilfældet med en del af dogmefilmene som eksempelvis den i øvrigt fremragende Forbrydelser af Annette K. Olesen, der læner sig tæt op af fjernsynets æstetik.

18 Der er dog undtagelser fra disse tendenser, og et af de mere interessante eksperimenter i forhold til filmens digitalisering er Morten Schjødts film fra 2003 Switching. Der er tale om en interaktiv dvd-film, hvor tilskueren spiller en aktiv rolle i filmens afvikling. Den gode fortælling findes ikke i filmen som en fast skabelon, da fortællingen ikke er et tilrettelagt forløb med begyndelse, midte og slutning. Tværtimod bliver det samlede filmiske forløb resultatet af mere eller mindre tilfældige sceners følgen på hinanden, hvilket giver filmen en sammenhæng, man kender fra drømme. Scenernes manglende logiske følge af hinanden lægger op til, at tilskueren konstruerer forskellige forklaringer bag sammenhængene, ligesom sammenstykningen af begivenhedernes rækkefølge det man ofte omtaler som historien bag fortællingen af den bliver umulig eller i det mindste besværliggjort. Hvad er årsag, og hvad er virkning? Dette bliver grundlæggende spørgsmål. Videre betyder den opsplittede fortælling, at der lægges op til at overveje, hvad der er virkeligt i fortællingen, og hvad der blot er fantasi eller drøm. Filmen stiller spørgsmål ved eksistensen eller i det mindste kan den gøre det i nogle af gennemspilningerne, der jo i princippet er forskellig fra gang til gang. Der er dog nogle forhold, der ligger fast. Fortællingen eller fortællingerne har et centrum, der også sørger for, at der kan ske noget: at fortællingerne kan flytte sig, så der dannes forløbsmæssige mønstre. I centrum for handlingen står en krise i forholdet mellem Frida og Simon, der begge er omkring de tredive. Hun vil gerne have børn, men det er han ikke parat til. Hun vil snakke, og han vil bolle. De kan ikke tilfredsstille hinandens behov, og Frida trækker sig derfor ud af forholdet og involverer sig med en anden. Man forstår, at krisen i forholdet har stået på gennem længere tid, og man følger således parret på en tidligere forsoningstur til Sverige, hvor Frida og Simon forsøger at genopvække følelsen af at være nyforelskede. Denne forsoningstur foregår inden det endelige brud, og inden Fridas far vender hjem fra en udlandsrejse. Hans hjemkomst udgør et fortællemæssigt begyndelsespunkt, men altså ikke begyndelsen på historien om Frida og Simon. Efter bruddet følger gensidig jalousi og skænderier, som viser, at de måske slet ikke kan undvære hinanden. Til sidst (i nogle udgaver) kommer Frida tilbage til Simon i en art dramatisk kulmination, som kan udgøre en lukning på fortællingen og historien hvis da ikke det hele eller i hvert fald det meste blot har udspillet sig i den mareridtsagtige drøm, Frida har i begyndelsen af filmen. Dette overordnede forløb blandes med Fridas problematiske forhold til faderen, Fridas søsters mulige forelskelse i Simon og nogle andre små sidefortællinger. Frida (Laura Drasbæk) og Simon (Rasmus Botoft) genopfrisker fortiden. Dette lille handlingsreferat er min udgave af filmen, men de fleste, der ser filmen i mere end 45 minutter, vil som minimum møde disse elementer og konstruere denne sammenhæng. Der er ikke nogen endegyldig udgave af fortællingen om Frida og Simon, da forløbet vil være forskelligt, afhængigt af hvornår man som tilskuer aktiverer en ændring i udviklingen. Filmen har således heller ikke en fast længde, da filmen kører, så længe tilskueren interagerer med den. Filmens åbning er en symbolsk indgang til filmens univers. På en blå baggrund ser man en mørk ring, der kommer nærmere eller udvider sig medens man hører en mørk, sfærisk, urovækkende og drømmende lyd, der vækker mindelser om Badalamentis lydunivers i en film af David Lynch. Tilskueren nærmest trækkes ind i cirklen, hvorefter der brat klippes til åbningen, hvor en bil kører igennem en motorvejstunnel og musikken sætter ind med dunkende techno. Frida kører i en gammel Oldsmobile gennem en tunnel hun er i en overgang mellem noget og noget andet, ligesom tilskueren er på vej fra ét sted til et andet: stedet for filmens fortælling. I filmens fortælling er hun dog kun på vej til lufthavnen for at hente sin far, der vender hjem fra en rejse til USA. Filmens åbning antyder det psykologiske ved fortællingen ved at bruge tunnelen, der ofte fungerer som billede på det indre: det psykiske. Dermed passer filmens fortællemåde med en filmhistorisk tradition, hvor en enkelt karakters psyke ikke alene vises, men direkte smelter sammen med fortællemåden. Det er nok især surrealismen, der har

19 gjort denne fortællemåde kendt, men også en lang række af film, inden for det man meget bredt kan kalde modernisme, har benyttet sig af fortællemåder, hvor den enkelte karakters måde at opfatte verden på direkte demonstreres med skæve kameravinkler, forvrængede billeder og uforklarlige hændelser. Der er dog ikke så meget ved resten af filmens visuelle stil, der indikerer en psykologisk farvning eller forvrængning. Man ser på et tidligt (?) tidspunkt Frida vågne af et mareridt, men den måde, dette indgår i (min udgave af) fortællingen på, gør det ikke oplagt at opfatte denne scene som en markering af, hvor filmen faktisk fortælles fra. Men der er skabt en usikkerhed hos tilskueren, der forsøger at få en mening ud af de forskellige scener. Er det hele blot noget, Frida drømmer, eller viser handlingen de forskellige personers virkelige liv det vil primært sige den smuldrende kærlighed og den dermed forbundne jalousi mellem Frida og Simon? Tre frames fra filmens åbning. Alle film, ja alle fiktionsfortællinger, fortælles et sted fra. Der er en stemme i et litterært værk, der er med til at farve hele skildringen, men også udvælge hvilke informationer, der bliver givet videre til læseren. I filmen er der ligeledes en stor billedskaber eller ceremonimester, som den franske filmteoretiker Christian Metz kaldte det, der tilrettelægger filmens materiale. Denne instans kan være en af karaktererne i filmen, hvilket er tilfældet, når der fortælles fra et sted inde fra det fiktive univers. Hvis filmen Switching forstås som Fridas drøm, så bliver hele filmen farvet af dette, og forståelsen retter sig her imod Fridas mentale bearbejdning af sin oplevelse af krisen i forholdet til Simon. Hvis man derimod forstår filmen som en beretning fortalt et sted uden for det fiktive univers hvilket svarer til litteraturens tredjepersonsfortælling så vil det naturligvis have konsekvenser for, hvordan vi som tilskuere opfatter filmens fortælling. Her vil de viste hændelser have en mere objektiv karakter. Det viste vil være en genfortælling af noget, der er sket uafhængig af den fortællende selv. Frida efter mareridtet. Når man skal forsøge at forstå en filmisk fortælling, der roder rundt i den traditionelle struktur med begyndelse, midte og slutning, bliver man nødt til at slå tænkeren til, selvom film jo i høj grad også handler om at lade sig forføre af det billedlige forløb, så man glemmer tid og sted. En god film defineres ofte ud fra, om den giver tilskueren en oplevelse, hvor tilskueren glemmer sig selv og måske identificerer sig med karaktererne på lærredet eller i det mindste lever med i de følelser, som filmen fremkalder. Tilskuere vil som oftest være meget parate til at bidrage til at få fortællingen til at hænge sammen, da det er med til at styrke oplevelsen af filmen. Fortællinger er noget, der delvist dannes i tilskuerens bevidsthed ud fra filmens informationer i samspil med den enkelte tilskuers generelle og specifikke kompetencer og viden. En af disse kompetencer er at kunne stykke en sammenhængende fortælling sammen ud fra enkelte elementer det har vi oplevet så ofte med fortællinger, vi har fået læst op som ganske små, at vi kan gøre det uden alle informationerne er til stede. Tilskueren forsøger hele tiden at passe de enkelte elementer eller scener sammen, så forløbet forstås som sammenhængende. Herved kommer den fiktive verden til at fremstå som en verden, der er lige så sammenhængende som tilskuerens egen verden. Vi er som tilskuere parate til at konstruere helheder ud fra de fragmenter (informationer), som den filmiske fortælling tilbyder os. Men netop den komplicerede fortælling gør, at tænkearbejdet ikke kan foregå via autopilot, som det er tilfældet med den traditionelt fortalte film. Tilskueren må tværtimod mentalt gå ud af filmen og etablere en distance til det forførende for at overveje, hvordan tingene kan hænge sammen. Tilskueren bliver dermed også mere bevidst om sin egen rolle som tilskuer og vil betragte filmen som et objekt, han eller hun må forholde sig til. Tilskueren betragter den komplicerede fortælling som en gåde, der har en løsning. At forstå filmens fortælling er at løse gåden. I Switching er det dog ikke kun fortællingens struktur, der umiddelbart forhindrer tilskueren i at gennemskue plottet (sammenhængen) det skyldes også helt basalt, at der netop ikke er noget fastlagt plot. Plottet opstår af konsekvenserne af de valg, der er blevet foretaget af tilskueren selv, og dermed af den springende fortælling, hvor man må forsøge at skabe en betydning af de forskellige sceners følgen på hinanden. Vanskeligheden i udfordringen består i, at

20 tilskueren både er vidne til noget, der ligner et forløb, og den, der skaber forløbet gennem påvirkningen af handlingen. At skabe en mening ud af dette er ikke helt nemt i Switching, hvilket blandt andet hænger sammen med den særlige form for interaktivitet, filmen lægger op til. Tilskueren er ikke interaktiv i den traditionelle betydning, man kender fra computerspil og lignende, hvor tilskueren selv indtager rollen som den, der skal løse en opgave eller skyde en masse fjender. Interaktiviteten går i Switching ikke på at deltage i fortællingen. Interaktiviteten består snarere i at stykke scenerne sammen. Tilskueren bliver en art fortæller, men uden fortællerens normale overblik over fortællingens elementer. Man kan sammenligne interaktiviteten med den, der opstår, når man stikker en pind i en myretue. Man påvirker et forløb myrernes liv men man kan ikke se, hvad man egentlig har afbrudt, da man jo ikke har set den påvirkede scene til ende, ligesom man ikke har en fornemmelse af, i hvilken retning man har påvirket forløbet, da man ikke ved, hvor påvirkningen fører fortællingen hen. Interaktiviteten er i filmen anderledes end den, hvor tilskueren kan tage bevidste valg. Denne type kender vi fra mange fortællinger i litteraturen, hvor læseren selv kan bestemme det videre forløb. Man kommer til et sted i fortællingen, hvor man kan vælge, om hovedpersonen, som læseren selv i en forstand er eller i det mindste identificerer sig med, skal dreje til venstre, højre eller gå lige ud. Skal man vælge at slås, stikke af eller forhandle, er typiske valg, læseren skal tage på hovedpersonens vegne. Korsvejen er derfor den form, interaktiviteten antager i denne type af fortællinger, og det er tilsvarende den interaktivitet, der tilbydes i mange computerspil, hvor man trasker rundt i forskellige labyrinter eller foretager valg ud fra givne muligheder. I Switching har Schjødt udviklet en helt anden form for interaktivitet, hvor tilskueren kan blande sig på alle tidspunkter af forløbet. Der er ingen korsveje, hvor forskellige muligheder kræver stillingtagen fra tilskueren. Interfacet eller grænsefladen mellem den fiktive verden og tilskueren er så at sige hele filmen. Tilskueren får indflydelse ved at trykke på fjernbetjeningen, men der findes ikke nogen menu, man vælger fra. Filmen ændrer blot retning eller sted og tid, når man har bedt den om det. Disse ændringer betyder typisk, at der springes i tid og sted. Filmen er nemlig bygget op som en lang række af større og mindre loops, hvor man springer fra det ene loop til det andet, når man vælger at blande sig i fortællingen. Et loop består enten af én scene, der spilles igennem, hvorefter man vender tilbage til hovedloopet, eller det består af flere scener, der hænger indbyrdes sammen. Inde i hver enkelt af disse loops kan man så springe videre til et nyt loop eller det viser sig, at det kan man faktisk ikke altid, og man sidder derfor ofte med følelsen af, at fortællingen går i ring, og at man ikke kan komme rigtigt ud af loopet, da man bliver nødt til at vente til bestemte skjulte steder, hvor man så kan komme videre i sin undersøgelse af dette fiktive univers. Instruktøren med fingeren på fjernbetjeningen under offentlig screening. Måden interaktiviteten er bygget ind i filmen på betyder samtidig, at tilskuerens valg sker i blinde. Man tager ikke stilling til noget; man foretager bare en påvirkning. Dermed bevæger filmen sig klart nok væk fra fortællingen, forstået som et forløb i tid, hvor der eksisterer en eller anden form for sammenhæng og logik. En fortælling må vise hen til nogle hændelser eller oplevelser, der formidles via et medie som filmen, den mundtlige overlevering eller lignende. Samtidig kan man sige, at filmen dermed beviser sin egen præmis eller ide. Pointen med filmen er, at eksistensen er meningsløs ved at bestå af tilfældigheder, ligesom filmens scener blot følger efter hinanden uden at have en indre sammenhæng. Livet har ingen retning, og der gives ingen mening bag eller over det, vi foretager os.

En familiefar bliver til fare for familien

En familiefar bliver til fare for familien Juni 2005 3. årgang nummer 12 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side En familiefar bliver til fare for familien Af HEIDI PHILIPSEN Instruktøren Susanne Bier har med dygtighed bevæget

Læs mere

Galskaben i metoden - om Dario Argentos Profondo rosso

Galskaben i metoden - om Dario Argentos Profondo rosso Juni 2005 3. årgang nummer 12 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Galskaben i metoden - om Dario Argentos Profondo rosso af LARS GORZELAK PEDERSEN Dario Argento debuterede som

Læs mere

Cirkelslutning - om den interaktive film Switching

Cirkelslutning - om den interaktive film Switching Juni 2005 3. årgang nummer 12 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Cirkelslutning - om den interaktive film Switching Af OVE CHRISTENSEN Den danske filmsucces inden for de sidste

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Struktur. Den korte fortælling

Struktur. Den korte fortælling Struktur Som mennesker er vi vant til struktur. De fleste af os har udviklet en form for struktur, som vi bruger dagligt for at kunne få vores hverdag til at hænge sammen. Afvigelser kan således fx skabe

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 Den LARMENDE Stilhed Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Den larmende stilhed Af Erik Ansvang Støj, støj, støj Man ser det overalt. Højtsnakkende mennesker med mobiltelefonen presset mod øret stående,

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Storyboard. Velkommen til. På de følgende sider, vil du blive

Storyboard. Velkommen til. På de følgende sider, vil du blive Storyboard Velkommen til. På de følgende sider, vil du blive præsenteret for resultatet af vores opgave, som er et produkt der er udformet som et storyboard. Vi vil starte storyboardet med at fortælle

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

KORTFILM. Logbog 25. NOVEMBER ANNA MARIE hammerumskole

KORTFILM. Logbog 25. NOVEMBER ANNA MARIE hammerumskole KORTFILM Logbog 25. NOVEMBER 2014 ANNA MARIE hammerumskole Analysemodel til kortfilm: min far er bokser 1) Filmens dramaturgi A. Filmens handling og fortalte tid - Hvor lang tid varer kortfilmen (fortælletiden)?

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Den gamle togkonduktør

Den gamle togkonduktør SANDSYNLIGHEDSREGNING OG LOGIK SVÆR Den gamle togkonduktør Grubleren En pensioneret togkonduktør går en gang i døgnet en tur med sin hund. Han kommer altid forbi broen over banen og altid på et tilfældigt

Læs mere

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham. Kendelse afsagt den 21. maj 2019 Sag nr. 2019-80-0251 [Klager] mod Ekstra Bladet [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Demonstranter kastede med æg: Kontroversiel politiker eskorteret væk

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere