kognitive fejlslutninger i ludomani

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kognitive fejlslutninger i ludomani"

Transkript

1 Forskning (II a) Af Jakob Linnet Sensationssøgning & kognitive fejlslutninger i ludomani Psykologer har længe være optaget af det tilsyneladende paradoks, at folk spiller om penge, selv om de ved, at sandsynligheden for at tabe er større, end sandsynligheden for at vinde. Fra en rationel synsvinkel ville pengespil, som vi kender dem fra lotterier, kasinoer, tips, trav, spilleautomater etc. være en umulighed, idet der intet incitament ville være for at indgå i en aktivitet, hvor man på forhånd vidste, at sandsynligheden for at tabe er størst. Når vi ikke desto mindre spiller for flere penge end nogen sinde, må det skyldes andre faktorer. En forklaring er, at folk søger spænding og underholdning i pengespillene. En anden, at folk har fejlagtige antagelser om mulighederne for at vinde, så at de enten tror, at sandsynligheden for at vinde er større, end den rent faktisk er, eller at netop de er tættere på at vinde, end det rent faktisk er tilfældet. Disse to tilgange til en belysning af motivationen for at spille er beskrevet i teorierne om henholdsvis sensationssøgende adfærd (sensation seeking) (M. Zuckerman, 1979; Marvin Zuckerman, 1994, 1999) og kognitive fejlslutninger (cognitive bias) (Griffiths, 1990, 1994). I belysningen af ludomani er det nødvendigt at skabe en bedre forståelse af samspillet mellem faktorer, der motiverer til at opsøge eller starte med at spille, faktorer der motiverer til at vedblive at spille, samt faktorer, der skaber eller forstærker afhængighed af spil. Det er muligt, at nogle ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 18 Nr

2 The winner takes it all. Princippet gælder i alle pengespil, og det er spiludbyderen ikke spilleren der løber med gevinsten. Hvordan kan det forklares, at nogle alligevel bliver ved at spille pengene op? faktorer motiverer folk til at begynde at spille, mens andre faktorer motiverer til at vedblive at spille. En bedre forståelse af samspillet mellem disse faktorer kan forhåbentlig lede til forøget viden om, hvem der senere udvikler ludomani, og hvem der ikke gør. Ludomani opstår ofte gradvis, hvor personen fra at være ikke-spiller bliver spiller og siden problemspillere eller patologiske spillere (ludoman). Teorierne om sensationssøgende adfærd og kognitive fejlslutninger repræsenterer to uafhængige, men ikke nødvendigvis urelaterede retninger inden for ludomaniforskningen. For de kognitive fejlslutningers vedkommende er der i vid udstrækning tale om en række karakteristiske spillerelaterede misforståelser uden en egentlig teoretisk overbygning. Med sensationssøgende adfærd er det omvendt: Her er tale om en yderst velbeskrevet teori, som det i nogle tilfælde er nødvendigt at eftervise empirisk, i andre tilfælde nødvendigt at modificere inden for ludomani. I en nylig række studier har vi forsøgt at integrere disse retninger i undersøgelsen af den faktuelle spilleadfærd inden for ludomani. Fokus i disse studier har dels været ønsket om at udvikle bedre metoder til at belyse ludomanes beslutningsprocesser, dels at relatere denne adfærd til relevante psykologiske, personlighedsmæssige og behandlingsmæssige faktorer. Biologiske mekanismer, heriblandt neurotransmittere som fx dopamin spiller formentlig også en vigtig rolle, men indtil videre har det ikke været muligt at inkludere disse i vores igangværende forskning. I det følgende vil jeg mere detaljeret redegøre for teorierne om sensationssøgende adfærd og kognitive fejlslutninger, og herefter referere nogle af vores foreløbige resultater. Sensationssøgende adfærd og optimal spænding Sensationssøgende adfærd (sensation seeking behavior) er beskrevet af Marvin Zuckerman (1979; 1994; 1999) i teorien om optimal spænding (optimal arousal). Sensationssøgende adfærd er karakteriseret ved the seeking of varied, novel, complex and intense sensations and experiences, and the willingness to take physical, social, legal and financial risks for the sake of such experiences. (1994, p. 17). Der er to aspekter, som er vigtige at fremhæve i denne definition. For det første er det ikke sådan, at sensationssøgende personer foretrækker risikofyldte eller farlige situationer, men de er villige til at løbe risici for at opnå et bestemt resultat. En sensationssøgende person kan fx opnå spænding ved faldskærmsspring, men samtidig være meget omhyggelig med sikkerheden af sit udstyr. For det andet er det basale spændingsniveau hos sensationssøgende personer ikke højere end hos andre, men deres spændings- Nr

3 eau stiger hurtigere og ere, og de opnår større edsstillelse ved bestemte dingsfyldte situationer fx faldskærmsspring ller pengespil (Zuckerman, 1994). Villigheden til at løbe risici kombineret d spændingen ved de uforudsigelige udfald påvirker antagelig spillemotivationen hos sensationssøgende personer. De vil således: 1) Have større interesse for at opsøge pengespil. 2) Opleve større spænding og spændingsforløsning ved at spille. 3) Være villige til at tage flere og større chancer, når de spiller. Over tid er det spændingsforløsningen ( kicket ), de oplever ved at spille, og abstinenserne, når de ikke spiller, der forstærker afhængigheden. Zuckerman (1979; 1996) har udviklet et spørgeskema til at måle sensationssøgende adfærd, som kaldes Zuckerman Sensation Seeking Scale (SSS). Det består af i alt 40 spørgsmål, hvor man skal besvare, om man foretrækker scenario A (fx Jeg ville gerne på en rejse uden en fastlagt rute eller tidsplan ) eller scenario B ( Når jeg rejser, foretrækker jeg at planlægge turen rimeligt nøje ). Skemaet er inddelt i en total score samt fire delskalaer med hver 10 spørgsmål (Thrill and Adventure Seeking (TAS), Experience Seeking (ES), Disinhibition (DIS) and Boredom Susceptibility (BS)). Den maksimale score på hver delskala er 10, og den maksimale totalscore er 40. Der findes forskellige danske oversættelser, og generelt ser det ud til, at reliabiliteten og validiteten af SSS er adækvat (Ripa, Hansen, Mortensen, Sanders, & Reinisch, 2001). Empiriske undersøgelser har vist, at ludomane ikke er mere sensationssøgende end ikke-ludomane (Anderson & Brown, 1984; Blaszczynski, Wilson, & McConaghy, 1986; Dickerson, Hinchy, & Fabre, 1987; Robert Ladouceur & Mayrand, 1986). Zuckerman (1999) fandt dog, at ludomane, som var afhængige af flere typer spil, var mere sensationssøgende end både enkeltmisbrugsludomane og ikkeludomane. Kuley og Jacobs (1988) fandt endvidere, at hvis de inddelte en gruppe spillere, der ikke var i behandling som sociale og problem -spillere, var problemspillerne signifikant mere sensationssøgende. Empiriske undersøgelser har vist, at ludomane ikke er mere sensationssøgende end ikke-ludomane. Det ser derfor ud til, at det kun er en delgruppe blandt ludomane, for hvem optimal spænding er den overvejende motiverende faktor i misbruget. Kognitive fejlslutninger Kognitive fejlslutninger (på engelsk Cognitive Bias ) refererer til fejlagtige antagelser om sandsynlighed og udfald i pengespil (Griffiths, 1990, 1994). De kaldes også til tider erroneous perceptions (R. Ladouceur et al., 2001; R. Ladouceur, Sylvain, Letarte, Giroux, & Jacques, 1998) eller cognitive distortions (Raylu & Oei, 2002). Kognitive fejlslutninger er centrale i vores forståelse af, hvorfor folk vælger at spille, selv om sand- 20 Nr

4 synligheden for at tabe er større end for at vinde. Samspillet mellem kognitive fejlslutninger og spilleadfærd bevirker, at den ludomane spiller oftere, længere og med større risici end ikke-ludomane. Et overordentligt stort antal kognitive fejlslutninger er blevet identificeret, og det vil føre for vidt at komme ind på alle her (Breen & Zuckerman, 1999; Chantal & Vallerand, 1996; Chantal, Vallerand, & Vallieres, 1995; Griffiths, 1994; Robert Ladouceur & Mayrand, 1986; Letarte, Ladouceur, & Mayrand, 1986; Raylu & Oei, 2002; Sharpe, 2002; Toneatto, 1999). Mange af disse fejlslutninger overlapper, enten i deres definition eller i interaktionen mellem de kognitive aspekter og de adfærdsmæssige aspekter, og der mangler en generel udredning af området. Da der ikke findes nogen konsensus om klassifikationen af kognitive fejlslutninger, foreslås det her, at man opdeler kognitive fejlslutninger i tre kategorier: 1) Fejlopfattelser af sandsynlighed som fx gambler s fallacy eller temporal telescoping, som begge bygger på den fejlagtige antagelse, at sandsynligheden for gevinst er større efter en række tab. 2) Selektive fejlslutninger som fx Selective memory og selective attention refererer begge til en fokusering på gevinster og fortrængning af tab. 3) Reformulering af udfald som fx hindsight bias og reframing of losses refererer begge til en eller anden form for reformulering eller bortforklaring af tab. Derudover findes også fejlslutninger, som på engelsk kaldes belief bias. Der er tale om en blanding mellem overtro og vrangforestillinger, men oversættelserne er ikke fuldt dækkende. Der er ikke tale om vrangforestillinger i klassisk forstand, idet forestillingerne sjældent er så omfattende, som det er tilfældet inden for fx skizofreni. Spillere med belief bias vil ofte føle sig heldige eller føle, at de kan påvirke udfaldet af spillet, men vil sjældent have en generaliseret tro på, at de kan styre udfaldet af uafhængige begivenhe- Nr

5 der. De kan også e overtroiske amle på kadder, firkløver, stesko, vælge specielle numre eller puste på terningerne mv., men samvære i stand til at indse, at der ikke er en reel sammenhæng mellem objekterne og udfaldet af spillet. Chasing og risiko- og sensationssøgende adfærd Afdeling for forskning og formidling på Ringgården i Middelfart, Center for Ludomani, og Institut for Psykologi indledte i 2002 et samarbejde til at belyse spilleadfærd og behandlingseffekt af ludomani. I en nylig række studier, som fokuserer på spilleadfærden, sammenlignede vi risikoadfærd og chasing blandt ludomane og ikke-ludomane (en gruppe af psykologistuderende). Chasing refererer til det fænomen, at man forsøger at vinde tab tilbage enten ved at blive ved med at spille, forøge sine risici eller vende tilbage en anden dag for at spille. Chasing er et af de diagnostiske kriterier i ludomani, og vi havde den hypotese, at ludomane når de blev udsat for en tabssituation ville chase mere end ikke ludomane. Til at måle risikoadfærd og chasing anvendte vi et kortspil udviklet af Antoine Bechara (1994; 2000), kaldet Bechara Gambling Task (BGT). Deltagerne udfyldte endvidere Zuckerman Sensation Seeking Scale (SSS) (M. Zuckerman, 1979; Marvin Zuckerman, 1996), samt South Oaks Gambling Screen (SOGS) (H. Lesieur & Blume, 1993; 1987), som er et skema, der måler, hvor spilleafhængig man er. Yderligere udfyldte de ludomane Millon Clinical Multiaxial Inventory- II (MCMI-II) som er et skema, der måler personlighedstræk (Kleven, Mellergård, Simonsen, & Strandbygaard, 1985; Millon, 1977, 1987), Symptom Check List 90-R (SCL-90-R), som måler graden af psykopatologi og psykisk stress (Derogatis, 1983), og Beck Depression Inventory (BDI) som er et depressionsindeks (A. Beck, Ward, Mendelson, Mock, & Erbaugh, 1961; A. T. Beck, Wright, Newman, & Liese, 1993). I BGT præsenteres spilleren for fire forskellige bunker med gevinstgivende kort. Bunkerne er organiseret således, at to af dem giver mindre umiddelbare gevinster, men også mindre tab, så det overordnede udfald er en gevinst. De to andre bunker giver højere umiddelbare gevinster, men også højere tab, som leder til et overordnet tab. Man kan skifte så meget mellem bunkerne, som man har lyst, men spillet stopper efter 100 kort. Spillet måler evnen til at formulere en gevinstgivende strategi. Da bunkerne er fordelt på forhånd, stiger risikoen for tab, jo flere kort man trækker fra de tabsgivende bunker. Vi formulerede derfor risiko-adfærd som antallet af gange, en spiller trak 5 tabsgivende kort i træk, og chasing som antallet af gange, en spiller trak 5 tabsgivende kort i træk, når han eller hun var i en tabssituation. Resultaterne viste, at ludomane var signifikant mere risikosøgende og chasing end ikke-ludomane. Blandt ludomane var chasing og risikoadfærd signifikant korreleret med sensationssøgende adfærd. Dette betyder, at højt sensationssøgende ludomane 22 Nr

6 er mere risikosøgende og chasing end lavt sensationssøgende ludomane. En sådan sammenhæng fandtes ikke blandt ikke-ludomane. Der var ingen forskelle i sensationssøgende adfærd blandt ludomane og ikke-ludomane med undtagelse af delscoren Experience Seeking. I et efterfølgende studium undersøgte vi forholdet mellem sensationssøgende adfærd og personlighedstræk. Først identificerede vi de MCMI-II personlighedsvariable, som var signifikant forskellige mellem højt og lavt sensationssøgende ludomane. Dernæst foretog vi en faktoranalyse, som viste, at der var to grupper af ludomane: 1) En impulsiv-hyperaktiv (IH) gruppe, som var relateret med histrioniske, bipolare, bordeline og kompulsive personlighedstræk, og 2) En usikker-flygtende (UF) gruppe, som var relateret med skizoide og dependente træk. De ludomane, som havde en høj IH-score, var de mest sensationssøgende. De scorede højere end både ikke-ludomane og ludomane med lav IH-score. Især scorede de højt på disinhibition (løssluppenhed) og boredom suceptibility (lav kedsomhedstærskel). Omvendt var de ludomane, som havde en høj UF-score, de mindst sensationssøgende. De var mindre sensationssøgende end både ikke-ludomane og ludomane med lav UF-score, især på delskalaerne Thrill and Adventure Seeking (spændingsog oplevelsessøgende) og Experience Seeking (erfaringssøgende). Både højtscorende IH- og UF-ludomane scorede signifikant højere på SCL-90 end lavtscorende ludomane. Endvidere var højtscorende UF-ludomane mere deprimerede (BDI), Nr

7 mens højtscorende impulsiv-histrionisk ludomane var mere spilleafhængige (SOGS). Ifølge Zuckerman måler disinhibition skalaen social løssluppenhed, hvor personen fx opsøger fester, alkoholindtagelse og mange seksuelle partnere, mens kedsomhedstærskel skalaen måler en lav tolerancegrad for gentagne oplevelser, personer eller arbejde. Det kunne derfor tænkes, at IH-ludomane foretrækker socialt aktive spil og muligvis færdighedsspil (såsom kasino- og sportsspil), som tillader strategiskift. Omvendt søger UF-ludomane at undgå fysiske spændingssituationer (såsom faldskærmsudspring og dykning) og nye erfaringsdannelser (såsom rejser og kunst), hvilket kunne tyde på, at de foretrækker vante og forudsigelige sociale rammer. Det er derfor muligt, de foretrækker tilfældighedsspil som spilleautomater eller skrabelodder, der ikke kræver det store sociale engagement eller specielle færdigheder, men kan give en form for aktivitetstilfredsstillelse og håbet om at vinde den store gevinst. Det er endvidere sandsynligt, at spilleafhængigheden har en vidt forskellig betydning i de to grupper. Det er muligt, at UF-ludomane spiller for at holde problemerne på afstand og finder tryghed i en ikke-udfordrende spilleform, hvor de fra tid til anden bliver ramt af heldet. Omvendt kan det tænkes, at IHspillere oplever et kick og opslugthed i færdighedsspillene, som de forsøger at holde eventuelle problemer på afstand med. Disse hypoteser er i overensstemmelse med teorien of optimal spænding og kognitive fejlslutninger, men det har desværre ikke været muligt at afprøve dem i de indeværende studier. Vi mener, at vigtigheden af vores resultater består i at bidrage til en bedre forståelse af beslutningsprocesser og kognitive fejlslutninger, som ludomane er mere tilbøjelige til at foretage, samt identificere forskellig delgrupper af ludomane. De resultater, der peger på, at ludomane er mere risikosøgende og chasing i spillesituationer, kan anvendes til bedre at forstå spilleadfærden hos ludomane, mens personlighedsforskellene kan anvendes til nuancere og forbedre eksisterende behandlingsmetoder. Det kan således være fordelagtigt i behandlingen af ludomani at skelne mellem impulsivhyperaktive og usikker-flygtende ludomane. Videre studier vil vise, om disse gruppers udbytte af psykoterapeutisk behandling varierer. Hvis der er forskelle i effekten af psykoterapi blandt de to grupper, enten i form af graden eller arten af psykoterapieffekt, vil det givetvis være en fordel at udvikle specifikke behandlingstiltag med udgangspunkt i gruppernes forskellighed. Vi vil vide mere om dette i 2004, når undersøgelsen forventes afsluttet. Jakob Linnet er ph.d., autoriseret psykolog og forsker i ludomani. Han er tilknyttet Ringgården i Middelfart og Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Det er muligt, at UF-ludomane spiller for at holde problemerne på afstand og finder tryghed i en ikkeudfordrende spilleform 24 Nr

8 Referencer: Anderson, G., & Brown, R. (1984). Real and laboratory gambling, sensation-seeking and arousal. British Journal of Psychology, 75(3), Bechara, A., Damasio, A.R., Damasio, H., & Anderson, S.W. (1994). Insensitivity to future consequences following damage to human prefrontal cortex. Cognition, 50(1-3), Bechara, A., Tranel, D., & Damasio, H. (2000). Characterization of the decision-making deficit of patients with ventromedial prefrontal cortex lesions. Brain, 123 ( Pt 11), Beck, A., Ward, C., Mendelson, M., Mock, J., & Erbaugh, J. (1961). An inventory for measuring depression. Archives of General Psychiatry, 4, Beck, A.T., Wright, F.D., Newman, C.F., & Liese, B.S. (1993). Cognitive therapy of substance abuse: (1993). xiii, 354pp. Blaszczynski, A.P., Wilson, A., & McConaghy, N. (1986). Sensation seeking and pathological gambling. British Journal of Addiction, 81(1), Breen, H., & Zuckerman, M. (1999). Chasing in gambling behavior: Personality and cognitive determinants. Personality & Individual Differences, 27(6), Chantal, Y., & Vallerand, R.J. (1996). Skill versus luck: A motivational analysis of gambling involvement. Journal of Gambling Studies, 12(4), Chantal, Y., Vallerand, R.J., & Vallieres, E.F. (1995). Motivation and gambling involvement. Journal of Social Psychology, 135(6), Derogatis, L.R. (1983). SCL-90-R. Administration, Scoring and Procedures Manual - II for the R(evised) Version: Clinical Psychometric Research. Dickerson, M., Hinchy, J., & Fabre, J. (1987). Chasing, arousal and sensation seeking in off-course gamblers. Br J Addict, 82(6), Griffiths, M.D. (1990). The cognitive psychology of gambling. Journal of Gambling Studies, 6(1), Griffiths, M.D. (1994). The role of cognitive bias and skill in fruit machine gambling. British Journal of Psychology, 85(3), Kleven, M., Mellergård, M., Simonsen, E., & Strandbygaard, N. (1985). MCMI II-I. Millon Clinical Inventory (form 220 R). Roskilde: Institut for Personlighedsteori og psykopatologi. Kuley, N.B., & Jacobs, D.F. (1988). The relationship between dissociative-like experiences and sensation seeking among social and problem gamblers. Journal of Gambling Behavior, 4(3), Ladouceur, R., & Mayrand, M. (1986). Psychological characteristics of monetary risk-taking by gamblers and non-gamblers in roulette. International Journal of Psychology, 21(4-5), Ladouceur, R., Sylvain, C., Boutin, C., Lachance, S., Doucet, C., Leblond, J., et al. (2001). Cognitive treatment of pathological gambling. J Nerv Ment Dis, 189(11), Ladouceur, R., Sylvain, C., Letarte, H., Giroux, I., & Jacques, C. (1998). Cognitive treatment of pathological gamblers. Behav Res Ther, 36(12), Lesieur, H., & Blume, S.B. (1993). Revising the South Oaks Gambling Screen in different settings. Journal of Gambling Studies, 9, Lesieur, H.R., & Blume, S.B. (1987). The South Oaks Gambling Screen (SOGS): a new instrument for the identification of pathological gamblers. Am J Psychiatry, 144(9), Letarte, A., Ladouceur, R., & Mayrand, M. (1986). Primary and secondary illusory control and risk-taking in gambling (roulette). Psychol Rep, 58(1), Millon, T. (1977). Millon Clinical Multiaxial Inventory. Minneapolis, MN. Millon, T. (1987). Millon Clinical Multiaxial Inventory-II: Manual for the MCMI II-I. Minneapolis, MN. Raylu, N., & Oei, T.P. (2002). Pathological gambling. A comprehensive review. Clin Psychol Rev, 22(7), Ripa, C.P., Hansen, H.S., Mortensen, E.L., Sanders, S.A., & Reinisch, J.M. (2001). A Danish version of the Sensation Seeking Scale and its relation to a broad spectrum of behavioral and psychological characteristics. Personality & Individual Differences, 30(8), Sharpe, L. (2002). A reformulated cognitive-behavioral model of problem gambling. A biopsychosocial perspective. Clin Psychol Rev, 22(1), Toneatto, T. (1999). Cognitive psychopathology of problem gambling. Subst Use Misuse, 34(11), Zuckerman, M. (1979). Sensation seeking: Beyond the optimal level of arousal. New York: Lawrence Erlbaum, Hillsdale. Zuckerman, M. (1994). Behavioral expressions and biosocial bases of sensation seeking: (1994). xiv, 463pp. Zuckerman, M. (1996). Item revisions in the Sensation Seeking Scale Form V (SSS-V). Personality & Individual Differences, 20(4), 515. Zuckerman, M. (1999). Vulnerability to psychopathology : a biosocial model (1st ed.). Washington, DC: American Psychological Association. Nr

DE UNGE SPILLERE. Patologisk LUDOMANI AF LOUISE DUE

DE UNGE SPILLERE. Patologisk LUDOMANI AF LOUISE DUE LUDOMANI AF LOUISE DUE DE UNGE SPILLERE Langt flere børn og unge end voksne danskere har problemer med spil. En psykolog har undersøgt sagen og peger på et hidtil overset problem. ILLUSTRATIONER: LISBETH

Læs mere

Forskning (II b) Af Jakob Linnet, Per Nielsen, og Steffen Røjskjær ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN

Forskning (II b) Af Jakob Linnet, Per Nielsen, og Steffen Røjskjær ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Forskning (II b) Af Jakob Linnet, Per Nielsen, og Steffen Røjskjær ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 26 Nr. 20. 2003 LUDOMANI SAMFUND Pengene fra spil fosser ind i statskassen, og omsætningen ved

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Risikospilleren Problemspilleren

Risikospilleren Problemspilleren 1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Brugen af praktisk/musiske fag i tværfaglige undervisningsforløb med hjernen som udgangspunkt. Casper Littrup Partner littrup@hbdi.

Brugen af praktisk/musiske fag i tværfaglige undervisningsforløb med hjernen som udgangspunkt. Casper Littrup Partner littrup@hbdi. Brugen af praktisk/musiske fag i tværfaglige undervisningsforløb med hjernen som udgangspunkt Casper Littrup Partner littrup@hbdi.dk +45 2578 8041 Kort om mig... Casper, 41 år Bor i Bagsværd Far til tre

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Ludomani og selvmordsadfærd

Ludomani og selvmordsadfærd Søren Møller Ludomani og selvmordsadfærd Faktaserien nr. 10 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 10 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Tidlig opsporing af psykoser TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Forsker-praktikersamarbejde 16. november 2009 ERIK SIMONSEN Forskningschef, overlæge, forskningslektor, Københavns Universitet

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009

Læs mere

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual Ved professor, ovl. Niels Bilenberg (klinisk ansv. i BupBase), DBUH, Odense BupBase sekretariatet: BupBase sekretariatet

Læs mere

Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens

Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Hvad skal vi tage med hjem? Er subjektive klager relateret til demens Forskningskriterier Klinisk

Læs mere

Afhængighed af internettet og behandling af dette via nettet.

Afhængighed af internettet og behandling af dette via nettet. Afhængighed af internettet og behandling af dette via nettet. Psykolog Johan Eklund Center for Ludomani Seminar om internetbaserede ydelser, Dansk Psykologforeningen - 28. Marts 2014 Afhængighed af internettet?

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? København den 18. november 2015 Løgn Skilsmisse Arbejdsløshed Sygdom Kriminalitet Selvmord Spil om penge er en drømmefabrik Drømmen om at kunne ændre livsstil, få en problemløs/sorgløs

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

på farten PSYKOLOG Lektor Fremmede strande DISTANCE AF REDAKTØR JØRGEN CARL

på farten PSYKOLOG Lektor Fremmede strande DISTANCE AF REDAKTØR JØRGEN CARL DISTANCE AF REDAKTØR JØRGEN CARL PSYKOLOG på farten FOTOS: NINA LEMVIGH-MÜLLER På stadig rejse mellem Italien, Estland, Danmark og USA har Jakob Linnet fundet en balance som psykolog og ludomaniforsker.

Læs mere

Motivation hvad er det?

Motivation hvad er det? Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition Redskaber til identifikation af cerebral parese Introduktion til Bayley Scales of Infant and Toddler Development III 28 februar 2013 Ulla Haugsted FT Rigshospitalet General Movements Fidgety Movements.

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

To prøvevalideringsprojekter fra AU. Lektor Lotte O Neill Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), AU.

To prøvevalideringsprojekter fra AU. Lektor Lotte O Neill Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), AU. To prøvevalideringsprojekter fra AU Lektor Lotte O Neill Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), AU. Hvorfor validitet? Interesse Eksempler på anvendt validitetsteori Prøvevaliditet er fundamental

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Underdiagnosticeret gruppe Få studier af piger med ADHD Publicerede forskningsstudier er primært

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen

TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen 19 TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen Udenlandske test ILLUSTRATION: LISBETH CHRISTENSEN på dansk grund Der vil kunne rettes kritik mod danske psykologer, hvis de vurderer danskeres testpræstationer på

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere