LEVENDE NATUR. Sælfangst. Mennesket -en truet art? Side i Grønland Side 8-11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEVENDE NATUR. Sælfangst. Mennesket -en truet art? Side 12-18. i Grønland Side 8-11"

Transkript

1 LEVENDE NATUR l Sælfangst i Grønland Side 8-11 Mennesket -en truet art? Side 12-18

2 Rejser med Verdensnaturfonden ~ & Albatros TRAVE L ", Verdensnatufonden har et nært samarbejde med Albatros Trave!, der arbejderfor at udvikle bæredygtig turisme. A lle der rejser med Albatros Trave l vil opnå et års medlemsskab af Verdensnatwfonden, modtage dette blad og blive orienteret om fondens aktiviteter. l hvert nummer af "Levende Natur" vil Albatros tilbyde en række spændende rejserfor medlemmerne. På denne side findes en kort omtale af disse rejser. 1 ANTARl{TlS Krydstogt fra Patagonien til Antarktis 2. januar til 20. januar Tilmelding med rabat inden l. april Det har altid være forbundet med enorme omkostninger at opleve Antarktis, og kun ganske få tusinde mennesker finder derfor vej til dette spændende iskontinent i den korte sommer, hvor himlen er mere blå og luften friskere end noget andet sted på kloden. Det er imidlertid lykkedes A lbatros Trave) at tilrette en helt enestående rej se til en pris på rundt regnet det halve af normalprisen, da man har chartret hele skibet sammen med den norske pecialist Svalhard Polar Trave!. Den ekspeditionsaglige rej se ledes af en gruppe danske, norske og canadiske polarfarere og biologer. Vi tlyver via A rgentina til Ildlandet, hvorfra turen går videre i ekspeditionsskib gennem Beaglekanalen og Drakes Sund til Sydshetlandsøerne og Den antarktiske Halvø. Vi går i land fra specialbyggede gummibåde og ser de enorme kolonier af pingviner, sæler, søelefanter og havfugle, der stort set ignorerer os. Rundt om bådene ses mange forskellige hvaler jage kr il l langs pakisen. Storslåede landskaber og naturfænomener præger hele rej sen fra Patagonien til Antarktis og retur. I tilslutning til rejsen vil der være mulighed for forskellige tillægsarrangementer til bl.a. lguassu og Påskeøerne. Prisen er indtil l. april (hvor den stiger med kr. på grund af kontraktmæssige forhold) og inkluderer flyrejse, kryds med helpension og diverse hoteller og arrangementer i Argentina. Rekvirer udførligt program. Albatros TRAVE L -, Verdensnaturfo.ndens officielle rejsebureau Tlf. Albatros Trave l Afrika afdeling l O - Østen afdeling

3 LEVENDE NATUR 3 Levende Natur Tidsskri(t (or international nanorbcvarelsc \VW!' Verdensnmur(onden Ryesgade 3 F 2200 Kubenhavn N T lf Giro nr Ol Ansvarshavende redaktør Anne-Ma rie Mikkelsen (Dj) Redaktion Generalsekretær Lene Witte Lic.scient. Tommy Dybbro Mag.art. Kim Carstensen Cand.phil. Mik Steenberger Grafisk Produktion Levison+johnsen+johnscn a/s L1y out og tilrettelæggelse Per Zornig Levende 'arur er trykt p:\ ikke-klorbleget papir ISSN Indhold Natur i Vietnam Sælfangst i Grønland... 8 Nann idyllen krakelerer Nantrnoter Brevkassen 'orer om Grønne rad Su:anne Brogger Forsiden: Sælfangst spiller en livsvigtig rolle for fa ngerbefolkningen i Grønlcmcl, speci elt i cl e nordligste egne. Derfor har kampagner mocl brug af sælskind og pelse ramt den gronlcmdske befolkning Mrclt. k-es om sælf(lngst og f(lngerliv i Gronianel pcl side B l l. Det mener Verdensnaturfonden: Kuk i kønslivet Der er nu alarmerende tegn på, at giftige kemikalier truer selve fundamentet/ar livet på Jorden, nemlig evnen hos dyr og mennesker til at fo rn1ere sig. Blandt forskere har der i mange år været enighed om, at klo rholdige kemikalier er meget skadelige for miljøet. U tallige undersøgelser i bl.a. USA, Canada, Sverige og Danmark har vist, at klorforbindelser o p hobes i fedtvævet i kroppen, hvor nogle af dem opfører sig som det kvindelige kønshormon, østrogen. Det er efterhånden heller ikke nogen hemmelighed, at en ræ kke dyrearter, som har disse ophobninger af klorholdige fo r bindelser i fedtvævet, har problemer med forme ri ngsevnen. Dyrene har f.eks. misdannede eller n1 anglende kønsorganer, og nogle er tvekønnede. Hvad forskerne mangler, er at bevise en direkte sammenhæ ng mellem de klo rhold i ge stoffer, deres virkninger og dyrenes fo r meringsevne. Videnskaben er nu også begyndt at interessere sig for, om der er en sammenhæ ng mellem mænds fa ldende sædkvalitet og ophobningen af klorholdige stoffer i miljøet. Indicierne herfor synes stæ rke, og Verdensnaturfonden mener derfor, at man allerede nu bør finde alternativer til de kemikalier, der er under mistanke. For selvfølgelig skal tvivlen komme naturen til gode. Alt andet er at spi lle russisk roulette med livet på Jorden. Efter Verdensnaturfonden opfattelse bør myndighederne i alle lande: Teste virkningen pa bl.a. frugtbarhed og ikke kun på, om de kan fremkalde kræft, før nye kemiske stoffer frigives e Undersøge, o m der er skadevirkninger i andre dele af verden. Vi har ikke megen viden om kemikalier og deres vi rkninger i Afrika, Asien og Sydamerika. U ndersøge de klo rbaserede kemikaliers virkning på mennesker og miljø og efterforske mulighederne for at begrænse brugen af dem Generalsekretær Lene Witte e Ikke vente på de endelige resultater af disse undersøgelser, men straks begrænse brugen af skadelige kemikalier og udvikle metoder til at forhindre deres skadevi rkninger e Koncentrere indsatsen om at forhindre forurening med kem ikalier i stedet for at bruge så mange kræfter på at rydde o p, når skaden er sket Problemet er så alvorligt og har så ufattelige ko nsekvenser, at alle ansvarlige kræfter må skride ind nu. Vi må alle lægge et så stort pres på myndigheder, politikere og erhvervsliv, at der sættes en effektiv stopper for kemiforuren ingen. Men hertil kommer, at vi hver især kan gøre en indsats i vores dagligdag: Vi skal nemlig sørge for at leve så grønt som muligt. Som en service over for vores medlemmer har vi nu en fast rubrik i Levende Natur, hvor man kan læse sig til grønne råd. Vi har fået miljøjournalist Kjeld Hansen - ham med "Den G rø nne Forbrugerguide" - til at ko mme med gode miljøti ps, som passer til årstiden. Og som hver især er en lille h åndsrækning til naturens forpla ntningsevne. Og vores egen. - World Wide Fund for Nantre-er en privat og uafhængig international miljøorganisation, som arbejder for ar løse globale natur- og miljøproblemer. har afdelinger i 30 lande, og Verdens nantrfonden er den danske afdeling. Formaler med 's arbejde er ar bevare narurens mangfoldighed (den biologiske diversitet), at sikre ar udnyttelsen af nantrens ressourcer sker på en bærcdy~,stig måde og ar bekæmpe forurening og unudi!,rt forbrug af ressourcer og energi.

4 4 LEVENDE NATUR Naturperle og zoologisk "gul be" i Vietnam Af Tommy Dybbro En helt ny okseart og en ny hjort:. De er i løber af de sid ste par ar kommet til viden skabens kemiskab fra det samme regnskovsområde i Vietnam. Og det er lidt af en zoologisk sensati o n. lormalr gar der lang tid imellem, at videnskaben beskriver en helt ny parredyrart. Vel at mærke af de store arrer. Små gnavere og flagermus bliver der opdaget og beskrevet nogle stykker af hvert ar. Og nye art:<!r af små hvaler dukker ogsa op med jævne mellemrum. Men nye store landparredyr er der langt imellem rallets zoologer har beskrevet og navngh'et næsten alle store parredyrarrer fra se h den fjerneste afkrog af verden. Frem til 1992 var der derfor kun ganske fa store pattedyr, som var kommet til videnskabens kendskab i løbet af hele dette årh undre de. Det gælder bl.a. følgende tre: Den giraflignende okapi, der lever skjult i Congo regnskove, blev videnskabeligt beskrevet i l 1937 gjorde man det første fund af kouprey-okscn i regn km ene i det fjerne Østen. Og i 1975 observere de biologerne for tørste gang chaco-navlesvi net i Paraguays bjerg regnskove. Vu Quang-oksen Med "opdaget" menes i denne sammenhæng en videnskabelig re gistrering og navngivning af dyrt! ne. Den indfødte betdkning har selvfølgelig kendt de pilgældende dyr i lang tid. Således også det dyr, som biologen John MacKinnon kom på sporet af i maj 1992, da han sammen med kolleger fra Vietnam la\"ede undersugeiser for Verd<!nsnaturf(mden i Vu Quang Rcsen atet i det nordvestli ge Vietnam. Området var i 1986 blevet erklæret for naturresenrat. Nogle landsbybeboere viste ham horn og kranierester af et dyr, som han straks kunne se måtte stamme fra et hidtil ukendt pattedyr. Det gjorde det også. På grundlag af DNA-analyser af vævsprøver kunne man i foråret 1993 på Zoologisk Institut i København bestemme dyret til en primitiv okse art, selv om det med sine lange, slanke horn minder en hel del om en oryx-antilope. Ikke alene var Vu Quang-oksen, som den blev kaldt efter findestedet, en ny art for vi denskaben. Den var en helt ny parredyrslægt, der blev adskilt fra sine nærmeste okse-lignende slæ&>t ninge for 5-1 O millioner år siden. Flere horn og skind dukkede efrerhamlen op, men først i juni 1994 sa videnskabsfolkene det første levende eksemplar af Vu Quang-oksen. Det var en ung kalv, som myndighederne havde beslag lagr hos en lokal jæger i en skov li ge udenfor reservater. Dyret blev anbragt i en zoologisk have, men døde nogen tid efter, fo rmodentlig fordi man ikke vidste, hvad man skulle fodre det med. Ny muntjak-hjort På det tidspunkt var der imidlertid kort: forinden dukket endnu en ny dyreart op fra det samme område. Ogsa dette dyr havde lokalbefolkningen haft kendskab til og jaget i generationer. Det drejer sig om en muntjak-hjort, der adskiller sig fra sine slægtninge andre steder i Asi en ved at være klart større end dis se. Dette dyr er også blevet betemt til en særlig art ved hjælp af D A-analyse. Eftersom udforskningen af Vu Quang-reservatet stadig er i sin vorden, er der hab om, at der kan gemme sig yderligere flere hidtil ukendte pattedyr. MacKinnon be tegner området som en "zoologisk guldgrube". Et område, som hidtil blot har ligget udenfor videnskabens rækkevidde. Fra nanu ens side er det en næsten uigennemtrængelig, meget bjergrig regnskov, der var totalt ubeboet, indtil vietnameserne trængte derind i 1950'erne. l århundreder var det et område, der af de skiftende magthavere blev holdt isoleret fra omverdenen. Under de senere årtiers krige og politiske ustabilitet har det heller ikke været muligt for zoologer at trænge ind i o mrådet. Men nu åbner det sig endelig fo r mulige undersøgelser. Mangfoldig flora og fauna Vu Quang reservatet når højder på op til meter over havet. Fra de laveste dale, der ligger i k u n 200 meters højde, gar det de fleste steder meget stejlt op, mest i form af typisk regnskov. Det er utroligt svært at bevæge sig i terrænet. l regntiden styrter regnen ned i stri de strømme, og i den (l idt) mere tørre tid af året er skoven indhyllet i en tæt tåge, samtidig med at en tæt, slimet algevegetation p;i kl ipperne gør det næsten umuligt ar stå fist. Floraen er utrolig mangfoldig, og flere arter fungerer som medicinplanter for lokalbefolkningen. Det srore antal forskellige planrear ter afspejler en riisvarende righoldig dyreverden. Med o mråders isolerede bel iggenhed og det bjergrige terræn er Vu Quang rigt på endemiske arter, dvs. arter som ikke findes andre steder på Jo rden. De nyopdagede parredyr er kun nogle af de mest iøjnefaldende. Faunaen o mfatter utallige andre, som har en meget begrænset udbredelse, og

5 LEVE ' DE NATL'R 5 Se/t om den lille sao la slet ikke ligner en ko, er dens nærmeste sl<el(l ning alligeu:l oksen. brænde og andre produkter i skoven. Myndighederne har forbudt brugen af skydevaben i r.:servarer, hvilket har resulteret i en opblus sen af krybskytteri og anvendelse af snarer og andre fælderyper. Tid ligere foregik der ulovlig jagt på elefunrerne, hvilket ført.: til, ar b.: standen gik tilbage, og at all.: dyr med stødtænder stort set bb udrydder. l dag koncentrerer kl) bskyrrernc sig o m dyr, der kan skaffe dem fode. Brugen af snar.:r udgur.:n risi ko for alle større parredyr i om r:\ der, og der har bl.a. vist sig, ar mange folk i området har trofæer i form af horn af den nyo pdagede Vu Quang okse. Med mindre der gøres en drastisk indsats for ar h1 stoppet brugen af fælder er der ri siko for, at flere af de sjældne pat redyr, bl.a. de nyopdagcdc arter, helt uddør. SarnJerU1teresse Samtidig vil krupelløse trofæsam lere verden over utvivlsomt vær.: villige til at ofre næsten alt for at f.\ fingrene i eksemplarer af de nye dyr nu de er blevet kendt. Dyrene vil simpelthen repræsentere en stor samlerværdi. Og det vil ikke 1 ære >''ært ar fa tim1ge bonder eller hestikkelige emhed:,mænd til ar levere de sj:ddne dyr. Spørgsmal.:t er derltlt, om de nye parredyrarter i virkeligheden havde 1 ærer bedst tjent med at forblive uopdageje i den l'ktnanw;iske regnskov. Der er ingen tvivl om, at de ny opdagede dyr tidligere har været lanj.>r mere udhredr, maske over store dele af Syd~,srasien. Men menneskelige indgreb har pa fa ar tier indskrænket regnskovenes udbredelse markant. For blot 40 år siden havde Vietnam stadig om kring halvdelen af sit opri ndelige skovdække intakt. l dag er der kun 10 per. tilbage. Plan for reservatet Eti:er anh:fuling fra Ver densnamrlond.-n har de vietnamesisk.- myndigheder udvidet Vu Qu ;mg reservatet fra 160 til 560 b a dratkilomcrer. Der er planen, at de 380 hadrarkilometer skal udgøre er cgentli).>r kerneomrade. Her bor der slet ingen mennesker, og akri vireterne skal både nu og fremover indskr;l:nkcs til er minimum. Resten af områder, ln or der tidligere foregik hugst af træer til rømmer, skal ligge urort hen, for at skm en kan få mulighed for at sk yde op i g~ n. Der er indion roralt jagtforbud i om rader, og f.ddning af træerne til brug for tommer er ophørt fra og med De f(llk, der er ansat af sknvmyndigh~\.lcrne. har f,1et nye som derfor er sjældne og truede. Af de i air 720 fuglearter, som er kendt i Vietnam, er omkring 300 registreret i Vu Q uang. Af st:ørre parredyr optræder f.eks. den indi ske elefant, den sjældne gaur-okse, tigeren, leoparden og mange an d re. Trusler mod området De lokale folk i omr:\der holder mest til i dalene langs med floder ne, hvor de dyrker den frub>rbare jord. De er dog også afl1ængig af ar kunne ud nytte skoven, og i be grænser omfimg jager de nogl.: af skovens d yr. Ligeledes samler de Indtrykkel af W! Wif.lejren i Vu Quang er oven ;e/dende gronl og fugugl

6 6 opgaver. l sk'\.lct for at beskæftige sig mt!<.l sko, fældning, er det nu primært beskyttdse af skoven, som er deres opgaw, samt træplantning i den bufferzone p<\ l 50 l.. vadratkilomcter, der ligger uden for reservatets kerneområde. l...c..xlercn a i ' s Viernam kontor, David Hulse, er af den opfattelse, at disse folk med deres kendskab til skoven også er de rette til at beskytte den. Men det vil naturligvis tage nogen tid at ændre deres måde at opfatte skoven på. l bufferzonen uden for det egentlige reservat ligger Jer et stort antal landsbyer, med i alt ca. 20.0<'0 mennesker, forddt på fitmilier. Her kan de menneskelige aktiviteter iorcga som hidtil, men under hensyntagen til besk)nelsen af seh e rcsen atet. Der hli\'er saledes fort nøje konrrol me,l, at udnyttelsen af skoven kun sker i de rilgræn:.ende arealer, og at denne udnyttdse, f.eks. brændesamling på bjergsiderne, ikke fø rer ri l ødelæggelse af vegetationen med efterf~)lgcnde erosion. Ole Stenrtm og Vagn Petersen lægger an til optagelse. For at aflaste udnyttelsen af Jen nantrlige skov til brændesamling er der iøvrigt planer om at anlægge egendige bræmlerræs-plantager, bestående af hurtigtvoksende træarter. Bestræbelserne går også i retning af at øge udbynet fra landbruget i dalene ved at forbedre dyrkningsmetoderne. F.eks. satser man på, gennem en minimal regulering af vandtilførslen, at kunne høste ris to gange om året i stedet for som nu kun en gang. Spørgsmålet er sil, om disse skridt er nok til, at skovområderne fremover vil blive udnyttet på en bæredygtig måde. Og at det vil være muligt at holde krybskytterne i ave og dermt!<.l sikre områder og de nyopdagede pattedyr. Det vil være ikke så lidt af en zoologisk tragedie, hvis dyrene skulle udd~), inden man for alvor fik lært dem at kende. En af <le fem swlmencle flocler omkring -Iejren i Vu Quang. Her har TV-hol<lct og lejrens beboere besluttet sig for en clukkcrt.

7 LEVENDE NATUR 7 I regnskoven Her fortæller journalist Henrik Grunnet om optagelserne til en TV-udsendelse om Vu Quang, der sendes i TV2 i løbet af foråret. Henrik G runnet var i Vietnam i slutningen af 1994 sammen med filmfotografen Ole Stenum, kameraassistenten Henrik Lundø og lydmanden Vagn Petersen Af Henrik Gnmnet, TV-producer Vandet går mig til brystet. Gang på gang får flodens rivende strøm mig til at dratte omkuld og tabe den femten kilo runge sten, jeg lige med møje og besvær har hentet op ad vandet tre meter længere nede. Vi er spærret inde på 12. døgn. Omgivet af fem floder, som alle er gået over deres bredder. Vandstanden er så høj, at vores bil ikke kan køre over nogen af dem. Vi forsøger at samle sten og klippeblokke og smide dem på flodbunden, så de kan danne en bro til bilen under vandets overflade. Men efter fem timers sisyfosarbejde er vi kun nået halwejs over den første flod, og vi ved, at den kommende nats regnskyl vil give floden fornyet styrke til at rive alt vores arbejde op igen. Vi må give op. Mens vi graver os ned i soveposerne og forbereder os på endnu en regnfyklt nat i junglen, tænker jeg tilbage på den forårsformiddag, da i København fortalte mig om denne helt unikke jungle i Vietnam, Vu Quang, hvor nye pattedyrearter bliver opdaget med korte mellemrum. "Det område må vi lave en film om", var min første reaktion. l dette århundrede er der i alt kun fundet seks nye pattedyrarter, og mindst to af dem er altså med korte mellemrum opdaget i en forholdsvis lille jungle i Vietnam. "Hvad er årsagen til, at der lever dyr i den jungle, som ikke findes and re steder?", spurgte jeg. "Regn", lød det korte svar. Ifølge biologerne har vedvarende regn og konstant temperarur gennem millioner af år bevirket, at dyr, der er uddøde andre steder, stadig findes i Vu Quangjunglen. Jeg tror ikke, jeg på det tidspunkt var helt klar over, hvad det betyder, når der i gennemsnit falder fire meter regn om året. Men det blev jeg hurtigt. Efter atten timers kørsel gennem et terræn, hvor hjulsporet til sidst var visket ud af regnskyl, nåede vi endelig frem til Camp Sao La i centrum af Vu Quangjunglen. Til et forunderligt landskab, grønnere end det grønneste, med plaskende vandfald, dampende skyer, der smøg sig ned over bjergsiderne og et væld af dyr og planter, vi ikke havde set andre steder. Men hurtigt mærkede vi idyllens bagside. Den konstante fugt gjorde, at vores tøj aldrig var tørt fra den dag, vi ankom. Efter blot en uge sad der mug overalt på vores kameraudstyr. På l O. dag gik lydudstyret ned. Efter 14 dage var det kameraet, der satte ud. T il sidst var det os selv, der blev spærret inde af vand masserne. Og så iglerne. I massevis sad de overalt på grene, i blade og i underskoven og ventede blot på at komme til at suge blod af os. Kameraassistenten opnåede rekorden, da han efter en dags optagelser måtte hive og brænde elleve igler af benene. Vi begyndte at forstå, hvorfor ingen biologer fra den vestlige verden tidligere har været i området. Først i l 992 begyndte videnskaben at interessere sig for det ugæstfri område, og det har ført til de sensationelle opdagelser af nye dyrearter. Fugten i regnskoven er det største problem, ndr man skal filme. Men ft<gten er samtidig drsagen til den overvældende frodighed. På nærmeste hold fulgte vi i tre uger de besværligheder, frustrationer og glæder, biologerne kommer ud for, når de vælger at arbejde i et af de sidste områder, hvor naturen stadig bestemmer. Selv måtte vi til sidst hente hjælp i den nærmeste landsby 25 kilometer væk fo r at få fuldført stenvejene under floderne. Efter fjorten dages indespærring kunne vi komme ud af junglen og hjem med vores optagelser.

8

9

10 JO be skindet rent og til sidst sy af det. Seh om arbejdsopgaverne er klart o pdelte, er kvindens rolle større, end d et umiddelbart ser ud. Det er kvindens arbejde med skindet, d er afgører kvaliteten af skindet. Hvis hun har flere skind, der skal behandles, kan fangeren ikke tage ud og fange flere sæler, før hun er fæ rdig med de skind, hun er i gang med. Skindet lægges på et skrabebræt, og derefter skrabes det rent for spæk med med en ulu, den runde kvindekniv. Så vaskes og garves det. l gamle dage garvede man skindet med urin. T il sidst spændes skindet ud til tørring, enten på en ramme eller på jorden. Skindene bruges til tøj, telte og kajakker. Remmesælens skind skærer man op på en helt speciel måd e: Det b liver, som man kan hø re pa navnet, brugt til rem me, fo rdi skindet er specielt holdbart. For at f."t remmene lange, skærer man skindet af i lange spi raler hele vejen rundt o m sælen, når man flænser den. Sæløkonomi Sæljagten spiller en livsvigtig rolle for fangere og fo r jolleflskere, spe cielt i de nord lige bosteder. Sælens betydning skyldes, at islag det meste af året gør jagt og flskeri af an dre dyr uhyre besværl ig. De skind, fa ngerfa milien ikke selv bruger, sælges. Størsteparten af kødet bruges privat, resten går til hundefod er. De penge, skindet indbringer, bruges til køb af patroner, benzin, proviant til de længere fangstrejser, samt hvad der ellers måtte være af behov til d e d aglige " fo rnødenheder - husleje osv. I andre områder af G rønland er sælfa ngsten et vigtigt su pplement for jolleflskeren i de tider på året, hvor fisken trækker til varmere farvande. Sælfangsten er en del af fangerens overlevelses-cyklus, endd a en vigtig del, da den flnancierer næste jagtntr. Støtte til fangsten Grønland har i dag et garveri, G reat G recnland, der aftager skind fra fangere, med hen blik på industriel bearbejdelse. G a1veriet har sin egen systue, der har haft kendte d esignere som L1rs 1-lillingsø, til at d esigne sælpclse, med hen blik pa salg til det euro pæiske marked. Ganreriet ejes af G rø nlands Hjemmestyre. Sælfa ngsten i G rø nland Sælfangstens. betydning l 1993 blev der fanget ca sæler i Grønland. Året før blev der indhandlet ca skind til en p ris af gennemsnitligt 300 kr. pr. stk. Pri sen omfatter den statslige støtte, dvs. at markedsprisen ligger betydeligt lavere. Selv om prisen på skind holdes kunstigt oppe, er fangernes indtægter meget beskedne. G rønlands Statistiske Kontor OJa~,ø har lavet en u ndersøgelse af indkomsternes størrelser og deres fordeling i byer og bygd er. Den 'l'ser, at knap 50 pct. af beboerne i bygderne har en ind tægt på 1Jnder l kr. om året. l byerne er det kun ca. 20 pct. af beboerne, der har en indtægt under l kr. o m året. Der er eksempler på fangerfamilier, der har indtægter på helt ned til kr. om året. ~ Peary land ~r.w Z~rironprins Chrisnans L1nd Vf.:rÆ Thule...,... ; Qaanaaq v <. ~ ~! Grønland Kalaallit Nanaat U pernavik ~', MarmorHik N uussuaq Qullissat -~~ U ummannaq ~)akob havn GoJhavn Qeqerlarsuaq1). Jiulissat Et:cJ«minde 1 Chnonan<håb Aasiaat Qasigiannguit M_gaats iaq Q Sonderstromfjon.l HolsremsboJ'!: Kangerlussuaq Sisimiut ~ Sukkertoppen 1J;,'Ø. Maniitsoq, GodtMb ~ ; l sukas ia Nuuk r~ Fredcnkshåb ~-. Paamiut fi. l "ittuut : %~~Nar"!iq (Kvancfjcldct) Julianchåb ~,J. Qaqortoq ~~nortahk. l_~,~esonl1nd 0Scoreb-,sund :z"'?'"'""..._.. Jlloqqortoormiut er subsidieret, hovedsagelig på grund af markedets sammen brud i begyndelsen af 1980'erne. l prisen fo r de skind som Great G reenland aftager, er der indregnet en støtteordning til fa ngeren. Uden den ne støtteord ning ville fangeren få ned til l/l O af de penge, han i dag får for skindet, på gru n d a f faldet i priserne på verd ensmarkedet som skyldes babysæl-kampagnen i begyndelsen af 1980'erne. Alternativet til fangertilværelsen vil væ re en yderligere fraflytni ng fra bygderne til byerne. Her hersker boligmangel og manglende beskæftigelse i flskeindustrien, som er G rø nlands hovederhverv, på grund af svigtende flskeri. Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er d et langt at foretrække at subsid iere sælfangsten frem for at udbetale socialhjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse til fangerfamilierne. For ikke at tale o m øgede hospitalsudgifter og hvad der ellers følger af udgifter i kølvandet på den sociale nedtur. kr Anli-sælskindskampagne 11 l! 1 0 ~-- ~~.U------~.U~u.L _../'>!? Årsagerne til denne nedgang i indkomstforholdene fo r fangerne er hovedsageligt de sælskindskampagner, der har, æret i 1970'erne og 1980'erne. Som det fremgår af fl. gtlren, faldt priserne på sælskind d rastisk i de år, hvor kampagnerne har foregået. Kampagnen i begyn delsen af 1980' erne huskes vel bedst ved den lille sælunge, Brigit te Bardot holdt i sine arme. Men i virkeligheden forholder det sig anderled es: Sælungen var død og udstoppet. Thule-fa nger røgter sæl-garn. Game ne sæues under isen gennem et af sælens dndelwller.

11 LEVENDE NATUR 11 Sælarter i Grønland Man har ingen præcise tal på, hvor mange sæler der findes ved Grønland. Samtidig har rapporteringen af fangsterne været mangelfuld indtil for nylig. Men fra 1993 har det grønlandske hjemmestyre indført rapporteringspligt gennem anskaf. felsen af et fangstbevis, hvorfor tal lene for dette år har en dækningsgrad på ca. 85 pct. På grund af sælernes spredte ynglepladser (New Foundland, Jan Mayen, Hvidehavet) er det ikke muligt at drive en effektiv storstilet jagt. Det vil være for bekosteligt det grønlandske hjemmestyre at skulle udstyre et skib med brændstof, proviant og mandskab for blot at skaffe skind, der ikke kan indhente en høj nok pris på markedet. Ringsæl - også kaldet netside Ringsælen er udbredt overalt i Grønland. Den er mest almindelig fra nordsiden af Kane Bassin mod syd til Disko Bugt og fra Juliane håb Bugt syd om Kap Farvel og op langs Østgrønlands kyst til Nordostrundingen, dog aftagende fra 11- loqqortoormiut (Scoresbysund) og nordefter. Ringsælen er det havpattedyr, der bedst har evnet at tilpasse sig livet i Arktis både sommer og vinter. Den formår at holde sine åndehuller åbne selv gennem svær vinteris på 2 meters tykkelse og derover. Derfor er ringsælen i stand til at tilbringe hele vinteren under fastisen i og ved Grønland. Ringsælens faste tilstedeværelse har i meget høj grad gjort der muligt at bebo G rønlands kyster. Fangsten i Grønland svinger meget efter isfor holdene. På grund af ringsælens spredte ynglen er det vanskeligt at vurdere bestandens størrelse, men der er formentlig 2,5 5 mio. dyr i det cirkumpolare område. Den grønlandske bestand er ubekendt. Der fanges 50.()()() dyr årligt. Grønlandssæl -også kaldet sortside eller blåside Den voksne grønlandssæl har en saddellignende sort side og ryg regning. Farven skifter fra den helt hvide unge, "white coat", over sølvgrå ungsæler med blågrå ryg, til de voksne sæler i sortbroget saddeldragt. Den hvide unge har ikke noget grønlandsk navn, da den aldrig er set i Grønland, der kun besøges af voksne sæler. Grønlandssælen er udbredt i drivisens grænseområ der. Det er en typisk træksæl, der om vinteren kun ses i ringe tal ved Grønland. Den yngler på isen i St. Lawrence Gulf, ud for Newfoundland, ved Jan Mayen og i Hvideha vet. De første sæler kommer til Grønland tidligt i maj og de sidste forlader de grønlandske kyster i februar. I sammenligning med den kommercielle udenlandske fangst er grønlændernes fangst lille og spredt langs en stor kyststrækning. Grønlandssælen bestand er vurderet til 2 3 mio. dyr i det Nordvestatlantiske område. Der fanges dyr årligt. Remmesæl Remmesælen, den sæl man laver remme af, er udbredt over alle de arktiske landes kontinentalsokler, men den er ikke talrig nogen steder. l Grønland træffes remmesæ len ved alle kyster og i drivisen. Farven er blågrå til brunlig. Remmesælen er værdifuld, dels på gnmd af dens størrelse på op til 800 kg, dels på grund af dens svære og stærke skind, der kan an vendes til kamiksåler, remme, hun deskagler, hundepiske, fangstliner m.m. En dygtig fangerkone kan spalte et remmesælskind op i 2-3 tyndere skind. Der findes igen vi denskabelig vurdering af bestan den, eller om der findes een eller flere adskilte bestande ved havet omkring Grønland. Bestanden skønnes totalt til at være på en halv til en hel million dyr i det ark tiske område. Der fanges under dyr årligt. Klapmyds Klapmydsen er udbredt overalt i Vest- og Østgrønland. En fuldvoksen klapmyds er grålig med mørkebrune pletter. Klapmydserne ved Grønland optræder i træk, et "fedt" træk og et "magert" træk. Det fede træk kommer til Sydgrønland samtidig med storisen. Fra midt i juni til midt juli fælder dyrene i isen mellem Ammassalik og Island. Efter hårfældningen spredes klapmydserne igen, passerer Kap Farvel og går nordpå det magre træk. Bestandene blev i mid ten af 1980'erne vurderet til følgende: Vestatlanten (yngler ved Newfoundland) dyr, Østatlanten (yngler ved Jan Mayen) dyr. Der fanges ca dyr årligt. Spættet sæl -også kaldet spraglet sæl Den spættede sæl er ikke så talrig ved G rønland. Den forekommer fra Illoqqortoormiut (Scoresbysund) syd om Kap Fatvel og mod nord langs vestkysten til Upernavik. Dens smukke og bløde pels er højt værdsat til festdragter, og den spættede sæls kød er Grøn lands mest velsmagende. Den er fredet fra l. maj til 30. september. Ungsælerne må dog jages hele året, men deres skind må ikke eksporte res. Bestanden ubekendt. Der fanges ca. 500 dyr årligt. Thule-fanger med get,ær, skydesejl og resultatet af jagten. Fangeren bn1ger det htli de skydesejl til at gemme sig bag, mens han sniger sig ind pd skudhold af sælen. Remmesæl. Spættet sæl.

12

13 Af Jonna Odgaard Sælerne soler sig i Vadehavet. I USA svæver den hvidhovedede havørn majestætisk over G reat Lakes. I Canada leger hvidhvalerne i St. Lawrence-Iler den. Og i Sverige jager vandrefalken sm:\fugle, som den altid har gjort. Namren er smuk og idyllisk. Slæm- følger slægters gang, som de har gjort det i mill ioner af år. Man idyllen er kun tilsyneladende. For selv om de voksne dyr ser sunde ud og opfører sig normalt, er de nævnte bestande på længere sigt truet af udryddelse. Deres forplantningsevne er i høj grad ødelar,>t. De dyr, vi ser i dag, kan være de sidste i en given bestand. Forskere har fundet de samme tegn hos en række forskellige dyrearter: De er ved at blive kvindeliggjort. Forklaringen er, at der er sluppet for mange kemiske fo rbindelser, der opfører sig som kvindelige kønshormoner, løs i namren. De snuu rner fra nogle af de Ul sindsvis af kemiske stoffer, vi bruger. Mennesket har blandet sig i naturens orden. Idyllen er krakele- dannede kønsorganer, lesbianisme og andre tegn på, at kvindeliggørelse og kemisk kastration truer en række dyrebestande. Typisk er det arter, der udgør øverste led i fødekæden og som lever i eller af det marine miljø. Det tavse forår Det var amerikaneren Rachel Carson, som med sin bog "Det tavse forår" i 1962 fo r f~<jrste gang advarede verden om konsekvensen af brugen af de kemiske stoffer i naturen, f~<jrst og fremmest sprøjtemidlerne. Hun beskrev et billede af en verden uden fugle og satte med sin bog for alvor gang i miljødebatten. l 1960'erne opdagede man, at det vidt udbredte sprøjtemiddel DDT var ved at tage livet af en række rovfug Iea rter. Som øverste led i fødekæden var de særligt udsatte. Giften ophobedes i deres organisme og de lagde tyndskallede æg, hvorved rugningen mislykkedes. Resultatet var, at DDT blev fo rbudt i de fleste vesdige lande. Dermed troede man, at der var sat en stopper for DDT. Men DDT Truslen er klor T ntslen mod narurens orden er d klorholdige kemiske se(lffur, der findes i sprøjtegifte og industrikemikalier. Stoffer DDT, PC8, PVC, pioxin, atrazin, dieljrin g lindan.

14 14 LEVENDE NATUR Lesbiske måger Allerede for år siden opdagede forskere, at mågerne på Santa Barbara øen ud for Californiens kyst opførte sig mærkelige. Hunmåger delte rede med hinanden og han-mågerne mistede interessen for det andet køn. Undersøgelser viste, at både hun- og han-mågers kønsorganer \'ar misdannede. Huri-måger udviklede dobbelte kønsorganer og han-måger udviklede både mandlige og kvindelige kønsorganer. x~rsøg udført af forskeren Michael Fry på University of California afslørede i løbet af 1980'erne, at forklaringen, ar forgiftning med DDT. I sommeren 1994 fandt Michael Fry præcist de samme tegn hos terner, der levede i nærheden af en kemikalielosseplads, forurenet med PCB. Kvindagtige alligatorer I den modsatte ende af USA, i Florida, fandt forskeren Louis Guillette fra University of Florida for seks år siden lignende tegn hos alligatorer i Floridas fjerde største sø, Apopka. Han opdagede, at 95 pct. af æggene hos alligato rerne i Apopka ikke klækkede, og at ungedødeligheden var ti gange højere end hos alligatorer i andre søer. Undersøgelser af æg og unger viste dobbelt så meget østrogen som normalt hos hunnerne og næsten ingen testosteron, mandligt kønshormon, hos hannerne. Sidste sommer undersøgte Guillet te igen de samme alligatorer og fandt, at voksne han-alligatorer i Apopka ha, de en penis, der kun var halvt så stor som normalt, og at hunnerne havde_golde æggestok ke. Forklaringen, mener Guillette, er, at en kemikaliefabrik i 1980 forurenede søen med pesticiden dicofol, der i opbygning ligner DDT. Ved en høring i oktober 1993 understregede Guilette, at han endnu ikke 100 pct. har bevist sammenhængen. "Men det, vi har fundet, er det nærmeste et bevis, videnskaben efter al sandsynlighed vil komme", sagde han. Spredes med luften Mågerne, ternerne og alligatorerne har været udsat for en direkte forgiftning. Men dyr i områder, der ligger langt fra en forureningskilde, har vist samme slags skader. I 1990 offentliggjorde Verdensnaturfonden sammen med canadiske miljømyndigheder en Han-alligatorer i Apopka-søen i Florida har en penis, der kun er halvt sci stor som normalt og hunnerne er golde. Forklaringen er ifølge forskere, at søen er fontrenet med klorholdige kemikalier. rapport om Great Lakes-området på grænsen mellem USA og Canada. Great L'lkes omfatter otte stater og rummer verdens største ferskvands-resen oir. Rapporten, skrevet af -zoologen, Dr. Theodo ra Colborn, afslørede tilsvarende hor monelle skader hos 16 fo rskellige dyrearter, heriblandt fisk, fugle, oddere og mink. En af de berørte arter er USAs nationalsymbol, lwi dhovedet havørn. Den eneste forklaring på de store koncentrationer af DDT, der er fundet hos bl.a. fisk og fugle i G reat Lakes, er, at stoffet bæres med luften over rusinder af kilometer, understreger de amerikanske og canadiske miljømyndigheder. DDT har været fo rbudt i begge lande i mange år, men sprøjtegiften bruges stadig i Mexico og Sydamerika. Den dyrebestand, der trues mest af de østrogen-lignende kemikalier er sandsynligvis hvidhvalerne, der lever i St. Lawrence floden i Canada. Sammenlignet med hvidhvaler andre steder i verden måles hos hvalerne i St. Lawrence den højste koncentration af klor-holdige kemikalier som DDT, PCB og mirex. Unge dyr har den allerhøjste koncentration, som udtryk for, at de får giften ind med modennælken. l St. Lawrence-hvalerne er fundet ikke mindre end 45 giftige kemikalier, 11 af disse anses af miljømyndighederne fo r at være blandt de mest truende for frugtbarheden, herunder stoffet mirex. Men mirex har aldrig været produceret eller brugt omkring Great Lakes. Giften er spredt via luften, vandet og fødekæden. PCB i Vesterhavs-sæler Dyr forgiftet med klorholdige kemikalier findes ikke kun i ordamerika. De findes også i vores nærhed. Den hollandske forsker Peter Reijnders fandt i midten af 1980'erne nedsat forplantningsevne hos sæler, der blev fodret med fisk fra Vesterhavet sammenlignet med en tils, arende gruppe sæler, fodret med fisk fra Atlanterhavet. Reijnders mener, at årsagen er Vesterhavs-fiskenes indhold af PCB. Det danske miljøministeri u m skriver da også i Miljøindikatorer for Nordsøen 1993, at de høje PCB-ko ncentrationer i visse områder af Nordsøen truer sælbestandens frugtbarhed. Senest har s\ enske ornitologer i december 1994 rapporteret om fund af DDT i 2/3 af æggene fra

15 LEVENDE NATUR 15 svenske vandrefalke. Fundet er konstateret i falkeæg fra hele landet. Da fundet netop er DDT og ikke nedbl) dningsproduktet ODE, mener de svenske ornitologer, at forgiftningen er af ny dato. Forklaringen kan være, at lande i Øst-Europa har åbnet for gamle lagre af DDT. Øst-Europa har haft en stor produktion af DDT, længe efter stoffet blev forbudt i Vesten, oplyser dyrlæge Bjarne Clausen, Danmarks Miljøundersøgelser. Stoffer kan enten være kommet til Sverige via luften eller via fødekæden. Falkene lever af fugle, der trækker gennem eller overvintrer i Øst-Europa. Er DDT i brug i Øst-Europa, er det kun et spørgsmål om rid, f0r vi igen vil se en stigning af DDT i Østersøens fødekæde. Stoffet er 30 år om at nedbl) des. Om der fineles DDT eller ODE i danske dyr, vieles ikke. Der foretages nemlig ikke DDT -ove1vågning i den danske natur, oplyser Bjarne C lausen. Bestande uddør Det lumske ved de klorholelige kemikalier er, at de ikke umiddelbart er giftige, men at de kan overleve meget længe i naturen og ophobes i fødekæden og i organismens fedtvæv. - For nogle bestandes vedkommende er vi nået til det punkt, hvor de voksne individer ser sunde nok ud, men deres forplantningsen1e er så ødelagt, at det kun er et spørgsmål om tid før bestanden uddør, siger forskeren Brent Palmer fra Ohio University. Ydermere er det blevet klart, at kun ganske små doser, mindre doser end der skal til for at fremkalde kræft, kan påvirke forplantningsevnen, påpeger Dr. Theodora Colborn. Netop kræftfremkaldende egenskaber er en af de indikatorer forskere og miljømyndigheder bruger, når der skal fastsættes grænseværdier for kemiske stoffer, eksempelvis i fødevarer. De forskere, der beskæftiger sig med de østrogen-lignende kemikaliers virkning på dyr, er skræmte ved tanken om, hvad fundene kan betyde for menneskeheden. Måske får Høvding Seattle ret i sin spådom. I 1854 sagde han: "Hvad er mennesket uden dyr? Var alle dyr væk, ville mennesket dø af sjælens store ensomhed. For hvad der sker med dyrene, vil snart også overgå menneskene. Alting er forbundet med hinanden". Vil det, der er sket med dyrene, også ske med mennesker: at de kunstige hormoner påvirker forplantningsevnen? Vi ved det endnu ikke. Men mistanken er så alvorlig, at danske forskere og miljømyndigheder nu har sat en udredning i gang. Den første tanke om en sammenhæng mellem menneskers og dyrs reaktion på de kunstige hormoner opstod i 1991, da professor Niels E. Skakkebæk fra Rigshospitalet på et WHO-møde i Køben-. Hvidhvalerne i St. Lawrence-floden i Canada fdr kun halvt sd mange unger som deres artsfæller i de arktiske omrdder, 80 pct. af hunnerne fdr ingen unger og tmge-dødeligheden er stigende. Hvalerne i St. Lawrence har den højeste koncentration af klorholdige kemikalier, der er fundet hos nogen hvidhval-bestand. Mennesket -en truet art? Vi ved, at mænds sædkvalitet er faldet til det halve på 50 år. Vi ved, at antallet af mænd med testikelkræft er steget med 300 pct. i samme periode og vi ved, at der fødes et stigende antal drenge med abnorme kønsorganer. Forskere og miljømyndigheder er nu gået i gang med at klarlægge, om synderen også her er de klorholdige kemikalier Samtidig med at mænds sædkvalitet er faldet til det halve, er antallet af mænd med testikelkræft steget 300 pct. De to ting hænger sammen, fastsldr professor Niels E. Skakkebæk. Skaderne sker sands) nligvis allerede i fosterstadiet. Årsagen kendes endnu ikke. Men de klorholdige ke mikalier er under mistanke, fordi de giver den slags skader hos d) r.

16 16 LEVENDE NATUR havn præsenterede foruroligende oplysninger om drastisk nedsat sædkvalitet hos mænd. På baggrund af materiale fra hele verden omfattende mænd fra 20 lande kunne Skakkebæk og hans kolleger konstatere, at mænds sædkvalitet er faldet til det halve gennem de seneste 50 år. Andre indicier på, at fo r store mængder østro gener er på spil, er, at antallet af mænd med testikelkræft er steget med 300 pct. i samme periode - Danmark har verdensrekord i testikelkræft - og at der fødes et stigende antal drenge med abnorme kønsorganer. Da der på samme møde blev fremlagt undersøgelser af de kunstige hormoners virkning på dyr, blev mistanken vakt. De skader, der fandtes hos dyr og mennesker, var for ens til, at forskerne kunne negligere dem. Mistanken blev i 1993 udmøntet i en artikel i det ansete lægevidenskabelige tidsskrift The L mcet, hvor Niels E. Skakkebæk og hans skotske kollega Richard Sharpe pegede på, at de østrogen-lignende kemikalier kunne være forklaringen på de alarmerende skader på mænds forplantningsevne. Virker på flere måder De østrogenlignende kemikalier kan muligvis påvi rke mænd på flere måder. Dels i fosterstadiet, hvor det hos dyrene har vist sig, at ganske små doser kan føre til misdannelser i kønsorganerne og anlæg til testikelkræft, dels som nyfødte, hvor børn kan få kemikalier ind med modermælken og endelig som voksne, hvor forgiftning måske fører til nedsat sædkvalitet. T rods de skrærriinencle perspektiver har myndighederne været længe o m at komme ud af starthullerne. Først et år efter Skakkebæks artikel i The Lancet tog den danske Miljøstyrelse affære ved at indkalde til et møde om sagen i efteråret Fra drikkevandet 02 maden De østrogenlignende Kemikalier får vi i kroppen på utallige måder, blandt anclet fra drikkevandet og maden, hvori der findes rester af klorholelige kemikalier. De kommer hovedsagelig fra landbrugets brug af sprøjtemidler. Men mynd ighederne mener ikke, kemikalierne fo rekommer i sundhedsskadelige mængder. Farl igheden af pesticider i grunelvand og d rikkevand er Miljøstyrelsens ansvar. Det er M iljøstyrelsen, der stå r for god kendelse af sprøjtemidler. Vurderingen af stoffernes skadelighed for mennesker og miljø foretages på baggrund af forsøg og oplysninger, leveret af kemikalie-producenten. På spørgsmålet om ikke det er noget naivt at stole på producentens oplysninger i betragtning af de milliarder, der er på spil fo r kemikalieind ustrien, når et stof skal godkendes, svarer kon torchef G unw r Bennekou, Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelkontor: - Det er vores eneste mulighed. Vi må stole på, at oplysningerne er korrekte. Vi har ikke råd ti l selv at gennemføre forsøgene. Blot et enkelt dyreforsøg kan koste fem mil l. kr. Sintationen er den samme i Levnedsmiddelstyrelsen. Her fo rsikrer afdelingsforstander Joh n C hr. L'lrsen, at de grænseværdier, der er sat for pesticidrester i fødemidler, er så lave, at restindholdet ikke udgør nogen sundhedsrisiko. Han Hos inuit kvinder i Canaela har forskere i modermælk og væv fundet koncentrati oner af PCB, DDT og lindcm, der ligger pct. over W HOs grænseværdier. Grunden er sandsynligvis en tenelens til, at de klorholelige kemikalier samles i polaronmlderne via luft og havstromme og fødekæden. De arktiske folk synes særligt udsatte, fordi de lever af fisk og havpattedyr. Danske forskere er nu gclet i gang med en tilsvarende undersageise af gron/andske ltvinder. Levnedsmiddelstyrelsen finder DDT og PCB i bla. torskelever. l 1992 {andres PCB-koncentrationer i svinenyrer højere end "nornwlniveauer". Der findes ingen grænseværelier for PCB i Danmark. Genereli fineler Levnedsmiddelstyrelsen overskridelse a{ grænseværelien for pesricider i 2 pct. a{ de danske fødevmer, bla. findes nogle a{ de stoffer, der er misrænkt for ostrogenligncnde virkning. anfører, at niveauet af PCB og DDT i fødevarer er faldet drastisk, og at de sprøjtemidler, der bruges nu om dage, ikke o phobes i organismen. Også Levnedsmiddelstyreisens oplysninger til riskovurdering og Iimsættelse af græ nse, ærdicr, stammer fra pesticid-producenterne. Men det bekymrer ikke John Chr. L'lrsen. - Der er f.'lstsat internationale standarder fo r fo rsøgene og de kontrolleres af myndighederne, så der burde ikke kunne fuskes, siger han. Ukendt kemisk cocktail Spn"jtemidlers hormonlignende effekt på mennesker og dyr er dog ikke blandt d e forhold, producen terne skal undersøge for at få et stof godkendt. For den misranke er så ny, at der ikke er sti llet krav om det. Den effekt kendes altså ikke. Og de undersøgelser, d er ligger til grund for risikovurdering, er baseret på dyreforsøg, lwor et stof ad gangen testes pi\ en enkelt dyreart. Men mennesker udsættes gennem et liv, der er væsentlig længere end dyrenes, for en kemisk cocktail af hundred evis af fors kellige kemiske stoffer fra et u tal af for skellige kilder. Hvordan de virker sammen, ved myndigheder og forskere meget lidt om. Vi ved ikke, om stofferne forstærker hinandens virkning. Vi kender ikke virkningen af deres

17 LEVENDE NATUR 17 Hvor findes kemikalier med østrogen-virkning Det korteste svar på ovenstående spørgsmål er: overalt. De findes i luften, i haver, i grundvander, i regnen, i maden, i jorden, i dyre ne, i plast-produkter, vi bruger hver dag og i os selv...zoologen Dr. Theodora Colborn har foreløbig udpeget 45 kemikalier, der misrænkes for østrogen-virkning. Over halvdelen indeholder klo r. Miljøstyrel sen har udpeger en række stoffer, som vides ar være østrogen-lig nende, blandt andet de forbudte DDT og PCB samt stoffer som nonylfenoler og phthalater. Fæl les fo r stofferne er, at de bæres med luften, er fed topløselige og nmgmed brydelige og derfor O!> hobes i dyr og mennesker. På Dr. Colborns gift-liste er blandt andet følgende stoffer: DDT er en sprøjtegift, der blev forbudt i de fleste vestlige lande i slutningen af 60'erne, men som stadig bruges i mange u-lande og måske også i Øst-Europa. PCB er en række industrikemi kalier, over 200 fo rskellige, som er blevet brugt i transformatorer, olier, maling, trykfajve og køleskabe. PCB er under udfasning, men det findes stadig i fødevarer og i namren, især i havet, hvor det ophobes. Dioxin er et uønsket biprodukt ved produktion af klorholdige stoffer, PVGplast, klorbleget pa pir samt affaldsforbrænding. Fra ulykker, bl.a. i Seveso, ved man, at det er ekstremt giftigt for men nesker. Der findes ingen grænse værdi for dioxin i Danmark. Sprøjtegifte som dichlorprop, mechlo rprop, MPCA og 2,4-D, tilsammen kaldet fenox'ysyrer, er de mest brugte sprøjtegifte i Dan mark. Mange sprøjtegifte siver ned i grundvandet og nedbrydes til stoffer, vi ikke kender virknin gen af. I 1994 fandt Danmarks Geologiske Undersøgelser sprøj tegifte i 9 per. af prøverne fra vandværksvand og 15 pct. af prøverne fra r:\vand, heriblandt de fire fenoxysy rer. Lindan blev det forbudt at markedsføre i Danmark fra l. de cember 1994, men landbruget må anvende stoffer indtil.!. juli i år. Linelan findes bl.a. i myremid ler og hundeshampoo. Nonytrenoler bruges bl.a. i plastik, rengøringsmidler, lak og sprøjtemidler. Phthalater anvendes som blødg~ r i ngsmidd el, bl.a. i PVG plast. PVCplast findes overalt, eksempelvis i filmen, vi lægger over maden, legetøj, ringbind, af. løbsrør, havemøbler og gulvbe lægning. Der synes at være en tendens ril ar srofferne samles nordpå, forklarer forskeren Rune Dietz fra Grønlands Miljøundersøgelser. Nu er danske forskere gået i gang med en undersøgelse af grøn landske kvinder som led i et inter nationalt fo rskningsprogram om de arktiske områder. De første af i alt 150 blodprøver fra gravide grønlandske kvinder er taget, men endnu ikke analyseret oplyser lek ror, dr. med. Jens Carl Hansen, Instimt for Miljø og Arbejdsmedicin ved Arhus Universitet. Resultatet ventes i løbet af Hvis Hvad gør myndighederne I USA har præsident C linton fo r et år siden iværksat en I B måneders undersøgelse af klo r for at klarlægge stoffets sundhedsskadelige virkning. Formålet er om nødvendigt at vedrage restriktioner i brugen af klo r eller helt forbyde det. Landene bag Paris-Ko nventionen, der handler om Nordsøens miljø, besluttede på Nordsø-ko n ferencen i 1992 at reducere ud ledningen af stoffer, der ophobes i o rganismen, er mngtnedbrydelige og giftige med 500;6, nogle stoffer, bl.a. dioxin med 70%. Den hollandske regerings udspil til næste Nordsø-konference i juni 1995 er, at udledningen af miljøfremmede stoffer til havet skal stoppes helt indenfor en generatio n. I Danmark har Miljøstyrelsen foretaget en ny vurdering af 25 sprøjtegifte, heriblandt de fl re mest brugte i Danmark, de klor holdige pesticider mechlorprop, dichlorprop, MPCA og 2,4-D, tilsammen kaldet fe noxysyrer. Miljøstyrelsen finder Il af de 25 produkter uacceptable af sundheds- og miljømæssige grunde, bl.a. vurderes det, at 2,4-D "giver betænkelighed med hensyn til udvikling af kræft". Miljøstyrelsen lægger derfor op til, at 11 sprøjtemidler, heriblandt fenoxy syrerne, skal forbydes i løbet af Men foreløbig har impor rører og producenter fået fris t til l. marts til at kommentere Miljøstyrelsen vurdering, og heref. ter yderligere ro måneder til at indkalde en ekspertvurdering, hvis de er uenige med Miljøsty relsen. Danmarks Geologiske Undersøgelser erkender, at myn dighederne hidtil har undervur deret giftstoffe rnes nedsivning til grundvandet. En stamsrapport om de østrogenlignende kemikaliers virk ning p:\ mennesker er ved at blive udarbejdet på baggrund af et internationalt seminar, som Mil jøstyrelsen holdt i slutningen af januar i år. Rapporten skal dan ne basis for vurdering af forskningsbehovet og for danske myndigheders evenmelle tiltag. Den vemes færdig i marts. Endelig har de nordiske lande i samarbejde iværksat en under søgeise af en række af de mistænkte stoffers virkning på dyr. nedbrydnings-produkter, som ofte er meget giftigere end selve stoffer. Og vi kender ikke langtidseffekten på mennesker. Det bekræfter professor i økologi og miljølære ved Danmarks Tekniske U niversitet, Finn Bro-Rasmussen. Han er for mand fo r EU-Kommissionens råd givende komite om giftvirkning af kemiske stoffer. Vi kender kun toppen af is bjerget, siger Finn Bro-Rasmussen og tilføjer: Jeg er generelt bekymret over det tomle kemikaliepres, som vi ikke har kontrol over. Inuitter særligt udsatte Selv oprindelige folk, der lever langt fra de industrialiserede lan des landbrug og forbrugsmø nster, ffir giften i sig. En canadisk under søgeise tyder på, at arktiske folk, der lever af fisk og havpattedyr er særl igt udsatte for de klorholdige kemikalier. Undersøgelse af modermælk og væv hos inuitter i Qu ebec-området har vist et indhold af PCB, DDT og lindan, der er % højere end WHOs grænse værdi. Køb økologisk røj. Bon111ldsmarker kan 11ære sprøjtet mecl klorholdige kemikalier. Der er ogsd fundet dioxin i T-shircs fra Østen. prøverne viser det snmme som i Cannda, og hvis det viser sig, at de klorholdige kemikalier skader re produktionsevnen, kan det få kata strofale konsekvenser for de arktiske folk, siger Jens Carl Hansen og tilføjer: Det uhyggelige er, at de ikke kan værge sig imod det. Skræmmende billede Det billede, der er ved at tegne sig, er så skræmmende, at fo rskere og myndigheder gang på gang advarer mod at opskræmme befolkningen, før beviserne er på bordet. Det er en kendsgerning, at mænds sædkvalitet er blevet ringe re. Og det er en kendsgerning, at der er sto ffer i miljøet, der kan vir ke som kvindelige kønshormoner. Der er koblingen mellem to kends

18 18 LEVENDE NATUR gerninger, der endnu er en hypotese, siger N iels E. Skakkebæk. Der er også en kendsgerning, at de fo rsøg, der ligger til grund for risikovurderingen af de kemiske stoffer, er udført på d yr. Alene derved beviser forskere og miljømyndighedcr, at de skader, stofferne giver på dyr, har relevans for mennesker. Ellers var forsøgene jo værdiløse. Mens miljømyndighederne tøver med at sætte ord på perspektivet, tør folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen godt. På et møde i Folketingets Teknologinævn i oktober 1994 om dansk landbrug, begrundede en landmand den fortsatte brug af sprøjtemidler med behovet for at producere fødevarer til verdens voksende befolkn ing. Til det sagde Elsebeth Gerner Nielsen: Vi behøver slet ikke bekymre os om befolkningstilvæksten, for i år 20 1 O er alle mænd i de industrialiserede lande sterile! Hertil kan føjes, at hvis Skakkebæks hypotese holder, gælder det ikke kun mænd i i-lande, men også mænd i u-lande, der stadig bruger DDT og mænd blandt de oprindelige folk, der lever af og i naturen. Forgiftningen er global. Ingen går fri. - Da menneskers reproduktion er så langsom, er vi mere truet end dyr som eksempelvis mus og rotter, siger Niels E. Skakkebæk. Billedet, der tegner sig, er værre end den værste science fletion film. Der er billedet af en menneskehed, der er ved at udslette sig selv med alle de kemiske stoffer, den bruger. Dyrk din have økologisk. Plæne-rens er ec af de produkter, der kan indeholde klorholdige kemikalier. Dee samme kan hundeshampoo. DU kan gøre allermest for at stoppe forgiftningen Du kan gøre meget for at forhindre, at de hormon-lignende kemi kalier spredes yderligere. Faktisk er du den, der kan gøre allermest for at stoppe forgiftningen af mennesker og natur. For som forbruger er du i sidste instans afta ger af de produkter, der indeholder de klorholdige kemikalier. Hvis du i dine daglige indkøb undgår de varer, der indeholder de giftige kemikalier, gør du det bedst mulige, både for dig selv, dine nulevende medmennesker og kommende generationer. Forbrugernes adfærd virker langt hurtigere og mere effektivt end nok så mange nationale og internationale aftaler, love og påbud. Det har den eksplosive efterspørgsel efter økologiske varer i Danmark bevist. Det er forbru gernes fortjeneste, at dansk land brugs to p efter mange års vrængen på næsen ad økologisk landbrug i en nytårsudtalelse i l 994 meldte ud, at dansk landbrug nu i langt højere grad skal satse på Detgør. og Dr. Theodora Colborn har flere gange arrangerer videnskabelige konferencer om de østrogenlignende kemikaliers virkning på mennesker og dyr, senest i april Fra denne konference udsendte de 23 forsamlede videnskabsmænd en erklæring, der konkluderer: "Bestande af mange dyrearrer er for nedadgående, nogle er på randen af udslettelse, uden at folk ved det. De beviser vi har nu, peger mod skræmmende perspektiver. Vi ved simpelthen ikke, hvad vi behøver at vide om disse kemikaliers skadelige virkning". økologi og dyrevelfærd. Vælg økologiske fødevarer. Derved undgår du fødevarer med pesticidrester og du medvirker til, at grundvandet ikke forurenes yderligere. Der findes 1400 forskellige økologiske produkter på det danske marked. Ryd kemikalieskabet i hus og have. Vaskepulver og maskinopvask er nogle af de produkter, der kan indeholde klorholdige kemikalier. Du behøver ikke en masse giftige kemikalier til vask og rengøring. Du kan få råd om mil jøvenlige vaske- og ren gøringsmidler hos Grøn lnforma tion, tlf eller For brugerstyrelsen, tlf Ol 00. Undgå PVCplastik eksempel Forskerne fremlagde en handlingsplan med følgende anbefalinger: e Forbcdring af test-metoder. De nuværende er ikke gode nok. Såvel nye som gamle kemikalier skal resres fo r hormo n-virkning og kemikalier bør tesres i mindst to generationer, før de sli ppes løs i miljøet e En voldsom styrkelse af den tværfaglige forskning i emnet e Verdensomspændende undersøgelser af stoffernes brug og udbredelse i miljøet e Planer for udfasning af stofferne og udvikling af uskadelige alternativer e Afskaffelse af stofferne skal ikke afvente videnskabelige beviser. Den viden, vi allerede har, er alvorlig nok til at sætte afskaffelsen i gang - Det afgørende er, siger Dr. T heodora Colborn, at vi fremover satser på en strategi, der forebygger for urening. Vi må simpelthen se på hele vort fo rbrug af stoffer i industri, landbrug, handel og hverdagsliv på en ny måde. Gør vi ikke det, vil mange af Jordens dyrebestande være på vej mod udslettelse med ekspresfart. Professor Niels E. Skakkebæk siger det samme: - Der er noget fundamentalt galt med den måde, vi lever på. Vi skal til at definere livskvalitet på en anden måde end ved øget fo rbrug. vis når du køber film, plastposer. Undgå klorblegede papirprodukter. Det er altafgørende, hvad du og andre forbrugere gør. Alene frygren for at miste markedsandele kan få industrien til at ændre produktionen i miljøvenlig retning. Hvis du og alle andre forbrugere ved at fravælge produkter med klorholdige kemikalier giver kemi-industrien et signal om, at giftstofferne ikke kan tolereres, så vil produktionen af dem efterhånden høre o p. Selv om problemet med de klorholdige kemikalier synes ufattelige stort, så er det dine daglige handlinger, der er begyndelsen til løsningen.

19 ~~- JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OK.T NOV DEC JAN FEB Find de 12 steder på kurven, hvor det er bedst at købe. R igtigt gættet. Det er januar, februar, marts, april, osv. Jo oftere De køber, jo mindre bliver risikoen. Systemet er kendt som suppleringsmetoden. Man supplerer sin beholdning fast en gang om måneden. Og man geninvesterer alle udbytter og gevinster. Det var virksomt både under det store børskrak i 1929 og det lille i oktober 1987, fordi det udjævner de daglige kursspring på Fondsbørsen. Tag f.eks. oktober Mens den samlede presse fortalte rystende historier om, hvor mange penge aktie-ejerne havde mistet på de 3 dage, fortsatte kloge mennesker med at købe. Og de tabte intet. De vandt. Allerede 3 måneder efter "krakket" var kurserne så højt oppe, at de, der havde brugt suppleringsmetoden, havde vundet alt tilbage. Med andre ord: Hvis De køber regelmæssigt -f.eks. hver måned eller hvert kvartal - sætter De Dem ud over de daglige op- og nedture. Alting udjævner sig. Jo flere køb, og jo længere opsparingsperiode, jo mindre risiko. Den nemmeste måde at bruge suppleringsmetoden er at blive tilsluttet SystemSpar, fordi alle afdelingerne under SystemSpar kan geninvestere gevinsterne. Via PBS kan De indsætte et fast beløb om måneden. De kan frit vælge mellem flere aktieafdelinger og en obligationsafdeling. Selv om det egentlig er stik mod suppleringsmetodens ånd, kan De hæve Deres penge næsten fra dag til dag. De kan få vores brochure om SystemSpar ved at bruge kuponen eller ringe på r J a tak, jeg vil gerne have Deres brochure om SystemS par, så jeg kan læse om, hvordan jeg får mere ud af mine penge. Navn: Stilling: Rygårds Alle 13 1 A, DK-2900 Hellerup, tlf.: ' fax: id Sparin'/est Adresse: Postnr.: Telefon (dag): By: t :7i :g U Sendes i lukket kuvert tiiid-sparinvest, Rygårds Alle 131 A, 2900 Hellerup. ~ o

20 BREVKASSEN Skriv til Levende Natur, mærker "Brevkassen". Spørgs mål vil blive besvaret af et panel af Verdensnaturfondens videnskabsfolk og eksperter. Sporgsmål, der ikke er plad til i bladet, besvares personligt. ~ 1. Trillionerne gav anledning r il mange fncstrationer i redaktionen... Mange uck for hjælpen! Problemerne omkring brugen af trillioner i USA og herhjemme har git>et anledning til mange diskcessioner både her på re daktionen og hos forfaueren til artik len, Ulllc Lccnd. Hcc n t algte den troede hccn sikre løsning, ar fll Den Danske I3ank pil Rådhccspl(l(lsen til at omsæue de amerikanske trillioner dollars ril danske trillioner kroner. Med hensyn ril problemerne om kring wrisrindccsrriens oms;erning i 1992, der mtgit es til l,86 US-rrillioner US-$, og som med en 5 pct. 's Tal-forbistring I artiklen "Naturen beraler prisen for skituren til Alperne" i seneste nummer behandles problemerne forbundet med en tiltagende mris me i følsomme namrområder. Jeg er grundlæggende enig i artiklen s l. 2. konklusioner, men i in(ormmions boxen "Turisme i ral" har der ind sneget s1j: nogle fejl. I bcdsrc fald er der rale om ubetænksomhed men det ligner næsten talmanipu lation. l trillion i USA er (l 012.) c;;;=-- 1 l l trillion i Da nmark er ( l O 18.) \".t kr kr kr Der er ikke umiddclbarc nogen sammenhæ ng mellem omsæt ningstallene l,86 US-trillioner US-$, 8 US..trillioner US..$ og en årlig vækst omkring S pct. Der skyldes måske anvendelsen af flere fo rskelli ge kilder, men bor man ikke have et kritisk forhold til anvendelsen af kildemateriale? I øvrigt er jeg godt tilfreds med save! hladcr Levende amr som Verdensnamrfondens arbejde generelt. årlig vækst skeelle bringe ucllet op på 8 US-trillioner US-$ i år 2005, har dtc helt ret det er noget sludder, på den nultie der sulr i informmionsbox en "Turisme i w l". Forklaringen på, lll man ikke kan tjekke regnesrykket temidele/ban er føl gende: Det forste utl inddrager kccn den grænseoverskridende IHrisme og altså ikke den nationale teerisme i landene. Det skyldes, lll nwnge lande kccn opfauer den grænseot erskridende reerisme som interessant, fordi den gi t'er mlccw. Derfor har de indtil for Med venlig hilsen Jesper Jensen Gl.Kongevej l 52 B, Frederiksberg C nyligt kccn ucget den grænseoverskridende Ilerisme med i opgørelserne. Det sidste tal er et fikrivt tal, der om fauer al rmisme så vidt mlcn kan estimere. Man regner med, at den na tionale Ilerisme er mindst lige så stor som den grænseot erskridende. Og dertil kommer, at tallene swmmer fra forskellige kilder: Det første tal fra 1992 kommer fra Wlorld Tocc rism Organizalian (\XITO), mens det andet wl kommer fra \XIorld Trave/ & Totcrist Coccncil. l øvrigt er alle tallene anslllede, fordi der ganske en kelt ikke findes præcise opgordser ot er den iiiiernationaie og nationale wrisme. Det burde t i natterligvis hat e gjon opmærksom på i informationsboxen. Ulla Lund har en meget la ng kildcliste til sin cmikelserie om ttcrisme og miljo artiklen i Levende Natter er kun en ccd af mange, som /1tcn har skret et i lobet af Nogle af de vigtigste kilder er folgend e: Teerisme/frit id en erih erpsokonomisk anai)'se (Erlwervsfremmestyrel sen 1993), Den Gode Turist (Katie \XIoocl og S) d House, dansk tulgave 1993) og Fælles Fodsl(lw (Ttcristrå det, Planstyrelsen, Skot og Nlttursty relsen, Turismens Fællesrlld 1992). Venlig hilsen Anne-Marie Mikkelsen Reclltktor LEVENDE NATUR 21 Den bedste hand~rækning, du kan gil c \'erdensnaturfonden, er at kaffe et nyt medlem. Ring til ~ I agdal enc Rue på telefon og lå til endt lwervefoldere. BETAI!ERIKKE AR\lEAFGIEJ Naturen lår fuldt og helt glæde af en arv til \\'\VF Verdensnaturfonden. Som l~ælpeorgan i sa t ion er W\VF nemlig fritaget for at betale afgift til staten. For nærmere opi)'sning og brochure kontakt l'enligst Jette ~ l arie Kilsgaard på telefon 42 Il l O 43. Hvis du har ly! til at gøre noget for naturen, er det en god ide at l~ æ l pe \\'\\'F Verdensnaturfonden med at lå nere medlemmer. Ring til ~ lagdalene Rue på telefon og lå tilsendt hvcrvefoldere. Pandabutikken på Sdr. Boulevard er for Zoologisk Hare har åbent mandag til fredag kl Velkommen

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt:

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt: Grønlandsudvalget 2013-14 (Omtryk - 20-03-2014 - Yderligere præsentationer tilføjet) GRU Alm.del Bilag 46 Offentligt Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat The Association of Fishers & Hunters

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Grønlandske dyr og deres skind

Grønlandske dyr og deres skind Grønlandske dyr og deres skind Grønlandske dyr, fugle og fisk er det eneste naturlige grundlag for menneskers liv i Grønland. De vilde dyr og fisk udnyttes mere intensivt i Grønland end i Europa alt kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... AID AGBO DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... 1 ...MEN DET KOSTER DEM LIVET. Computer-kirkegården Agbogboshie i Ghana strækker sig over flere kvadratkilometer. Overalt ligger tomme computerkabinetter

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter 2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

De sande værdier (2) Sø d. 18. september

De sande værdier (2) Sø d. 18. september De sande værdier (2) Sø d. 18. september Forvaltning af værdierne Luk 16:2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning Resumé: Time og dag

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Miljøgifte i fisk og skaldyr

Miljøgifte i fisk og skaldyr Kapitel 14 side 109 Miljøgifte i fisk og skaldyr En del mennesker vil ikke spise fisk af frygt for, at den kan være forurenet. Årsagen er, at der er blevet udledt mange giftstoffer i havet. Giftstofferne

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Tale Stenbjerg den

Tale Stenbjerg den 1 Tale Stenbjerg den 22.8 2008 Allerførst vil jeg gerne takke for invitationen til at tale her i Stenbjerg. Det er en stor ære at være med til at markere åbningen af Danmarks første nationalpark, og jeg

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, marts 2011 13. årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Aarhus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.dk Udstillinger og arrangementer

Læs mere

Havørne-parret på Tærø 2010.

Havørne-parret på Tærø 2010. Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl. Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver

Læs mere

Grønlandsk og færøsk ros til Villy Søvndals hvalpolitik

Grønlandsk og færøsk ros til Villy Søvndals hvalpolitik Grønlandsk og færøsk ros til Villy Søvndals hvalpolitik Af Claus Djørup - Jeg har ikke opfattet SF som et hvalfangstkritisk parti efter valget. Man har været realistisk fra SF s side at man har et ansvar

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Det er ikke lige meget hvad du gjorde synger den danske musikduo, Ukendt kunstner, med taknemlighed, i deres nummer Daglige brød.

Det er ikke lige meget hvad du gjorde synger den danske musikduo, Ukendt kunstner, med taknemlighed, i deres nummer Daglige brød. Præd / høst / 2014 / sbk Det er ikke lige meget hvad du gjorde synger den danske musikduo, Ukendt kunstner, med taknemlighed, i deres nummer Daglige brød. Men det var helt lige meget hvad ham, som vi hørte

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere