Forord Vi har i kursusforløbet Projektteknik arbejdet med bogen Problemorienteret Projektarbejde (Olsen, 2003) samt øvrigt litteratur og er
|
|
- Bertha Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Forord Vi har i kursusforløbet Projektteknik arbejdet med bogen Problemorienteret Projektarbejde (Olsen, 2003) samt øvrigt litteratur og er derigennem blevet præsenteret for en række redskaber, som kan benyttes til at udarbejde en større opgave. Vi har benyttet vejledningen fra dette kursus til at forme projektet samt at opbygge en velfungerende gruppedynamik. Vi har i denne sammenhæng haft særligt fokus på arbejdsgruppens psykologi med henblik på at kunne samarbejde i en gruppe og derved styrke projektarbejdet. Vi har i gruppen bl.a. været opmærksomme på verbal og nonverbal kommunikation, benyttet tiltag såsom aktiv lytning samt at modtage og afgive kritik eller feedback. Med inspiration fra diverse studenteroplæg i kurset har vi haft til hensigt at styrke det faglige niveau gennem sociale arrangementer i gruppen. Til udarbejdelse af projektet har vi gjort brug af synopse-skrivning, og dette har fungeret som en model til opbyggelse af projektet, samt hvad dette egentlig skal indeholde. Ligeledes har vi benyttet os af skemalægning og har via denne udarbejdet en tidsplan for projektforløbet. Vi har i begyndelsen af projektskrivningen haft mulighed for at rådføre os hos en opponentgruppe samt vejleder. Dette har givet os muligheden for at benytte os af deres kritik og/eller feedback. Samtidig har vi også fået mulighed for at læse opponentgruppens udkast til deres opgave, som har fungeret som en inspirationskilde og hjulpet os med udformningen af projektet samt at fastholde det respektive fokus. Udover disse redskaber, som vi har erhvervet gennem Projektteknik og opponentgruppemøder, har vi i gruppen fundet det nødvendigt at oprette et fælles online-forum i form af Facebook samt fællesdokumenter på Google Docs for at bedre mulighederne for kommunikation uden for plenum. Vi har gennem dette kursus fundet redskaberne særligt brugbare for vores udarbejdelse af projektet, og vi mener, at gennemgangen af disse har formået at give forklaringer, således at den fulde forståelse opnås. Vi synes, det har været
3 interessant at blive præsenteret for studerende, som ud fra tidligere erfaringer har rådgivet os både på det faglige, men også det sociale plan i form af god gruppedynamik. Ligeledes har de respektive gruppeøvelser været nyttige, da vi her har fået afprøvet forskellige tiltag i forhold til gruppearbejdet.
4 Abstract This study tries to illustrate how reality tv has captivated our interest lately. With focus on the genre as a phenomenon in constant development, we have given an account for its origin and the related subgenres. To elaborate on this, we have chosen season six from Paradise Hotel, which is a popular reality-gameshow on Danish television. The purpose has been to investigate the interaction between the participants in this specific season by focusing on the product. Based on Erving Goffman s theories on role playing in social settings, we have analysed how this particular group of people interact with each other, and how they are being characterized by their behaviour. Additionally, we have used Deborah Tannen to gain a basic understanding of communication in order to elaborate further on the implicated characters and their social behaviour. Our study emphasizes the interaction based on the wide range of personalities among the participants involved around the question: Which part does the interaction play in the attraction of reality shows? Based on the components described above, we have formed a discussion using theories from Joshua Meyrowitz and Anthony Giddens to illuminate the social behaviour in modern societies. We have used these perspectives in order to make a qualified assumption on how Paradise Hotel has achieved its popularity.
5 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Metode og teori Metodisk tilgang Dimensionsforankringer Metodeovervejelser Casestudie Teoretiske tilgange Forforståelse for kommunikation Rollespil i sociale møder Ændringer i social adfærd Aftraditionalisering og refleksivitet. 12 1
6 3. Reality-tv Reality-tv ets historie Definitionen af reality-genren Paradise Hotels historie Konceptet bag Paradise Hotel Interaktionen på Paradise Hotel Paradise Hotel: Afsnit Delkonklusion Paradise Hotel: Afsnit Delkonklusion Opsamling og perspektivering Diskussion: Interaktionens rolle for fascinationen af reality-gameshows Konklusion Referenceliste
7 8. Litteraturliste Bilag 9.1. Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 5 3
8 1. Indledning 1.1. Motivation Siden starten af halvfemserne er reality-fænomenet opstået inden for dansk tv, og denne genre spænder bredt, da der både forekommer madprogrammer, dokumentarer, kriminalmagasiner samt gameshows som Big Brother og Paradise Hotel. Disse programmer er efterhånden blevet lige så almindelige at se som nyhederne, og tænder man for fjernsynet en almindelig hverdagsaften, er de kommercielle kanaler fyldt med programmer af denne genre. Da der opstår nye reality-programmer løbende og eftersom dette fænomen i stigende grad anvendes, kunne vi forestille os, at der må foreligge en form for tiltrækningskraft af disse underholdningsprogrammer. Vi finder det derfor motiverende at udarbejde dette projekt, der grundlæggende omhandler undersøgelsen af hvilke faktorer, der bidrager til denne tiltrækningskraft af reality-shows. Dette skyldes, at denne underholdningsgenre efterhånden har fået en stor indvirkning på os og vores omgivelser. Et program vi finder særligt underholdende, er Paradise Hotel, og vi ønsker at arbejde med dette gameshow, da showet indeholder bestanddele, som vi finder let genkendelige fra hverdagen. Fest, druk og intriger samt venskaber, kærlighed og sex er netop elementer, der ofte optræder i unges dagligdagsliv Problemfelt Som udgangspunkt består vores interesse i at belyse tiltrækningskraften af reality-tv, og det undrer os i denne sammenhæng hvilke faktorer, der kunne bidrage til fascinationen af disse reality-programmer. Hvorfor er det spændende at følge med i andre menneskers liv på tv? Og hvordan fanger og fastholder disse programmer seerne? 4
9 For at tilnærme os en mulig besvarelse af, hvori denne tiltrækningskraft ligger, fokuserer vi på genren realitygameshows. Denne genre skiller sig ud fra de øvrige, da denne inkorporerer et konkurrenceelement, der gør det spændende for os som seere. Dette spændingselement bliver i høj grad båret af de konflikter, der opstår mellem deltagerne, da disse har noget at kæmpe for i form af en pengesum og/eller tilegnelse af prestige. Vi bliver til dagligt tiltrukket af konflikter i form af hverdagens tragedier såsom slåskampe, ildebrande, bilulykker etc., og vi vil derfor undersøge, hvordan og hvorfor vi bliver tiltrukket af balladen i gameshows. Til dette mener vi, at interaktionen kunne spille en væsentlig rolle i bidragelsen til disse konflikter. Dette ballade-element i interaktionen findes i høj grad i Paradise Hotel, som vi benytter til studie af gameshow-genrens tiltrækningskraft Problemformulering Hvilken rolle spiller deltagernes interaktion for fascinationen af reality-gameshows? 2. Metode og Teori 2.1. Metodisk tilgang Dimensionsforankringerne Projektet forankres i to dimensioner: Tekst og Tegn samt Subjektivitet og Læring. Tekst og Tegn anvendes, da projektet benytter en lingvistisk tilgangsvinkel til at opnå en forforståelse af kommunikationen mellem deltagerne på Paradise Hotel. 5
10 Ligeledes berører vi dimensionen Subjektivitet og Læring, da vi arbejder med den sociopsykologiske tilgangsvinkel ved at fokusere på det sociale samspil, og hvordan subjektet begår sig i interaktionen med andre, hvor vi benytter Erving Goffmans teori til analyse Metodeovervejelser For at opnå en bred forståelse af reality-genren tager vi udgangspunkt i Anne Jerslevs Vi ses på TV (2004) og der gives en redegørelse af de undergenrer, der befinder sig inden for reality-tv med henblik på gameshows. Vi arbejder med casestudiet som metode, og til dette tages der udgangspunkt i sæson seks af Paradise Hotel. Ud fra udvalgte sekvenser af denne sæson, hvor interaktionen især kommer til udtryk, forsøger vi at udarbejde en mulig besvarelse af problemformuleringen ved at gøre brug af en sociopsykologisk tilgangsvinkel til at fokusere på individets sociale evner i en samfundsmæssig sammenhæng. Vi tager herudover udgangspunkt i to tabeller: Den første er en tabel, der angiver seertallet for samtlige sæsoner af Paradise Hotel, som vi benytter til at underbygge det faktum, at sjette sæson af programmet var særdeles populært i forhold til de øvrige sæsoner. Derudover anvendes den til at sammenligne seertallene fra de forskellige år for at belyse hvilke år, der har været fald og stigninger til begrundelse for vores valg af sjette sæson som case. Den anden tabel omhandler udelukkende seertallene for sjette sæson af Paradise Hotel. I denne fremgår de forskellige aldersgrupper, hvor antallet af seere inden for disse er angivet i procent. Heri ses det således, hvilken seergruppe der primært fulgte med i denne sæson. Denne tabel vil vi først og fremmest benytte til at undersøge, hvilke seergrupper der er henholdsvis den største og den mindste for herefter at diskutere årsagerne til dette. Til dette anvender vi Anthony Giddens teori om øget refleksivitet til at redegøre for de respektive aldersgrupper i tabellen. 6
11 Da vi ønsker at belyse samspillet mellem deltagerne på hotellet, gøres der brug af Deborah Tannens Det var faktisk ikke det jeg sagde! (1989) for at opnå en forforståelse af deltagernes kommunikation. Særligt benytter vi Erving Goffmans teori om rollespil i den sociale sfære med henblik på begreberne face-work samt front- og backstage for at udarbejde en dybdegående analyse af interaktionen. Derudover belyses deltagernes kropssprog i interaktionen for at underbygge Erving Goffmans teori, og til dette anvendes internetsiden Coach Academy, der kortfattet giver en redegørelse af, hvordan meninger kommer til udtryk gennem forskellige gestikulerende tiltag. På baggrund af denne analyse vedrørende interaktionen diskuterer vi, i hvorvidt et omfang samspillet mellem de implicerede har indflydelse på fascinationen af showet. Til dette benyttes Joshua Meyrowitzs teori, der undersøger den indflydelse, medierne har haft i moderne tid, og hvordan disse strømninger har medvirket til en ændring i vores sociale adfærd. Ligeledes vil vi i diskussionen inddrage Anthony Giddens syn på aftraditionalisering i det senmoderne samfund og ud fra dette samt de ovennævnte perspektiver diskutere, hvordan interaktionen og den sociale adfærd kommer til udtryk i Paradise Hotel sæson seks Casestudie Vi finder Paradise Hotel interessant at arbejde med, da vi mener, den afspejler en af de nyere tendenser inden for reality-tv. Showets niende sæson vises snart på tv, og ifølge Katrine Herforth, der er underholdningschef på produktionsselskabet Monday, bunder dette i, at der i Danmark ikke findes lignende programmer (Søren R. Andersen i Dk Time For Tv 2012). Paradise Hotel adskiller sig fra Big Brother og andre shows af lignende koncept, da dette især formår at præsentere let genkendelige elementer fra hverdagslivet attraktivt (Søren R. Andersen i Dk Time For Tv 2012). På det luksuriøse hotel forekommer der fest og intriger samt venskab og kærlighed, og disse konfliktfyldte temaer kan 7
12 særligt de unge seere (se bilag 2) identificere sig med og lade sig inspirere af (Søren R. Andersen i Dk Time For Tv 2012). Vi arbejder med sjette sæson af Paradise Hotel, der blev sendt på dansk tv i 2010 i 64 afsnit fordelt over uge Bevæggrundlaget for at benytte denne som case ses i den vedlagte tabel, der tydeligt afspejler, at sæsonen har opnået det højeste seertal i forhold til øvrige sæsoner af Paradise Hotel (se bilag 1). Af tabellen fremgår det, at der forekom en markant stigning i det gennemsnitlige seertal fra femte til sjette sæson, og ligeledes ses et fald i seertal for sæson syv. Tabellen viser en samlet stigning i seertal fra sæson et til seks på 76 procent. Stigningen i procent, der forekom fra sæson fem til seks, er på 29 procent, og ligeledes ses et tab på 27 procent af seertallet fra sæson seks til syv - dvs. at over en fjerdedel af seerne faldt fra i sæson syv. Det skal dog nævnes, at tabellen kun viser det gennemsnitlige seertal for halvdelen af sæson syv (se bilag 1). På baggrund af denne tabel antager vi, at sæson seks har haft en umiddelbart større tiltrækningskraft end de øvrige sæsoner. Da vi ønsker at undersøge, hvilken rolle interaktionen spiller i reality-gameshows, finder vi det relevant at tage udgangspunkt i ritualet Pandoras Æske. Heri opstår der en udbytterig interaktion, da deltagerne er samlet i et fælles forum med mulighed for at interagere umiddelbart frit Teoretiske tilgange Forforståelse for kommunikation Da vi tager udgangspunkt i interaktionen på Paradise Hotel, benyttes Deborah Tannens (Tannen) bog Det var faktisk ikke det jeg sagde! (1989) for at opnå en forforståelse for kommunikationen mellem deltagerne. Tannen er professor i 8
13 lingvistik ved Georgetown University i Washington, USA og hun beskæftiger sig med sprog og kommunikation. Tannen pointerer bl.a., at der kan opnås anerkendelse af ens plads i tilværelsen, hvis en samtale forløber fornuftigt og vellykket. Derimod kan miskommunikation forekomme, da kommunikationen bliver understøttet af de universelle menneskelige behov i form af at knytte kontakter kontra afstandstagen. Det er et behov for mennesket, at dette føler sig, som en del af et fællesskab og samtidig opretholder en vis afstand, så uafhængigheden ikke går tabt. Da begge disse behov ønskes tilgodeset, beskriver Tannen netop denne dualitet som et element, der gør kommunikationen ufuldkommen (Tannen 1989:22). Tannen mener, at verden formes af samtaler, og hvordan verden opfattes afhænger af de forskellige indtryk fra hverdagen - ikke bare privat, men også i det offentlige rum (ibid, 17) Rollespil i sociale møder Da vores fokus i analysen ligger på samspillet mellem de implicerede karakterer i Paradise Hotel, vil vi benytte Erving Goffmans (Goffman) ( ) teorier om rollespil i sociale møder, og særligt arbejde med face-work samt front- og backstage til at belyse interaktionen deltagerne imellem. Goffman var professor i socialantropologi ved University of Pennsylvania, USA, og beskæftigede sig overordnet med interaktionen mellem mennesker i forskellige sociale sammenhænge. Goffmans teori omhandler grundlæggende observationer af dagliglivet og igennem disse havde han til formål, at undersøge sammenhængen mellem det agerende individ og de sociale sammenhænge, dette indgår i. Særligt benytter han sig af teaterverdenens terminologi, hvori han beskriver interaktionen i en social gruppe som en udspillende teaterforestilling, hvor hvert enkelt individ påtager sig en 9
14 given rolle. Disse roller varierer afhængig af hvilket publikum, der optrædes for samt hvilken kontekst, individet befinder sig i. Dvs. at individet er situationelt betinget og er konstrueret af de sociale sammenhænge, dette indgår i (Goffman 1990:20). Vi vil beskæftige os med kontrasten mellem front- og backstage, som er begreber, der udgør rammen om Goffmans rollespilsteori. Den rolle, der udspilles frontstage, er resultatet af forberedelserne, som forekommer backstage, og for at spille denne rolle frontstage og opretholde facaden, kræver det, at publikum ikke er bekendt med det, der foregår backstage. Dette kommer til udtryk, da individet søger at afgive et umiddelbart bedre indtryk af sig selv til andre samtidig med at bevare en vis anonymitet over for sit publikum. Ifølge Goffman ændrer mennesket adfærd afhængig af, om dette optræder front- eller backstage (ibid, 85). Dette tydeliggøres i opgaven, da Paradise Hotel er struktureret således, at deltagerne opleves frontstage i form af overvågning fra de installerede kameraer på hotellet, hvor deltagerne påtager sig forskellige roller i interaktionen. Backstage-elementet forekommer derimod ved solointerviews af deltagerne, hvor de gennem disse træder i mere eller mindre grad ud af karakter og giver seerne et indblik i, de forberedelser, der ligger bag rollespillet, da de ikke skal forholde sig til andre end sig selv. Goffman benytter sig derudover af begrebet face-work, der forekommer som et centralt redskab i interaktionen, og dette fungerer som en opretholdelse af fælles enighed i samspillet mellem de implicerede aktører (Goffman 1972:11). Det handler om at kunne opretholde face og sætte forventninger til, hvordan situationen skal opfattes. Han hævder, at når disse forventninger stemmer overens med det sociale møde, og alle har accepteret de givne roller, har man skabt en definition af situationen, som alle parter forsøger at efterleve. Det er af altafgørende betydning at kunne opretholde sit eget face såvel som de andres for at sikre, at den givne situation forløber harmonisk. Til denne opretholdelse findes en række redskaber såsom kropsholdning, gestik, ordvalg etc. Da der forekommer et fælles ønske om et harmonisk forløb, 10
15 forefindes der en række defensive og afværgende tiltag for ikke at befinde sig out of face, de implicerede kan anvende for at afværge en given trussel mod et velfungerende møde (ibid, 16). Metoder til at afværge en sådan trussel kan være anvendelse af såkaldte lines, som er forskellige verbale og nonverbale handlinger (ibid, 5). Dette kan bl.a. komme til udtryk ved emneskift i samtalen eller ignorering af situationen ved brug af useriøsitet og/eller vittigheder. Derudover benytter Goffman sig af et begreb kaldet the corrective process, som er den fase, de implicerede træder ind i, når de ikke længere kan undgå en truende situation. Her er de agerende nødt til at konfrontere konflikten ved at anerkende den tilstedeværende trussel og få den under kontrol. Dette ses almindeligvis i undskyldende eller samtykkende vendinger såsom undskyld mig og absolut (ibid, 19-20) Ændringer i social adfærd Joshua Meyrowitz (Meyrowitz) er professor i kommunikation på the University of New Hampshire i Durham, USA, og han har hovedsageligt beskæftiget sig med forskning i den givne indvirkning massemedierne - især tv - har haft på social adfærd. Med udgangspunkt i No Sense of Place (Meyrowitz, 1986) beskæftiger vi os med Meyrowitzs teori, der omhandler elektroniske mediers medvirken til adskillelse af tid og rum, og hvordan dette dermed påvirker, hvordan mennesker opfører sig i den sociale sfære. Han baserer sin teori på Goffmans studier, der primært omhandler individets rolle, der kan variere alt afhængig af hvilken social arena, individet befinder sig i. Ydermere udbygger han sin teori ved brug af Marshall McLuhan, som beskæftigede sig med ændringer i medierne og deres kommunikation som følge af de nye radikale strømninger, der opstod i samfundet i slutningen af 1960 erne (Meyrowitz 1986:3). Hvis individets 11
16 forskellige sociale arenaer kombineres, bliver det sværere at skelne mellem passende og upassende opførsel, da individet ønsker at påtage sig varierende roller for at bevare respekt og interesse hos sit publikum (ibid, 4-5). Da de sociale medieformer mindsker autoritetsstatusser ved, at alle kan opnå indsigt i hinandens sfærer, er der dermed indført en ny social orden. Det er dermed blevet sværere at spille de forskellige roller grundet denne nedbrydelse af Goffmans front- og backstagedimensioner, og som følge af dette konkluderer Meyrowitz, at der er sket en ændring i den sociale adfærd (ibid, 7). Vi vil benytte disse teorier til at diskutere hvorledes medierne - herunder reality-gameshows - fremstiller en tiltrækningskraft hos seerne i interaktionen. Vi vil desuden sammenholde Meyrowitzs teori med Goffmans front- og backstagebegreber, og udlede en diskussion omkring disse dimensioners betydning for både de implicerede i Paradise Hotel, samt hvordan disse kommer til udtryk i det færdige produkt, der vises til seerne. Herunder er Meyrowitzs aspekt på den sociale adfærd også relevant i forhold til at diskutere reality-gameshows som et resultat af mediernes indvirkning på samfundet og dermed diskutere os frem til en besvarelse af vores problemformulering Aftraditionalisering og refleksivitet Anthony Giddens (Giddens) er en britisk sociolog, og hans studier er primært baseret på analyser af det senmoderne samfund. Giddens kendetegner moderniteten ved adskillelsen af tid og rum, hvilket primært bunder i den teknologiske udvikling, og at individet nu ikke længere er afhængigt af at være fysisk tilstede hos den, vedkommende forsøger at kommunikere med. Kontakt er muligt ved blot at bruge telefon, computer eller lignende. Med tv ets opfindelse kan man som seer ligeledes følge med i en begivenhed uden selv at være tilstede (Giddens 1991:26-28). 12
17 I det traditionelle samfund var fremtiden forudbestemt, og den sociale arv var en fremtrædende faktor. Den enkelte var bundet til det sted, vedkommende var født, og ligeledes var denne erhvervssikret gennem sin sociale arv. Grundet den øgede globalisering har dagens samfund gennemgået en aftraditionalisering, der har medført en række processer; bl.a. er der sket en udlejring af sociale relationer, da kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet og dermed tilkobles børnene en daginstitution (ibid, 28-30). Dette medfører, at man ikke blot opdrages hjemme, hvilket er den primære socialisering, men også i institutionerne. Disse optræder således som den sekundære socialisering, og da individet bliver præget af strømninger fra forskellige sociale arenaer, opnår dette dermed forskellige egenskaber. Da der er flere steder, individet socialiseres, er der også flere steder, hvor det skal finde sin plads. Ifølge Giddens medfører dette et andet begreb, nemlig den øgede refleksivitet, som indbefatter, at alt er relativt og derfor kan diskuteres. Øget refleksivitet betyder, at individet ikke blot skal kunne forholde sig til sig selv, men det skal også kunne reflektere over hvordan og hvorfor, det handler, som det gør for at opnå en bedre selvforståelse (ibid, 32-33). Det traditionelle samfund bar præg af en bestemt række normer og værdier, der blev fulgt, men disse sættes der i dag spørgsmålstegn ved. Flere eksperter fylder hverdagen i det senmoderne samfund med viden om individet og dets liv; psykologen hjælper gennem kriser, lærere kommer med bud på opdragelsen og bidrager ligeledes også til denne. Grundet den øgede refleksivitet har individet i dag betydeligt flere valg. Det kan ikke erhvervssikres på samme måde, som var tilfældet i det traditionelle samfund. Intet er sikkert, og individet vælger selv dets egen tilværelse. Man er sin egen lykkes smed, og vælger selv hvilken vej, man vil gå. De mange valg medfører derfor en del usikkerhed; jo flere valg man har, jo større tvivl kan der opstå (ibid, 31-33). Vi vil anvende Giddens teorier og begreber til en forståelse af, hvilke muligheder individet har i det senmoderne samfund. Disse benyttes som et element i diskussionen for at diskutere, på hvilken måde Paradise Hotel kan være 13
18 gavnligt for individet og dets selvforståelse. Vi vil diskutere dette behov for selvidentificering ud fra de udvalgte sekvenser i analysen af Paradise Hotel. 3. Reality-tv 3.1. Reality-tv ets historie Oprindeligt startede dansk tv ud med kun én kanal, nemlig Danmarks Radio. Dette ændrede sig dog med monopolbruddet i 1988, hvor TV2 kom på skærmen for første gang (Frandsen 2007:7). Dette medførte en helt ny konkurrence inden for tv, som samtidig medførte en masse nye tendenser - blandt andet dokumentarismen, der steg markant i popularitet. Det handlede om at lave tv, som kunne fange seerne, og dokumentarismen tog de fleste seertal med sig. I starten af 1990 erne udviklede denne genre sig til det såkaldte reality-tv. Efter denne udvikling var det nu blevet sværere at skelne mellem virkeligheden og den tv-konstruerede virkelighed. Den virkelighed som bliver skildret i tv er efterhånden iscenesat af tv-tilrettelæggerne selv (Larsen 2002:78). I reality-genren bygges der på de grundlæggende elementer fra dokumentarismen, men dog bliver der lagt mere vægt på intimitet og det følelses-mæssige aspekt. I 1998 fik det første danske reality-program, Robinson Ekspeditionen, sit gennembrud på TV3. Dette program gik ud på, at ganske almindelige danskere tilmeldte sig og blev udvalgt til at kæmpe om pladsen som den sidste deltager på en øde ø. Den sidste deltager tilbage blev belønnet med en pengepræmie. Et andet reality-tv program var Big Brother, der fik sit gennembrud i 2001 på TV-Danmark. Endnu en gang var det ganske almindelige danskere, der blev lukket inde i et hus i 100 dage, hvor det også her handlede om at være den sidste deltager tilbage, og hvor gevinsten var en sum 14
19 penge. Disse to reality-programmer blev hurtigt landskendt også grundet strømningen gennem de andre medier - som landets aviser, sladderbladene og internettet. Det var nu muligt at følge med overalt og ikke kun på tv (Ib Bondebjerg i Ekkofilm 2003). Reality-programmer som disse kræver ikke de store kreative og omkostningsfulde ideer, da konceptet grundlæggende bygger på hverdags-handlinger mellem mennesker. Det er deltagernes handlinger, deres måde at være deltager på og hvordan de håndterer de forskellige udfordringer og samtaler, som programmerne bygger på (Christensen 2002:39). Inden for reality-tv er der nogle undergenrer, der hver især har deres eget koncept som reality-dokumentarer, reality-magasiner og reality-gameshows, hvilket vi vil komme nærmere ind på i nedenstående afsnit. Kernen i reality-tv ifølge Stig Hjarvard er den stærke fokusering på og æstetisering af de almindelige menneskers handlinger, altså deres måde at være deltager på i programmet og måden de begår sig på frem for, hvad de gør. Realitytv er et fænomen, som er blevet en stor del af sendefladen i dansk tv, og den er i konstant udvikling. De fleste danske reality-koncepter bliver hentet i udlandet og overført til dansk produktion, heriblandt Paradise Hotel (Hjarvard 2002:92-93) Definition af reality-genren Ifølge Anne Jerslev (Jerslev) kan reality-genren deles op i tre undergenrer: Reality-dokumentarer, reality-magasiner og reality-gameshows. Selvom der er overlap mellem disse genrer, er det dog muligt at påpege forskellighederne. Realitydokumentarer flyder meget ind over den traditionelle dokumentar-genre. De væsentlige forskelle er, at realitydokumentarer har underholdning som et formål, og der er ingen særlig vinkel på stoffet, der præsenteres, udover at det 15
20 skal have en følelsesmæssig effekt på seerne. Den traditionelle dokumentargenre er undersøgende og analyserende og reality-dokumentargenren er overfladisk fakta-underholdning (Jerslev 2004:29). Reality-dokumentarer er serialiserede og temabaserede. Det kan eksempelvis omhandle samme personer som f.eks., Gustav og Linse på udebane på TV3, hvor der skiftes lokalitet hver gang, men samtidig følger vi de samme personer. En anden mulighed er at vi følger den samme lokalitet blot med nye personer som f.eks. Hospitalet på TV3. Det kan også være et tema, hvor der præsenteres personer, der kun er med i få afsnit, men med et specifikt tema, der binder serien sammen som f.eks. det populære program De unge mødre på Kanal 4. Vi følger ikke de samme personer hver gang, men vi følger det samme tema; nemlig det at være ung mor. I reality-dokumentarer kan der benyttes narrative teknikker, såsom voice-over stemmen, der både fungerer som et bindeled mellem de forskellige segmenter eller som cliff-hanger i plottet ved at stille spændingsopbyggende spørgsmål. Derudover fungerer den også som et redskab til, at frembringe den emotionalitet i programmet, der ikke alene frembringes ved at se dette (ibid, 32). Reality-magasingenren består for det meste af kriminalmagasiner, eksempelvis Station 2 på TV2, der giver seerne et indblik i politiets arbejde. Programmet benytter sig af tilbagevendende studieværter og igen af forskellige dokumentariske formater såsom rekonstruktioner, der genskaber scener fra en forbrydelse, afspilning af overvågningsbånd og live-optagelser fra studie eller af en journalist i marken (ibid, 34). For at programmet skal være i nuet er nogle magasiner også telefonbaserede. Dette betyder, at seerne kan ringe ind og henvende sig til politiet med oplysninger vedrørende en kriminalsag. Den store forskel ved disse to undergenrer og reality-gameshows er, at virkeligheds-iscenesættelsen er konceptbaseret, da det er programudviklerne og tv-producenterne, der iscenesætter programmets rammer og dermed lader virkeligheden ske (ibid, 36). 16
21 Reality-gameshows kører ud fra et koncept, hvor der kan være et udskillelses-forløb og dermed et konkurrenceelement. Disse programmer indeholder altid et spilleelement der er dog ikke altid tale om en pengepræmie. Man følger almindelige mennesker, der udfordres inden for de regelstyrede rammer. Reality-gameshowgenren kan ydermere deles op i to: Et gameshow kan omhandle en gruppe almindelige mennesker, der skal fungere sammen i et konstrueret rum som f.eks. Big Brother og Robinson Ekspeditionen. Ligeledes findes programmet Paradise Hotel, som omhandler almindelige unge, der i en begrænset periode bor på et hotel i Mexico. Deres udfordring er, at kunne få en hverdag til at fungere sammen socialt samt at kunne håndtere konflikter. Samtidig skal de også konkurrere mod hinanden, og der foregår et udskillelsesforløb. Der bliver i denne sammenhæng kæmpet en kamp for at blive den sidste på hotellet og vinde pengepræmien. Den anden type gameshows er de såkaldte ekspert-gameshows som f.eks. Voice på TV2 og X Factor på DR1. Det er eksperter, der udvælger og udskiller folk efter talent og evne. Deltagerne skal ikke kunne fungere socialt sammen, da drivkraften bag programmet udelukkende er, at vinde over de andre konkurrenter og løbe af med præmien, der i dette tilfælde er en pladekontrakt, som på længere sigt kan føre til berømmelse (ibid, 37-38) Paradise Hotels historie Paradise Hotel-konceptet er udviklet af det engelske produktionsselskab Mentorn, og det første program blev vist på FOX kanalen i USA, Der er kun produceret to sæsoner, hvoraf anden sæson blev vist i 2008 (The Internet Movie Database: U.å.a.). Selvom konceptet hurtigt stilnede hen i USA, tog det ikke langt tid før Skandinavien fik øje på det og begyndte produktionen af Paradise Hotel. Som en del af de skandinaviske lande, var Danmark også med på konceptet, og det første danske program blev sendt i 2005 på TV3. I sæson et kørte der 48 episoder over skærmen, hvilket også 17
22 gjorde sig gældende i sæson to. I sæson tre og fire blev der tilføjet yderligere 8 episoder, og fra sæson fem og frem er antallet steget til 64 episoder (se bilag 1). Efterhånden er Paradise Hotel blevet et velkendt program i Danmark og har gennem årene opnået høje seertal. Niende sæson er netop blevet optaget, og Paradise Hotel sendes igen på tv til foråret Konceptet bag Paradise Hotel Optagelserne finder sted i Mexico, hvor deltagerne bor på et luksuriøst hotel i tre måneder, hvor de kæmper om pladsen som vinderen af Paradise Hotel og dermed hovedgevinsten på danske kroner. Ifølge Steffen Bjergved, som er redaktør på Paradise Hotel, er det helt almindelige danske unge mellem 18 og 35 år, som er deltagere på hotellet. Der er et par krav, der skal overholdes: Deltagerne skal være fyldt 18 år samt være single. Udover disse kriterier er der ikke yderligere betingelser for at deltage i Paradise Hotel, og under casting søges der ikke efter allerede definerbare roller; (...) at selskaberne ikke udvælger deltagere til at udfylde særlige roller, fordi det er svært at forudse, hvordan de reagerer og udvikler sig foran et kamera. I stedet forsøger de at finde deltagere, som skiller sig ud på hver deres måde. Det skal være persontyper, som seerne kan genkende og forholde sig til, og som forhåbentligt skaber noget spænding og udvikling, når de møder hinanden i huset i Mexico. Der skal være noget modstand, nogle følelser og nogle valg, som enhver fortælling og ethvert eventyr har, og det er noget, som vi sørger for sker for de medvirkende. Det har underholdningsværdi og skaber drama og følelser på godt og ondt. Det er det, vi kigger efter (Steffen Bjergved i Videnskab 2009). 18
23 Deltagerne kan desuden blive udvalgt gennem casting, hvor man selv kan tilmelde sig via internettet, eller producenterne kan opsøge deltagerne via de forskellige netværksmedier som DKBN og Facebook. Finder casterne her nogle interessante personer, inviteres disse til en personlig samtale. Herefter udvælges dem, der yderligere skal til endnu en samtale. Til den sidste casting tages der billeder af dem i bikini bl.a. for at skabe et billede af deltagerne i udstillede situationer. Hvis personen er usikker, resulterer det formentlig ikke i godt tv (Steffen Bjergved i Ekstra Bladets netavis 2009). Det er produktionsselskabet Mastiff, der har stået for den danske produktion af Paradise Hotel. Ifølge Mastiff (...) går programmet ud på, at en håndfuld singler af hvert køn hele tiden skal konkurrere om at få sig en partner. Den person, som er single i slutningen af hver uge, bliver sendt hjem (Mastiff i Journalisten 2010). Ifølge Mastiff handler Paradise Hotel også om social overlevelse og om at kunne fungere med andre mennesker i den ramme, der er skabt. Elementer som intriger, fest og farver, scoringer og solbrændt hud er også en del af konceptet bag Paradise Hotel (Mastiff i Journalisten 2010). Paradise befinder sig hermed som nævnt inden for gameshowgenren, idet den inkorporerer et konkurrenceelement og derudover handler om social overlevelse på hotellet. Taktik bliver ligeledes en vigtig del af spillet i programmet, da det er ved brug af denne, man kan sikre sin overlevelse på hotellet. På baggrund af at have set Paradise Hotel sæson seks afsnit 1-64 præsenteres der en kort gennemgang af hotellets spilleregler: Ti deltagere tjekker ind på hotellet; fem drenge og fem piger. Hver deltager skal have sig en partner af det modsatte køn. I løbet af ugen tjekker der flere deltagere ind, og herfra bliver det en kamp om at få sig en partner. Der bliver efterhånden skabt forskellige alliancer i form af gruppedannelser inde på hotellet for at sikre længst mulig overlevelse. Som oftest har de nye deltagere en udfordring 19
24 med ind på hotellet; dette kan f.eks. være en fredning eller en mission. Disse twists kan tvinge deltagerne til at omrokere og skifte partnere inden for alliancerne. Hver onsdag er der Pandoras Æske, hvor deltagerne stiller hinanden spørgsmål i form af taktiske eller personlige hensigter. Hver torsdag er der parceremoni, som er ugens afslutning. Under parceremonien stiller deltagerne sig bag den, de ønsker at danne par med, og da der altid vil være én tilovers, vil der til slut ende med at stå to bag én deltager. Opgaven for vedkommende med to stående bag sig er her, at vælge én af de to som partner, og dermed smide den anden ud af hotellet. Derudover bliver der i løbet af ugen arrangeret fester for deltagerne med musik, dans og alkohol. I den sidste uge af programmet kommer der ikke nye deltagere ind, da det er her finaleugen afvikles. Under finaleugen forekommer der diverse dyster som udskiller deltagerne, så der til sidst står to par tilbage. Herefter kommer der en jury ind bestående af udstemte deltagere, som skal beslutte hvilket par, der skal stå i den endelige finale. Finalen består af en troskabstest, hvor parret skal stå med ryggen til hinanden med en glaskugle i hånden. Det samlede beløb er kroner. Startbeløbet er kroner og for hvert minut stiger beløbet med yderligere Inden for 10 minutter skal de afgøre om de vil smide kuglen og vinde det aktuelle beløb alene, eller derimod vælge at holde kuglen i hænderne helt til slut og dermed dele pengepræmien. Troskabstesten er herefter bestået, hvis begge finalister står med kuglerne til sidst. Programmet Paradise Hotel befinder sig, som tidligere nævnt, inden for gameshowgenren, og dette tydeliggøres, da det er en konkurrence, hvor der til slut står en eller to vindere. Det overordnede mål i konkurrencen er at blive én af de to sidste deltagere tilbage og dermed have mulighed for at vinde pengepræmien. I løbet af programmet forekommer der en række udskillelsesforløb, og i modsætning til ekspert-gameshows som består af eksperter, der udskiller deltagerne efter evne og talent, er det i Paradise Hotel udelukkende deltagernes taktiske spil, der medvirker til udskillelsesforløbet; 20
25 det er altså hverken en ekspert eller seerne, der er med til at afgøre, hvem der skal tjekke ud af hotellet. Dette resulterer i et alle-mod-alle-spil. Et andet medvirkende element til at indskrive Paradise Hotel i realitygenren, er det konstruerede rum. Der er visse regler underlagt deltagerne på hotellet for at fremme deres spilleridentitet, som udelukkende skabes på baggrund af spillet. De må ikke snakke om deres liv hjemme i Danmark, og de skal agerere i et konstrueret rum nøje tilrettelagt af tv-producenterne (Jerslev 2010:43). Hele hotellet er kameraovervåget og gør dermed seerne til fluen på væggen, men der forekommer dog en blanding af genren, da der vises solointerviews undervejs i programmet, hvor den interviewede deltager henvender sig direkte til seerne og dermed forsvinder seeren som fluen på væggen. Dette element medvirker til en liveness hos seerne, selvom programmet optages flere måneder i forvejen og giver derved tvproducenterne mulighed for at redigere og klippe i programmet, hvilket resulterer i en destruktion af den autentiske hverdag. Ydermere har deltagerne skrevet under på en kontrakt, hvori der står, at de skal promovere for programmet, mens det bliver sendt, ved at optræde i det danske natteliv. Derudover er deltagerne bundet til TV3 i seks måneder efter udsendelsen af sidste program, hvor de giver deres samtykke til at stille op i medierne når der er behov for det (Henrik Karl Nielsen i BT s netavis 2011). Disse promoveringer medvirker ligeledes til en samhørighed hos seerne (Jerslev 2010:42). 21
26 4. Interaktionen på Paradise Hotel 4.1. Paradise Hotel: Afsnit 3 Pandoras Æske (17. min min. og 21. sek.) I denne sekvens udspilles aftenens Pandoras Æske, som er et ritual i programmet, der finder sted hver onsdag. Her er der mulighed for i åbent forum at stille anonyme spørgsmål til hinanden. Det store samtaleemne i denne Pandoras Æske er Peter og Amalies opblomstrende flirt, hvilket er med til at optrappe Amalie og Stinas konflikt. Fokus er på Amalie, der allerede har afskediget to partnere, og ligeledes stilles der spørgsmålstegn ved Peters loyalitet, over for hans nuværende partner Stina. Vi vil i analysen belyse deltagernes opstilling for at fremhæve hvilke roller, de påtager sig i denne sekvens, men særligt lægge vægt på samtalen mellem Peter, Amalie, Rasmus og Stina, da vi finder den central i denne sekvens. Derudover vil vi sammenfatte det respektive krops- og sprogbrug for at påpege Goffmans teori om opretholdelse af roller. Pandoras Æske indledes med en underlægningsmusik, der bærer præg af mystik, som bidrager til den trykkede stemning. Deltagerne går ind på en række og sætter sig i en åben halvcirkel, hvor æsken med spørgsmålene er placeret i midten. Parfordelingen tydeliggøres i den måde, deltagerne sidder på; alle sidder i par, pånær Zara, Samanta og Amalie. Amalie har ikke en partner, men sidder mellem Nikolaj og Peter, som er hendes mulige partnere. Da Amalie, Peter, Stina og Rasmus er centrale for den udspillende konflikt, er det bemærkelsesværdigt, hvordan de er placeret midt imellem de andre deltagere. Redigeringen af aftenens Pandoras Æske bringer netop disse deltageres samspil i fokus ved ofte at 22
27 zoome ind samt at klippe frem og tilbage mellem dem. De øvrige deltagere ses oftest kun, når der vises et fuldt overblik over forsamlingen, eller når deres kommentarer er relevante for konflikten og ceremonien. Zara forholder sig passivt og deltager ikke i interaktionen. Hendes kropstilling peger væk fra cirklen, men med ansigtet fokuseret på de andre. De andre derimod sidder med kroppen rettet mod midten af cirklen. Ingen samtaler finder sted, før Samanta trækker det første spørgsmål og hermed åbner ceremonien: Amalie, er der mere end en flirt mellem dig og Peter? (bilag 3) Dette er et nedtonet spørgsmål i forhold til, at de har haft en åbenlys affære på hotellet, som alle deltagerne kender til. Ved dette første spørgsmål optrappes en diskussion omhandlende Amalie og Peters flirt, og dermed Stinas reaktion på denne, da hun er partner med Peter, og en romance mellem disse kan true hendes rolle i spillet. Spørgsmålet er henvendt til Amalie, som umiddelbart ikke udviser stor nervøsitet med en ret kropsholdning, benene over kors og armene hvilende i skødet. Hendes rolle forsøger at fremstå selvsikker, men Rasmus anfægter situationen, og kræver en definition af deres flirt. Rasmus: Bare flirt? Amalie: Ja Rasmus: Som der bygger på mere end bare en flirt? 23
28 Rasmus går ikke med på Amalies line, og da han udmærket hørte hendes svar, facekrænker han hende hermed ved at kræve en ønsket ændring af det givne svar. Amalie udviser alligevel en række signaler, der indikerer en faretruende situation, hun helst vil undgå. Ved at komme med et hurtigt svar, forsøger hun at udvise sikkerhed og overblik, men med et drillende toneleje og et vippende ben, signalerer hun alligevel, at hun fornemmer en trussel. Rasmus kommer herefter med adskillige facekrænkelser og tillader hende ikke en lukning: Rasmus: Når man kan svømme rundt uden... så det vil sige topløs i poolen og kramme hinanden, og det er bare en flirt? Det er meget helflirt, synes jeg. Er det ikke det? Amalie: Jooo, men altså, der er jo også noget, der hedder, nogen gange så er man fuld ikke? Såå, så gør man nogen ting som øøøh Rasmus: Som man måske ikke fortryder? Amalie: Det ved jeg søreme ikke Rasmus: Så du har ikke fortrudt det? Amalie: Øøøøh næææ, det har jeg ikke (bilag 3) Heri ses, hvordan Rasmus skaber en ændring af definitionen, og kræver Amalies accept af denne ved at afbryde hende og lægge ordene i munden på hende. Han dominerer hermed scenariet og påtager sig en rolle som konfliktmager. Han underbygger sin rolle ved, at holde intenst øjenkontakt og føre et toneleje med en stærk volumen. Amalies face begynder at føle sig truet, og hun forsøger at afværge ved brug af sarkasme i form af ordet søreme, som hun siger med et smil på læben. Hun udviser usikkerhed uden at handle defensivt, men ønsker derimod en accept. Rasmus går ikke med på 24
29 Amalies lines, men krænker hende ved fortsat at spørge ind til sagen. Selvom denne samtale foregår mellem Rasmus og Amalie, inddrages Peter også indirekte, da Amalie i hendes kropssprog, holder interessen rettet mod Peter ved at hendes højre ben, der peger mod Peter, er krydset over det venstre (Coach Academy: U.å.a.). For at afværge Rasmus borende spørgsmål taler Amalie udenom ved at give åbne svar, og samtidig for heller ikke at definere situationen alene, henvender Amalies svar sig ligeså til Peter. Peter synliggør hans tilstedeværelse i samtalen ved at nikke anerkendende til Amalies svar. Rasmus inddrager her Peter i samtalen og kører videre på ham. Rasmus: Har du det, Peter? Peter: Nej, jeg har heller ikke fortrudt det, men eh Rasmus: Du har heller ikke? Peter: Det er bare en flirt Rasmus: Okay (bilag 3) Rasmus stiller sig ikke tilfreds med Peters svar og facekrænker ham ved at gentage sit spørgsmål. Han kræver her en ændring af det givne svar eller i hvert fald en genovervejelse af dette. Rasmus dominans tvinger Peter til at underkaste sig, for ikke at tabe ansigt, og han giver efter for Rasmus strategi ved at reducere definitionen til bare en flirt. Statusforholdet mellem Rasmus og Peter er især synligt, da Peter udviser store tegn på usikkerhed i situationen. Han holder ikke øjenkontakt og undviger Rasmus ved at kigge ned i jorden det meste af tiden, når han taler. Samtidig sidder han med krummet ryg og rykker rundt i hans kropsstilling, hvilket udtrykker hans ubehag. Han fremstammer tøvende svar og giver dermed Rasmus plads til at trumfe igennem og bevare sin dominerende rolle. 25
30 Derudover støttes Rasmus rolle af Stina, der nikker anerkendende til hans spørgsmål og sidder selvsikkert med en tilbagelænet overkrop med armene hvilende bag sig (Coach Academy: U.å.a.). Hun har funktion af observatør her i starten og udstråler en form for magt og en opfattelse af sig selv som en passiv dommer. Rasmus konfron-terer Amalie og Peter direkte ved at spørge ind til, hvordan Stina har det med deres flirt (se bilag 3). Hans spørgsmål får et provokerende udtryk ved, at han lægger hovedet på skrå for at fange Peters blik, der er fastholdt mod jorden og appellerer til faren ved deres flirt og eventuelle konsekvenser. Her adresserer Rasmus altså konflikten direkte. Peter anerkender ikke truslen mod deres alliance ved at fastslå, at han og Stina har et forhold som en bror og søster, samt at Stina ikke har noget problem med flirten mellem ham og Amalie (se bilag 3). Det er interessant, at han vælger at sammenligne deres forhold lig en families, hvilket giver udtryk for hans forsøg på at afværge faren ved at overdrive deres partnerskab. Peter fastholder, at Stina har det fint med situationen og Rasmus bakker ud og afgiver hans accept af Peters lukning. Stina bryder hermed ind for at tilkendegive sin rollestatus ved at få det sidste ord: Stina: Peter har sagt til mig, ligeså snart jeg føler mig bare det mindste usikker, så øøh skal jeg bare sige cut it og så øøh, ja, hvis det er jeg slet ikke vil have, han skal snakke med hende, så gør han ikke det for min skyld, så det er ligesom mig, der bestemmer, hvornår det er fra eller til. Men jeg vil da gerne have, han skal kunne hygge sig og have det sjovt. Det er ikke noget, jeg skal bestemme Rasmus: Cool Stina: Så selvfølgelig må han gøre, hvad han har lyst til (bilag 3) 26
31 Stina bekræfter sit eget face ved at udlægge en line, hvori hun åbent konstaterer, at hun ikke bestemmer. Forinden har hun dækket sig ind ved at bekendtgøre, at Peter har givet hende vetoret til enhver tid. Her opnår hun en indikation af, at hun sidder med magten, da hendes dominerende line bekræfter hendes overlegenhed og fremtvinger her de andres bekræftelse af hendes rolle, hvilket bliver accepteret ved Rasmus cool (bilag 3). Men da Stina her forsøger at tilegne sig magt, giver hun alligevel udtryk for, at hun ser flirten som en trussel. Ved at Peter nikker til Stinas udtalelser, forsøger han at opretholde sit eget face i hendes påstand, men ved dette tiltag bekræfter han samtidig hendes rolle som den magthavende. Heri opstår der en form for fælles enighed mellem Stina og Peter, hvor de begge spiller deres roller til opretholdelse af face i situationen. Peter forsøger yderligere at afgive en overbevisning om hans loyalitet over for Stina til de andre ved at læne kroppen væk fra Amalie og hen mod Stina, da Samanta spørger ind til, hvorvidt hans flirt med Amalie vil påvirke hans spil. Han understreger igen, at han gerne vil spille sammen med sin søster (se bilag 3). Stina opretholder sit face ved at konstatere: Jeg stoler på Peter lige meget hvad (bilag 3). Efterfølgende bryder Kasper ind i konflikten ved at spørge Amalie, om hun vil spille med Peter (se bilag 3). Amalie udtaler overbevisende med et hurtigt svar, at hun gerne vil spille sammen med Nikolaj (se bilag 3). Claudia: Det var da ikke det, du sagde til mig i dag? Amalie: Hvad siger du? Claudia: Du sagde da, du gerne ville spille sammen med Peter, hvis du fik muligheden for det Amalie: Øøøh nej, ikke lige pt, nej. Øøøh jeg kunne da godt.. Claudia: Hvorfor er det så, du siger det til mig i dag, at det vil du gerne? 27
32 Amalie: Eeeh, jeg har ikke sagt, at jeg direkte gerne vil spille sammen med Peter, det har jeg ikke sagt Kasper: Har du ikke også sagt det til mig? Claudia: Jo, det har du (bilag 3) Claudia facekrænker Amalie og afbryder dermed Amalies rollespil. I et forsøg på at afværge situationen og for ikke at tabe face, beder Amalie Claudia om at gentage spørgsmålet, hvilket udviser hendes usikkerhed over for denne nye drejning i samtalen, da det sætter hendes face i direkte fare. For ikke at tabe face kræver Amalies rolle, at hun leverer en line, men formår kun at fremstamme et tøvende svar, som Claudia ikke accepterer og Amalie lader hende afbryde. For at redde face forsøger Amalie endnu engang at afværge den faretruende situation og afgiver et åbent svar, da hun hverken tilstår eller benægter, og dermed krænker hun Claudias rolle ved at stille spørgsmålstegn ved Claudias autenticitet. Kasper accepterer ikke Amalies line og redder Claudias face ved at underbygge påstanden om, at Amalie også til ham har udtalt, at hun vil spille sammen med Peter. Kasper og Claudia har her skabt en alliance mod Amalie, og hendes face er nu i fare. Amalie forsøger at redde situationen ved at fastholde hendes påstand og gentager sig selv: Øøøøh nej, ikke lige pt nej (bilag 3). Her krænker Claudia atter Amalies face ved ikke at gå med på hendes line: Hvorfor det er da sjovt, at det er to mennesker, der har hørt det, og du ikke har sagt det. Hun anklager altså Amalie for at lyve og lægger op til, at Amalie ændrer sit svar. Gennem Pandoras Æske kan man fornemme det anstrengte forhold mellem Amalie og Stina, da Stina konstant ryster på hovedet når Amalie udtaler sig, og griner når Amalies face trues. Deres forhold tydeliggøres eksempelvis, da Amalie bliver spurgt om, hvordan hun har det med, at Stina er gået imod hende, efter at hun valgte Nick som partner, som på dette tidspunkt har forladt hotellet (se bilag 3). 28
33 Amalie: Eeeh... det har jeg det fint nok med, fordi Stina fortalte det til mig øh, så jeg vidste, hvad jeg gik ind til Stina: Det eneste jeg kan sige, er jo bare, hvad sagde jeg ikke? Jeg fik jo ret Amalie: Hvad fik du ret i? Stina: Jeg fik jo ret i, at det var ikke klogt at vælge Nick Amalie: Eeeh, det var jo ligesom jer, som der ikke ville have ham ind på hotellet, så.. Stina: Så var det jo ikke klogt at vælge Nick Amalie: Eeeh, mmh, jaa det ved jeg ikke Stina: Du siger jo selv, du tvivlede på ham og han var ikke til at stole på og så videre Amalie: Øh ja jeg tvivlede på ham men øøh vi kunne have gået.. lidt længere og så ville han have smidt jaa du har måske ret, jaa Stina: Godt så (bilag 3) Amalie har svært ved at afgive en sikker opfattelse af sig selv, flakker med blikket og holder ikke øjenkontakt til Stina, og giver dermed plads til at Stina kan opretholde sin rolle som den bedrevidende. I de ovennævnte citater facekrænker Stina Amalie adskillige gange ved ikke at acceptere Amalies lines og styrer interaktionen imellem dem for til sidst at få Amalie til at indordne sig efter hendes dagsorden. Hun får Amalie til at ændre sit svar for til sidst at bekræfte sig selv. Amalies rolle sættes her i fare og for at kunne opretholde face, er hun nødt til at undgå truslen ved til sidst at acceptere Stinas dominans. Heri ses, hvordan Amalie træder ind i corrective process, da hun indser, at hendes rolle befinder sig i 29
Det internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Derfor ser vi Paradise Hotel Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Derfor ser vi Paradise Hotel Af: Thomas
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereStrategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen
Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen
Læs mereSTRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR
CROSS MEDIA BRUGERINVOLVERING DMJX STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank
Læs mereSÆRIMNER. Historien om Hen
SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie
Læs mereReality-gameshow ( Klædt af ) Kendis-program ( Familien fra Bryggen ) Doku-soap ( Prinsesserne fra Blokken )
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Reality-tv, gameshows, dokusoap, manipulation, iscenesættelse, digital dannelse, kendisprogram Dansk 8. - 10. kl. Data om læremidlerne: Prinsesserne fra blokken (1), DR3, 14-11-2016,
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereGuide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereDen besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7
1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereUDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD
UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereWallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015
Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereOPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN
OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereHør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)
Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereKort sagt: succes med netdating.
Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereTEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE
TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereVend bøtten på hovedet!
BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereDigitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereStuderende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag
1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs merePræsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14
Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereMobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.
Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere
Læs mereYOUTUBERE - OM AT PYNTE PÅ VIRKELIGHEDEN. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Video - Et visuelt udtryk
YOUTUBERE - OM AT PYNTE PÅ VIRKELIGHEDEN Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om Youtubere. Vi kommer omkring Youtubere som - fænomen og indtjeningskilde Video - Et visuelt udtryk Billeder
Læs mereBilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.
Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mere1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer
1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereSpiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!
Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop
Læs mereDu er budskabet - præsentationsteknik
Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om
Læs mereuniversitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.
Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet
Læs mereIndledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns
Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,
Læs mereNej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?
Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går
Læs mereBilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper
Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereFortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -
Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang
Læs mereBilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt
Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereGuide til pressekontakt
Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mere1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mereTips til Model og Fotograf
Tips til Model og Fotograf af Signe Mørkeberg Sjøstrøm Tips til modeller MÅL For at kunne leve som fashion model i Danmark, er der desværre nogle kropsmål man skal kunne leve op til. Det betyder IKKE,
Læs mereUNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014
UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014 NIKOLAJ KOPPEL Kanalredaktør & vært, DR Der er festivaler, og så er der TV Festival. En begivenhed, der står meget højt
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,
Læs mereLektionsplan B (1 dag)
Lektionsplan B (1 dag) Formålet med en dags undervisning er at give deltagerne viden om og forståelse for hvordan forskellige former for adfærd påvirker kommunikationen. Desuden vil deltagerne afprøve
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereInterview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter
M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud
Læs mereTre måder at lyve på
Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer
Læs mereRollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik
Læs mereCoach eksempel 6. Spørgeteknik. Spørgedimension. Coachsamtale Eksempel 1. Øvrige teknikker
Coach eksempel 6 Coachsamtale I de 2 følgende coacheksempler kan du dels følge et udpluk af en samtale og dels læse i kolonnerne til højre, hvilke spørgedimensioner og teknikker, der er anvendt. Vi er
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereAt Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.
Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert
Læs mere1. Indledning og problemformulering... 6. 2. Metodiske overvejelser... 8. 3. Reality-tv... 13. 4. Teoretiske tilgange... 22
Indholdsfortegnelse 1. Indledning og problemformulering... 6 1.1. Motivation...6 1.2. Problemfelt...6 1.3. Problemformulering...7 1.4. Afgrænsning...7 2. Metodiske overvejelser... 8 2.1. Videnskabsteoretisk
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereKonflikter og konflikttrapper
Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere