Projekter med forurenet jord. 8. maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekter med forurenet jord. 8. maj 2013"

Transkript

1 Projekter med forurenet jord 8. maj

2 Indholdsfortegnelse Side Status for kommende regler indenfor jordflytning 1 Civilingeniør Ole Kiilerich. Miljøstyrelsen Status for Region Hovedstadens projekter med genanvendelse af overskudsjord 3 Geolog Jens Lind Gregersen, Region Hovedstaden En kommunal synsvinkel på jordbørs 5 Akademiingeniør Claus Frydenlund, Gladsaxe Kommune Prøvetagning, udvaskningstest og kemiske analyser ved genanvendelse af jord 9 Projektingeniør Anke Oberender, DHI Miljømæssige aspekter ved deponering af jord 11 - usikkerheder ved valg af af prøvetagningsstrategier og analyseparametre Chefkonsulent, ph.d. Jacqueline Falkenberg, NIRAS A/S Juridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord 13 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt, Bech-Bruun Advokatfirma Jordhåndtering i større anlægsprojekter 15 Miljøkoordinator Michael Quist, Vejdirektoratet Tidligere og kommende anvendelse af forurenet jord 19 Biolog Inger Holck Gregersen, Aarhus Kommune Til notater 21

3

4 STATUS FOR KOMMENDE REGLER INDENFOR JORDFLYTNING Civilingeniør Ole Kiilerich Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen forbereder nye regler for jordflytning i form af to nye bekendtgørelser om henholdsvis anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord og anvendelse af jord til bygge- og anlægsarbejder. De nuværende regler på området omfatter bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald, bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Endelig er der kommunernes tilladelser til efter Miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 4. Miljøbeskyttelseslovens 19 omhandler forbud mod at forårsage risiko for forurening af jord og grundvand ved fx udlægning af forurenet jord uden tilladelse, som kommunen så kan meddele efter stk. 4. Denne paragraf suppleres af andre paragraffer, fx. Jordforureningslovens 51, hvorefter Miljøministeren kan fastsætte regler om genanvendelse af jord til bestemte formål, herunder regler om kriterier og grænseværdier, om anmeldelse mm. Forudsætningen for at ændre reglerne er, at hensynet til miljø og sundhed ikke må forringes. De nye regler skal også være i overensstemmelse med affaldsreglerne, som blandt andet udstikker grænser for arbejdets formål og varighed. Endvidere skal reglerne gøre det nemt og ikke for dyrt for jordflytter, modtager og kommune. Målet er, at få et regelsæt, der gør at genanvendelsen af lettere forurenet jord sker efter ensartede principper. Reglerne skal baseres på de samme grænseværdier for lav-mobile stoffer, som allerede anvendes ved kategorisering i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen, og som også bruges som jordkvalitetskriterier henholdsvis afskæringskriterier. Reglerne skal dække de forureningsparametre, som vi kender fra den lettere forurenede jord, dvs. kulbrinter vil indgå i de nye regler. Reglerne er fortsat under udarbejdelse, men i indlægget vil det påtænkte indhold af reglerne blive gennemgået, herunder anvendelse af kategori 1 og kategori 2 jord, anvendelse af jord med højere forureningsgrad samt prøvetagning. Endvidere vil status for arbejdet med reglerne, herunder knaster, der skal ryddes af vejen, blive opsummeret. 1

5 2

6 OVERSKUDSJORD I REGION HOVEDSTADEN - STATUS FOR REGIONENS PROGRAM FOR OVERSKUDSJORD Geolog Jens Lind Gregersen Region Hovedstaden Baggrund og formål med regionens program for overskudsjord Region Hovedstaden er udfordret i forhold til de op imod 10 mio. tons overskudsjord som årligt produceres i regionen. Når overskudsjord skal bortskaffes, så vægtes økonomiske hensyn ofte højere end miljømæssige hensyn måske fordi der savnes bæredygtige og økonomisk attraktive genbrugsmuligheder. Klog planlægning og en højere grad af (lokal) genbrug af overskudsjord i anlægsprojekter mv. kan medvirke til en øget ressourceeffektivitet, f.eks. kan stabiliseret moræneler substituere sand og grus i vejbyggerier. Jord er en begrænset ressource, og derfor ønsker Region Hovedstaden, at overskudsjord benyttes med omtanke og at det skal være attraktivt at træffe miljørigtige valg, når overskudsjord skal bortskaffes. Ni delprojekter skal vise vej mod øget bæredygtighed Region Hovedstaden har i 2012 afsat 4 mio. kr. til et 3-årigt program, som skal fremme bæredygtig anvendelse af overskudsjord. Med baggrund i en udbudsrunde er der i marts 2013 indgået kontrakt med Bygherreforeningen som repræsentant for et konsortium af private og offentlige virksomheder og en række kommuner. Konsortiet forventes at bidrage med en egenfinansiering på 4 mio. kr. Dermed er der en samlet budgetramme på 8 mio. kr. til finansiering af konsortiets 9 delprojekter som spænder fra planlægning over forædling og nye anvendelser og til brug af overskudsjord i energi- og klimaprojekter. Resultater Der foreligger endnu ikke resultater for de 9 delprojekter. Region Hovedstaden forventer, at delprojekterne vil resultere i, at overskudsjord fremover anvendes mere bæredygtigt og at det i en vis grad vil være muligt at måle både kvalitativ og kvantitativ effekt af delprojekterne, herunder mængden af overskudsjord der indgår i bæredygtige projekter. Konklusion og perspektivering Region Hovedstaden har ikke en jord-strategi, ligesom det ikke er veldefineret, hvad det menes med bæredygtig brug af overskudsjord. Derfor kan det være relevant at identificere indikatorer for delprojekternes kvalitative effekt. Måske kan der søges inspiration i Holland, hvor der arbejdes med jordstrategier på regeringsniveau og hvor bæredygtighed skal ses som en delmængde af PPP: Planet, People, Profit. Her anvendes også begrebet Ecosystem services, hvor jorden / undergrunden har vigtige funktionaliteter i økosystemet i forbindelse med f.eks. landbrugsproduktion og biomasseproduktion, som kan understøtte en bæredygtig samfundsudvikling. I Danmark og på EU-niveau ønskes vækst samtidig med, at det samlede ressourceforbrug pr. indbygger ikke forøges. Det kræver en øget ressourceeffektivitet, og her er jord blot en lille del af de 15 tons affald, som hver dansker årligt producerer. Men brug af overskudsjord som erstatning for primære råstoffer (sand og grus) er et lille skridt på vejen mod øget ressourceeffektivitet samtidig med, at landbrugsarealer ikke går tabt gennem etablering af nye grusgrave. 3

7 4

8 EN KOMMUNAL SYNSVINKEL PÅ JORDBØRS Akademiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Baggrund og formål I hovedstadsområdet vil der i de kommende år blive iværksat store infrastrukturprojekter; byggeri af supersygehuse, Letbane fra Lyngby til Ishøj, udvidelse af Helsingør motorvejen for bare at nævne nogle. Samtidig er der stort pres på udvinding af råstoffer grus o.lign. Disse stoffer er ikke fornybare ressourcer. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at gøre op med tanken om, at der nødvendigvis skal bruges jomfruelige råstoffer i form af grus, sand m.m. under bygninger, veje m.m. I Gladsaxe Kommune forventer vi, at der i de kommende år vil blive opført meget nyt byggeri. Blandt andet forventer vi, at der vil ske omdannelse af to af vore ældre erhvervskvarterer fra produktion til i større omfang at blive store kontorbyggerier, samt byggerier med blandet detailvirksomheder og boliger. Det vil medføre behov for et stigende antal parkeringspladser, hvoraf de fleste af disse vil være i parkeringskældre. Udgravning af disse parkeringskældre vil oftest medføre en del overskudsjord. Størstedelen af denne jord vil komme fra såkaldte intakte aflejringer, som oftest er rene. Det vil derfor være ønskeligt, hvis overskudsjorden kunne genanvendes i andre byggeprojekter, i stedet for at anvende råstoffer fra grusgrave rundt om på sjælland. Man kan også stille sig det spørgsmål, om man ikke kan bruge lettere forurenet jord i forbindelse med opbygning af eksempelvis vejkasser. Det virker jo ikke særligt indlysende, at man bruger rene materialer, som efterfølgende bliver asfalteret, med det resultat at materialerne straks bliver forurenede. Det kunne også være fornuftigt at anvende lettere forurenet jord i forbindelse med byggerier på forurenede grunde, som alligevel ikke vil blive renset fuldt op og derfor forventeligt fortsat vil være registreret som forurenet. Det vil formentlig medføre, at der skulle gives en tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven, men det vil være forholdsvis overkommeligt, og det kunne være, at kommunerne kunne samarbejde om at lave en smidig og enkel procedure for dette, så det ikke skulle blive en stopklods. Bygherre må dog nok forvente, at ejendommen vil blive registreret som forurenet, hvis der bliver brugt lettere forurenet jord, af hensyn til fremtidig jordarbejder og bortskaffelse, men oftest vil grundene være kortlagt i forvejen. Men man skal være opmærksom på reglerne, at der skal ske anmeldelse til kommunen, når 1) Flytning af jord, der er forurenet, bort fra den ejendom, hvor den er opgravet. 2) Flytning af jord bort fra en kortlagt ejendom, hvor den er opgravet. 3) Flytning af jord bort fra en kortlagt del af en ejendom, hvor den er opgravet. 4) Flytning af jord bort fra et areal, som anvendes som offentlig vej, hvor den er opgravet. 5) Flytning af jord bort fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificering, hvor den er opgravet. 6) Flytning af jord bort fra et godkendt modtageanlæg for jord. 5

9 Et eksempel fra det virkelige liv I forbindelse med opgravning af en omfattende jordforurening skulle udgravning genopfyldes. Udgravningen var ca m 3. Tilfældigvis var der i samme periode ved at blive gravet ud til parkeringskælder til et højhus byggeri på en ejendom ca. 500 meter derfra. Jorden herfra bestod af intakte aflejringer, og der var dokumenteret ren. Faktisk fremstod jorden som ren grus. Vi, dvs. Miljøafdelingen i Gladsaxe, kontaktede de to bygherre og foreslog dem, at de kunne koordinere deres jordhåndtering tidsmæssigt. Da der var tale om dokumenteret ren jord, kunne bygherren fra Højhus byggeriet frit fylde jorden i udgravningen fra forureningen. Der blev således kørt ca m 3 jord fra udgravningen ved højhuset, som ellers skulle være kørt til Roskilde, til opfyldning 500 meter længere op ad vejen. Herved blev der både sparet CO 2 i form af sparet brændstof fra Gladsaxe til Roskilde og der blev sparet ca m 3 (ca ton) rene råstoffer, som formentlig skulle være hentet i Roskilde og kørt til Gladsaxe. Afstanden fra Gladsaxe til Roskilde er ca. 40 km. Hvis det antages, at en lastbil kan transportere ca. 10 m 3 svarende til ca. 18 ton, betyder det, at der skal bruges ca lastbiler til at transportere de m 3, så det er meget diesel og CO 2, der blev sparet. Foto af udgravning efter en stor jordforurening. Udgravningen blev efterfølgende fyldt op med jordmaterialer fra nærliggende byggeprojekt. 6

10 Foto af udgravning til parkeringskælder. Jorden er dokumenteret ren og består overvejende af grusmateriale. Konklusion og perspektivering I Gladsaxe Kommune er vi som udgangspunkt meget positivt stemt overfor en jordbørs, da det jo understøtter bestræbelserne på at genanvende jord, og det er jo derudover en gevinst, hvis der kan spares en del transport til jordkørsel. 7

11 I Gladsaxe Kommune foreslår vi bygherre og dennes rådgivere, allerede i forbindelse med indledende drøftelser af byggeprojekter, at overveje mulighederne for at genanvende jord. Og det kan overvejes, at måske i forbindelse med sagsbehandlingen byggeansøgningen kræver, at der laves en jordbalance, hvor der gøres rede for disponering af overskudsjord. Men der er behov for eksempelvis en hjemmeside jord dating.dk? - således at der kan ske en koordinering af mht. behovet for at komme af med jord og behovet for at bruge jord. 8

12 PRØVETAGNING OG TESTNING VED GENANVENDELSE AF JORD MSc. Anke Oberender, chefingeniør Ole Hjelmar DHI Baggrund og formål Jordflytningsbekendtgørelsen (BEK nr. 1497/2007) er under revision, og i den reviderede udgave forventes der at blive opstillet kriterier og retningslinjer for genanvendelse af visse kategorier af lettere forurenet jord, f.eks. i støjvolde, opfyldninger og lign. Desuden forventes en revision af retningslinjerne for prøvetagning af jord samt at der vil blive introduceret muligheder for kategorisering af jord ved hjælp af udvaskningstests for både uorganiske og organiske stoffer. DHI har i denne forbindelse gennemført arbejde for Miljøstyrelsen /1,2,3/, hvor der er foretaget en vurdering af muligheden for fastsættelse af grænseværdier, dels baseret på analyse af faststofindhold, dels baseret på udvaskningstests. Desuden er der udarbejdet forslag til retningslinjer for prøvetagning af lettere forurenet jord. Oplægget giver en kort oversigt over en del af dette arbejde. Metode og teknik Kategorisering af jord Til brug i vurdering af grænseværdier for kategori 1-jord til fri anvendelse (som udgangspunkt baseret på jordkvalitetskriterierne) blev resultaterne af udvaskningstests ved L/S 2 l/kg på stort antal jordprøver omregnet til en estimerede porevandskoncentrationer, som blev sammenlignet med grundvandskvalitetskriterierne. Det blev herefter på et statistisk grundlag vurderet, om porevandet i jordprøver med et faststofindhold mindre end eller lig med jordkvalitetskriterierne kunne forventes at overholde grundvandskvalitetskriterierne. Til vurdering af grænseværdier for kategori 2-jord (som udgangspunkt baseret på afskæringskriterierne) blev der opstillet et begrænset antal genanvendelsesscenarier for lettere forurenet jord, og for disse scenarier blev der, igen med udgangspunkt i grundvandskvalitetskriterierne, gennemført modelberegninger til bestemmelse af den tilladelige stofudvaskning efter de samme principper, der er anvendt i forbindelse opstillingen af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg /4/. For kategori 2-jord blev det så vurderet, om stofudvaskningen fra jordprøver med et faststofindhold mindre end eller lig med afskæringskriterierne kunne forventes at overholde grundvandskvalitetskriterierne i en vis afstand fra anvendelsesprojektet. For en nærmere beskrivelse af principperne henvises til /3, 5/. Som alternativ til faststofbaserede grænseværdier er der opstillet kriterier for indholdet af forureningskomponenter i eluat efter en udvaskningstest. Prøvetagning De gældende retningslinjer for prøvetagning af jord (bilag 1, BEK nr. 1497/2007) beskriver kortfattet hvor prøverne kan udtages, hvor mange prøver der skal udtages, osv. Retningslinjerne for prøvetagning af lettere forurenet jord skal først og fremmest udarbejdes med henblik på at kunne frembringe det nødvendige grundlag for at analysere/teste og kategorisere jorden efter jordflytningsbekendtgørelsen. 9

13 Resultater Kategorisering af jord For kategori 1-jord kan det konkluderes, at jordkvalitetskriteriet kan anvendes som grænseværdi for en række af stofferne, men at grænseværdien for kulbrinter skal sættes lavere end jordkvalitetskriteriet. For kategori 2-jord kan det konkluderes, at det ikke er sandsynliggjort, at afskæringskriterierne udgør en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet, hvis de anvendes som grænseværdier for kategori 2-jord. Derfor er der givet forslag til grænseværdier for kategori 2-jord baseret på stofudvaskning. Prøvetagning Ved udarbejdelsen af retningslinjer for prøvetagning af jord skal der i videst muligt omfang sikres overensstemmelse med eventuelle krav til prøvetagning og analyse, som stilles i BEK nr. 252/2009 om deponeringsanlæg. Krav til kvaliteten af prøvetagningen bør kombineres med elementer af regelstyret prøvetagning, dvs. at der henvises til eller forskrives en specifik metode til prøvetagning i en given situation. Konklusion og perspektivering Når jorden genanvendes i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde er der en risiko for, at jorden kan forårsage en uacceptabel påvirkning af grund- og overfladevand, og de opstillede grænseværdierne for kategori 1-jord kan sikre beskyttelsen af grundvand. Ved at inddrage forureningsstoffernes udvaskelighed, evt. i kombination med stedspecifikke scenarieberegninger, kan det sikre, at grund- og overfladevand beskyttes i tilstrækkelig omfang ved genanvendelse af kategori 2-jord. Litteraturhenvisning 1. Hjelmar O., Holm J., Oberender A., Hansen E., Hansen JB. (2009) Håndtering af lettere forurenet jord - Fase 1, Miljøprojekt nr Hansen JB., Oberender A., Hjelmar O., Asmussen O., Klem S. (2009). Håndtering af lettere forurenet jord - Supplerende data for udvaskning af uorganiske og organiske stoffer fra jord. Miljøprojekt nr Hansen JB., Hjelmar O., Hansen EA., Oberender A., Grøn, C. (2009). Håndtering af lettere forurenet jord - Konsekvensvurdering. Miljøprojekt CEC (2003): Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF (berigtigelse bragt i Den Europæiske Unions Tidende ) 5. Hjelmar O., Holm J., Hansen J.G. Dahlstrøm K. (2005). Implementation of the EU waste acceptance criteria for landfilling in Denmark. In: Cossu and Stegmann (eds). Sardinia 2005, Proceedings of 10th International Waste Management and Landfill Symposium, CISA, Cagliari, Italy, p

14 MILJØMÆSSIGE ASPEKTER VED DEPONERING AF JORD USIKKERHEDER VED VALG AF PRØVETAGNINGSSTRATEGIER OG ANALYSEPARAMETRE Ph.D. Jacqueline Anne Falkenberg og civilingeniør Trine Bjerre Jensen NIRAS A/S Såfremt man ser bort fra eventuelle kontaktrisici ved genanvendelse af forurenet jord på en ny lokalitet, er det den samlede forureningsmasse (kg) og den potentielt øgede forureningsflux (kg /år) til grundvandet eller overfladevandet, som er af interesse. Ved beregning af forureningsmassen skal man blot har styr på tre parametre; de aktuelle forureningsstoffer, deres sande gennemsnitlige koncentration og mængden af den forurenede jord. Det er dog stor usikkerhed forbundet med at bestemme disse parametre. Først og fremmest er der problemer med skalaen. Typisk udtages en jordprøve, eller evt. en blandeprøve af 5 stik, á ca. 500 g fra et hånd- eller sneglebor, mens der kun analyseres henholdsvis ca. 2 og 50 g jord ved analyse af uorganiske og organiske parametre. Disse få gram jord repræsenterer ofte et stort jordvolumen på op til 30 tons jord. Det vil sige, at man kun analyserer 0,001 af jordvolumenet og antager, at resten har den samme koncentration. Såfremt disse få gram jord repræsenterer en homogen blandeprøve på 2,5 kg vil analysen repræsentere 0,08 af jordvolumenet. Endvidere analyserer man kun for de forventede forureningsparametre, og hvis der ikke er mistanke om andre forureningsparametre analyseres ofte kun for jordpakken, som består af immobile parametre i form af tungmetaller, kulbrinter og PAH er. Altså er der ofte for et jordvolumen ingen oplysninger om forureningsparametre, som kan udvaskes til grundvandet. Bestemmelse af gennemsnitskoncentrationen i et jordvolumen kan forbedres ved at udtage og analysere en større jordmængde. Ligeledes skal prøvetagningen udføres repræsentativt /1/. Dette kan gøres ved, at udtage flere jordprøver jævnt fordelt i jordvolumenet. Prøverne analyseres enten individuelt eller blandes til én eller flere homogene blandeprøver, som herefter analyseres. Ved udførelse af akkrediterede jordanalyser må man i henhold til analysestandarderne ikke opskalere og analysere større jordmængder. For blandeprøver bestående af en større jordmængde (f.eks. et par kg) skal jordmassen homogeniseres og neddeles, hvilket kræver særlig teknikker, som på nuværende tidspunkt ikke er standardiseret. Generelt egner blandeprøver sig desuden ikke til jord, der er forurenet med flygtige eller nedbrydelige komponenter, da det oprindelige forureningsindhold i jorden risikeres at blive underestimeret efter prøvebearbejdningen. Der er forskellige prøvetagningsstrategier, som kan anvendes til bestemmelse af gennemsnitskoncentrationen i et jordvolumen, f.eks.: Geostatistik, Multi-Incremental Sampling Methodology, Duplicate Method eller standardtekniker, som udtagning af blandeprøver fra udvalgte dybder og arealer. Ved geostatistisk analyse af mange jordprøver (>40 prøver) kan det vurderes, om der er en rumlig fordeling (tendens til højere koncentrationer i et delområ- 11

15 de), ligesom jordkoncentrationer tværs over arealet kan estimeres hjælp af kriging /2/. Ved Multi-incremental prøvetagning /3/ udtages et større antal jordprøver, som bearbejdes til en ensartet masse (herunder homogenisering og neddeling), og der analyseres en delprøve, som repræsenterer det sande gennemsnit. Ved Duplicate method /4/ udtages to eller evt. flere sæt blandeprøver (f.eks. hver blandeprøve á 5 delprøver) fra den ønskede dybde i prøvetagningsområdet. De to sæt blandeprøver blandes hver for sig og analyseres som dobbeltbestemmelse (dvs. i alt 4 analyser per dybde i hvert prøvetagningsfelt). Metoden betyder at usikkerheder, som skyldes prøvetagningen, kan skelnes fra henholdsvis usikkerheder, som skyldes prøveforberedelse (herunder homogenisering og neddeling), og usikkerheder i forhold til analysearbejdet. Såfremt der er tale om en inhomogen forureningsfordeling i jordvolumenet, vil usikkerheder som skyldes prøvetagningen være relativt store. Disse strategier egner sig imidlertid ikke til at identificere eventuelle hot spots, dvs. et jordvolumen med et højere indhold af forurening, som ønskes identificeret, adskilt og håndteret særskilt fra det resterende jordvolumen. Umiddelbart er det vigtigt, at sandsynligheden for hot spots eller forureningstendenser på tværs eller i dybden af et areal er afklaret ved en god historik og en screeningsundersøgelse, før forklassificering i forbindelse med projekter med bortgravning og genanvendelse af forurenet jord. Ofte er det nærmest umuligt at finde et ukendt mindre hot spot på et areal uden anvendelse af en ret høj prøvetagningstæthed. Ved planlægning af den konkrete prøvetagningsplan forud for stillingtagen til mulig genanvendelse af forurenet jord er der mange aspekter at tage stilling til: Vil et mindre hot spot have betydning for genanvendelsen? Analyseres der for de rigtige parametre (er det nok med Jordpakken)? Vil man fange et hot spot med det anvendte analyseprogram? Bør man screene for flygtige parametre (PID-målinger)? Kan størrelsen og placeringen af prøvetagningsfelterne optimeres? Litteraturhenvisning: /1/ Horisontal - Repræsentativ prøvetagning. DSF/DS 3077 /2/ Falkenberg, J.A., Thompsen, A.D., Persson, B., Schmidt, T.S. og Andersen, J.S Diffus jordforurening og kulturlag. Delrapport 2. Miljørapport 912. Miljøstyrelsen. /3/ Udtagning af jordprøver. En russisk roulette? Esbensen, K.H., de Lasson, P og Ramsay, L.M. Vintermøde om jord og grundvandsforureninger marts /4/ Ramsey M.H., and Ellison S. L. R. (eds.), (2007) Eurachem/EUROLAB/ CI- TAC/Nordtest/ AMC Guide: Measurement uncertainty arising from sampling: a guide to methods and approaches Eurachem ISBN

16 JURIDISKE PROBLEMSTILLINGER VED GENANVENDELSE AF JORD Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Bech-Bruun Advokatfirma Indledning og problemstillinger Genanvendelse af forurenet jord giver anledning til juridiske udfordringer, og det er reguleret i adskillige regelsæt, som bygherrer og myndigheder skal forsøge at navigere i. Dette oplæg på ATV Jord og grundvands møde nr. 95 om projekter med forurenet jord fokuserer på udvalgte juridiske problemstillinger forbundet med genanvendelse af forurenet jord. Et væsentligt spørgsmål er, om jorden skal anses som affald, og hvilke konsekvenser dette har for genanvendelsen af jorden. Forholdet mellem de forskellige reguleringer giver ofte anledning til overvejelse. Natur- og Miljøklagenævnet tog i deres afgørelse af 28. april 2009 stilling til forholdet mellem restproduktbekendtgørelsen og miljøbeskyttelseslovens 19. Dertil kommer, at Natur- og Miljøklagenævnet i NoMo nr. 101 kommunikerede nogle centrale afgørelser, som fastlægger anvendelsesområdet for miljøbeskyttelseslovens 19 i forhold til miljøgodkendelsesreglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og godkendelsesbekendtgørelsen. Hvornår er jord affald? Affaldsbekendtgørelsens 2, stk. 1, fastslår, at der «ved affald forstås... ethvert stof eller enhver genstand,... som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med». Definitionen stammer fra EU s affaldsdirektiv, og EU-domstolen har i retspraksis fastslået, at der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. 1 2 Som det fremgår af affaldsbekendtgørelsens 2, stk. 1, er det ikke forureningsgraden af jorden, som er afgørende for, om den skal anses som affald. Det er indehaverens adfærd, hensigt eller forpligtelse, som er afgørende. Miljøstyrelsen har senest i deres Vejledning om jordregulativ tilkendegivet, at der efter styrelsens opfattelse gælder det udgangspunkt, at forurenet jord er affald. 3 Med hensyn til uforurenet jord er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det som udgangspunkt ikke er affald, hvis jorden er planlagt anvendt umiddelbart i forlængelse af dens frembringelse. Miljøstyrelsen understreger dog, at det er en konkret vurdering, hvor der skal lægges afgørende vægt på kriterierne efter den såkaldte «Sidestensdom». 4 Dommen fastslår, at eksempelvis jord, som er frembragt med henblik på anvendelse til et bestemt formål, og hvor bygherren forudgående har indgået aftale med en eller flere entreprenører om, at de aftager eller anvender jorden, ikke skal anses som affald. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver. 2 EU-domstolens dom af 18. december 2007 i sag C-194/05. 3 Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4/2011 om jordregulativ, s EU-domstolens dom af 18. april 2002 i sag C-9/00. 13

17 Efter affaldsbekendtgørelsens 4, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, som afgør, om jord i en given situation skal anses som affald. Hvis jorden ikke er affald, vil jorden ikke være omfattet af de kommunale affaldsordninger for jord, og kommunen vil følgelig ikke kunne bestemme, hvem aftageren skal være. Det vil i sådanne situationer alene være jordflytningsbekendtgørelsen, som sammen med den relevante regulering af selve håndteringen af jorden, som skal iagttages. Forholdet mellem restproduktbekendtgørelsen og miljøbeskyttelseslovens 19 Natur- og Miljøklagenævnet fastslog i en afgørelse fra 2009, at restproduktbekendtgørelsen udtømmende regulerer, hvordan jord omfattet af bekendtgørelsen kan genanvendes. 5 Nævnet fastslår principielt, at restprodukter og jord, som er omfattet af bekendtgørelsen, er udtømmende reguleret ved bekendtgørelsens regler. Hvis der skal ske en anderledes anvendelse end den i bekendtgørelsens bilag 2 og 3 forudsatte, forudsætter det en dispensation efter bekendtgørelsens 7. Hvis jorden ikke er omfattet af restproduktbekendtgørelsen, kan der meddeles tilladelse efter typisk miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1 eller kapitel 5. Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens 19 og kap. 5 Natur- og Miljøklagenævnet har i to sager statueret, at anvendelse af forurenet overskudsjord i støjvolde, diger o. lign. skal reguleres ved en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Der havde indtil afgørelserne i vid udstrækning været den opfattelse hos kommunerne, at sådanne projekter kunne gennemføres i henhold til en tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19. Nævnet fastslog imidlertid, at sådanne anlæg var omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K 206, der omfatter anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald. Nævnet tilkendegav dermed, at miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og de tilhørende regler i godkendelsesbekendtgørelsen havde forrang for miljøbeskyttelseslovens 19. Den primære konsekvens består i, at der under miljøgodkendelsesordningen skal stilles vilkår om alle relevante miljøpåvirkninger, mens en 19-tilladelse alene skal varetage hensynet til jord og grundvand. Nævnet tilkendegav ligeledes, at det i forhold til listepunkterne er vigtigt at lægge vægt på, om den forurenede jord erstatter primære råstoffer, da dette er forudsætningen for, at der er tale om nyttiggørelse. Hvis eksempelvis en støjvold overdimensioneres, vil der formentlig være tale om et deponeringsanlæg, som bl.a. er omfattet af deponeringsbekendtgørelsen og de dertilhørende regler om sikkerhedsstillelse, efterbehandling, slutafdækning, mv. 5 MAD

18 JORDHÅNDTERING I STØRRE ANLÆGSPROJEKTER Miljøkoordinator Michael Quist Vejdirektoratet Baggrund og formål I forbindelse med jordarbejderne ved større motorvejsprojekter opstår der mange gange større jordoverskud, som skal nyttiggøres på en økonomisk og miljørigtig måde. Genanvendelse af jorden indebærer, at den nyttiggøres til at dæmpe trafikstøjen i forhold til boliger og naturområder, samt at den erstatter rene råstoffer, herunder ren jord i det givende projekt eller andre projekter i nærområdet, som vil kunne få gavn af overskydende jord. Metode, teknik, Anvendte genanvendelsesprincipper Følgende principper fremhæves som karakteristiske for genanvendelsen af lettere forurenet jord i de fleste projekter i Vejdirektoratet: Opgravning af jord foregår på et afgrænset projektareal, hvor der skal anlægges nye veje inkl. broer, afvandingssystemer mm., dvs. jordens oprindelse er kendt på forhånd Den jord, som skal opgraves, er i nødvendigt omfang undersøgt på forhånd med prøvetagning og kemiske analyser, og arealets miljøhistorie kendes også på forhånd Jorden genanvendes, så vidt som det er muligt, og der spares hermed ikke-fornyelige ressourcer fra en råstofgrav, og mindre mængder ren jord påvirkes af forurening Da jordens forureningsmæssige sammensætning, miljøhistorien og genplaceringslokaliteterne er kendt på forhånd, kan der foretages en konkret risikovurdering Behovet for lokal kapacitet til genanvendelse i kommunale projekter er søgt minimeret, hvilket gavner genanvendelsen i de lokale bygge- og anlægsprojekter Genplaceringen foregår over en fastlagt projektperiode. Opgravning og sortering af jord I forbindelse med vejprojektet opgraves jord på berørte, offentlige vejarealer og på fremtidige vejarealer. En konceptuel model for jordhåndteringen er vist i figur 1. Det bemærkes, at der er tale om en generel model, der er uddybende forklaret i teksten. Landzone Byzone Vejskel Vejskel Naturarealer, landbrug, skovbrug Øvrig landzone Forurenede grunde: V1/V2 kortlægninger Fokusarealer Øvrig byzone Områdeklassificeret byzone Vejareal Naturmuld (var. typer) Blødbund Ren muld Forurenet muld Ren muld Områdeklassificeret muld Overjord fra vejareal Regnvandsbassin Vejkassematerialer Sediment Naturråjord Ren råjord Forurenet råjord Ren råjord Ren råjord Råjord fra vejareal Figur 1. Vejledende principskitse for navngivning af jordtyper efter opgravningssted. 15

19 Uddybende definitioner af relevante jordtyper Overjord fra vejareal er det øverste jordlag (typisk er muldholdig jord), der opgravet fra offentligt vejareal, dvs. ubefæstede arealer indenfor vejskel. Råjord fra vejareal er intakt eller tilført ikke-muldholdig jord (typisk ler eller sand). Områdeklassificeret muld er det øverste jordlag, der skal opgraves i områdeklassificerede byzoner. Ren muld og Ren råjord er hhv. uforurenet muld og uforurenet råjord fra kulturarealer, dvs. arealer, som ikke er vejarealer eller naturarealer. Ren muld stammer således fra: Nærområder til bebyggelser i ikke-områdeklassificerede byzoner og landzoner, fratrukket offentlige vejarealer. Naturmuld og Naturråjord er jomfruelig jord, der stammer fra natur-, landbrugs- og skovbrugsarealer. Sediment stammer fra oprensning af tre regnvandsbassiner, der skal nedlægges eller ombygges. Blødbund er tørv eller gytje. Entreprenøren vil typisk kunne opdele jordtyperne yderligere efter geotekniske egenskaber. Resultater Midlertidig genplacering En del af den opgravede jord aflæsses direkte med henblik på efterfølgende genanvendelse. En del af jorden skal af logistiske årsager opbevares midlertidigt, indtil projektet er klar til at modtage den. De midlertidige genplaceringslokaliteter er indpasset i projektets jordlogistik. I de midlertidige genplaceringslokaliteter kan jorden sorteres efter geotekniske egenskaber. Områderne etableres således, at overfladisk afstrømning til omgivelserne undgås. Der opstilles nødvendige hegn for at imødegå menneskers adgang til arbejdsdepotet samt ikke-godkendte aflæsninger af jord. De forventede mængder til det konkete projekt, vil blive angivet i 19 ansøgningen. Mængderne vil blive angivet som de samlede mængder, der i lokaliteternes levetid passerer igennem. Forud for oplagring af jord, der er lettere forurenet, udlægges et 10 cm skillelag af rent sand. Ejerforhold og beliggenhed af den midlertidige genplaceringslokalitet fremgår ansøgningen for 19. Varigheden af oplaget vil maksimalt være entreprisens udførelsesperiode. Permanent genanvendelse og nyttiggørelse De jordmængder, der forventes genanvendt og nyttiggjort i projektet, vil blive angivet i 19 ansøgning. Der er angivet en forventet jordmængde, og der er desuden anførte en reserve, som benyttes, hvis jordmængderne i projektet bliver større end forudsat. Muldbeklædning er den afsluttende pålægning af muld på nye rabatter, ramper og andre ubefæstede vejarealer. Genanvendelse af Overjord fra vejareal erstatter brug af ren jord, hvorved mindre jordmængder påvirkes af forurening. Muldbeklædning udføres endvidere med Områdeklassificeret muld. Råjord fra vejareal og Ren råjord kan erstatte ikke-fornyelige råstoffer i form af grusgravsmaterialer i opbygning af vejdæmninger, som indebærer, at råjorden benyttes som konstruktionsjord. Det er en forudsætning, at jorden kan håndteres og komprimeres efter de krav, der gælder for den pågældende vej. Eventuelt kan de geotekniske egenskaber 16

20 forbedres ved stabilisering med kalk, der fræses ned i den øverste råjord eller lag for lag (ved dæmnings- og rampeopbygning). Der opstilles nødvendige hegn for at imødegå menneskers adgang til lokaliteterne samt ikkegodkendte aflæsninger af jord. Placering af de ansøgte genplaceringslokaliteter og tværsnit heraf vil blive vist en 19 ansøgning. De nuværende og fremtidige ejerforhold fremgår af 19 ansøgningen. Konklusion og perspektivering Vejdirektoratets vil sikre, at følgende aktiviteter gennemføres og dokumenteres ved ovennævnte metode til at gennemføre store jordhåndteringer i anlægsarbejde: Opgravningsarealer med forurenet jord afsættes for entreprenøren Jordtransporten styres med beskedsedler, så det sikres, at jorden, som indbygges på genplaceringslokaliteten, stammer fra opgravningsarealet De faktiske mængder opmåles Der udarbejdes en således udført rapport, som sendes til kommunerne senest 3 måneder efter projektet er afsluttet. 17

21 18

22 TIDLIGERE OG KOMMENDE ANVENDELSE AF FORURENET JORD Biolog Inger Holck Gregersen Aarhus Kommune, Natur og Miljø Baggrund og formål Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes håndtering af overskudsjord gennem de seneste 20 år, vil der blive givet eksempler på hvordan forurenet jord (jord med forureningsindhold over jordkvalitetskriterierne) er blevet genanvendt til konkrete projekter, og hvordan Natur og Miljø har administreret gældende lovgivning. Hvad er status nu og hvilke problemstillinger står vi over for som en kommune, hvor der er vældig gang i byggeaktiviteterne? Vi har påbegyndt arbejdet med en Jordplan, hvis formål er at sikre en fremtidig stabil genanvendelseskapacitet, skabe synergieffekter mellem kommunale og private projekter samt skabe bæredygtige løsninger, hvor råstofressourcer anvendes hensigtsmæssigt og transport af overskudjord mindskes. Fremadrettet må vi forsøge at betragte overskudsjord som en ressource frem for et problem. Vi skal have fokus på nogle kreative og innovative løsninger, som samtidig tager højde for de miljømæssige krav til et givent område. Vi står med en problemstilling som berører et konfrontationsfelt mellem miljøregler og afgiftsregler, og kan der findes løsninger som på en fornuftig måde tilgodeser begge regelsæt? Det er nødvendigt, at mange gode kræfter kommer i spil. Lad landskabsarkitekter, projektmagere og visionære planlæggere folde deres spidskompetancer ud. Der er udarbejdet værktøjer til bæredygtig byudvikling og samlet ideer til projekter om øget biodiversitet i byerne, som der både kan hentes inspiration fra og som bør bringes i spil. I mødeoplægget står, at de nye regler om jordflytning vil gøre det lettere at genanvende forurenet jord (kat. 2). Men er dette rigtigt? Vil de nye regler fungere i praksis? Sikrer de nye regler at vi fremadrettet får en mere smidig håndtering og genanvendelse af forurenet overskudsjord? Ud fra det udkast jeg har kendskab til, vil jeg gerne stille spørgsmål til debat om udvalgte emner. Hvilke typer af oplag er det der lægges op til? Hvilke praktiske konsekvenser kan man se i krystalkuglen? Hvad kan lade sig gøre og hvad kan ikke lade sig gøre? Hvordan hænger de nye regler sammen med de øvrige miljøregler? Hvor stor er forureningsbelastningen af kat. 2 jord? (laboratorieforsøg, lysimeterforsøg, konkrete målinger af eksisterende projekter). Kan man forestille sig en anden opdeling af genanvendelse i forhold til kritiske parametre? Hvornår skal markeringsnet anvendes? Hvordan skal kommunerne udøve tilsyn? Hvilke sanktionsmuligheder har kommunerne? Og..får vi fremmet genanvendelse af forurenet jord? 19

23 Konklusion og perspektivering Genanvendelse af overskudsjord skal fremmes, og vi skal have nogle enkle regler som er til at administrere for alle jordaktører. Der bør tages udgangspunkt i de behov der er for genanvendelse inden for forskellige typer af projekter, og så udarbejde lovgivningen her ud fra, så lovgivningen dels rummer generelle krav dels specifikke krav og så den bliver meget anvendelig. Måske er der komplicerede projekter (indholdsmæssigt/mængdemæssigt) som skal varetages af anden lovgivning. Der skal være en vekselvirkning mellem kommunale og private projekter. Der bør tages højde for store regionale forskelle i, hvor det er hensigtsmæssigt at placere overskudsjord. Oprettelse af jordbørser flere steder i landet bør fremmes. Der bør udarbejdes en oversigt over hvilke muligheder der er for oplag af forskellige typer jord fra forskellige oprindelsessteder med angivelse af den tilhørende lovgivning. Endelig bør der udarbejdes et elektronisk idékatalog, hvor gode projekter fra hele landet kan samles til brug for gensidig inspiration. 20

24 Notater 21

25 Notater 22

26 Notater 23

27 Notater 24

Juridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

Juridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Juridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DISPOSITION Udvalgte problemstillinger 1.Hvornår er jord affald? Hvilken konsekvens har det? 2.Forholdet mellem

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord

En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord ATV Projekter med forurenet jord 8. maj 2013 En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling Gladsaxe Kommune er som udgangspunkt

Læs mere

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Indholdsfortegnelse Generel del... 2 1 Formål... 2 1.1 Affaldshåndtering... 2 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 2 2 Lovgrundlag...

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Tidligere og kommende anvendelse af forurenet jord Inger Holck Gregersen, Natur og Miljø Eksempler på nyttiggørelse og udnyttelse af eksisterende lovgivning Udfordringer i forhold til genanvendelse Nye

Læs mere

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx Udkast til REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. xxxxxx Generel del 1 Formål Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om kommunale ordninger for jord, der er affald At sikre, at jord bortskaffes

Læs mere

Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord ENVINA 30. september 2015 Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord Dagsorden -Lovgivning - Hvad er vigtigt ved genanvendelse af jorden? - Hvad skal der

Læs mere

Københavns Universitet. Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse. Publication date: 2015

Københavns Universitet. Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse. Publication date: 2015 university of copenhagen Københavns Universitet Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse Publication date: 2015 Citation for published version (APA): Baaner, L. (2015). Undervisningsnote om jordflytning:

Læs mere

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Anke Oberender DHI Afdeling By & Industri Møde i ATV Jord og Grundvand om projekter med forurenet jord Mødenummer 95 Onsdag den 8. maj 2013 Agenda Kategorisering

Læs mere

Jordflytning og jordanvendelse Hvad må man? Ulla Højsholt, funktionsleder, Jord&Affald, Miljøstyrelsen

Jordflytning og jordanvendelse Hvad må man? Ulla Højsholt, funktionsleder, Jord&Affald, Miljøstyrelsen Jordflytning og jordanvendelse Hvad må man? Ulla Højsholt, funktionsleder, Jord&Affald, Miljøstyrelsen Disposition Baggrund, forudsætninger og principper for nye regler om anvendelse af jord Anvendelse

Læs mere

Jordstyringsregulativ

Jordstyringsregulativ Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune April 2011 I Generel del 1 Formål m.v. Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v., jf.

Læs mere

Miljømæssige aspekter ved deponering af jord Usikkerheder ved valg af prøvetagningsstrategier og analyseparametre

Miljømæssige aspekter ved deponering af jord Usikkerheder ved valg af prøvetagningsstrategier og analyseparametre Miljømæssige aspekter ved deponering af jord Usikkerheder ved valg af prøvetagningsstrategier og analyseparametre Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Projekter med forurenet jord 8. maj 2013 Miljømæssige

Læs mere

Jordflytning. 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering,

Jordflytning. 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering, Jordflytning flytning Jordflytning 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering, som medførte en udvidelse af anmeldepligten ved

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV UDKAST JORDREGULATIV 1. Formål 1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord,

Læs mere

KTC kredsmøde den 6. marts 2009

KTC kredsmøde den 6. marts 2009 KTC kredsmøde den 6. marts 2009 Genanvendelse af jord og kommuneplanlægningen v/ Benny Nielsen, COWI A/S (byn@cowi.dk) Disposition 1. Eksempler til anskueliggørelse af de praktiske og de økonomiske aspekter

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 REGULATIV for jord Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er: 1.1 at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og

Læs mere

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...

Læs mere

Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA 09.10.2014

Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA 09.10.2014 Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA 09.10.2014 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Projekt setup Koordinationsgruppe Leadpartnere

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Københavns Kommune Teknik- og miljøforvaltningen Center for Miljø 2008 ARBEJDER DU MED JORD Forord Læsevejledning Graver du i jord Anmelder du jord Kører du

Læs mere

BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER. v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma

BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER. v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma Barrierer for genanvendelse af byggematerialer og restprodukter Emnet

Læs mere

1 of 10. Regulativ for jordstyring

1 of 10. Regulativ for jordstyring 1 of 10 Regulativ for jordstyring Marts 2014 2 of 10 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2 2. Lovgrundlag 2 3. Definitioner 2 4. Gyldigheds- og anvendelsesområde 2 5. Anmeldelse af jordflytninger 2 5.1 Anmeldelse

Læs mere

Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune

Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune Sags nr. 81346 Dokument nr. 1815136 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4.

Læs mere

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Afdeling: Byg og Miljø Dato: MÅNED ÅÅÅÅ TEKNIK OG MILJØ Regulativ for områdeklassificering og jordstyring i Norddjurs Kommune Ændringer skrevet med rødt. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89

Læs mere

STATUS FOR KOMMENDE REGLER INDENFOR JORDFLYTNING

STATUS FOR KOMMENDE REGLER INDENFOR JORDFLYTNING STATUS FOR KOMMENDE REGLER INDENFOR JORDFLYTNING Ole Kiilerich Miljøstyrelsen ATV MØDE Projekter med forurenet jord Schæffergården, 8. maj 2013 Nuværende regelgrundlag Restproduktbekendtgørelsen Bek. nr.

Læs mere

Miliøstyrelse. Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE

Miliøstyrelse. Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE Miliøstyrelse Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE CO2- ~ Begrænsning af C02-udslip: ~ Tilbageholdenhed med

Læs mere

MBL 19 og 33. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014

MBL 19 og 33. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014 MBL 19 og 33 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014 2 Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 Kontekst og problemstilling Der har i en årrække været tvivl hos

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) Helhedsorienteret, bæredygtig jordhåndtering

Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) Helhedsorienteret, bæredygtig jordhåndtering Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) 1 Overskudsjord (masser) er en ressource 2 Overskudsjord (masser) er en ressource 3 Disposition Vision og mål for at arbejde med genanvendelse

Læs mere

Center for Plan & Miljø

Center for Plan & Miljø Center for Plan & Miljø Banedanmark Amerikas Plads 15 2100 København Ø Sendt med mail til Thomas Bentsen (tbtn@bane.dk) Tilladelse til midlertidigt oplag og genindbygning af lettere forurenet jord ved

Læs mere

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune i Kommuneplan 2010-2022 Jordforurening Marts 2012 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 05-03-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022,

Læs mere

Regulativ for jordflytning i Odsherred Kommune

Regulativ for jordflytning i Odsherred Kommune Regulativ for jordflytning i Odsherred Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Anmeldelser af jordflytninger/anmeldepligt 5. Ikrafttrædelse Bilag A:

Læs mere

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Odense Projektudviklingsselskab A/S Fynsvej 9 5500 Middelfart Erhverv og Bæredygtighed Landbrug og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD Teknik og Miljø 2012 REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål 3 2 Lovgrundlag reguleringer 3 3 Gebyrer 3 4 Klage mv. 4 5 Overtrædelse og straf 4 6 Bemyndigelse 4 7 Ikrafttrædelse 5

Læs mere

Tilladelsen meddeles til Banekonsortiet I/S, Jegstrupvej 80, 8361 Hasselager, og tidsbegrænses til og med udgangen af oktober 2009.

Tilladelsen meddeles til Banekonsortiet I/S, Jegstrupvej 80, 8361 Hasselager, og tidsbegrænses til og med udgangen af oktober 2009. Banekonsortiet I/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Byggeri og miljø Nørregade 4, 5600 Faaborg Tlf. 72 530 530 Fax 72 530 531 fmk@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk Tilladelse til etablering af midlertidig

Læs mere

BilagØU_111121_pkt.16_03. REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST

BilagØU_111121_pkt.16_03. REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST 1 Indhold Generel del... 4 1. Formål... 4 Jord som affald... 4 Områdeklassificering, jordflytning og anmeldelse... 4 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde...

Læs mere

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Att.: Martin Bülow E-post: mbu@aarsleffrail.com 27-03-2015 Sags id.: 15/2525 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen Olesen Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

Att.: Martin Bülow E-post: mbu@aarsleffrail.com 25-06-2015 Sags id.: 15/6149 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen Olesen

Att.: Martin Bülow E-post: mbu@aarsleffrail.com 25-06-2015 Sags id.: 15/6149 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen Olesen Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Att.: Martin Bülow E-post: mbu@aarsleffrail.com 25-06-2015 Sags id.: 15/6149 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen Olesen Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering... Regulativ for jord Holbæk Kommune Gældende fra 28.6 2012 Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. FORMÅL. 2 2. LOVGRUNDLAG 3 3. GYLDIGHEDS- OG ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 1. oktober 2012 saril 014991-2012 Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune 1. Formål Regulativets formål er, at sikre at styring af forurenet jord i Nordfyns Kommune sker efter gældende regler. Samt at definere og udpege områder, hvor

Læs mere

Jordregulativ for Hillerød Kommune

Jordregulativ for Hillerød Kommune Jordregulativ for Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1 formål, lovgrundlag m.v. 1.1 Formål 1.2 Lovgrundlag 1.3 Definitioner 1.4 Gyldigheds- og anvendelsesområde Kapitel 2 - affaldshåndtering

Læs mere

Sags navn: Sags nr.: 180308 E1 Køge N Næstved Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9

Sags navn: Sags nr.: 180308 E1 Køge N Næstved Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9 Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9 1. Formål Formålet med nærværende jordhåndteringsplan er at få godkendt jordhåndteringsplanen således at opgravet materialer kan mellemdeponeres for genindbygning

Læs mere

Jordregulativ. Dato XXXX

Jordregulativ. Dato XXXX Jordregulativ Dato XXXX Indholdsfortegnelse 1. Formål, lovgrundlag og definitioner... 3 Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 3 2. Gyldigheds - og anvendelsesområder... 3 Ordning for jord som er

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Viborg Kommune Region Midtjylland April 2014 INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Vognmand Anders Fransgaard Ærøvej 13. 8800 Viborg

Vognmand Anders Fransgaard Ærøvej 13. 8800 Viborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Vognmand Anders Fransgaard Ærøvej 13 Skottenborg 26 Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Dispensation til at modtage fyldjord

Læs mere

Kortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening!

Kortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening! Kortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening! Af Birgit Skånvad Jordforureningsloven 2011 ATV-møde d. 27/10 2011 Områdeklassificering Betydning af ændringerne vedr. lettere

Læs mere

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Postadresse: Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf.: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk Indholdsfortegnelse I Generel del...3 1 Formål m.v....3 1.1 Affaldshåndtering...3

Læs mere

19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 138an, Usserød By, Hørsholm.

19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 138an, Usserød By, Hørsholm. Center for Teknik Ådalsparkvej 2, Hørsholm 2970 I/S Norfors Savsvinget 2 2970 Hørsholm Dato: 27.07.2015 Center for Teknik Team Miljø horsholm.dk 19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 138an,

Læs mere

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-783-00006 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1346 af 21/12/2011 BEK nr 874

Læs mere

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Egedal Kommune med henblik

Læs mere

REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD NÆSTVED KOMMUNE

REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD NÆSTVED KOMMUNE REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD I NÆSTVED KOMMUNE Gældende fra den 28.2.2012 1 I GENEREL DEL 3 1 FORMÅL 3 2 LOVGRUNDLAG 3 3 GEBYRER 3 4 KLAGE M.V. 3 5 OVERTRÆDELSE OG STRAF 4 6 BEMYNDIGELSE 4 7 IKRAFTTRÆDELSE

Læs mere

Orientering til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse

Orientering til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse Miljøstyrelsen Den. 8. oktober 2007 Orientering til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse 1. Indledning 1.1. Formål Orienteringen har til formål at hjælpe kommunerne med at tilrettelægge og håndhæve

Læs mere

UDVASKNING FRA FORURENET JORD

UDVASKNING FRA FORURENET JORD UDVASKNING FRA FORURENET JORD Jette Bjerre Hansen, Ole Hjelmar, Anke Oberender, Jesper Holm og Erik Aagaard Hansen DHI Agern Allé 5 2970 Hørsholm ATV MØDE Udvaskning fra forurenet jord Radisson SAS, H.C.

Læs mere

Vognmandsforretningen 1313 Industrivej 6, 8800 Viborg

Vognmandsforretningen 1313 Industrivej 6, 8800 Viborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Vognmandsforretningen 1313 Industrivej 6, Dispensation til fortsat at

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING Forslag til revideret områdeklassificering

REGULATIV FOR JORDSTYRING Forslag til revideret områdeklassificering REGULATIV FOR JORDSTYRING Forslag til revideret områdeklassificering Teknik & Miljø, september 2009 Udarbejdet af: Faxe Kommune Teknik & Miljø Frederiksvej 9 4690 Haslev Telefon: 5620 3000 www.faxekommune.dk

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Parcelforeningen Kongevang Kongelundsvej 367 2770 Kastrup Dato 29.11.2012 Deres ref. Vores ref. 8ag.2816214 Dok.2904770 Direkte nr. 32471522 Iso/hoa Tilladelse i henhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nye vejanlæg i Aalborg Syd - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune. VVM undersøgelse - forurenet jord

Indholdsfortegnelse. Nye vejanlæg i Aalborg Syd - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune. VVM undersøgelse - forurenet jord Aalborg Kommune Nye vejanlæg i Aalborg Syd - Egnsplanvej og Ny Dallvej VVM undersøgelse - forurenet jord COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk

Læs mere

Udgivelsesår 2014. Politisk godkendt. Udgiver. Sønderborg Kommune Vand & Jord Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg

Udgivelsesår 2014. Politisk godkendt. Udgiver. Sønderborg Kommune Vand & Jord Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Jordregulativ Resume Dette regulativ fastsætter reglerne for, hvordan borgere, grundejere samt virksomheder i hele Sønderborg Kommune skal håndtere jord, som er affald. Reglerne er lavet med henblik på

Læs mere

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Mob: 2337 1277 www. kogsgaard.dk CVR: 30600355 Indhold af biogene kulbrinter koster grundejere mange penge, når overskudsjord skal

Læs mere

Nyborg Forsyning & Service A/S Gasværksvej 2. 5800 Nyborg. Att. Søren V. Christensen, e-post: svc@nfs.as

Nyborg Forsyning & Service A/S Gasværksvej 2. 5800 Nyborg. Att. Søren V. Christensen, e-post: svc@nfs.as Teknik- og Miljøafdelingen Natur og Miljø Nyborg Forsyning & Service A/S Gasværksvej 2 5800 Nyborg Att. Søren V. Christensen, e-post: svc@nfs.as Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk

Læs mere

REGULATIV FOR Regulativ for forurenet jord, jord fra forureningskortlagte ejendomme, samt jord fra offentlige vejarealer

REGULATIV FOR Regulativ for forurenet jord, jord fra forureningskortlagte ejendomme, samt jord fra offentlige vejarealer REGULATIV FOR Regulativ for forurenet jord, jord fra forureningskortlagte ejendomme, samt jord fra offentlige vejarealer Morsø Kommune 1. Formål 1.1 Regulativets formål er at sikre, at forurenet jord bliver

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Genanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis

Genanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis Genanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis Oplæg på den nationale konference natur & miljø 2012, spor J, 2. session Peter Randrup, cand.jur., fuldmægtig, Natur- og Miljøklagenævnet Disposition

Læs mere

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Jørgensen

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Jørgensen DONG Energy A/S, Skærbækværket Klippehagevej 22, Skærbæk 7000 Fredericia Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik

Læs mere

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,

Læs mere

19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 7br, Lyndby By, Lyndby.

19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 7br, Lyndby By, Lyndby. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Steffen Bomholt Rasmussen Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E sbra@lejre.dk Dato:

Læs mere

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 hvad, hvorfor og hvordan JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 Forurenings typer: Tungmetaller. Kulbrinter. Chloredeforbindelser Gifte(pesticider). Mekanisk(byggeaffald mv.) JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 2 Gældende

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

Lemvig Bygnings Genbrug Pilevej 8 Rom 7620 Lemvig

Lemvig Bygnings Genbrug Pilevej 8 Rom 7620 Lemvig Lemvig Bygnings Genbrug Pilevej 8 Rom 7620 Lemvig Regionshuset Holstebro Regional Udvikling Lægårdvej 12R 7500 Holstebro Tel. +45 8728 5007 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Dispensation

Læs mere

Regulativet har desuden til formål at fastlægge regler for anmeldelse af jordflytning, herunder skema til brug herfor.

Regulativet har desuden til formål at fastlægge regler for anmeldelse af jordflytning, herunder skema til brug herfor. REGULATIV FOR JORD Generel del 1 Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Tårnby

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?

Læs mere

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K MST-7549-00057 Den 21. maj 2015 Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald KL har modtaget

Læs mere

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk [Denne tilladelse eller udkast til tilladelse vedlægges et følgebrev, hvor der for udkast angives periode for

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Det skal anmeldes til Frederikssund Kommune, hvis der genanvendes bygge- og anlægsaffald som erstatning for

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 9. marts 2004 J.nr.: 03-33/350-0012 lmp Afgørelse

Læs mere

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 23-10-2014 Sags id.: 14/10213 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Aagaard Jørgensen

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 23-10-2014 Sags id.: 14/10213 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Aagaard Jørgensen DONG Energy A/S, Skærbækværket Klippehagevej 22, Skærbæk 7000 Fredericia Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 23-10-2014 Sags id.: 14/10213 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik

Læs mere

Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes?

Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes? Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes? Danske Havnes Temadag om miljøforhold i havne 11. Januar 2006 Tom E. Hansen Hvad er det, som ikke kan klappes. Der er flere grunde til, at sediment ikke

Læs mere

Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter. Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe

Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter. Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe Memo Titel Dato 2 december 2009 Til Kopi Fra Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter DAKOFA Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010 Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater

Læs mere

5.1 Godkendelsespligt

5.1 Godkendelsespligt 5.1 Godkendelsespligt Bilag 1- og bilag 2-virksomheder Bilag 1 og 2 er lister over de virksomheder, der er omfattet af godkendelsespligt. Bilag 1 indeholder virksomheder, der reguleres efter et regelsæt

Læs mere

Og det betyder, at det bliver vores politiker, der i sidste ende afgøre spørgsmålet om Nyttiggørelse

Og det betyder, at det bliver vores politiker, der i sidste ende afgøre spørgsmålet om Nyttiggørelse Mailkommunikation med Ole Holst og Miljøstyrelsen om nyttiggørelse af affald i støjvold. (af hensyn til formatbegrænsningerne i sagsfremstillingen anvendes denne kopi på sagen) Afsluttende mail er fra

Læs mere

Regulativ om jord, som er affald

Regulativ om jord, som er affald Regulativ om jord, som er affald 1 Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i

Læs mere