Papegøjesyge, ornithose, psittacose, chlamydiose - og nu - chlamydophilosis - samme ting.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Papegøjesyge, ornithose, psittacose, chlamydiose - og nu - chlamydophilosis - samme ting."

Transkript

1 ORNITHOSE. Årsagen er en bakterie chlamydophilia psittaci, der findes i forskellige genetiske varianter. Varianter med forskellig følsomhed over for antibiotika og forskellig påvirkning af angrebne individer. Der er også forskel i arters følsomhed. Ornithose - også kaldet chlamydiose eller papegøjesyge - er en bakteriel sygdom, der til trods for populærnavnet papegøjesyge kan smitte alle fugle. Evt. også mennesker. Ornithose vil være på denne jord lige så længe, der er fugle. Vi må leve med sygdommen. Min erfaring er, at antallet af fugle med ornithose kke har forandret sig i de sidste mange år. Der er hverken flere eller færre. Ornithose vil være at finde både hos stuefugle, vildfugle, duerne på rådhuspladsen, duerne i tagrummene, og hos kommercielt fjerkræ. Smittede fugle kan enten rense sig for smitten, blive raske kroniske smittebærere eller klinisk syge - ofte med døden til følge. Visse fuglearter er som nævnt mere følsomme end andre. Fødevarestyrelsen har igennem de sidste år intensiveret undersøgelserne for ornithose - specielt hos dyrehandlerne. I mine øjne er private store fugleholdere et meget større problem. Hidtil har man kontrolleret sygdommen ved at isolere, aflive eller/og behandle mod sygdommen ved kliniske udbrud. Det er egentlig gået meget godt med gamle rutiner. Nu har man udvidet aktiviteten til at gøre det samme, blot har man udvidet begrebet mistanke. En positiv laboratorietest - en såkaldt PCR-test er nu nok til at iværksætte offentlige myndigheders indgriben. Resultatet har i flere tilfælde været masseaflivninger - også af sjældne og kostbare fugle. Alene det, at man har fået en mere sensitiv test, bør ikke være nok til drastisk ændrede regler. Det er i mine øjne betænkeligt. Ingen kan nemlig alene ud fra en positiv test sige noget om, at en fugl vil udvikle klinisk sygdom. I øvrigt findes der både falske positive og negative test. Mennesker. Hos mennesker vil ornitose oftest vise sig som en influenzalignende infektion, der ikke kræver behandling og derfor ikke diagnosticeres/registreres. I værste fald kan følgen være lungeinfektion med mulig død til følge. Dødsfald er dog meget, meget sjældne Danmark. Som jeg husker det er der i løbet af de sidste år registreret 5 tilfælde, og ikke i alle tilfælde er der konstateret fuglekontakt

2 Primært vil mennesker med fuglekontakt være i farezonen men der registreres næsten lige så mange humane tilfælde af ornithose, hvor fuglekontakt ikke kan fastslås. Fuglekontakt kan være kontakt med slagtefjerkræ, tamme eller vilde duer, vilde fugle generelt og tamfugle. Duer anses for at være en vigtig smittekilde - og lad mig bare nævne - at der foregår en hel masse anden etnisk dueavl, som myndighederne overhovedet ikke kender. Her søger man traditionelt ikke dyrlægehjælp, og man kender heller ikke reglerne for smitsomme sygdomme. Statens Seruminstitut regner med, at der årligt registreres ca tilfælde af diagnosticeret ornithose hos mennesker. Statistikkerne tyder på, at antallet ligger nærmere de 10 end de 30. Indtil maj i 2013 var der til seruminstituttet indberettet 2 tilfælde mod 3 i 2012 og ingen døde. Seruminstituttet skriver: Der registreres fra tid til anden erhvervsbetingede udbrud f.eks. på fjerkræslagterier og i dyrehandler. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at nogle af de alvorligste udbrud er knyttet til hold af duer og fjerkræ samt private fuglehold. Jeg kan imidlertid ingen steder læse, at antallet af humane tilfælde er stigende. Ej heller at dyrehandlere er overrepræsenteret. Faktisk er de fleste diagnosticerede humane tilfælde relateret til private fugleholdere eller tilfælde med ukendt årsag. Sandsynligvis smittet af vilde fugle. I Sydsverige havde man i 2012 stigning i antallet af humane ornithoser. Sandsynlig årsag: fodring af vilde fugle. Der er årlige svingninger i antallet af human ornithose, og det har der altid været. Måske vejrbetinget, måske tilfældigt? I et naboland som Norge regner man med 6-10 tilfælde om året. På et tidligt tidspunkt i ornithosehistorien havde man alvorlige udbrud af ornithose på Færøerne i relation til indsamling af æg fra stormmåger. Ornitose hos mennesker kan behandles med antibiotika men om det er ensbetydende med helbredelse er der ingen som ved. FUGLE. Hvilke? Alle fuglearter kan smittes med chlamydophilia. Sygdommen er med sikkerhed konstateret hos ca. 150 forskellige fuglearter - også hos finkefugle. Sygdommen er konstateret hos 57 papegøjearter. Taler man om sunde smittebærere - fugle der bærer sygdommen uden symptomer - er der ingen tvivl om, at mange flere arter er ramt. Mange vilde fuglearter bærer bakterien. Det er således nævnt, at op til 90% af vilde duer bærer chlamydophilia. Mange af vores hobbyfugle er også skjulte smittebærere - specielt nymfeparakitter og undulater. En undersøgelse angiver, at op til 50% af disse 2 arter er raske smittebærere. At

3 så få bliver klinisk syge fortæller, at andre faktorer end blot tilstedeværelsen af chlamydophilia har betydning for om der udvikles ornithose. Der synes at være store artsforskelle i følsomheden over for en klinisk ornithose med de sydamerikanske papegøjearter som de mest følsomme. Unge fugle angribes også nemmere end ældre. Stress er en væsentlig faktor i udviklingen af papegøjesyge. Det etiske råd har bl.a. derfor i 2008 foreslået en skærpelse af tilsyn med markeder og udstillinger, uden at der er sket videre. Smitteveje? Chlamydia smitter igennem støv f.eks. tørre klatter, sekreter fra fuglenes luftveje og flåd fra øjne. Inkubationstiden angives at være 5-14 dage, men den kan være så kort som 48 timer og så lang som 10 år. I virkeligheden er det også en sandhed med modifikationer. Jvf. sunde smittebærere kan de nemlig være livslange bærere, og ornithosen kan bryde ud på et hvilket som helst tidspunkt i fuglens liv. Mange fugle kan sandsynligvis leve med smitten et helt liv uden symptomer. Mange vil sandsynligvis rense sig. Der er mange ukendte faktorer ved ornithose. Diagnose? I praksis er det sådan, at enhver fugl bør betragtes som smittet, indtil andet er bevist. Bevist i citationstegn fordi der ikke eksisterer nogen gylden test i Danmark, der definitivt og ultimativt kan bekræfte eller afkræfte tilstedeværelsen af chlamydia hos fugle. For en del år siden kunne man dyrke bakterien på Statens Veterinære Seruminstitut. I den praktiske fugleverden betyder det, at ingen fugl uanset prøveresultater kan erklæres 100% chlamydophilia-fri. Sygdommen kan i teorien optræde når som helst, hos hvem som helst og uden påviselig grund. 1 positiv PCR test vil iflg. internationale standarder blive klassificeret som suspekt. Ikke en definitiv diagnose. Måske er det specielt de falske negative, som bør give anledning til tvivl. Mange faktorer som blod, serum, urin, fæces(afføring), spyt, fjerrester, pudder fra handsker m.m. kan sløre resultatet af en PCR test. PCR testen kan ikke skelne mellem døde og levende organismer. PCR-positive fugle - på en prøve taget fra svælg - vil som hovedregel være udskillere, uden at det siger noget om et fremtidigt klinisk forløb. PCR-negative fugle kan være enten i inkubationstiden, raske smittebærere eller helt negative for ornithose. PCR testen er en meget følsom test Kliniske symptomer? De kliniske symptomer hos fugle smittede med chlamydophilia kan være meget varierende. Fra ingen tegn overhovedet, til oppustethed, manglende appetit, lette vægttab, luftvejssymptomer, øjenbetændelser. grønlig diarrhoe til akut død, Alle symptomerne behøver ikke optræde samtidig.

4 Sygdommen kan behandle med antibiotika, men valget af antibiotika, og måden man indgiver medicinen på, er afgørende. Behandling? I gamle dage anvendte man tetracyklinchlorid. I dag er the drug of choice doxycillin. Doxycillin har 2 virkningsmekanismer. Doxycillin slår bakterien ihjel og samtidig med at fuglens immunsystem stimuleres. Baytril som cirkulerer frit i mange fuglekredse har kun begrænset virkning. Enhver behandling med antibiotika er afhængig af en korrekt dosis. Det er et stort og reelt problem ved behandling af mange af vore tamfugle. Den korrekte dosis til f.eks. undulater, nymfeparakitter papegøjer kan kun opnåes ved individuel behandling. Gives medicinen i drikkevand har man et stort problem. Mange papegøjearter kan leve længe uden at drikke - og de gør det - hvis vandet smager forkert, eller ser forkert ud. De kan leve dagevis på metabolsk vand - vand fra stofskiftet. Af helt klare årsager opnår man så ikke en korrekt dosering. Når Fødevarestyrelsen således anbefaler flokbehandling er jeg ikke så sikker på at medicinen faktisk virker. At sygdommen tilsyneladende falder til ro i inficerede fuglehold skyldes måske bare at tiden går? Sekundært at selv små mængder doxycillin har en immunstimulerende effekt. Stress betydning? Sygdommen er i høj grad relateret til stress - udstillinger, avl, flytning, nyindkøb, mange fugle på et sted, dårlig ventilation, dårlig fodring, forkerte lysforhold og ikke mindst fuglemarkeder. Fuglemarkeder af mere eller mindre lødig karakter må betegnes som den absolut største risiko overhovedet både for mennesker og fugle. Stress, uhyrlige burforhold, konstant håndtering af fugle, total manglende hygiejne, mange mennesker, hyppig håndtering og en masse flytten rundt giver ornithose maksimale betingelser for at udvikle sig. Det kan aldrig forhindres, at smittede fugle kommer hverken på en udstilling eller et fuglemarked. Kun et forbud mod fuglemarkeder vil løse denne del af problematikken. I praksis vil jeg mene at et forbud er for drastisk, men man kan tage tiltag til forbedringer. Personligt har det altid undret mig, at selv store fugleholdere med kostbare og sjældne fuglesamlinger overhovedet tør vise sig på disse markeder/udstillinger.. Årsagen er jo nok i høj grad det sociale element i at holde fugle - men man skal holde sig risikoen for øje. Karantæne efter markeder/udstilling? Endnu mere uforståeligt er det, at nogle tør handle disse steder, og at stort set ingen opfylder krav om en god karantæne ved køb af nye fugle. De løber ikke blot risikoen for selv at blive smittet, men også at hjembringe smitte til egne fugle. De fleste placerer nye fugle direkte i den gamle fuglesamling. Det er russisk roulette på højeste plan.

5 Karantænen er generelt den vigtigste forebyggende foranstaltning mod fuglesygdomme. Fuglene bør ideelt placeres i en totalt isoleret karantæne i minimum 60 dage. En karantæne som altid behandles sidst i en arbejdsgang, man skifter fodtøj, samme vand- og foderskåle forbliver i karantænen. Både du - specielt via fodtøj - og evt. rengøringsredskaber kan bringe smitten rundt. Fugle, der vender hjem efter at have været på marked eller udstilling, bør betragtes som nye og derfor sættes i karantæne. Som oven for nævnt giver det ikke 100% sikkerhed - men omvendt - det er det bedste, du overhovedet kan gøre. Jeg skal komme tilbage til karantæne hos dyrlæger/leverandører. Tilsyn fuglemarkeder/udstillinger? Som en forebyggende foranstaltning kræver myndighederne, at alle dyresamlinger skal overvåges af en en tilsynsførende/kontrollerende dyrlæge. Hvad betyder nu det? Giver det ikke en vis sikkerhed? Som det praktiseres i dag, er det kun et alibitilsyn for arrangørerne! Intet er sket siden dyretisk råd i 2008 foreslog en stramning på området. Tilsynet er værdiløst i relation til fuglemarkeder, så længe der ikke ligger helt faste regler for f.eks. bortvisning af fugle, lokalernes indretning, ventilation, burenes placering, placering af fuglearter i forhold til hinanden, krav til dyrlægens viden o.s.v.. I dag er tilsynet taget som en slags gidsel i den gode sags tjeneste. Det er jo også et godt gammelt foreningstrick - uanset dyreart - at man anvender en dyrlæge der ikke ved for meget. Et basalt krav til dyrlægen må være specialviden på området og påbud om at bortvise alle fugle bare med mindste mistanke om sygdom. Et par strøtanker til en forbedring på området kunne være: Det bør påbydes, at der på udstillinger og specielt markeder informeres om risikoen for smittefare. Specielt om faren for børn, ældre og immunsvækkede individer. Ved enhver mistanke om, at en fugl ikke har det godt, tilkaldes tilsynsførende dyrlæge. Bedre - fuglen fjernes straks fra stedet, og der desinficeres grundigt med f.eks. rodalon. Der må også stilles krav til miljø. Herunder ventilation og temperatur. Der bør stilles krav til burenes størrelse, udseende og deres placering. Burene skal helst være lukkede på 3 sider. Burene må ikke stables. Bundlaget skal være sådan, at det støver mindst muligt. Det kunne f.eks. være trådbund eller aviser. Man kunne påbyde en sikkerhedsafstand mellem tilskuere/købere og fuglene. Der bør være en grænse for antallet af fugle Der bør være en vis afstand mellem fugle fra forskellige fugleejere. Foder- og vandskåle skal holdes pinligt rene.

6 Der føres nøjagtige optegnelser over hvilke fugle, der kommer på markedet, og hvem de evt. sælges til. Man kunne ideelt også forlange helbredscertifikater for deltagende fugle udfærdiget af en dyrlæge med kendskab til fuglenes hjemsted og sygdomsfrekvens. Det sidste er nok en utopi. Man kunne så måske starte med opfordring til fugleejerne? Jeg håber virkelig, at nogle vil tage emnet fuglemarkeder op til alvorlig overvejelse. Som det foregår nu, er det ikke rimeligt for hverken fugle, nye ejere eller tilskuere. Skulle det føre til ophør af fuglemarkeder, skal jeg ikke være den, der begræder dette. Jeg er klar over, at argumentationen også delvis rammer ind i fugleholdets hjerte - nemlig udstillinger. Selv om forholdene på udstillinger som regel er bedre organiserede, skal man gøre sig klart, at også udstillinger også udgør en smitterisiko, som efter min mening også kræver skærpede regler. Indbertningspligt Dyrlæger er pligtige til at indberette mistanke om papegøjesyge til offentlige myndigheder, som så evt. sætter fugleholdet under opsyn. En positiv PCR test + kliniske symptomer må siges at være en meget mere sikker indikation på sygdom i udbrud. En positiv PCR testbetragtes i dag som en mistanke - og mistanken er som nævnt pligt til indberetningsligt. Det er i mine øjne betænkeligt. Det vil i hvert fald føre til et stærkt forøget antal tilsyn, aflivninger og påbudte karantæner/behandlinger. Situationen p.t.: Årsagen til Fødevarestyrelsens øgede interesse for ornithose svæver lidt i det uvisse. Fødevarestyrelsen har i 2011 og 2012 gennemført en tvungen undersøgelse hos udvalgte dyrehandlere. En PCR test er taget fra udvalgte fugle. På denne baggrund har Fødevarestyrelsen udtalt at der er sket en signifikant stigning i antallet af fugle med ornithose hos dyrehandlere/leverandører. Udsagnet en signifikant stigning kan heller ikke baseres på 2 prøveomgange med 1 års interval. Tilfældigheder, prøveteknik, teststedernes karakter, årstid m.m. kan spille en betydelig rolle. Som fuglekliniker er jeg som nævnt ikke enig med Fødevarestyrelsen. Vi ville helt automatisk registrere en sådan stigning, akkurat som det ville vise sig ved et øget antal humane tilfælde. Det er ikke tilfældet. Fødevarestyrelsens udsagn er baseret på resultatet af PCR-prøver. I praksis taget som en svaberprøve fra svælget. Den praktiske testmetodik er som sådan simpel.

7 Som gammel fuglekliniker ved man imidlertid godt, at mange lidt større papegøjer er meget, meget vanskelige at håndtere. I mange tilfælde vil vi bedøve fuglene for at få en 100% ren test. Dette sammenholdt med at Fødevarestyrelsen iflg. oplysninger fra ejerne i flere tilfælde overlod den praktisk prøvetagning til ejerne, og at jeg ved, hvor svært det kan være at tage en ren svælgprøve fra en større papegøje kan man stille berettigede spørgsmålstegn ved prøvernes tekniske værdi. Man kan med rette stille spørgsmålstegn på både prøvernes tekniske udførelse og tydningen af prøverne. Jeg vil vove den påstand, at næsten ethvert bare lidt større fuglehold vil have fugle som er diagnostisk positive på PCR, men det er vigtigt at erindre sig at det ikke er ensbetydende med sygdom. Spørgsmålet er om Fødevarestyrelsen har mandskab nok til at følge op på kommende mange fund af ornithose ved PCR. Alle kan være enige om at beskyttelsen mod zoonoser, herunder ornithose skal være maksimal, men hvorfor, det lige skal være dyrehandlerne, der må lægge ryg til nye strenge tiltag om 30 dages tvungen karantæne af enhver ny fugl, er lidt uforståeligt. Langt de fleste dyrehandlere har af økonomiske årsager reduceret deres fuglehandel til et minimum - et minimalt salg af småfugle. De kan simpelt hen ikke konkurrere med de private. Enkelte dyrehandlere køber stadig fugle hos store leverandører, men langt de fleste køber deres fugle hos små private fugleholdere, hvor risikoen for ornithose er minimal. Vi ser som sagt heller ikke et stort problem i fuglepraksis I Fødevarestyrelsens udgave kan man få indtrykket at leverandører og dyrehandlere er en enhed med samme ornithoseproblematik. Det strider imod alt hvad der er kendt om ornithose.l. Storleverandørerne er den store kliniske risiko uanset PCR-test. Trafik /stress er den virkelige risiko i ornithosen. Hos de fleste dyrehandlere er fugletrafikken stille. Derfor er klinisk sygdom i praksis sjælden. Jeg erindrer faktisk ikke at have set ornithose hos en fugl fra/i en dyrehandel. Jeg ved selvfølgelig, at det er forekommet. Vi har kun set 1 udbrud af ornithose de sidste 10 år - og det var hos en privat stor fugleholder % af al handel med fugle foregår mellem private f.eks. igennem interesseorganisationer, Den Blå Avis o.lign. Helt uden kontrol. Hvor dyrehandlerne trods alt har pligt til 4 årlige dyrlægetilsyn, kan private - dem der handler de 80-90% af fuglene - i praksis reelt gøre hvad de vil.

8 Med de nye bekendtgørelser og regler er Fødevarestyrelsen i gang med at lukke stort set al officiel handel med fugle. Fiskene sørger Lægemiddelstyrelsen for. At udpege dyrehandlerne som de store syndere i ornithoseproblematikken er efter min bedste mening ikke korrekt, og det er unfair. Karantænekrav. Dyrehandlere skal fremover holde alle nye nye fugle i karantæne, med alt hvad det kræver af mandskab, lokaler, dyrlægetilsyn m.m. i 30 dage. Uanset om fuglen kommer fra lille fru Hansen med 2 undulater eller fra en storleverandør. Det er en betydelig ekstra omkostning i forhold til det private fuglemarked der som nævnt udgør 80-90% af det samlede fuglesalg. I praksis træder karantænen i kraft hver gang der ankommer en ny fugl. Ligegyldigt hvor den kommer fra. Kan en avler/leverandør med et lukket fuglehold betragtes som en karantæne? Kan fru Hansen s lukkede fuglehold betragtes som karantæne? Der må kunne findes en pragmatisk løsning på karantæneproblemet f.eks. ved at lægge karantænen hos leverandørerne. I mine øjne undlader man fuldstændig at fokusere på det egentlige problem - de private store/større fugleholdere, som repræsenterer 80-90% af al fuglehandel. Private fugleholdere som køber/sælger, avler og evt. importerer - lovligt eller ulovligt. Steder med en meget høj stresstærskel. Det samme kan siges om de efterhånden mange papegøjehjem - her samler man ligefrem på syge fugle. Jeg tror heller ikke Fødevarestyrelsen er klar over mængden og typen af medicin, der cirkulerer blandt store og større private fugleholdere - ja i enhver fugleforening. Vibramycin, baytril m.m.. Går man til fuglemøder, vil man til hvert eneste møde høre medlemmer, som har denne medicin til cirkulationsbrug. Det slører statistikken på ornithose. Man behandler bare uden diagnose med illegal medicin. Da dette problem indebærer store resistensrisici, mener jeg, at det vil være langt vigtigere, at Fødevarestyrelsen fokuserede på dette illegale medicinforbrug i stedet for ornithose. Har det ikke Fødevarestyrelsens interesse må det under alle omstændigheder interessere Lægemiddelstyrelsen. Plejemidler til akvariefisk er et mikroproblem sammenlignet med dette. Ornithosen vil være til stede hvor der er fugle. Uanset hvad vi gør af forebyggende tiltag. Jvf. statistikker fra Seruminstituttet er ornithose heller ikke et væsentligt problem i Danmark. Jeg har meget svært ved se relevansen i øget fokusering på denne sygdom. Der i hvert fald ikke noget i dagligdagen, som indicerer en forværret situation. Sluttelig skal jeg nævne at både private fugleholdere og erhvervsmæssig handel med fugle er underkastede de samme regler om skriftlig registrering af fuglenes

9 data, ejerforhold og tidspunkt for handel. Sandsynligvis er det generelle krav til optegnelser ved handel med dyr udsprunget af ønsket om at kunne spore kilden til et evt. ornithoseudbrud. Dyrehandlerne er i mine øjne på mange måder hængt ud som prügelknabe, med det resultat, at det marked, det er muligt at kontrollere og gøre bedre, stort set lukkes ned Dyrehandel kræver trods alt 4 årlige dyrlægebesøg og kontrol af Fødevarestyrelsen eller politi. Dyrehandel overlades til det sorte marked fuldstændig uden kontrol. Det sker både på et unfair og ufagligt grundlag. I mine øjne vil det være en dødssynd at lukke de seriøse dyrehandlere og reducere dem til udstyrs- og foderbutikker. De små dyr er trods alt - for mange børn - indgangsporten til respekt og interesse for alt levende. Der findes også både ensomme og syge mennesker med behovet for almindelige smådyr

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr.

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. Oprindelsen af ordet diagnose er svær at finde, men på græsk betyder det igennem kundskab. Dia = gennem og gnosis = kundskab. Deler man ordet di agnose kan det

Læs mere

Fødevarestyrelsens kortlægning af Ornitose (Chlamydophila psittaci) i dyrehandler 2012

Fødevarestyrelsens kortlægning af Ornitose (Chlamydophila psittaci) i dyrehandler 2012 Fødevarestyrelsens kortlægning af Ornitose (Chlamydophila psittaci) i dyrehandler 2012 Sammendrag Fødevarestyrelsen fortsatte i 2012 kortlægningen af Chlamydophila psittaci hos papegøjefugle og papegøjelignende

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også

Læs mere

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 Det er vigtigt at du læser de veterinære regler godt igennem for det dyr du skal udstille. Det er ærgerligt hvis du kommer til dyrskuet og bliver afvist af dyrlægen

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram Værd at vide om klovsyge? - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram KLOVSYGE Klovsyge kan være en meget smertevoldende sygdom hos får og geder. Sygdommen er smitsom og skyldes bakterien

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Paratyfus i brevduen

Paratyfus i brevduen Paratyfus i brevduen Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel er en oversættelse af Dr. Wim Peters artikel Paratyphoid Revisited, og artiklen er shinet lidt op med diverse overskrifter og billeder. BREVDUESPORT.dk

Læs mere

Chlamydia i brevduer

Chlamydia i brevduer Chlamydia i brevduer Ornithose/Papegøjesyge Af Dr. vet. Colin Walker, Australien Melbourne Bird Veterinary Clinic Oversættelse af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel er fra Dr. Colin Walkers nye bog The

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

afholdt d. 26. august 2009

afholdt d. 26. august 2009 Juridiske forhold vedr. isolation Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen E: ehe@sst.dk T: 72 22 77 96 Relevante regelsæt Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Epidemiloven)(alment farlige

Læs mere

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten, Valby 14. november 2012 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Calicivirusinfektion (FCV) Herpesvirusinfektion

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug

Læs mere

Helbreds protokol for enkeltslag med unger

Helbreds protokol for enkeltslag med unger Helbreds protokol for enkeltslag med unger Af Ove Fuglsang Jensen Denne lille artikel, har Dr. Colin Walker lavet som en praktisk hjælp til dem der starter et enkeltslag med unger, og samtidig tager det

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr BEK nr 1426 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo Fiskesygdomme Fróðskapasetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Specifikke fiskesygdomme BKD Bacterial Kidney Disease Renibacterium salmoninarum Kosmopolit findes stort set hvor der er laksefisk, med Australien

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Spørgsmål vedr. KHV (og SVC)

Spørgsmål vedr. KHV (og SVC) Spørgsmål vedr. KHV (og SVC) Først i oktober 2004 blev vi kontaktet af Kjell Lange, en repræsentant for havedamsejere, der gerne ville vide noget om koi herpesvirus (KHV) sygdommen som for tiden florerer

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Handlingsplan mod fugleinfluenza

Handlingsplan mod fugleinfluenza Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor

Læs mere

Rottebekæmpelse. i Middelfart Kommune

Rottebekæmpelse. i Middelfart Kommune Rottebekæmpelse i Middelfart Kommune Denne folder er til dig, der gerne vil vide lidt mere om, hvordan den kommunale rottebekæmpelse foregår, og hvilke regler der er på området samt hvilke forpligtelser

Læs mere

Sundhedsregler for dyrskuet

Sundhedsregler for dyrskuet Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Hundehvalpens sundhed - kort fortalt af fagdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

Baytril - myter og realiteter

Baytril - myter og realiteter Baytril - myter og realiteter Af Ove Fuglsang Jensen Alle der har været nogle år i brevduesporten, ved hvad Baytril er, og nogle mener, at de ved alt om Baytril, og hvad det er nyttigt til - eller gør

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af rabies

Bekendtgørelse om bekæmpelse af rabies BEK nr 914 af 15/12/1987 (Gældende) Bekendtgørelse om bekæmpelse af rabies I medfør af lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene, jf. lovbekendtgørelse nr. 906 af 15. december 1987

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

Arbejdsmiljøguide for Odder Kommune

Arbejdsmiljøguide for Odder Kommune Arbejdsmiljøguide for Odder Kommune 1. Politikker Dokument: Aidspolitik Dok. Nr. 1.7 Version: 1 Niveau: 2 Dato 050508 Side 1 af 5 Aidspolitik Formål AIDS-politikken beskriver de retningslinier og vejledninger,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30.

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. oktober 2014 Disposition Præsentation Generelt om arbejdsgivers og arbejdstagers ansvar Hvordan bedømmer man

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

"Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark"

Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark "Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark" Jens Seeberg Antropolog Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet Min baggrund

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 6. juni 2011 FVM 896 SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-

Læs mere

Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker

Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel er tilsendt mig af Dr. Chalmers til oversættelse. Den kan ikke læses i andre brevduemedier her i Europa, og på den

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016)

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Af kvægdyrlæge Erling Andersen, LVK Vaccinationer i slagtekalveproduktionen. For nogle uger siden deltog jeg i verdenskongressen for kvægdyrlæger,

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere