Forbedret selvmedicinering og egenomsorg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbedret selvmedicinering og egenomsorg"

Transkript

1 Forbedret selvmedicinering og egenomsorg Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse

2 Forbedret selvmedicinering og egenomsorg Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse Hanne Herborg, Bente Frøkjær, Birthe Søndergaard, Dorthe Vilstrup Tomsen og Dorthe Glintborg Bohmann Maj 2001

3 Pharmakon, maj 2001 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Sekretariat: Danmarks Farmaceutiske Højskole Universitetsparken 2 DK-2100 København Ø Tel Fax:

4 Forord Rapporten er en teknisk arbejdsrapport, som præsenterer resultaterne af udviklings- og pilotprojektet: Forbedret selvmedicinering og egenomsorg. Projektet er gennemført i efteråret 1999 på tre apoteker: Birkerød Apotek, Korsør Apotek og Solrød Apotek med deltagelse af 111 kunder med halsbrand og sur mave. Denne tekniske arbejdsrapport vil danne grundlag for en mindre omfattende rapportering til en bredere målgruppe. Projektet er et forstudie for gennemførelse af en kontrolleret effektundersøgelse, som forsøges gennemført i flere europæiske lande samtidig. Projektet er gennemført som et projekt under Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse (FKL) ved Danmarks Farmaceutiske Højskole. Projektet er finansieret af Apotekerfonden af Projektgruppen bestod af: Udviklingschef Hanne Herborg, Pharmakon, projektleder Projektkoordinator Bente Frøkjær, Pharmakon Lektor Ellen Westh Sørensen, Danmarks Farmaceutiske Højskole Forskningslæge, Med. dr. Bertil Marklund, Vänersborg, Sverige Praktiserende speciallæge i almen medicin Steffen Jarlov, Hillerød Følgende ressourcepersoner fra Pharmakon har været tilknyttet projektgruppen: Projektkoordinator Birthe Søndergaard Farmaceut Dorthe Vilstrup Tomsen Farmaceut Dorte Glintborg Bohmann

5 Indholdsfortegnelse 1. Resume Introduktion Metode Problemstillinger Interventionen Evaluering af interventionen Produkter fra udviklingsprojektet Resultater I: Effektevaluering Beskrivelse af stikprøven Resultatmål på kundeniveau Sundhedsøkonomi Procesmål Konklusion I Resultater II: Evaluering af implementeringsmodellen Implementeringsprocessen Relationer til kunder og samarbejdspartnere Opgavens udførelse Redskaber og processer i interventionen Aktører Struktur Konklusion II Resultater III: Test af evalueringsmodellen Organisering af dataindsamlingen Instrumenter Design Konklusion III Konklusion og rekommandationer Referencer...53 Bilag...54

6 1. Resume Udviklings- og pilotprojektet Forbedret selvmedicinering og egenomsorg blev gennemført på tre danske apoteker i efteråret vinteren Projektet blev finansieret af en bevilling fra Apotekerfonden af 1991 til Forskningscenter for Kvalitetsstyret Læge-middelanvendelse, FKL. Formålet med udviklings- og pilotprojektet var at udvikle og afprøve interventionen at undersøge og afhjælpe barrierer i implementeringen at teste instrumenter til dataindsamling at fastlægge administrative rutiner for dataindsamlingen at gennemføre en foreløbig effektundersøgelse. Det langsigtede mål med projektet er gennemførelse af en kontrolleret undersøgelse med det formål at dokumentere effekten af en intervention vedrørende kvalitetsudvikling i apotekets rådgivning til egenomsorgskunder. Udviklingsprojektet skulle således afklare, om der er baggrund for at gennemføre en kontrolleret undersøgelse. Udviklingsprojektet omfattede 110 kunder med symptomerne halsbrand og sur mave, der blev vurderet ved forsøgets start og efter 4 uger. Der er i projektet gennemført tre typer evalueringer: 1. Evaluering af effekter på resultater og proces 2. Evaluering af implementeringsmodellen 3. Test af dataindsamlingsinstrumenter og evalueringsmodel Interventionen Interventionen omfattede rådgivning om egenomsorg, der gør brugerne kompetente til selv at træffe beslutninger og løse problemer, så de opnår bedre livskvalitet. Ydelsen byggede på 4 grundelementer: Symptomvurdering Selvmedicinering Livsstil Brugeropfattelser Processen omfattede afdækning af kundens problem, vurdering af risikofaktorer vedr. symptomer, lægemidler og livsstil, efterfulgt af en diskussion af kundens opfattelser og ønsker og endelig anbefaling/aftale om mest hensigtsmæssig handling. Aftalen kunne omfatte et eller flere af nedenstående valg: henvisning til læge for nærmere udredning råd om valg og brug af hensigtsmæssigt lægemiddel råd om egenomsorg, herunder anbefalinger vedrørende livsstil. Den mundtlige information kunne understøttes af eksisterende skriftligt materiale om sundhedsoplysning. Effektevaluering Formålet med effektevalueringen i udviklingsprojektet var at gennemføre en foreløbig effektundersøgelse. Det er ikke muligt at afgøre, om en tilsvarende udvikling ville have fundet sted i en kontrolgruppe, hverken når der er set en positiv udvikling, eller når der ikke er set ændring i udviklingsprojektet. 3

7 Resultater for kunderne Interventionen synes at have virket som forventet. Der er opnået en bedre symptomkontrol, hvilket viser sig både i form af færre eller forsvundne symptomer og i form af færre dage med symptomer. Kundernes tilfredshed med rådgivningen og apotekets service har udviklet sig positivt bortset fra vurderingen af muligheden for uforstyrret samtale i skranken. Der er ikke vist en påvirkning på generel helbredsstatus i form af helbredsrelateret livskvalitet (SF-12) og sygedage. Effekten på kundernes viden kan ikke vurderes, da der ikke er foretaget før-målinger. Resultatet for videnstatus efter rådgivningen er tilfredsstillende, dog ikke for kendskab til bivirkninger og forsigtighedsregler. Virkningen på adfærd er belyst, hvad angår lægekontakt, men påvirkning af livsstil er ikke belyst. Sundhedsøkonomi Der er ikke vist en sundhedsøkonomisk gevinst. Hovedtendensen var, at kunder blev skiftet til bedre (men måske dyrere) præparater, og en del af dem søgte læge. Om der er tale om forøgede eller formindskede omkostninger til læger og lægemidler, vides ikke, da der ikke findes data fra en kontrolgruppe. Der er øgede omkostninger på apoteket til den udvidede rådgivning, og apoteket har henvist en del kunder til læge. Der er ikke set et fald i sygedage, som kunne indebære besparelser på tabte arbejdsdage. Igen kendes forløbet for en kontrolgruppe ikke, det kunne være endnu dårligere. Der er muligvis en sundhedsøkonomisk gevinst på langt sigt ved den bedre symptomkontrol. Denne kan ligesom tidlig opfangning af behandlingskrævende symptomer betyde besparelser i lægeforbrug og hospitalsindlæggelser, men de kan ikke vises i et 4-ugers forløb. Kundernes egne omkostninger er alene vurderet som udgifter til lægemidler. De kan spare tid til lægekontakter på langt sigt. Interventioner Apotekerne har registreret et stort antal problemer i egenomsorgen: To tredjedele af kunderne havde henvisningskrævende symptomer og ca. halvdelen havde lægemiddelrelaterede problemer. Efter vurdering er ca. en fjerdedel af kunderne aktivt henvist. Cirka en tredjedel af disse har søgt læge. Det samme valgte yderligere en femte del af de kunder, som oprindeligt blev identificeret som havende henvisningskrævende symptomer. Kun 1 kunde uden henvisningskrævende symptomer søgte læge. Selvoplevet symptombelastning synes at have været den mest afgørende faktor for, om kunderne har søgt læge. For de kunder, som har søgt læge, har lægen i betydeligt omfang revideret behandlingen og i tre tilfælde henvist videre til speciallæge. Evaluering af implementeringsmodellen Formålet med evalueringen af implementeringsmodellen var at udvikle og afprøve interventionen samt at undersøge og afhjælpe barrierer i implementeringen. Interventionen har kunnet implementeres i rimelig grad. Der er blevet afdækket en række kvalitetsproblemer, som viser behov for klarere instruktioner og især for tid til opbygning af egen erfaring med at gennemføre rådgivningen. Kompetencen var således utilstrækkelig i starten, men var ved forsøgets afslutning ikke et problem. Interventionens udformning er blevet godt modtaget af kunderne og betragtes som praktiserbar af apotekerne, og den bør ikke ændres grundlæggende. Dog er der behov for en kundedifferentiering, så de kunder, der ikke har et reelt behov for ydelsen, slipper for at blive tilbudt den. Redskaberne viste sig grundlæggende velegnede, men udformningen 4

8 skal revideres ud fra udviklingsprojektets erfaringer. Forslag til revision er beskrevet under de enkelte redskaber. De problemer, som apotekerne især har oplevet, vedrører: kontaktfasen, som er følsom for travlhed; usikkerhed på processen og på den faglige baggrund i starten; problemer med at få afsat ressourcer til afvikling af forsøget samt begrænsninger fra de fysiske rammer i apotekernes skranker. Følgende anbefalinger vedr. implementeringsmodellen kan opstilles: redskaberne forenkles mest muligt, men bevarer en stærk støtte til optræning af processen apotekerne er godt forberedte både med hensyn til farmaceutisk viden om området samt grundig kendskab til projektet - test og træning af interventionen før start er essentiel apotekeren og hele personalet bakker op om projektet der er tilstrækkeligt personale til stede i projektperioden alle ved, hvad det går ud på og kan tilbyde ydelsen til kunderne der skabes rum til ydelsen, helst i skranken. Hvis det ikke er muligt, kan et eventuelt baglokale benyttes. Test af evalueringsmodellen Formålet med testen af evalueringsmodellen var dels at fastlægge administrative rutiner for dataindsamlingen og dels at teste design og instrumenter til dataindsamling. Valget af effektmål har været hensigtsmæssigt i forhold til interventionen. Dog er det ønskeligt at inddrage ikke blot viden, men også adfærdsændring mht. egenomsorg som intermediære resultatmål. Dataindsamlingsinstrumenterne fungerer med hensyn til effektmålene med enkelte justeringer. Instrumentet til procesdokumentation skal revideres gennemgribende, så der opnås mere korrekt registrering og bedre datakvalitet. De administrative rutiner har fungeret og kan justeres ud fra erfaringerne i udviklingsprojektet, så de vil kunne anvendes i et kontrolleret forsøg. Der påpeges nogle kritiske forudsætninger, som vedrører stærke begrænsninger på respondentbyrden samt stramme krav til timing ved opfølgningsinterviewene. Designet har i det store og hele fungeret godt, dog bør inklusionskriterierne justeres, så der bliver færre irrelevante kunder inkluderet og færre afvisninger. Designet muliggør ikke nulpunktsmåling af tilfredshed og viden, men de øvrige effektparametre kan måles både ved start og efter 4 uger. Designet muliggør ikke evaluering af langtidseffekter. Hertil vil en opfølgningsmåling og en økonomisk analysemodel til estimering af langsigtede omkostninger skulle overvejes. I forbindelse med planlægningen af en kontrolleret undersøgelse skal det nøje overvejes, hvordan kontrolgruppen kan motiveres til at deltage. Konklusioner og rekommandationer Ydelsen var værdifuld for brugerne. Der sås forbedringer på dyspepsi-score, selvrapporterede symptomer og tilfredshed, men ingen ændring i generelle helbredsmål. Der kunne ikke påvises besparelser. Såvel lægemiddeludgifter som lægekontakter øges formentlig, og en evt. langtidsbesparelse som følge af en mere relevant behandling kan ikke måles på et 4 ugers forløb. 5

9 Implementeringsmodellen fungerede tilfredsstillende, dog skal der ske en udskillelse af kunder med ubetydeligt behov for rådgivning, og en tilpasning af nogle dokumentationsredskaber. Designet kan tilpasses til et kontrolleret design. Dataindsamlingsinstrumenterne er egnede, enkelte med mindre justeringer. Respondentbyrden bør så vidt muligt nedsættes. Der måltes ingen effekt på generel helbredsstatus eller økonomi. Vurdering af disse effekter vil kræve større patientgrundlag og andre økonomiske analysemodeller i forbindelse med en større undersøgelse. SF-12 kan her med fordel erstattes af EuroQoL som helbredsmål. Det anbefales, at der gennemføres en kontrolleret undersøgelse med symptomgrupperne halsbrand og sur mave (dyspepsi) og høfeber (allergisk rhinitis) som model. Symptomgruppen vaginale svampelidelser er vurderet i udviklingsprojektet, men blev ikke fundet egnet som forsøgsmodel af apotekerne i udviklingsprojektet. 6

10 2. Introduktion Baggrund Mindr e alvorlige lidelser, så som dyspepsi eller høfeber, er almindeligt forekommende. En engels k undersøgelse fra 1993 (1) viste, at 15-20% af alle voksne har en af disse lidelser. Den almindeligste behandling af sådanne lidelser er at bruge håndkøbsmedicin (2,3). Der er i d e senere år sket en øget deregulering af receptpligtige lægemidler til håndkøb, således er 41 produkter blevet dereguleret i Danmark i perioden (4). Salget af håndkøbsmedicin omfatter 10-25% af det samlede medicinsalg i den Europæiske Union (5), hvilket viser potentialet i at flytte den økonomiske belastning ved mindre alvorlige lidelser fra sundhedssektoren over til egenomsorg (6). Apotekets rolle i egenomsorgen udvides disse år. Europarådet har udtalt, at pharmacists have a key role to play in providing assistance, advice and information to the public about self-medication products and the circumstances in which a doctor should be consulted (7). En svensk undersøgelse viser, at en stor del af behandlingen af mindre alvorlige lidelser håndteres af brugerne selv evt. efter besøg på apoteket (8). I Danmark har metodeudviklingen for apotekets rådgivning om egenomsorg i høj grad været baseret på Bertil Marklunds arbejde med symptomvurdering og rådgivning (9,10). Det sigter mod følgende overordnede mål: nedsættelse af risikoen for uhensigtsmæssig egenomsorg gennem systematisk symptomvurdering og henvisningspraksis øget effekt af selvbehandling gennem retningslinier for rådgivning om egenomsorg og selvmedicinering reduktion i omkostninger i sundhedssektoren ved at undgå unødige kontakter til sundhedsvæsenet Der er udviklet protokoller på området, men vi har ikke i dag nogen viden om, hvorvidt disse anvendes, om målene nås gennem eksisterende praksis, eller om retningslinier for en mere systematisk praksis vil give bedre resultater. Der er således et stort behov for effektundersøgelser på området. Resultatet af interventioner på apoteksområdet kan måles med en kombination af kliniske, økonomiske og humanistiske målinger (11). Der har været få arbejder af denne art i primærsektoren, og der er et behov for at finde passende resultatmål, som kan bruges under disse forhold, især til kortvarige forløb og mindre alvorlige lidelser. Problemer med at måle effekten af apoteksservice på resultaterne af behandlingen af mindre alvorlige lidelser omfatter instrumenternes følsomhed til at måle ændringer, sammenhængen mellem symptomerne og lidelsen (hvor adskillige lidelser optræder samtidig), og hvornår man taler om helbredelse for en lidelse, som går over af sig selv. Der er derfor behov for at udvikle robuste metoder, før man går i gang med en kontrolleret undersøgelse af indflydelsen på resultaterne for kunderne af en eksisterende eller ny apoteksservice over for mindre alvorlige lidelser. På denne baggrund er det anset for nødvendigt at gennemføre et udviklings- og pilotprojekt for at tilvejebringe den nødvendige viden om design og anvendelige målemetoder. Formål Det langsigtede mål med projektet er gennemførelse af en kontrolleret undersøgelse med det formål at dokumentere effekten af et interventionsprojekt vedrørende kvaliteten i 7

11 apotekets rådgivning til egenomsorgskunder. Den kontrollerede undersøgelse søges gennemført i i Danmark. En parallel undersøgelse søges ligeledes gennemført i Sverige og muligvis med flere europæiske samarbejdspartnere. Følgende typer effektparametre ønskes dokumenteret : Helbred (kliniske data) Trivsel og mestring (humanistiske data) Ressourcer (økonomiske data) - symptomkontrol - sygelighed - helbredsstatus og livskvalitet - viden og adfærd - tilfredshed med servicen - forbrug af ydelser i sundhedssektoren - forbrug af lægemidler - sygedage Udviklings- og pilotprojektets formål var at udvikle og afprøve interventionen at undersøge og afhjælpe barrierer i implementeringen at teste instrumenter til dataindsamling at fastlægge administrative rutiner for dataindsamlingen at gennemføre en foreløbig effektundersøgelse. 8

12 3. Metode 3.1 Problemstillinger Der blev i projektet gennemført tre typer evalueringer: 1. Evaluering af effekter på resultater og proces 2. Evaluering af implementeringsmodellen 3. Test af dataindsamlingsinstrumenter og evalueringsmodel Problemstillinger og datagrundlag for de enkelte evalueringer fremgår af tabel 3.1 9

13 Delmål og problemstillinger for de tre evalueringer Effektevaluering Datagrundlag Mål: At gennemføre en foreløbig effektundersøgelse Virker interventionen som forventet? analyse af apotekets registreringsskemaer hvilke interventioner er gennemført hvad er effekten af ydelsen for kunderne? accepteres henvisningerne af kunder og læger? afvisningsregistreringer analyse af effektmål via skemaer, som er udfyldt af kunderne analyse af lægerespons på henvisning Evaluering af implementeringsmodel Mål: At udvikle og afprøve interventionen At undersøge og afhjælpe barrierer i implementeringen Er interventionens udformning brugbar? hvilke revisioner skal foretages i ydelsen og redskaberne? Kan interventionen implementeres? hvilke problemer erfarer apotekerne ved implementeringen? hvilke problemer opfatter kunderne? hvilke løsningsmuligheder kan opstilles? data fra kontaktgruppen: statusrapporter, telefoninterviews, mødereferater, dagbøger analyse af udfyldte registreringsskemaer referater fra personalemøder og uddannelsesdage pseudokunde audit Test af evalueringsmodel Mål: At teste instrumenter til dataindsamling At fastlægge administrative rutiner for dataindsamlingen Fungerer designet og effektevalueringsinstrumenterne? hvilke problemer er der med udfyldelse af skemaerne? fungerer skemaerne statistisk som måleinstrumenter for effektmålene? hvilke revisioner skal foretages med hensyn til valg og udformning af måleinstrumenter? data fra kontaktgruppen: statusrapporter, telefoninterviews, mødereferater, dagbøger analyse af udfyldelsen af patientskemaer og apotekets registreringsskemaer afvisningsregistreringer analyse af instrumenternes statistiske egenskaber (responsevne, validitet, reliabilitet) Fungerer organiseringen af dataindsamlingen? hvilke problemer er der med at indsamle data? hvilke løsninger kan opstilles? Tabel 3.1 Undersøgelsens problemstillinger og datagrundlag 10

14 3.2 Interventionen Valg af interventionsmodel Projektets hypotese var, at apoteket kan bidrage til øget effektivitet i sundhedsvæsenet og gennem bedre styring sikre at kunder, der har symptomer, som indebærer medicinske risici, sendes til læge med henblik på tidligst mulig diagnosticering at kunder, som ikke har behov for lægelig vurdering eller behandling, undlader denne og alligevel opnår tilfredsstillende behandlingsresultater. Det forventedes således, at kvalitetsudviklin g a f apotekets egenomsorgs rådgivning kunne forbedre såvel kliniske og humanistiske resultater for kunderne som sundhedsøkonomiske resultater. For at kunne afklare, om disse resultater faktisk blev nået, var det nødvendigt at studere effekten inden for relativt snævre symptomkomplekser, hvor de enkelte effekter kunne forventes at forekomme i en tilstrækkelig frekvens. Følgende symptomer blev valgt: Halsbrand og sur mave (dyspepsi) Symptomgruppen repræsenterer forholdsvis mange kunder, og den kan afgrænses rimeligt. Der forekommer fejl og mange uhensigtsmæssige behandlingsvalg såvel vedrørende selvmedicinering som egenomsorg i øvrigt. Endelig er der symptomer, som bør medføre henvisning til læge med henblik på nærmere udredning. Udflåd (vaginalsvamp) Symptomgruppen repræ senterer præparater, som er dereguleret fra recept til håndkøb i de senere år. Der forekommer hyppigt såvel over- som underbeh andling, fejlbehandling og valg af ineffektiv egenomsorg. Endelig er der symptomer, som bør medføre henvisning til læge med henblik på nærmere udredning. Høsnue (allergisk rhinit) Sy mptomgruppen repræsenterer sæsonvis en stor gruppe kunder, hvor rigtig medicinering har betydelig effekt på livskvaliteten (forveksling med forkølelse). Ligeledes kan rådgivning om forebyggelse i forhold til udløsende allergener forbedre resultaterne for kunderne i væsentlig grad, og kunder, som bør henvises til læge med henblik på eventuel allergiudredning, kan opfanges. Som model blev det til forstudiet valgt at arbejd e med halsbrand og sur mave Interventionen Arbejdsmetoden i interventionen Interventionen blev i den endelige apoteksmanual fra projektet beskrevet som følger: Interventionen omfatter rådgivning om egenomsorg, der gør brugerne kompetente til selv at træffe beslutninger og løse problemer, så de opnår bedre livskvalitet. Idégrundlaget bag interventionen er at kvalitetsudvikle apotekets rådgivning vedr. selvmedicinering og egenomsorg, så denne styres bedre med henblik på medicinsk korrekte beslutninger 11

15 at imødekomme brugernes ønsker og behov for information og rådgivning og dermed styrke kundens egen kompetence vedrørende egenomsorg. Interventionen bygger på 4 grundelementer: Symptomvurdering Selvmedicinering Livsstil Brugeropfattelser Processen omfatter afdækning af kundens problem, vurdering af risikofaktorer vedr. symptomer, lægemidler og livsstil, efterfulgt af en diskussion af kundens opfattelser og ønsker og endelig anbefaling/aftale om mest hensigtsmæssig handling. Det kan være et eller flere af nedenstående valg: henvisning til læge for nærmere udredning råd om valg og brug af hensigtsmæssigt lægemiddel råd om egenomsorg, herunder anbefalinger vedrørende livsstil. Den mundtlige information kan understøttes af eksisterende skriftligt materiale om sundhedsoplysning Teoretisk tilgang Som støtte for denne beskrivelse blev apotekerne undervist i den teoretiske tilgang bag interventionen. Overordnet blev interventionen defineret som en apoteksydelse, der er orienteret mod egenomsorg ud fra følgende definition: Egenomsorg er de aktiviteter, folk selv varetager for at bevare sundhed og mestre sygdomme (12). Apotekets rolle blev derfor ikke udlagt som indførelsen af en ny behandlergruppe, men som en støttefunktion til brugernes egne handlinger, hvor det ligger fast, at brugerne selv træffer beslutninger, og valgene træffes på brugerens ansvar. Nøgleordet bag interventionen var styrkelse af brugerens handlekompetence. Undervisningen blev opbygget omkring Dorte Ganniks begreb om situationel sygdom og udvikling af personlig sygdomsmodel (13) og teorier om patientempowerment (14). Til projektet blev der udarbejdet en platform for rådgivningen, som understreger grundlaget fo r en sådan empowerment tilgang. Platformens antagelse er, at apoteket for at kunne operationalisere empowerment af egenomsorg må kunne operere med såvel en naturvidenskabelig/medicinsk agenda som med en humanistisk agenda og med tilsvarende forskellige rådgiverroller. Modellen er inspireret af egne undersøgelser vedr. brugeres håndtering og opsøgning af modstridende information samt vedr. informationssøgning hos professionelle i det private netværk (15,16) og af modeller vedr. parallelle dagsordener i lægekonsultation (17). 12

16 Det naturvidenskabelige ben Nøgleord: Det humanistiske ben Nøgleord: Evidensbaseret, kvalitetsstyret praksis Brugerkompetence, empowerment Medicinsk udgangspunkt Udgangspunkt i hverdagslivet Ekspertrolle Objektiv (værdineutral) Fokus på symptomer, lægemiddelproblemer og livsstilsproblemer Diskussionspartner Personlig, subjektiv (med værdier) Fokus på brugerens erfaringer, ønsker, opfattelser, vaner og vilkår Identificere risici, fejl og problemer Identificere ressourcer Give korrekte råd og behandlinger Netværk giver risiko for støj og fejl Den professionelle har ansvaret Hjælpe med at skræddersy løsninger Netværk er vigtige ressourcer Brugeren har ansvaret Tabel 3.2 Apotekets rådgivning om egenomsorg: Platform på to ben Det naturvidenskabelige ben indebærer i henhold til modellen, at apotekets rådgivning med hensyn til symptomvurdering, selvmedicinering og livsstil anvender principper fra evidensbaseret medicin. Rådgivningen blev således opbygget over en grundlæggende kundedialog, der byggede på en fast spørgeramme (SVAMP: Symptomer, Varighed, Aktioner, Medicin, Person) (18). Der blev anvendt redskaber, som satte apoteket i stand til at opfange risici og problemer. For symptomvurderingen blev der arbejdet med algoritmer, som fastlægger kriterier for henvisning. Der er ikke tale om en egentlig diagnoseproces, men om et antal nøglekriterier for, hvornår selvbehandling ikke bør fortsætte, før der er sket en lægelig udredning. Algoritmerne er udviklet gennem en omfattende tværfaglig konsensusproces af Bertil Marklund (9) oprindeligt med henblik på svenske vagtcentralers telefonrådgivning, men efterfølgende omarbejdet til en særlig apoteksmodel. Denne er siden blevet gennemarbejdet af læge Steffen Jarlov og farmaceut Gert Pedersen med henblik på danske forhold. Redskaber for vurdering af selvmedicinering blev udviklet specifikt til projektet. Apotekets rådgivning om egenomsorg er traditionelt koncentreret om symptomvurdering med henblik på vejledning om produktvalg og om vejledning om korrekt brug af håndkøbsmedicin. Denne rådgivning udvidedes i dette projekt til også at omfatte en kvalitetssikring af selvmedicineringens/selvbehandlingens hidtidige resultat. Instruktionen indebar, at der skulle reageres på alarmsignaler og eventuelle lægemiddelrelaterede problemer skulle identificeres og søges løst eller forebygget. Denne tilgang betegnes i apotekspraksislitteraturen farmaceutisk omsorg (pharmaceutical care) (19). Rådgivningen om livsstil byggede i det naturvidenskabelige ben på en risikofaktor tilgang. Redskaber, der kunne hjælpe til at identificere risikofaktorer og råd i relation til 13

17 det pågældende symptom, indgik i Symptomskolen og i uddannelsesmaterialet til interventionen. Rådgivningens sidste hovedelement, brugeropfattelser, referer til det humanistiske ben, og bygger på en ressource- frem for en risikot ilgang. Det blev understreget, at det for moderne forbrugere er mindst lige så vigtigt for at opnå en effektiv rådgivning, at brugernes ønsker og opfattelser inddrages i en dialogpræget rådgivning, som at der gives faglig rigtig information. Apoteket blev opfordret til at bruge åbne spørgsmål til aktivt at forholde sig til brugernes egne præferencer mht. løsninger og til at sigte på skræddersyede løsninger frem for standardi nformation. I overensstemmelse med empowerment tilgangen er det målet, at der forhandles og vælges individuelt tilpassede løsninger, som brugeren bekræfter at ville/øn sker at følge. Denne rådgiverposition har således mindre ekspertkarakter og mere karakter af en sparringspartner rolle. Langsigtet blev det påpeget som en mere bæredygtig position i forhold til forbrugere, som vil have adgang til stort set de samme informationskilder som fagfolk Praktisk tilrettelæggelse og udvikling af undersøgelse og intervention Med udgangspunkt i Bertil Marklunds arbejder (9,10) blev der udarbejdet en protokol for apotekets rådgivning over for kunder med halsbrand og sur mave. Til ydelsens daglige drift blev der udarbejdet et dokumentationssy stem, der kunne sikre apoteket mulighed for kvalitetsdokumentation og vurdering. Der blev udvalgt eller udarbejdet instrumenter til effektmåling, og metoder til organisering af dataindsamling blev beskrevet. I forbindelse med udviklingen af protokollen afprøvede en farmaceut fra Pharmakon intervention og dataindsamling på et apotek. Herefter blev metoden tilpasset, og der blev udarbejdet materiale til træning af personalet på forsøgsapotekerne. Forsøgsapoteker Der deltog 3 sjællandske apoteker i projektet: Birkerød Apotek, Korsør Apotek og Solrød Apotek. De var udvalgt blandt de apoteker, der svarede positivt på en skriftlig opfordring til at deltage. På hvert apotek blev der dannet en projektgruppe bestående mindst af 1 farmaceut og 1-2 farmakonomer. Farmaceuterne fra projektgrupperne samt projektleder og projektkoordinator fra Pharmakon deltog i en kontaktgruppe, som afholdt møder løbende under forsøget med henblik på løbende evaluering og justering af implementeringen. Apotekerne modtog en betaling på 200 kr. per kunde, der blev inkluderet i projektet. I den indledende fase testede apotekets egen projektgruppe de udarbejdede instrumenter, idet de afprøvede den beskrevne fremgangsmåde på nogle få udvalgte kunder, som præsenterer symptomet: halsbrand og sur mave. I testfasen blev der foretaget registrering af antal kunder med halsbrand og sur mave med henblik på at estimere varighed af forsøgsperioden. Procedure for samarbejde med praktiserende læger Lægerne i forsøgsapotekernes område blev orienteret om projektet og om, at det ville indebære henvisninger til dem i visse tilfælde. Der blev anvendt en særlig henvisningsformular, som lægerne blev bedt om at returnere til apoteket med angivelse af deres vurdering af henvisningens relevans. Etiske aspekter Der blev indhentet tilladelse fra den videnskabsetiske komité i Bornholms, Frederiksborg, Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter. 14

18 Det blev vurderet, at pilotprojektet krævede et tidsforbrug af de deltagende personer af et omfang, som ikke stod i et rimeligt forhold til det forventede tidsforbrug, når man henvender sig på apoteket med problemer af denne karakter. De personer, der afleverede spørgeskemaerne efter 4 uger, fik derfor tilsendt eller udleveret et skrabelod som tak for hjælpen. 3.3 Evaluering af interventionen Effektevaluering Effektevalueringen blev foretaget som en før- og eftermåling med effektmålingen placeret 4 uger efter interventionen. For parametrene viden, tilfredshed, lægekontakt og lægemiddelforbrug er der i udviklingsprojektet kun foretaget eftermålinger. Inklusion af kunder Alle skrankemedarbejdere på forsøgsapotekerne blev uddannet til at tilbyde kunder med symptomet: halsbrand og sur mave at være med i projektet. De kunder, som sagde ja til at medvirke, blev henvist til en fra projektgruppen, som så udførte ydelsen. Afprøvningen blev søgt gennemført i 1-2 uger eller så lang tid, som det var nødvendig for at teste den på 40 kunder på hvert apotek. Kunder kunne kun deltage én gang i undersøgelsen. Alle kunder med symptomet halsbrand og sur mave skulle tilbydes ydelsen, hvad enten de præsenterede symptomet direkte, eller de blot bad om et produkt, som anvendes til lindring eller helbredelse af symptomet. Der skulle rekrutteres 40 kunder for hvert deltagende apotek for at nå op på et samlet antal på 120. Alle kunder deltog i projektet i 4 uger. Deres navn, adresse og telefonnummer blev registreret og opbevaret for at gøre det muligt for forskerne at kontakte dem for at indsamle opfølgende data og vurdere resultater. Brugerne blev bedt om at give informeret samtykke til deltagelse i pilotprojektet. Eksklusionskriterier: personer under 18 år personer, som ikke har aktuelle symptomer på halsbrand og sur mave personer, som handler på vegne af andre personer, som ikke kan læse eller skrive dansk. Der blev foretaget en registrering af de personer, som ikke ønskede at deltage i pilotprojektet for at kunne udføre en frafaldsanalyse. Her blev køn, alder (ca.) og årsag til afvisning af deltagelse registreret. Dataindsamling De instrumenter, der blev anvendt til måling af effekter i udviklingsprojektet, var flg. skemaer: 1. Apotekets registreringsskema 2. SF Symptomscore 4. Tilfredshed med apotekets rådgivning 5. Tilfredshed med apotekets ændring af kundeinformationen 6. Opfølgning efter 4 uger 7. Returneret henvisningsblanket 8. Pseudokunde audit 15

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Arbejdsrapport - version 1.01 Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Forberedelse og planlægning af GMP Audit

Forberedelse og planlægning af GMP Audit Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune Smartphonestilborge remedadhd EvalueringafRemindforsøgeti SkanderborgKommune SMARTPHONESTILBORGEREMEDADHD EvalueringafRemindforsøgetiSkanderborgKommune KonsulentChristianeBundegaardPetersen Christiane.petersen@stab.rm.dk

Læs mere

Rapport Genveje på mit virk. Genveje på mit virk

Rapport Genveje på mit virk. Genveje på mit virk Genveje på mit virk 1 Indhold Baggrund... 3 Problemstilling... 5 Eksperiment... 8 Resultater... 11 Konklusion... 14 Anbefaling... 14 Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra et eksperiment

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere