Forbedret selvmedicinering og egenomsorg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbedret selvmedicinering og egenomsorg"

Transkript

1 Forbedret selvmedicinering og egenomsorg Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse

2 Forbedret selvmedicinering og egenomsorg Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse Hanne Herborg, Bente Frøkjær, Birthe Søndergaard, Dorthe Vilstrup Tomsen og Dorthe Glintborg Bohmann Maj 2001

3 Pharmakon, maj 2001 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Sekretariat: Danmarks Farmaceutiske Højskole Universitetsparken 2 DK-2100 København Ø Tel Fax:

4 Forord Rapporten er en teknisk arbejdsrapport, som præsenterer resultaterne af udviklings- og pilotprojektet: Forbedret selvmedicinering og egenomsorg. Projektet er gennemført i efteråret 1999 på tre apoteker: Birkerød Apotek, Korsør Apotek og Solrød Apotek med deltagelse af 111 kunder med halsbrand og sur mave. Denne tekniske arbejdsrapport vil danne grundlag for en mindre omfattende rapportering til en bredere målgruppe. Projektet er et forstudie for gennemførelse af en kontrolleret effektundersøgelse, som forsøges gennemført i flere europæiske lande samtidig. Projektet er gennemført som et projekt under Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse (FKL) ved Danmarks Farmaceutiske Højskole. Projektet er finansieret af Apotekerfonden af Projektgruppen bestod af: Udviklingschef Hanne Herborg, Pharmakon, projektleder Projektkoordinator Bente Frøkjær, Pharmakon Lektor Ellen Westh Sørensen, Danmarks Farmaceutiske Højskole Forskningslæge, Med. dr. Bertil Marklund, Vänersborg, Sverige Praktiserende speciallæge i almen medicin Steffen Jarlov, Hillerød Følgende ressourcepersoner fra Pharmakon har været tilknyttet projektgruppen: Projektkoordinator Birthe Søndergaard Farmaceut Dorthe Vilstrup Tomsen Farmaceut Dorte Glintborg Bohmann

5 Indholdsfortegnelse 1. Resume Introduktion Metode Problemstillinger Interventionen Evaluering af interventionen Produkter fra udviklingsprojektet Resultater I: Effektevaluering Beskrivelse af stikprøven Resultatmål på kundeniveau Sundhedsøkonomi Procesmål Konklusion I Resultater II: Evaluering af implementeringsmodellen Implementeringsprocessen Relationer til kunder og samarbejdspartnere Opgavens udførelse Redskaber og processer i interventionen Aktører Struktur Konklusion II Resultater III: Test af evalueringsmodellen Organisering af dataindsamlingen Instrumenter Design Konklusion III Konklusion og rekommandationer Referencer...53 Bilag...54

6 1. Resume Udviklings- og pilotprojektet Forbedret selvmedicinering og egenomsorg blev gennemført på tre danske apoteker i efteråret vinteren Projektet blev finansieret af en bevilling fra Apotekerfonden af 1991 til Forskningscenter for Kvalitetsstyret Læge-middelanvendelse, FKL. Formålet med udviklings- og pilotprojektet var at udvikle og afprøve interventionen at undersøge og afhjælpe barrierer i implementeringen at teste instrumenter til dataindsamling at fastlægge administrative rutiner for dataindsamlingen at gennemføre en foreløbig effektundersøgelse. Det langsigtede mål med projektet er gennemførelse af en kontrolleret undersøgelse med det formål at dokumentere effekten af en intervention vedrørende kvalitetsudvikling i apotekets rådgivning til egenomsorgskunder. Udviklingsprojektet skulle således afklare, om der er baggrund for at gennemføre en kontrolleret undersøgelse. Udviklingsprojektet omfattede 110 kunder med symptomerne halsbrand og sur mave, der blev vurderet ved forsøgets start og efter 4 uger. Der er i projektet gennemført tre typer evalueringer: 1. Evaluering af effekter på resultater og proces 2. Evaluering af implementeringsmodellen 3. Test af dataindsamlingsinstrumenter og evalueringsmodel Interventionen Interventionen omfattede rådgivning om egenomsorg, der gør brugerne kompetente til selv at træffe beslutninger og løse problemer, så de opnår bedre livskvalitet. Ydelsen byggede på 4 grundelementer: Symptomvurdering Selvmedicinering Livsstil Brugeropfattelser Processen omfattede afdækning af kundens problem, vurdering af risikofaktorer vedr. symptomer, lægemidler og livsstil, efterfulgt af en diskussion af kundens opfattelser og ønsker og endelig anbefaling/aftale om mest hensigtsmæssig handling. Aftalen kunne omfatte et eller flere af nedenstående valg: henvisning til læge for nærmere udredning råd om valg og brug af hensigtsmæssigt lægemiddel råd om egenomsorg, herunder anbefalinger vedrørende livsstil. Den mundtlige information kunne understøttes af eksisterende skriftligt materiale om sundhedsoplysning. Effektevaluering Formålet med effektevalueringen i udviklingsprojektet var at gennemføre en foreløbig effektundersøgelse. Det er ikke muligt at afgøre, om en tilsvarende udvikling ville have fundet sted i en kontrolgruppe, hverken når der er set en positiv udvikling, eller når der ikke er set ændring i udviklingsprojektet. 3

7 Resultater for kunderne Interventionen synes at have virket som forventet. Der er opnået en bedre symptomkontrol, hvilket viser sig både i form af færre eller forsvundne symptomer og i form af færre dage med symptomer. Kundernes tilfredshed med rådgivningen og apotekets service har udviklet sig positivt bortset fra vurderingen af muligheden for uforstyrret samtale i skranken. Der er ikke vist en påvirkning på generel helbredsstatus i form af helbredsrelateret livskvalitet (SF-12) og sygedage. Effekten på kundernes viden kan ikke vurderes, da der ikke er foretaget før-målinger. Resultatet for videnstatus efter rådgivningen er tilfredsstillende, dog ikke for kendskab til bivirkninger og forsigtighedsregler. Virkningen på adfærd er belyst, hvad angår lægekontakt, men påvirkning af livsstil er ikke belyst. Sundhedsøkonomi Der er ikke vist en sundhedsøkonomisk gevinst. Hovedtendensen var, at kunder blev skiftet til bedre (men måske dyrere) præparater, og en del af dem søgte læge. Om der er tale om forøgede eller formindskede omkostninger til læger og lægemidler, vides ikke, da der ikke findes data fra en kontrolgruppe. Der er øgede omkostninger på apoteket til den udvidede rådgivning, og apoteket har henvist en del kunder til læge. Der er ikke set et fald i sygedage, som kunne indebære besparelser på tabte arbejdsdage. Igen kendes forløbet for en kontrolgruppe ikke, det kunne være endnu dårligere. Der er muligvis en sundhedsøkonomisk gevinst på langt sigt ved den bedre symptomkontrol. Denne kan ligesom tidlig opfangning af behandlingskrævende symptomer betyde besparelser i lægeforbrug og hospitalsindlæggelser, men de kan ikke vises i et 4-ugers forløb. Kundernes egne omkostninger er alene vurderet som udgifter til lægemidler. De kan spare tid til lægekontakter på langt sigt. Interventioner Apotekerne har registreret et stort antal problemer i egenomsorgen: To tredjedele af kunderne havde henvisningskrævende symptomer og ca. halvdelen havde lægemiddelrelaterede problemer. Efter vurdering er ca. en fjerdedel af kunderne aktivt henvist. Cirka en tredjedel af disse har søgt læge. Det samme valgte yderligere en femte del af de kunder, som oprindeligt blev identificeret som havende henvisningskrævende symptomer. Kun 1 kunde uden henvisningskrævende symptomer søgte læge. Selvoplevet symptombelastning synes at have været den mest afgørende faktor for, om kunderne har søgt læge. For de kunder, som har søgt læge, har lægen i betydeligt omfang revideret behandlingen og i tre tilfælde henvist videre til speciallæge. Evaluering af implementeringsmodellen Formålet med evalueringen af implementeringsmodellen var at udvikle og afprøve interventionen samt at undersøge og afhjælpe barrierer i implementeringen. Interventionen har kunnet implementeres i rimelig grad. Der er blevet afdækket en række kvalitetsproblemer, som viser behov for klarere instruktioner og især for tid til opbygning af egen erfaring med at gennemføre rådgivningen. Kompetencen var således utilstrækkelig i starten, men var ved forsøgets afslutning ikke et problem. Interventionens udformning er blevet godt modtaget af kunderne og betragtes som praktiserbar af apotekerne, og den bør ikke ændres grundlæggende. Dog er der behov for en kundedifferentiering, så de kunder, der ikke har et reelt behov for ydelsen, slipper for at blive tilbudt den. Redskaberne viste sig grundlæggende velegnede, men udformningen 4

8 skal revideres ud fra udviklingsprojektets erfaringer. Forslag til revision er beskrevet under de enkelte redskaber. De problemer, som apotekerne især har oplevet, vedrører: kontaktfasen, som er følsom for travlhed; usikkerhed på processen og på den faglige baggrund i starten; problemer med at få afsat ressourcer til afvikling af forsøget samt begrænsninger fra de fysiske rammer i apotekernes skranker. Følgende anbefalinger vedr. implementeringsmodellen kan opstilles: redskaberne forenkles mest muligt, men bevarer en stærk støtte til optræning af processen apotekerne er godt forberedte både med hensyn til farmaceutisk viden om området samt grundig kendskab til projektet - test og træning af interventionen før start er essentiel apotekeren og hele personalet bakker op om projektet der er tilstrækkeligt personale til stede i projektperioden alle ved, hvad det går ud på og kan tilbyde ydelsen til kunderne der skabes rum til ydelsen, helst i skranken. Hvis det ikke er muligt, kan et eventuelt baglokale benyttes. Test af evalueringsmodellen Formålet med testen af evalueringsmodellen var dels at fastlægge administrative rutiner for dataindsamlingen og dels at teste design og instrumenter til dataindsamling. Valget af effektmål har været hensigtsmæssigt i forhold til interventionen. Dog er det ønskeligt at inddrage ikke blot viden, men også adfærdsændring mht. egenomsorg som intermediære resultatmål. Dataindsamlingsinstrumenterne fungerer med hensyn til effektmålene med enkelte justeringer. Instrumentet til procesdokumentation skal revideres gennemgribende, så der opnås mere korrekt registrering og bedre datakvalitet. De administrative rutiner har fungeret og kan justeres ud fra erfaringerne i udviklingsprojektet, så de vil kunne anvendes i et kontrolleret forsøg. Der påpeges nogle kritiske forudsætninger, som vedrører stærke begrænsninger på respondentbyrden samt stramme krav til timing ved opfølgningsinterviewene. Designet har i det store og hele fungeret godt, dog bør inklusionskriterierne justeres, så der bliver færre irrelevante kunder inkluderet og færre afvisninger. Designet muliggør ikke nulpunktsmåling af tilfredshed og viden, men de øvrige effektparametre kan måles både ved start og efter 4 uger. Designet muliggør ikke evaluering af langtidseffekter. Hertil vil en opfølgningsmåling og en økonomisk analysemodel til estimering af langsigtede omkostninger skulle overvejes. I forbindelse med planlægningen af en kontrolleret undersøgelse skal det nøje overvejes, hvordan kontrolgruppen kan motiveres til at deltage. Konklusioner og rekommandationer Ydelsen var værdifuld for brugerne. Der sås forbedringer på dyspepsi-score, selvrapporterede symptomer og tilfredshed, men ingen ændring i generelle helbredsmål. Der kunne ikke påvises besparelser. Såvel lægemiddeludgifter som lægekontakter øges formentlig, og en evt. langtidsbesparelse som følge af en mere relevant behandling kan ikke måles på et 4 ugers forløb. 5

9 Implementeringsmodellen fungerede tilfredsstillende, dog skal der ske en udskillelse af kunder med ubetydeligt behov for rådgivning, og en tilpasning af nogle dokumentationsredskaber. Designet kan tilpasses til et kontrolleret design. Dataindsamlingsinstrumenterne er egnede, enkelte med mindre justeringer. Respondentbyrden bør så vidt muligt nedsættes. Der måltes ingen effekt på generel helbredsstatus eller økonomi. Vurdering af disse effekter vil kræve større patientgrundlag og andre økonomiske analysemodeller i forbindelse med en større undersøgelse. SF-12 kan her med fordel erstattes af EuroQoL som helbredsmål. Det anbefales, at der gennemføres en kontrolleret undersøgelse med symptomgrupperne halsbrand og sur mave (dyspepsi) og høfeber (allergisk rhinitis) som model. Symptomgruppen vaginale svampelidelser er vurderet i udviklingsprojektet, men blev ikke fundet egnet som forsøgsmodel af apotekerne i udviklingsprojektet. 6

10 2. Introduktion Baggrund Mindr e alvorlige lidelser, så som dyspepsi eller høfeber, er almindeligt forekommende. En engels k undersøgelse fra 1993 (1) viste, at 15-20% af alle voksne har en af disse lidelser. Den almindeligste behandling af sådanne lidelser er at bruge håndkøbsmedicin (2,3). Der er i d e senere år sket en øget deregulering af receptpligtige lægemidler til håndkøb, således er 41 produkter blevet dereguleret i Danmark i perioden (4). Salget af håndkøbsmedicin omfatter 10-25% af det samlede medicinsalg i den Europæiske Union (5), hvilket viser potentialet i at flytte den økonomiske belastning ved mindre alvorlige lidelser fra sundhedssektoren over til egenomsorg (6). Apotekets rolle i egenomsorgen udvides disse år. Europarådet har udtalt, at pharmacists have a key role to play in providing assistance, advice and information to the public about self-medication products and the circumstances in which a doctor should be consulted (7). En svensk undersøgelse viser, at en stor del af behandlingen af mindre alvorlige lidelser håndteres af brugerne selv evt. efter besøg på apoteket (8). I Danmark har metodeudviklingen for apotekets rådgivning om egenomsorg i høj grad været baseret på Bertil Marklunds arbejde med symptomvurdering og rådgivning (9,10). Det sigter mod følgende overordnede mål: nedsættelse af risikoen for uhensigtsmæssig egenomsorg gennem systematisk symptomvurdering og henvisningspraksis øget effekt af selvbehandling gennem retningslinier for rådgivning om egenomsorg og selvmedicinering reduktion i omkostninger i sundhedssektoren ved at undgå unødige kontakter til sundhedsvæsenet Der er udviklet protokoller på området, men vi har ikke i dag nogen viden om, hvorvidt disse anvendes, om målene nås gennem eksisterende praksis, eller om retningslinier for en mere systematisk praksis vil give bedre resultater. Der er således et stort behov for effektundersøgelser på området. Resultatet af interventioner på apoteksområdet kan måles med en kombination af kliniske, økonomiske og humanistiske målinger (11). Der har været få arbejder af denne art i primærsektoren, og der er et behov for at finde passende resultatmål, som kan bruges under disse forhold, især til kortvarige forløb og mindre alvorlige lidelser. Problemer med at måle effekten af apoteksservice på resultaterne af behandlingen af mindre alvorlige lidelser omfatter instrumenternes følsomhed til at måle ændringer, sammenhængen mellem symptomerne og lidelsen (hvor adskillige lidelser optræder samtidig), og hvornår man taler om helbredelse for en lidelse, som går over af sig selv. Der er derfor behov for at udvikle robuste metoder, før man går i gang med en kontrolleret undersøgelse af indflydelsen på resultaterne for kunderne af en eksisterende eller ny apoteksservice over for mindre alvorlige lidelser. På denne baggrund er det anset for nødvendigt at gennemføre et udviklings- og pilotprojekt for at tilvejebringe den nødvendige viden om design og anvendelige målemetoder. Formål Det langsigtede mål med projektet er gennemførelse af en kontrolleret undersøgelse med det formål at dokumentere effekten af et interventionsprojekt vedrørende kvaliteten i 7

11 apotekets rådgivning til egenomsorgskunder. Den kontrollerede undersøgelse søges gennemført i i Danmark. En parallel undersøgelse søges ligeledes gennemført i Sverige og muligvis med flere europæiske samarbejdspartnere. Følgende typer effektparametre ønskes dokumenteret : Helbred (kliniske data) Trivsel og mestring (humanistiske data) Ressourcer (økonomiske data) - symptomkontrol - sygelighed - helbredsstatus og livskvalitet - viden og adfærd - tilfredshed med servicen - forbrug af ydelser i sundhedssektoren - forbrug af lægemidler - sygedage Udviklings- og pilotprojektets formål var at udvikle og afprøve interventionen at undersøge og afhjælpe barrierer i implementeringen at teste instrumenter til dataindsamling at fastlægge administrative rutiner for dataindsamlingen at gennemføre en foreløbig effektundersøgelse. 8

12 3. Metode 3.1 Problemstillinger Der blev i projektet gennemført tre typer evalueringer: 1. Evaluering af effekter på resultater og proces 2. Evaluering af implementeringsmodellen 3. Test af dataindsamlingsinstrumenter og evalueringsmodel Problemstillinger og datagrundlag for de enkelte evalueringer fremgår af tabel 3.1 9

13 Delmål og problemstillinger for de tre evalueringer Effektevaluering Datagrundlag Mål: At gennemføre en foreløbig effektundersøgelse Virker interventionen som forventet? analyse af apotekets registreringsskemaer hvilke interventioner er gennemført hvad er effekten af ydelsen for kunderne? accepteres henvisningerne af kunder og læger? afvisningsregistreringer analyse af effektmål via skemaer, som er udfyldt af kunderne analyse af lægerespons på henvisning Evaluering af implementeringsmodel Mål: At udvikle og afprøve interventionen At undersøge og afhjælpe barrierer i implementeringen Er interventionens udformning brugbar? hvilke revisioner skal foretages i ydelsen og redskaberne? Kan interventionen implementeres? hvilke problemer erfarer apotekerne ved implementeringen? hvilke problemer opfatter kunderne? hvilke løsningsmuligheder kan opstilles? data fra kontaktgruppen: statusrapporter, telefoninterviews, mødereferater, dagbøger analyse af udfyldte registreringsskemaer referater fra personalemøder og uddannelsesdage pseudokunde audit Test af evalueringsmodel Mål: At teste instrumenter til dataindsamling At fastlægge administrative rutiner for dataindsamlingen Fungerer designet og effektevalueringsinstrumenterne? hvilke problemer er der med udfyldelse af skemaerne? fungerer skemaerne statistisk som måleinstrumenter for effektmålene? hvilke revisioner skal foretages med hensyn til valg og udformning af måleinstrumenter? data fra kontaktgruppen: statusrapporter, telefoninterviews, mødereferater, dagbøger analyse af udfyldelsen af patientskemaer og apotekets registreringsskemaer afvisningsregistreringer analyse af instrumenternes statistiske egenskaber (responsevne, validitet, reliabilitet) Fungerer organiseringen af dataindsamlingen? hvilke problemer er der med at indsamle data? hvilke løsninger kan opstilles? Tabel 3.1 Undersøgelsens problemstillinger og datagrundlag 10

14 3.2 Interventionen Valg af interventionsmodel Projektets hypotese var, at apoteket kan bidrage til øget effektivitet i sundhedsvæsenet og gennem bedre styring sikre at kunder, der har symptomer, som indebærer medicinske risici, sendes til læge med henblik på tidligst mulig diagnosticering at kunder, som ikke har behov for lægelig vurdering eller behandling, undlader denne og alligevel opnår tilfredsstillende behandlingsresultater. Det forventedes således, at kvalitetsudviklin g a f apotekets egenomsorgs rådgivning kunne forbedre såvel kliniske og humanistiske resultater for kunderne som sundhedsøkonomiske resultater. For at kunne afklare, om disse resultater faktisk blev nået, var det nødvendigt at studere effekten inden for relativt snævre symptomkomplekser, hvor de enkelte effekter kunne forventes at forekomme i en tilstrækkelig frekvens. Følgende symptomer blev valgt: Halsbrand og sur mave (dyspepsi) Symptomgruppen repræsenterer forholdsvis mange kunder, og den kan afgrænses rimeligt. Der forekommer fejl og mange uhensigtsmæssige behandlingsvalg såvel vedrørende selvmedicinering som egenomsorg i øvrigt. Endelig er der symptomer, som bør medføre henvisning til læge med henblik på nærmere udredning. Udflåd (vaginalsvamp) Symptomgruppen repræ senterer præparater, som er dereguleret fra recept til håndkøb i de senere år. Der forekommer hyppigt såvel over- som underbeh andling, fejlbehandling og valg af ineffektiv egenomsorg. Endelig er der symptomer, som bør medføre henvisning til læge med henblik på nærmere udredning. Høsnue (allergisk rhinit) Sy mptomgruppen repræsenterer sæsonvis en stor gruppe kunder, hvor rigtig medicinering har betydelig effekt på livskvaliteten (forveksling med forkølelse). Ligeledes kan rådgivning om forebyggelse i forhold til udløsende allergener forbedre resultaterne for kunderne i væsentlig grad, og kunder, som bør henvises til læge med henblik på eventuel allergiudredning, kan opfanges. Som model blev det til forstudiet valgt at arbejd e med halsbrand og sur mave Interventionen Arbejdsmetoden i interventionen Interventionen blev i den endelige apoteksmanual fra projektet beskrevet som følger: Interventionen omfatter rådgivning om egenomsorg, der gør brugerne kompetente til selv at træffe beslutninger og løse problemer, så de opnår bedre livskvalitet. Idégrundlaget bag interventionen er at kvalitetsudvikle apotekets rådgivning vedr. selvmedicinering og egenomsorg, så denne styres bedre med henblik på medicinsk korrekte beslutninger 11

15 at imødekomme brugernes ønsker og behov for information og rådgivning og dermed styrke kundens egen kompetence vedrørende egenomsorg. Interventionen bygger på 4 grundelementer: Symptomvurdering Selvmedicinering Livsstil Brugeropfattelser Processen omfatter afdækning af kundens problem, vurdering af risikofaktorer vedr. symptomer, lægemidler og livsstil, efterfulgt af en diskussion af kundens opfattelser og ønsker og endelig anbefaling/aftale om mest hensigtsmæssig handling. Det kan være et eller flere af nedenstående valg: henvisning til læge for nærmere udredning råd om valg og brug af hensigtsmæssigt lægemiddel råd om egenomsorg, herunder anbefalinger vedrørende livsstil. Den mundtlige information kan understøttes af eksisterende skriftligt materiale om sundhedsoplysning Teoretisk tilgang Som støtte for denne beskrivelse blev apotekerne undervist i den teoretiske tilgang bag interventionen. Overordnet blev interventionen defineret som en apoteksydelse, der er orienteret mod egenomsorg ud fra følgende definition: Egenomsorg er de aktiviteter, folk selv varetager for at bevare sundhed og mestre sygdomme (12). Apotekets rolle blev derfor ikke udlagt som indførelsen af en ny behandlergruppe, men som en støttefunktion til brugernes egne handlinger, hvor det ligger fast, at brugerne selv træffer beslutninger, og valgene træffes på brugerens ansvar. Nøgleordet bag interventionen var styrkelse af brugerens handlekompetence. Undervisningen blev opbygget omkring Dorte Ganniks begreb om situationel sygdom og udvikling af personlig sygdomsmodel (13) og teorier om patientempowerment (14). Til projektet blev der udarbejdet en platform for rådgivningen, som understreger grundlaget fo r en sådan empowerment tilgang. Platformens antagelse er, at apoteket for at kunne operationalisere empowerment af egenomsorg må kunne operere med såvel en naturvidenskabelig/medicinsk agenda som med en humanistisk agenda og med tilsvarende forskellige rådgiverroller. Modellen er inspireret af egne undersøgelser vedr. brugeres håndtering og opsøgning af modstridende information samt vedr. informationssøgning hos professionelle i det private netværk (15,16) og af modeller vedr. parallelle dagsordener i lægekonsultation (17). 12

16 Det naturvidenskabelige ben Nøgleord: Det humanistiske ben Nøgleord: Evidensbaseret, kvalitetsstyret praksis Brugerkompetence, empowerment Medicinsk udgangspunkt Udgangspunkt i hverdagslivet Ekspertrolle Objektiv (værdineutral) Fokus på symptomer, lægemiddelproblemer og livsstilsproblemer Diskussionspartner Personlig, subjektiv (med værdier) Fokus på brugerens erfaringer, ønsker, opfattelser, vaner og vilkår Identificere risici, fejl og problemer Identificere ressourcer Give korrekte råd og behandlinger Netværk giver risiko for støj og fejl Den professionelle har ansvaret Hjælpe med at skræddersy løsninger Netværk er vigtige ressourcer Brugeren har ansvaret Tabel 3.2 Apotekets rådgivning om egenomsorg: Platform på to ben Det naturvidenskabelige ben indebærer i henhold til modellen, at apotekets rådgivning med hensyn til symptomvurdering, selvmedicinering og livsstil anvender principper fra evidensbaseret medicin. Rådgivningen blev således opbygget over en grundlæggende kundedialog, der byggede på en fast spørgeramme (SVAMP: Symptomer, Varighed, Aktioner, Medicin, Person) (18). Der blev anvendt redskaber, som satte apoteket i stand til at opfange risici og problemer. For symptomvurderingen blev der arbejdet med algoritmer, som fastlægger kriterier for henvisning. Der er ikke tale om en egentlig diagnoseproces, men om et antal nøglekriterier for, hvornår selvbehandling ikke bør fortsætte, før der er sket en lægelig udredning. Algoritmerne er udviklet gennem en omfattende tværfaglig konsensusproces af Bertil Marklund (9) oprindeligt med henblik på svenske vagtcentralers telefonrådgivning, men efterfølgende omarbejdet til en særlig apoteksmodel. Denne er siden blevet gennemarbejdet af læge Steffen Jarlov og farmaceut Gert Pedersen med henblik på danske forhold. Redskaber for vurdering af selvmedicinering blev udviklet specifikt til projektet. Apotekets rådgivning om egenomsorg er traditionelt koncentreret om symptomvurdering med henblik på vejledning om produktvalg og om vejledning om korrekt brug af håndkøbsmedicin. Denne rådgivning udvidedes i dette projekt til også at omfatte en kvalitetssikring af selvmedicineringens/selvbehandlingens hidtidige resultat. Instruktionen indebar, at der skulle reageres på alarmsignaler og eventuelle lægemiddelrelaterede problemer skulle identificeres og søges løst eller forebygget. Denne tilgang betegnes i apotekspraksislitteraturen farmaceutisk omsorg (pharmaceutical care) (19). Rådgivningen om livsstil byggede i det naturvidenskabelige ben på en risikofaktor tilgang. Redskaber, der kunne hjælpe til at identificere risikofaktorer og råd i relation til 13

17 det pågældende symptom, indgik i Symptomskolen og i uddannelsesmaterialet til interventionen. Rådgivningens sidste hovedelement, brugeropfattelser, referer til det humanistiske ben, og bygger på en ressource- frem for en risikot ilgang. Det blev understreget, at det for moderne forbrugere er mindst lige så vigtigt for at opnå en effektiv rådgivning, at brugernes ønsker og opfattelser inddrages i en dialogpræget rådgivning, som at der gives faglig rigtig information. Apoteket blev opfordret til at bruge åbne spørgsmål til aktivt at forholde sig til brugernes egne præferencer mht. løsninger og til at sigte på skræddersyede løsninger frem for standardi nformation. I overensstemmelse med empowerment tilgangen er det målet, at der forhandles og vælges individuelt tilpassede løsninger, som brugeren bekræfter at ville/øn sker at følge. Denne rådgiverposition har således mindre ekspertkarakter og mere karakter af en sparringspartner rolle. Langsigtet blev det påpeget som en mere bæredygtig position i forhold til forbrugere, som vil have adgang til stort set de samme informationskilder som fagfolk Praktisk tilrettelæggelse og udvikling af undersøgelse og intervention Med udgangspunkt i Bertil Marklunds arbejder (9,10) blev der udarbejdet en protokol for apotekets rådgivning over for kunder med halsbrand og sur mave. Til ydelsens daglige drift blev der udarbejdet et dokumentationssy stem, der kunne sikre apoteket mulighed for kvalitetsdokumentation og vurdering. Der blev udvalgt eller udarbejdet instrumenter til effektmåling, og metoder til organisering af dataindsamling blev beskrevet. I forbindelse med udviklingen af protokollen afprøvede en farmaceut fra Pharmakon intervention og dataindsamling på et apotek. Herefter blev metoden tilpasset, og der blev udarbejdet materiale til træning af personalet på forsøgsapotekerne. Forsøgsapoteker Der deltog 3 sjællandske apoteker i projektet: Birkerød Apotek, Korsør Apotek og Solrød Apotek. De var udvalgt blandt de apoteker, der svarede positivt på en skriftlig opfordring til at deltage. På hvert apotek blev der dannet en projektgruppe bestående mindst af 1 farmaceut og 1-2 farmakonomer. Farmaceuterne fra projektgrupperne samt projektleder og projektkoordinator fra Pharmakon deltog i en kontaktgruppe, som afholdt møder løbende under forsøget med henblik på løbende evaluering og justering af implementeringen. Apotekerne modtog en betaling på 200 kr. per kunde, der blev inkluderet i projektet. I den indledende fase testede apotekets egen projektgruppe de udarbejdede instrumenter, idet de afprøvede den beskrevne fremgangsmåde på nogle få udvalgte kunder, som præsenterer symptomet: halsbrand og sur mave. I testfasen blev der foretaget registrering af antal kunder med halsbrand og sur mave med henblik på at estimere varighed af forsøgsperioden. Procedure for samarbejde med praktiserende læger Lægerne i forsøgsapotekernes område blev orienteret om projektet og om, at det ville indebære henvisninger til dem i visse tilfælde. Der blev anvendt en særlig henvisningsformular, som lægerne blev bedt om at returnere til apoteket med angivelse af deres vurdering af henvisningens relevans. Etiske aspekter Der blev indhentet tilladelse fra den videnskabsetiske komité i Bornholms, Frederiksborg, Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter. 14

18 Det blev vurderet, at pilotprojektet krævede et tidsforbrug af de deltagende personer af et omfang, som ikke stod i et rimeligt forhold til det forventede tidsforbrug, når man henvender sig på apoteket med problemer af denne karakter. De personer, der afleverede spørgeskemaerne efter 4 uger, fik derfor tilsendt eller udleveret et skrabelod som tak for hjælpen. 3.3 Evaluering af interventionen Effektevaluering Effektevalueringen blev foretaget som en før- og eftermåling med effektmålingen placeret 4 uger efter interventionen. For parametrene viden, tilfredshed, lægekontakt og lægemiddelforbrug er der i udviklingsprojektet kun foretaget eftermålinger. Inklusion af kunder Alle skrankemedarbejdere på forsøgsapotekerne blev uddannet til at tilbyde kunder med symptomet: halsbrand og sur mave at være med i projektet. De kunder, som sagde ja til at medvirke, blev henvist til en fra projektgruppen, som så udførte ydelsen. Afprøvningen blev søgt gennemført i 1-2 uger eller så lang tid, som det var nødvendig for at teste den på 40 kunder på hvert apotek. Kunder kunne kun deltage én gang i undersøgelsen. Alle kunder med symptomet halsbrand og sur mave skulle tilbydes ydelsen, hvad enten de præsenterede symptomet direkte, eller de blot bad om et produkt, som anvendes til lindring eller helbredelse af symptomet. Der skulle rekrutteres 40 kunder for hvert deltagende apotek for at nå op på et samlet antal på 120. Alle kunder deltog i projektet i 4 uger. Deres navn, adresse og telefonnummer blev registreret og opbevaret for at gøre det muligt for forskerne at kontakte dem for at indsamle opfølgende data og vurdere resultater. Brugerne blev bedt om at give informeret samtykke til deltagelse i pilotprojektet. Eksklusionskriterier: personer under 18 år personer, som ikke har aktuelle symptomer på halsbrand og sur mave personer, som handler på vegne af andre personer, som ikke kan læse eller skrive dansk. Der blev foretaget en registrering af de personer, som ikke ønskede at deltage i pilotprojektet for at kunne udføre en frafaldsanalyse. Her blev køn, alder (ca.) og årsag til afvisning af deltagelse registreret. Dataindsamling De instrumenter, der blev anvendt til måling af effekter i udviklingsprojektet, var flg. skemaer: 1. Apotekets registreringsskema 2. SF Symptomscore 4. Tilfredshed med apotekets rådgivning 5. Tilfredshed med apotekets ændring af kundeinformationen 6. Opfølgning efter 4 uger 7. Returneret henvisningsblanket 8. Pseudokunde audit 15

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Arbejdsrapport - version 1.01 Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Det Rådgivende Apotek

Det Rådgivende Apotek Det Rådgivende Apotek Hvad er et Apoteksprogram? Det Rådgivende Apotek fra idé til praksis Elementerne i Apoteksprogrammet Hvordan vision blev til virkelighed Fakta om projektet Det Rådgivende Apotek Apoteksprogrammet

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Evalueringsrapport til projektdeltagerne

Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Evalueringsrapport til projektdeltagerne Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling Evalueringsrapport til projektdeltagerne Danmarks Apotekerforenings Kursusejendom FoU August 1997 2 Forord Denne rapport er skrevet til astmatikere,

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Spørgsmål og svar. Udbud på levering af inkontinenshjælpemidler

Spørgsmål og svar. Udbud på levering af inkontinenshjælpemidler Spørgsmål og svar Udbud på levering af inkontinenshjælpemidler Spørgsmål 1: Kommunen efterspørger i udbuddet (s.10) et underskrevet Bilag 4 vedr. beskyttelse på arbejdspladsen m.m. vi kan imidlertid ikke

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport 30. sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt

Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt Nordjyllands Amt 2005 Forord Rapporten præsenterer resultaterne af pilotprojektet: Medicingennemgang for polyfarmacipatienter. Projektet

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Kerneårsagsanalyse Ved en kerneårsagsanalyse analyseres en utilsigtet hændelse

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

Redegørelse Fod på Fald 2009

Redegørelse Fod på Fald 2009 Redegørelse Fod på Fald 2009 Et samarbejdsprojekt mellem Ældreområdet i Rudersdal Kommune, almen praksis i Rudersdal Kommune samt Faldklinikken på Gentofte Hospital. Udarbejdet af: Joan Radoor Bendix,

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013.

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt

Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 61 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Plejestandarder for personer med leddegigt

Plejestandarder for personer med leddegigt Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Organkirurgisk ambulatorium (Aabenraa) Sygehus Sønderjylland

Organkirurgisk ambulatorium (Aabenraa) Sygehus Sønderjylland Organkirurgisk ambulatorium (Aabenraa) Sygehus Sønderjylland Undersøgelsen er blandt 998 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 64 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

VTV for forflytning med en medarbejder

VTV for forflytning med en medarbejder Teknologi Borgerperspektiver Manual til gennemførelse af Velfærds Teknologi Vurdering 1 Denne manual beskriver spørgsmål, som stilles og besvares når der arbejdes velfærds teknologi vurdering (VTV). VTV

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ- og sår-ambulatoriet Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2013 2014 Mål for 2013 Evaluering af mål A: Implementering af den narrative teori og metode Personalegruppen i DSI NETTET I og II er gennem tre år

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT LÆS OM PROJEKTET OG DINE MULIGHEDER FOR DELTAGELSE PATIENTINFORMATION TELECARE NORD

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere