Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English. Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Indholdsfortegnelse Leder: Forbrydelsen takker af FAST INDSLAG. Søndag den 25. november løb sidste afsnit af Forbrydelsen III over de danske tv-skærme. Vi introducerer til temanummeret og forklarer, hvad der gør netop Forbrydelsen til én af DRs mest markante tv-serier i nyere tid. Den kreative fabrik: Interview med Nadia Kløvedal Reich INTERVIEW. Nadia Kløvedal Reich er fiktionschef i DR med dramachef Piv Bernth som en tæt samarbejdspartner. I et interview med Jakob Isak Nielsen fortæller Nadia Kløvedal Reich, hvad der karakteriserer DR s tv-serier herunder Forbrydelsen ligesom hun giver sin udlægning af, hvordan DR s tv-serier kan siges at adskille sig fra andre landes tv-serier. Stort drama på den lille skærm: Interview med Søren Sveistrup INTERVIEW. Selv om tv-serier undergår en polyfonisk skabelsesproces, hvor mange stemmer mødes og former udtrykket, så har Forbrydelsen I-III i høj grad været hovedforfatter Søren Sveistrups vision. I dette interview tager Sveistrup os helt tilbage til begyndelsen, men han fortæller os ligeledes om udviklingsforløbet på tværs af de tre sæsoner, ligesom han indvier os i sin arbejdsmetode, sit forfatterrum og seriens fortællemæssige og stilistiske strategier. Solen må aldrig skinne, og Sofie må aldrig smile: Interview med Piv Bernth INTERVIEW. Piv Bernth har som producent af alle tre sæsoner af Forbrydelsen spillet en afgørende rolle under tilblivelsen af det, der er blevet en af dansk tv s største eksportsucceser nogensinde. Jakob Isak Nielsen har interviewet hende, og her fortæller hun bl.a. om seriens lydside og om at stoppe, mens legen er god. DR-drama som æstetisk spydspids: Interview med Ingolf Gabold INTERVIEW. Det var Ingolf Gabold, som var dramachef i DR, da Søren Sveistrup første gang nævnte idéen til det, som senere skulle blive Forbrydelsen. I dette interview fortæller Gabold om sit første møde med Forbrydelsen-idéen, ligesom han giver sine bud på et par mindre besungne grunde til dansk tv-dramas succes siden midten af 90erne. Thrillerens kunst: Forbrydelsen I-III FEATURE. Gunhild Agger samler trådene og diskuterer ikke bare TVserien, men hele det fænomen, som Forbrydelsen efterhånden er blevet. Det gør hun bl.a. med udgangspunkt i den udenlandske modtagelse af Forbrydelsen og gennem en beskrivelse af den kombination af genre og stil, som englænderne og amerikanerne har døbt Nordic Noir. At spille Sarah Lund - DRs Forbrydelsen som tværmedialt oplevelsesunivers FEATURE. Programformater til tv er inden for de seneste år blevet tværmediale. Den tværmedialitet, vi finder i Forbrydelsen (DR),

2 giver mulighed for engagement, der går godt i spænd med krimiens generelle receptionsmodus, hvor det at forsøge at regne kriminalgåden ud på egen hånd er en væsentlig del af tilfredsstillelsen ved at læse eller se krimier. En scenes anatomi: Forbryderisk fascinerende Spor og vildspor i anslaget til Forbrydelsen III FAST INDSLAG. Et anslag slår stilen, stemningen og selve fortællingen an. Nogle anslag etablerer de overordnede rammer for værket, mens andre er bevidst enigmatiske og uudgrundelige. Et sådan gådefuldt anslag finder vi i åbningen til Forbrydelsen III (DR, 2012), en åbning som indeholder både ledetråde og vildledninger. Andreas Halskov ser nærmere på dette gådefulde og 'forbryderisk fascinerende' anslag. Det var butleren, der gjorde det ESSAY. Fik Forbrydelsen en værdig afslutning? Jakob Isak Nielsen diskuterer slutningen på Forbrydelsen III med særlig fokus på tre forhold: valg af morder samt to afgørende beslutninger, som Sarah Lund træffer til allersidst i afsnit 10. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF Gem/åben hele nummeret som PDF 16:9 - november årgang - nummer 48 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: Copyright Alle rettigheder reserveret. 2

3 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Forbrydelsen takker af Søndag den 25. november løb sidste afsnit af Forbrydelsen III over de danske tv-skærme. Engang ville det have betydet farvel og tak for denne gang. Sådan er det ikke længere. I dag lever mange af DRs serier videre i udlandet. I særdeleshed Forbrydelsen. Mens vi i Danmark indtil videre har taget afsked med serien, så kører III eren i skrivende stund på BBC4 i England og en række andre europæiske lande, ligesom den også vises i fjerne egne som New Zealand. Ikke desto mindre markerer afslutningen på Forbrydelsen III en oplagt anledning til at se tilbage på én af de mest indflydelsesrige DR-serier i nyere tid (fig. 1). I dette temanummer bringer vi således fire artikler om serien Andreas Halskov skriver om åbningsscenen til Forbrydelsen III, Jakob Isak Nielsen kommenterer slutningen af Forbrydelsen III, Kjetil Sandvik fokuserer på Forbrydelsens netsted og Gunhild Agger giver en samlet skildring af serien og dens udvikling på tværs af Forbrydelsen I-III. Agger har skrevet om dansk tv-dramatik i en lang række artikler og arbejdspapirer samt naturligvis i Dansk tvdrama: arvesølv og underholdning (2005). Derudover så bringer vi hele fire interview med seriens bærende kræfter: hovedforfatter Søren Sveistrup, seriens producent og nuværende dramachef Piv Bernth samt nuværende og tidligere fiktionschefer Nadia Kløvedal Reich og Ingolf Gabold. De fire giver tilsammen en både dyb og bred forståelse af Forbrydelsens tilblivelsesproces. De fortæller om alt fra DR Fiktions overordnede kulturpolitiske og strukturelle rammer til nuancerede detaljer vedrørende seriens audiovisuelle iscenesættelse. Hvorfor Forbrydelsen? På nogle punkter ligger Forbrydelsen i tæt forlængelse af andre DRserier, på andre punkter skiller den sig ud. Ingolf Gabold fortæller i dette nummer om en bevidst strategi om at få DR-serier ind på internationale festivaler for på den måde at gøre opmærksom på serierne over for udenlandske co-producenter. Det må man sige er lykkedes med Emmy-priser til Rejseholdet (i 2002), Nikolaj og Julie (i 2003), Ørnen (i 2005) og Livvagterne (i 2009) samt Prix Italia til Den serbiske dansker (i 2001) og Borgen (i 2010). Borgen vandt i år en BAFTA TV Award over Forbrydelsen II, som til gengæld kunne glæde sig over at vinde samme pris i 2011 over så prominente serier som AMCs Mad Men, HBOs Boardwalk Empire og FOXs Glee. Fig. 1: I flyet på vej mod Reykavik ser Lund tilbage. Det samme gør vi i dette temanummer, hvor Forbrydelsen- franchisen tages under luppen. Selv om Forbrydelsen ved to lejligheder også har været nomineret til en Emmy, så er det altså ikke ift. internationale priser, at serien skiller sig ud fra så mange andre DR-serier. Ifølge producent på Forbrydelsen og nyudnævnt dramachef i DR, Piv Bernth, er det ikke desto mindre Forbrydelsen, som for alvor har brudt lydmuren til udlandet. Det er der især to væsentlige grunde til. Den første er en kombination af gode seertal i udlandet, høje ratings og massiv omtale i internationale medier som The Guardian og The Telegraph. Når serien har været sendt på ZDF har cirka tre millioner tyskere set med ( BAFTA, 2011), og pt. følger godt en million med i Forbrydelsen III på BBC4 (Plunkett 2012). Det har også hjulpet, at seernes rating af serien har været usædvanligt høj (se fx Midgly 2011). Forbrydelsen er også et eksempel på, at strategien om at inddrage internationale coproducenter er lykkedes. NRK og SVT gik ind i Forbrydelsen I, mens ZDF er gået ind som co-producent på såvel Forbrydelsen II som III. Udover den åbenlyse fordel ved at få tilført flere midler, så har det også den fordel, at ZDF som co-producent kan bruge deres veletablerede distributions- og salgsapparat til få serien ud til flere lande. En anden væsentlig grund, til at Forbrydelsen står markant i landskabet af DR-serier, er, at det lykkedes DR at få solgt serien til en amerikansk genindspilning af Fox Television Studios for kabelstationen AMC. Riget er selvfølgelig også blevet genindspillet, men det havde

4 ikke de samme efterdønninger som ved Forbrydelsen, der i høj grad har banet vejen for en lang række andre samarbejder med amerikanske og europæiske aktører såvel genindspilninger (fx Broen, Borgen og Manden med de gyldne ører) som co-produktioner. Det nyeste er som Nadia Kløvedal Reich fortæller i sit interview her i nummeret at HBO har vist interesse for at co-producere en ny dansk-amerikansk tv-serie. Sidst men ikke mindst så frembyder Forbrydelsen I-III stort anlagte fortællinger med en stærk audiovisuel signatur. Man skal i den sammenhæng huske, at første del af Forbrydelsen reelt var en dramaturgisk satsning fra DRs side. Det var modigt at tro på, at man kunne bære seerskaren hele vejen igennem fra mordet på Nanna Birk Larsen i første scene til afsløringen af onkel Vagn som morderen i slutningen af tyvende afsnit. [V]i havde alle mere eller mindre benspjæt om natten i forhold til holder publikum til det her?, fortæller Ingolf Gabold om forløbet. Er det fordi whodunnitstrukturen viste sig at være en tilstrækkelig stærk motor, eller er det fordi serien I eren såvel som II eren og III eren - reelt handler om en masse andre forhold, som seerne kobler sig på? Det har seriens bagmænd og kvinder deres egne udlægninger af, som man kan se af interviewene. Sikkert er det i hvert fald, at også Forbrydelsen III kunne samle hen mod to millioner seere til det afsluttende afsnit i Danmark, og der har på det seneste været forlydender om, at der alligevel vil blive udviklet en tredje sæson af The Killing, som Netflix muligvis skal medfinansiere (Andreeva 2012, Levine 2012, Knox 2012). Hvad man end kan mene om Forbrydelsen, så er den ved at få fyrtårnsstatus i landskabet af DR-serier. Fakta Andreeva, Nellie (2012): AMC And Netflix Near Deal To Resurrect The Killing ( ) (besøgt ). BAFTA for ZDF Enterprises-coproduction The Killing (2011), ZDF Enterprises ( ). Kastrup, Kim (2011): Remake af dansk tv-serie i USA, ( ) (besøgt ). Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF Gem/åben hele nummeret som PDF Knox, David (2012): The Killing (US) to be revived in third season ( ) (besøgt ). Levine, Stuart (2012): Writers back at work on AMC's 'The Killing' Variety ( ) (besøgt ). Midgley, Neil (2011): BBC Four buys second series of The Killing, The Telegraph ( ) (besøgt ). Plunkett, John (2012): The Killing is Back Wit a Bang, The Guardian ( ) (besøgt ). Strøyer, Rasmus (2010): Sarah Lund er solgt til Hollywood, dr.dk ( ) (besøgt ). 16:9 - november årgang - nummer 48 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: Copyright Alle rettigheder reserveret. 3

5 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Den kreative fabrik: Interview med Nadia Kløvedal Reich Af JAKOB ISAK NIELSEN Nadia Kløvedal Reich blev ansat i DR s fiktionsafdeling i december 2007 få uger efter, at de første tyve afsnit af Forbrydelsen var løbet over skærmen. I dag er hun fiktionschef i afdelingen med dramachef Piv Bernth som en tæt samarbejdspartner (fig. 1). Meget betegnende for Kløvedal Reichs spaltede rolle mellem på den ene side at orientere sig mod de kreative dynamikker i afdelingen og på den anden side de kulturpolitiske, økonomiske og strukturelle rammer, så giver hun et bredt indblik i, hvad der karakteriserer DR s tv-serier herunder Forbrydelsen ligesom hun giver sin udlægning af, hvordan DR s tv-serier adskiller sig fra andre landes tv-serier. Fig. 1: Nadia Kløvedal Reich. Foto: DR. Fortæl os kort om din historie inden for DR. I forbindelse med den store fyringsrunde 2007 blev Ingolf [Gabold, red.] fiktionschef, og dramaafdelingen blev til fiktionsafdelingen og gik fra at være ansvarlig for søndagsdramatik til at have al manuskriptbåren dramatik i DR, herunder radio, satire og børnefiktion. I den forbindelse blev jeg ansat december samme år som kompetencechef - en titel Ingolf opfandt med personaleansvar og produktionsansvar. Da DR i forbindelse med en større strukturændring i 2009 afskaffede divisionscheflaget, fik jeg budgetansvar og Ingolf og jeg gik ind i et tæt makkerskab. I den forbindelse blev jeg formelt fiktionschef og fortsatte for så vidt i stillingen, da Ingolf fratrådte i foråret Hvordan er din egen involvering i Forbrydelsen? Hvornår kom du med på vognen? Mit første kendskab til projektet var for fem år siden, da jeg lige var blevet ansat, og da sad Piv [Bernth, red.] og Søren [Sveistrup, red.] og var i gang med anden sæson. Jeg havde et ønske om at få en større indsigt og faglighed omkring manusudvikling og processen og samspillet mellem forfatter og projekt. Derfor blev det besluttet, at jeg kom til at gå som føl på manusprocessen. Det vil sige, at jeg fulgte alle de forskellige drafts, og snakkede så løbende med Piv og så ændringerne blive til (fig. 2). Jeg havde et ønske om at se nærmere på den kreative frihed, der er forfatterens privilegium, der møder den fabrik som tv-produktion også er, som er producentens lod. Hver eneste gang, der lander et første udkast af et afsnit på Forbrydelsen, så er det ligesom en Tarantino-film til 22 millioner, og det skulle så være en tv-serie på en time til ca. fem millioner. Hele den proces fra at kontrahere, hvad det vitterligt er, vi gerne vil fortælle, og hvad det er for nogle scener, vi ikke kan undvære, fordi de så klart konstituerer karakterernes buer og så klart konstituerer den dobbelte historie, vi gerne vil have frem i afsnittet osv. - hele den proces kunne jeg godt tænke mig at kende indefra og ud. Det var en meget lærerig proces for mig, fordi jeg konkret fik indblik i måden, vi arbejder med vores dogmer, som fx one vision og den dobbelte historie, med andre ord integriteten i den måde, vi arbejder på. Fig. 2: Nadia Kløvedal Reich og Piv Bernth som makkerpar. Foto: DR. Rammerne Jeg sidder her med Public Service-kontrakten fra underskrevet af kulturminister Per Stig Møller og DR s bestyrelsesformand Michael Christiansen. Kunne du fortælle os, hvad dette dokument egentlig betyder for DR-dramaserier? Det kan du tro, at jeg kan. Når man skal fortælle historien om DR Fiktions succes, så er det en historie, der kan fortælles på mange

6 niveauer. Og der er ikke ét af niveauerne, der kan undværes for at give et samlet billede af, hvordan det her har været muligt. Der er ingen tvivl om, at én af de væsentlige grunde er, at der har været nogle strukturelle rammer: Der har været en politisk opbakning; der har været en vilje til, både inden i huset og uden for huset, at man ville prioritere egenproduceret, nyskrevet dramatik. Den prioritering har været klar i direktionen i DR, men den har også udmøntet sig i den Public Service-aftale, som man har udarbejdet med Kulturministeriet, hvor man har været meget specifik og skrevet, at der skal producers så og så mange timer. 20 timer om året! 20 timer egenproduceret dramatik. Der har også været satire og børnestof inde i billedet. Der er ingen tvivl om, at den aftale med Kulturministeriet i alle de sparerunder og økonomiske udfordringer, som DR har stået over for, så har det ikke været et tema at prioritere dette væk. Der har hele tiden ligget et commitment mellem Kulturministeriet og DR. På et overordnet strukturelt plan har der været nogle omstændigheder, hvor man har valgt, at det her er ét af guldæggene, hvis man skal definere hvad DR i hvert fald skal. DR s samlede share er sådan set faldet fra 32,8 procent i 2005 til 27,9 procent i 2010 (DR Medieforskning & 2010). Har I mærket et pres i forhold til ledelsens krav til seertal i den her periode? Jeg tror altid, at der har været en forventning om, at vi skal levere høje seertal. Det ligger som en integreret del i den måde, vi udvikler programmer på. Vi udvikler og tænker til en bred målgruppe. Det er et grundlæggende sprog, vi har med hinanden. Vi er godt klar over, når vi går i nogle smalle retninger - og det skal vi ikke. Balancepunktet er hele tiden at kunne fastholde det brede perspektiv samtidig med at kunne skrue dramatisk på det stof, vi arbejder med. Men jeg synes ikke, at man kan sige, at der har været mere pres, end der normalt er. Der ligger altid et vedvarende pres på os om, at vi skal levere høje seertal. En hjørnesten i Public Service-begrebet er jo at kunne samle danskerne. Det står der faktisk sort på hvidt i aftalen. Præcis. Det har vi en meget bevidst og italesat målsætning om at kunne levere. Søndagsdramatikken er jo også ét af de få steder i Danmark, hvor du kan samle 1,7 til 2 millioner danskere, der sidder og ser på det samme program og har referencepunkter til det samme program. Det er også derfor, man forstår, hvorfor politikere nogle gange refererer til Borgen, fordi de ved, at det er et referencepunkt, som de fleste danskere kan tale med om. På den måde har vi helt klart en forpligtelse inden for Public Service-aftalen, hvor vores métier er at samle danskerne. Man kan også sige, at der ikke er særlig meget ved Public Service uden en Public. Netop. Der har også været en stigende grad af kanaldifferentiering i løbet af de sidste år, inden for DR men også internationalt. Har det fremskrevet DR-dramas fyrtårnsstatus i løbet af de sidste år? Er det fair at udlægge det på den måde? Jeg vil ikke sige fair. Jeg tror, at det er fuldstændig korrekt, at det er sådan. I et samfund, der bliver mere og mere differentieret og i højere og højere grad præget af en kommerciel tænkning i målgrupper, og hvem vil hvad her og hvorfor, der får dem, der kan mønstre det at samle på tværs af denne segmentering og denne differentiering, en særlig betydning. Altså det bliver i sig selv interessant og relevant at kunne skabe fyrtårne, som samler på tværs. Er der andre bindinger eller styringsmekanismer, som du synes har været særligt afgørende ud over Public Service-kontrakten? I DR indførte man jo i forbindelse med den økonomiske omlægning og den nye Public Management bølge for ca. 10 år siden det, man kalder bestil og udfør-modellen. Man har DR Medier, der bestiller programmer, og så har man nogle enheder i DR, der producerer programmer. Og man kan sige, at det altid står DR Medier frit for, om de vil købe de programmer, der bliver produceret in-house. På den måde er vi altid i naturlig konkurrence med den omkringliggende branche. Det har været en rigtig god kickstarter til hele den måde, vi har organiseret Fiktion på, og hele den måde vi arbejder på. At den også har alle mulige udfordringer iboende sig i forhold til interne relationer, og hvem der står i spidsen for hvad osv. er en anden sag. Men grundlæggende kan man sige, at den måde det blev tænkt af

7 Rumle Hammerich i tidernes morgen i forhold til, hvordan det daværende DR Drama skulle organiseres med crossover til det eksterne produktionsmiljø; det, at have en forholdsvis lille stab, så du hele tiden nysætter kreative teams og ikke er bundet til fastansatte medarbejdere, hele tænkningen omkring original dramatik, det blev skabt i det rum. Det kan du sige er en overordnet DR-strukturel organisering, men den har helt sikkert har haft en indflydelse på, at man så markant valgte at gå den vej i dramaafdelingen. Det er det, som I kalder crossover-princippet, hvis man skal samle det i én betegnelse. Ja. Det er vel også knyttet til den forpligtelse til at udlicitere til eksterne produktionsselskaber? Ja, det har vi haft nogle eksempler på med Forestillinger lavet med Zentropa, og Album er lavet med Fine & Mellow. Der var nogle produktioner, som blev lagt ud, men det var mere for at imødekomme udlægningskravet. Crossover-tænkningen eksisterer i høj grad også i vores egne produktioner. Vi er så få fastansatte i DR Fiktion nu, at der er masser af eksempler på produktioner, hvor der kan være mennesker ansat, hvoraf 4-5 mennesker er fastansatte. Resten er ude fra filmbranchen. På den måde kan man sige, at det er nøjagtig den samme branche og talentmasse, man rekrutterer fra, som når Jagten bliver produceret. Ja, og i Norge har man netop set det som én forklaring på, hvorfor dansk tv-drama klarer sig så meget bedre end norsk tv-drama. Der er sikkert alle mulige andre årsager også. Den dobbelte historie Nu er vi begyndt at komme ind på dogmerne (1). Vi har talt om crossover, og du har også nævnt den dobbelte historie. Kunne du uddybe, hvad I mener med den dobbelte historie? Ja, det man kan sige er, at det er svært nok at skrive en god historie. Men det er ikke nok at skrive en god historie, når vi udvikler vores historier. Der skal være et socialt-etisk lag, som vil fortælle noget om den tid, vi lever i. Hvad enten den spejler den tid, vi lever i, eller den er en stemme i den tid, vi lever i, hvor vi gerne sætter fokus på noget, men gennem en god fortælling. Dermed skal historien stille et moralsk-etisk spørgsmål eller et socialt-etisk spørgsmål, som er relevant for den tid, vi lever i. Hvis du spørger en hovedforfatter her, så kan det være en mærkelig abstraktion. Det er en meta-fortælling om en arbejdsproces, fordi Søren Sveistrup vil kunne sætte en masse ord på sin proces, men hvis du spørger om den dobbelte historie, så vil han sikkert sige det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal sige til. Men Søren Sveistrup er et etisk, socialt, moralsk menneske med stor indignation i forhold til det samfund, vi lever i. Så det er så internaliseret en del af hans tænkning og den måde, han arbejder på og skriver sine historier på. Og den bevidsthed har vi jo meget omkring de forfattere, vi arbejder med, at de skal være bærere af den social/etiske/moralske indignation i sig, for derved får vi den dobbelte historie fremkaldt. (1) Piv Bernth forklarer, at der oprindeligt var 12 dogmer. Den udgave, som er optrykt i Redvall (2011, s. 185), er en nyere udgave, som indeholder 15 dogmer. Bernth forklarer endvidere, at hende og Kløvedal Reich for nylig har kogt dogmerne ned til 6-7 stykker, fordi mange af dem var blevet så indgroede, at det ikke længere var nødvendigt at nedfæste dem (Bernth 2012). Man kunne principielt godt føre den dobbelte historie tilbage til Public Service-splittelsen. At servicebegrebet knytter sig til den etiske/sociale/moralske dimension, og det at være uundværlig for den offentlige debat, mens den gode dynamiske fortælling er den, der skal sikre, at der er 1,5 millioner danskere, der ser med. Kan man udlægge det på den måde? Eller er det lidt for firkantet? Ja, det kan du godt. Jeg vil ikke sige, at det er firkantet. Det er mere en konstruktion. Det er fordi du prøver at forklare ét begreb med et andet. Sådan er det, når man er fra universitetet (latter). Jeg synes, at det væsentlige er at sige, at vi skal være debatskabende og dagsordensættende. Vi skal på én eller anden måde kunne fortælle noget om tiden, som måske ikke er helt bevidstgjort i tiden, men giver anledning til, at man får diskuteret nogle ting. Ligesom de klip, jeg viste dig sidste gang, at vi var sammen [til Medielærerforeningens årskursus, Ebeltoft Film College 12/9 2012, red.]. Det er på en måde så subtilt, den der Birgitte og Phillip-scene, som jeg bl.a. viste fra Borgen [hvor Birgitte rationelt foreslår Phillip en aftale om hans sidespring, red.]. Grunden til, at den internationalt rejser så godt, som den gør, skal findes bag ved de replikker, som Birgitte siger i den scene, og måden de er skrevet på. Scenen er beskrevet fuldstændig uden tabu. Hun går som kvinde ind og overtager en magtbase, som er klassisk maskulin adfærd. Det ville man aldrig gøre i England, eller i Tyskland eller Frankrig. Og det handler om, at vi for 40 år siden byggede en masse børnehaver, at kvinderne kom ud på

8 arbejdsmarkedet, det handler om fri abort, det handler om S.U., det handler om en hel masse strukturelle elementer i det skandinaviske samfund, som har gjort, at relationen mellem kønnene ser ud, som den gør i dag. At den frigørelse og selvrealisering, der er inden for kvindekønnet, den er lige 10 år længere fremme. Så hvis man henter den scene ud og siger, at her ser man den dobbelte historie, så vil man jo ikke sige, nå, det ser man da virkelig. Men i hele den måde at fortælle scenen på ligger der en stor fortælling, der handler om en velfærdsstat og nogle muligheder, der har påvirket relationen mellem kvinde og mand. Med andre ord, er den dobbelte historie meget mere end bare en dramaturgisk skabelon. Der er en klangbund hele vejen igennem vores politiske system og historie. Det er der nemlig. One vision Et tredje væsentligt begreb for jeres dramaproduktion er one vision. Ja. Man kender også begrebet showrunner inden for amerikansk tvdramatik. Jeg har forstået, at I mener noget lidt andet med den måde one vision bliver brugt inden for DR Fiktion. Vil du uddybe det? Man kan beskrive one vision på flere måder. Én vil være at sige, at vi helt grundlæggende tror på: 1. At vi arbejder med helt nyskrevet original dramatik, som skrives på baggrund af ét menneske, som har en brændende fortælling i sig (fig. 3-4). Fordi vi tror på det udgangspunkt, at ét menneskes historie har en egenart, som kan noget ganske særligt. Det kan noget andet, end hvis historien skrives, og der så kommer 4-5 mennesker, der skriver videre på det, så er der en fare for, at grundfortællingen og ånden forsvinder. Det er også noget af det, man ikke lægger mærke til, når man ser vores dramatik. Men når vi arbejder med præmissen og har den samme hovedforfatter og den grundlæggende fortælling i sig, så vil du kunne se det i hver scene. Hver scene afspejler på én eller anden måde grundpræmissen, fordi den er styret fra ét menneskes vilje, evne og nød til at skulle fortælle en historie. Sven Clausen har givet udtryk for, at det nok nærmere skal beskrives som en twin vision (Redvall 2011, s. 188), fordi producentens sparrende rolle er ekstrem vigtig. At samarbejdet mellem hovedmanuskriptforfatter og producent er det afgørende. Er du enig i den udlægning? Det er et spørgsmål om ord igen. Producentens rolle er altid på hovedforfatterens præmis. Det er rigtigt, at producenten er inde og tage en hel række valg, der har en stor indflydelse på, hvordan dette one vision kommer til udtryk, når den endelige tv-serie viser sig i form af et cast, en æstetik, og den måde tv-serien er skruet sammen på. Men det er altid noget, der bygger på grundhistorien. Så det er ikke en twin vision, for jeg vil hellere sige, at du har hovedforfatterens one vision, hvor alle omkring denne hovedforfatter har til opgave at bringe den vision til virkelighed. Det er også producentens rolle. Men det er klart, at producenten er meget tæt på processen, fordi en producent er langt inde i maskinværkstedet. Det er også producenten, der siger Hvorfor den karakter?. Og Skal vi ikke droppe den bikarakter, fordi fortæller den os noget om det, som er væsentligt? Så på den måde er producenten ofte den tætteste samarbejdspartner, hovedforfatteren har. Kan man sige, at producenten er med til at forankre manuskriptforfatterens idéer i forhold til nogle af de dogmer, der er nedfældet i afdelingen, som f.eks. den dobbelte historie? Fig. 3-4: Inden for længere serier som Borgen har hovedforfatteren haft one vision, fx Adam Price, mens miniserierne generelt har haft en instruktør ved roret, fx Per Fly ifm. Forestillinger (2007). Foto: DFI/Billed- og Plakatarkivet. Signe Vilstrup. Ja, det kan man sagtens sige. Men der er også er en anden indgang til one vision, som er væsentlig. Jeg tror, at vi går meget længere i interaktionen med den skabende forfatter i den måde, vi udvikler vores tv-serier på, end man gør noget som helst andet sted i verden. Det er både a blessing and a burden. Der sker jo let det for hovedforfatterne, at de bliver en art solkonger, fordi vi skaber et rum rundt om dem, som er så specielt, fordi vi hele tiden går ind og sparrer i forhold til, hvad de tænker, føler og oplever, fordi de krænger det væsentligste ud, de har inde i sig, og måske kan tvivle på hele projektet i løbet af processen. Vi prøver jo at rumme dem i alt det i bestræbelsen på at få deres historie frem. Det er også for at understøtte tænkningen om, hvad one vision er, fordi selv i det her hus kan det være svært at forstå, hvad det er for en platform, vi skaber for vores forfattere. Kan vi bare ikke få en anden, hvis han eller hun er besværlig? Nej, det kan vi ikke. Så den måde I bygger et team op rundt omkring forfatteren er måske

9 én af de væsentligste karakteristika ved DRs dramaserier? Ja, vi er nede i nogle socialpsykologiske mekanismer. Lad mig give et eksempel: Jeppe Gjervig Gram. Han er én af de allerdygtigste upcoming forfattere (fig. 5). Han har et bagkatalog. Han kan sin bibel. Han kan sin Dante. Han kan sine kriminalromaner. Nu skal han ind og skrive en krimiserie om økonomisk kriminalitet. Han har sat sig indgående ind i Goldman Sachs brokers. Han er en kæmpe kapacitet. Han er lynende godt begavet, og han har beskæftiget sig med tvserier hele sit liv. Hans udfordring er, at han er for dygtig. Han er for rationel. Når vi skal bygge et team op om Jeppe, så siger vi, at han skal have en form for modspil, hvor der kommer én og sparker det hele i stykker. Derfor var han jo et fantastisk match med Tobias Lindholm [de har arbejdet sammen på Adam Prices Borgen, red.]. De var så forskellige. Tobias var gadedrengen fra Næstved, der hele tiden huggede Jeppes perfekte konstruktioner i stumper og stykker. Så vi er enormt bevidste om at sætte vores forfattere sammen med nogen, der kan bringe det allerbedste frem i dem. Fig. 5: Jeppe Gjervig Gram. Foto: WalesOnline. Hvad med Sveistrup? Hvilke overvejelser har I gjort jer med ham? Jamen, Sveistrup har arbejdet meget sammen med Michael Horsten og Thorleif Hoppe. Og du skal næsten selv få ham til at fortælle om den dynamik, og hvad det er, de giver ham, for det der kendetegner Sveistrup og hans forfatterrum er, at det har været et ekstremt lukket forfatterrum. Jeg tror faktisk kun, at det har været Piv, som har fået lov, og kun når hun er blevet kaldt derind. Det er velsagtens en smule risikabelt. Men det er jo interessant, hvordan man forholder sig til et sådan forfatterrum. Piv er vel din repræsentant i denne sammenhæng? 100%. Hvornår blev det besluttet, at der skulle være 20 afsnit i sæson 1 af Forbrydelsen? Det gjorde man upfront. Og fordi sæson 1 var sådan en stor succes, så blev der lavet endnu en sæson, og så ville man også en tredje sæson. Så Forbrydelsen faktisk er i 40 afsnit i alt. Så er der også nogle økonomiske fordele ved at køre 20 afsnit i træk. Det gør vi fx også, når vi sætter den nye krimiserie i gang (arbejdstitel Follow the money ), fordi vi sparer alligevel mange penge ved at træffe den beslutning tidligt i forløbet. Selv om der en præmis, et karaktergalleri mv, så starter du stort set forfra, når du løber en ny sæson i gang. Der er altså nogle stordriftsfordele. Hvornår blev beslutningen taget om, hvem der var morderen i de forskellige sæsoner af Forbrydelsen? Det skal du spørge Søren om. Han har jo altid leget kispus. Jeg har aldrig helt gennemskuet det. Men jeg vil tro, at han har taget den vigtige beslutning om morderen, inden han gik i gang med manuskriptet. Men han siger helt bevidst til dig: Jeg ved ikke, hvem morderen er, ikke? Jo, og det samme gør sig gældende for skuespillerne. Jeg kan sige, at vi havde læseprøve på tiende afsnit her i september, og hele holdet blev dybt overrasket over, hvem det var. Og det var nærmest krisepræget. Men det er klart, at det giver et mere interessant spil, for hvis de fra starten af ved, hvor de skal ende, så har de en tendens til at spille det, de skal ende på. Den manglende viden afspejler sig helt sikkert i det spil, du ser. Det giver en form for nerve i den måde, de skal lægge en replik, den måde de skal tilrettelægge mimikken og blikretninger? Helt bestemt. Volumen og kontinuitet Nu har vi talt om DR som forbillede på nogle punkter. Vi snakkede om den dobbelte historie, one vision og crossover. Er der andre dogmer end de tre, som du vil fremhæve? Jeg tror, at der er flere elementer i det. Ud over det med teamdannelsen så er en anden væsentlig faktor, at vi har en volumen og en kontinuitet, der gør, at den serie, som Jeppe sidder og udvikler på nu, først skal på skærmen i Det vil sige, at vi har enormt lange udviklingsforløb. Vi kan planlægge i lang tid. Vi kan sætte det bedste team. Vi kan få de bedste talenter, fordi vi ikke står i det der limbo, som handler om, at man skal finansiere, og vente med at

10 green-lighte. Det gør altså, at man kan optimere nogle processer, man aldrig nogensinde ville kunne optimere, hvis du hele tiden er usikker på, om du skal i gang. Det gælder også cast af skuespillere. Vi hiver jo en Sidse Babett ind 1½ år, før vi går i gang. Så begynder vi at caste og ser på, hvem der kan og vil osv. Det er et kæmpe problem for branchen, at der ofte er så kort tid fra en egentlig green light af finansieringen til, at man går i gang. Og finansieringen er sådan et kludetæppe, der indimellem sågar skal tilfredsstille modsatrettede behov. Så kan du måske ikke få den instruktør, du gerne vil have, eller den klipper eller det hovedcast, du gerne vil have. Så det, at der en lang planlægningshorisont, at der er denne kontinuitet og denne volumen giver også nogle muligheder for cheferne i butikken at tænke langsigtet. Det betyder også, at vi har kunnet etablere et samarbejde med de store uddannelsesinstitutioner som Filmskolen, Teaterskolen osv., hvor vi er i samarbejde med manuskriptstuderende, producentstuderende, production designere etc. Piv og jeg har lige haft midtvejsevaluering, hvor de skal udvikle nogle tv-serier. De skal beskrive dem, lave de første drafts på manus, og de skal pitche dem og caste dem og production designe dem. Der får vi jo meget hurtigt et blik for, hvem der er af talenter derude. Jeppe er et godt eksempel. Ham fandt vi på Filmskolen for fire år siden. Og så blev han episodeforfatter på Sommer, og så blev han episodeforfatter på Borgen, og nu bliver han så hovedforfatter. Det er jo noget, der er udviklet gennem de sidste seks år. Og vi havde ikke kunne stå med det talent, vi har i dag med Jeppe, hvis grundlaget for den rejse ikke havde været til stede. At have det lange lys på gør, at vi kan organisere fiktion på en måde og have et samspil med de eksterne samarbejdspartnere, som i virkeligheden kan være med til at højne vores produktioner. Så vidt jeg forstår, så har DR også nogle fordele mht. talentrekruttering i forhold til filmbranchen. Er det rigtigt? Ja, det har de nogle gange hævdet, fordi vi er ude og tage fat i nogle talenter tidligt på Filmskolen, som så kommer her ud og arbejder, og så kommer de ikke til at lave film. Men det er jo ikke rigtigt. Der er masser af eksempler. Tobias Lindholm, der lige nu i går har vundet en AFI-pris (American Film Institute) i USA for Kapringen, han er et rigtigt godt eksempel på det. Han vandt også med R for et par år siden, og da sad han og var episodeforfatter hos os imens (fig. 6). Det er sådan en mærkelig tudekiks-holdning, hvor man bare må sige, at filmbranchen simpelthen ikke har været dygtige nok til talentarbejde, fordi det også igennem en årrække i filmbranchen har været Tordenskjolds soldater, som man altid var sikre på fik støtte af DFI (Det Danske Filminstitut). Og i mange år var det sådan, at der var for mange instruktører, der ville lave for mange film. Jeg tror overhovedet ikke, at der er et modsætningsforhold, og jeg tror rigtigt meget på, at filmbranchen skal være superglade for, at vi tager dem ud, når de kommer fra skolen, og hvis de er episodeforfattere her i et stykke tid virkelig får nogle kilometer i benene i forhold til deres egen talentudvikling, der gør dem til nogle langt bedre manuskriptforfattere, når filmbranchen så har råd og mulighed og tid til at støtte et relevant projekt. Fig. 6: Tobias Lindholm. Foto: DFI/Billedog Plakatarkivet. Sune Lolk. Per Fly og Henrik Ruben Genz har også talt begejstret om den mulighed for at have tv-produktion som en måde at komme i gang efter Filmskolen eller holde gang i hjulene (se Redvall 2011, s. 195). Men I har vel også en reel fordel i forhold til filmbranchen, i og med at I kan ansætte nogen på kort varsel, mens de i filmbranchen typisk skal vente på svar om støtte fra DFI? 100%. Det lægger jeg ikke skjul på. Det har jeg også sagt, når jeg har holdt oplæg for repræsentanter for Kulturudvalget. Der er ingen tvivl om, at den volumen og kapacitet skaber nogle muligheder i forhold til talentudvikling, som er helt unikke, og som er en væsentlig del af grunden til fiktionssuccesen. Det er en af mine store anker lige nu i forhold til filmbranchen. Jeg mener, at i så lille et sprogområde, som Danmark er, der har man smurt smørret for tyndt ud i filmbranchen. Ambitionen om at lave spillefilm om året, hvoraf mange skal laves for en sytråd og en gråpære. Og så er der næsten lige så mange forskellige producenter, der gerne vil producere det. Det er jo ikke produktionsselskaber med ballast og volumen. Det er producenter, der har et CVR-nummer, og når de så skal lave en film, så etablerer de et produktionsapparat rundt om det, men det skaber du altså ikke kontinuitet og udviklingsrum og talentudvikling på baggrund af. Meget apropos den her diskussion om samling kontra spredning, så ser man jo, at andre skandinaviske lande, Sverige fx, har spredt sig over flere genrer og slots inden for tv-produktion end DR. Hvordan ser du jeres fiktionsportefølje fremadrettet? Vil I koncentrere jer om dramaserierne om søndagen, som det er nu, eller skal I også lancere

11 nogle mere innovative projekter onsdag aften, f.eks.? Selvfølgelig kan SVT gøre det, fordi de har et budget, der er tre gange så stort som DR. Det giver mulighed for flere slots og diversitet i Sverige end i Danmark. Der er ingen tvivl om, at vi sidder på en meget stor del af et årsbudget for DR1. Men der er heller ingen tvivl om, at vi ønsker at skabe nogle innovative produktioner, hvor vi i virkeligheden kan prøve nogle ting af, som er mere risikovillige, end vi kan være søndag kl. 20. Søndag kl. 20 er vores flagskib, det er vores DNA. Hvis vi på en eller anden måde kan skabe flere indtægter eller få flere bevillinger, så er vi da superinteresserede i at åbne andre slots. Vi gør det jo her i 2014, hvor vi for første gang kommer ud med hverdagsdramatik [i et halvtimes hverdagsslot]. Det har været en længere rejse at skaffe midler til det, og det glæder vi os meget til. Så laver vi jo satire, hvor vi prøver ting af, men vi har et stort ønske om det, og vi tror også, at vi er nødt til at gøre det. Innovation og bindinger Har DR s dramaserier været under indflydelse af den tredje guldalder inden for amerikansk tv-dramatik med serier som Mad Men, The Wire, Homeland etc.? Har disse serier udfordret DR i jeres måde at tænke tv-drama på? Har I mærket en inspiration eller ligefrem et pres? Jeg vil hellere sige inspiration. Der er ingen tvivl om, at de mennesker der arbejder hos os er nogen, som har set Six Feet Under osv. og følt sig meget inspireret af det. Jeg tror også, at det blev italesat under arbejdet med Sommer, at der var inspiration fra den tredje guldalder. Men det skal man da slet ikke være flov over at erkende. Dansk tvdramatik er helt klart inspireret af den bølge i USA, men det er ingen tvivl om, at vi ikke kan gå så langt som de mere nicheprægede tvserier i Amerika. For hvis vi gjorde det, så ville vi ikke kunne mønstre de seertal, som vi gør i dag. Der er hele bevidstheden om, at der skal være mange identifikationslag i vores serier. Vi skal hverken tale ned til eller være for højtragende, men finde et eller andet balancepunkt, hvor mange stadig kan fascineres og identificere sig med det, de ser. Nu ved jeg godt, at du synes, at Broen er i tråd med jeres søndagsdramatik. Men den blev jo placeret onsdag. Det er også et eksternt produktionsselskab, der stod bag. Kommer vi til at se mere af det? Ja. Og der kommer en anden sæson af Broen, og den får premiere næste efterår. Og den kommer om søndagen næste år. Men får vi flere timelange dramaserier, der udfordrer søndagsslottet? Det tør jeg ikke love. Det man kan sige med Broen er, at den for første gang åbnede for, at vi kan snakke flere sprog i en tv-serie. Det har man ikke troet på før. Det betyder også, at Broen har kostet væsentligt mindre for DR at være inde i, fordi SVT har stået for en stor del af produktionsomkostningerne. Det skaber pludselig en volumen, som i virkeligheden ligger til grund for, at vi inden for vores budgetrammer kan producere hverdagsdramatik. Så i de nye konstruktioner kan man gå sammen på tværs af landegrænser om finansieringen. Men det er stadig en forretningsmodel, hvor man skal passe på med at sige, at nu er det sådan, man gør, fordi Broen fungerer jo kun, fordi det i virkeligheden er en serie, der har været under udvikling i seks år. Man har arbejdet så meget med at udvikle den her historie om at finde et lig ude på den her bro, som gav mening i forhold til hele grundhistorien, i forhold til de to nationer og forholdet mellem Danmark og Sverige og forskelligheden mellem de to lande (fig. 7). Den har jo nogle meget sjove billeder på ligheder og forskelle i den danske og svenske mentalitet. Og så synes jeg i udgangspunktet i hvert fald at deres social-etiske stemme er mere konkret, fordi vi reelt er nede i de hjemløses liv og reelt nede i en psykiatrihistorie. På den måde bliver det socialt-etiske lag mere konkret og ikke en abstraktion i et politisk beskrevet univers som f.eks. i Borgen eller Forbrydelsens magtspil osv. Det er noget, Broen kan. Så kan man selvfølgelig diskutere forløsningen af mordgåden, fordi taber vi ikke en masse af de fortællespor, der bliver lagt op til, fordi de ikke bliver bundet sammen til sidst? Det er en dramaturgisk løsning, man godt kan gå ind og vurdere. Fig. 7: Broens koordinering af fortællemæssig strategi versus finansierings- og produktionsforhold krævede meget forarbejde. Foto: DR. Men det er klart, at co-produktioner skaber nogle muligheder. Meget apropos er vi lige blevet kontaktet af HBO, fordi de vil co-producere. Det er meget interessant. HBO vil have, at det skal produceres i Danmark. En helt ny historie, der skal udvikles. Og de er parate til, at der må tales halvt amerikansk og halvt dansk, og de tekster det danske sprog derovre. På den måde er globaliseringen også kommet så langt, at det ikke længere er dybt mærkeligt, at der pludselig er en, der står og taler engelsk. De

12 forskellige sprog generer ikke længere danskerne, som det har gjort engang. Et samarbejde med HBO kan i bedste fald skabe muligheder for at få flere penge og højne production value - uden at give afkald på vores princip om den dobbelte historie naturligvis. Finansieringskilder Der tegner sig et billede af, at I i stigende grad søger yderligere finansieringskilder ud over licensmidlerne. Du nævner selv coproduktioner, men der er efterhånden også indtægter fra visninger i udlandet og franchisingindtægter ifm. The Killing, dvd-salg med videre. Hvad er din holdning til at inddrage eksterne finansieringsmidler i forhold til licensmidlerne? Man skal være opmærksom på, hvordan man gør det, for det må aldrig blive sådan, at det er finansieringskilderne, der styrer vores udvikling af historien. Den dag det bliver sådan, så sidder jeg i hvert fald ikke længere som fiktionschef for denne afdeling. Hele tænkningen omkring one vision er skabt ud fra idéen om ét menneske, der sidder og skriver på en historie. I det øjeblik der bliver sat nogle restriktioner ned over udviklingen af historierne for at skaffe penge til serierne, som har så store implikationer, at man ikke længere er styret af den brændende historie, der skulle fortælles, der har man tabt. Hvis samarbejdet er betinget af, at man pludselig skal skrive en amerikansk lejemorder ind, halvdelen af scenerne skal foregå i Berlin osv. Det er vi ekstremt opmærksomme på. Husk på, at det kun er en lille del, 4-5% af vores budget, som er eksterne midler, så man skal ikke omtænke historieudviklingen eller på anden måde lade sig forblænde af mulighederne for ekstra indtjening (2). HBO vil sikkert også have netop den skandinaviske flavour, for de har jo afkodet, at den måde vi kan fortælle historier på kan noget andet, end det de kan. (2) Piv Bernth nævnte, at 90-95% af Forbrydelsen var finansieret af licensmidlerne (Bernth 2012). Det virker sandsynligt, at Forbrydelsen har hentet lidt flere midler via co-finansieringsaftalen med ZDF end en gennemsnitlig DR-serie. Er det også inklusiv DVD-salg, eller går det til en anden afdeling? Det er inklusiv alt, rettigheder, DVD-salg etc. Vi får 50% af de indtægter, der kommer. Resten går ind i DR s egen styringssløjfe. Når serierne er så hypede, så tror folk, at det vælter ind med penge, og det gør det jo ikke. I England fx vises Forbrydelsen på BBC4. Det svarer til, at vi køber en smal serie, som skal køre på DR2 lørdag aften kl. 22, og jeg kan love dig, den betaler vi ikke mange penge for. I lyset af al omtalen af DR s serier tror folk, at det er en stor forretning, men det er jo fuldstændig almindelige markedsmekanismer, der regerer. Kunne du ikke forestille dig en bedre fordelingsnøgle end 50/50, så en større del tilkom DR s fiktionsafdeling, fordi det trods alt er jeres indsats, der genererer merindtægten? Jo, men jeg synes egentlig, at det er meget fair. Vi kunne jo ikke skabe det, vi gør, med mindre DR lagde de penge i det, som de gør. Seerne Seertal og seersammensætning. Hvilke overvejelser har I gjort jer i forbindelse med sæson 3? Tænker I også på seerpotentialet i udlandet? Nej, vi tænker ikke på udlandet. Vi tænker kun på at skabe en serie i Danmark og for danskerne. Det er altid vores udgangspunkt. Vi skal netop ikke tænke på internationale historier, vi skal yderligere ned i materien i forhold til, hvad det er for historier, det danske samfund kan generere, fordi det er det, der er interessant derude, også for udlandet. Anslaget til Forbrydelsen III kunne vi aldrig have lavet så filmisk, mørk og underfortalt, hvis det var en helt ny serie. Men folk kender serien, de ved, hvad der venter dem. De ved, at de skal møde Sarah Lund. Vi har en overenskomst med seerne, så vi dermed kan strække den længere, end vi normalt ville kunne. Så har vi også eksempler på, at vi gerne vil gå yngre. F.eks. med tvserien Lykke. Og det lykkedes også. Vi fik en del flere yngre seere med den serie sammenlignet med tidligere. Så vi tænker da meget i, hvem vi gerne vil nå. Men igen, det er ikke styrende for vores historier. Vi siger jo ikke til Sveistrup eller til Adam Price, at de skal skrive en historie, som skal ramme et bestemt seersegment etc. Men når Stig Thorsboe pitcher idéen til Lykke, er det da interessant med de unge karakterer, der skal til at stifte familie etc. Og så kommenterer vi netop, at den del af serien går mere ungt. Det skal vi overveje i forhold til hele udtrykket, brugen af musik, titelsekvens etc. Sven Clausen har mere end antydet, at Tommy Kenter og Rasmus Bjerg var plantet i Livvagterne for at tiltrække et bestemt seersegment. Har I også overvejet det i Forbrydelsen III? F.eks. med den yngre assistent?

13 Det skal du igen spørge Piv og Søren om. Men jeg er helt sikker på, at der ikke er tænkt på dette. Du prikker ham ikke på skulderen og siger Ifølge DR s medieforskning er vi dårligt repræsenteret ift. de og de seere. Kunne vi tage højde for det? Overhovedet ikke. Jeg tror måske, at Sven vil være mere eksplicit omkring det her. Jeg ved ikke med Piv. Du kan jo spørge dem begge to. Forbrydelsen i udlandet Forbrydelsen III får jo premiere på BBC4 her den 17. november. Hvorfor har Forbrydelsen været så populær i udlandet, f.eks. i England? Fordi det er en enormt velskrevet historie. Så er der selvfølgelig Sarah Lund, der som karakter og i en helterolle måske er den første kvindelige karakter med disse ADHD/autistiske-tendenser. Og det er interessant. Det betyder også meget, at der er en klangbund af noget andet, selv om det er en krimi. Lidt karikeret kan man sige, at Forbrydelsen ikke er en krimihistorie. I virkeligheden handler første sæson om en familie, der mister et barn. Og så er der en autistisk efterforsker, som også fortæller noget om vores samfund. Vi har flere og flere erkendte ADHD/ autistiske-mennesker i vores samfund, som i virkeligheden har svært med deres følelsesliv og sociale relationer. Denne efterforsker er så sat over for en helt almindelig familie, der mister et barn. Omkring dette er så spundet et krimiplot og et kommunalpolitisk plot, der giver os nogle dramaturgiske muligheder. Kompleksiteten i denne treplotstruktur med familien, krimiplottet og den kommunale dimension i Forbrydelsen er nyskabende. Jeg tror, at der er en masse identifikation med Birk Larsen-familien, som der normalt ikke er i en krimihistorie. Den fortælles på rigtig mange niveauer, så der er noget for de samfundspolitisk interesserede, for de følsomme kvinder, der har haft en sorg dybt ind på livet, folk, som er til suspense etc. Der er flere muligheder for identifikation. Serien indskriver sig også i en skandinavisk tradition, hvor krimien smelter sammen med en samfundsmæssig indignation, som jeg tror udlandet er fascineret af. Ser man Forbrydelsens netsted, så reduceres det hele jo til en gætteleg om hvem der gjorde det?, hvilket jo i høj grad knytter sig til krimiplottet. Ja, men det er jo fordi, at netbrugerne generelt er unge og suspenseorienterede. De er meget interesserede i whodunnit?. Det er derfor, at vi bygger siden op omkring det, fordi der dermed også er interaktion. First who, then what Det er lidt pudsigt, hvis man kigger på Sveistrups CV som manuskriptforfatter. Trods enkelte ligheder er der stor forskel på fx Nikolaj og Julie og så Forbrydelsen. Det er jo vidt forskellige genrer. Hvilke planer har I fremover i forhold til kommende projekter? Nu er Sveistrup færdig med Forbrydelsen III, og nu har vi sat ham på græs indtil videre, hvor han skal tage den med ro, men så efterhånden begynder det lige så stille at boble i ham (fig. 8). Og vi har ikke på forhånd peget på, hvor det skal bringes hen. Det vil sige, at I først prikker en forfatter på skulderen, og så må I se, hvilken genre der efterhånden udvikles? Yes, det er netop princippet om first who, then what. I modsætning til USA, hvor der er hundredvis af forskellige manuskripter i omløb, og man så derfra kan udvælge det historie- eller genremæssige afsæt, som svarer til det, man leder efter? Netop. first who, then what -princippet slås vi undertiden med organisationen om, som tænker mere i den rolle eller funktion, der skal udfyldes, og derefter hvem der skal udfylde den. Udvikling og produktion af tv-dramatik bygger meget på tillid, og kontrol har ikke meget at gøre i den sammenhæng i hvert fald ikke set fra min stol. Fig. 8: Søren Sveistrup. Det knytter sig vel også til et af dogmerne, nemlig not in control, but in charge of? Ja, det er et sindssygt vigtigt ledelsesmæssigt udgangspunkt i alle processer, jeg har at gøre med i DR Fiktion.

DR-drama som æstetisk spydspids: Interview med Ingolf Gabold

DR-drama som æstetisk spydspids: Interview med Ingolf Gabold Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English DR-drama som æstetisk spydspids: Interview med Ingolf Gabold Af JAKOB ISAK NIELSEN Ingolf Gabold overtog stillingen som TV-dramachef efter

Læs mere

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016 UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 016 Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film Indhold 1. Indledning.... Kønsfordelingen i det danske samfund..... Kønsfordelingen

Læs mere

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune Center for Kultur- og Fritid Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn evao@frederikshavn.dk Ansøger: SF FILMPRODUCTION, Halfdansgade 10, 2300 København S. Kontaktperson: Mie Andreasen CVR-nr.

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Agenda 12-02-2015 DANSK TV-DRAMATIK - INTERNATIONALISERINGEN AF DRS TV-SERIER. Aarhus Universitet 29.01.2015

Agenda 12-02-2015 DANSK TV-DRAMATIK - INTERNATIONALISERINGEN AF DRS TV-SERIER. Aarhus Universitet 29.01.2015 DANSK TV-DRAMATIK - INTERNATIONALISERINGEN AF DRS TV-SERIER Aarhus Universitet 29.01.2015 Agenda introducere projektet What Makes Danish Tv Series Travel? (FKK, 2014-2018) tegne dernæst udviklingslinjerne

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Skandinavisk krimiindustri

Skandinavisk krimiindustri Invitation til symposium: Skandinavisk krimiindustri med kniven på pulsen... Vi vil herved invitere til et symposium hvor vi sætter fokus på status for den skandinaviske krimi samt krimiindustriens produktions-

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND BILAG 1 - BUSINESS CASE: HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND Proof-of-business-fonden skal, med mindre investeringer opbygge erfaringer og kompetencer i forhold

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K Han har spillet Bond-skurk og været gennemgående karakter i HBO s Banshee, men før eller siden vender snakken alligevel tilbage til gennembruddet i Festen. Nu genoptager Ulrich Thomsen sit samarbejde med

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stort drama på den lille skærm: Interview med Søren Sveistrup

Stort drama på den lille skærm: Interview med Søren Sveistrup Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Stort drama på den lille skærm: Interview med Søren Sveistrup Af JAKOB ISAK NIELSEN Der florerer mange historier om Forbrydelsens tilblivelsesproces

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014 UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014 NIKOLAJ KOPPEL Kanalredaktør & vært, DR Der er festivaler, og så er der TV Festival. En begivenhed, der står meget højt

Læs mere

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR CROSS MEDIA BRUGERINVOLVERING DMJX STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur, mode, design

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

INPUT 2016 Calgary International konference for public service-producenter og -broadcastere

INPUT 2016 Calgary International konference for public service-producenter og -broadcastere INPUT 2016 Calgary International konference for public service-producenter og -broadcastere Input-konferencen er en lækker bouillonterning af international public service-inspiration for tvfolk! Konferencen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Producenten kan overdrage sine rettigheder til filmen til tredjemand under forudsætning af, at bestemmelserne i denne overenskomst overholdes.

Producenten kan overdrage sine rettigheder til filmen til tredjemand under forudsætning af, at bestemmelserne i denne overenskomst overholdes. Novellefilm Overenskomst mellem Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikeres Forbund og vedr. produktioner finansieret af Novellefilm 1) Denne overenskomst omfatter produktioner

Læs mere

Ny dansk startup bobler af glæde

Ny dansk startup bobler af glæde Online trends Start-ups Guides to Social Media Home About Linked In gruppen Trends Start-ups Guides Articles search... Home» Articles» Ny dansk startup bobler af glæde Ny dansk startup bobler af glæde

Læs mere

Dogmer for tv-drama. Om brugen af one vision, den dobbelte historie og crossover i DR s søndagsdramatik. A f Eva N ovrup R edvall

Dogmer for tv-drama. Om brugen af one vision, den dobbelte historie og crossover i DR s søndagsdramatik. A f Eva N ovrup R edvall 2002: DR vinder Emmy i kategorien Bedste udenlandske dramaserie for Rejseholdet (2000-04). Fra venstre: Sven Clausen, Mads Mikkelsen, Charlotte Fich og Peter Thorsboe. Foto: Bax Lindhardt. Dogmer for tv-drama

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Afrapportering: journal nr: A 367 2013 Deltagelse i international tv-konference: INPUT i El Salvador

Afrapportering: journal nr: A 367 2013 Deltagelse i international tv-konference: INPUT i El Salvador Inge Bang Termansen, DR Afrapportering: journal nr: A 367 2013 Deltagelse i international tv-konference: INPUT i El Salvador Dato for deltagelse: 4.maj til 11. maj - 2013 HVAD På tv-konferencen INPUT screenes

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

De Unge og Kulturen med udgangspunkt i Kulturaftalen i Hovedstadsområdet

De Unge og Kulturen med udgangspunkt i Kulturaftalen i Hovedstadsområdet De Unge og Kulturen med udgangspunkt i Kulturaftalen i Hovedstadsområdet 3. møde i fagligt udviklingsforløb Tirsdag den 5. april 2011 Program Kl. 08.45-09.00: Ankomst, morgenbrød og kaffe Kl. 09.00-09.45:

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 28. september 2005. TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 28. september 2005. TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C København den 28. september 2005 TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004 Radio- og tv-nævnet skal hermed, i forlængelse

Læs mere

Samråd om dramaserien "1864" og ministerens holdning til Ingolf Gabolds udtalelser i Politiken.

Samråd om dramaserien 1864 og ministerens holdning til Ingolf Gabolds udtalelser i Politiken. Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del Bilag 127 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om dramaserien "1864" og ministerens holdning til Ingolf Gabolds udtalelser i Politiken. Åbent

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

EMNEUGE 2015 uge HELHEDSTILBUDDET SKOVMOSESKOLEN SOM TV-STATION

EMNEUGE 2015 uge HELHEDSTILBUDDET SKOVMOSESKOLEN SOM TV-STATION EMNEUGE 2015 uge 12 HELHEDSTILBUDDET SKOVMOSESKOLEN SOM TV-STATION Mål for emneugen: Skovmoseskolen som en Tv-station åbner op for at eleven arbejder i dybden med et selvvalgt tema inden for medieproduktion

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Kronprinsparrets Priser uddelt i operahuset i Sydney

Kronprinsparrets Priser uddelt i operahuset i Sydney Pressemeddelelse 28. Oktober 2013 Kronprinsparrets Priser uddelt i operahuset i Sydney Kronprinsparrets Priser er netop uddelt ved et storstilet show i operahuset i Sydney. Kronprinsparrets Kulturpris

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen 1 Girls - Break up app Om Tv serien I serien følger vi hovedpersonen Hannah og hendes tre veninder, der alle er i starten af tyverne og bor i New York. Vi følger deres venskaber, kærlighedsliv og forsøg

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi DEN RENE VARE EFTER LUKKETID Janni, Tobias, Camille og Soffi 1 Ide, historie og ramme: Program: Vi har valgt at lave et cross media koncept for forbrugerprogrammet Den Rene Vare. Både fordi opgaven foreskrev,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

INTRODUKTION FORMÅL MEDIEPRODUKTER PRÆMIS OG METAHISTORIE TRANSMEDIA ELLER CROSS MEDIA? MEDIER, PLATFORME, INDHOLD, FORMATER OG BRUGEROPLEVELSE

INTRODUKTION FORMÅL MEDIEPRODUKTER PRÆMIS OG METAHISTORIE TRANSMEDIA ELLER CROSS MEDIA? MEDIER, PLATFORME, INDHOLD, FORMATER OG BRUGEROPLEVELSE INTRODUKTION 2 FORMÅL 2 MEDIEPRODUKTER 2 PRÆMIS OG METAHISTORIE 3 TRANSMEDIA ELLER CROSS MEDIA? 3 MEDIER, PLATFORME, INDHOLD, FORMATER OG BRUGEROPLEVELSE 4 Tv serien 4 Hjemmesiden 4 Facebook 5 Twitter

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Aktivitetsmøde i Idrættens Hus Brøndby Lørdag den 24. oktober 2015 Kl. 15.30

Aktivitetsmøde i Idrættens Hus Brøndby Lørdag den 24. oktober 2015 Kl. 15.30 Aktivitetsmøde i Idrættens Hus Brøndby Lørdag den 24. oktober 2015 Kl. 15.30 Hermed indkaldes til Aktivitetsmøde i Udvalget Gymnastik for Alle Lørdag den 24. oktober 2015 kl. 15.30 Dagsorden 1. Velkomst

Læs mere