SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Transkript

1 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed og konflikthåndtering Børn i dagtilbud opnår færdigheder Sprog: Fokus: sproglige færdigheder Natur og udemiljø som læringsarena for børnene Udeliv og Sundhed: Fokus: Frit fokus Forældre er en ressource og tager medansvar Forældresamarbejde: Fokus: Medskaber af relationer børnene i mellem. Hvilket tema arbejdes der med: Sammenhæng Beskriv kort hvordan dette fokus aktuelt giver mening for Jeres pædagogiske hverdag. Mål Hvordan skaber dette fokus mulighed for øget oplevelse af trivsel, mestring og læring for børnene? Hvordan skal børnene opleve/mærke det? Sprog, sproglige færdigheder, narrativer. Vi tager udgangspunkt i Daginst. Torsteds overordnede sproghandleplan. Mange af Havskildpadderne scorer lavt i sprogvurderingen, det er især omkring lydlige kompetencer, rimord, sammensatte ord og bogstavkendskab, skelnen af sproglyde og historiefortælling. Vi er blevet opmærksomme på, at forældrenes indsats betyder meget for barnets sprogudvikling. Børnene oplever glæde ved at bruge sproget og lege med sproget. Børnene udvikler kompetencer indenfor rim-ord, sammensatte ord, skelnen af sproglyde og bogstavkendskab. Børnene udvikler kompetencer indenfor historiefortælling og sprogforståelse. Forældrene deltager aktivt i udviklingen af barnets sprog.

2 Delmål Beskriv Jeres delmål: Tiltag i et inkluderende læringsmiljø Hvilke tiltag igangsætter I for/med børnene? Beskriv hvordan jeres tiltag tager højde for børn i udsatte positioner Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan Hvilke tiltag igangsætter I for/med forældrene? Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan. Tegn Hvordan er sammenhængen mellem jeres mål og det, I reelt ser? Beskriv tegnene for hhv. børn, personale og forældre. Evaluering og dokumentation på temaet Hvordan vil I lave løbende evalueringer undervejs i forløbet, og hvem er ansvarlig? (Hvordan sikrer I, at I er på rette vej) Konkret pædagogisk praksis Læseleg/dialogisk læsning med små grupper børn. Lege med sammensatte ord. Hit med lyden I december og januar har vi fokus på historiefortælling. I december får børnene en nisse med hjem og efterfølgende skal de fortælle til resten af gruppen eller en mindre gruppe børn, hvad nissen har lavet. Tæt dialog med forældre om understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning. På forældremøde i september vil Marianne fortælle om betydningen af forældrenes indsats i forhold til sprogudvikling. Forældrene får materiale om understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning. Børn i udsatte positioner: Sprogaktiviteterne vil foregå i mindre grupper. Børnene vil lege med sproget i hverdagen, i voksenstyrede aktiviteter og i deres egen leg. Vi vil lave opfølgende sprogvurdering på 3 udvalgte børn i januar/februar, hvor vi vil se en højere score end i den første sprogvurdering. Forældrene vil fortælle om deres oplevelser med sprogaktiviteter hjemme og spørge ind til sprogarbejdet på stuen. Personalet vil have løbende dialog med forældrene om deres barns sprogudvikling. Børn herunder børn i udsatte positioner Vi evaluerer løbende på stuemøder. Personale Vi justerer aftaler med hinanden og

3 Hvilke metoder vil I anvende til at evaluere og dokumentere jeres mål. (Video, strukturerede observationer, praksisfortællinger, optællinger) Se nedenstående skemaer. Evaluering på hhv. delmålene og mål hvad så I, hvad skete der? Hvordan inddrages forældrene i evalueringen (spørgeskemaer, interviews el.?) koordinerer aktiviteter og sprogvurderinger. Forældre: Forældrene til de 3 børn, der har fået lavet nye sprogvurderinger, har udfyldt forældredelen og vi har efterfølgende haft en positiv dialog om sprogvurderingen. Evaluering: Voksenperspektiv:

4 Hjælpespørgsmål: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvad betyder det for vores fremtidige arbejde? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Vi har lavet planlagte sprog-aktiviteter og vi har brugt tid på at lege med sproget i forskellige hverdags-situationer. Ved måltiderne har vi snakket om hvad det er for noget mad og hvordan det smager, hvad man kan lide og ikke kan lide. Vi har læst bøger på forskellige måder, både som dialogisk læsning i mindre grupper og som fælles højtlæsning på stuen. Vi har arbejdet med rim-ord og sammensatte ord ved hjælp af indkøbte materialer: banko og vendespil i stor størrelse. Vi har leget med rimeremser fra Hit med lyden. Vi har brugt kroppen til at udvikle sproget. Børnene har ligget på maven på rullebrætter og kørt af sted efter bestemte farver, ting og bogsstaver. Vi har hoppet navne og andre ord på Hit med lyden -tæppet. Hvordan stimulerede I via jeres tiltag inkluderende aktiviteter? Andre ting vi har fået øje på? Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen?

5 Evaluering: Børneperspektiv: Hjælpespørgsmål: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Vi har grebet og udviklet børnenes egne initiativer, f.eks. interessen for rullebrætter. Når børnene har været aktive med kroppen har vi puttet en sproglig aktivitet på. Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres mestring og læring? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvordan vil vi arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på tiltagene/aktiviteten? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved jeres tiltag? Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Hvordan? F.eks. gennem: børneinterview: Hvad var det sjoveste/bedste? Når børnene har lavet egne vrøvle-rim-ord har de voksne leget og vrøvlet med dem. Børn og voksne har sammen grinet og haft det sjovt med at lege med sproget. Vi har været på opdagelse på internettet for at finde ud af f.eks, hvordan et menneskehjerte ser ud i virkeligheden og ligner det mon sådan et hjerte man tegner? Historiefortælling: Børnene har fortalt om ferieoplevelser og nissehistorier for en mindre gruppe børn og nogen har fortalt for hele gruppen. Det har været let for nogle børn og svært for andre. Vi har støttet og hjulpet når det har været svært, ved at være fysisk tæt på barnet og hjælpe med stikord. 2 børn har fortalt nissehistorier til fællessamling for alle børn i Neptun. De 3 sprogvurderinger, vi har lavet i anden omgang har vist en markant bedre score end de første sprogvurderinger. Forældrene har været positive og samarbejdet om det. Forældrene er meget interesserede i barnets sproglige udvikling.

6 Hvad har du lært? Tegninger?