Kapitel 1: Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1: Indledning"

Transkript

1 Kapitel 1: Indledning 20 januar 2001 så danske Tv-seere det første interaktive danske tvprogram Rene ord for Lommepengene (ROFL). De af dem, som havde en set-topboks, kunne som de første i Danmark bruge fjernbetjeningen til at gætte med i quizzen, vælge mellem forskellige videospor og deltage i en undersøgelse af unges lommepenge. En revolution i dansk tv, der aldrig bliver det samme igen eller hvad? ROFL er lukket, og det er uvist, hvornår vi vil se den næste interaktive satsning fra danske kanaler. Det skorter imidlertid ikke med forsøg på at pege frem mod de kommende forandringer. En formelig eksplosion i konsulentbureauer med et bud på, hvor meget brugerne vil købe via fjernbetjeningen, hvad seerne gerne vil med deres TV, og hvor stor omsætningen for interaktivt TV vil være i Spådommene er mere eller mindre kvalificerede gæt, oftest desværre det sidste. Samtidig har man stort set ingen viden om, hvorvidt folk overhovedet har lyst til at interagere med deres TV. Mængden af rapporter og investeringer afspejler dog en ting. Uanset om seerne har lyst til at slippe kræfterne løs i deres TV, vil de få tilbuddet - igen og igen. I øjeblikket kanaliseres en del af de bristede (økonomiske) forhåbninger fra Internettet over i TV et, men digitalt interaktivt TV virker endnu meget langt fra den killer-applikation, som PC en har haft i skriveprogrammet og Internettet i en. Mens set-top-producenter og netværksoperatører skyder skylden på mangel på indhold, skyder indholdsproducenterne skylden netværksoperatørernes manglende vilje til investering. Skyttegravskrigen er til en vis grad forståelig, al den stund at såvel indhold som muligheder pt. er yderst begrænsede, og begge dele er rasende dyre i etableringsfasen, men samtidig har den skygget for forsøgene på at udvikle features og services, der reelt kan øge TV s værdi. Det er samtidig slående, at en forsvindende lille del af litteraturen om digitalt TV beskæftiger sig med de indholdsmæssige muligheder. Det er karakteristisk, at langt de fleste ideer om services enten er baseret på industriens forventninger om nye indtjeningsmuligheder eller ligger på metaniveau, dvs. den kontekst som Tv-programmerne indgår i. Der er en tendens til at glemme, at TV ikke først og fremmest er et funktionelt performativt objekt, men en leverandør af oplevelser; fakta, fiktion, virkelige såvel som fiktive personligheder og handlinger, der træder direkte ind i dagligstuen. Samtidig vil digitalt interaktivt TV i lande som Danmark, hvor udbredelsen af PC med Internetadgang allerede er relativt bred, ikke være det første digitale netværksmedie. Herhjemme har PC en indtil videre sat sig tungt på den funktionelle del af de digitale netværk, og spørgsmålet er, hvor meget TV kan ændre på dette. Dette speciale tager udgangspunkt i, at TV s killerapplikation er indhold og forsøger i loyalitet med TV at finde retninger for digitale interaktive Tv-programmer. Side 1 af 97

2 1.1 Specialets baggrund Samtidig viste det sig under arbejdet med specialet yderst vanskeligt overhovedet at finde en fornuftig tilgang til interaktivt digitalt TV, fordi det som digitalt konvergensmedie kun vanskeligt lader sig fange. En stor del af specialet er derfor blevet dedikeret til at finde en meningsfuld forståelse af såvel digitale medier som interaktivetetsbegrebet. Afsnit Klausuleret Side 2 af 97

3 1.2 Problemformulering Det endelige mål med dette speciale er at diskutere muligheder for interaktivitet på programniveau i digitalt TV. Både interaktivitet og digitalisering stiller imidlertid analysen af medier over for udfordringer, som de traditionelle tilgange ikke kan dække, og en stor del af specialet er derfor dedikeret til at finde et brugbart teoretisk standpunkt som ramme for analysen. Specialet tager derfor form som dels en teoretisk diskussion af digitale medier og interaktivitetsbegrebet og dels en analyse, der tager udgangspunkt i resultaterne af denne diskussion. Dermed falder specialets erkendelsesinteresser i to dele: A) Teoretisk vil jeg opbygge en forståelse for og et begrebsapparat til undersøgelsen af digitale og interaktive medier. Herunder: - Hvilke udfordringer stiller computeren som medie til medieanalysen: Er det muligt at finde stabile træk i digitale medier. - Kan interaktivitsbegrebet defineres som en betegnelse for en særlig omgang med medietekster og i så fald hvordan. B) Empirisk er målet med specialet at afprøve denne forståelse i en analyse af interaktivitet i forbindelse med digitalt TV. Herunder: - En kortlægning af centrale karakteristika ved analogt broadcast TV og en diskussion af disse i forhold til de muligheder, som åbner sig ved digitalt TV. - En diskussion af kombination af interaktivitet og TV på et generelt plan. - En diskussion af mulighederne for interaktivitet programniveau (herefter kaldet itv) ud fra 3 eksempler. 1.3 Specialets opbygning I dette speciale vil jeg diskutere blandingen mellem digitalt TV og interaktivitet, og som sådan forsøge at give et bud på en mulig udvikling af TV s former i den kommende tids digitalisering af mediet. Det ultimative mål er at pege på interaktivitetens rolle i fremtidens digitale Tv-programmer, men problemet er åbenlyst, at på det tidspunkt de interaktive muligheder realiseres, er også den referenceramme forandret, som nutidens programmer udgør,. I forsøget på at pege på interaktive muligheder har det derfor været nødvendigt at bygge en kontekst op omkring dem. Jeg har derfor lagt en stor vægt på diskussionen af, hvordan man kan (be-)gribe digitaliseringen af medier og hvilke holdepunkter, man kan finde i analysen af fremtidens medier. Specialets form er i kraft af fokuseringen på fremtiden diskuterende i højere grad end konkluderende, og det dobbelte fokus på opbygningen af forståelsesramme og anvendelse af denne gør den afsluttende analyse til i lige så høj grad et forsøg på at teste forståelsesrammen som et forsøg på at skue fremad. Opbygningen ser ud som følger: Side 3 af 97

4 Specialet falder i 5 hoveddele: 1) I første del vil jeg med udgangspunkt i den såkaldte medium theory diskutere de udfordringer, som digitalisering og konvergens stiller til den måde vi opfatter medier på. Denne del falder i to hovedafsnit, hvor jeg i første omgang vil diskutere medium theory (kapitel 2) i forhold til traditionelle medier og i anden omgang med udgangspunkt i Niels Ole Finnemann s opfattelse af computeren pege på de problemer, det giver at overføre medium theory til digitale medier (kapitel 3). Sluttelig vil jeg pege på konsekvenserne af dette og argumentere for, at en medieanalysens fremtid ligger i at fokusere på de symbolske udtryks karakteristika og omgangen med terminalen. 2) I specialets anden hoveddel vil jeg i kapitel 4 starte med at gå i dybden med selve interaktivitetsbegrebet. Jeg vil diskutere forskellige opfattelser af interaktivitet og med Espen Aarseth argumentere for, at interaktivitet er et begreb, som bedst kan forstås og anvendes i forholdet mellem bruger og tekst. På grundlag af diskussionerne i de to første dele vil jeg derefter i kapitel 5 beskrive den analytiske ramme, som resten af specialet vil udfolde sig indenfor. 3) I første del af den analyserende del af specialet bliver analogt broadcast TV i kapitel 6 diskuteret som den historiske refererenceramme, interaktivt digitalt TV vil udfolde sig i. Ud fra teknologisk baseret karakteristik af mediet, vil jeg fremhæve hovedtræk ved Tv-brug og -æstetik. 4) Anden del har karakter af en overgang, hvor jeg i kapitel 7 opridser og diskuterer udviklingen mod digitalt TV. Dette vil munde ud i en diskussion af de nye muligheder set i relation til de karakteristika ved traditionelt TV, som blev fremhævet i den foregående del. 5) Endelig vil 3. og sidste del af analysen gribe fat i kombinationen af TV og interaktivitet som en særlig mediegenre (fremover kaldet itv), der kombinerer interaktivitet med programmer. Denne del vil være delt i to hoveddele: a) I den første del vil jeg på et generelt plan diskutere interaktivitet overfor Tv-sening og pege på modsætninger og muligheder. (Kapitel 8) b) I anden del vil jeg anvende den tilgang, som er udledt af diskussionen om interaktivitet, og analysere et eksempel på hver af de tre former for interaktivitet. Dette vil i blive relateret til konkrete erfaringer med services. (Kapitel 9) Side 4 af 97

5 1.4 Specialets forudsætninger og begrænsninger Specialets centrum er forholdet mellem Tv-seer og itv-bruger i forhold til de digitale muligheder, men samtidig forsøger jeg i specialet at opbygge en realistisk kontekst omkring seeren og brugeren. Opbygningen af denne kontekst er naturligt begrænset af specialets omfang, og jeg har måttet foretage en række beskæringer i, hvad der behandles. Først og fremmest handler det om (i)tv. Jeg vil kun i meget begrænset omfang inddrage den konkurrence, som TV allerede på nuværende tidspunkt møder fra andre digitale medier. Mediemarkedet lades således generelt ude af betragtning. Det gælder også industriens incitament og indtjeningsmuligheder i interaktivt digitalt TV, som i hovedtræk skåret bort. Den del af udviklingen, som er drevet af industriens forventninger, er dækket ganske glimrende andre steder. Jeg har i relation til dette også fravalgt en diskussion af omkostningerne til programmering og drift af forskellige services. Jeg begrænser mig til at skelne på et overordnet plan mellem det økonomisk realistiske og det urealistiske. Dette fravalg skal ikke ses som en negligering af de økonomiske faktorers betydning, men ligger i tråd med specialets forsøg på at fokusere på modtageren og oplevelsen. Samtidig er specialets fokus på Tv-programmerne. Den digitale Tv-terminal vil sandsynligvis være centrum for en lang række forskellige services fra Internet surfing og 2. generations tekst-tv over home-banking 1 og t-shopping til en lang række forskellige spil. Grænserne mellem de forskellige services og tilbud vil ikke være statisk; ofte vil den være fuldstændig udefinerbar. Dette ligger i tråd med en anden af specialets begrænsninger. Selvom specialet sigter mod at pege på træk ved TV, der vil blive videreført i det digitale miljø, er udgangspunktet uundgåeligt TV, som vi kender det i dag. I sidste ende er det umuligt at sige, hvordan nye generationer opvokset med computeren vil nærme sig TV, ligesom ændringer i samfundets struktur på både mikro- og makro-niveau kan få stor betydning. En fokusering på Internettet eller computerspil ville sandsynligvis have givet et andet billede. Dette forbehold ligger dog i tæt forlængelse af specialets overordnede udgangspunkt. Erfaringerne hidtil har vist, at det er yderst vanskeligt at revolutionere folks Tv-vaner fra den ene dag til den anden, og interaktive services og indhold er derfor nødt til at tage udgangspunkt i det eksisterende univers. Stort set alle realiseringer af det fulde digitale bredbåndsunivers fra den ene dag til den anden har resulteret i fiasko (se eksempelvis Carey, 1999, for en oversigt), og grunden, til at Europa pt. er længere fremme i realiseringen af digitalt TV end USA, skal sandsynligvis findes i, at de europæiske spillere har valgt at lave mere glidende 1 Jeg beklager den omfattende brug af engelske udtryk som homebanking, communities, chat etc. i specialet. Diskursen om nye medier foregår ganske enkelt på engelsk, og der findes ikke tilsvarende ord på. Et forsøg på at oversætte dem ville være både menings- og læseforstyrrende. Side 5 af 97

6 overgange end deres amerikanske kolleger. Udgangspunktet er, at analogt broadcast TV har vist sig som en utrolig magtfuld medieform, og at det kan fungere som et pejlemærke for muligheder og succeser i fremtidens digitale TV. Det betyder ikke, at jeg ser itv som den centrale drivkraft i udbredelsen af digitalt TV; ikke engang i forhold til seernes motiver til at anskaffe sig de nødvendige set-top-bokse. Hvad der driver udviklingen er i denne sammenhæng mindre væsentligt end, hvordan den kan udnyttes. Fokuseringen i dette speciale er på et interessant hjørne af mulighederne; der er talrige andre. Endelig skal det nævnes, at specialets tidshorisont er begrænset, men i øvrigt ikke nærmere defineret. Det er ganske enkelt umuligt at forudsige udviklingens hastighed, fordi så mange faktorer spiller ind. 1.5 Empiriens rolle i specialet Afsnit Klasuleret Det empiriske grundlag Afsnit Klausuleret itv-undersøgelser Afsnit Klausuleret Materialet Afsnit Klasuleret Side 6 af 97

7 Kapitel 2: Medieanalysen 2.1 Introduktion: At definere et medie Joshua Meyrowitz opridser i artiklen 3 paradigmer i medieforskningen (Meyrowitz 1997) tre metaforer i diskussionen af medier: Kanalmetaforen, Sprogmetaforen og Miljømetaforen. I Kanalmetaforen opfattes medietypen som neutral og passiv og gennem metaforen fokuseres på det formidlede indhold, hvad der formidles, og hvordan det modtages. Metaforen er fremherskende i den populære debat om medier, og i sagens natur ligger fokus især omkring relationerne til den virkelige verden (ikke blot fakta, men også f.eks. fiktionens over- og misrepræsentationer af vold/kvinder/etniske grupper o.l.). Igennem sprogmetaforen undersøges mediets grammatiske struktur og konstruktion og fokuseringen ligger på (udnyttelsen af) de semantiske og syntaktiske muligheder, som ligger i mediet. Sprogmetaforen bruges ofte i relation til mediers muligheder for manipulation og fordrejning, men kan også fungere som neutral beskrivelse af mediers strukturering af indholdet, som i f.eks. produktionshåndbøger. I sagens natur knytter metaforen ofte an til afsenderleddet, fordi det er her, de grammatiske valg foretages. Hvor man inden for kanalmetaforen ofte vil gå på tværs af medier, behandles oftest et enkelt medie, når sprogmetaforen anvendes. Endelig ses med miljømetaforen på selve medietypen, de træk som adskiller det fra andre medier og konsekvenserne af disse strukturer. Her fokuseres på medierne hver for sig (eller evt. samspillet mellem medier), og analyseområdet er de rammer, som medietyper bærer i sig og skaber omkring sig. De tre metaforer bør ikke ses som gensidigt udelukkende tilgange, da det er oplagt, at en given kommunikationssituation både inkluderer mediets karakteristika samt grammatiske og indholdsmæssige valg. Meyrowitz formål med artiklen er da også at bygge bro mellem de forskellige tilgange, og han ser dem derfor netop som metaforer, der hver især bærer deres fokuseringer og blinde pletter. Ikke desto mindre er der en klar adskillelse mellem på den ene side kanal- og sprogmetaforen og på den anden side miljømetaforen. Til forskel fra de to øvrige metaforer fokuseres ved miljømetaforen ikke på de parametre, som er valgbare for aktørerne, (hvad der kommunikeres og hvordan), men i stedet på de faktorer, som ligger uden for aktørernes indflydelse. Meyrowitz kalder den sidste tilgang Medieanalyse (Oversættelsen er fra Meyrowitz Den engelske betegnelse er medium theroy med medium i ental fordi udgangspunktet er det enkelte medies karakteristika), og det vil også være Side 7 af 97

8 betegnelsen i dette speciale. Det centrale spørgsmål for medieanalyse ses af Meyrowitz som: What are the relatively fixed features of communicating and how do these features makes the medium physically, psychologically, and socially different from other media and from face-toface- interaction. Meyrowitz 1994, s. 51 Meyrowitz ser medieanalysens formål som rettet mod analyser af mediets effekt på samfundet som helhed (makroperspektiv) eller på specifikke interaktioner (mikroperspektiv). Harold Innis analyser papyrussens rolle i romerrigets administration (Innis,1975) er et eksempel på fokuseringen på mediernes rolle i samfundets organisering som helhed, mens Meyrowitz egen tilgang forsøger at dække begge områder ved at se på den daglige interaktion mellem mennesker som samfundets grundpille. 2.2 Medieanalysens forudsætninger Som ovenstående citat viser forudsætter medieanalyse to afgørende kriterier for at kunne fungere i praksis: Det skal være muligt at afgrænse medierne i forhold til hinanden for at kunne udskille det enkelte medies karakteristika; de rammer det bærer i sig og skaber omkring sig. Det skal være muligt at identificere (relativt) faste egenskaber ved medier, og dermed implicit skelne mellem hvilke egenskaber, der er stabile og hvilke der er variable. Disse stabile træk ligger således i hjertet af medieanalyse, og i forlængelse af ovenstående to kriterier melder to centrale spørgsmål sig: Hvordan defineres et medie og hvilke træk kan undersøges for at identificere de stabile træk? Hvordan er forholdet mellem de stabile træk og de valgbare parametre. (hvor determinerende er et medies teknologi og opbygning?) Teknologiens rolle Besvarelse af spørgsmålet om teknologi må siges at være en forudsætning for besvarelse af det andet, da det behandler spørgsmålet om de stabile træks karakter og betydning. Her ligger spørgsmålet om forholdet mellem teknologi/medie og aktør i centrum, fordi medieanalysen i sin fremhævning af mediers betydning i sig selv, tillægger selve mediet en agerende rolle, et perspektiv, der har dannet basis for en vedvarende kritik for teknologideterminisme. Meyrowitz indrømmer selv denne fare, og som modtræk peger han dels på, at egenskaberne kun betragtes som relatively fixed og dels på behovet for at kombinere medieanalyse med andre traditioner for at få et mere nuanceret billede. Men udover erkendelsen af, at området er Side 8 af 97

9 underbelyst i medieanalyse, kommer Meyrowitz ikke med et mere konkret bud på forholdet mellem aktør og teknologi Teknologiens kræfter Raymond Williams har i flere værker diskuteret spørgsmålet om teknologiens udvikling, og han berører det også i sit værk om TV, hvor han især kritiserer Marshall McLuhan s perspektiv 2. Han opridser en række forskellige opfattelser med den rene teknologideterminisme i den ene ende og en opfattelse af, at teknologien finder sin anvendelse symptomatisk, dvs. som et produkt af sociale processer, i den anden. Begge yderpunkter ser selve teknologien som selvgenererende, men hvor teknologideterminismen slår på, at sociale forandringer er et resultat af (selvgenereret) teknologisk udvikling, vil den symptomatiske opfattelse se brugen af teknologien som et resultat af samfundets behov. I sin kritik tager Williams afstand fra begge yderpositioner, fordi de ser teknologiudviklingen som agerende i sig selv, og i stedet vil han installere intentionen i forskning og udvikling. Williams underbygger dette med en redegørelse for udviklingen af broadcastmedierne og konkluderer: It is especially characteristic of the communications system that all were foreseen not in utopian ways, but in technical ways before the crucial components of the developed systems had been developed and refined. In no way is this a history of communications systems creating a new society or new social conditions. Williams 1979, s. 19 Williams går videre i sin analyse og placerer realiseringen af brugen af Tvteknologien (og andre massemedier som radio og aviser) som et resultat af sociale og politiske forandringer. Udviklingen af en centraliseret repræsentativ politisk magt gav behov for transmission af nyheder og baggrund; et behov, som de eksisterende institutioner (på den ene side det autoritære kommandosystem og på den anden side ideologibaserede institutioner som kirke og skole) ikke kunne opfylde. Samtidig skabte en øget (fysisk) mobilitet i samfundet et behov for kommunikation over afstand, som også drev udviklingen. Williams lokaliserer således årsagen til de moderne kommunikationsmidlers fremkomst og form i udviklingen af det moderne samfund. At Williams ser determination som en rent social proces betyder ikke, at han ser den som kontrolleret. De sociale kræfter set limits and exerts pressures (Williams 1979, s.130), men kan hverken fuldt kontrollere eller forudsige udfaldet. 2 Marshall McLuhan er da også den af medieanalytikerne, der er mest åben for angrebene om teknologideterminisme, hvad alene hans mest kendte frase; The medium is the message, antyder. Williams primære kritik retter sig dog mod, at McLuhan (især i sit introducerende afsnit) bruger begreberne medie og teknologi uden betydningsforskelle, og mod, at hans opfattelse af medier som forlængelse af sanserne ikke levner meget plads til intentionel brug af teknologi og medier. Side 9 af 97

10 Uanset om man accepterer Williams konklusioner eller ej, må man konstatere, at han blander grundene til mediets fremkomst med effekterne af dets eksistens. Det er klart, at selve udviklingen af Tv-systemet ikke viser effekterne af mediet, men det betyder ikke, at TV ikke har haft en effekt. Svaret på, hvilke konsekvenser et medie har haft, behøver ikke at have sammenhæng med de kræfter, som spillede en rolle i etableringen af det 3. I diskussionen om teknologiens rolle er det først og fremmest nødvendigt at skelne mellem udviklingen af teknologi og dens betydning, når den først er der 4. Williams opponerer samtidig primært mod McLuhan, fordi McLuhan ikke ser på de sociale praksisser forbundet med medier, men ophæver en æstetisk teori til en social forståelse 5. Denne fokusering på de sociale praksisser må ikke forveksles med Joshua Meyrowitz inddragelse af mikro-sociale forhold til forståelse af mediers betydning. Williams udgangspunkt er samfundet, og den idealistiske baggrund for hans projekt og kritik af McLuhan er først og fremmest orienteret mod samfundets kontrol og mulighed for at styre og påvirke medierne. Williams insisteren på de sociale kræfters betydning i skabelsen og udbredelsen af teknologi er en vigtig påmindelse om, at teknologi intet er i sig selv uden en social kontekst, og at den ikke opstår i et tomrum. Samtidig forhindrer hans konsekvente afvisning af teknologiens betydning i samfundsforandringer dog en nærmere forståelse af mediers (og anden teknologis) rolle i selvsamme samfund. Uanset at de moderne medier opstod og vandt udbredelse som en konsekvens af ændrede samfundsforhold, vil det være vanskeligt at fastholde, at medierne ikke har haft betydning i den videre etablering og udvikling af det moderne samfund. Samtidig undersøger Williams selv den æstetiske dimension i TV s former (i.e. forskellige genrer), men det er karakteristisk, (som blandt andet påpeget af Laing, 1991), at der ikke er megen forbindelse mellem de to dele af Williams analyse. Et udtryk for dette er hans kontrastering af det amerikanske og det engelske TVsystem, hvor han ikke peger på andet end gradsforskelle i TV s former på trods af hans fokusering på institutionelle faktorer. Disse gradsforskelle kan ikke siges at være forskellige fra Meyrowitz opfattelse af, at medier opfordrer ( encourage ) til bestemte reaktioner. 3 Medmindre man som f.eks. James R. Beniger ser en fælles kraft i udviklingen. Beniger analyserer de moderne kommunikationsmidler fra telegrafen til de moderne massemedier og argumenterer for at se udviklingen i kommunikationsteknologien som et symptom på et behov for kontrolmekanismer. (Beniger, 1976). En sådan findes dog ikke hos Raymond Williams. 4 Skillelinien mellem udvikling og effekt kan ikke siges at være helt ren, da teknologi til stadighed udvikles, modificeres og forfines, men den giver mening, så længe de to kriterier, som blev fastslået i afsnit 2.2, er opfyldt. 5 Williams anstødssten er her især den tidlige Mcluhans eksplicitte adoptering af æstetisk teori fra især de franske symbolister. Side 10 af 97

11 Netværk Bruno Latour har på mere sofistikeret vis udforsket området med udgangspunkt i et radikalt semiotisk perspektiv, hvor mennesker og maskiner kan skifte plads på samme måde som agenter i tekster (Johnson/ Latour 1988). Den proces, Latour beskriver, består i, at mennesker uddelegerer funktioner til maskiner med det formål at gøre en besværlig proces nemmere. Denne uddelegering forudsætter en forsimpling i form af en operationalisering og oversættelse af opgaven, så maskinen kan forstå den. Dette betegnes Translation. Konsekvensen af denne oversættelse er, at maskinens udførelse af opgaven virker tilbage på menneskets omgang med den. For at omgås maskiner er man nødt til at kende og indrette sig efter deres måde at fungere/opføre sig på (deres moral og etik ). Dette betegnes Prescription. For eksempel erstatter en telefon en rejse for at mødes face-to-face, men omkostningen er, at al kommunikation skal gøres auditiv. Latour s hovedpointe er, at både maskiner som mennesker sætter rammer for situationer, og det er nødvendigt at studere forholdet i de netværk, de indgår i. Man behøver ikke acceptere Latour s radikale perspektiv 6 for at anerkende værdien af hans mere nuancerede opfattelse af teknologiens placering. Jay David Bolter og Richard Grusin bruger også Latour s opfattelse som grundlag i deres bog om mediemekanismer (Bolter & Grusin, 1999). Udgangspunktet er Latour s kritik af det modernes forsøg på at adskille subjekt, objekt og sprog, (Latour, 1996) hvor han i stedet argumenterer for, at ingen af de tre dele er mere virkelig end de øvrige, men at det virkelige kun opstår i mødet mellem de tre (en hybrid ). Ifølge Latour er medier altså lige så virkelige, som de ting, de medierer, og herudfra argumenterer Grusin og Bolter for, at man ikke er tvunget til at tage afstand fra hverken Williams sociale determination eller McLuhan s elementer af teknologideterminisme. Parallelt med Latour argumenterer de for, at medier opstår i netværk bestående af sociale, kulturelle, lingvistiske, økonomiske og teknologiske faktorer, og at de skal studeres i sådanne. Skal man forstå medier, er man således nødt til ikke udelukkende at tage udgangspunkt i de sociale og økonomiske faktorer, som driver udviklingen og implementeringen, men også i de rammer og muligheder, som teknologiudviklinger bærer i sig. Mediet og dets anvendelse må betragtes under samme analytiske tag, men det betyder ikke, som i den yderste konsekvens af Latour s perspektiv, at de enkelte faktorer ikke kan adskilles; dette vil f.eks. gøre det umuligt at forklare forskellige anvendelser af den samme teknologi. 2.3 Medier i kontekst De forskellige udnyttelser af medier er netop Niels Ole Finnemann udgangspunkt i artiklen Kommunikative Rum, hvor han mere stringent end Meyrowitz forholder sig 6 Latours mål er at ophæve skellet mellem aktør og artefakt i et system af netværk og gensidig aktion. Efter min mening blokerer dette perspektiv imidlertid for en forståelse af såvel aktør og artefakt som det samspil de indgår i, da det umuliggør en nærmere analyse af teknologi/mediers stabile egenskaber og deres betydning. Side 11 af 97

12 til medieanalysens centrale problematikker. I stedet for miljømetaforen vælger Finnemann termen Kommunikative Rum som beskrivelse af de kommunikationsmuligheder, der knytter sig til et givent medie (eller en konstellation af medier). Finnemann bruger termen mediematrix som betegnelse for det univers af forskellige medier, der findes på et givent tidspunkt, og han inddeler kommunikationshistorien i 5 perioder, afhængigt af hvilke medier, der er til rådighed på det pågældende tidspunkt. Således bestod 1900-tallets mediematrix af en kombination af tale, håndskrift, trykte medier samt analoge elektroniske medier, og vi må siges allerede at være i den 5. matrix bestående af talte, skrevne, trykte medier samt analoge og digitale elektroniske medier. Finnemann påpeger, at der i analysen af mediers effekter oftest fokuseres på brudfladerne i mediehistoriens udvikling. Overgangene fra rent orale samfund til skriftens fremkomst, fra håndskriften til trykpressen samt de elektroniske mediers fremvækst i det 20. århundrede er typiske analysefelter. Finnemann s pointe er her, at et medie kan have forskellige egenskaber inden for forskellige konstellationer, og dermed giver han et bud på en mere kompleks opfattelse af både det interne forhold mellem medier og deres effekt på det omkringliggende samfund. Han påpeger, at ved at se på den samlede mediematrix forskydes fokus delvist fra de teknisk invariante karakteristika for de enkelte medier til en undersøgelse af forholdet mellem medier og af mulighederne for at omgå mediets begrænsninger f.eks. ad organisatorisk vej. Medievidenskaben beskæftiger sig altså med fænomener, hvor forholdet mellem det invariante og det variable selv er variabelt, hvor de parametre, der er konstante rammebetingelser på et tidspunkt, forvandles til valgbare parametre på et andet tidspunkt. Finnemann, 1997, s.3 Finnemann s hovedpointe er, at for at forstå et givent medies funktion og rolle, er man nødt til at forholde sig til hvilke andre medier, der er til rådighed. Finnnemann fastholder medieanalysen som relevant, fordi den stiller vigtige spørgsmål, men med forsigtighed og forbehold, fordi en for striks kategorisering og opstilling af invariable parametre ikke er holdbar. Han peger her på det problem, at vi ikke med sikkerhed kan forudsige, hvilke invarianter, der vil blive variable ved tilkomsten af et nyt medie i matrixen. Han giver dog et bud på mekanismerne ved tilføjelsen af nye medier i matrixen, og her er det en væsentlig pointe, at ældre medier sjældent forsvinder, fordi der kommer nye til. Rygterne om skriftens død pga. af elektroniske medier må siges at være kraftigt overdrevne, og på samme måde forsvandt radioen ikke, fordi TV kom frem. I stedet kan man tale om en forskydning af forholdet mellem medierne og deres funktioner; et medie kan aflastes ved fremkomsten af et nyt. Det enkelte medies funktion og indholdsformer afhænger med andre ord af, hvilke andre Side 12 af 97

13 medier, der er til rådighed. Den indlysende pointe her er, at tilføjelsen af et nyt medie i matrixen ikke blot er kumulativ, men især transformativ. Hovedreglen i mediehistorien er altså den, at gamle medier består, men får ændret deres funktioner og anvendelse, når et nyt medie kommer til, fordi det nye medie aflaster det gamle, der derved bliver disponibelt for nye anvendelser. Finnemann, 1997, s. 8 Undtagelsen fra denne hovedregel er naturligvis, når et nyt medie overgår det gamle på alle punkter, et klassisk eksempel er skrivemaskinens nederlag til computeren. Denne undtagelse er imidlertid interessant i denne sammenhæng, fordi digitale elektroniske medier, som det vil fremgå, vil erstatte de analoge, og at overtagelsen ikke er værdineutral. Det er oplagt, at f.eks. den mere flydende grænse mellem skrivning og redigering har haft konsekvenser for vores måde at skrive på 7. Under alle omstændigheder er Finnemann s perspektiv på aflastningen af gamle medier ved nye mediers 8 tilkomst både relevant og givende, både for analyser af hvilke services og funktioner medier har i en given matrix, og for de mekanismer, der danner grundlag for ændringer. Men Finnemann er først og fremmest interesseret i det dynamiske udviklingsperspektiv og giver ingen bud på, hvilke træk, man kan inddrage for at forstå et medies betydning i et statisk perspektiv. 2.4 Mediers egenskaber Det gør imidlertid Niels Brügger, der i et arbejdspapir bygger videre på forholdet mellem et medies træk og dets konkrete form (Brügger 1999). Samtidig opstiller han et udkast til, hvilke områder man kan se på i karakteristikken af mediers egenskaber. Brügger s udgangspunkt er hans eget begreb mediatet, dvs. mediets måde at være medie på (sml. Brügger, 1999 s. 8). Her opererer han med en skelnen mellem mediets potentiale og dets aktualitet. Brügger sammenligner denne forskel med en volume-knap. Potentialet er knappen sat på fuld styrke med realiseringen af alle de muligheder, som mediets materiale åbner for. Aktualiteten er den form og funktion, hvor mediet reelt finder sin plads; den realisering af muligheder, der er i et fungerende medie. Brügger s skelnen ligger i samme spor som Finnemann s både i pointeringen af helhedsperspektivet og i opfattelsen af mediers relative stabilitet. Brügger s skelnen mellem potentiale og aktualitet implicerer nemlig en inddragelse 7 En interessant konsekvens kan måske ses i udviklingen i håndbøger til opgaveskrivning, hvor det processuelle perspektiv har fået mere vægt i de seneste år på bekostning af tidligere tiders fokusering på stringent planlægning inden skriveprocessen. Dette kan ses som en konsekvens af omskrivninger er mindre krævende i computere end i håndskrift/maskinskrift. 8 Anvendelsen af modstillingen mellem nye og gamle medier skal i denne sammenhæng ikke relateres til den ofte anvendte brug af kategoriseringerne som hhv. digitalt baserede medier og alle andre, men blot som et rent tidsmæssigt perspektiv, hvor nye medier er kommet til senere end gamle. Side 13 af 97

14 af de faktorer, som former mediet, og studiet af medier i netværk ligger således centralt i hans tilgang. Brügger s bud på, hvordan aktualiseringen kommer i stand i dette netværk er et dialektisk samspil mellem mediets muligheder og begrænsninger og de faktorer i konteksten 9, som har indflydelse på dette. Mediet sætter bestemte rammer for sin brug ( framesetting ), og det virker tilbage (konteksten har således en aktualiserende funktion). Det er dog her vigtigt at pointere, at hverken konteksten eller relationerne til mediet er ifølge Brügger en del af mediets mediatet. De har indflydelse på, hvordan mediateten kommer i stand, men denne lokaliserer Brügger udelukkende i selve mediet. Samtidig argumenterer Brügger s for at opfatte medierne ikke som entydige størrelser, men snarere som tilhørende mere eller mindre faste kategorier eller typer fastlagt efter fællestræk 10. Selve det, vi definerer som et givent medie, er en kompleks struktur af flere sammenhængende teknologier, og i forståelsen af dem er en vis åbenhed over for mulige forskelle og ændringer i de enkelte dele nødvendig. Brügger s fokusering på muligheder og begrænsninger i mediet er velegnet som grundlag for at forstå, hvad et givent medie tilbyder, og ikke mindst hvad det ikke kan, men hans fokusering på materialiteten er en følsom konstruktion, der viser, hvor vanskeligt det er at isolere generelle parametre for typologiseringen af medier. Dette ses af Brügger s forslag til områder, der skal undersøges i en søgen efter mediers mediatet. Brügger s forslag implicerer et meget stort antal analysefelter (i yderste konsekvens 96), der skal undersøges for at finde et medies mediatet, og hans kategorier fremstår endnu underdefinerede og foreløbige. Brügger s meget abstrakte tilgang viser sig således meget vanskelig at placere i forhold til konkrete medier, simpelthen fordi et konsistent indhold i hans kategorier først skal bygges op. I forhold til studiet af medier tilbyder han dog et nyttigt perspektiv igennem sin fokusering på dialektikken imellem de teknologiske muligheder og begrænsninger og det netværk, som aktualiserer anvendelsen. 9 Brügger opererer her med en model over medieuniverset med de forskellige instanser i medieuniverset, men detaljerne er ikke relevante her. Det centrale er mekanismerne mellem mediatet og kontekst. 10 Her ligger Brügger i tråd med Meyrowitz, som også påpeger, at medier er i konstant udvikling, og at deres karakteristika kan ændre sig. Således refererer de navne vi kalder forskellige medier, ofte til en klynge af lignende, men ikke identiske, underkontekster af kommunikation. (Meyrowitz, 1997, s. 69) Side 14 af 97

15 Kapitel 3: Nye medier og medieanalysen Den klassiske medieanalyse repræsenterer en tilgang til broadcast TV, som i kraft af mediets stabilitet kan give et mere eller mindre tidløst billede af mediet. Dette er dog kun et skridt i specialet, da det endelige mål med specialet ikke er at give en karakteristik af TV, men at bruge denne som grundlag for diskussion af digitalt, interaktivt TV. Som et digitalt medie stiller dette imidlertid medieanalysen over for en udfordring, da anvendelsen af medieanalysen problematiseres i digitale medier. Dette vil være omdrejningspunktet for dette kapitel, hvor jeg gennem en karakteristik af computeren vil diskutere medieanalysens anvendelse på de såkaldte nye medier og pege på en vej fremad. 3.1 Digitale medier Niels Ole Finnemann står for det hidtil mest elaborerede og anvendelige forsøg på at definere computeren som medie (Finnemann, 1999). Hans undersøgelse af computeren går dybt ned i den konkrete fysiske og matematiske opbygning, men denne redegørelse vil primært bevæge sig på et mere overordnet niveau og fokusere på Finnemann s konklusioner. Lad os starte med at tage forbehold for selve ordet computer, både i betydningen regnemaskine og i den alment brugte form med mus, tastatur og skærm. I mangel af bedre fastholder jeg ordet, men medmindre andet er angivet, henviser det til den digitale proces. Finnemann starter ved den binære 11 notation som omdrejningspunkt for den digitale proces og sammenligner den med alfabetet, der i princippet også kan siges at være digitalt. Alfabetet rummer et antal ikke-betydningsbærende elementer (bogstaverne og i princippet også sammensætningen af dem til stavelser), der kan kombineres i det uendelige til betydningsbærende enheder (ord, sætninger, skrifter etc.). Den binære notation går dog et skridt videre. Mens enhederne i alfabetet har en betydning i sig selv (her tænker jeg ikke på den onomatopoietiske betydning, men på forskellene mellem vokaler og konsonanter og det faktum, at nogle bogstaver kan have semantisk betydning i sig selv, f.eks. å og ø), er computerens bits blottet for kvaliteter og består af uinstantierede enheder, der udelukkende får betydning gennem deres relative position. Derfor skal betydningen kodes ind i dem, og her ligger samtidig grænsen for, hvad computeren kan repræsentere: Det skal kunne beskrives med et endeligt antal binære manifestationer. Det andet væsentlige punkt ligger logisk i den praktiske brug, som må siges at være gældende for alle medier. Computeren må manifestere sig for brugeren igennem et 11 I princippet behøver den digitale proces ikke at foregå ved binær notation, da antallet af enheder i notationen ikke er afgørende. Finnemann bruger generelt termen informationel notation for at indikere dette, men i praksis er det dog den standard, der i dag er valgt, og da den er bygget ind i computerens hardware, står den ikke til at ændre, når computeren først er bygget. Forskellen mellem informationel notation og binær notation er derfor ikke relevant i denne sammenhæng, og jeg skelner ikke mellem dem. Side 15 af 97

16 sansegenkendeligt symbol, ellers må den betragtes som uanvendelig. Det centrale ligger i, at den mekaniske binære proces i computeren er styret af en eller anden form for algoritmisk syntaks, der giver enhederne og deres placering betydning, så de omformes til sansegenkendeligt output. Som Finnemann påpeger, er en computer uden software til at styre processerne blot et varmeapparat. Opsummerende kan man altså sige, at computeren altid må have 3 træk: 1. Enhver proces skal repræsenteres af den mekaniske proces i det digitale alfabet. 2. Enhver proces skal styres af en form for algoritmisk syntaks. 3. Enhver proces er styret af et interface, som bestemmer det semantiske indhold af den syntaktiske proces. sml. Finnemann, 1999, 354 Den centrale forskel fra andre medier ligger i det andet punkt. I analoge elektroniske medier kan data kun fortolkes på en måde, når de først er indkodet, deres fortolkning er fastlagt i den funktionelle arkitektur 12, og de rummer således en klar invariant 13 adskillelse mellem mekanik og symbol. Det samme gælder ikke for computeren, her fastlægges det symbolske udtryk på det syntaktiske niveau. I daglig tale finder vi dette i forskellen mellem hardware og software, en skelnen, der ikke er relevant i elektroniske medier, fordi processen her er rent styret af hardwaren. En given streng af informationer kan altså fortolkes forskelligt; det klassiske eksempel er screen dumps af en tekst, hvor skriftenheder omformes til repræsentationer af pixels på en skærm. Det giver ikke blot mulighed for at få læst sine simple-tekst -dokumenter op, men giver også mulighed for at tilføje nye funktionaliteter og modificere de eksisterende uden at ændre på den funktionelle arkitektur. Computeren ophæver derved den tidligere invariante adskillelse mellem den materielle maskine og det materiale, der behandles. I traditionelle medier er forholdet mellem tegn og behandling af disse fast, men i computerens symbolske hierarki, som beskrevet ovenfor, er reglerne altid regulerbare, idet alle regler behandles på samme niveau som de data, de regulerer. It is therefore not possible - as is a precondition in mechanical theory - to define any invariant borderline between the machine and the material processed in the machine, between the rule and the regulated, between programme and data and between the knowledge implemented in the functional architecture of the machine and the knowledge processed in this architecture. 12 Det skal nævnes, at Finnemann s begreb om funktionel arkitektur betegner selve computerens opbygning og ikke de redskaber, der bruges i omgangen med den (f.eks. skærm, tastatur og mus i PC en). 13 Finnemann bruger begrebet invariant til at betegne mekanisk fastlagte grænser, og det minder således om Meyrwitz Meyrowitz stabile træk, men er mere konkret baseret på den teknologiske struktur. Side 16 af 97

17 Finnemann 1999b s.9 For at forstå konsekvenserne af dette kan man vende tilbage til opfattelsen af, at nye medier erstatter gamle, hvis de overgår dem på alle punkter. Man må gå ud fra, at analoge elektroniske medier vil forsvinde til fordel for digitale, da den digitale behandling af data er langt mere effektiv end den analoge. Kun nostalgi (som med vinylpladen nu hvor cd en er kommet til) kan begrunde analoge elektroniske mediers overlevelse i et digitalt miljø, da der ikke findes funktionaliteter, der ikke kan overtages af computeren. Det vil dog være forkert at se denne udvikling som blot en effektivisering og tilføjelse af nye services. I stedet er der tale om, at de analoge elektroniske medier erstattes med en simulation igennem computeren, da de mekaniske invariante træk, der kendetegner tv og radios struktur, i computeren bliver tekstualiserede og rent symbolsk definerede. Derved kan man pege på de to muligheder, som Finnemann ser som nyskabelser i computeren: Muligheden for at forandre, moderere, tilpasse og ændre på alle tidspunkter i processen. (dette er Finnemann s begrundelse for at kalde computeren interaktiv). Fjernelsen af den invariante forbindelse mellem symbolsk udtryk og funktionel arkitektur, og derigennem muligheder for at lave glidende overgange mellem udtryksformer. Det er denne sidste egenskab, der ligger til grund for, at computeren betegnes som et multimedie. Opfattelsen af computeren som et interaktivt multimedie hænger altså tæt sammen med et meget foranderligt medie, som muliggør en matrix af muligheder, som indbefatter en lang række af de egenskaber, vi normalt forbinder med adskilte medier. 3.2 Konvergens Sideløbende med computerens udvikling og fremvækst ligger desuden en anden udvikling, der er delvist betinget af digitaliseringen, men også rækker ud over denne. Det drejer sig om den udvikling, der kaldes konvergens. Som ordets betydning antyder (konvergens betegner to (eller i princippet flere) ting, der nærmer sig hinanden) ligger begrebets betydning i en udvikling mod sammensmeltning af medier eller dele af medier. Normalt tales om 4 dimensioner af konvergens: Netværkskonvergens, terminalkonvergens, tjenestekonvergens og markedskonvergens. 14 Men som det pointeres i den danske rapport om konvergens (IT & Forskningsministeriet, 2001), 14 Markedskonvergensen lader jeg dog ude af betragtning, da den falder uden for specialets fokus. Side 17 af 97

18 er det i stigende grad vanskeligt at skille de 4 dimensioner ad, især i forhold til hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Det ligger imidlertid fast, at til grund for de 4 dimensioner ligger computerens egenskab af et interaktivt multimedie i ovenstående forstand, hvad Jens F. Jensen har betegnet teknologisk konvergens: At alle data repræsenteres i den binære notation 15. De 4 dimensioner af konvergensen er en række udviklinger, som i vid udstrækning kan ses som en konsekvens af digitaliseringen, men samtidig har deres egne forudsætninger og udviklinger. I den danske konvergensrapport illustreres dette ved at inddrage Internettet som en sideløbende udvikling (IT & Forskningsministeriet 2001, s. 19), men Internettet kan blot siges at være én slags manifestation af konvergensen. Internettet eksemplificerer imidlertid den anden centrale udvikling, der ligger til grund for konvergensen, nemlig udviklingen i infrastrukturen, det der normalt betegnes netværkskonvergensen. Netværkskonvergensen kan betegnes som muligheden for at levere de samme informationstyper og services over samme netværk. Hidtil har de forskellige former for kommunikativ infrastruktur været dedikeret til bestemte former for services; i.e. telenettet til telefoni, terrestrisk frekvensspektrum til TV & radio etc. Dette er i opbrud allerede i dag, hvor Internet, TV og radio i princippet kan leveres via både kabel, satellit, det terrestriske frekvensspektrum og telenettet. Den teknologiske konvergens i digitaliseringen betyder, at der principielt bliver mulighed for at bære alle slags data i alle slags kommunikative netværk. Med til dette hører dog samtidig en udbygning og/eller effektivisering af den kommunikative infrastruktur, idet forskellige services kræver forskellige ting af netværket i form af båndbredde og struktur. I forhold til netværkskonvergens kan man opsummere 2 væsentlige egenskaber ved karakteristikken af forskellige netværk: Netværkets kapacitet: Her lægger man normalt skillelinien ved det såkaldte bredbånd, som oftest defineres som forbindelser med en kapacitet på +2mbit/s. I en foreløbig delrapport af den danske konvergensrapport påpeges det dog, at for at levere TV i normal kvalitet kræves 5-6 Mbit/s og for at levere til full-service (direkte download eller 3-5 kanaler samtidig til flere terminaler kræves Mbit/s.) (IT & Forskningsministeriet 2000, s. 5) Netværkets struktur: Først og fremmest distributivt vs. kommunikativt, dvs. envejs vs. tovejs, men også netværkets generelle sammenbinding af enheder (eks. Internettet decentrale struktur over for broadcastings faste en-til-mange-struktur). 15 Man kan som en underkategori til datakonvergensen også tale om et software-aspekt i konvergensen, som betegner integrationen af behandlingen af forskellige data og programmeringsformer i fælles standarder. Side 18 af 97

19 Det fuldt konvergerede netværk kan betegnes som det mest fleksible netværk, hvilket vil sige decentrale kommunikative net med bredbåndskapacitet begge veje, men som det vil fremgå er der også fordele ved centraliserede netværksstrukturer, og det er sandsynligt, at der fortsat vil være flere veje til forbrugeren. Det centrale i forhold til netværkskonvergensen er imidlertid, at der åbnes mulighed for at levere samme tjenester og data ad forskellige veje. I centrum af konvergensudviklingen ligger dermed en langt større fleksibilitet og mobilitet i levering og brug af services på forskellige platforme. Dette implicerer en udvikling i terminalerne fra at være specialiserede til bestemte services til at være multi-funktionelle. Terminalkonvergensen betegner således ikke sammensmeltningen af alle tjenester i en enkelt terminal, men derimod den fleksibilitet og bevægelighed, som bliver mulig qua digitalisering, udviklingen i infrastrukturen og naturligvis en udbygning af terminalerne. Dette skaber mulighed for en lang række nye services, og det vil derfor være utilstrækkeligt at se konvergensen som en bevægelse mod samling af medier og services. Mens der kan være logiske grunde til at samle selve den bagvedliggende digitale teknologi (og netværket bag) i en enkelt enhed eller standard, er der stadig så væsentlige forskelle på for eksempel tekstproduktion og Tv-sening, at det ikke giver mening at forene computerskærmen og Tv-apparatet. Det centrale ligger i muligheden for at overføre egenskaber mellem tidligere adskilte medier, og derigennem moderere eksisterende services og skabe helt nye. Ligesom den digitale behandling af data, udvider konvergensen som helhed fleksibiliteten for medier og services og bidrager dermed til udviskningen af grænserne mellem hidtil adskilte medier. 3.3 Medienalysen på digitale medier i et konvergeret miljø Den stabilitet, som medieanalysen forudsætter, problematiseres selvsagt af digitalisering og konvergens på grund af den fleksibilitet, som de to ting tilsammen medfører. Vanskelighederne kommer tydeligt frem, hvis man betragter Internettet, da det i princippet rummer mulighederne for alle former for symbolske udtryk og alle former for distribution kun afhængigt af softwaren og de muligheder for output, som terminalerne giver 16. Det ses af Niels Brügger s indplacering af Internettet i forhold til hans mediatetsparametre, som afslører en implosion af parametrene, fordi computeren dækker hele spektret i alle parametre. Stig Hjarvard s summariske model over forskellige mediers muligheder viser samme karakteristika, og det samme gælder Meyrowitz forslag. Vi står altså her med et medie, som ikke umiddelbart kan indplaceres i forhold til de stabile parametre, som medieanalysen peger på, hvad også Finnemann s analyse af computeren peger på. Grænserne for 16 Der eksperimenteres løbende med at udvide de sanser som computeren kan håndtere. Virtual reality er et oplagt eksempel, men også f.eks. force feedback hvor kontrolenheder til spil afgiver følelige reaktioner til brugeren, og løbende eksperimenterer med duft (Se eksempelvis er eksempler på udvidelser af sansespektret. Side 19 af 97

20 mediets potentiale giver således ikke længere en brugbar ramme for analyse af mediets form eller funktion, udover i et aktuelt perspektiv, som fjernelsen af hidtidige begrænsninger for det enkelte medie. Det betyder ikke nødvendigvis, at medieanalysen bliver ubrugelig, men tilgangen må tage højde for den øgede foranderlighed og finde et mere dynamisk perspektiv. Som det blev fastslået i afsnittet om digitalisering kan man tale om, at det, vi i dag kalder TV, bliver erstattet af en simulation i computeren. Løsningen kan ligge i en omvending af forholdet mellem medier og deres anvendelse, dvs. at aktualiseringen bliver mere interessant end potentialet. Hvor medieanalysen generelt fokuserer på stabile træk i selve mediet, må man digitale mediers foranderlighed taget i betragtning søge stabiliteten i det netværk, de indgår i Regeldannende systemer Niels Ole Finnemann arbejder netop ud fra dette perspektiv i en diskussion af videnskabelige sandhedsparadigmer med computeren som baggrund (Finnemann, 1997). I sin tilgang til computeren placerer han den sammen med genrebegrebet (og andre systemer som eksempelvis sproget og lovgivningen) under, hvad han kalder regeldannende systemer. Finnemann lancerer regeldannende systemer som modstykke til regelbestemte systemer, dvs. systemer, hvori enkelteksempler er en konsekvens af systemets regler og undtagelser betragtes som støj eller systemets sammenbrud; matematikken er et eksempel. Han argumenterer for, at regeldannende systemer ikke skal opfattes som mindre objektive eller sande end regelbestemte, forskellen ligger i stabilitetsbetingelserne. Hvor regelbestemte systemer kan betragtes som stabile i sig selv, da betingelserne for reglerne er invariante, kan regeldannende systemers stabilitet ikke forstås udelukkende ud fra reglerne. Regeldannende systemer har således et andet forhold til undtagelsen, idet de er karakteriseret ved, at reglerne dannes gennem brugen, og at hændelser og nye regler kan opstå uden at være afledt af tidligere regler. Undtagelsen er således ikke en afkræftelse af reglen, da enhver hændelse ikke behøver være baseret på en eksisterende regel, men i stedet kan være afsæt for nye regler. Finnemann s eksempel er slangudtrykket børneren, der opstod i 70erne som et udtryk for børnehaven. Udtrykket dannede en generel regel for eren -endelsen i f.eks. fritteren, døgneren og fjerneren. Ud fra dette eksempel udleder Finnemann en generel mekanik for regeldannelse igennem første forekomst (en eller anden har brugt endelsen) til accept gennem gentagelse og derefter tilskrivning af betydning manifesteret i, at endelsen overføres til andre hændelser, og således skaber sproglige nydannelser. Finnemann s lokalisering af stabilitetsbetingelserne for disse systemer ligger i redundans-begrebet. Normalt opfattes redundans som overflødige gentagelser, men Finnemann peger på redundansens stabiliserende funktion netop gennem Side 20 af 97

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Eksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05

Eksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05 Eksamensopgaven Krav, eksempler & litteratur Digital kulturteori 05 Eksamensfordringer Eksaminanden skal kunne analysere og vurdere dimensioner i et eller flere multimedieprodukter på baggrund af de gennemgåede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Effectiveness of Data

Effectiveness of Data The Unreasonable Effectiveness of Data Af Halevy, Norvig og Pereira Oversigt The unreasonableeffectiveness of Data Learning from Text at Web Scale Talegenkendelse Maskinoversættelse Generelt Semantisk

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Computerstøttet beregning

Computerstøttet beregning CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist qvist@math.aau.dk Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Teknologi & Kultur II

Teknologi & Kultur II Teknologi & Kultur II Digital kulturteori E.05 (Computer)mediet som miljø 1. The technology and the Society Raymond williams, New Media, Reader, Ed.NoahWardrip-Fruin & Nick Montfort, MIT Press, 2003, p.

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It REJSEKORTET Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist Roskilde Tekniske Skole Kom/It Indholdsfortegnelse Informations problem... 2 Afsender... 3 Hvordan er kendskabet til den eksisterende kommunikation?...

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere