Årsberetning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2 0 0 3"

Transkript

1 Årsberetning Økonomisk Institut KØBENHAVNS UNIVERSITET

2

3 INDHOLD Indledning Tema Forskning Forskningsårsværk Forskningsprofil Eksternt finansierede forskningsprojekter Forskningsrelaterede aktiviteter Publikationer Seminarer Nationalt og internationalt forskningssamarbejde Zeuthen Lectures Workshops og konferencer afholdt ved ØI Sommerskole Konferencer og symposier Redaktionsvirksomhed Refereevirksomhed Foredragsvirksomhed Faglige og administrative hverv m.m Eksternt bedømmelsesarbejde Prisopgaver og æresdoktorer Bachelor og kandidatuddannelse Økonomistudiet Studienævnets forbrug af DVIP- samt TAP-ressourcer Studiestatistik ISPU seminarer Afsluttede specialer Translokationsfester for kandidater Studenterpriser Undervisningspriser Besøgsordning Matematik-økonomistudiet Afsluttede specialer ved matematik-økonomistudiet100 3

4 4 Forskeruddannelse Indskrevne ph.d.-studerende over året Ph.d.-forsvar Oversigt over ph.d.-studerendes udlandsophold Ph.d.-kurser Priser til ph.d.-studerende Andet Stillinger, personale og personalepolitik Stillinger og medarbejdere Personalepolitik Biblioteket Administration Administration EDB Lokaler

5 Indledning Den 1. juli 2003 trådte den ny universitetslov i kraft. På det formelle plan betød det ændrede kompetencer for lederne, råd og nævn, men dagligdagen på Økonomisk Institut blev ikke voldsomt præget af den nye lov i Det skyldes dels, at den ny bestyrelse på Københavns Universitet først tiltræder til januar 2005 og dels, at Instituttet på en række områder er velforberedt på de udfordringer og krav, der er indeholdt i den nye lov. På studiesiden har det været glædeligt at konstatere en stigning i optaget af nye studerende på BA-studiet. I 2003 blev der optaget 285 studerende mod 234 i 2001, hvor optaget var på det laveste niveau i de sidste 10 år. Som et bidrag til at øge interessen for studiet blandt eleverne på ungdomsuddannelserne har instituttet i 2003 etableret en besøgsordning for gymnasieelever m.fl., hvor eleverne hører et foredrag om økonomiske problemstillinger og orienteres om studiet. Ordningen har været en succes med besøg af 28 klasser svarende til ca. 500 elever og vil forhåbentlig skærpe interessen for studiet. Langt de fleste af vores egne BA-studerende fortsætter på kandidatstudiet, men der er også en øget nettotilgang til kandidatstudiet i form af studerende, der skifter fra andre danske universiteter til polit.-studiet og i form af udenlandske studerende, som optages på kandidatstudiet med henblik på at få en kandidatgrad (MSc in Economics). I alt 149 studerende afsluttede kandidatstudiet i 2003 mod 164 året før. Faldet i kandidatproduktionen var forventet set i lyset af det vigende optag de forudgående år. Arbejdsmarkedet for nyuddannede akademikere er fortsat præget af høj ledighed. Det gælder også for polit er, men dog i mindre grad end for de fleste andre uddannelser. De polit.-studerende markerede sig flot internationalt i 2003, hvor stud. polit. Rasmus Pilegaard vandt Euroclear prisen. Prisen blev vundet i tæt konkurrence med økonomistuderende fra førende europæiske universiteter og det er værd at bemærke, at alle de tre gange, prisen er blevet uddelt, er den vundet af en studerende fra Økonomisk Institut. En del af prisen euro tilfalder instituttet, og anvendes til rejselegater til studerende. Instituttet har som noget nyt i 2003 afholdt en Summer School i økonometri, som er et efteruddannelsestilbud til færdige kandidater og et tilbud til danske og udenlandske kandidat- og ph.d.-studerende. Sommer- 5

6 Indledning skolen, hvor der deltog ca. 40 personer, var en stor succes, der gentages i Instituttets forskere har arbejdet med en lang række forskellige projekter. De fleste projekter er, beskrevet i Universitetets Årbog. En væsentlig andel (46% i 2003) af den samlede forskning ved instituttet, inklusive de tilknyttede centre, er fortsat eksternt finansieret. I 2003 blev der fremskaffet nye eksterne bevillinger på i alt ca. 7,5 mio. kr. til 7 nye flerårige projekter. Det har i 2003 været muligt, gennemsnitligt set, at allokere 45% af de fastansatte videnskabelige medarbejderes arbejdstid til forskning, inklusiv den forskningstid, der muliggøres via frikøb til forskning fra eksterne midler. Omfanget af forskningspublikationer har ligget på niveau med de forudgående år. Der har været afholdt ca. 90 forskningsseminarer, som også svarer til niveauet fra tidligere år. Der har været knap 120 gæsteforskere på besøg i kortere eller længere tid, hvilket er væsentlig flere end i de forudgående år. Instituttet afholder hvert år (siden 1996) en særlig forelæsningsrække Zeuthen Lectures, hvor internationalt velrenommerede økonomer præsenterer deres nyeste forskning. I år forelæste professor Richard Blundell (University College, London), med titlen Measuring and Modelling Consumer Behavior: What Can We Learn from Micro Data?. Også i 2003 har det været muligt at besætte faste videnskabelige stillinger. Der er besat 4 nye lektorater (Thomas Rønde, Carl-Johan Dalgaard, Henrik Jacobsen Kleven og Jean-Robert Tyran). Der er endvidere besat 5 nye adjunkturer (Maria José Alvarez-Peláez, John Kennes, Heino Bohn Nielsen, Lars Peter Østerdal og Nikolaus Hautsch). Disse stillingsbesættelser har blandt andet bidraget til at introducere Empirical Finance og Experimental Economics som nye fagområder ved Instituttet. Ansættelserne har også bidraget til en øget internationalisering, idet knapt halvdelen af de nyansatte er udenlandske forskere. To af Instituttets professorer Karl Vind og Hector Estrup - er gået på pension og professor Niels Thygesen har afsluttet det femårige Danske Bank Professorat og er genindtrådt i et KU-professorat. I slutningen af året blev professor Peter Birch Sørensen udnævnt til overvismand i Det Økonomiske Råd. I forvejen er lektor Jørgen Birk Mortensen vismand, så to af de tre nuværende økonomiske vismænd kommer fra Instituttet. Arbejdet som vismand bidrager i et væsentligt omfang til formidling af økonomisk forskning. Instituttet har i øvrigt opprioriteret synlig- 6

7 Indledning gørelsen af formidlende bidrag i form af et nyt e-publikationsregister med online adgang til formidlende bidrag i form af aviskronikker m.v. fra Instituttets medarbejdere. Instituttet har igangsat arbejdet med Udviklingsplan Denne plan vil forholde sig til en række af udfordringerne i den ny universitetslov og vil opstille strategiske målsætninger for Instituttet og Studiet. En status over indsatser og resultater i den netop afsluttede Udviklingsplan er emnet for denne årsberetnings temaartikel. Som baggrund for den ny Udviklingsplan blev der i oktober afholdt en temadag for alle Instituttets medarbejdere og inviterede gæster, hvor man drøftede mål og visioner for de næste 5 år. På temadagen blev årets undervisningspriser også uddelt. Prisen Den Usynlige Hånd, der består af et trofæ og et beløb på kr., tilfaldt professor Christian Schultz. Endvidere blev professor Jakob Brøchner Madsen tildelt en undervisningspris på kr. Institutadministrationen og biblioteket har fortsat arbejdet med at effektivisere og synliggøre supportfunktioner og har i et betydeligt omfang deltaget i implementeringen af nye tiltag, herunder besøgsordningen, sommerskolen og nye formidlingsinitiativer. Der er blevet etableret et samlet Informationskontor i Studiegården, og biblioteket har etableret nye informationsstandere til de studerende. Institutadministratoren har deltaget i arbejdet med KU2005, der skal føre til en væsentlig effektivisering og forenkling af Universitetets samlede administration. Efter at have afprøvet forskellige former for organisering af IT-slutbrugersupporten, blev der i 2003 besluttet en enstrenget struktur. Center for Anvendt Datalogi får fra 2004 ansvaret for den samlede tekniske IT-support og der nedsættes et fælles IT-udvalg for Instituttet og Studiet, der får ansvaret for IT-politikken. Der er opnået mange positive resultater i 2003, hvilket skyldes en ihærdig indsats fra alle medarbejdergrupper. I 2004 venter der mange nye spændende opgaver og udfordringer, herunder implementering af Instituttets nye Udviklingsplan København, maj 2004 Troels Østergaard Sørensen Institutleder 7

8 1 Tema Status Udviklingsplan Af institutleder Troels Østergaard Sørensen Udviklingsplan (2003-planen) var Instituttets første samlede strategiplan for forskning, uddannelse og øvrige aktiviteter. Tidligere planlægningstiltag havde karakter af mere partielle planer primært i relation til bemanding og undervisning planen fokuserede på en række strategiske målsætninger og overordnede virkemidler, men indeholdt ikke en skarp skelnen mellem mere langsigtede strategier og kortsigtede handleplaner planen blev understøttet af et statistisk materiale, som er blevet ajourført hvert år. Endvidere er der årligt siden 1998 udarbejdet en omfattende årsberetning for de samlede aktiviteter på Instituttet og ved Økonomistudiet. Ud over en tekst- og talmæssig afrapportering indeholder hver årsberetning en Temaartikel. Disse artikler har bl.a. fungeret som input og inspiration til Instituttets årlige temadag for medarbejderne. Instituttets aktuelle forsknings- og undervisningsprofil beskrives i dokumentet Institute profile, der er tilgængelig på Instituttets hjemmeside. Fokus i nedenstående er på, hvorledes hovedmålsætningerne i 2003-planen er blevet realiseret. For en talmæssig belysning af udviklingen henvises til Instituttets årsberetninger. Instituttet har i februar 2004 vedtaget en ny Udviklingsplan Forskning På forskningssiden var 2003-planens overordnede målsætninger: - at videreføre de igangværende forskningsområder og at understøtte styrkeområderne via eksternt finansierede forskningsprojekter og -centre - at styrke forskningen, dels i form af flere forskningsårsværk og dels i form af øget international publicering og anerkendelse. 8

9 Tema Disse målsætninger er i et vidt omfang blevet nået. Inden for planperioden har Instituttet haft 4 større, primært eksternt finansierede forskningscentre (EPRU, CAM, DERG og CIE) som en integreret del af Instituttet. Der er også opnået anden ekstern finansiering, herunder ekstern finansiering af to 5- årige professorater i henholdsvis International Økonomi og Udviklingsøkonomi. Den eksternt finansierede andel af forskningen er vokset mere end forventet, hvilket dels skyldes en høj succesrate i relation til eksterne ansøgninger, men også en betydelig stagnation i de samlede interne ressourcer grundet et stort fald i studenteroptaget i perioden. Forskningskvalitet er vanskelig at definere og måle entydigt, men en række forhold peger på en forskningsmæssig positiv udvikling. Publikationsmæssigt har Instituttet i stigende omfang gjort sig gældende i gode internationale tidsskrifter. I en international ranking af mere end hundrede europæiske economic departments baseret på tidsskriftsbidrag har Instituttet opnået en 21. plads mod en tidligere placering midt i feltet. Hovedparten af de eksterne midler, herunder midlerne fra Grundforskningsfonden, er baseret på internationale peer reviews af projekterne, og her har succesraten været ganske høj. Der har været en voksende respons fra udenlandske forskere på stillingsopslag, og en række stillinger er blevet besat med udenlandske forskere. Kolleger i udlandet har tilkendegivet, at Instituttet er blevet mere synligt og velrenommeret i den internationale forskningsverden over de senere år og er derfor også blevet mere attraktivt for udenlandske ansøgere til faste stillinger og i forbindelse med ansøgninger om gæsteophold. Endelig har der været et betydeligt aktivitetsniveau i form af gæster, seminarer, og konferencer. Der har ikke været gennemført egentlige eksterne evalueringer eller benchmarking af forskningen siden en større evaluering i I 2003-planen ønskedes en række fagområder styrket ud fra såvel et undervisningssynspunkt som et forskningssynspunkt. Sundhedsøkonomi er blevet styrket, bl.a. via et samarbejde med Folkesundhedsvidenskab, jf. senere. Miljø- og Ressourceøkonomi er ikke som planlagt blevet styrket, dels grundet muligheder for at dække undervisningen tilfredsstillende via de nuværende lærerkræfter og dels grundet et (forventet) begrænset udbud af potentielle stillingsansøgere inden for området. Det har været højt prioriteret at få styrket området Finansiering både i relation til undervisning og forskning. Der er i 2003 ansat en adjunkt med faglige kvalifikationer i Empirical Finance. Det er ikke lykkedes at styrke området med nyansættelse af en person med Finansiering som sit primære forskning- 9

10 Tema sområde på professor- eller lektorniveau, men dog at ansætte personer, hvor Finansiering indgår som en del af deres forskningsportefølje. Der er derfor nu en mindre gruppe, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af Finansiering og udbyder undervisning inden for emnet, men det er ikke lykkedes at styrke området med fastansættelser som planlagt i planen. Hovedårsagen er, at personer med høj faglig ekspertise inden for Finansiering har gode alternative beskæftigelsesmuligheder og lønforhold, som Instituttet ikke kan konkurrere med inden for de nuværende rammer. Økonometri er som ønsket blevet styrket, bl.a. i form af Centre for Applied Microeconometrics (CAM) og ved den opprioritering, der er sket af økonometri på studiet. Ønsket om en øget integration mellem statistik og økonometri er ikke realiseret fuldt ud. Der er ikke sket nogen varig nyrekruttering specifikt i statistik, men en række nyansatte økonometrikere har (undervisnings)kompetencer inden for delområder af statistik, og faget statistik er blevet re-designet. Den særlige ph.d.-linie i Samfundsvidenskabelig Statistik er blevet nedlagt, da der i perioden kun blev uddannet én person på denne linie. Det er over planperioden lykkedes at sikre, at de enkelte forskere i gennemsnit som planlagt har kunnet anvende ca. 40% af arbejdstiden til forskning. Der er en skævdeling af forskningstid mellem medarbejderne, hvilket skyldes, at nogle tildeles mere forskningstid via eksternt finansieret frikøb, at valgte ledere i praksis har haft yderst begrænset tid til forskning, og endelig at nogle medarbejdere har benyttet den fleksibilitet, der ligger i normregnskabet (tidsregnskabet for undervisning og administration) til at fordele arbejdsopgaver skævt over tiden. I relation til forskeruddannelsen var det en målsætning at tilstræbe et optag på ph.d.-studerende pr. år og ca. 40 indskrevne på årsbasis - ligeligt fordelt mellem internt og eksternt finansierede - samt at indføre en 4+4 ordning som supplement til 5+3 ordningen. Det planlagte optag blev realiseret i de første år i planperioden, medens søgningen og optaget har været vigende de seneste par år. Den præcise årsag hertil er ikke kendt, men det er et faktum, at arbejdsmarkedet, herunder ikke mindst lønforhold for de dygtigste kandidater, har været meget gunstigt og vanskeligt at konkurrere med. 4+4 ordningen er succesfuldt blevet realiseret, og det har været muligt at tilbyde de ph.d.-studerende gode muligheder for studieophold på de bedste udenlandske universiteter. I perioden er 10

11 Tema der blevet etableret en forskerskole, Danish Graduate Programme in Economics (DGPE) sammen med Aarhus Universitet. Instituttet har i perioden deltaget i to internationale netværk: Quantitative Economics Doctorate (QED) og European Doctoral Group in Economics (EDGE) sammen med en række europæiske universiteter og er blevet udnævnt til Marie Curie Training Site. Undervisning På undervisningssiden var 2003-planens overordnede målsætning i relation til Økonomistudiet - at tilstræbe et årligt optag på ca. 500 studerende og en STÅ-produktion på at implementere en række tilpasninger i studiet som følge af den eksterne evaluering at studiet i I 2003 var optaget på 285 og STÅ-produktionen på 842 så udviklingen har på dramatisk vis været helt anderledes end forventet og ønsket. Det har også haft økonomiske konsekvenser, da Instituttet som led i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets budgetmodel fuldt ud selv bærer tabet af en faldende STÅ-produktion. Årsagen til den ugunstige udvikling har været søgt afklaret. Internt er der ikke sket dramatiske ændringer, der kan begrunde udviklingen tværtimod har studiereformer, markedsføringsaktiviteter m.v. nok bidraget til at forhindre et endnu større fald. En tese, om at faget er blevet mere teknisk og matematisk orienteret med negative effekter på optaget til følge, er svær at bekræfte. Faget økonomi er de sidste år generelt blevet mere teknisk og matematisk orienteret, så det var faget også i første halvdel af 90 erne, hvor der var en stor vækst i optaget. Det faglige niveau og indhold på Økonomistudiet har fulgt den internationale udvikling, og økonomiuddannelser på andre institutioner og i andre lande har også været præget af et betydeligt fald i antallet af ansøgere. Beskæftigelses- og lønforhold for færdige polit er har aldrig været bedre end i slutningen af 90 erne og frem til 2003 og findes ikke bedre for andre grupper af højtuddannede akademikere, så det kan ikke begrunde et fald i optaget. I august 1998 skiftede faget navn fra Statsvidenskab til Økonomi. Navneskiftet var bl.a. foranlediget af et ønske om at sende et klarere signal om 11

12 Tema studiets indhold og undgå navneforvirring mellem Statsvidenskab og Statskundskab. I 1999 blev kriterierne for optaget skærpet for at reducere studiefrafaldet. Økonomi kræver nu, at man har et eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen på minimum 8,0. Derudover kræves der matematik på B-niveau. Med et eksamensgennemsnit på minimum 7,5 kan man dog blive optaget, hvis man enten har 9,0 i gennemsnit i samtlige matematikkarakterer fra den adgangsgivende eksamen, eller består en prøve efter et suppleringskursus i matematik umiddelbart inden studiestart. Men hverken navneskiftet eller de lettere skærpede adgangskriterier kan næppe forklare udviklingen med et faldende optag. Tilbage står ændrede præferencer og ændrede alternative muligheder og tilbud til unge, men der foreligger ikke nogen viden om, hvad der præcist er sket. Økonomistudiet blev sammen med andre danske økonomiuddannelser evalueret i Der blev efterfølgende fulgt op på en række af anbefalingerne fra evalueringsrapporten. I 2001 blev der gennemført en studiereform. Med reformen, der primært var rettet mod BA-studiet, blev specielt økonometri styrket, så grundpillerne på BA-studiet nu består af: mikro, makro og økonometri/statistik. Styrkelsen af økonometriundervisningen har været tæt forbundet med en personale- og forskningsmæssig styrkelse af området. Dele af matematikundervisningen blev med reformen gjort frivillig, og der kom generelt mere valgfrihed. Anvendelsesorienterede elementer blev søgt styrket i undervisningen, hvilket også blev understøttet med besættelse af to 5-årige professorater med den særlige opgave at styrke anvendelsesorienteringen i forskningen og undervisningen. Samtidig har Studienævnet i et betydeligt omfang tilstræbt at opfylde en voksende efterspørgsel efter undervisning inden for finansiering og erhvervsøkonomi. Instituttet og Studienævnet har ikke ladet sig friste til at imødegå den kraftigt faldende STÅ-produktion med generelle kvalitetsforringelser. Der er ganske vist foretaget mindre tilpasninger i BA-fagenes indhold og omfang med henblik på at sikre et fornuftigt flow gennem studiet, men i forhold til andre velrenommerede udenlandske økonomiuddannelser ligger niveauet på BA-studiet (fortsat) i den øverste ende. De kandidatstuderende klarer sig også godt internationalt. Det observeres bl.a. ved tilbagemeldinger fra udlandsophold og ved, at 3 studerende fra Instituttet har vundet den præstigefyldte Euroclear-pris for økonomistuderende i Europa i alle de tre år omkring Euroens indførelse, hvor konkurrencen har været udskrevet. Hver af de tre priser udløste et beløb på euro 12

13 Tema til den studerende samt euro til Instituttet. Instituttets prismidler anvendes til rejsestipendier til studerende. Studiet har på flere områder deltaget i en øget internationalisering. Der er blevet lavet en formel aftale med Lunds Universitet om merit i og fri adgang til hinandens studier i økonomi, dog med en begrænset succes målt på antallet af studerende, der følger kurser i nabolandene. Instituttet deltager i Socrates og i en række andre aftaler om studenterudveksling, herunder også i nye aftaler med amerikanske og australske universiteter. Studienævnet har over planperioden udbudt et stigende antal fag på engelsk fra og med tredje år, og det er nu muligt at gennemføre kandidatuddannelsen alene på baggrund af fag på engelsk. Instituttets målsætninger i 2003-planen om øget studenterinternationalisering er i et vidt omfang opfyldt. Det aktuelle omfang af udenlandske studerende, der følger kurser ved Instituttet og danske økonomistuderende, der læser i udlandet, fremgår af Institute profile på hjemmesiden. Instituttet ønskede i 2003-planen på forsøgsbasis at etablere efter- og videreuddannelse. I 2001 blev der efter længere tids forberedelse søsat en ét-årig Masteruddannelse i Modern Economics for personer med en færdig kandidatuddannelse i økonomi og nogle års erhvervserfaring. Uddannelsen blev imidlertid ikke realiseret grundet manglende efterspørgsel og er derfor nedlagt. Der er næppe inden for økonomi den helt store efterspørgsel efter denne type store ét-årige forløb. Derimod har der været stor interesse for Instituttets andet efter- og videreuddannelsesinitiativ i form af en international Summer School i Økonometri. Den blev første gang udbudt i 2003 med deltagere fra bl.a. en række europæiske centralbanker. Kurset udbydes igen i Planens målsætning om undervisningssamarbejde med andre KU-fakulteter er blevet realiseret. Samarbejdet fra 1986 med Institut for Matematiske Fag om Matematik-økonomiuddannelsen er fortsat. Optaget på studiet har været vigende fra omkring 40 pr. år i slutningen af 90 erne til omkring 25 pr. år i begyndelsen af dette århundrede. Der er sket forskellige tilpasninger over perioden. Studiet var oprindeligt et forsøgsstudium, men blev gjort permanent af Videnskabsministeriet i Naturvidenskab har i 2002 gennemført en omfattende studiereform, der træder i kraft i Reformen, der også får virkning for Matematik-økonomiuddannelsen, opdeler året i 4 blokke eller semestre i stedet for 2 og indfører dermed kortere, men flere og mere intensive undervisnings- 13

14 Tema moduler. Samtidig øges valgmulighederne for de studerende, herunder for at skifte fagområde mellem BA- og kandidatstudier. Den planlagte involvering i Folkesundhedsuddannelsen er blevet realiseret ved, at Instituttet siden 1999 har varetaget økonomiuddannelsen på det nye studium. Det har bl.a. indebåret besættelse af et lektorat i Sundhedsøkonomi ved Økonomisk Institut. En af Instituttets professorer har endvidere været halvt frikøbt i en årrække af Folkesundhedsvidenskab med henblik på at styrke økonomisk forskning og faglig udvikling med relation til Folkesundhedsvidenskab. På formidlingsområdet har den primære indsats været udbygningen af formidlingen via hjemmesider. Den form for formidling er nu ganske omfattende både på forskningssiden og på uddannelsessiden. Der er også lavet en mere systematisk registrering af formidlingsbidrag, jf. årsberetningerne. På hjemmesiden under publikationer er der etableret en oversigt over formidlende bidrag i form af aviskronikker m.v. med fuldtekst adgang. Instituttets medarbejdere bidrager fortsat til arbejdet i råd og nævn uden for universitetet. Primo 2004 kommer to af de tre vismænd i Det Økonomiske Råd fra Økonomisk Institut. Der er lavet en særlig formidlingsindsats i relation til ungdomsuddannelserne i form af en omfattende besøgsordning for gymnasieklasser, jf. Formidlingsaktiviteter vil blive styrket i den kommende planperiode som led i implementeringen af den nye universitetslov. Teknisk/administrativ support og personalepolitik 2003-planens målsætninger på IT-området blev præciseret og udbygget med en egentlig IT-plan i Den ene hovedmålsætning var at fastholde et højt niveau for IT-udstyr og service til Instituttets medarbejdere. I relation til hardware og software har alle rimelige behov kunnet dækkes. F.eks. har alle fastansatte videnskabelige medarbejdere ud over stationært IT-udstyr på Instituttet fået stillet en bærbar pc til rådighed, bl.a. for at kunne styrke anvendelsen af IT i undervisningen. Der har over perioden været prøvet forskellige modeller for organiseringen af IT-servicen. Ultimo 2003 blev der indgået en aftale med Center for Anvendt Datalogi (CAD) om fremover at varetage slutbruger IT-servicen på Instituttet. s er blevet den helt dominerende daglige kommunikationsform, og der er 14

15 Tema som planlagt blevet etableret browserbaseret fjernadgang til og mulighed for ekstern opkobling via modem eller ADSL. Den anden hovedmålsætning har været at styrke kompetencer og anvendelser af IT i undervisningen. Ud over tilbud om bærbare pc er har målsætningen været understøttet af kurser i relevante programmer (blackboard, hjemmesider, power point osv.), en temadag for alle interne lærere om IT i undervisningen samt bestykning af undervisningslokaler med projektorer og andet IT-udstyr. Effekten har primært vist sig i en omfattende anvendelse af hjemmesider i relation til undervisningen, hvor hjemmesiderne komplementerer konfrontationsundervisningen. IT anvendes i et stort omfang i relation til undervisningen, og det vurderes, at man nu er nået så langt, som det på nuværende tidspunkt er fagligt velbegrundet. Egentlig web baseret learning (WBL) til erstatning for den traditionelle undervisning har ikke været afprøvet endnu. De studerende har adgang til stationære PC er, men frem for at udbygge bestykningen med stationære pc er til de studerende har Instituttet nu valgt en strategi, der satser på trådløs opkobling til de studerendes egne bærbare pc er. Hovedmålsætningen på biblioteksområdet i planperioden har været at opprioritere den elektroniske kommunikation og adgangen til elektroniske publikationer og databaser. Målsætningen er fuldt realiseret. Biblioteket har udviklet en omfattende hjemmeside og har overtaget Instituttets publikationsregistrering og formidling. Der er etableret online adgang til et betydeligt antal tidsskrifter, databaser og andre relevante videnskabelige baser, som i omfang og indhold er på fuld højde med andre store forskningsinstitutioner. Strukturen med en fælles administration for Institut og Studienævn, der ledes af institutadministratoren, er fastholdt. En hovedmålsætning for administrationen i 2003-planen var en løbende udbygning og fornyelse af de administrative og informationsmæssige elektroniske systemer. Instituttets basale administrationssystem i relation til økonomi og personale, ADMIN2, er blevet trimmet og videreudviklet. Institut for Statskundskab og Psykologisk Institut benytter nu også systemet, og de er inddraget i et samarbejde om vedligeholdelse og udvikling. Det oprindelige intranet, Lotus Notes, er blevet udskiftet med ØI-information, der er integreret i mailprogrammet Outlook. Der er etableret standardiserede hjemmesider for alle VIP-medarbejdere med foto og basale oplysninger i relation til arbejdsopgaver og forskningsområder og med links til mere omfattende 15

16 Tema personlige hjemmesider. Tilsvarende er der for TAP-personalet etableret standardiserede hjemmesider, der beskriver arbejdsopgaver m.v. Instituttets og studiets hjemmeside er blevet udvidet via knopskydning, og en mere samlet reorganisering trænger sig på. En anden målsætning har været at uddelegere administrative arbejdsopgaver fra ledelse og fra VIP-medarbejdere til administrationen samt at forbedre den administrative service. Mange VIP er varetager nu kun administrative opgaver i et meget begrænset omfang, og administrationens arbejdsfunktioner er i et vidt omfang blevet bedre organiseret og synliggjort. Arbejdsopgaverne er blevet præciseret kombineret med en kompetenceudbygning, og der har været gennemført et stort arbejdsmiljøprojekt i administrationen til støtte for forandringsprocesserne. Udviklingen de sidste fem år har samlet set bidraget til, at institutadministrationen står ganske vel rustet til de udfordringer, der følger af den nye universitetslov og bestræbelser på at effektivisere administrationen på KU. Samlet vurderes 2003-planens målsætninger for support i form af IT, bibliotek og administration til fulde at være blevet opfyldt, og supporten er på flere områder udviklet mere end planlagt og forventet i planen. Den organisatoriske udformning af IT-servicefunktioner har dog været vanskelig at få bragt endelig på plads i planperioden. Personalepolitisk var det i 2003-planen en vigtig målsætning at indføre medarbejdersamtaler for alle medarbejdergrupper og at fastlægge principper for nye lønformer på institutniveau. Der har nu været gennemført flere runder af medarbejdersamtaler. Institutlederen har holdt to runder samtaler med alle professorer, lektorer, adjunkter, bibliotekarer og institutadministratoren. Sidstnævnte har holdt tre runder af samtaler med alle fastansatte sekretærer. Der har siden 2000 foreligget en omfattende skriftlig aftale på institutniveau om principper for løntillæg til videnskabelige medarbejdere. Principperne fokuserer på løntillæg for fremadrettede aktiviteter og på Instituttets målsætninger i relation til forskning og uddannelse. Eksempelvis er der aftalt publikationstillæg gradueret efter tidsskrifttyper. På TAP-området foreligger der ikke skriftlige lokale lønaftaler på institutniveau. Det har afventet overgang til ny løn for denne medarbejdergruppe. Som led i arbejdsmiljøprojektet i institutadministrationen har principper for ny løn dog været et centralt tema. Målsætningen om en fortsættelse af tidligere års niveau for efteruddannelse af TAP er er realiseret, medens målsætningen om en mere systematisk pædagogisk/di- 16

17 Tema daktisk efteruddannelse af interne lærere kun er realiseret i mere sporadisk form. Det har i planperioden været muligt at ansætte videnskabelige medarbejdere inden for alle stillingsgrupper trods faldet i de interne bevillinger, herunder at besætte 4 professorater, 12 lektorater og 13 adjunkturer. Rekrutteringen af videnskabeligt personale har som planlagt fokuseret på forskningskvalifikationer på et højt internationalt niveau, og der er blevet rekrutteret et stigende antal udenlandske forskere over perioden. Indførelsen af egentlige ansættelsessamtaler med de højest prioriterede ansøgere med deltagelse af dekanen, formanden for bedømmelsesudvalget, studielederen og institutlederen har kvalificeret ansættelsesprocessen og muliggjort et øget fokus på de undervisningsmæssige kvalifikationer. Der er endvidere indført en obligatorisk pædagogisk uddannelse for alle adjunkter og for lektorer på prøve. Der har i planperioden ikke været større lokalemæssige ændringer. Instituttet har prioriteret - og universitetet har tilsluttet sig - en fortsat lokalisering på den nuværende adresse i Studiestræde med tilhørende lokaler på Bispetorvet og i Nørregade samtidig med, at de øvrige fag på fakultetet flytter til Kommunehospitalet. Der har på den baggrund været foretaget en løbende vedligeholdelse og istandsættelse af Instituttets bygningsmasse, som nu fremstår meget tiltrækkende og velholdte. Ulempen ved den uværende lokalisering er den spredte lokalisering af studenterfaciliteterne. Cafelitten på Bispetorvet er løbende blevet istandsat og er blevet udvidet med et læselokale. Polithuset i Skindergade forventes afhændet i forbindelse med KU s ibrugtagen af Kommunehospitalet, og der har derfor i de seneste år ikke været investeret voldsomt i denne bygning. EDB lokalerne til de studerende i Studiegården har dækket behovet nogenlunde. Der satses nu på trådløs opkobling og bærbare pc er for de studerende, og derfor gennemføres en mindre nedjustering af kapaciteten i Edb-kælderen. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er økonomien decentraliseret. STÅ-indtægterne tilfalder de fag, der optjener dem, og øvrige bevillinger aftales med dekanatet ved de årlige budgetforhandlinger. Alle eksterne midler, bortset fra et administrationsbidrag til universitetet, tilfalder projekterne og institutterne, hvor projekterne er tilknyttet. Denne budgetmodel indebærer, at Økonomi selv bærer de økonomiske konsekvenser af faldet i STÅ-produktionen fra 1021 STÅ i 1998 til 842 STÅ i Trods 17

18 Tema det betydelige fald i STÅ-indtægten er det lykkedes at fastholde en sund økonomi over planperioden ikke mindst grundet eksterne indtægter - og at opspare midler til planlagte aktiviteter i den kommende planperiode, herunder indlejring af tidligere eksternt finansieret forskning. Konklusion Forskningen har udviklet sig positivt over planperioden. Forskeruddannelsen er blevet styrket, men der har i slutningen af perioden været et svagt vigende antal ansøgere til studiet, hvilket der vil blive fokuseret på i den kommende planperiode. På studiesiden er der gennemført en række reformer og forbedringer, men det altoverskyggende problem har været et stærkt vigende optag. Instituttet finder, at udviklingen i et vidt omfang har været forårsaget af eksterne forhold uden for Instituttets direkte indflydelse, men finder også, at udviklingen er uacceptabel, så problemstillingen vil blive adresseret en betydelig opmærksomhed i den kommende planperiode. 18

19 2 Forskning 1 Forskningen og forskningsrelaterede aktiviteter ved Instituttet har et betydeligt omfang og er beskrevet fra såvel input- som outputsiden nedenfor. Inputsiden illustreres med opgørelser af forskningsårsværk og fordeling af disse på fagområder samt opgørelser over eksternt finansierede aktiviteter. Outputsiden illustreres med publikationsaktiviteterne, redaktionsvirksomhed, refereevirksomhed, foredragsvirksomhed, deltagelse i eksternt bedømmelsesarbejde, deltagelse i eksterne faglige og administrative erhverv, deltagelse i netværk og centre samt formidlingsvirksomhed. Endvidere beskrives seminaraktiviteter, workshops, konferencer, særlige lectures og gæsteophold ved Instituttet. De enkelte medarbejderes forskningsprojekter er ikke beskrevet her, men fremgår af Københavns Universitets Årbog Forskningsårsværk De ressourcer, der reelt har været til rådighed til forskning målt i årsværk, er vist i tabel 2.a. Opgørelsen er baseret på de samlede årsværk, der har været til rådighed korrigeret for tidsanvendelse til undervisning, administration m.v., som opgøres i Instituttets normregnskab. I 2003 blev der anvendt i alt 28,6 årsværk til forskning ved Instituttet (inklusiv centre), fordelt på 15,4 internt finansierede årsværk (54%) og 13,2 eksternt finansierede årsværk (46%). Af de eksternt finansierede årsværk udgør frikøb af interne medarbejdere ca. 43 %. Andelen af forskningsårsværk, der i 2003 finansieres via eksterne midler, svarer til andelene i 2001 og 2002, mens andelen i de foregående år har været voksende. 1 I det følgende anvendes forkortelserne: CAM: Centre for Applied Microeconometrics CIE: Centre for Industrial Economics DERG: Development Economics Research Group EPRU: Economic Policy Research Unit SOUND: Sound Economic History Seminar TRIP: Centre for Transport Research on Environmental and Health Impacts and Policy ØI: Økonomisk Institut 19

20 Tabel 2.a Fordeling af internt og eksternt finansierede VIP- årsværk (ÅV) på "arbejdsopgaver" Undervisning 3 Forskeruddannelse 4 Forskning 5 Administration 6 Andet 7 i alt ekskl. orlov i alt orlov 8 inkl. orlov A. Internt finansierede ÅV: A1. Professorer, lektorer, adjunkter (P,L,A) 1 16,84 0,90 13,09 3,82 1,05 35,71 2,96 38,66 A2. Gæste-professorer, -lektorer, forskningsassistenter og -adjunkter 2 0,74 0,00 2, ,01-3,01 Internt finansierede ÅV i alt 17,58 0,90 15,36 3,82 1,05 38,72 2,96 41,67 B. Eksternt finansierede ÅV: B1. Forskningsfrikøb (P,L,A) , ,67-5,67 B2. Eksternt finansierede medarbejdere , ,59-7,59 Eksternt finansierede ÅV i alt 0,00 0,00 13,26 0,00 0,00 13,26-13,26 I alt A + B 17,58 0,90 28,62 3,82 1,05 51,98 2,96 54,93 I alt interne medarbejdere A1+A2+B1 17,58 0,90 21,03 3,82 1,05 44,39 2,96 47,34 I alt A1+B1 16,84 0,90 18,76 3,82 1,05 41,38 2,96 44,33 I alt A1+B1 i % af ÅV (ekskl. orlov) 40,7% 2,2% 45,3% 9,2% 2,5% 100% Fordelingen af professorers, lektorers og adjunkters tidsanvendelse, herunder frikøb, er baseret på Instituttets interne arbejdstidsopgørelse (normregnskabet). Fordelingen af gæsters, forskningsadjunkters og forskningsassistenters tidsanvendelse er baseret på de konkrete ansættelsesvilkår og skønnet tidsfordeling under hensyn til konkrete undervisningsopgaver. Undervisning indeholder alle undervisningsrelaterede opgaver. Forskeruddannelse indeholder de ÅV, der benyttes til undervisning, vejledning, bedømmelse m.v. samt eventuelle forskningsassistent-åv, der har været brugt i forbindelse med rekruttering af stipendiater. Forskning beregnes residualt ved at fratrække de ÅV, der benyttes til andre formål fra de samlede ÅV (ekskl. orlov), der er til rådighed. Administrativt arbejde på Instituttet : summen af administrativt arbejde opgjort i normregnskab (3,02 ÅV)+ledelsesadministration, der ikke normkrediteres (0,8 ÅV). "Andet" dækker eksterne administrative opgaver dvs. udenfor Instituttet samt længerevarende sygdom. Før 1998 blev administrative opgaver som dekan/ prodekan indregnet som frikøb og fratrukket interne ÅV. Orlov dækker evt. barselsorlov, fædreorlov m.v. (0,04 ÅV) samt orlov uden løn (2,92 ÅV). Af de samlede forskningsfrikøb, udgør frikøb finansieret af centre 4,58 ÅV. 10 Af de samlede eksternt finansierede ÅV ekskl. frikøb, udgør eksternt finansierede ÅV finansieret af centre ved Økonomisk Institut 5,07 ÅV.

21 Tabel 2.b Forskningsområder 2003 : "Journal of Economic Literature" klassifikation 1. Uvægtet 2 Vægtet 2 Område Professorer Lektorer Adjunkter I alt Professorer Lektorer Adjunkter I alt % % A. General Economics and Teaching 0,00 2,14 0,00 1,15 0,00 0,00 0,00 0,00 B. Methodology and History of Economic Thought 6,67 1,07 0,00 2,50 5,53 1,85 0,00 2,87 Ct. Mathematical and Quantitative Methods: theory 4,00 4,11 4,44 4,13 4,22 2,76 1,04 3,00 Ce.Mathematical and Quantitative Methods: empirics 11,33 13,00 20,00 13,73 14,93 15,93 7,75 14,23 D. Microeconomics 22,00 9,71 10,00 13,31 16,80 10,20 11,53 12,79 E. Macroeconomics and Monetary Economics 22,67 4,82 15,00 11,73 23,41 2,56 12,21 11,59 F. International Economics 6,67 3,04 0,00 3,56 7,38 2,26 0,00 3,72 G. Financial Economics 2,00 7,86 0,00 4,81 1,93 5,92 0,00 3,51 H. Public Economics 5,33 12,50 13,89 10,67 7,41 15,46 24,27 14,02 I. Health, Education and Welfare 2,00 5,82 6,67 4,87 2,51 6,86 1,56 4,43 J. Labor and Demographic Economics 0,67 9,29 3,33 5,77 0,43 7,98 0,59 4,06 K. Law and Economics 0,00 1,43 0,00 0,77 0,00 1,87 0,00 0,89 L. Industrial Organization 1,33 4,82 0,00 2,98 0,24 4,56 0,00 2,26 M. Business Administration and Business Economics: Marketing; Accounting 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 N. Economic History 8,00 2,14 0,00 3,46 7,26 3,44 0,00 4,24 O. Economic Development, Technological Change and Growth 0,00 14,50 26,67 12,42 0,00 11,57 41,04 12,27 P. Economic Systems 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Q. Agricultural and Natural Resource Economics 0,00 3,04 0,00 1,63 0,00 6,08 0,00 2,90 R. Urban, Rural and Regional Economics 0,67 0,71 0,00 0,58 0,31 0,72 0,00 0,46 Z. Other Special Topics 6,67 0,00 0,00 1,92 7,62 0,00 0,00 2,73 I alt pct I alt årsværk 4,67 6,11 2,33 13,11 6,75 8,95 3,09 18,78 1 Opgørelse er baseret på de enkelte medarbejderes (professorer (15), lektorer (28) og adjunkter (9)) egne fordelinger af deres forskning på Journal of Economic Literatures grupper. 2 Uvægtet angiver fordelingen af ÅV såfremt alle medarbejdere havde 0.4 ÅV til rådighed til forskning. Vægtet korrigerer for, at nogle medarbejdere havde mere forskningstid til rådighed end andre i 2003, bl.a. grundet forskelle i frikøb til forskning og i faktisk tidsanvendelse til undervisning og administration. Korrektionen er baseret på Instituttets interne arbejdstidsopgørelse (normregnskabet) og viser fordelingen af de ÅV, der reelt har været anvendt til forskning. Kilde: Medarbejdernes egne indberetninger

22 Forskning Opgjort med udgangspunkt i normregnskabet har professorer, lektorer og adjunkter i 2003 gennemsnitligt haft mulighed for at bruge 45% af deres normerede arbejdstid til forskning, hvilket svarer til niveauet i 2001 og Som det fremgår af noterne til tabel 2.a, beregnes forskningstiden residualt. Den residualt opgjorte forskningstid er selvfølgelig ikke et helt præcist mål for den faktiske forskningstid. Der tages f.eks. ikke højde for, at noget forskning foregår i fritiden, og at den enkelte medarbejder ikke præcist anvender den tidsressource til undervisning og administration, som de enkelte normsatser forudsætter som en gennemsnitlig tidsanvendelse. Der er heller ikke taget højde for, at enkelte medarbejdere i relation til større eksternt finansierede projekter anvender nogen tid til forskningsadministration i stedet for til egentlig forskning. Trods disse forbehold viser tabellen som nævnt, at det gennemsnitligt set har været muligt at allokere tidsressourcer til de faste videnskabelige medarbejdere svarende til 45% af arbejdstiden, hvilket er over det niveau normregnskabet forudsætter. 2.2 Forskningsprofil Instituttets overordnede forskningsprofil og forskningsområder fremgår af Instituttets hjemmeside, herunder af Institute profile Til yderligere belysning af forskningsprofilen er der for professorer, lektorer og adjunkter i tabel 2.b lavet en oversigt over fordelingen af forskningstid på hovedkategorier i Journal of Economic Literature (JEL) klassifikationssystemet for artikler. Tabellen, der er baseret på individuelle indberetninger fra forskerne, viser, at områderne empiriske metoder (økonometri/statistik), offentlig økonomi, mikroøkonomi, udviklingsøkonomi og makroøkonomi hver udgør 10-15% og tilsammen dækker 65% procent af forskningsaktiviteterne. Sammenlignet med de to forudgående år bemærkes specielt, at der er sket en betydelig vækst inden for områderne offentlig økonomi og udviklingsøkonomi, hvilket bl.a. afspejler EPRU s og DERG s aktiviteter. Professorerne, lektorerne og adjunkterne er i 2003 blevet bedt om at indberette den procentvise fordeling af deres forskningstid på grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde baseret på forskningsdefinitionerne i OECD s Frascati manual fra 2002, som benyttes i den officielle danske forskningsstatistik. Når der korrigeres for 22

23 Forskning forskelle mellem medarbejderne, hvad angår faktisk forskningstid i 2003, er fordelingen som vist i nedenstående oversigt: Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde Professorer 40 % 58 % 2 % Lektorer 53 % 45 % 2 % Adjunkter 22 % 78 % 0 % Alle 43 % 55 % 2 % Fordelingen skal tages med forbehold, da denne opdeling ikke spiller nogen rolle i det daglige forskningsarbejde og derfor i sagens natur må være meget skønsmæssig. 2.3 Eksternt finansierede forskningsprojekter Nye eksternt finansierede projekter ved Instituttet i Titel: Imperfect Knowledge, Structural Change, the PPP Puzzle, the Long Swings Puzzle and the Exchange Rate Disconnect Puzzle Projektperiode: Projektleder: professor Katarina Juselius Bevillingsgiver: Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd Bevilling: kr Formål: Dette projekt omhandler, empirisk såvel som teoretisk, Imperfect Knowledge Expectations rolle på valutamarkedet i bestemmelsen af valutakurser og for makroøkonomien generelt. Forskningsidéen er opstået på baggrund af det empiriske faktum, at reale valutakurser har udvist en tendens til at bevæge sig væk fra deres fundamentale ligevægtsværdi i længere tidsperioder. Hypotesen er, at det er agenternes fremadskuende adfærd på valutamarkedet, som har genereret den ikke-stationære adfærd i reale valutakurser. 23

24 Forskning Titel: Advanced Multidisciplinary Analysis of New Data on Ageing (AMANDA) Projektperiode: Projektleder: professor Martin Browning Bevillingsgiver: EU Bevilling: kr Formål: AMANDA projektet skal ses som en fortsættelse af Survey on Health, Ageing and Retirement in Europe projektet (SHARE), som EUkommissionen har godkendt. Der udføres analyser på tværs af forskellige faglige discipliner og på tværs af lande. Herved belyses social aktivitet, en sund aldring, brug af sundhedsydelser, helbred og socioøkonomisk status, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, forbrug og opsparing og familieoverførsler af penge og tid. På baggrund heraf vil det også være muligt at opstille nøglebegreber, der kan være relevante for politiske tiltag i EU. Det kan f.eks. være incitament til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvad er tilstrækkelig opsparing og helbredstilstanden blandt de ældre. Disse indikatorer vil f.eks. let kunne sammenlignes mellem de enkelte lande. Titel: Research Training Network: Macroeconomic Policy Design for Monetary Unions Projektperiode: Projektleder: professor Henrik Jensen Bevillingsgiver: EU-Kommissionen Bevilling: kr Formål: Med dannelsen af ØMU en står Europa over for en række nye og store makroøkonomiske problemstillinger. Netværket fokuserer bl.a. på nødvendigheden af alternative pengepolitiske strategier for Den Europæiske Centralbank, behovet for finanspolitisk koordination mellem lande samt udfordringerne for penge- og valutapolitik i de europæiske lande, som ikke deltager i ØMU en. 24

25 Forskning Titel: Analytical Issues in the Design of Poor Country Debt Relief Projektperiode: Projektleder: forskningsadjunkt Peter Hjertholm Bevillingsgiver: Forskningsrådet for Udviklingsforskning Bevilling: kr Formål: Undersøgelse af en række analytiske spørgsmål relateret til det såkaldte Heavily Indebted Poor Countries (HIPC) gældslettelsesinitativ, der administreres af Verdensbanken og IMF. Titel: CIEM NIAS Project Projektperiode: Projektleder: professor Finn Tarp Bevilling: kr Bevillingsgiver: Central Institute for Economic Management, Vietnam (CIEM) Formål: Formålet med dette projekt er at støtte forskningssamarbejdet med Central Institute of Economic Research (CIEM) i Hanoi på en række udvalgte områder, inklusive opbygningen af databaser (en social accounting matrix), udarbejdelse af økonomiske analyser på dette grundlag med anvendelse af en anvendt generel ligevægtsmodel (CGE) og gennemførelsen af en serie kurser mv. Titel: Vietnam Surveys Projektperiode: Projektleder: professor Finn Tarp Bevillingsgiver: Stockholm School of Asian Studies Bevilling: kr Formål: Det overordnede formål med dette projekt er at støtte implementeringen af to spørgeskemaundersøgelser i Vietnam, og den dertil relaterede forskning, vedrørende (i) små og mellemstore virksomheders rolle i udviklingsprocessen i Vietnam og de begrænsninger, de står overfor, og (ii) ressourcemobilisering og allokering i rurale husholdninger. Projektet gennemføres i samarbejde med det vietnamesiske Institute for Labour Studies and Social Affairs (ILSSA). 25

26 Forskning Titel: Udviklingslinier i udenlandsk forskning i integration og integrationspolitikkens effekter Projektperiode: Projektleder: gæsteforsker Gunnar Viby Mogensen Bevillingsgiver: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Bevilling: kr Formål: Årsagerne bag den realitet, at beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere i Europa er signifikant lavere end i Nordamerika og i Danmark tilmed ligger under dette lave europæiske gennemsnit klarlægges ved en analyse af nyere økonomisk forskningslitteratur om indvandringen til, og integrationsprocessen i, USA, Canada, UK, Holland, Tyskland og de skandinaviske lande inklusive Danmark. Rapporten for projektet foreligger i efteråret Eksternt finansierede forskningsprojekter ved Instituttet igangsat før 2003 Projekterne er nøjere beskrevet i Instituttets Årsberetning for tidligere år. Yderligere information kan fås ved henvendelse til projektlederne. Eksternt finansierede centre Centre for Applied Microeconometrics (CAM) Projektperiode: Projektleder: centerdirektør, professor Martin Browning Bevillingsgiver: Danmarks Grundforskningsfond. Centre for Industrial Economics (CIE) Projektperiode: Projektleder: centerkoordinator, professor Christian Schultz Bevillingsgiver: Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd Deltagende institutioner: Aarhus Universitet, Handelshøjskolerne i København og Aarhus, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 26

27 Forskning Development Economics Research Group (DERG) Projektperiode: Projektleder: centerleder, professor Finn Tarp Bevillingsgiver: Danida Deltagende institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Economic Policy Research Unit (EPRU) Projektperiode: Projektleder: centerdirektør, professor Peter Birch Sørensen Bevillingsgiver: Danmarks Grundforskningsfond Deltagende institutioner: Handelshøjskolen i København. Øvrige eksternt finansierede projekter Titel: Danske Bank Professorat Projektperiode: (driftsbevillingen forlænget til 2004) Bevillingshaver: Økonomisk Institut. Stillingen varetages af professor Niels Thygesen Titel: Dynamisk Økonomisk Teori (DET) Projektperiode: (forlænget 1 år) Projektleder: professor Karl Vind Titel: The Analysis of International Capital Markets: Understanding Europe s Role in the Global Economy Projektperiode: Projektleder: professor Peter Birch Sørensen Titel: Efficiency of Cooperative Creameries, Agency Problems and Incentive Pay for Managers, Projektperiode: (forlænget 1 år) Projektleder: lektor Ingrid Henriksen 27

Årsberetning 2005-2006

Årsberetning 2005-2006 Årsberetning 2005-2006 Økonomisk Institut KØBENHAVNS UNIVERSITET INDHOLD Indledning...5 1 Tema...8 2 Forskning...18 2.1 Forskningsårsværk...18 2.2 Forskningsprofil... 23 2.3 Eksternt finansierede forskningsprojekter...24

Læs mere

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l. Krav til dokumentation ved ansøgning til stillinger på Copenhagen Business School (CBS) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Særligt for TAP (teknisk administrativt personale) stillinger... 1 Ansøgning...

Læs mere

Der bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer.

Der bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer. Ø K O N O M I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 19. JUNI 2014 Forum Aftagerpanelet STUDIEADMINISTRATIONEN Møde afholdt: 19. juni kl. 16:30

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Tidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns Universitet

Tidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T XXX. FEBRUAR 2012 Vedr.: Tidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns

Læs mere

Årsberetning 2 0 0 1. Økonomisk Institut KØBENHAVNS UNIVERSITET

Årsberetning 2 0 0 1. Økonomisk Institut KØBENHAVNS UNIVERSITET Årsberetning 2 0 0 1 Økonomisk Institut KØBENHAVNS UNIVERSITET INDHOLD Indledning...5 1 Tema...7 2 Forskning... 16 2.1 Forskningsårsværk... 16 2.2 Forskningsprofil... 17 2.3 Eksternt finansierede forskningsprojekter...

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Statistik Rapport for 2005

Statistik Rapport for 2005 Statistik Rapport for Udarbejdet af Mikkel Petersen April Indholdsfortegnelse Forord Karakteristika ved BA optag sommer.. Karakteristika ved BA optag vinter.. Karakteristika ved kandidat-optaget sommeren...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland 22. maj 2015 Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland Bilag til aftalen: Aftale om professorer og akademiske koordinatorer

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Ø K O N O M I S K I N S T I T U T. Aftagerpanelet ved Økonomistudiet R E F E R A T 22.MAJ 2014. Aftagerpanelet. Mødedato: 16. januar 2014, kl. 16.

Ø K O N O M I S K I N S T I T U T. Aftagerpanelet ved Økonomistudiet R E F E R A T 22.MAJ 2014. Aftagerpanelet. Mødedato: 16. januar 2014, kl. 16. Ø K O N O M I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet ved Økonomistudiet R E F E R A T 22.MAJ 2014 Forum Aftagerpanelet ØKONOMISK STUDIENÆVN Mødedato: 16. januar 2014,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND Aftale om tilknytningsformer Regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland er med

Læs mere

Professorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver

Professorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver Bilag til aftalen: Professorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver Indhold Side Funktionsbeskrivelse for koordinerende klinisk lærestolsprofessor

Læs mere

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts Notat Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts 1. Formål og baggrund 1 2. Politik for stillingsopslag 2 3. Politik for bedømmelsesproces 3 3.1. Bedømmelsesudvalgenes

Læs mere

Velkommen til Erhvervsøkonomi i Odense. Læs mere på: læsøkonomi.dk. Anna Lund Jepsen, cand.merc., ph.d., studieleder

Velkommen til Erhvervsøkonomi i Odense. Læs mere på: læsøkonomi.dk. Anna Lund Jepsen, cand.merc., ph.d., studieleder Velkommen til Erhvervsøkonomi i Odense Læs mere på: læsøkonomi.dk Anna Lund Jepsen, cand.merc., ph.d., studieleder Hvad jeg vil sige noget om Mulighederne indenfor Erhvervsøkonomi i Odense Uddannelsen

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Dato: 8. juli 2014 Ref.: logr J.nr.: Fakultetet skal i henhold til universitetets kvalitetspolitik, delpolitik for studieadministration og studievejledning

Læs mere

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 Besluttet den 15/3 2016 1 AU s handleplan for flere kvinder i forskning Aarhus Universitet har samlet set en kendt udfordring

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Procedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)

Procedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger) Til: centerdirektørerne Opgang 5212 Afsnit 5212 Personaleafdelingen Personale og Jura Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35456422 Direkte 35456422 Fax 35456645 Mail anne.mette.ellyton@regionh.dk Ref.:

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer)

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 1 1.1. 5+3... 1 1.2. 4+4 del A... 1 2. Kompetencen til at indgå aftaler om institutarbejde

Læs mere

Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense

Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense PDS og PU:RE Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense Kurt Bilde kub@sdu.dk Fuldmægtig i projektafdeling Hvorfor? Øget krav fra bevillingsgivere

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)

FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet 15. februar 2006 VIP-lønaftale, Nat.Fak., KU. Side 1 af 4 Sag: 209-0004/06-5801 Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Som

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Orientering om opgørelse af medfinansiering under Building Stronger Universities in Developing Countries (BSU) projektet

Orientering om opgørelse af medfinansiering under Building Stronger Universities in Developing Countries (BSU) projektet Til BSU platformene 23. november 2012 J.nr. 2010-6330-04 AS Orientering om opgørelse af medfinansiering under Building Stronger Universities in Developing Countries (BSU) projektet Udenrigsministeriet

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

VEJLEDNING FOR ANSØGERE VEJLEDNING FOR ANSØGERE til videnskabelige stillinger DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET August 2010 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 9 8000 Århus C Tlf.: 89421122

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere NOTAT

AARHUS UNIVERSITET. Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere NOTAT NOTAT Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere Baggrund og formål Fremragende medarbejdere og studerende spiller en altafgørende rolle for fakultetets fremtidige udvikling. Ikke mindst gælder

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det Page 1 of 5 Print og gem indberetningsskemaet Den endelige indberetning fremgår nedenstående side. For at kunne dokumentere indberetning af ligestillingsredegørelsen, bedes du gemme denne kvitteringsside

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

VEJLEDNING FOR ANSØGERE VEJLEDNING FOR ANSØGERE til videnskabelige stillinger FACULTY OF HEALTH AARHUS UNIVERSITET Denne vejledning er en opdatering af vejledningen fra august 2010 AU HR, Health Aarhus Universitet Katrinebjergvej

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1 Uddannelseskvalitet KU s fempunktsplan Uddannelsesservice Dias 1 Københavns Universitets position i diskussionen om uddannelseskvalitet Københavns Universitet: Er et forskningsintensivt universitet, der

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Præsentation af Budget 2008

Præsentation af Budget 2008 Præsentation af Budget 2008 1 2 Strategiske mål - Forskningsproduktion blandt de bedste (VBN) - Stærke internationale forskningsområder indenfor alle uddannelser (40%) - Særligt gode vilkår for særligt

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009

Læs mere

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Aftale om løn efter principperne om ny løn til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

International Education 2013. Sammenfatningsrapport

International Education 2013. Sammenfatningsrapport International Education 213 Sammenfatningsrapport År for bachelor/tilsvarende (åååå) Svarprocent: 73% (N=492)Spørgsmålstype: Tekst 1998 25 1999 21 27 2 199 18 1993 18 1991 17 1989 16 1988 15 1992 15 1996

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse

Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse Formål med bedømmelsesudvalget... 2 Kvalifikationskrav... 2 Fortrolighed og inhabilitet... 3 Formandens og medlemmernes opgaver... 3 Om udfærdigelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Velkommen til Økonomi og Matematik-økonomi i Odense

Velkommen til Økonomi og Matematik-økonomi i Odense Velkommen til Økonomi og Matematik-økonomi i Odense Lone Grønbæk Kronbak, Lektor Cand. Scient. oecon., ph.d. Studieleder, Økonomi og Matematik-Økonomi, Odense Road map Et eksperiment! Adgangskrav Specielt

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere