KAPITEL 9 DEN UENDELIGE ÅNDS FORHOLD TIL UNIVERSET

Transkript

1 KAPITEL 9 DEN UENDELIGE ÅNDS FORHOLD TIL UNIVERSET Noget mærkelig skete, da den Universelle Fader og den Evige Søn i Paradisets tilstedeværelse, forenede sig for at personalisere dem selv. Intet i denne evigheds situation forudså at Samforeneren ville personalisere sig som en ubegrænset åndelighed koordineret med absolut sind og begavet med unikke beføjelser af energi manipulation. Hans tilblivelse som væsen fuldender Faderens frigørelse fra den centraliseret perfektions bånd og fra personligheds absolutismens lænker. Og denne frigørelse er åbenbaret i Samskaberens forbløffende evne til at skabe væsener særlig tilpasset til at tjene som tjenende ånder selv til materielle væsener for de efterfølgende udviklende universer. Faderen er uendelig i kærlighed og vilje, i åndelig tanke og formål; han er universets vogter. Sønnen er uendelig i visdom og sandhed, i åndeligt udtryk og fortolkning; han er universel åbenbarer. Paradis er uendelig i dets potentiale til at levere kraft og i dets kapacitet til at dominere energi; det er den universelle stabilisator. Samforeneren besidder enestående privilegier af syntese, uendelig kapacitet til at koordinere alle eksisterende univers energier, alle faktiske univers ånder, og alle de virkelige intellekt i universet; den Tredje Kilde og Center er den universelle forener af de mangfoldige energier og forskellige skabelser, som er opstået som konsekvens af den Universelle Faders guddommelige plan og evige formål. Den Uendelige Ånd, Samskaberen, er en universel og guddommelig minister (hjælper). Ånden tjener uophørligt Sønnens barmhjertighed og Faderens kærlighed, og altid i harmoni med Paradistreenighedens stabile, uforanderlig og retskaffen retfærdighed. Hans indflydelse og personligheder er altid i nærheden af dig; de kender og i sandhed forstår dig virkelig. Overalt i universerne manipulerer Samforenerens repræsentanter uophørligt kræfterne og energierne i hele rummet. Ligesom den Første Kilde og Center, så reagere den Tredje til både den åndelige og den materielle. Samforeneren er åbenbaringen om Guds enhed, i hvem alle ting eksistere - ting, betydninger og værdier; energier, sind, og ånder. Den Uendelige Ånd gennemtrænger alt rum, han bebor evighedens cirkel; og Ånden er som Faderen og Sønnen, perfekt og uforanderlig - absolut. 1. DEN TREDJE KILDE OG CENTERS EGENSKABER Den Tredje Kilde og Center er kendt under mange navne, alle betegnende for forhold og i genkendelse af funktion: Som Gud Ånden, er han personligheds koordineret og guddommelig lige med Gud Sønnen og Gud Faderen. Som den Uendelige Ånd, er han en allestedsnærværende åndelig indflydelse. Som den Universelle Manipulator, er han stamfader til de styrkekontrollerende væsener og aktivatoren af rummets kosmiske kræfter. Som Samforeneren, er han Faderens og Sønnens fælles repræsentant og

2 udøveren af deres partnerskab. Som det Absolutte Sind, er han kilden til begavelsen af intellekt gennem universerne. Som Handlingens Gud, er han tilsyneladende stamfader til bevægelse, forandring, og forhold. Nogle af den Tredje Kilde og Centers egenskaber er udledt fra Faderen, nogle fra Sønnen, mens stadig andre ikke er blevet observeret til at være aktive og personlig til stede i hverken Faderen eller Sønnen - kvaliteter, som det er svært at forklare undtagen ved formodning om at partnerskabet Faderen - Sønnen, som foreviget den Tredje Kilde og Center konsekvent fungerer i harmoni med, og i erkendelse af, det evige faktum af Paradisets absoluthed. Samskaberen personificerer til fulde de kombinerede og uendelige begreber af den Første og Anden Guddoms person. Mens I forestiller jer Faderen som en oprindelig skaber og Sønnen som en åndelig administrator, så bør I tænke på den Tredje Kilde og Center som en universel koordinator, en minister for ubegrænset samarbejde. Samforeneren korrelerer alle faktiske virkeligheder; han er guddommelig opbevaringssted for Faderens tanke og Sønnens ord og er i sin handling for evigt opmærksom på den materielle absoluthed til den centrale Ø. Paradistreenigheden har ordineret fremskridtets universelle orden, og Guds forsyn er domænet for Samskaberen og det udviklende Højeste Væsen. Ingen nuværende eller aktualiserende virkeligheder kan undgå at komme i kontakt med den Tredje Kilde og Center. Den Universelle Fader præsiderer over områderne af præ-energi, præ-ånd, og personlighed; den Evige Søn dominerer de åndelige aktiviteters sfærer; Paradis Øens tilstedeværelse forener den fysiske energis og den materialiserende styrkes domæner; Samforeneren fungerer ikke kun som en uendelig ånd repræsenterende Sønnen men også som en universel manipulator for Paradisets kræfter og energier og dermed giver liv til det universelle og absolutte sind. Samforeneren fungerer overalt i storuniverset som en positiv og særskilt personlighed, især i de højere sfærer af åndelige værdier, i forhold vedrørende fysiske energi, og i sande sinds betydninger. Han fungerer speciel hvor som helst og altid når energi og ånd forener og virke gensidigt; han dominerer alle reaktioner, som påvirker sindet, han besidder stor styrke i den åndelige verden; og udøver en kraftig indflydelse over energi og stof. Den Tredje Kilde og Center udtrykker altid den Første Kilde og Centers karakter. Den Tredje Kilde og Center deler fuldstændigt og ubetinget den Første kilde og Centers allestedsnærværelse, bliver undertiden den kaldt den Allestedsnærværende Ånd. På en ejendommelig og meget personlig måde deler sindets Gud alvidenhed af den Universelle Fader og hans Evige Søn; Åndens viden er dyb og fuldendt. Samskaberen åbenbarer visse faser af den Universelle Faders almægtighed men er i virkeligheden kun almægtig i sindets domæne. Den Tredje Kilde og Center er det intellektuelle center og den universelle administrator for sindets riger; heri er han absolut - hans suverænitet er ubegrænset. Samforeneren synes at være motiveret af Fader-Søn partnerskabet, men alle hans handlinger synes at anerkende Fader-Paradis forholdet. Nogle gange og i visse funktioner synes han at kompensere for ufuldendte udvikling hos de erfaringsmæssige Guddomme - Gud den Højeste og Gud den Ultimative.

3 Og heri er et uendelig mysterium: Det at den Uendelige samtidig åbenbarede sin uendelighed i Sønnen og som Paradis, og hvorefter et væsen opstår så lig med Gud i guddommelighed, reflekterende Sønnens åndelige natur og i stand til at aktivere Paradisets mønster, et væsen midlertidig underordnet i suverænitet men på mange måder tilsyneladende den mest alsidige i handling. Og et sådan tydelig fortrin i handling er åbenbaret i den Tredje Kilde og Centers egenskab som er fremragende selv til fysisk tyngdekraft - den universelle manifestation af Paradis Øen. I tillæg til denne superkontrol af energi og fysiske ting, er den Uendelige Ånd rigt udstyret med attributter af tålmodighed, barmhjertighed og kærlighed, som er så fortræffeligt åbenbaret i hans åndelige tjeneste. Ånden er i højeste grad kompetent til at tildele den kærlighed og afbøde retfærdighed med barmhjertighed. Gud Ånden besidder al den himmelske godhed og barmhjertige hengivenhed af den Oprindelige og Evige Søn. Universet, hvor I har jeres oprindelse blive smedet ud mellem retfærdighedens ambolt og lidelsens hammer; men dem som svinger hammeren er barmhjertighedens børn, åndelige efterkommere af den Uendelige Ånd. 2. DEN ALLESTEDSNÆRVÆRENDE ÅND Gud er ånd i en trefoldig betydning: Han er selv ånd; i hans Søn forekommer han som ånd uden begrænsning; i Samforeneren, som ånd allieret med sind. Og ud over disse åndelige realiteter, tror vi, at kunne skelne niveauer af erfaringsmæssig åndsfænomener: Det Højeste Væsens, den Ultimative Guddommens, og Guddomsabsoluttets ånder. Den uendelige Ånd er lige so meget et supplement af den Evige Søn som Sønnen er et supplement af den Universelle Fader. Den Evige Søn er en åndeliggjort personalisering af Faderen; den Uendelige Ånd er en personlig åndeliggørelse af den Evige Søn og den Universelle Fader. Der er mange uforstyrrede åndelige kraftlinjer og kilder af overmateriel styrke som forbinder Urantias folk direkte med Guddommene i Paradisets. Der eksisterer forbindelsen af Tankeretteren med den Universelle Fader, den udbredte indflydelse af tiltrækning af den Evige Søns åndelige tyngdekraft og Samskaberens åndelige tilstedeværelse. Der er en forskel i funktionen mellem Sønnens ånd og Åndens ånd. Den Tredje Person kan i hans åndelige tjeneste fungere som sind plus ånd eller som ånd alene. Ud over disse Paradis tilstedeværelser, så har Urantianerne fordel af de åndelige påvirkninger og aktiviteter som findes i lokal og superuniverserne, som med deres næsten endeløse skarer af kærlige personligheder, der altid fører dem af det sande formål og den ærlige af hjertet opad og indad mod guddommelighedens idealer og den højeste perfektions mål. Tilstedeværelsen af den Evige Søns universelle ånd kender vi vi kan umiskendelig genkende den. Tilstedeværelsen af den Uendelige Ånd, den Tredje Guddoms Person, kan selv det dødelige menneske kende, for materielle væsener kan faktisk erfare den godgørenhed af denne guddommelige indflydelse der fungerer som Helligånden, overdragelsen til menneskehedens racer i lokaluniverset. Mennesker kan også i en vis grad blive bevidst om Tankeretteren, den upersonlige tilstedeværelse af den

4 Universelle Fader. Disse guddommelige ånder som arbejder for menneskets opløftning og åndeliggørelse handler alle i fællesskab og i perfekt samarbejde. De er som en i den åndelige drift af planerne for dødelig opstigning og opnåelse af perfektion. 3. DEN UNIVERSELLE MANIPULATOR Paradis Øen er kilden og substansen af fysisk tyngdekraft; og det bør være fyldestgørende at informere jer om, at tyngdekraften er en af de mest virkelige og evige driftssikker ting i hele det fysiske univers af universers. Tyngdekraften kan ikke modificeres eller annulleres undtagen af de kræfter og energier som i fællesskab er garanteret af Faderen og Sønnen, som den er i forvaring hos, og som funktionsmæssig er forbundet med, den Tredje Kilde og Centers person. Den Uendelige Ånd besidder en unik og fantastisk styrke - antityngdekraften. Denne styrke er ikke funktionsmæssig (observerbar) til stede i hverken Faderen eller Sønnen. Denne evne til at modstå den materielle tyngdekrafts træk, som er en naturlig del af den Tredje Kilde, er åbenbaret i Samforenerens personlige reaktioner til visse faser af universets forhold. Og denne unikke egenskab kan overføres til nogle af den Uendelige Ånds højere personligheder. Antityngdekraften kan ophæve tyngdekraften indenfor en lokal ramme; og dette sker ved udøvelse af en tilsvarende kraft tilstedeværelse. Det virker kun med hensyn til materiel tyngdekraft, og det er ikke en sinds handling. Fænomenet med tyngdekrafts modstand i et gyroskop er en rimelig illustration på effekten af antityngdekraften men har ingen værdi som illustration af årsagen til antityngdekraften. Samforeneren udviser yderligere styrker, som kan transcendere kraft og neutralisere energi. Sådanne kræfter virker ved at nedsætte energiens hastighed til et materialiserings punkt og ved andre teknikker som er ukendt for jer. Samforeneren er ikke energi eller kilden til energi og heller ikke energiens skæbne; han er energi manipulatoren. Samskaberen er handling - bevægelse, forandring, omformning, koordination, stabilisering og ligevægt. Energierne som er underlagt Paradisets direkte eller indirekte kontrol reagerer af naturen på den Tredje Kilde og Center og hans mangfoldige repræsentanters handlinger. Universernes univers er gennemtrængt af den Tredje Kilde og Centers styrkekontrol væsener: fysiske kontrollere, styrkeledere, styrkecentre, og andre af repræsentanter for Handlingens Gud som har med regulering og stabilisering af fysiske energier at gøre. Disse unikke væsener af fysisk funktion besidder alle varierende egenskaber af styrkekontrol, som for eksempel antityngdekraft, som de udnytter i deres bestræbelser på at etablere den fysiske balance i materien og i energierne i det store univers. Alle disse materielle aktiviteter af Handlingens Gud synes at relatere til sin funktion til Paradis Øen, og styrke repræsentanterne tager alle hensyn hertil, er endda afhængig af, den evige Øens absoluthed. Men Samforeneren handler ikke for, eller som reaktion til, Paradis. Han handler, personligt, for Faderen og Sønnen. Paradiset er ikke en person. De ikkepersonlige, upersonlige, og på anden måde ikke personlige aktiviteter

5 af den Tredje Kilde og Center er alle viljebestemte handlinger af Samforeneren selv; de er ikke refleksioner, afledninger, eller konsekvenser af noget eller nogen. Paradiset er uendelighedens mønster; Handlingens Gud er aktivatoren af dette mønster. Paradiset er uendelighedens materielle omdrejningspunkt; den Tredje Kilde og Centers repræsentanter er intelligensens løftestang, som motiverer det materielle niveau og som injicerer spontanitet ind i den fysiske skabelses mekanisme. 4. DET ABSOLUTTE SIND Der er en intellektuel karakter hos den Tredje Kilde og Center som er tydelig adskilt fra hans fysiske og åndelige egenskaber. Sådan en karakter er næppe muligt at kontakte, men den er forbindende - intellektuelt dog ikke personligt. Den kan skelnes fra de fysiske egenskaber og åndelig karakter hos den Tredje Person på sindets funktionsniveauer, men så som personligheder kan skelnes så fungere denne karakter aldrig uafhængig af de fysiske og åndelige manifestationer. Det absolutte sind er den Tredje persons sind; det er uadskillelig fra personligheden hos Guds Ånd. Sindet, i fungerende væsener, er ikke adskilt fra energi eller ånd, eller fra begge. Sind er ikke en naturlig del af energi; energi er modtagelig og reagerer på sindet; sindet kan blive overlagt på energi, men bevidsthed er ikke iboende i det rent materielle niveau. Sind behøves ikke at blive tilføjet til ren ånd, for ånd er medfødt bevidst og identificerende. Ånd er altid intelligent, sindsbevidst på en eller anden måde. Det kan være dette sind eller et andet sind, det kan være præ-sind eller supersind, endda åndesind, men det gør hvad der svarer til at tænke og vide. Åndens indsigt transcenderer, indtræder, og går teoretisk forud for bevidstheden af sindet. Samskaberen er kun absolut i sinds domænet, på den universelle intelligens områder. Sindet af den Tredje Kilde og Centers er uendelig; det transcendere helt og aldeles de aktive og velfungerende sinds kredsløb af universernes univers. Sindets begavelse i de syv superuniverser stammer fra de Syv Mesterånder, Samforenerens primære personligheder. Disse Mesterånder fordeler sind til det storuniverset som det kosmiske sind, og jeres lokalunivers er gennemtrængt af Nebadon varianten af det kosmisk sinds Orvonton type. Det uendelig sind ignorerer tiden, det ultimative sind transcenderer tiden, det kosmiske sind er betinget af tiden. Og ligesådan med rummet: Det Uendelige Sind er uafhængig af rummet, men da nedstigning foregår fra det uendelige til de niveauer, hvorpå sindets adjudant ånder fungerer, så må intellektet i stigende grad medtage rummets forhold og begrænsninger som en kendsgerning. Kosmisk kraft reagerer til sind ligesom kosmisk sind reagerer til ånd. Ånd er guddommelig formål, og åndssind er guddommelig formål i handling. Energi er ting, sind er betydning, ånd er værdi. Selv i tiden og rummet etablerer sindet de relative forhold mellem energi og ånd, som er betegnende for gensidigt slægtskab i evigheden. Sindet forvandler åndens værdier til intellektets betydninger; viljen har styrke til at frembringe frugterne af sindets betydninger i både de materielle og åndelige domæner. Paradisets opstigning indebærer en relativ og differentieret vækst i ånd,

6 sind, og energi. Personligheden er foreneren af disse bestanddele af erfaringsbaseret individualitet. 5. SINDETS TJENESTE Den Tredje Kilde og Center er uendelig i sind. Hvis universet skulle vokse til uendeligheden, så ville hans sinds potentiale være tilstrækkelig til at udstyre et ubegrænset antal af væsener med egnede sind og andre forudsætninger for intellekt. I det skabte sind domæne regerer den Tredje Person suverænt, sammen med sine koordinerede og underordnede medarbejdere. Væsen sindets område har sin eksklusive oprindelse i den Tredje Kilde og Center; han er sinds overdrageren. Selv Fader fragmentet finder det umuligt at bebo menneskenes sind før vejen er blevet behørigt forberedt for dem af den Uendelige Ånds sinds handling og åndelig funktion. Det enestående træk ved sindet er, at det kan blive overdraget på et så bredt udvalg af liv. Gennem sin skabelse og sine skabte medarbejdere tjener Den Tredje Kilde og Center alle sind på alle sfærer. Han tjener menneskers og det undermenneskelig intellekt gennem lokaluniversernes sindsadjudanter og gennem agenturet af de fysiske kontrollere tjener han endda til de laveste ikke erfaringsmæssige arter af den mest primitive slags af levende ting. Og altid er det personligheder af sind og ånd eller sind og energi som værner om sindsstyringen. Siden den Tredje Guddoms person er kilden til sind, så er det ganske naturligt at de evolutionære viljevæsener finder det lettere at danne forståelige begreber om den uendelige Ånd end om både den Evige Søn og den Universelle Fader. Samskaberens virkelighed er ufuldkomment afsløret i selve eksistensen af det menneskelige sind. Samskaberen er stamfaderen til det kosmisk sind, og menneskets sind er et individualiseret kredsløb, en upersonlig del, af det kosmiske sind som det er overdraget i et lokalunivers af en Skabende Datter af den Tredje Kilde og Center. Fordi den Tredje Person er kilden til sind, må I ikke antage at alle sinds fænomener er guddommelige. Menneskelige intellekt er forankret i de dyriske racers materielle oprindelse. Intelligensen i universet er ikke mere en sand åbenbaring af Gud som er sind end at den fysiske natur er en sand åbenbaring af Paradisets skønhed og harmoni. Perfektion er i naturen, men naturen er ikke perfekt. Samskaberen er kilden til sind, men sind er ikke Samskaberen. Sindet på Urantia, er et kompromis mellem essensen af tanke perfektion og udviklende mentalitet fra jeres umodne menneskelige natur. Planen for jeres intellektuelle udvikling er i virkeligheden, en ophøjet perfektion, men I er langt borte fra dette guddommelige mål når I fungere i kødets templer. Sindet er i sandhed af guddommelig oprindelse, og det har en guddommelige skæbne, men jeres dødelige sind er endnu ikke af guddommelig værdighed. Ofte, alt for ofte, spolerer I jeres sind ved uærlighed og forhærder dem med uretfærdighed; I underkaster dem for dyrisk frygt og fordrejer dem med ubrugelig bekymring. Derfor kan sindet, som I kender på jeres opstigningsverden, selvom dens kilde er guddommelig, næppe blive genstand af stor beundring, endnu mindre af

7 tilbedelse eller gudsdyrkelse. Betragtningen af den umodne og uaktive menneskelige intellekt kan kun føre til reaktioner af ydmyghed. 6. SINDETS TYNGDEKRAFTS KREDSLØB Den Tredje Kilde og Center, den universelle intelligens, er personlig bevidst om ethvert sind, enhver intelligens, hele skabelsen, og han opretholder en personlig og perfekt kontakt med alle disse fysiske, morontielle, og åndelige væsener af sindsbegavelse i de vidtstrakte universer. Alle disse sindsaktiviteter er fastholdt i det absolutte sinds tyngdekrafts kredsløb som er koncentreret i den Tredje Kilde og Center og som er en del af den Uendelige Ånds personlige bevidsthed. På samme måde som Faderen trækker alle personligheder mod sig selv, og som Sønnen tiltrækker al åndelig virkelighed, således udøver Samforeneren en trækningskraft på alle sind; han dominerer og behersker ubetinget det universelle sinds kredsløb. Alle sande og ægte intellektuelle værdier, alle guddommelige tanker og perfekte ideer, er ufejlbarligt trukket ind i dette absolutte sindskredsløb. Sindstyngdekraften kan fungere uafhængig af materiel og åndelig tyngdekraft, men hvor end og når som helst de to sidstnævnte griber ind i hinanden, så fungere sindstyngdekraften altid. Når alle tre er forbundet, kan personlighedstyngdekraften omslutte det materielle væsen - fysisk eller morontiel, endelig eller absonit. Men uanset dette, så kan sindsbegavelsen selv i upersonlige væsener kvalificere dem til at tænke og udstyre dem med bevidsthed på trods af det totale fravær af personlighed. En selveksistens med personligheds værdighed, menneskelig eller guddommelig, udødelig eller potentiel udødelig, opstår imidlertid ikke i hverken ånd, sind, eller materien; den er overdraget af den Universelle Fader. Samspillet mellem ånd, sind og materiel tyngdekraft er heller ikke en forudsætning for personligheds tyngdekraftens tilsynekomst. Faderens kredsløb kan omfavne et materielt væsen med sind som ikke reagerer til åndens tyngdekraft, eller det kan inkludere et ånds væsen med sind som ikke reagere til materiel tyngdekraft. Driften af personligheds tyngdekraften er altid en viljebestemt handling fra den Universelle Fader. Mens sindet er energi i forbindelse med rent materielle væsener og ånd forbundet med rent åndelige personligheder, så besidder utallige personligheds klasser, inklusiv mennesket, sind som er forbundet med både energi og ånd. De åndelige aspekter af et væsens sind reagerer ufejlbarligt på trækket af den Evige Søns åndetyngdekraft; de materielle aspekter reagerer på tyngdekraftens træk i det materielle univers. Det kosmiske sind, når det ikke er forbundet med hverken energi eller ånd, er ikke underlagt tyngdekraftens krav hverken fra de materielle eller åndelige kredsløb. Rene sind er kun underlagt Samforenerens universelle tyngdekrafts greb. Rene sind er tæt beslægtet til uendelig sind, og uendelig sind (den teoretiske koordinering af ånd og energi absolutterne) er en lov i sig selv. Jo større forskelle mellem ånd og energi, jo større er de sinds funktioner som kan iagttages; jo mindre forskel mellem energi og ånd, jo mindre er de sinds funktioner som kan iagttages. Tilsyneladende, er det kosmiske sinds maksimum funktion i

8 rummets tidsuniverser. Her synes sindet at fungere i en midt-zone mellem energi og ånd, men det er ikke tilfældet for de højere sindsniveauer; i Paradiset er energi og ånd essentielt et. Sinds-tyngdekraftens kredsløb er pålidelig; det udgå fra den Tredje Guddoms Person på Paradis, men ikke alle af de sindsfunktioner som kan iagttages er forudsigelige. Overalt i den kendte skabelse løber der parallelt med sindets kredsløb, en meget lille forstået tilstedeværelse, hvis funktion ikke er forudsigelig. Vi tror, at denne uforudsigelighed til dels kan tilskrives den Universelle Absoluttes funktion. Hvad denne funktion er, ved vi ikke; hvad der igangsætter den, kan vi kun gisne om; og angående dets forhold til væsener, kan vi kun spekulere. Bestemte faser af det endelige sinds uforudsigelighed kan skyldes det Højeste Væsens ufuldstændighed, og der er en stor aktivitets zone, hvor Samforeneren og den Universelle Absolutte muligvis tangerer hinanden. Der er meget omkring sindet som er ukendt, men dette her ved vi: Den Uendelige Ånd er det perfekte udtryk for sindet af Skaberen til alle væsener; det Højeste Væsen er det udviklende udtryk af alle skabte væseners sind til deres Skaber. 7. UNIVERSETS REFLEKSIONSEVNE Samforeneren er i stand til at koordinere alle niveauer af universets virkelighed på en sådan måde, at det samtidig muliggør anerkendelse af det mentale, det materielle og det åndelige. Dette er fænomenet om universets refleksionsevne, denne unikke og uforklarlige styrke til at se, høre, opfatte, og kende alle ting mens det sker overalt i et superunivers, og til at fokusere, ved hjælp af refleksionsevnen, al denne information og viden til ethvert ønsket punkt. Virkningen af refleksionsevnen vises i sin perfektion på hver af hovedkvarters verdner af de syv superuniverser. Den er også virksom over alle superuniversets sektorer og indenfor grænserne af lokaluniverserne. Refleksionen er til sidst bragt i fokus på Paradis. Fænomenet refleksivitet, som det er åbenbaret på superuniversets hovedkvarters verdner i de forbløffende forestillinger af de stationeret reflekterende personligheder, repræsentere den mest komplekse gensidige forening af alle faser af eksistens, som findes i hele skabelsen. Åndens kraftlinjer kan spores tilbage til Sønnen, fysisk energi til Paradis, og sind til den Tredje Kilde; men i det unikke refleksions fænomen i universet, er der en unik og enestående kombination af alle tre, forbundet således, at det er muligt for universets herskere at vide besked om fjerntliggende forhold øjeblikkeligt, samtidig med deres forekomst. Meget af refleksionens teknik forstår vi, men der er mange faser som i virkelig forbløffer os. Vi ved at Samforeneren er universets centrum for sindets kredsløb, at han er stamfader til det kosmiske sind, og at kosmisk sind virker under dominans af den Tredje Kilde og Centers absolutte sindstyngdekraft. Vi ved yderligere, at de kosmiske sindskredsløb påvirker intellektuelle niveauer af alt kendt eksistens; de indeholder de universelle rum rapporter, og det er lige så sikkert, at de har deres fokus i de Syv Mesterånder og konvergerer i den Tredje Kilde og Center.

9 Forholdet mellem det endelige kosmiske sind og det guddommelige absolutte sind forekommer at være under udvikling i det erfaringsmæssige sind af den Højeste. Vi bliver undervist i, at i tidens begyndelse, var dette erfaringsmæssige sind overdraget på den Højeste af den Uendelige Ånd, og vi formoder at visse træk af refleksions fænomenet kun kan forklares ved, at postulere aktiviteten af det Højeste Sind. Hvis den Højeste ikke er impliceret i refleksionsevnen, så er vi ude af stand til at forklare de indviklede transaktioner og ufejlbarlige funktioner af denne verdensaltets bevidsthed. Refleksionsevnen forekommer at være alvidenhed indenfor grænserne af det erfaringsmæssige endelige og kan repræsentere tilsynekomsten af den tilstedeværende bevidsthed af det Højeste Væsen. Hvis denne antagelse er sand, så er udnyttelsen af refleksionsevnen i enhver af dets faser ensbetydende med delvis kontakt med den Højestes bevidsthed. 8. DEN UENDELIGE ÅNDS PERSONLIGHEDER Den Uendelige Ånd besidder uindskrænket styrke til at overføre mange af sine beføjelser og privilegier til sine koordinerede og underordnede personligheder og agenturer. Den Uendelige Ånd første guddomsskabende handling, hvori han fungerende adskilt fra Treenigheden men i en uåbenbaret forening med Faderen og Sønnen, personaliserede sig i eksistensen af de Syv Mesterånder fra Paradis, distributørerne af den Uendelige Ånds til universerne. Der er ingen direkte repræsentanter for den Tredje Kilde og Center på hovedkvartererne i et superunivers. Hver af disse syv skabelser er afhængig af en af Paradisets Mesterånder, som virker gennem de syv Refleksive ånder placeret ved superuniversets hovedstad. Den Uendelige Ånds næste og fortsættende skabende handling er åbenbaret, fra tid til anden, i produktion af Skabende Ånder. Hver gang den Universelle Fader og den Evige Søn bliver forældre til en Skabersøn, så bliver den Uendelige Ånd stamfader til et lokaluniversets Skabende ånd som bliver den nære medarbejder sammen med denne Skabersøn i al senere univers erfaring. På samme måde som det er nødvendigt at skelne mellem den Evige Søn og Skabersønnerne, så er det nødvendigt at differentiere mellem den Uendelige Ånd og de Skabende Ånder, Skabersønnernes koordinerede i lokaluniverserne. Hvad den Uendelige Ånd er til hele skabelsen, er en Skabende Ånd til et lokalunivers. Den Tredje Kilde og Center er repræsenteret i storuniverset af en bred vifte af tjenende ånder, budbringere, lærere, dommere, hjælpere og rådgivere, samt vejledere af visse kredsløb af fysiske, morontielle, og åndelige natur. Ikke alle af disse væsener er personligheder i ordets egentlige betydning. Personlighed af den slags endelige væsener er kendetegnet ved: 1. Subjektiv selvbevidsthed.

10 2. Objektiv reaktion til Faderens personligheds kredsløb. Der er skaber personligheder og skabte væsen personligheder, og i tillæg til disse to grundlæggende typer er der den Tredje Kilde og Centers personligheder, væsener som er personlige til den Uendelige Ånd, men som ikke er ubetinget personlige til skabte væsener. Disse Tredje Kilde personligheder er ikke en del af Faderens personligheds kredsløb. Første Kilde personlighed og Tredje Kilde personlighed kan kontakte hinanden, al personlighed kan kontaktes. Faderen overdrager personlighed af hans personlige frie vilje. Hvorfor han gør det kan vi kun gisne om; hvordan han gør det ved vi ikke. Vi ved heller ikke hvorfor den Tredje Kilde overdrager ikke-fader personlighed, men dette gør den Uendelige Ånd på egne vegne, i skabende sammenhæng med den Evige Søn og på utallige andre måder ukendt for jer. Den Uendelige Ånd kan også handle for Faderen i overdragelse af Første Kilde personlighed. Der er talrige typer af den Tredje Kildes personligheder. Den Uendelige Ånd overdrager Tredje Kilde personligheder på talrige grupper som ikke er inkluderet i Faderens personligheds kredsløb, så som visse styrkeledere. Ligeledes relatere den Uendelige Ånd til, som personligheder, talrige grupper af væsener, så som Skabende Ånder, som er i en klasse for sig selv i deres forhold til de skabte, som tilhører Faderens kredsløb. Både Første Kilde og Tredje Kilde personligheder er begavet med alt og meget mere end hvad mennesket forbinder med begrebet om personlighed; de har sind som omfatter hukommelse, fornuft, bedømmelse, kreative fantasi, idéassociation, beslutning, valg, og talrige andre for dødelige helt ukendte intellektuelle kræfter. Med få undtagelser så besidder de klasser som er åbenbaret for jer form og en tydelig individualitet; de er virkelige væsener. Et flertal af dem er synlige for alle klasser af åndelig eksistens. Selv I vil være i stand til at se jeres åndelige medarbejdere af de lavere klasser så snart I er befriet fra det begrænset syn af jeres materielle øjne og er blevet udstyret med en morontiaform med dets udvidet følsomhed til virkeligheden som åndelige ting udgør. Den Tredje Kilde og Centers funktionelle familie, således som det er åbenbaret i disse beretninger, falder indenfor tre store grupper: I. De Højeste Ånder. En gruppe af sammensatte oprindelser som omfatter, bland andre, de følgende klasser: 1. Paradisets Syv Mesterånder. 2. Superuniversets reflekterende Ånder. 3. Lokaluniversernes Skabende Ånder. II. Styrkelederne. En gruppe af kontrol væsener og agenturer, der fungerer overalt i organiseret rum. III. Den Uendelige Ånds Personligheder. Denne betegnelse antyder ikke nødvendigvis at disse væsener er Tredje Kilde personligheder skønt nogle af dem er unikke som vilje væsener. De er sædvanligvis grupperet i tre hovedklasser:

11 1. Den Uendelige Ånds Højere Personligheder. 2. Rummets Budbringerskarer. 3. Tidens Tjenende Ånder. Disse grupper tjener på Paradis, i det centrale eller beboelse universet, i superuniverserne, og de omfatter klasser som fungerer i lokaluniverserne, herunder konstellationer, systemer og planeter. Ånde personligheder i den Guddommelig og Uendelige Ånds mægtige familie er for evigt dedikeret til tjenesten at bære Guds kærlighed og Sønnens barmhjertighed ud til alle intelligente væsener i tidens og rummets evolutionære verdner. Disse åndevæsener udgør den levende stige hvorved det dødelige menneske klatrer fra kaos til herlighed. [ Præsenteret på Urantia af en Guddommelig Rådgiver fra Uversa på bestilling af Dagenes Ældste til at beskrive den Uendelige Ånds natur og arbejde. ]