Den danske model og dens insidere og outsidere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske model og dens insidere og outsidere"

Transkript

1 Kapitel 1 Den danske model og dens insidere og outsidere 1.1 Indledning Trine P. Larsen Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at løn og arbejdsvilkår i vid udstrækning reguleres gennem kollektive overenskomster forhandlet og indgået af de overenskomstbærende parter på vegne af medarbejdere og arbejdsgivere den såkaldte danske model. Men i de senere år har de overenskomstbærende fagforeninger oplevet faldende medlemstal, og udviklingen i overenskomstdækningen er vendt efter en systematisk stigning frem til midten af 1990 erne (Due et al. 2010). Samtidig udgør lønmodtagergrupper, som ikke melder sig ind i de faglige organisationer og omfattes af de kollektive overenskomster, en stadig større del af arbejdsmarkedet. Det gælder fx arbejdsmigranter fra de østeuropæiske lande, bureauvikarer, fleksjobbere samt ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere. Også på arbejdsgiverside er der forandringer at spore. Antallet af danske arbejdsgivere, der er medlem af en arbejdsgiverforening, har været stigende i de senere år, men færre tegner overenskomster. Det skyldes, at arbejdsgivere på det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked i mindre udstrækning end tidligere indgår tiltrædelsesoverenskomster - dvs. lokale overenskomster indgået på virksomheder, der ikke er medlem af en arbejdsgiverforening. Virksomheden tiltræder dermed bestemmelserne i en af områdeoverenskomsterne indenfor en bestemt branche (Due et al. 2010). Der synes således at være en voksende gruppe af lønmodtagere og arbejdsgivere, som ikke omfattes af arbejdsmarkedsorganisationer og/eller ikke er dækket af de kollektive overenskomster. De kan betragtes som outsidere, mens insiderne er de grupper, der stadig dækkes af overenskomsterne, og som er medlem af arbejdsmarkedsorganisationerne. Hvis flere grupper på arbejdsmarkedet ikke omfattes af de overenskomster og aftaler, som parterne indgår på henholdsvis nationalt niveau, sektorniveau og virksomhedsniveau, kan den danske model for arbejdsmarkedsregulering, hvor fastsættelsen af løn og arbejdsvilkår i stor udstrækning overlades til de faglige organisationer og arbejdsgiverforeninger, komme under pres. Faldende tilslutning til arbejdsmarkedsorganisationerne og faldende dækningsgrader af overenskomsterne kan svække parterne på arbejdsmarkedet og deres legitimitet i forhold til det politiske system. En vigtig forudsætning for den danske model er nemlig, at parterne har en vis repræsentativitet og styrke, således at de fremstår som legitime aktører, der kan

2 garantere, at løn og arbejdsvilkår på størstedelen af arbejdsmarkedet er reguleret gennem kollektive overenskomster. Formår de ikke det, kan det give anledning til et øget behov for lovgivning, så restgrupperne på arbejdsmarkedet dækkes. Introduceres lovgivning i vidt omfang, fjernes et fundamentalt træk ved den danske model. De seneste års udvikling gør det interessant at undersøge, om den danske model presses af og/eller tilpasses til de udfordringer, der følger i kølvandet på, at nye lønmodtagergrupper udgør en stadig større del af arbejdsmarkedet. Disse grupper er i et vist omfang - frivilligt eller ufrivilligt uden for det organiserede arbejdsmarked med dets relative høje organisationsprocenter, kollektive overenskomster, fuldtidsstillinger og almene ansættelseskontrakter. Nærværende antologi vil bidrage med såvel empiri som teori om faglig organisering (dvs. medlemskab af en fagforening), overenskomstdækningen (dvs. i hvilken udstrækning danske lønmodtagere er omfattet en kollektiv overenskomst), samt ansættelses- og arbejdsvilkårene for en bred vifte af de lønmodtagere, som ofte inden for segmenteringslitteraturen betragtes som outsidere. Det drejer sig fx om indvandrere og deres efterkommere, bureauvikarer, tidsbegrænset ansatte, deltidsansatte og freelancere (Reich 2008). Formålet er at belyse: 1) Hvorvidt de nævnte grupper er organiserede og overenskomstdækkede, 2) I hvilken udstrækning fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning har betydning for den enkeltes ansættelsesforhold, adgang til sociale goder, løn, arbejdsfunktion og jobkvalitet. En sådan analyse giver indblik i, hvorvidt den danske model bidrager til, at bestemte lønmodtagergrupper bliver insidere eller outsidere på arbejdsmarkedet. En række danske og internationale empiriske og teoretiske studier har allerede beskæftiget sig med insider/outsider-problematikken. De har i varierende grad bidraget med forklaringer og afklaringer af insideres og outsideres ansættelses- og arbejdsforhold. Men betydningen af fx det danske arbejdsmarkedssystem for insider/outsider-problematikken er kun i begrænset omfang blevet belyst (Peck 1996; Polavieja 2006: 502). Antologien bidrager dermed med ny viden om betydningen af den danske model for den enkelte lønmodtagers og arbejdsgivers ageren, og om hvordan insider/outsider-problematikken håndteres inden for rammerne af den danske model. Fra politisk hold og fra arbejdsmarkedsorganisationerne har insider/outsiderproblematikken ligeledes fået en del opmærksomhed det gælder både i Danmark og det i det øvrige EU. På EU-niveau har debatten blandt andet omhandlet selve sondringen mellem insidere og outsidere. Den europæiske fagbevægelse (EFS) og en række EU-medlemslande har således modsat sig opdelingen med henvisning til, at det er svært at afgøre, hvem der er insidere, og hvem der er outsidere. De har endvidere lagt afstand til ideen om, at nogle grupper på arbejdsmarkedet skal have

3 bedre vilkår på andres bekostning (Mailand 2010; ETUC 2007). I Danmark har debatten omhandlet integration af ledige og de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere på arbejdsmarkedet samt bureauvikarernes og de østeuropæiske arbejdsmigranters ansættelses- og arbejdsvilkår (Andersen 2007; Hansen og Hansen 2009; Møller og Rosdahl 2006). Det stigende antal danskere, der frivilligt fravælger arbejdsløshedsforsikringen og medlemskab af de overenskomstbærende fagforeninger, har ligeledes været på dagsordenen (Due et al. 2010). Undersøgelser beretter således jævnligt om underbetaling af fx polske arbejdere (Hansen og Hansen 2009). Analyserne af bureauvikarer domineres af fortællinger om dårlige arbejdsforhold og høj jobusikkerhed, der ofte kompenseres med fleksible arbejdstider og højere lønninger (Jacobsen og Rasmussen 2009). I de følgende afsnit præsenteres først bogens nøglebegreber, dvs. den danske model samt begreberne insidere og outsidere. Herefter præsenteres kort forskellige teoretiske og empiriske bidrag inden for segmenteringslitteraturen med henblik på at diskutere de mekanismer, der kan ligge bag denne udvikling. På baggrund heraf udvikles et sæt hypoteser, som danner grundlag for analyserne i bogens øvrige kapitler. Dernæst beskrives de seneste års segmenteringstendenser på det danske arbejdsmarked, hvorefter de datasæt og de metoder, der er anvendt i antologien kort præsenteres. Afslutningsvis præsenteres kort antologiens kapitler. 1.2 Definition af nøglebegreber: den danske model og insidere vis a vis outsidere Begreberne den danske model, insidere og outsidere defineres forskelligt inden for arbejdsmarkedslitteraturen alt afhængig af, hvilken teoretisk og metodisk tilgang der ligger til grund for det pågældende studie. Med henblik på at udvikle bogens centrale begreber diskuteres derfor først de modeller, som typisk bruges til at beskrive de danske reguleringstraditioner. Dernæst diskuteres de forskellige insider/outsider-definitioner inden for segmenteringslitteraturen. Den danske model For at indfange de unikke danske karakteristika trækkes der her i antologien på Due og Madsens begreb den danske model. Deres modelbeskrivelse er primært en serie af principper for håndteringen af forskellige situationer på det danske arbejdsmarked, som er blevet udviklet siden det kollektive overenskomstsystems grundlæggelse i Begrebet den danske model bestod oprindeligt af fire overordnede karakteristika: 1) et gennemorganiseret arbejdsmarked med stærke lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, 2) centraliserede og tilbagevendende overenskomstforhandlingsrunder med en statslig forligsinstitution, hvis kompetence er at fremsætte sammenkædende mæglingsforslag, 3) et konsensusbaseret forhold mellem parterne og 4) et voluntaristisk system med begrænset lovregulering (Due et al. 1993: 13-4). Principperne er over tid blevet

4 udvidet og justeret af Due og Madsen. I deres senere bøger tilføjer Due og Madsen (2006: 28-30) yderligere to kriterier som kendetegnende for den danske model, og deres seneste definition er følgende: høje organisationsprocenter og høj overenskomstdækning for både arbejdsgivere og lønmodtagere nationalt samordnede og tilbagevendende overenskomstforhandlinger et sammenhængende reguleringssystem med stærke partsrelationer på såvel centralt niveau som virksomhedsniveau en konsensusbaseret forhandlingskultur med fredspligt i overenskomstperioden samt et etableret konfliktretsystem ved indgåelse og fornyelse af overenskomster et voluntaristisk system med begrænset lovregulering, og hvor parterne selv regulerer løn og arbejdsvilkår parternes eget fagretlige system til håndtering af eventuelle tvister (Due og Madsen 2006: 28-30). Det er Due og Madsens seneste definition, som vil blive anvendt i antologien her. Valget af Due og Madsens modelbegreb skyldes, at de i høj grad formår at indkredse de unikke særtræk, der har præget det danske arbejdsmarked, siden rammerne for det kollektive overenskomstsystem blev lagt tilbage i 1899 som resultat af Septemberforliget. Septemberforliget er den første hovedaftale indgået mellem hovedorganisationerne Dansk Arbejdsgiverforening og LO for henholdsvis arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er en form for social pagt indgået mellem parterne på arbejdsmarkedet, hvori de blandt andet anerkender hinanden som legitime forhandlingspartnere samt opstiller en række regler for deres samarbejde. Kernen i spillereglerne er et selvreguleringsprincip, og Septemberforliget har dannet grundlag for de formelle og uformelle regler, som i dag udgør rammerne for det danske kollektive overenskomstsystem (Due og Madsen 2006). Due og Madsens modelbegreb indeholder således en række grundprincipper som fx det fagretlige system og det sammenhængende reguleringssystem med dets stærke partsrelationer på såvel centralt som virksomhedsniveau, hvilket er elementer, som andre arbejdsmarkedsmodeller ikke i samme omfang formår at indfange. Derimod er stærke og velorganiserede arbejdsmarkedsorganisationer sammen med et konsensusbaseret forhandlingssystem og selvreguleringsprincippet karakteristika, der går igen i de fleste modelbeskrivelser af Danmark. Der er et væld af modeller, som søger at indfange de europæiske landes karakteristika, herunder balancerne mellem det politiske system og arbejdsmarkedets parter i forhold til arbejdsmarkedsreguleringen. Alt afhængig af den anvendte arbejdsmarkedsmodel beskrives Danmark enten som neo-korporatistisk (Visser 1996), en koordinerende markedsøkonomi (Hall og Soskice 2001) eller et aftalesystem præget af organiseret decentralisering, eller hvad andre definerer som centraliseret decentralisering (Traxler 1995; Due et al. 1993).

5 Klassifikationen som en neo-korporatistisk arbejdsmarkedsmodel sker ofte ud fra en vurdering af, at det danske arbejdsmarked primært reguleres gennem kollektive overenskomster indgået mellem relativt velorganiserede og ressourcestærke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Lovgivning vedrørende løn, arbejds- og ansættelsesvilkår er relativt begrænset, om end staten er understøttende i forhold til de kollektive forhandlinger og inkluderer de arbejdsmarkedets parter i forbindelse med politiske initiativer på arbejdsmarkedsområdet (Mailand 2008; Andersen 2001). At Danmark ligeledes beskrives som prototypen på et organiseret decentraliseringssystem skyldes, at rammerne for overenskomsterne stadig lægges i sektoroverenskomsterne, mens udfyldningen af rammerne i høj grad finder sted decentralt på den enkelte arbejdsplads (Due et al. 1993: 317). Karakteristikken af Danmark som en koordineret markedsøkonomi tager derimod udgangspunkt i blandt andet de høje organisationsprocenter på såvel lønmodtager- som arbejdsgiverside, de lange traditioner for at involvere parterne i den politiske proces samt de universelle velfærdsydelser med det dertilhørende høje skatteniveau (Autiero 2008: ; Schröder 2008: 31). En række arbejdsmarkedsforskere har kritiseret disse former for kategorisering som værende en forsimpling af virkeligheden, der kun i begrænset omfang formår at indfange de unikke særtræk, som adskiller Danmark fra de øvrige nordiske og europæiske lande (Andersen 2001). Jensen (1995) har fx argumenteret for, at de nordiske lande repræsenterer en potentiel fjerde arbejdsmarkedsmodel inden for den komparative arbejdsmarkedslitteratur. Det skyldes, at de nordiske lande kun i begrænset omfang anvender lovgivning til regulering af løn og ansættelsesforhold, hvilket står i skarp kontrast til andre neo-korporatistiske lande som fx Tyskland (Andersen 2001: 58). Vægtningen mellem kollektive overenskomster og lovgivning varierer blandt gruppen af neo-korporatistiske lande, og selv inden for de nordiske lande sætter fx den øgede brug af lovgivning i specielt Sverige siden 1970 erne spørgsmålstegn ved, om man kan tale om en nordisk arbejdsmarkedsmodel. Den danske arbejdsmarkedsmodel indeholder såvel pluralistiske som neo-korporatistiske træk og fremstår derfor mere som en blandingsmodel (Andersen 2001: 59). Navrbjerg (2004) og Madsen (2002) sætter endvidere spørgsmålstegn ved begrebet centraliseret decentralisering. De viser fx, at flere offentlige institutioner kun i begrænset omfang har udviklet lokale forhandlingssystemer, der reproducerer de centrale strukturer og procedurer samt de centrale parters forhandlingskultur på virksomhedsplan grundlæggende forudsætninger for centraliseret decentralisering (Navrbjerg 2004: 10-2; Madsen 2002: 57). Der er derfor nok snarere tale om et kontinuum af måder at regulere løn og ansættelsesforhold, hvor centraliseret decentralisering kan ses som et af yderpunkterne. Disorganiseret decentralisering udgør det andet yderpunkt og beskriver det ikkeoverenskomstdækkede arbejdsmarked hvor arbejdsgiverne og lønmodtagerne ikke

6 er medlem af en arbejdsgiverforening eller fagforening samt indgår kollektive overenskomster, der dækker størstedelen af arbejdsmarkedet (Traxler 1995: 3-5). Fremstillingen af Danmark som en koordineret markedsøkonomi har ligeledes været kritiseret. En række arbejdsmarkedseksperter beskriver i stedet den danske økonomi som en hybrid mellem den liberale og den koordinerede markedsøkonomi-model, idet den indeholder elementer fra begge modeller. Den sondring skyldes ikke mindst de relative fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler, de senere års decentralisering af overenskomstsystemet mod virksomhedsplan kombineret med relative høje organisationsprocenter på såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerside samt de lange traditioner for inddragelse af parterne i den politiske proces (Campbell og Pedersen 2007: 242). Samlet set kan en del af ovenstående arbejdsmodeller kritiseres for at overse mange af de finere nuancer i den danske arbejdsmarkedsregulering. Derimod synes Due og Madsens modelbegreb at indfange disse nuancer, eftersom deres definition tager højde for ikke kun de høje organisationsprocenter og en høj overenskomstdækning. De inddrager også selve forhandlingskulturen og understreger det sammenhængende system på såvel centralt niveau som virksomhedsniveau samt parternes eget system for håndtering og fortolkning af potentielle tvister (Due og Madsen 2006: 28-30). Af den grund vælges Due og Madsens modelbegreb til beskrivelsen af de danske reguleringstraditioner på arbejdsmarkedet. Insidere og outsidere på arbejdsmarkedet frem mod en definition I antologien er omdrejningspunktet som nævnt tidligere at undersøge dels forskellige lønmodtagergruppers insider- eller outsider-status i forhold til den danske model, dvs. organisationsgraden og overenskomstdækningen blandt de udvalgte grupper, dels hvilken betydning den danske model har for disse lønmodtageres løn og ansættelsesforhold. Den enkelte lønmodtagers insider/outsider-status i forhold til den danske model formodes nemlig at påvirke lønmodtagergruppernes status som insidere eller outsidere i forhold til en række andre konkrete arbejdsmarkedskarakteristika, fx ansættelsesforhold, adgang til sociale goder, løn, arbejdsfunktioner og jobkvalitet. Det er med den problemstilling for øje, at vi i de følgende afsnit søger at definere, hvad der kendetegner henholdsvis en insider og en outsider mere generelt end i forhold til den danske model. Det vil vi gøre ved at trække på forskellige teoretiske og empiriske bidrag omhandlende insider/outsider-problematikken generelt i forhold til inklusion og eksklusion på arbejdsmarkedet. Vi starter med en kort beskrivelse af den litteratur, som beskæftiger sig med problemstillingen vedrørende insidere og outsidere, hvorefter vi kort gennemgår, hvordan forskellige bidrag inden for litteraturen definerer insidere og outsidere med henblik på at udvikle denne definition og forståelse af de to grupper, som anvendes her i antologien.

7 En bred vifte af teoretiske og empiriske bidrag inden for sociologien, segmenteringslitteraturen, politisk økonomi og neoklassisk arbejdsmarkedsøkonomi har fokuseret på insider/outsider-problematikken (Davidsson og Naczyk 2009: 2). Trods forskellige teoretiske og metodiske tilgange har denne litteratur det til fælles, at den søger at afklare marginalisering og diskrimination af bestemte lønmodtagergrupper som fx kvinder, minoriteter og lavtlønsgrupperne på arbejdsmarkedet (Reich 2008: ix; Lindbeck og Snower 1988: 168). Desuden gør de forskellige bidrag op med den neoklassiske økonomis og Human Capital Ressource-teoriernes antagelser om, at markedsmekanismerne via udbud og efterspørgsel af arbejdskraft sikrer fri og fair konkurrence på arbejdsmarkedet (Leontaridi 1998). I litteraturen antages det i stedet, at arbejdsmarkedet er opdelt i forskellige segmenter, hvor arbejdsmarkedets institutioner frem for markedsmekanismerne og den enkelte lønmodtagers uddannelsesmæssige kvalifikationer er bestemmende for lønmodtageres løn og arbejdsvilkår (Leontaridi 1998). Der sondres typisk mellem to segmenter de såkaldte insidere/kernearbejdere og outsidere/randgrupper, hvor det at være outsider indbefatter usikkerhedsmomenter i forhold til insiderne, eftersom førstnævnte behandles mindre gunstigt i henhold til en række forhold på arbejdsmarkedet (Davidsson og Naczyk 2009: 18). Over tid udmøntes den forskelsbehandling i forskellige segmenter, og der opstår relativt skarpe skillelinjer mellem segmenterne, hvilket gør det yderst vanskeligt for især outsiderne at bevæge sig fra et segment til et andet (Reich et al. 1973: 359; Doeringer og Piori 1971). Segmenterne reguleres forskelligt. Insidernes løn og arbejdsvilkår reguleres i vid udstrækning gennem formelle regler og procedurer for ansættelse, afskedigelse, forhandling og anciennitetsbestemmelser. Outsiderne er ikke på samme måde omfattet af denne type formelle regelsæt, og deres løn og arbejdsvilkår er derfor i større udstrækning udsat for konkurrence og markedsmekanismernes frie spil (Doeringer og Piori 1971: 170; Peck 1996). Der eksisterer ikke en entydig definition af de såkaldte insidere og outsidere. De defineres forskelligt alt afhængig af den teoretiske og metodiske tilgang (Leontaridi 1998). At de forskellige tilgange opererer med forskellige definitioner og skillelinjer for insidere og outsidere tyder på, at lønmodtagere kan være insidere og outsidere på forskellige måder og i forskellig grad. Det er dog relativt få studier, der undersøger variationen på tværs af grupperne af insidere og outsidere, eftersom der primært fokuseres på de såkaldte outsidergrupper (Rosenberg 1989: 367). Enkelte segmenteringsstudier understreger dog det faktum, at der kan være lønmodtagere, som frivilligt vælger at være outsidere, selv med de omkostninger det måtte have for deres jobsikkerhed, lønudvikling, karrieremuligheder, adgang til sociale ydelser og politiske indflydelse (Booth et al. 2002). Det er dermed to meget heterogene grupper, hvor de enkelte insidere og outsidere i højere eller lavere grad kan opleve, at de bliver behandlet forskelligt med hensyn til jobsikkerhed, løn mv. (Häusermann og Schwander 2009: 6).

8 Antologiens definition af insidere og outsidere Et multi-facetteret begreb for insidere og outsidere anvendes her i denne antologi, idet forskellige segmenteringsstudier viser, at danske lønmodtagere kan være insidere eller outsidere i henhold til en række forskellige kriterier lige fra deres beskæftigelsesstatus, repræsentation i forhold til det politiske system og fagforeningen, ansættelsesforhold, adgang til sociale goder og løn, karrieremuligheder til uddannelse og jobfunktion mv. (Davidsson og Naczyk 2009: 2-5; Lindbeck og Snower 1988: 168; Rueda 2006: 1-2). Den enkelte lønmodtager kan således karakteriseres som henholdsvis en insider og en outsider i henhold til en række forskellige kriterier. Listen er dog langt fra komplet, og det skal bemærkes, at de nedenfor opstillede kriterier ikke er gensidigt udelukkende. Desuden er der ikke tale om et decideret hierarki forstået på den måde, at nogle kriterier er vigtigere end andre. Men som tidligere nævnt fokuserer vi i antologien på, hvilken betydning den danske model, dvs. overenkomstdækning og faglig organisering, har for den enkelte i henhold til de øvrige nedenfor nævnte kriterier vel vidende at insider/outsider-debatten er langt bredere end dette perspektiv. Der skelnes således her mellem fire overordnede kriterier for, hvornår en lønmodtager kan betragtes som henholdsvis en insider og en outsider, ikke kun i henhold til den danske aftalemodel, men også mere generelt i forhold til arbejdsmarkedet: Fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning (status ift. den danske model), sociale goder og løn (generel status på arbejdsmarkedet), ansættelsesformer (generel status på arbejdsmarkedet), arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelseskvalifikationer (generel status på arbejdsmarkedet). De fire kriterier beskæftiger sig med forskellige niveauer eller problemstillinger vedrørende insider/outsider-debatten, som direkte eller indirekte kan sætte den danske model under pres (se nedenfor). Nogle kriterier kan endvidere få betydning for andre og omvendt. Således kan fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning få betydning for, hvorvidt den enkelte lønmodtager får adgang til de kollektive goder i overenskomsterne, idet kun overenskomstdækkede lønmodtagere har adgang til goderne. Det samme gælder fx med hensyn til ansættelsesformer, hvor en atypisk stilling kan få konsekvenser for adgangen til sociale goder og løn. Omvendt kan arbejdsfunktion og uddannelseskvalifikationer få betydning for, om den enkelte overenskomstdækkes, idet overenskomstdækningen varierer indenfor forskellige brancher. De forskellige insider-outsider kriterier kan således siges at være gensidigt afhængige, hvor et kriterium kan være en årsag til et andet kriterium, mens det i andre tilfælde kan betragtes som en effekt, hvilket understreges yderligere i det følgende. Det første kriterium vedrørende fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning handler direkte om den danske model, herunder dels

9 styrkeforholdet mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne, dels forholdet mellem fagforeningerne og potentielle medlemmer. Dette omhandler dermed også indirekte diskussionen om individuelle valg versus kollektive kampe og initiativer, som er fundamentale træk ved den danske model. Fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning er derfor helt centrale størrelser for antologiens definition af insidere og outsidere. Vi undersøger således først og fremmest lønmodtageres insider-outsider status i forhold til den danske model, dvs. hvorvidt lønmodtagere kan betragtes som en del af den danske model i form af medlemskab af fagforeningen og det at være overenskomstdækket De øvrige tre kriterier handler mere om lønmodtageres insider og outsider status i henhold til arbejdsmarkedet generelt og relaterer sig til antologiens andet hovedspørgsmål, nemlig den danske models betydning for lønmodtageres sociale goder, løn, ansættelsesforhold, arbejdsfunktion, jobkvalitet og udannelseskvalifikationer. Men det er værd at gøre opmærksom på, at disse tre kriterier indirekte kan have betydning for, hvorvidt den enkelte lønmodtager tilvælger eller fravælger fx fagforeningsmedlemskab og arbejder på det overenskomstdækkede eller ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked. Kriterierne sociale goder, ansættelsesformer og arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelse kan derfor indirekte sætte den danske model under pres, såfremt modellen ikke formår at tilpasse sig de udfordringer, der opstår, hvis flere lønmodtagere bliver outsidere på flere af de opstillede kriterier. Det andet og tredje kriterium vedrører således lønmodtageres kontraktmæssige vilkår og rettigheder, og i antologiens forskellige bidrag belyses i varierende grad fagligt organiserede og uorganiserede lønmodtageres ansættelsesforhold og rettigheder på såvel det overenskomstdækkede som det ikkeoverenskomstdækkede arbejdsmarked. I den sammenhæng er det problematisk, hvis modellen ikke formår at tage hånd om de grupper, der har et andet ansættelsesforhold end en fast fuldtidsstilling, eller som på anden måde adskiller sig fra fagforeningens traditionelle kernegrupper. Det gælder fx etniske minoriteter, unge og/eller kvinder, der ofte inden for segmenteringsteorierne fremhæves som værende overrepræsenterede blandt outsiderne, når det gælder adgangen til sociale goder, løn og atypiske ansættelsesformer (Peck 1996). En begrænset adgang til fx sociale goder og løntillæg kan i yderste instans få disse grupper til at fravælge fagforeningen og det kollektive aftalesystem, såfremt de ikke på linje med andre kolleger får del i de kollektive goder. Det fjerde kriterium vedrørende arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelseskvalifikationer har ligeledes indirekte betydning for den danske model. Undersøgelser har vist, at fagforeningen ofte har svært ved at tiltrække især de ufaglærte og lønmodtagere med en relativ kortvarig uddannelse samt ansatte i bunden af jobhierarkiet, som ikke har de store karrieremuligheder (Due et al. 2010). Desuden er det ofte indenfor den type jobs, at overenskomstdækningen er lavere end gennemsnittet for det øvrige arbejdsmarked (Rubery 1978). At det netop er de fire kriterier, der vil danne udgangspunkt for de senere kapitlers analyse af insidere og outsidere i forhold til den danske model, skyldes

10 ikke kun, at de på forskellig vis kan udfordre den danske model ikke mindst fordi den danske model forudsætter høje organisationsprocenter, høj overenskomstdækning og i en vis udstrækning er baseret på, at lønmodtagere har faste fuldtidsstillinger. De fire kriterier fremhæves også typisk inden for litteraturen som værende afgørende skillelinjer mellem forskellige lønmodtagergrupper (Leontaridi 1998). Fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet I forhold til den danske model gør to kriterier sig gældende i forbindelse med insider/outsider-problematikken: 1) hvorvidt lønmodtagere og arbejdsgivere er medlemmer af de faglige organisationer på arbejdsmarkedet og 2) om de omfattes af en kollektiv overenskomst. Med hensyn til medlemskab af de faglige organisationer har danske lønmodtagere mulighed for at være medlem af de overenskomstbærende fagforeninger, som arbejdsgiverne gennem årtier har anerkendt som forhandlingspart inden for rammerne af den danske aftalemodel. Danske lønmodtagere kan også fravælge de faglige organisationer eller blive medlem hos de alternative fagforeninger, som vi her i antologien definerer som gule fagforeninger. Det drejer sig fx om Kristelig Fagbevægelse, Det Faglige Hus og De Frie Funktionærer, der i skrivende stund dels ikke betragtes som værende del af de overenskomstbærende parter, dels finder strejker unødvendige, idet de ikke i udgangspunktet ser forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere som modsætningsfuldt. Insidere kan derfor i henhold til fagforeningsmedlemskab betragtes som medlemmer af de overenskomstbærende fagforeninger, hvis interesser varetages af de overenskomstbærende organisationer. Outsiderne defineres dels som uorganiserede lønmodtagere, dels som medlemmer af de alternative fagforeninger, idet de overenskomstbærende fagforeninger ikke nødvendigvis skal varetage de nævnte gruppers interesser over for arbejdsgiverne. Selvom danske lønmodtagere melder sig ind i de overenskomstbærende fagforeninger og dermed kan betragtes som insidere, er det ikke ensbetydende med, at de omfattes af en kollektiv overenskomst, da overenskomsterne kun dækker dele af arbejdsmarkedet. Nogle lønmodtagere kan derfor anses som ufrivillige outsidere, hvis de trods medlemskab af den de overenskomstbærende fagforeninger ikke har adgang til de forskellige overenskomstgoder. Omvendt kan nogle uorganiserede lønmodtagere og medlemmer af de alternative fagforeninger nyde godt af de overenskomstmæssige goder, som de overenskomstbærende parter har forhandlet på plads, da sådanne goder typisk tilbydes samtlige ansatte på overenskomstdækkede virksomheder og dermed har en afsmittende effekt (Kristiansen 1997: 260f). Sådanne lønmodtagere karakteriseres ofte som frivillige outsidere eller free-ridere, eftersom de fravælger fagforeningsmedlemskab, men alligevel får adgang til overenskomstgoderne (Jensen 2007: 55). Netop den problematik gør det vigtigt at sondre mellem danske lønmodtagere, der dækkes af en overenskomst (insiderne), og dem, som arbejder på det uorganiserede arbejdsmarked (outsiderne).

11 Ses fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning under ét, kan insidere og outsidere kategoriseres som følgende grupper: 1) Insidere, dvs. lønmodtagere, der arbejder på en overenskomstdækket arbejdsplads og er medlem af de overenskomstbærende organisationer, 2) Ufrivillige outsidere, der er fagforeningsmedlemmer, men som er på det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked og 3) Frivillige outsidere, dvs. lønmodtagere, der frivilligt fravælger fagforeningen, men som enten a) er på det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked eller b) er ansat på en overenskomstdækket arbejdsplads og derfor stadig nyder godt af de kollektive goder- de såkaldte free-ridere. Adgang til sociale goder og løntillæg principielt versus de facto Insidere og outsidere kan endvidere defineres i henhold til lønmodtageres sociale goder som fx adgang til lønforhandlinger og -tillæg, arbejdsløshedsforsikring (akasse), pension, orlovsordninger, feriedage, efteruddannelse, deltagelse i arbejdsrelaterede aktiviteter osv. (Häusermann og Schwander 2009: 24). Insiderne betragtes som lønmodtagere med adgang til de forskellige sociale goder, mens outsiderne ikke har adgang til samme. At det danske arbejdsmarked reguleres gennem henholdsvis lovgivning og kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter har betydning for lønmodtagernes adgang til sociale ydelser og er dermed et vigtigt kriterium for, om danske arbejdstagere kan betragtes som insidere eller outsidere. De fleste overenskomster tilbyder ofte bedre forhold end de lovbestemte goder. Nogle goder som fx løn, arbejdsmarkedspension og efteruddannelse reguleres endda udelukkende gennem kollektive overenskomster. Såvel lovregulerede som overenskomstregulerede goder sætter i varierende grad begrænsninger for lønmodtagernes adgang til de forskellige sociale ydelser. Ikke mindst fordi anciennitetsperioderne er forskellige, og fordi nogle emner kun omfattes af bestemte sektoroverenskomster. Dermed synes ikke kun overenskomstdækningen at have betydning for adgangen til sociale ydelser. Længden på lønmodtagernes ansættelseskontrakt kan ligeledes påvirke adgangen til sociale goder, idet flere ydelser er anciennitetsbestemte. Derudover kan der være det element, at selvom nogle lønmodtagergrupper i princippet har ret til de forskellige overenskomstbestemte goder, så kan de i praksis opleve at blive forskelsbehandlet i det daglige, eftersom deres arbejdsgiver, fagforening og/eller kolleger ikke betragter dem som kernearbejdskraft, men mere som tilhørende randgrupperne på arbejdsmarkedet (Lindbeck og Snower 1988: 168). Netop dette kan påvirke den enkeltes incitament til at være en del af den danske model, hvilket på sigt kan være med til at underminere modellen, da styrkeforholdet mellem parterne må formodes ændret, såfremt fagforeningen ikke formår at fastholde og tiltrække nye medlemmer. Ansættelseskontrakt faste fuldtidsstillinger vis-a-vis atypiske ansættelser Lønmodtageres beskæftigelsesstatus anvendes ofte som en vigtig parameter i sondringen mellem insidere og outsidere. Inden for litteraturen skelnes der dels

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER Hvad er? A-kasser (arbejdsløshedskasser) A-kasser er institutioner, hvis historie strækker sig tilbage til den danske models etableringsperiode. De nye fagforbund begyndte

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Individualisme og arbeid HMS-konferansen i Reykjavik 10.-11. mai 2007 Arbejdsmarkedets organisering Grundreglerne er i lov 30/1938 om fagforeninger og

Læs mere

Rikke Lovmand Vistisen og Anette Sand. Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser

Rikke Lovmand Vistisen og Anette Sand. Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser Rikke Lovmand Vistisen og Anette Sand Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser Af Anette Sand og Rikke Lovmand Vistisen Regnskabsskolen A/S 2014 Udgivet af Regnskabsskolen

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bemærkninger

Læs mere

Branchekursuskatalog 2014

Branchekursuskatalog 2014 Branchekursuskatalog 2014 Tillidsvalgte på det offentlige område ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2014 for det offentlige

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Flexicurity i Danmark

Flexicurity i Danmark En indføring i den danske arbejdsmarkedsmodel Flexicurity skaber job og dynamik I en tid, hvor store dele af Europa har oplevet en høj og fastlåst ledighed, har vi i Danmark tilsyneladende fundet en velfungerende

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER VEJLEDNING OM LOKALAFTALER INDHOLD FORORD... 3 HVAD ER EN LOKALAFTALE?... 4 HVORDAN INDGÅS EN LOKALAFTALE?... 5 LOKALAFTALERS INDHOLD... 6 OPSIGELSE AF LOKALAFTALER... 7 LOKALAFTALENS RELATION TIL STANDARDOVERENSKOMSTEN...

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

Fremtidens skraldemand - opfølgning og seneste resultater

Fremtidens skraldemand - opfølgning og seneste resultater Fremtidens skraldemand - opfølgning og seneste resultater Ole Henning Sørensen & Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Work and life quality in new & growing jobs WALQING Lissabon

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Vikarer mellem fleksibilitet og sikkerhed. Søren Kaj Andersen, FAOS, Københavns Universitet

Vikarer mellem fleksibilitet og sikkerhed. Søren Kaj Andersen, FAOS, Københavns Universitet Vikarer mellem fleksibilitet og sikkerhed Søren Kaj Andersen, FAOS, Københavns Universitet Flexicurity dukkede først op i Holland og her var der fra start af fokus på ansatte i atypisk beskæftigelse det

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

LO-dokumentation. Nr. 1 / 2010. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model

LO-dokumentation. Nr. 1 / 2010. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model LO-dokumentation Nr. 1 / 2010 Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model LO-dokumentation Nr. 1/2010 Oktober 2010 LO-dokumentation nr. 1/2010 ISSN: 1600-3411 ISBN:

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Mulighederne for fagbevægelsen frem mod 2020

Mulighederne for fagbevægelsen frem mod 2020 Mulighederne for fagbevægelsen frem mod 2020 Mulighederne for fagbevægelsen frem mod 2020 Udgivet af LO og FTF Layout: LO Foto: Polfoto, LO og FTF. LO-varenr. 2108 ISBN-trykt 978-87-7735-303-1 ISBN-elektronisk

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel

Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel Av t a lt s p i l l 314 Jesper Due og Jørgen Steen Madsen Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel Strøget i København 1994. Foto: Erik Sagflaat/Arbark. I en sammenligning med både

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Jobkvalitet og HR-praksis i danske callcentre. Ole H. Sørensen, Forsker

Jobkvalitet og HR-praksis i danske callcentre. Ole H. Sørensen, Forsker Jobkvalitet og HR-praksis i danske callcentre, Forsker Resultater fra GCC projektet: DK Verden Ens: Kønsfordeling, in/outbound, in-house/underleverandør, samtaletid Bedre: - løn, også relativt - indflydelse

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve)

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge...

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge... Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 Indledning - den generelle medlemsudvikling i LO... 3 1.1.1 Unge og fagbevægelsen... 4 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Uddybning af begreber i problemformuleringen...

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Hvad er mobilitet på arbejdsmarkedet? Mobilitet handler om

Læs mere