Den danske model og dens insidere og outsidere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske model og dens insidere og outsidere"

Transkript

1 Kapitel 1 Den danske model og dens insidere og outsidere 1.1 Indledning Trine P. Larsen Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at løn og arbejdsvilkår i vid udstrækning reguleres gennem kollektive overenskomster forhandlet og indgået af de overenskomstbærende parter på vegne af medarbejdere og arbejdsgivere den såkaldte danske model. Men i de senere år har de overenskomstbærende fagforeninger oplevet faldende medlemstal, og udviklingen i overenskomstdækningen er vendt efter en systematisk stigning frem til midten af 1990 erne (Due et al. 2010). Samtidig udgør lønmodtagergrupper, som ikke melder sig ind i de faglige organisationer og omfattes af de kollektive overenskomster, en stadig større del af arbejdsmarkedet. Det gælder fx arbejdsmigranter fra de østeuropæiske lande, bureauvikarer, fleksjobbere samt ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere. Også på arbejdsgiverside er der forandringer at spore. Antallet af danske arbejdsgivere, der er medlem af en arbejdsgiverforening, har været stigende i de senere år, men færre tegner overenskomster. Det skyldes, at arbejdsgivere på det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked i mindre udstrækning end tidligere indgår tiltrædelsesoverenskomster - dvs. lokale overenskomster indgået på virksomheder, der ikke er medlem af en arbejdsgiverforening. Virksomheden tiltræder dermed bestemmelserne i en af områdeoverenskomsterne indenfor en bestemt branche (Due et al. 2010). Der synes således at være en voksende gruppe af lønmodtagere og arbejdsgivere, som ikke omfattes af arbejdsmarkedsorganisationer og/eller ikke er dækket af de kollektive overenskomster. De kan betragtes som outsidere, mens insiderne er de grupper, der stadig dækkes af overenskomsterne, og som er medlem af arbejdsmarkedsorganisationerne. Hvis flere grupper på arbejdsmarkedet ikke omfattes af de overenskomster og aftaler, som parterne indgår på henholdsvis nationalt niveau, sektorniveau og virksomhedsniveau, kan den danske model for arbejdsmarkedsregulering, hvor fastsættelsen af løn og arbejdsvilkår i stor udstrækning overlades til de faglige organisationer og arbejdsgiverforeninger, komme under pres. Faldende tilslutning til arbejdsmarkedsorganisationerne og faldende dækningsgrader af overenskomsterne kan svække parterne på arbejdsmarkedet og deres legitimitet i forhold til det politiske system. En vigtig forudsætning for den danske model er nemlig, at parterne har en vis repræsentativitet og styrke, således at de fremstår som legitime aktører, der kan

2 garantere, at løn og arbejdsvilkår på størstedelen af arbejdsmarkedet er reguleret gennem kollektive overenskomster. Formår de ikke det, kan det give anledning til et øget behov for lovgivning, så restgrupperne på arbejdsmarkedet dækkes. Introduceres lovgivning i vidt omfang, fjernes et fundamentalt træk ved den danske model. De seneste års udvikling gør det interessant at undersøge, om den danske model presses af og/eller tilpasses til de udfordringer, der følger i kølvandet på, at nye lønmodtagergrupper udgør en stadig større del af arbejdsmarkedet. Disse grupper er i et vist omfang - frivilligt eller ufrivilligt uden for det organiserede arbejdsmarked med dets relative høje organisationsprocenter, kollektive overenskomster, fuldtidsstillinger og almene ansættelseskontrakter. Nærværende antologi vil bidrage med såvel empiri som teori om faglig organisering (dvs. medlemskab af en fagforening), overenskomstdækningen (dvs. i hvilken udstrækning danske lønmodtagere er omfattet en kollektiv overenskomst), samt ansættelses- og arbejdsvilkårene for en bred vifte af de lønmodtagere, som ofte inden for segmenteringslitteraturen betragtes som outsidere. Det drejer sig fx om indvandrere og deres efterkommere, bureauvikarer, tidsbegrænset ansatte, deltidsansatte og freelancere (Reich 2008). Formålet er at belyse: 1) Hvorvidt de nævnte grupper er organiserede og overenskomstdækkede, 2) I hvilken udstrækning fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning har betydning for den enkeltes ansættelsesforhold, adgang til sociale goder, løn, arbejdsfunktion og jobkvalitet. En sådan analyse giver indblik i, hvorvidt den danske model bidrager til, at bestemte lønmodtagergrupper bliver insidere eller outsidere på arbejdsmarkedet. En række danske og internationale empiriske og teoretiske studier har allerede beskæftiget sig med insider/outsider-problematikken. De har i varierende grad bidraget med forklaringer og afklaringer af insideres og outsideres ansættelses- og arbejdsforhold. Men betydningen af fx det danske arbejdsmarkedssystem for insider/outsider-problematikken er kun i begrænset omfang blevet belyst (Peck 1996; Polavieja 2006: 502). Antologien bidrager dermed med ny viden om betydningen af den danske model for den enkelte lønmodtagers og arbejdsgivers ageren, og om hvordan insider/outsider-problematikken håndteres inden for rammerne af den danske model. Fra politisk hold og fra arbejdsmarkedsorganisationerne har insider/outsiderproblematikken ligeledes fået en del opmærksomhed det gælder både i Danmark og det i det øvrige EU. På EU-niveau har debatten blandt andet omhandlet selve sondringen mellem insidere og outsidere. Den europæiske fagbevægelse (EFS) og en række EU-medlemslande har således modsat sig opdelingen med henvisning til, at det er svært at afgøre, hvem der er insidere, og hvem der er outsidere. De har endvidere lagt afstand til ideen om, at nogle grupper på arbejdsmarkedet skal have

3 bedre vilkår på andres bekostning (Mailand 2010; ETUC 2007). I Danmark har debatten omhandlet integration af ledige og de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere på arbejdsmarkedet samt bureauvikarernes og de østeuropæiske arbejdsmigranters ansættelses- og arbejdsvilkår (Andersen 2007; Hansen og Hansen 2009; Møller og Rosdahl 2006). Det stigende antal danskere, der frivilligt fravælger arbejdsløshedsforsikringen og medlemskab af de overenskomstbærende fagforeninger, har ligeledes været på dagsordenen (Due et al. 2010). Undersøgelser beretter således jævnligt om underbetaling af fx polske arbejdere (Hansen og Hansen 2009). Analyserne af bureauvikarer domineres af fortællinger om dårlige arbejdsforhold og høj jobusikkerhed, der ofte kompenseres med fleksible arbejdstider og højere lønninger (Jacobsen og Rasmussen 2009). I de følgende afsnit præsenteres først bogens nøglebegreber, dvs. den danske model samt begreberne insidere og outsidere. Herefter præsenteres kort forskellige teoretiske og empiriske bidrag inden for segmenteringslitteraturen med henblik på at diskutere de mekanismer, der kan ligge bag denne udvikling. På baggrund heraf udvikles et sæt hypoteser, som danner grundlag for analyserne i bogens øvrige kapitler. Dernæst beskrives de seneste års segmenteringstendenser på det danske arbejdsmarked, hvorefter de datasæt og de metoder, der er anvendt i antologien kort præsenteres. Afslutningsvis præsenteres kort antologiens kapitler. 1.2 Definition af nøglebegreber: den danske model og insidere vis a vis outsidere Begreberne den danske model, insidere og outsidere defineres forskelligt inden for arbejdsmarkedslitteraturen alt afhængig af, hvilken teoretisk og metodisk tilgang der ligger til grund for det pågældende studie. Med henblik på at udvikle bogens centrale begreber diskuteres derfor først de modeller, som typisk bruges til at beskrive de danske reguleringstraditioner. Dernæst diskuteres de forskellige insider/outsider-definitioner inden for segmenteringslitteraturen. Den danske model For at indfange de unikke danske karakteristika trækkes der her i antologien på Due og Madsens begreb den danske model. Deres modelbeskrivelse er primært en serie af principper for håndteringen af forskellige situationer på det danske arbejdsmarked, som er blevet udviklet siden det kollektive overenskomstsystems grundlæggelse i Begrebet den danske model bestod oprindeligt af fire overordnede karakteristika: 1) et gennemorganiseret arbejdsmarked med stærke lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, 2) centraliserede og tilbagevendende overenskomstforhandlingsrunder med en statslig forligsinstitution, hvis kompetence er at fremsætte sammenkædende mæglingsforslag, 3) et konsensusbaseret forhold mellem parterne og 4) et voluntaristisk system med begrænset lovregulering (Due et al. 1993: 13-4). Principperne er over tid blevet

4 udvidet og justeret af Due og Madsen. I deres senere bøger tilføjer Due og Madsen (2006: 28-30) yderligere to kriterier som kendetegnende for den danske model, og deres seneste definition er følgende: høje organisationsprocenter og høj overenskomstdækning for både arbejdsgivere og lønmodtagere nationalt samordnede og tilbagevendende overenskomstforhandlinger et sammenhængende reguleringssystem med stærke partsrelationer på såvel centralt niveau som virksomhedsniveau en konsensusbaseret forhandlingskultur med fredspligt i overenskomstperioden samt et etableret konfliktretsystem ved indgåelse og fornyelse af overenskomster et voluntaristisk system med begrænset lovregulering, og hvor parterne selv regulerer løn og arbejdsvilkår parternes eget fagretlige system til håndtering af eventuelle tvister (Due og Madsen 2006: 28-30). Det er Due og Madsens seneste definition, som vil blive anvendt i antologien her. Valget af Due og Madsens modelbegreb skyldes, at de i høj grad formår at indkredse de unikke særtræk, der har præget det danske arbejdsmarked, siden rammerne for det kollektive overenskomstsystem blev lagt tilbage i 1899 som resultat af Septemberforliget. Septemberforliget er den første hovedaftale indgået mellem hovedorganisationerne Dansk Arbejdsgiverforening og LO for henholdsvis arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er en form for social pagt indgået mellem parterne på arbejdsmarkedet, hvori de blandt andet anerkender hinanden som legitime forhandlingspartnere samt opstiller en række regler for deres samarbejde. Kernen i spillereglerne er et selvreguleringsprincip, og Septemberforliget har dannet grundlag for de formelle og uformelle regler, som i dag udgør rammerne for det danske kollektive overenskomstsystem (Due og Madsen 2006). Due og Madsens modelbegreb indeholder således en række grundprincipper som fx det fagretlige system og det sammenhængende reguleringssystem med dets stærke partsrelationer på såvel centralt som virksomhedsniveau, hvilket er elementer, som andre arbejdsmarkedsmodeller ikke i samme omfang formår at indfange. Derimod er stærke og velorganiserede arbejdsmarkedsorganisationer sammen med et konsensusbaseret forhandlingssystem og selvreguleringsprincippet karakteristika, der går igen i de fleste modelbeskrivelser af Danmark. Der er et væld af modeller, som søger at indfange de europæiske landes karakteristika, herunder balancerne mellem det politiske system og arbejdsmarkedets parter i forhold til arbejdsmarkedsreguleringen. Alt afhængig af den anvendte arbejdsmarkedsmodel beskrives Danmark enten som neo-korporatistisk (Visser 1996), en koordinerende markedsøkonomi (Hall og Soskice 2001) eller et aftalesystem præget af organiseret decentralisering, eller hvad andre definerer som centraliseret decentralisering (Traxler 1995; Due et al. 1993).

5 Klassifikationen som en neo-korporatistisk arbejdsmarkedsmodel sker ofte ud fra en vurdering af, at det danske arbejdsmarked primært reguleres gennem kollektive overenskomster indgået mellem relativt velorganiserede og ressourcestærke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Lovgivning vedrørende løn, arbejds- og ansættelsesvilkår er relativt begrænset, om end staten er understøttende i forhold til de kollektive forhandlinger og inkluderer de arbejdsmarkedets parter i forbindelse med politiske initiativer på arbejdsmarkedsområdet (Mailand 2008; Andersen 2001). At Danmark ligeledes beskrives som prototypen på et organiseret decentraliseringssystem skyldes, at rammerne for overenskomsterne stadig lægges i sektoroverenskomsterne, mens udfyldningen af rammerne i høj grad finder sted decentralt på den enkelte arbejdsplads (Due et al. 1993: 317). Karakteristikken af Danmark som en koordineret markedsøkonomi tager derimod udgangspunkt i blandt andet de høje organisationsprocenter på såvel lønmodtager- som arbejdsgiverside, de lange traditioner for at involvere parterne i den politiske proces samt de universelle velfærdsydelser med det dertilhørende høje skatteniveau (Autiero 2008: ; Schröder 2008: 31). En række arbejdsmarkedsforskere har kritiseret disse former for kategorisering som værende en forsimpling af virkeligheden, der kun i begrænset omfang formår at indfange de unikke særtræk, som adskiller Danmark fra de øvrige nordiske og europæiske lande (Andersen 2001). Jensen (1995) har fx argumenteret for, at de nordiske lande repræsenterer en potentiel fjerde arbejdsmarkedsmodel inden for den komparative arbejdsmarkedslitteratur. Det skyldes, at de nordiske lande kun i begrænset omfang anvender lovgivning til regulering af løn og ansættelsesforhold, hvilket står i skarp kontrast til andre neo-korporatistiske lande som fx Tyskland (Andersen 2001: 58). Vægtningen mellem kollektive overenskomster og lovgivning varierer blandt gruppen af neo-korporatistiske lande, og selv inden for de nordiske lande sætter fx den øgede brug af lovgivning i specielt Sverige siden 1970 erne spørgsmålstegn ved, om man kan tale om en nordisk arbejdsmarkedsmodel. Den danske arbejdsmarkedsmodel indeholder såvel pluralistiske som neo-korporatistiske træk og fremstår derfor mere som en blandingsmodel (Andersen 2001: 59). Navrbjerg (2004) og Madsen (2002) sætter endvidere spørgsmålstegn ved begrebet centraliseret decentralisering. De viser fx, at flere offentlige institutioner kun i begrænset omfang har udviklet lokale forhandlingssystemer, der reproducerer de centrale strukturer og procedurer samt de centrale parters forhandlingskultur på virksomhedsplan grundlæggende forudsætninger for centraliseret decentralisering (Navrbjerg 2004: 10-2; Madsen 2002: 57). Der er derfor nok snarere tale om et kontinuum af måder at regulere løn og ansættelsesforhold, hvor centraliseret decentralisering kan ses som et af yderpunkterne. Disorganiseret decentralisering udgør det andet yderpunkt og beskriver det ikkeoverenskomstdækkede arbejdsmarked hvor arbejdsgiverne og lønmodtagerne ikke

6 er medlem af en arbejdsgiverforening eller fagforening samt indgår kollektive overenskomster, der dækker størstedelen af arbejdsmarkedet (Traxler 1995: 3-5). Fremstillingen af Danmark som en koordineret markedsøkonomi har ligeledes været kritiseret. En række arbejdsmarkedseksperter beskriver i stedet den danske økonomi som en hybrid mellem den liberale og den koordinerede markedsøkonomi-model, idet den indeholder elementer fra begge modeller. Den sondring skyldes ikke mindst de relative fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler, de senere års decentralisering af overenskomstsystemet mod virksomhedsplan kombineret med relative høje organisationsprocenter på såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerside samt de lange traditioner for inddragelse af parterne i den politiske proces (Campbell og Pedersen 2007: 242). Samlet set kan en del af ovenstående arbejdsmodeller kritiseres for at overse mange af de finere nuancer i den danske arbejdsmarkedsregulering. Derimod synes Due og Madsens modelbegreb at indfange disse nuancer, eftersom deres definition tager højde for ikke kun de høje organisationsprocenter og en høj overenskomstdækning. De inddrager også selve forhandlingskulturen og understreger det sammenhængende system på såvel centralt niveau som virksomhedsniveau samt parternes eget system for håndtering og fortolkning af potentielle tvister (Due og Madsen 2006: 28-30). Af den grund vælges Due og Madsens modelbegreb til beskrivelsen af de danske reguleringstraditioner på arbejdsmarkedet. Insidere og outsidere på arbejdsmarkedet frem mod en definition I antologien er omdrejningspunktet som nævnt tidligere at undersøge dels forskellige lønmodtagergruppers insider- eller outsider-status i forhold til den danske model, dvs. organisationsgraden og overenskomstdækningen blandt de udvalgte grupper, dels hvilken betydning den danske model har for disse lønmodtageres løn og ansættelsesforhold. Den enkelte lønmodtagers insider/outsider-status i forhold til den danske model formodes nemlig at påvirke lønmodtagergruppernes status som insidere eller outsidere i forhold til en række andre konkrete arbejdsmarkedskarakteristika, fx ansættelsesforhold, adgang til sociale goder, løn, arbejdsfunktioner og jobkvalitet. Det er med den problemstilling for øje, at vi i de følgende afsnit søger at definere, hvad der kendetegner henholdsvis en insider og en outsider mere generelt end i forhold til den danske model. Det vil vi gøre ved at trække på forskellige teoretiske og empiriske bidrag omhandlende insider/outsider-problematikken generelt i forhold til inklusion og eksklusion på arbejdsmarkedet. Vi starter med en kort beskrivelse af den litteratur, som beskæftiger sig med problemstillingen vedrørende insidere og outsidere, hvorefter vi kort gennemgår, hvordan forskellige bidrag inden for litteraturen definerer insidere og outsidere med henblik på at udvikle denne definition og forståelse af de to grupper, som anvendes her i antologien.

7 En bred vifte af teoretiske og empiriske bidrag inden for sociologien, segmenteringslitteraturen, politisk økonomi og neoklassisk arbejdsmarkedsøkonomi har fokuseret på insider/outsider-problematikken (Davidsson og Naczyk 2009: 2). Trods forskellige teoretiske og metodiske tilgange har denne litteratur det til fælles, at den søger at afklare marginalisering og diskrimination af bestemte lønmodtagergrupper som fx kvinder, minoriteter og lavtlønsgrupperne på arbejdsmarkedet (Reich 2008: ix; Lindbeck og Snower 1988: 168). Desuden gør de forskellige bidrag op med den neoklassiske økonomis og Human Capital Ressource-teoriernes antagelser om, at markedsmekanismerne via udbud og efterspørgsel af arbejdskraft sikrer fri og fair konkurrence på arbejdsmarkedet (Leontaridi 1998). I litteraturen antages det i stedet, at arbejdsmarkedet er opdelt i forskellige segmenter, hvor arbejdsmarkedets institutioner frem for markedsmekanismerne og den enkelte lønmodtagers uddannelsesmæssige kvalifikationer er bestemmende for lønmodtageres løn og arbejdsvilkår (Leontaridi 1998). Der sondres typisk mellem to segmenter de såkaldte insidere/kernearbejdere og outsidere/randgrupper, hvor det at være outsider indbefatter usikkerhedsmomenter i forhold til insiderne, eftersom førstnævnte behandles mindre gunstigt i henhold til en række forhold på arbejdsmarkedet (Davidsson og Naczyk 2009: 18). Over tid udmøntes den forskelsbehandling i forskellige segmenter, og der opstår relativt skarpe skillelinjer mellem segmenterne, hvilket gør det yderst vanskeligt for især outsiderne at bevæge sig fra et segment til et andet (Reich et al. 1973: 359; Doeringer og Piori 1971). Segmenterne reguleres forskelligt. Insidernes løn og arbejdsvilkår reguleres i vid udstrækning gennem formelle regler og procedurer for ansættelse, afskedigelse, forhandling og anciennitetsbestemmelser. Outsiderne er ikke på samme måde omfattet af denne type formelle regelsæt, og deres løn og arbejdsvilkår er derfor i større udstrækning udsat for konkurrence og markedsmekanismernes frie spil (Doeringer og Piori 1971: 170; Peck 1996). Der eksisterer ikke en entydig definition af de såkaldte insidere og outsidere. De defineres forskelligt alt afhængig af den teoretiske og metodiske tilgang (Leontaridi 1998). At de forskellige tilgange opererer med forskellige definitioner og skillelinjer for insidere og outsidere tyder på, at lønmodtagere kan være insidere og outsidere på forskellige måder og i forskellig grad. Det er dog relativt få studier, der undersøger variationen på tværs af grupperne af insidere og outsidere, eftersom der primært fokuseres på de såkaldte outsidergrupper (Rosenberg 1989: 367). Enkelte segmenteringsstudier understreger dog det faktum, at der kan være lønmodtagere, som frivilligt vælger at være outsidere, selv med de omkostninger det måtte have for deres jobsikkerhed, lønudvikling, karrieremuligheder, adgang til sociale ydelser og politiske indflydelse (Booth et al. 2002). Det er dermed to meget heterogene grupper, hvor de enkelte insidere og outsidere i højere eller lavere grad kan opleve, at de bliver behandlet forskelligt med hensyn til jobsikkerhed, løn mv. (Häusermann og Schwander 2009: 6).

8 Antologiens definition af insidere og outsidere Et multi-facetteret begreb for insidere og outsidere anvendes her i denne antologi, idet forskellige segmenteringsstudier viser, at danske lønmodtagere kan være insidere eller outsidere i henhold til en række forskellige kriterier lige fra deres beskæftigelsesstatus, repræsentation i forhold til det politiske system og fagforeningen, ansættelsesforhold, adgang til sociale goder og løn, karrieremuligheder til uddannelse og jobfunktion mv. (Davidsson og Naczyk 2009: 2-5; Lindbeck og Snower 1988: 168; Rueda 2006: 1-2). Den enkelte lønmodtager kan således karakteriseres som henholdsvis en insider og en outsider i henhold til en række forskellige kriterier. Listen er dog langt fra komplet, og det skal bemærkes, at de nedenfor opstillede kriterier ikke er gensidigt udelukkende. Desuden er der ikke tale om et decideret hierarki forstået på den måde, at nogle kriterier er vigtigere end andre. Men som tidligere nævnt fokuserer vi i antologien på, hvilken betydning den danske model, dvs. overenkomstdækning og faglig organisering, har for den enkelte i henhold til de øvrige nedenfor nævnte kriterier vel vidende at insider/outsider-debatten er langt bredere end dette perspektiv. Der skelnes således her mellem fire overordnede kriterier for, hvornår en lønmodtager kan betragtes som henholdsvis en insider og en outsider, ikke kun i henhold til den danske aftalemodel, men også mere generelt i forhold til arbejdsmarkedet: Fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning (status ift. den danske model), sociale goder og løn (generel status på arbejdsmarkedet), ansættelsesformer (generel status på arbejdsmarkedet), arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelseskvalifikationer (generel status på arbejdsmarkedet). De fire kriterier beskæftiger sig med forskellige niveauer eller problemstillinger vedrørende insider/outsider-debatten, som direkte eller indirekte kan sætte den danske model under pres (se nedenfor). Nogle kriterier kan endvidere få betydning for andre og omvendt. Således kan fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning få betydning for, hvorvidt den enkelte lønmodtager får adgang til de kollektive goder i overenskomsterne, idet kun overenskomstdækkede lønmodtagere har adgang til goderne. Det samme gælder fx med hensyn til ansættelsesformer, hvor en atypisk stilling kan få konsekvenser for adgangen til sociale goder og løn. Omvendt kan arbejdsfunktion og uddannelseskvalifikationer få betydning for, om den enkelte overenskomstdækkes, idet overenskomstdækningen varierer indenfor forskellige brancher. De forskellige insider-outsider kriterier kan således siges at være gensidigt afhængige, hvor et kriterium kan være en årsag til et andet kriterium, mens det i andre tilfælde kan betragtes som en effekt, hvilket understreges yderligere i det følgende. Det første kriterium vedrørende fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning handler direkte om den danske model, herunder dels

9 styrkeforholdet mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne, dels forholdet mellem fagforeningerne og potentielle medlemmer. Dette omhandler dermed også indirekte diskussionen om individuelle valg versus kollektive kampe og initiativer, som er fundamentale træk ved den danske model. Fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning er derfor helt centrale størrelser for antologiens definition af insidere og outsidere. Vi undersøger således først og fremmest lønmodtageres insider-outsider status i forhold til den danske model, dvs. hvorvidt lønmodtagere kan betragtes som en del af den danske model i form af medlemskab af fagforeningen og det at være overenskomstdækket De øvrige tre kriterier handler mere om lønmodtageres insider og outsider status i henhold til arbejdsmarkedet generelt og relaterer sig til antologiens andet hovedspørgsmål, nemlig den danske models betydning for lønmodtageres sociale goder, løn, ansættelsesforhold, arbejdsfunktion, jobkvalitet og udannelseskvalifikationer. Men det er værd at gøre opmærksom på, at disse tre kriterier indirekte kan have betydning for, hvorvidt den enkelte lønmodtager tilvælger eller fravælger fx fagforeningsmedlemskab og arbejder på det overenskomstdækkede eller ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked. Kriterierne sociale goder, ansættelsesformer og arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelse kan derfor indirekte sætte den danske model under pres, såfremt modellen ikke formår at tilpasse sig de udfordringer, der opstår, hvis flere lønmodtagere bliver outsidere på flere af de opstillede kriterier. Det andet og tredje kriterium vedrører således lønmodtageres kontraktmæssige vilkår og rettigheder, og i antologiens forskellige bidrag belyses i varierende grad fagligt organiserede og uorganiserede lønmodtageres ansættelsesforhold og rettigheder på såvel det overenskomstdækkede som det ikkeoverenskomstdækkede arbejdsmarked. I den sammenhæng er det problematisk, hvis modellen ikke formår at tage hånd om de grupper, der har et andet ansættelsesforhold end en fast fuldtidsstilling, eller som på anden måde adskiller sig fra fagforeningens traditionelle kernegrupper. Det gælder fx etniske minoriteter, unge og/eller kvinder, der ofte inden for segmenteringsteorierne fremhæves som værende overrepræsenterede blandt outsiderne, når det gælder adgangen til sociale goder, løn og atypiske ansættelsesformer (Peck 1996). En begrænset adgang til fx sociale goder og løntillæg kan i yderste instans få disse grupper til at fravælge fagforeningen og det kollektive aftalesystem, såfremt de ikke på linje med andre kolleger får del i de kollektive goder. Det fjerde kriterium vedrørende arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelseskvalifikationer har ligeledes indirekte betydning for den danske model. Undersøgelser har vist, at fagforeningen ofte har svært ved at tiltrække især de ufaglærte og lønmodtagere med en relativ kortvarig uddannelse samt ansatte i bunden af jobhierarkiet, som ikke har de store karrieremuligheder (Due et al. 2010). Desuden er det ofte indenfor den type jobs, at overenskomstdækningen er lavere end gennemsnittet for det øvrige arbejdsmarked (Rubery 1978). At det netop er de fire kriterier, der vil danne udgangspunkt for de senere kapitlers analyse af insidere og outsidere i forhold til den danske model, skyldes

10 ikke kun, at de på forskellig vis kan udfordre den danske model ikke mindst fordi den danske model forudsætter høje organisationsprocenter, høj overenskomstdækning og i en vis udstrækning er baseret på, at lønmodtagere har faste fuldtidsstillinger. De fire kriterier fremhæves også typisk inden for litteraturen som værende afgørende skillelinjer mellem forskellige lønmodtagergrupper (Leontaridi 1998). Fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet I forhold til den danske model gør to kriterier sig gældende i forbindelse med insider/outsider-problematikken: 1) hvorvidt lønmodtagere og arbejdsgivere er medlemmer af de faglige organisationer på arbejdsmarkedet og 2) om de omfattes af en kollektiv overenskomst. Med hensyn til medlemskab af de faglige organisationer har danske lønmodtagere mulighed for at være medlem af de overenskomstbærende fagforeninger, som arbejdsgiverne gennem årtier har anerkendt som forhandlingspart inden for rammerne af den danske aftalemodel. Danske lønmodtagere kan også fravælge de faglige organisationer eller blive medlem hos de alternative fagforeninger, som vi her i antologien definerer som gule fagforeninger. Det drejer sig fx om Kristelig Fagbevægelse, Det Faglige Hus og De Frie Funktionærer, der i skrivende stund dels ikke betragtes som værende del af de overenskomstbærende parter, dels finder strejker unødvendige, idet de ikke i udgangspunktet ser forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere som modsætningsfuldt. Insidere kan derfor i henhold til fagforeningsmedlemskab betragtes som medlemmer af de overenskomstbærende fagforeninger, hvis interesser varetages af de overenskomstbærende organisationer. Outsiderne defineres dels som uorganiserede lønmodtagere, dels som medlemmer af de alternative fagforeninger, idet de overenskomstbærende fagforeninger ikke nødvendigvis skal varetage de nævnte gruppers interesser over for arbejdsgiverne. Selvom danske lønmodtagere melder sig ind i de overenskomstbærende fagforeninger og dermed kan betragtes som insidere, er det ikke ensbetydende med, at de omfattes af en kollektiv overenskomst, da overenskomsterne kun dækker dele af arbejdsmarkedet. Nogle lønmodtagere kan derfor anses som ufrivillige outsidere, hvis de trods medlemskab af den de overenskomstbærende fagforeninger ikke har adgang til de forskellige overenskomstgoder. Omvendt kan nogle uorganiserede lønmodtagere og medlemmer af de alternative fagforeninger nyde godt af de overenskomstmæssige goder, som de overenskomstbærende parter har forhandlet på plads, da sådanne goder typisk tilbydes samtlige ansatte på overenskomstdækkede virksomheder og dermed har en afsmittende effekt (Kristiansen 1997: 260f). Sådanne lønmodtagere karakteriseres ofte som frivillige outsidere eller free-ridere, eftersom de fravælger fagforeningsmedlemskab, men alligevel får adgang til overenskomstgoderne (Jensen 2007: 55). Netop den problematik gør det vigtigt at sondre mellem danske lønmodtagere, der dækkes af en overenskomst (insiderne), og dem, som arbejder på det uorganiserede arbejdsmarked (outsiderne).

11 Ses fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning under ét, kan insidere og outsidere kategoriseres som følgende grupper: 1) Insidere, dvs. lønmodtagere, der arbejder på en overenskomstdækket arbejdsplads og er medlem af de overenskomstbærende organisationer, 2) Ufrivillige outsidere, der er fagforeningsmedlemmer, men som er på det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked og 3) Frivillige outsidere, dvs. lønmodtagere, der frivilligt fravælger fagforeningen, men som enten a) er på det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked eller b) er ansat på en overenskomstdækket arbejdsplads og derfor stadig nyder godt af de kollektive goder- de såkaldte free-ridere. Adgang til sociale goder og løntillæg principielt versus de facto Insidere og outsidere kan endvidere defineres i henhold til lønmodtageres sociale goder som fx adgang til lønforhandlinger og -tillæg, arbejdsløshedsforsikring (akasse), pension, orlovsordninger, feriedage, efteruddannelse, deltagelse i arbejdsrelaterede aktiviteter osv. (Häusermann og Schwander 2009: 24). Insiderne betragtes som lønmodtagere med adgang til de forskellige sociale goder, mens outsiderne ikke har adgang til samme. At det danske arbejdsmarked reguleres gennem henholdsvis lovgivning og kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter har betydning for lønmodtagernes adgang til sociale ydelser og er dermed et vigtigt kriterium for, om danske arbejdstagere kan betragtes som insidere eller outsidere. De fleste overenskomster tilbyder ofte bedre forhold end de lovbestemte goder. Nogle goder som fx løn, arbejdsmarkedspension og efteruddannelse reguleres endda udelukkende gennem kollektive overenskomster. Såvel lovregulerede som overenskomstregulerede goder sætter i varierende grad begrænsninger for lønmodtagernes adgang til de forskellige sociale ydelser. Ikke mindst fordi anciennitetsperioderne er forskellige, og fordi nogle emner kun omfattes af bestemte sektoroverenskomster. Dermed synes ikke kun overenskomstdækningen at have betydning for adgangen til sociale ydelser. Længden på lønmodtagernes ansættelseskontrakt kan ligeledes påvirke adgangen til sociale goder, idet flere ydelser er anciennitetsbestemte. Derudover kan der være det element, at selvom nogle lønmodtagergrupper i princippet har ret til de forskellige overenskomstbestemte goder, så kan de i praksis opleve at blive forskelsbehandlet i det daglige, eftersom deres arbejdsgiver, fagforening og/eller kolleger ikke betragter dem som kernearbejdskraft, men mere som tilhørende randgrupperne på arbejdsmarkedet (Lindbeck og Snower 1988: 168). Netop dette kan påvirke den enkeltes incitament til at være en del af den danske model, hvilket på sigt kan være med til at underminere modellen, da styrkeforholdet mellem parterne må formodes ændret, såfremt fagforeningen ikke formår at fastholde og tiltrække nye medlemmer. Ansættelseskontrakt faste fuldtidsstillinger vis-a-vis atypiske ansættelser Lønmodtageres beskæftigelsesstatus anvendes ofte som en vigtig parameter i sondringen mellem insidere og outsidere. Inden for litteraturen skelnes der dels

Insidere og outsidere en udfordring for den danske model?

Insidere og outsidere en udfordring for den danske model? Kapitel 9 Insidere og outsidere en udfordring for den danske model? Trine P. Larsen 1 9.1 Indledning Omdrejningspunktet for denne antologi har været lønmodtageres insider/outsider-status i forhold til

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Trine P. Larsen og Steen E. Navrbjerg

Trine P. Larsen og Steen E. Navrbjerg Kapitel 7 Tidsbegrænset ansatte og deltidsansatte - outsidere med rettigheder 1.1.1 7.1 Indledning Trine P. Larsen og Steen E. Navrbjerg Tidsbegrænset ansatte og deltidsansatte bliver ofte i den internationale

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Tidsbegrænset ansatte. stadig outsidere på det danske arbejdsmarked

Tidsbegrænset ansatte. stadig outsidere på det danske arbejdsmarked Tidsbegrænset ansatte stadig outsidere på det danske arbejdsmarked Trine P. Larsen Tidsbegrænset ansatte, dvs. lønmodtagere ansat på kortere eller længere varende kontrakter, har siden 2002 haft ret til

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Septemberforliget og den danske model

Septemberforliget og den danske model Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

I grænselandet mellem lov og overenskomster

I grænselandet mellem lov og overenskomster I grænselandet mellem lov og overenskomster Vi ser flere og flere usikre og helt nye former for ansættelser på det danske arbejdsmarked. Men kan den danske model klare presset, eller er der behov for mere

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Udfordringer og muligheder for den nordiske model. Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030

Udfordringer og muligheder for den nordiske model. Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030 Udfordringer og muligheder for den nordiske model Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030 el HVAD ER DEN DANSKE MODEL? Gallup undersøgelse: 37 pct: Det er en betegnelse for, at løn- og arbejdsvilkår udvikles

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 17.9.2010 2010/2018(INI) KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 Udkast til betænkning Britta Thomsen (PE442.875v01-00) om kvindelige

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Den danske model under pres - TR som forhandler og/eller organisator? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d.

Den danske model under pres - TR som forhandler og/eller organisator? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d. Den danske model under pres - TR som forhandler og/eller organisator? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d. Overskrifter Den danske model: definition og aktuelle pres på modellen Lokal forhandling af arbejdstiden:

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indholdsfortegnelse 1. Problemstilling... 3 1.2 Projektets hensigt... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definitioner... 7 1.5 Afgrænsning... 8 2. Projektets disposition... 11 3. Videnskabsteoretiske overvejelser...

Læs mere

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 20226/4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Industriens Arbejdsgivere og Industriforbundet

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 72 20 50 00 Fax 33 12 13 78 bm@bm.dk www.bm.dk SE-nr. 10 17 27 48 Den danske regerings bemærkninger og svar

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Stigende overenskomstdækning Kollektive overenskomster vil også i fremtiden bliver normen for, hvordan forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgiver

Stigende overenskomstdækning Kollektive overenskomster vil også i fremtiden bliver normen for, hvordan forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgiver LO s nyhedsbrev nr. 20/ 2000 Indholdsfortegnelse Stigende overenskomstdækning................. 1 Kollektive overenskomster vil også i fremtiden bliver normen for, hvordan forholdet mellem lønmodtagere

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud. Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Individualisme og arbeid HMS-konferansen i Reykjavik 10.-11. mai 2007 Arbejdsmarkedets organisering Grundreglerne er i lov 30/1938 om fagforeninger og

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER Hvad er? A-kasser (arbejdsløshedskasser) A-kasser er institutioner, hvis historie strækker sig tilbage til den danske models etableringsperiode. De nye fagforbund begyndte

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres Stærkere fagligt fællesskab og mere tilfredse medlemmer HK Stats målprogram opstiller de overordnede rammer og mål for fagforeningens indsats de kommende fire år. Målene afspejler medlemmernes og organisationens

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

EU s direktiv om tidsbegrænset ansættelse effekter i den kommunale sektor. - Undersøgelse gennemført for KL og KTO

EU s direktiv om tidsbegrænset ansættelse effekter i den kommunale sektor. - Undersøgelse gennemført for KL og KTO EU s direktiv om tidsbegrænset ansættelse effekter i den kommunale sektor - Undersøgelse gennemført for KL og KTO Trine P. Larsen, FAOS - August 2008 EU s direktiv om tidsbegrænset ansættelse effekter

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter i RAR Maj 2004 Fra 1. maj 2004 udvides EU til også at omfatte borgere fra Øst- og Centraleuropa. I forhold

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Gule og røde fagforeninger

Gule og røde fagforeninger Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Gule og røde fagforeninger LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, onsdag d. 9. december, 2015 Præsentation Post doc, Center

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked Erklæring om fælles mål for EU s arbejdsmarked til regeringen, Folketinget, politiske partier og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Høringsnotat til ministeren ang. lovforslag om ændring af funktionærloven (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Høringsnotat til ministeren ang. lovforslag om ændring af funktionærloven (Administrative lettelser på funktionærrettens område) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 48 - Bilag 1 Offentligt N O T A T Høringsnotat til ministeren ang. lovforslag om ændring af funktionærloven (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Læs mere