Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred"

Transkript

1 Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv

2 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks Taastrup Tlf.: Fax: ISBN: \\fildmwta\dmw_docs\ \124369_rapport - strukturanalysen.doc

3 Indhold Indledning... 5 Datagrundlag og metode... 5 Karakteristik af Odsherred... 5 Erhvervsstruktur... 7 Arbejdsstyrken Beskæftigelsesstrukturen Ledighed Uddannelsesniveauet Indkomstfordeling Pendlingsmønstrer Opsamling

4 4

5 Indledning Nærværende notat tager udgangspunkt i en statistisk belysning af Odsherred og skitserer afsættet for den overordnede analyse af vilkår for udvikling i regionen. Formålet med denne delanalyse er at indkredse de specifikke karakteristika, der kendetegner Odsherred, og på den baggrund sætte fokus på regionens stærke og svage sider. I notatet vil forskelle og ligheder mellem Odsherred og hele Vestsjællands Amt blive belyst. Det er hermed sigtet at stille skarpt på netop de centrale erhvervs- og beskæftigelsesmæssige problemstillinger, der er i spil i regionen. Datagrundlag og metode Delanalysen bygger først og fremmest på tilgængelig statistik fra Danmarks Statistik vedrørende Vestsjællands Amt og de tre udvalgte kommuner i Odsherred (Trundholm, Dragsholm og Nykøbing-Rørvig). Statistikken er anvendt, for at give en kvantitativ karakteristik af regionen i forhold til både amtet og hele landet. Derudover er der anvendt andre, nyere undersøgelser og analyser af forholdene i Vestsjællands Amt og Odsherred. I notatet findes kildehenvisningerne, og for et overblik over de eksisterende rapporter og analyser om erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige forhold i Vestsjællands Amt henvises til oversigtsrapport udarbejdet af Teknologisk Institut 1 Karakteristik af Odsherred I det følgende gives en karakteristik af Odsherredsregionen. Området er her sammenlignet med Vestsjællands Amt, men referencer til situationen i hele Danmark vil også indgå løbende. Regionen består af tre kommuner: Trundholm, Dragsholm og Nykøbing-Rørvig, og har i alt indbyggere. Den udgør den nordvestlige del af Vestsjællands Amt og er den mindst befolkede af amtets fem regioner. Analysen sætter fokus på regionens erhvervs- og beskæftigelsesmæssige forhold ud fra syv overordnede tematikker: Erhvervsstruktur, arbejdsstyrke, beskæftigelse, ledighed, uddannelse, indkomst og pendling. Disse temaer vil blive belyst enkelvist, og tegner tilsammen et billede af Odsherreds styrker og svagheder. 1 Oversigtsrapport over analyser og rapporter vedrørende erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesspecifikke forhold og udviklingstendenser i Vestsjællands Amt 5

6 6

7 Erhvervsstruktur Odsherred er i særlig grad specialiseret inden for landbrugserhvervet (6 pct.), jern- og metalindustrien (11 pct.), bygge- og anlægsvirksomhed (8 pct.) og detailhandel (10 pct.), hvis der tages afsæt i beskæftigelsen som indikator. Disse erhverv skaber en væsentlig del - 35 pct. - af den lokale beskæftigelse i regionen. Andelen af beskæftigelsen inden for disse brancher er større end på landsplan og ligger også lidt over amtsniveauet, jf. tabel 1. På landsplan udgør de 24 pct. af den samlede beskæftigelse, mens de på amtsniveau skaber 26 pct. af beskæftigelsen. Tabel 1: Antal beskæftigede procentvist fordelt på brancher. Fordelt på arbejdsstedskommune, region, amt og landsplan, Hele landet Vestsjællands Amt Odsherred Dragsholm Nykøbing- Rørvig Trundholm Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed heraf jern- og metalindustri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed heraf detailhandel og reparationsvirks undt. biler - heraf hotel- og restaurationsvirksomhed mv. Transportvirks., post- og telekommunikation Finansieringsvirk., forretningsservice heraf forretningsservice mv Offentlige og personlige tjenesteydelser heraf undervisning heraf sundhedsvæsen mv heraf sociale institutioner mv heraf renovation, foreninger og forlystelser mv. Uoplyst erhverv Beskæftigede i alt (pct.) Beskæftigede i alt (antal) Beskæftigede i alt (pct.) af beskæftigelsen i Odsherred Kilde: Danmarks Statistik Antallet af beskæftigede omfatter alene den del, der er relateret til arbejdssteder i området. Dette betyder, at beskæftigelsen i Odsherred ikke omfatter personer, der er bosatte i Odsherred, men er beskæftigede uden for Odsherred. 7

8 Der eksisterer dog også forskelle mellem de tre kommuner inden for disse brancher. Sammenligner man de tre kommuner særskilt, er landbruget mv. kun svagt repræsenteret i Nykøbing-Rørvig - 1 pct. - mens beskæftigelsesandelen udgør henholdsvis 8 pct. og 9 pct. i Dragsholm og Trundholm. Bygge- og anlægsvirksomhed vægter ligeledes en anelse mindre i denne kommune end i de to øvrige kommuner. Bygge- og anlægsvirksomhed udgør samlet omkring 8 pct. såvel i Odsherred som i amtet, mens den på landsplan dækker 6 pct. af den samlede beskæftigelse. Specialiseringen inden for jern- og metalindustrien kan primært tilskrives en større beskæftigelsesandel i Dragsholm Kommune, hvor den udgør 19 pct. I de øvrige kommuner udgør jern- og metalindustrien kun 5 pct. af beskæftigelsen. På amts- og landsplan udgør beskæftigelsen herindenfor henholdsvis 6 og 7 pct. Inden for detailhandel er specialiseringen i Odsherred lidt større end på amts- og landsplansniveauet og udgør en andel på knap 10 pct. af den samlede beskæftigelse. Det er dog især detailhandel inden for dagligvarehandel, der er stærkest repræsenteret i regionen. Her skiller Nykøbing-Rørvig sig imidlertid også ud, idet beskæftigelsen i branchen i denne kommune udgør en andel på 14 pct., mod knap 7 pct. på landsplan. I Dragsholm og Trundholm kommuner tegner detailhandlen sig for omkring 8 og 9 pct. af den lokale beskæftigelse. Nykøbing-Rørvig Kommune adskiller sig ligeledes lidt fra kommunerne Dragsholm og Trundholm ved relativt at have flere beskæftigede inden for hotel- og restaurationsbranchen og på forenings- og forlystelsesområdet. Turismen har meget stor betydning i kystbyerne i Odsherred, hvilket kan være en af årsagerne til, at Nykøbing-Rørvig med kystbyen Nykøbing Sjælland adskiller sig fra de to nabokommuner. Forretningsservice er svagt repræsenteret i regionen, både i forhold til amtet og hele landet. Regionens specialisering ligger under landsgennemsnittet; 3 pct. mod 9 pct. på landsplan. Inden for den offentlige sektor svarer specialiseringen i Odsherred stort set til amts- og landsniveauet og udgør en andel på knap 37 pct. Kommunerne adskiller sig dog lidt fra hinanden på dette område. Beskæftigelsen inden for sundhedsvæsenet udgør en større andel i Nykøbing- Rørvig - 22 pct. - end i de øvrige kommuner, mens kommunen har en lavere beskæftigelsesandel på undervisningsområdet. Trundholm har derimod en relativt større beskæftigelsesandel inden for sociale institutioner. Sociale institutioner er i øvrigt et af de områder, der generelt skaber en god del af den lokale beskæftigelse i Odsherred - 13 pct. Målt på den nuværende beskæftigelse tegner områdets specialiseringer sig samlet set inden for landbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, jern- og metalindustri samt detailhandel (dagligvarehandel). Som skitseret adskiller Nykøbing-Rørvig sig fra Dragsholm og Trundholm kommuner ved at have en højere koncentration (relativt set) inden for brancher, der kan have en forbindelse med kommunens kendetegn som turist- og sommerhusområde. Set over perioden er tyngden i beskæftigelsen inden for disse brancheområder ændret lidt (jf. tabel 2 og bilag 2). 8

9 Tabel 2: Den procentvise ændring i beskæftigelsen i perioden fordelt på brancher. Opdelt efter arbejdsstedskommune, region, amt og landsplan. Hele landet Vestsjællands Amt Odsherred Dragsholm Nykøbing- Rørvig Trundholm Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed heraf jern- og metalindustri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed heraf detailhandel og reparationsvirks undt. biler - heraf hotel- og restaurationsvirksomhed mv. Transportvirks., post- og telekommunikation Finansieringsvirk., forretningsservice heraf forretningsservice mv Offentlige og personlige tjenesteydelser heraf undervisning heraf sundhedsvæsen mv heraf sociale institutioner mv heraf renovation, foreninger og forlystelser mv. Uoplyst erhverv Ændring i beskæftigede i alt (pct.) Ændring i beskæftigede i alt (antal) Kilde: Danmarks Statistik I lighed med udviklingen på amts- og landsplan er antallet af beskæftigede aftaget inden for landbrugserhvervet i perioden , hvor der har været et fald på lidt over 16 pct. Dette har ført til, at landbrugserhvervet i Odsherred udgør 6 pct. mod tidligere 8 pct. Set i relation til udviklingen på landsplan må det forventes, at denne udvikling fortsætter fremover. Derimod har der været en beskæftigelsesfremgang inden for jern- og metalindustrien på godt 3 pct. i Odsherred, mens udviklingen på amts- og landsplan stort set har været uændret. Fremgangen er dog ikke kommet Dragsholm til gode, som ellers har en specialisering herindenfor. Beskæftigelsen inden for jern- og metalindustrien er således aftaget i Dragsholm i perioden , mens den er steget i Nykøbing og Trundholm. Dragsholm er dog forsat den kommune, der har den største andel beskæftigede inden for denne branche. Nedgangen i beskæftigelsen i Dragsholm har ligeledes ikke været entydig over perioden. Det kan derfor ikke konkluderes, at beskæftigelsesnedgangen i Dragsholm er udtryk for, at styrkepositionen er aftagende. I lighed med udviklingen på landsplan har beskæftigelsen også været stigende inden for byggeog anlægsområdet. Her er stigningen på godt 22 pct. mod 15 pct. for hele landet. I Vestsjællands 9

10 Amt har der derimod været en vigende beskæftigelse. Odsherredsregionen adskiller sig på den led fra udviklingen i den nærmeste omegn. Der har især været en stigende beskæftigelse i Trundholm (43 pct.). I Dragsholm og Nykøbing-Rørvig har fremgangen kun været på henholdsvis 16 og 12 pct. Set over årrækken har der været en jævn stigning i beskæftigelsen i Odsherred, hvilket kunne tyde på, at branchens position vedvarende er blevet styrket over perioden. Der må dog tages det forbehold, at bygge- og anlægsvirksomheder ofte er meget konjunkturafhængige. Forventningerne til den fremtidige udvikling inden for branchen kan derfor ikke ses uafhængigt af konjunkturforventningerne. Også på detailhandelsområdet har der været en beskæftigelsesfremgang i Odsherred. Her er beskæftigelsen steget med godt 13 pct. mod 10 og 11 pct. på lands- og amtsniveau. Især Dragsholm og Nykøbing-Rørvig har haft en stigende beskæftigelse inden for detailhandlen. For begge kommuner gælder det, at stigningen har ført til, at branchens andel af kommunernes samlede beskæftigelse er steget; fra 8 til 9 pct. i Dragsholm og fra 13 til 14 pct. i Nykøbing-Rørvig. En forsigtig tolkning af dette kunne være, at specialiseringen på dette område er styrket gennem perioden. Selv om beskæftigelsen inden for hotel- og restaurationsvirksomhederne udgør en mindre del af beskæftigelsen i Odsherred, kan det dog nævnes, at der også på dette felt er sket en stigning i beskæftigelsen; i takt med at beskæftigelsen i amtet er aftaget med lidt over 18 pct., er den taget til i Odsherred med godt 12 pct. Beskæftigelsen udgør dog fortsat 3 pct. af den samlede beskæftigelse i regionen. Beskæftigelsen er især steget i Dragsholm og Nykøbing kommuner. Inden for forretningsservice har der været en stigende beskæftigelse i Odsherred over perioden. Stigningen har dog ikke været så høj som på lands- og amtsniveau; 27 pct. mod henholdsvis 41 og 37 pct. Den lavere stigningstakst i Odsherred bevirker, at der er længere udsigter til, at branchen kommer til at udgøre samme niveau, som på lands- og amtsplan. Behovet for forretningsservice vil dog ofte skulle ses i sammenhæng med den øvrige erhvervsstruktur. Drejningen væk fra de primære erhverv kan derfor på sigt bevirke, at efterspørgslen efter ydelser fra denne branche vil stige fremover. Ses der nærmere på udviklingen inden for den offentlige sektor i Odsherred, kan det nævnes, at der har været en nedgang i beskæftigelsen inden for sundhedsvæsenet, mens beskæftigelsen er steget i sociale institutioner. Stigningen inden for sociale institutioner er navnlig kommet Nykøbing-Rørvig til gode. Beskæftigelsesfremgangen har desuden været mere markant i Odsherred end på landsplan og i amtet som helhed; 36 pct. mod 19 og 24 pct. Målt på beskæftigelsen viser de senere års udvikling, at områdets specialiseringer har været under udvikling og er styrket gennem de senere år. Eneste undtagelse herfra er landbrugserhvervet, som i lighed med udviklingen på landsplan har oplevet en nedgang i beskæftigelsen. Blandt de andre specialiseringer - jern- og metalindustrien, bygge- og anlægsvirksomheder og detailhandel - tegner der sig derimod et billede af, at disse er blevet styrket gennem perioden Godt 42 pct. af beskæftigelsen i Odsherred skabes af arbejdspladser i Dragsholm, 30 pct. i Trundholm og 28 pct. i Nykøbing-Rørvig. Sammenlignes antallet af arbejdspladser pr. 100 indbyggere, er der dog flest arbejdspladser i Nykøbing-Rørvig (49), efterfulgt af Dragsholm (39) og Trundholm (34), jf. nedenstående figur 1. 10

11 Figur 1: Antal arbejdssteder pr. 100 indbyggere. Fordelt efter område, Hele landet Vestsj. Amt Dragsholm Nykøbing-Rørvig Trundholm Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal 2002 I Vestsjællands Amt og i de tre kommuner er der relativt færre større virksomheder end på landsplan. Odsherredsregionen har en klar overvægt af mindre virksomheder, hvor især andelen af enkeltmandsvirksomheder i Trundholm og Dragsholm ligger langt over den samlede andel for hele landet (jf. tabel 3); omkring halvdelen af arbejdsstederne i disse kommuner er enkeltmandsvirksomheder. Der er ikke sket nogen væsentlig forskydning af dette billede set over perioden Tabel 3: Arbejdssteder fordelt efter antal ansatte. Opdelt på arbejdsstedskommune, region, amt og landsplan, Hele landet Vestsjællands Odsherred Dragsholm Nykøbing- Trundholm Antal ansatte Amt Rørvig Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % 1 ansat ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte Arbejdssteder i alt Kilde: Danmarks Statistik

12 Forekomsten af enkeltmandsvirksomheder er særligt udbredt inden for landbrugserhvervet og inden for forretningsservice; her udgør andelen af enkeltmandsvirksomheder omkring 70 pct. af virksomhedsbestanden (jf. bilag 3). Odsherred har generelt - sammenlignet med virksomhedsbestanden på landsplan - en relativt større andel af enkeltmandsvirksomheder inden for områdets branchespecialiseringer; halvdelen af virksomhederne inden for bygge- og anlægsområdet er enkeltmandsvirksomheder, mens det på landsplan er 39 pct. Andelen af enkeltmandsvirksomheder er også lidt højere inden for jern- og metalindustrien; 36 pct. mod 29 pct. på landsplan. Inden for detailhandelsområdet følger omfanget af enkeltmandsvirksomheder i højere grad landsudviklingen; 39 mod 35 pct. Andelen af enkeltmandsvirksomheder er desuden højere inden for mindre brancheområder som hotel- og restauration, samt forlystelser og foreninger. Set over årrækken er antallet af virksomheder kun øget marginalt i Odsherredsregionen. Virksomhedsbestanden er øget med 17 virksomheder, svarende til knap 1 pct., mens den på landsplan og i amtet er faldet med knap 1 pct. Dragsholm Kommune har dog oplevet en relativt set større vækst i antallet af virksomheder; her er virksomhedsbestanden øget med 21 virksomheder svarende til 2,5 pct. Samlet set må væksten dog betegnes som meget moderat. Kun få af erhvervene i Odsherred er orienterede ud af regionen, og det er en svaghed, at egnens lidt større virksomheder er satellitter uden udviklingsafdelinger i Odsherred 2. Denne problematik forstærkes ved, at Odsherred har en overvægt af mindre virksomhed, der ofte har en mindre grad af udvikling. 2 Detailhandel i Vestsjællands Amt 2000, Oxford 2000, Rapport vedr. dialogmøder - Vestsjællands Amt,

13 Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken udgøres af personer i Odsherred. Det svarer til, at knap 73 pct. af befolkningen i alderen år står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette er noget lavere end på lands- og amtsplan. Blandt de tre kommuner i Odsherred er andelen af befolkningen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet - erhvervsfrekvensen, lavest i Nykøbing-Rørvig og Trundholm, jf. figur 2. Figur 2: Andel af befolkningen, som indgår i arbejdsstyrken (erhvervsfrekvens), % 76% 74% 72% 70% 68% 66% Hele landet Vestsjællands Amt Dragsholm Nykøbing- Rørvig Trundholm Odsherred Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsfrekvensen har generelt været faldende i de tre kommuner set over årrækken ; i Dragsholm er den faldet fra 78 pct. til 75 pct., i Nykøbing-Rørvig fra 74 pct. til 70 pct. og i Trundholm fra 76 pct. til 71 pct. Der er altså tale om et udviklingstræk, der er gældende for hele regionen, hvor en mindre andel af befolkningen står til rådighed for arbejdsmarkedet (jf. bilag 4). På landsplan er erhvervsfrekvensen kun aftaget med 1 procentpoint. 13

14 Den aldersmæssige fordeling blandt arbejdsstyrken i regionen svarer groft til fordelingen i hele amtet. I region og amt er gruppen af unge mellem 20 og 29 år underrepræsenteret i forhold til fordelingen på landsplan. Derimod udgør andelen af personer mellem 50 og 54 år en relativt større del af arbejdsstyrken end i amtet og i hele landet (jf. tabel 4). Tabel 4: Arbejdsstyrken i alderen år efter alder og område, Hele landet Vestsjællands Odsherred Dragsholm Nykøbing- Trundholm Amt Rørvig Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % år år år år år år år år år år år I alt Kilde: Danmarks statistik, I lighed med udviklingen i Vestsjællands Amt og på landsplan er antallet af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet - arbejdsstyrken - kun aftaget i begrænset omfang over perioden (jf. bilag 4). Dog er der sket lidt forskydninger mellem forskellige aldersgrupper i arbejdsstyrken. Der ses således en tendens til, at der sker et fald i aldersgruppen år, mens der er sket en stigning i arbejdsstyrken af personer år. I den forbindelse kan det nævnes, at især Nykøbing-Rørvig og Dragsholm har oplevet en stigning i antallet af personer i alderen år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet; henholdsvis 40 og 35 pct. Til sammenligning har stigningen på landsplan kun været 22 pct. og i Vestsjællands Amt 27 pct. Odsherredsregionen står således over for den problematik, at der gennem de senere år er blevet færre, der kan indgå på arbejdsmarkedet, samtidig med at de, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, bliver ældre. Der er med andre ord færre nye hænder, der kan tage over og løfte den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet. I Arbejdsmarkedsrådets prognose for udviklingen på arbejdsmarkedet i Vestsjællands Amt 3 forudses en svagt stigende arbejdsstyrke frem mod år 2005, og at gennemsnitsalderen for de erhvervsaktive vil stige. En sådan tendens kan være med til at øge den skæve aldersfordeling blandt arbejdsstyrken i Odsherred, hvilket yderligere forstærker denne problematik. Blandt de personer, der ikke indgår i arbejdsstyrken i Odsherred, er knap 2/3 over 50 år. Ikke overraskende er hovedparten heraf over 60 år, hvilket skal ses i sammenhæng med mulighederne for at gå på efterløn m.v. Det er dog værd at bemærke, at godt ¼ af dem, som ikke indgår i arbejdsstyrken, er i alderen år. Givet deres alder vil der for disse grupper være tale om andre forsørgelsestyper end efterløn. 3 Arbejdsmarkedsredegørelse - 4. kvartal 2002, Arbejdsmarkedsrådet for Vestsjællands Amt, Holbæk. 14

15 En del af de personer, der ikke indgår i arbejdsstyrken, modtager førtidspension. Sammenholdt med befolkningsgrundlaget er der for hver 100 indbyggere i alderen år knap personer, der modtager førtidspension i de tre kommuner i Odsherred, hvilket ligger væsentligt over landsgennemsnittet og lidt over amtsniveauet (jf. figur 3). Figur 3: Antal førtidspensionister pr. 100 indbyggere i alderen år. Fordelt efter område, Antal pr. 100 indb Hele landet Vestsjællands Amt Dragsholm Nykøbing-Rørvig Trundholm Område Kilde: Indenrigsministeriets nøgletal, I modsætning til udviklingen på landsplan har antallet af førtidspensionister været stigende i Odsherred gennem de senere år 4. Stigningen har været på knap 14 pct., mens antallet af førtidspensionister er faldet med godt 3 pct. på landsplan. I Vestsjællands Amt er antallet af førtidspensionister forøget med lidt over 9 pct. Også hvis der sammenholdes med befolkningsgrundlaget, har Odsherredsregionen relativt haft en større stigning i antallet af førtidspensionister end tilfældet er på amts- og landsplan. Det kan i den forbindelse nævnes, at antallet af førtidspensionister også udgør en væsentlig del af den andel af befolkningen, der modtager en indkomstrelateret ydelse (overførselsindkomst). Ses der nærmere på antallet af personer på forskellige typer af ydelser, er andelen der modtager førtidspension, den post, der omfatter flest personer (når der ses bort fra folkepension, efterløn m.v.); der er gennemsnitligt 28 personer pr. 100 indbyggere i Odsherred, der modtager en overførselsindkomst. Heraf modtager 14 personer førtidspension. Til sammenligning er der kun 4,2 4 En væsentlig del af stigningen i antallet af førtidspensionister er bevilget på baggrund af helbredsmæssige årsager. Antallet af førtidspensionister med højeste eller mellemste førtidspension er således steget med henholdsvis 6,5 pct. og 20,4 pct. (Kilde: Danmarks Statistik) 15

16 personer pr. 100 indbyggere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og 2,3, der modtager sygedagpenge (jf. tabel 5). Tabel 5: Antal helårsmodtagere af indkomstrelaterede ydelser fordelt efter ydelse og område. Opgjort pr. 100 indbyggere, Hele landet Hele landet Odsherred Dragsholm Nykøbing- Rørvig Trundholm Arbejdsløshedsdagpenge 3,7 3,7 4,2 4,4 3,9 2,5 Sygedagpenge 1,8 2,0 2,3 2,1 2,1 1,3 Barselsdagpenge 1,0 1,0 0,9 0,9 0,7 0,4 Kontanthjælp 2,8 2,5 2,9 2,8 3,9 2,5 Revalidering 0,8 0,8 0,9 0,8 0,8 0,5 Førtidspension 7,9 10,3 14,0 11,0 17,1 11,2 Kommunal aktivering 1,5 1,9 1,6 1,5 1,5 1,0 AF-aktivering 0,9 0,7 0,6 0,5 0,6 0,4 Orlovsydelser 0,7 0,7 0,7 0,5 0,8 0,5 Ledighedsydelse 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 I alt 21,1 23,5 28,0 24,6 31,4 20,4 Kilde: Danmarks Statistik (SAM 7 og BEF2), Som det fremgår af tabel 5 har Odsherred generelt en større andel, der modtager en overførselsindkomst/indkomstrelateret ydelse; Omkring 28 personer pr. 100 indbyggere modtager en ydelse, mens det tilsvarende antal er 21 personer på landsplan og knap 24 personer i Vestsjællands Amt. Odsherred er altså også i forhold til andre typer af offentlig forsørgelse hårdere ramt end landet som helhed. Blandt de 3 kommuner har især Nykøbing-Rørvig flere borgere - knap 1/3 af befolkningen - der modtager en eller anden form for overførselsindkomst. Lavest er antallet i Trundholm, hvor det kun drejer sig om knap 1/5 af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Nykøbing-Rørvig adskiller sig ved at have flere førtidspensionister end de to andre kommuner. 16

17 Beskæftigelsesstrukturen I alt er personer med bopæl i Odsherred i beskæftigelse. Det svarer til, at 69 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år) er i beskæftigelse. Sammenlignet med udviklingen på lands- og amtsniveau ligger dette noget lavere i Odsherred. Beskæftigelsesfrekvensen - andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse - varierer også mellem de tre kommuner i Odsherred; lavest er den i Nykøbing-Rørvig (66 pct.) og højest i Dragsholm (71 pct.), jf. figur 4. Set over perioden er der dog sket en forbedring af beskæftigelsesfrekvensen i regionen, hvor andelen i beskæftigelse er steget fra knap 67 pct. til 69 pct. Stigningen er dog ikke så udtalt som på landsplan; her har der været en stigning på næsten 4 procentpoint (fra 71 pct. til 75 pct.). Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen er især slået igennem for seniorer i alderen år og i mindre omfang for unge i alderen år (jf. bilag 5). Der er med andre ord en større del af befolkningen i disse aldersgrupper, som er kommet i beskæftigelse. Forbedringen for de årige er særligt slået igennem i de seneste år. Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens: Andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år), der er i beskæftigelse, ,0 74,0 72,0 Beskæftigelsesfrekvens 70,0 68,0 66,0 64,0 62,0 Hele landet Vestsjælland Odsherred Dragsholm Nykøbing-Rørvig Trundholm Område 17

18 Kilde: Danmarks Statistik (RAS2 og BEF2), I Odsherred såvel som i amtet er andelen af de beskæftigede inden for landbrug, bygge- og anlægsvirksomhed samt sociale institutioner relativt større end andelen af beskæftigede i de pågældende brancher, når man ser på hele landet. Inden for finansiering/forsikring- og forretningsbranchen er billedet modsat, idet beskæftigede i disse brancher er klart underrepræsenterede. Beskæftigede i jern- og metalindustrien og inden for detailhandel udgør derimod en relativt større andel af de beskæftigede i regionen i forhold til både amt og hele landet. Flere mænd end kvinder er beskæftigede i Odsherred, hvilket er en tendens der er generel for hele landet. Aldersfordelingen blandt de beskæftigede i Vestsjællands Amt og i Odsherred er karakteriseret ved, at der er relativt færre yngre og flere ældre beskæftigede end på landsplan. Gruppen af beskæftigede kvinder og mænd mellem 20 og 44 år er i særlig grad underrepræsenteret i regionen og ligger under niveauet for hele amtet (jf. tabel 6). Tabel 6: Beskæftigede i alderen år efter område, Hele landet Vestsjællands Odsherred Dragsholm Nykøbing- Trundholm Amt Rørvig Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , ,0 I alt , , , , , ,0 Kilde: Danmarks statistik Beskæftigelsesoplysningerne dækker personer, der er bosatte i det pågældende område. En del af disse personer vil være beskæftigede i andre områder. 18

19 Beskæftigelsen i Odsherred og Vestsjælland har været og er delvist svagt stigende/stagnerende, og for at sikre, at den positive beskæftigelsesudvikling ikke bremses for meget, er der behov for at forebygge flaskehalssituationer. Dette forudsætter dels en kontinuerlig opkvalificering af såvel de ufaglærte som de faglærte i Odsherred og dels en tæt dialog mellem arbejdsmarkedets aktører, for at sikre en sund balance mellem udbud og efterspørgsel i regionen. Figur 5: Beskæftigelsesudviklingen i Odsherred, Antal beskæftigede Årstal Kilde: Danmarks statistik På baggrund af Arbejdsmarkedsredegørelsen (4. kvartal 2002) for Vestsjællands Amt forventer man en fremgang i beskæftigelsen - men ikke inden for de områder, hvor Odsherred er specialiseret. Dog meldes der om aktuelle flaskehalsproblemer blandt andet inden for jern- og metalindustrien, samt balanceproblemer inden for detailhandelsområdet. Inden for byggeriet har der længe været rekrutteringsproblemer, men regeringens skattestop ser ud til at betyde, at en del planlagte byggeopgaver på det offentlige område er blevet udskudt, og der ses derfor nu mindre kapacitetspres på området og en tendens til ledig arbejdskraft. Skifter dette, vil der dog potentielt på længere sigt kunne opstå rekrutteringsproblemer inden for bygge- og anlægsområdet. Dette vil kunne svække udviklingen i Odsherred, der i høj grad er specialiseret inden for denne branche. Generelt er det vigtigt at være opmærksom på, at beskæftigelsesfremgangen og faldet i ledigheden kan være med til at øge risikoen for, at der kan opstå øgede flaskehals- og strukturproblemer både i den offentlige og private sektor. 19

20 20

21 Ledighed Odsherredsregionen har gennem de senere år oplevet et fald i antallet af ledige, jf. figur 6. Reduktionen i ledigheden har stort set fulgt udviklingen på amts- og landsniveau. Figur 6. Antal ledige fordelt efter område og tid (rullende år) Antal ledige K1 1996K2 Kilde: Danmarks Statistik (RU121) K3 1996K4 1997K1 1997K2 1997K3 1997K4 1998K1 1998K2 1998K3 1998K4 1999K1 1999K2 1999K3 1999K4 2000K1 2000K2 2000K3 2000K4 2001K1 2001K2 2001K3 2001K4 2002K1 2002K2 2002K3 Sammenholdes udviklingen i antallet af ledige med udviklingen i arbejdsstyrken, har ledigheden i Odsherred dog ligget stabilt på omkring 5-6 pct. af arbejdsstyrken gennem de senere år, hvilket delvist også gør sig gældende i hele amtet og landet, hvor ledigheden kun har været meget svagt faldende. Ifølge ledighedsstatistik fra Danmarks Statistik var der i 3. kvartal ledige personer i Odsherred, hvilket svarer til 5,6 pct. af arbejdsstyrken. I Dragsholm og Nykøbing-Rørvig udgør de ledige hhv. 5,7 og 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Trundholm Kommune har den laveste ledighedsprocent på 5,3 pct., mens ledigheden i Vestsjællands Amt udgør 5,2 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden har generelt været lidt lavere i Trundholm end i Dragsholm og Nykøbing-Rørvig i perioden fra 1999 og frem. Tid Odsherred Dragsholm Nykøbing-Rørvig Trundholm 21

22 Ledigheden i Odsherred er generelt større end i naboregionerne, hvilket blandt andet kan skyldes områdets geografiske beliggenhed langt fra hovedfærdselsåren og hovedstadsregionen. Flere kvinder end mænd er ledige i Vestsjællands Amt og i Odsherred, hvilket er en tendens, der afspejler sig i hele landet. Kønsforskellen i ledigheden er mest udtalt i Dragsholm Kommune, hvor henholdsvis 4,4 pct. af den mandlige arbejdsstyrke og 7,1 pct. af den kvindelige er ledige. Kønsforskellen er mindre udtalt i Nykøbing-Rørvig og Trundholm. Sammenholdes antallet af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, med antallet af ledige, er det kendetegnende for de ledige i de tre kommuner, at der er relativt flere seniorer (50-65 år) og unge (16-29 år), der er ramt af ledighed i forhold til landsplan. Der er altså relativt flere i disse aldersgrupper, der har vanskeligt ved at komme i beskæftigelse i Odsherred. Det varierer lidt blandt de tre kommuner, hvilke aldersgrupper der afviger fra udviklingen på landsplan (jf. tabel 7). Tabel 7: Procent ledige af arbejdsstyrken. Fordelt efter alder, område og tid, år år år år år år år år år år år år Ledige pct. i alt Hele landet 0 1,7 4,1 5,9 5,8 5,4 4,5 4,1 4 7,9 8,6 4,2 5,1 Vestsjællands 0,1 2,1 5,2 6,7 5,7 5,6 4,5 4 3,9 7,4 7,7 3,2 5,2 Amt Odsherred 0,0 2,1 5,3 6,2 5,5 6,2 4,2 4,0 5,0 9,7 10,3 3,7 5,6 Dragsholm 0 3,4 4,9 5,8 5,9 6 5,1 4,3 4,8 9,9 9,8 4,2 5,7 Nykøbing- 0 0,9 5,7 6,8 6,6 7,4 3,3 4 5,2 10,3 10,6 0,4 5,9 Rørvig Trundholm 0 2 5,3 5,9 4,1 5,1 4,2 3,8 5,1 8,9 10,4 6,6 5,3 Kilde: Danmarks statistik Det er i særlig grad kvinder mellem år og i et vist omfang også kvinder i alderen år, der er ramt af ledighed. Disse grupper af ledige udgør på landsplan henholdsvis 10 og knap 7 pct. af arbejdsstyrken, mens de i Odsherred udgør 12 og 7 pct. Ser man på de tre kommuner er ledigheden i aldersgruppen år højest i Dragsholm (knap 14 pct.), mens de to andre kommuner ligger lidt under dette niveau. Blandt de arbejdsløse i Odsherred har 45 pct. en grundskoleuddannelse (dvs. en ikke kompetencegivende uddannelse), hvilket svarer til fordelingen i amtet. Andelen for hele landet er lidt lavere. De ledige med en erhvervsfaglig uddannelse udgør en andel på knap 38 pct. i Odsherred, hvilket er lidt under amtsniveauet. I grove træk svarer denne fordeling til fordelingen på landsplan. I Trundholm Kommune kan der konstateres en svag overrepræsentation af ledige med en erhvervsfaglig uddannelse, hvorimod andelen af ledige med grundskole er lidt lavere end i amtet og i nabokommunerne. Langt størstedelen - 24 pct. - af de ledige er medlemmer af Specialarbejdernes a-kasse, efterfulgt af HK s a-kasse (11 pct.) og Funktionærernes a-kasse (10 pct.). En del af de ledige - lidt over 12 pct. - er ikke forsikrede gennem en a-kasse, jf. figur 7. Andelen af ikke-forsikrede er lidt større såvel i amtet (19 pct.) som på landsplan (15 pct.). Andelen af ikke forsikrede er ligeledes forskel 22

23 lig i de tre kommuner i Odsherred; andelen er højest i Nykøbing-Rørvig (20 pct.) og lavest i Trundholm (7 pct.), mens den i Dragsholm følger gennemsnittet for Odsherredsregionen. Figur 7: Ledige i Odsherred procentvist fordelt efter medlemskab af a-kasse, 3 kvartal ,0 20,0 Pct. fordeling 15,0 10,0 5,0 0,0 Selvstændige Akademikere Funktionærer og tjenestemænd mv HKs a-kasse Tekniske funktionærer mv Byggefagene Kvindelige arbejderes a-kasse Metalarbejdernes a-kasse Specialarbejdernes a-kasse Fremstillingsfag Offentligt ansattes a-kasse Ikke forsikrede Øvrige a-kasser A-kasse Kilde: Danmarks Statistik I lighed med udviklingen på amts- og landsplan er der især en højere ledighed blandt medlemmer fra Kvindelige Arbejderes a-kasse. Medlemmer fra Kvindelige arbejderes a-kasse er i højere grad ramt af ledighed end medlemmer fra andre a-kasser; lidt over 12 pct. af disse medlemmer i Odsherred er ledige. Medlemmer af Specialarbejdernes a-kasse og i et vist omfang også medlemmer fra Akademikernes a-kasse og HK s a-kasse er også i større omfang ramt af ledighed i Odsherred. Der tegner sig altså et billede af, at det er bestemte fagområder, hvor det kan være vanskeligt at opnå beskæftigelse i Odsherred 5. Et væsentlig aspekt i forhold til gruppen af ledige i Odsherred er desuden, hvor stor en del, der er i risiko for at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet - dvs. der kan forventes at få svært ved at komme i beskæftigelse igen efter ledighed. Ifølge blandt andet Finansredegørelsen (2000) kan ledige med mere end 80 pct. ledighed inden for de sidste 3 år opfattes som marginaliserede. Der er imidlertid ikke umiddelbart tilgængelige data om dette. 5 AF Vestsjælland opgør kvartalsvise oversigter over såvel branche- som fagområder, hvor der ikke kan rekrutteres den nødvendige arbejdskraft (dvs. hvor der er flaskehalsproblemer). Oversigten dækker hele Vestsjællands Amt og kan downloades fra AF s hjemmeside på adresse: 23

24 For dog at få en indikation af problemets omfang er det valgt at illustrere problematikken, ved at inddrage data, der viser hvor mange ledige, der har en ledighedsgrad på over 0,8 hen over et år. Som det fremgår af tabel 8 har omkring 6 pct. af de ledige i Odsherred været ledige i mere end 80 pct. af året i pct. af de ledighedsberørte har altså risiko for at blive marginaliseret. Dette afviger ikke fra lands- og amtsniveauet. Det bør dog bemærkes, at Nykøbing-Rørvig adskiller sig på dette punkt, ved at have en større gruppe af marginaliseringstruede (10 pct.). Generelt må problemet dog siges at være af mindre karakter i Odsherredsregionen. Andelen af marginaliseringstruede i Odsherred er desuden reduceret gennem de senere år fra godt 10 pct. til 6 pct. På landsplan og i Vestsjællands Amt har der været et fald fra 9 pct. til 6 pct. Der er altså tale om et generelt udviklingstræk, hvor ledige hurtigere genindtræder på arbejdsmarkedet, så omfanget af potentielt marginaliseringstruede mindskes. Der må selvfølgelig i denne tolkning tages højde for, at der ikke er benyttet data, som dækker ledighedsomfanget set over en 3- årig periode. Tabel 8: Ledighedsberørte fordelt efter ledighedsgrad, 3. kvartal Hele landet Vestsjællands Odsherred Dragsholm Nykøbing- Trundholm Amt Rørvig Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ledighedsberørte i alt Heraf marginaliseringstruede* Kilde: Danmarks Statistik (RU321). * Ledighedsberørte med en ledighedsgrad på over 0,8. En anden måde at anskue problematikken på, er ved at se nærmere på om gruppen af ledige i aktivering er øget gennem de senere år. Det vil sige at belyse, om der er en større gruppe, der har været ledige så længe, at der er behov for at iværksætte særlige initiativer, for at fremme deres genindtræden på arbejdsmarkedet. (Der afventes p.t. data fra AF-Vestsjælland vedrørende dette punkt, herunder også udviklingstendenser på området). En nyere undersøgelse fra AF-Vestsjælland viser dog, at størstedelen - godt 2/3 - af de aktiverede udgøres af kvinder i september Den største gruppe af ledige kvinder i aktivperioden er i alderen år. Men også kvinder mellem år udgør en stor gruppe i aktivperioden. En stor del af de ledige i aktivperioden er kontorassistenter og butiksassistenter eller kvinder uden kompetencegivende uddannelse. Disse konklusioner understreger således, at bestemte grupper af kvinder har sværere ved at finde beskæftigelse og genindtræde på arbejdsmarkedet efter ledighed. 24

25 Uddannelsesniveauet I Odsherred har befolkningen en overvægt af personer uden en kompetencegivende uddannelse samt personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Uddannelsesniveauet i alle de tre kommuner og i Vestsjællands Amt er karakteriseret ved, at personer med grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse udgør en relativt større andel end niveauet på landsplan. Især i Dragsholm og Trundholm er andelen, der alene har en grunduddannelse, relativt høj - 44 pct., mens andelen med en erhvervsuddannelse især er lidt højere i Nykøbing i forhold til landsniveauet. Personer med en mellemlang, videregående uddannelse i de tre kommuner svarer til niveauet i amtet, som er lidt lavere end i hele landet. Andelen af personer med en lang, videregående uddannelse er derimod markant lavere i regionen end i hele landet, hvilket også gør sig gældende for hele amtet (jf. tabel 9). Tabel 9: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse. Fordelt efter område og tid, Hele landet Vestsjællands Odsherred Dragsholm Nykøbing- Trundholm Amt Rørvig Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Grundskole Almen gymnasiale ud- dannelser Erhvervsgymnasial Erhvervsudd Korte, videregående ud- dannelser Mellemlange, videregående uddannelser Bachelor Lange, videregående ud- dannelser Uoplyst I alt Kilde: Danmarks statistik, Uddannelsesniveauet er generelt lavere blandt ledige end blandt beskæftigede i Odsherred. Der er relativt flere, hvis højest fuldførte uddannelse er grundskolen, mens der er færre med en erhvervsfaglig, mellemlang eller lang uddannelse blandt de ledige 6. Uddannelsesniveauet har således også i Odsherred en væsentlig betydning for beskæftigelsessituationen. Sammenlignes de tre kommuner i Odsherred kan det desuden nævnes, at uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede er en 6 Sammenlignes uddannelsesstrukturen blandt ledige i Odsherred og på landsplan kan det nævnes, at ledige med en mellemlang, videregående uddannelse bag sig relativt udgør en større andel af gruppen af ledige end tilfældet er på landsplan; henholdsvis 7 pct. mod 6 pct. på landsplan. I Vestsjællands Amt er andelen kun 5 pct. 25

26 anelse højere i Nykøbing-Rørvig i forhold til Dragsholm og Trundholm; der er her flere med en erhvervsfaglig, mellemlang eller lang, videregående uddannelse. Hvis man ser bort fra hovedstadsregionen, er uddannelsesniveauet i Vestsjællands Amt ikke markant anderledes end i de omkringliggende amter. Mellem de fem regioner i amtet tegner der sig imidlertid en markant forskel. Befolkningen i Odsherred og i den øvrige, vestlige del af amtet har et lavere uddannelsesniveau end de personer, der er bosatte i den østlige del af amtet, hvilket højst sandsynligt skyldes en tættere tilknytning til hovedstadsregionen. En anden årsag til det lave uddannelsesniveau i Odsherred kan være, at den typiske uddannelsesbaggrund for de fire brancher (landbrug, jern- og metalindustrien, bygge- og anlægsvirksomhed og detailhandel), der er stærkest repræsenterede i regionen, er enten grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse. Samtidig kan der spores en vis tendens til, at uddannelsesniveauet er lidt lavere inden for disse brancheområder sammenlignet med amtet. Der er altså en større andel af de ansatte inden for de enkelte brancheområder, der ikke har en uddannelse udover grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse. (Eneste undtagelse herfra er bygge- og anlægsvirksomhed, hvor andelen med erhvervsfaglig uddannelse modsvarer udviklingen på amtsniveau). Altovervejende er amtets uddannelsesinstitutioner koncentrerede om de store byer, hvilket medfører, at Odsherred er et område med kun ganske få uddannelsesinstitutioner. Dette kan også være en del af forklaringen bag det lavere uddannelsesniveau. I lighed med udviklingen på lands- og amtsplan er uddannelsesniveauet steget i Odsherredsregionen i perioden Stigningen har ført til, at der i dag er flere med en erhvervsfaglig, kort og mellemlang, videregående uddannelse end tidligere. Selv om der over perioden er sket forbedringer i uddannelsesniveauet, er det dog som nævnt fortsat lavere end på landsplan. Der er derfor stadig behov for at styrke uddannelsesindsatsen. I prognosen for udviklingen på arbejdsmarkedet i Vestsjællands Amt (fra 1999 til 2008) viser uddannelsesbalancen, at man forventer, at arbejdsløsheden for ufaglærte mere end fordobles frem mod 2008, og at dette sker samtidig med forventningen om en markant mangel på faglig arbejdskraft. Dette peger på et øget behov for at opkvalificere såvel ufaglærte som faglærte, hvilket ikke mindst er essentielt for en region som Odsherred. Yderligere forventes arbejdsstyrken kun at stige lidt frem til 2008, fordi tilgangen af unge falder, mens der bliver flere ældre på arbejdsmarkedet. Derfor er det primært den eksisterende arbejdsstyrke, der skal klare omstillingerne til fremtidens krav fra arbejdsmarkedet. En øget indsats på uddannelses- såvel som voksen-/og efteruddannelsesområdet i Odsherred er derfor en central forudsætning for den fremtidige vækst og udvikling i regionen. 26

27 Indkomstfordeling De tre kommuner i Odsherred har en lavere gennemsnitlig bruttoindkomst pr. indbygger end det gennemsnitlige niveau i amtet og i hele landet. I regionen er den gennemsnitlige bruttoindkomst på ca kr. årligt, mens den for hele Vestsjællands Amt er på lidt over kr. På landsplan er beløbet på kr. Imellem de tre kommuner er der ikke tale om betydelige forskelle i indkomstniveauet. Trundholm Kommune har den laveste gennemsnitlige bruttoindkomst pr. indbygger på kr., og generelt udgør regionen et lavindkomstområde. En nyere undersøgelse 7 peger også på, at befolkningens indkomstniveau og beskatningsgrundlag i Vestsjællands Amt ligger - når der ses bort fra København og Frederiksberg kommuner - groft set ca. 20% lavere end de øvrige amter i hovedstadsregionen. 7 En analyse af bymønstret i Vestsjællands Amt, Oxford Research, april

28 28

29 Pendlingsmønstrer Karakteristisk for transportforholdene i Vestsjælland er, at vestsjællænderen i gennemsnit transporterer sig knap 48 kilometer hver dag, og bruger 53 minutter på transport om dagen, hvilket sammenlignet med andre dele af landet ligger i top. 21 pct. af de beskæftigede i Vestsjælland har et job uden for Vestsjælland. I alt pendler personer over amtsgrænsen, for at komme på arbejde, og langt hovedparten har job i hovedstadsområdet. Tendensen peger i retning af en stigende mobilitet. Det er således ikke kun pendlingen mod København, der er øget, men også inden for amtet pendler flere længere. (Transportredegørelse for Vestsjællands Amt 2001). I Odsherred er pendlingsmønstret karakteriseret ved en større udpendling end indpendling. Således pendler 7093 personer i de tre kommuner ud af området, mens kun 4595 pendler ind, hvilket dog også omfatter den interne pendling mellem de tre kommuner. Dette svarer til, at 47 pct. af de beskæftigede med bopæl i regionen pendler ud, mens der er 36 pct. med bopæl uden for kommunen, der pendler ind (jf. tabel 10). Sammenlignes de tre kommuner, er der en nettoindpendling til Nykøbing-Rørvig, mens der er flere, der pendler ud end ind i Dragsholm og Trundholm kommuner; knap halvdelen af de beskæftigede i disse kommuner pendler ud af kommunen. Der har ikke været nogen markant ændring af pendlingsmønstret set over perioden i de tre kommuner i Odsherredsregionen. Eneste undtagelse er Trundholm, hvor der ses en tendens til, at en lidt større andel pendler ind i kommunen i dag end tidligere. Tabel 10: Ud- og indpendling fordelt efter område. Procent, Udpendling som andel af natbefolkning Indpendling som andel af dagbefolkning Odsherred 47% 36% Dragsholm 47% 34% Nykøbing-Rørvig 37% 42% Trundholm 51% 34% Kilde: Danmarks Statistik, Note: Udpendlingsandelen er beregnet som andel af natbefolkningen (med beskæftigelse) og indpendlingsandelen som andel af dagbefolkningen (med beskæftigelse). Antallet af personer er ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Ifølge Vestsjællands Amts Transportredegørelse pendler personer internt på egnen. Dette antal dækker både over dem, der bor og arbejder i samme kommune, og dem der pendler inden for egnen. Flere mænd end kvinder pendler ud af Odsherredsregionen; 50 pct. mod 43 pct. Sammenholdes andelen, der pendler ud, med andelen, der pendler ind, er nettoudpendlingen da også mest udtalt blandt mænd end blandt kvinder. Eneste undtagelse herfra er i Nykøbing-Rørvig Kommune; her er der en nettoindpendling af kvinder. 29

30 Der er stort set inden for alle brancheområder en større udpendling end indpendling i Odsherredsregionen. Der er især relativt flere, der pendler ud end ind, inden for brancherne bygge- og anlægsvirksomhed, transportvirksomhed, post og telekommunikation, samt finansieringsvirksomhed og forretningsservice (jf. tabel 11). Tabel 11: Ud- og indpendling fordelt efter branche og område. Procent, Odsherred Dragsholm Nykøbing- Trundholm Rørvig I alt samtlige brancher Udpendlingsandel Indpendlingsandel Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Udpendlingsandel Indpendlingsandel Industri Udpendlingsandel Indpendlingsandel Energi- og vandforsyning Udpendlingsandel Indpendlingsandel Bygge- og anlægsvirksomhed Udpendlingsandel Indpendlingsandel Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv. Udpendlingsandel Indpendlingsandel Transportvirks., post og telekommunikation Udpendlingsandel Indpendlingsandel Finansieringvirks. mv., forretningsservice Udpendlingsandel Indpendlingsandel Offentlige og personlige tjenesteydelser og uoplyste Udpendlingsandel Indpendlingsandel Kilde: Danmarks Statistik, Note: Udpendlingsandelen er beregnet som andel af natbefolkningen (med beskæftigelse) og indpendlingsandelen som andel af dagbefolkningen (med beskæftigelse). Antallet af personer er ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede. I den østlige del af amtet har man den største udpendling, men her er indpendlingen samtidig høj. Den korte afstand til København, samt flere større virksomheder i dette område er centrale årsager hertil. 30

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Kommunenotat. Frederikshavn

Kommunenotat. Frederikshavn Kommunenotat Frederikshavn 215 Befolkning og arbejdsmarked Frederikshavn Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION 3 Samme antal ubesatte stillinger som for et år siden 3 BESKÆFTIGELSEN OPHØRER MED AT FALDE I

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 4. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere