Projektbeskrivelse - vandplanprojekt på Kanderød Bæk st (Køge Kommune) og Gammelsøbækken st (Stevns Kommune)

Transkript

1 Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljø 17. februar Projektbeskrivelse - vandplanprojekt på Kanderød Bæk st (Køge Kommune) og Gammelsøbækken st (Stevns Kommune) Køge Rådhus Torvet Køge Strækningen st til st på Kanderød Bæk i Køge Kommune og fortsættelsen Gammelsøbækken st. 0 til st i Stevns Kommune, er udpeget til restaurering i Vandplan 2015 for Køge Bugt. Strækningerne lever ikke op til deres naturmålsætning, som er et faunaindeks (DVFI) på 5. Idéerne i forprojektet blev samlet ved en gennemgang af vandløbet i november 2013, hvor blandt andet en vandløbskonsulent fra rådgivningsfirmaet Niras deltog. Der var en gennemgang af projektet med lodsejerdeltagelse i foråret Der er indkommet kommentarer til forprojektet fra flere lodsejere. Nærværende projekt er skrevet under behørig hensyntagen til mange af de synspunkter, der er fremkommet fra lodsejere. Projektet indeholder tiltag på strækning 1, 3 og 4. Tiltagene på forprojektets strækning 2, undtagen udvidelse af sandfang, er udtaget. På strækning 1 er der foretaget en mindre indskrænkning af vandløbets dimensioner. Sandfang på strækning 2 er dog bevaret. Et sandfang på strækning 3 er flyttet lidt opstrøms. Tlf Kontakt: Anja Eberhardt Tlf Mail miljoe@koege.dk Side 1 / 15

2 Projektstrækning 1 og 2 (Kanderød Bæk), samt 3 og 4 (Gammelsøbækken) Side 2/15

3 Projektet i Gammelsøbækken, Stevns Kommune, strækning 3 og 4 Side 3/15

4 Projektstrækning 1 og 2 af Kanderød Bæk i Køge Kommune: Side 4/15

5 Projektstrækning 1 Kanderød Bæk st st Problemstilling. Strækningen opstrøms projektstrækningen sender store mængder materiale ud i vandløbet, men det har ikke været muligt at opspore kilden. Det er sandsynligvis både vandløbet og tilløbende dræn, der er årsagen. Kilderne vil fortsat blive eftersøgt. På selve strækningen udmunder to dræn fra højre side, når man bevæger sig nedstrøms, i station ca og station ca , disse kan også være kilde til en del af det aflejrede materiale. Er dette tilfældet, vil det være tydeligt når det nye sandfang kommer i drift, og hvis det er tilfældet, skal lodsejer stoppe udledningen (matr. nr. 1l). Den øverste del af strækningen har et fald på 1,4 promille stigende til 2 promille i slutningen. Der ligger pukler af aflejringer med et halvt hundrede meters mellemrum. Kontrolopmålingen for 2010 og 2013 viser aflejringer på omkring 0,2 m i strømrenden og betydelige brinkfødder. Vandløbet er overbredt ift. vandføringen. Ved tilsyn i efteråret 2013 var der store aflejringer kort tid efter oprensningen. Lodsejerne ønsker ikke strækningen indsnævret, men det skønnes nødvendigt for at afhjælpe problemet med aflejringer ved at øge vandhastigheden. Sandfanget forventes at tage hovedparten af aflejringerne. Den regulativmæssige dimension for vandløbet er 0,5 m bundbredde og en afsats med 1,4 m bredde, 0,2 m over bunden. Tiltag. Sandfanget v/ Vordingborgvej i st , opstrøms projektstrækningen, skal af Køge Kommune forlænges til den oprindeligt planlagte længde på 10 meter, og det skal sikres, at det tømmes hyppigt nok. Der etableres omkring st af Køge Kommune, et sandfang lige umiddelbart opstrøms starten af strækningen for Vandplanprojektet mellem matr. nr. 1l og 2a. Det er en forudsætning, at der kan træffes aftale om en adgangsvej, f.eks. langs grantræerne på matr. nr. 1c og 2f fra Kanderødvej. Alle sandfang bliver på kommunens regning, jf. Naturstyrelsens regler om Vandplan 2015 projekter. Det skal drøftes med lodsejer, om der kan træffes aftale, om at denne udbringer det opgravede materiale. Der udlægges en enkelt gydebanke omkring st , der graves 20 cm af, hvor gydebanken lægges og materialet lægges op ad siderne på gydebanken, så der indsnævres i bundbredden ud for gydebanken, det giver et bedre flow over banken, så den er selvrensende. Der udlægges en kampesten og skjulesten for hver 3 meter, for at give fisk og bunddyr levesteder. De presses let ind i brinken, så der stadig kan oprenses i strømrenden. Strækningen oprenses inden arbejdet påbegyndes. Den regulativmæssige dimension nedsættes til 0,4 m bundbredde og en afsats med 1,2 m bredde, 0,2 m over bunden. Så er der også plads til udlægning af sten. Side 5/15

6 Drænudløbene skal kunne løbe frit efter der er udlagt sten. Følgende dræn er registrerede af tilsynet eller er opført i regulativet: Dræntilløb i station Bundkote [DNN] Diameter [cm] Fra højre / venstre v h h v h Kanderød Bæk st st Problemstilling. Strækningen er i regulativet beskrevet som vedligeholdelsesfri bortset for en gennemgang for grene og nedfaldne skrænter. Der er et gennemsnitligt fald på 3,3 promille. Der er sand som aflejres på strækningen, men hvor variationer i bundbredden gør, at der er mere fart på vandet, kvitteres med fast, gruset bund med islæt af småsten. Tiltag. Det forventes at aflejringerne aftager, når et sandfang udvides og et nyt sandfang etableres opstrøms. Der er jævnt hen egnede steder til at udlægge gydebanker på denne strækning, således at der udlægges ca. 10 gydebanker á 5-10 meters længde og 25 cm tykkelse på de 600 meter. Der graves 10 cm af, hvor gydebankerne lægges og materialet lægges op ad siderne på gydebankerne, så der skabes indsnævringer i bundbredden ud for gydebankerne, der giver bedre flow over bankerne. Der graves høller / midlertidige sandfang under større træer for hver ca. 50 meter, for at skabe gode standpladser til havørreder. Høllerne skabes ved at fjerne en skovlfuld bund i en halv meters dybde. Opgravet materiale fra høller deponeres i kanterne af vandløbet for indsnævring af vandløbsprofilet, hvis det har et højt indhold af grus/sten. Er det overvejende sand/mudder, deponeres materialet i et maksimalt 15 cm tykt lag mindst 2 m fra kronekanten i vandløbet. Nogle af høllerne graves ekstra store, de vil fungere som midlertidige sandfang. Høller og gydebanker afsættes til entreprenøren på en måde, så det skaber et flow, som matcher de naturlige eksisterende små sving. De forskellige materialer udlægges med overvejelse fra tilsynet af, hvordan vandet kommer til at løbe, så elementerne spiller sammen. Den pågældende strækning er vedligeholdelsesfri i regulativet. Der er ikke beskrevet dimensioner vandløbet skal overholde i regulativet. Drænudløbene skal kunne løbe frit efter der er udlagt sten. Følgende dræn er registrerede af tilsynet eller er opført i regulativet: Dræntilløb i station Bundkote [DNN] Diameter [cm] Fra højre / venstre h v v h Side 6/15

7 Kanderød Bæk st. ca , nov Her giver det mening at lægge materialer ud til forbedring eller etablering af gydebanker. Materialer til strækningen station 2850 station kampesten Ø 0,5 m eller skjulesten Ø 0,25-0,35 m pr. 2 meter. Kampestenene presses ind i brinken. Gydegrus udlægges med en blanding af 75 % nøddesten og 25 % singels. Side 7/15

8 Kanderød Bæk st. 3600, nov Vedligeholdelsesfri strækning uden fast bundbredde i regulativet. Bundbredden matcher generelt vandføringen. På denne strækning er der aldrig aflejringer af mudder men sand forekommer. Egnet til gydebanker. Side 8/15

9 Projektstrækning 2: Kanderød Bæk st (Kanderødvej) til st Problemstilling. Faldet er under 1 promille. Sandfanget i station 3950 var fyldt selvom det blev tømt en måned tidligere i oktober Vandløbet fortsætter i skovbrynet og har noget lysindfald. Der er overbredt ift. vandføringen og der aflejres mudder (ved kontrolopmåling 2010 og 2013). Aflejringerne skyldes sandsynligvis at sandfanget i st er for lille. Brinken er jf. nedenfor viste gamle foto (nov. 2012) bevokset med høje urter, og derfor er brinken ustabil og kan ikke bruges til at indsnævre profilet. Tiltag. Køge Kommune vil bekoste at sandfanget gøres meget større ved at grave det bredere, som en oveal, og uddybe det. Det er en forudsætning at der kan træffes aftale med lodsejer om at denne udbringer det opgravede materiale. Sandfanget skal være 3 meter bredt, 1 meter dybere og der sættes en vandbremsende kampestenskant ved udløbet. Materialemængder. Ingen. Kanderød Bæk St st Problemstilling. Kedelig strækning nogenlunde af karakter som Gammelsøbækkens strækning 4. Den pågældende stenudlægning forudsætter at der kan vedtages et tillægsregulativ som regulerer strækningen til det foreslåede smallere dimension ved bunden. Vallø Stift, som er lodsejer på strækningen, er modstander af en sådan regulering. Tiltag. Ingen Materialemængder. Ingen. Om vandløbsregulativet for Kanderød Bæk. Der er et forslag til tillægsregulativ i høring mellem 30. januar og 27. februar Her er det foreslået, at vandløbet nedstrøms station gennemgås mindst en gang om året for fjernelse af eventuelle spærringer som f.eks. afbrækkede grene, væltede træer og udskredne brinker, som skønnes at være til gene for vandets frie løb eller til hinder for opgang af havørred. Samtidig nedsættes kontrolopmålingshyppigheden, og den deraf følgende oprensning fra hvert 3. år til hvert sjette år. Side 9/15

10 Kontrolopmålingen i Kanderød Bæk skulle oprenses på de farvede strækninger Side 10/15

11 Projektstrækning 3 Gammelsøbækken st Problemstilling. Faldet er under 1 promille. Strækningen blev ikke gennemgået. Strækningen skønnes til at blive mere kær- /blødbundsagtigt samt sværere tilgængelig. Tiltag. Ingen Materialemængder. Ingen. Side 11/15

12 Projektstrækning 4 Gammelsøbækken st til Almindebro i st. 1200: Problemstilling. Vandløbet er overbredt i bunden ved almindelige, lave vandføringer på omkring halvdelen af strækningen. En kontrolopmåling fra 2007 viser, at der er 0,2-1,0 meter overbredde omkring stationerne 417, 684, 781, 918 og 1191, hvilket indikerer at der er plads til stenmaterialerne indenfor regulativmæssig bredde. Se bilag 2. Det betyder, at vandet løber langsomt og uden variation i vandhastigheden, hvilket giver et biologisk set meget ensformigt vandløb. Rent hydraulisk betyder det, at vandløbet aflejrer sand og blade jævnt i hele vandløbets bredde. Bredvegetationen bestod af stivstænglede urter, som stor nælde og den meget udbredte lungeurt, begge holder meget dårligt på brinkerne, som flere steder er skredet ned. Med jævne mellemrum er der klatter med vandplanten vandstjerne eller blade, der virkede som strømkoncentratorer. Vanddybden var lav, omkring cm. De nedskridende brinker kunne der gøres noget ved, hvis de blev slået og i sået græs. Hegn må meget gerne fjernes ned til vandløbet for at få bekæmpet de stivstænglede urter. Hvis man indsnævrer vandløbet ved at udlægge (sten)materiale vil vandhastigheden øges, der vil komme en strømrende med større vandhastighed, som vil rense sig selv for sand, og som vil fremstå med småsten og grus i bunden. Således vil drænene få adgang til denne frie strømrende, selvom der aflejres materiale andre steder i vandløbstværsnittet, hvor vandet løber langsommere. Afledningen sikres derved bedre. Flere sten vil kunne gøre vandløbet til opholdssted for havørreder og andre fisk. Side 12/15

13 Foto ca. st på Gammelsøbækken, nov Man ser hvordan vandet har placeret bladbunker, så de virker som strømkoncentratorer. Således er der skabt en strømrende karakteriseret ved lyst sand, hvor aflejringer er skyllet bort. Samme virkning vil udlægning af et stenmix i bunden af vandløbet have. Tiltag Almindebro i st til st Der etableres et sandfang umiddelbart opstrøms Almindebro, idet Vallø Stift ikke ønsker at fjerne skov for etablering af sandfang nedstrøms Almindebro.Sandfanget finansieres af Stevns Kommune. Der kan udlægges stenmix for at indsnævre vandløbet til den regulativmæssige bundbredde, som er 1,25 m, anlæg 1:1. En ny kontrolopmåling i 2014 vil dokumentere, i hvor høj grad dette er tilfældet i dag. Der udlægges større sten på cm, som fisk kan skjule sig bag, og et stenmix af 20 % nøddesten, mm, 60 % singels mm og 20 % paksten mm, som fylder op i profilet og samtidig er et substrat, som vandløbsinsekter og andre organismer kan sidde på. Side 13/15

14 Materialemængder. 1 skjulesten pr. meter (i alt 60 m 3 sten). Stenmix udlægges med 0,5 m 3 for hver meter (i alt 40 m 3 ). Kampesten kan udlægges, hvis der er nogen i området, som doneres projektet. Der udlægges ikke flere sten end at regulativet overholdes. Der graves høller under kraftige trærødder for at skabe opholdssteder for havørred, som er på vej igennem skovstrækningen, et høl pr. 100 meter. Vandløbsmyndigheden tager ansvaret for oprydning af træer, hvor der er gravet høl under, ved stormfald. De forskellige materialer udlægges med overvejelse fra tilsynet af, hvordan vandet kommer til at løbe, så elementerne spiller sammen. Det er muligt at grene hober sig op og bliver til spærringer for havørred, men vi så ikke nogen rigtige spærringer, dog giver den lave vanddybde ringe muligheder for fisk til at springe over forhindringer. Der er behov for at vandløbet gennemgås en gang årligt i november for spærringer. Denne hensigt vil indgå når regulativerne revideres efter restaureringen. Bilag Bilag 1. Lodsejeroversigt. Side 14/15

15 Bilag 1. Berørte lodsejere på strækningerne og deres holdning til forprojektet Berørte lodsejere på projektstrækning 1 Navn Adresse Postnr. og by Matr. nr. og ejerlav Tommy Frits Andersen Kanderødvej Tureby 1c, Kanderød By, Sædder Claus Krohn Olsen Kanderødvej Tureby 3b Kanderød By, Sædder Nicolai Schrøder Kanderødvej Tureby 4a Kanderød By, Sædder Anders Karlshøj Madsen Kanderødvej Tureby 2a Kanderød By, Sædder Inge-Lise Hansen Skovvænget Køge 3c Kanderød By, Sædder Benny Vilhelm Paaske Vordingborgvej Tureby 1g, 1l Kanderød By, S. Bjarne Møller Hansen Kongebrovej Tureby 3f Kanderød By, Sædder Berørte lodsejere på projektstrækning 2 Navn Adresse Postnr. og by Matr. nr. og ejerlaug VALLØ STIFT Slotsgade Køge 7 Kanderød By, Sædder Claus Krohn Olsen Kanderødvej Tureby 3b Kanderød By, Sædder Nicolai Schrøder Kanderødvej Tureby 4a Kanderød By, Sædder Berørte lodsejere på projektstrækning 3 Navn Adresse Postnr. og by Matr. nr. og ejerlaug Christian George Peter Moltke Bregentved Godkontor, Koldinghus Allé Haslev 1a Kanderødhuset, Vråby VALLØ STIFT Slotsgade Køge 1a, 1b, 2a, 2b Almindevænge, Enderslev Henning Juul Pedersen Dyndledsvej Hårlev 15a, Enderslev by, Enderslev Karsten Jensen Dyndledsvej Hårlev 15c, 14a Enderslev by, Enderslev Berørte lodsejere på projektstrækning 4 Navn Adresse Postnr. og by Matr. nr. og ejerlaug VALLØ STIFT Slotsgade Køge 1a, 2b Almindevænge, Enderslev Ebbe Jørgensen Dyndledsvej Hårlev 13a, Enderslev by, Enderslev Klik her for at angive tekst. Side 15/15