Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010"

Transkript

1 Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 21

2 Om Frederikshavn Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning år I alt Areal i km 2 648,62 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i frederikshavn Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Frederikshavn Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 1 99 Frederikshavn Telefon: Layout & tryk: HolstPLUS.dk

3 3 Sådan står det til i frederikshavn KOMMUNE Dette er den 2. sundhedsprofil, der er udarbejdet for borgerne i Frederikshavn kommune. Sundhedsprofilen tager udgangspunkt i 3.5 spørgeskemaer, som er sendt ud til et repræsentativt udsnit af borgerne i februar 21. I alt skemaer er returneret i udfyldt stand, og fra kommunens side er vi meget glade for, at så mange har bidraget til undersøgelsen. En del af spørgsmålene i denne undersøgelse er de samme som i undersøgelsen fra 27, og alle spørgsmål er stillet i alle 11 nordjyske kommuner. Ud af disse spørgsmål er 51 såkaldte kernespørgsmål stillet til borgere i alle landets kommuner. På den måde får vi et godt overblik over udviklingen på sundhedsområdet. I Frederikshavn Kommune kan vi således sammenligne os med de øvrige kommuner i Region Nordjylland, og vi kan sammenligne udvalgte områder med resten af Danmark. På de efterfølgende sider bliver de centrale resultater fra den omfattende undersøgelse præsenteret, og det er mit håb, at den kan bidrage til at holde fokus på borgersundheden i kommunen. Vi har en sundhedspolitik, der tager afsæt i, at sundhed er vores fælles ansvar, og at der skal være social lighed i sundhed. Samtidig er udgangspunktet, at borgeren skal være i centrum og vi skal sikre, at der er helhed og sammenhæng i sundhedsindsatsen. Dette må ikke kun blive til flotte ord og hensigtserklæringer. Vi har alle som enkeltpersoner en interesse i at bevare et godt helbred og at forebygge sygdomme. Samtidig Borgmester: Lars Møller har kommunen en både generel og en økonomisk interesse i, at borgerne er sunde og raske. Der er mange penge på spil for den kommunale økonomi, hver gang borgere bliver syge - både i forhold til den kommunale medfinansiering af regionens udgifter og i forhold til udgifter til sygedagpenge. Med svarene på Hvordan har du det? kan Frederikshavn Kommune tilrettelægge, hvordan vi får mest sundhed for pengene, og den giver os et godt billede af, hvor vi står i dag og hvordan sundheden har udviklet sig de seneste år. Vores vision er at blive Nordjyllands sundeste kommune, og med denne undersøgelse har vi et godt arbejdsværktøj til at nå visionen.

4 4 om undersøgelsen I februar 21 fik 35.7 statistisk udvalgte borgere over 16 år i Region Nordjylland et spørgeskema med titlen: Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom i Region Nordjylland eller mere præcist 65,5 % af de spurgte udfyldte og indsendte skemaet pr. post eller på nettet. Undersøgelsen skete samtidig med en tilsvarende landsdækkende undersøgelse, hvor 51 spørgsmål var ens for hele landet, mens nordjyderne svarede på 25 ekstra spørgsmål, fordi undersøgelsen i Nordjylland bygger på et bredt og rumligt sundhedsbegreb, der definerer sundhed som andet og mere end blot fravær af sygdom. Sundhed handler også om fysisk, psykisk og social trivsel og påvirkes af kontakt mellem mennesker, den generelle tillid og tryghed samt af samfundets og lokalsamfundets rammer og muligheder også kaldet social kapital. Svarene er blevet indtastet, renset for fejl og har undergået statistiske vægtninger af Danmarks Statistik, så tallene kan sammenlignes på tværs af de enkelte kommuner og på landsplan. Denne lille pjece præsenterer nogle af de vigtigste resultater i kommunen. Den tjener som et kort opslagsværk til politikere, medarbejdere, samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet og kommunens borgere. En uddybende rapport for sundhedsprofessionelle, politikere og medarbejdere der arbejder med sundhed, sundhedspolitik og sundhedsøkonomi findes i den mere dybtgående regionale Sundhedsprofil 21. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland, der kan findes på Pjecen omhandler udvalgte dele af undersøgelsens hovedområder. Der sammenlignes med tal for hele regionen, og der sammenlignes med Sundhedsprofilen for 27, hvor det er muligt. Desværre er en række spørgsmål stillet forskelligt, så sammenligning ikke altid er mulig.

5 5 selvvurderet helbred Helbredsrelateret livskvalitet og personlig velbefindende Hvordan har du det? var titlen på og sloganet for undersøgelsen om trivsel, sundhed og sygdom, som blev gennemført i foråret 21, og hvis resultater nu præsenteres. Spørgsmålet skal tages meget bogstaveligt, for den enkeltes svar på, hvordan han eller hun har det det selvvurderede helbred er en meget god indikator på sundhed. Hvis man trives, selv synes man har det godt og føler sig frisk og rask, så øger det chancen for et længere liv med mindre sygdom. Selvvurderet helbred kan afspejle indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i forbindelse med sygdom, og et godt selvvurderet helbred kan også være tegn på, at en person er bedre til at drage omsorg for sig selv i forbindelse med sygdom. Udover social kapital, er selvvurderet helbred en vigtig parameter for det brede sundhedsbegreb, der ligger bag undersøgelsen. Da spørgsmålet om selvvurderet helbred blev stillet anderledes i 27, er det desværre ikke muligt at vise en udvikling i tallene. Spørgsmål: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? (%) Frederikshavn Region Nordjylland Fremragende 11, 11,4 Vældig godt 34,8 36,9 Godt 39,6 36,7 Mindre godt 11,8 12,5 Dårligt 2,8 2,6 85,4 % af borgerne i Frederikshavn Kommune vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Det svarer til regionsgennemsnittet. Andel med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred i Frederikshavn Kommune (%) Mænd Kvinder Oplevelsen af at have dårligt helbred stiger med alderen, og der er flere kvinder end mænd, der vurderer deres helbred mindre godt eller dårligt. Kun 17,7 % af de ældste mænd over 65 år i Frederikshavn Kommune angiver deres helbred som mindre godt eller dårligt, hvilket er bedre end i regionen som helhed. I alt

6 6 Sundhedsvaner Der er direkte sammenhæng mellem Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM-faktorerne) og en lang række alvorlige livsstilssygdomme. En vigtig del af den borgerrettede sundhedsfremmende indsats retter sig derfor mod KRAMfaktorerne, fordi en sundere levevis med færre risikofaktorer kan betyde både flere leveår og flere gode leveår uden alvorlige sygdomme. Andel af borgere i Frederikshavn Kommune, der ryger dagligt (%) Rygning Rygning er den enkeltfaktor, der udgør den største sundhedsrisiko i Danmark. Rygning øger risikoen for lungekræft, KOL (rygerlunger), hjerte-kar sygdomme samt en lang række andre sygdomme herunder en række kræftformer. Næsten alle organer påvirkes af rygningens skadelige effekter, og rygning kan forværre prognosen for en lang række sygdomme, hvor det ikke er den direkte årsag Mænd Kvinder I alt Spørgsmål: Ryger du eller har du tidligere røget? (%) Frederikshavn Regionen 21* 27* 21 Ja, hver dag 24,6 25,3 21,6 Ja, mindst en gang om ugen 1,2,9 1,7 Ja, sjældnere end hver uge 1,3 2,1 1,9 Nej, jeg er holdt op 28,4 26,8 27,2 Nej, jeg har aldrig røget 44,5 44,9 47,6 *) I 21 er svarene hentet hos borgere fra 16 år og opefter. i 27 er der kun svar fra borgere i aldersgruppen år. Andelen af rygere er faldet lidt siden 27, men er større end regionsgennemsnittet. Der er flere mænd end kvinder, der ryger. Af mænd under 25 år er der 25,8 % rygere mod regionens 18,5 %. Grafen viser, at kun 8,4 % af kvinderne mellem 16 og 24 år ryger mod regionens 15,1 %. Der er dog tale om et meget lille antal personer i denne aldersgruppe. Fakta rygning Rygere dør i gennemsnit 7-1 år tidligere end ikke rygere og har flere leveår med langvarigt belastende sygdom end ikke-rygere

7 7 Alkohol Alkohol er et nydelsesmiddel, der i dansk tradition og kultur for mange hænger sammen med hyggeligt samvær, fritidsliv og fest. Et storforbrug kan dog have negative helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger er, at mænd højest drikker 14 genstande om ugen og kvinder højest 7. Det anbefales at stoppe før fem genstande ved samme lejlighed. Børn og unge under 16 år anbefales slet ikke at drikke alkohol, og det samme gælder gravide. Overholdes Sundhedsstyrelsens udmeldinger om 14/7 har man lav risiko for at udvikle sygdom som følge af alkohol. Overstiger forbruget 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder, har man et højrisikoforbrug, og det vurderes, at der er høj risiko for at udvikle sygdomme på grund af alkohol. Andel af borgere, der har et højrisikoforbrug af alkohol (over 21/14 genstande/uge) (%) Frederiskhavn Regionen Mænd 1,7 11,3 Kvinder 6, 7,2 I alt 8,5 9,3 Andelen der har et højrisikoforbrug af alkohol er lidt lavere i Frederikshavn Kommune end i regionen som helhed. Andelen af mænd med højrisikoforbrug er højere end andelen af kvinder. Tallene for Frederikshavn Kommune er for små til at kunne bære en analyse på køn og alder. Men tallene for hele regionen viser, at andelen der har et højrisikoforbrug for både mænd og kvinder er klart størst blandt de årige. Fakta alkohol: Højrisikoforbrugere af alkohol dør i gennemsnit 4-5 år tidligere og har færre gode leveår. Stort alkoholforbrug kan have store sociale og familiemæssige konsekvenser i form af øget kriminalitet, arbejdsskader, anbringelser af børn m.v. Motion fysisk aktivitet Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det kan for eksempel være at cykle, løbe, lave havearbejde og tage trappen. Både øget intensitet og tid forøger den sundhedsfremmende effekt, og fysisk aktivitet har direkte indflydelse på antal leveår og år uden sygdom. For de fleste er de fysiske krav i dagligdagen igennem de seneste årtier blevet mindre. Samtidig har bedre økonomi og den teknologiske udvikling givet flere muligheder for - og fristelser til at være mindre fysisk aktiv. Derfor er det blevet vigtigere at være mere opmærksom på fysisk aktivitet i fritiden. For lidt motion øger samtidig risikoen for overvægt. Spørgsmål: Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse på din fysiske aktivitet i fritiden? (%). Frederikshavn Regionen Konkurrenceidræt 4,7 5, Motionsidræt 19,1 2,4 Lettere motion 58,5 56, Fysisk inaktiv 17,8 18,5

8 8 Andel af borgere i Frederikshavn Kommune der er fysisk inaktive (%) Mænd Kvinder Andelen af fysisk inaktive i Frederikshavn Kommune er nogenlunde på niveau med regionen og andelen af inaktive mænd og kvinder er næsten den samme. Ser man på aldersgrupper stiger andelen af inaktive med alderen. 24,7 % af mændene og 35,4 % af kvinderne over 65 år er fysisk inaktive. Selvom tallene er høje svarer det til de andre kommuner i regionen. I alt Fakta Fysisk aktivitet Fysisk inaktive dør gennemsnitligt mellem fem og seks år tidligere end fysisk aktive. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive ved moderat intensitet mindst 3 minutter om dagen. Børn og unge, samt folk, der gerne vil tabe sig, bør være fysisk aktive 6 minutter om dagen. Det anbefales, at man mindst 2 gange ugentligt træner med høj intensitet 2 3 minutter for at træne og vedligeholde kondition, muskelstyrke, knoglesundhed og bevægelighed. Kost Kosten har indflydelse på helbredet både direkte og indirekte. Uhensigtsmæssige kostvaner og usund kost med for meget sukker og mættet fedt og/eller for lidt frugt og grønt øger risikoen for hjerte-kar sygdomme, type 2-diabetes og visse kræftsygdomme. Indirekte øger usund kost, uhensigtsmæssige kostvaner og for stort energiindtag risikoen for overvægt og de livsstilssygdomme, der følger med. Usund kost nedsætter både levetiden og giver flere leveår med alvorlig sygdom. Ud fra spørgeskemaets syv spørgsmål om kost er der udregnet en kostscore, der kan bruges som et simpelt mål for borgernes kostvaner. Den udregnede kostscore inddeler borgerne i tre kategorier: Sund kost generelt sunde kostvaner, herunder højt indtag af frugt, grønt og fisk samt lavt indtag af mættet fedt. Middelsund kost middelhøjt indtag af frugt, grønt og fisk og mættet fedt. Usund kost generelt usunde kostvaner, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk og højt indtag af mættet fedt. Kostvaner (%) Frederikshavn Regionen Sund kost 17,9 18, Middelsund kost 65,3 63,7 Usund kost 16,8 18,3 Kostvanerne blandt borgerne i Frederikshavn Kommune ligner kostvanerne i regionen som helhed, dog med lidt færre, der spiser usundt. Fordelt på køn og alder ses det, at det især er mændene, der spiser usundt. De to yngste grupper af kvinder spiser mere usundt end kvinderne i de ældre aldersgrupper. I Frederikshavn Kommune er der 19,5 % af mændene mellem 45 og 65 år, der spiser usundt. Det er bedre end regionesgennemsnittet.

9 9 Andel af borgere i Frederikshavn Kommune, der har usunde kostvaner (%) Mænd Kvinder Overvægt Overvægt er i modsætning til de øvrige KRAM-faktorer ikke en vane eller risikoadfærd i sig selv, men er for langt de fleste menneskers vedkommende en følge af risikoadfærd. Der er en helbredsrisiko ved uhensigtsmæssig kost og fysisk inaktivitet i sig selv, og der er andre risici alene ved at være overvægtig. Er man både fysisk inaktiv, overvægtig og spiser forkert forøges risikoen for livsstilssygdomme, hvilket kan nedsætte antal leveår og kan give flere år med alvorlig sygdom. Følgerne af svær overvægt (BMI over 3) rammer kvinder hårdere end mænd, i form af færre gode leveår. I alt Fakta om overvægt Overvægt beregnes ud fra Body Mass Index (BMI): vægt i kilo (højde i meter) X (højde i meter) Svært overvægtige dør i gennemsnit to til tre år tidligere end ikke overvægtige. Svært overvægtige mænd kan forvente fem færre leveår uden langvarig belastende sygdom end normalvægtige. For svært overvægtige kvinder er tabet hele 1 gode leveår. Body Mass Index (%) Frederikshavn Regionen 21* 27* 21 Svær overvægt BMI over 3 15,9 13,1 15,7 Moderat overvægt BMI ml. 25 og 29,9 37,2 34,4 35,4 Normalvægt BMI ml. 18,5 og 24,9 45,2 51,2 46,6 Undervægt BMI under 18 1,7 1,3 2,3 *) I 21 er svarene hentet hos borgere fra 16 år og opefter. i 27 er der kun svar fra borgere i aldersgruppen år. Andel af borgere i Frederikshavn Kommune, der er svært overvægtige (%) 2 Udviklingen i overvægt ligner den samlede nordjyske udvikling med flere moderat og svært overvægtige. Der er dog lidt flere overvægtige i Frederikshavn Kommune end i regionen som helhed. Overvægten viser sig fra 25 års alderen, og i gruppen af årige er der størst andel svært overvægtige. 2,8 % af mændene og 16,9 % af kvinderne i denne gruppe er svært overvægtige I alt Mænd Kvinder

10 1 social kapital Social kapital er et udtryk for et samfunds sammenhængskraft. Det er summen af tillid, normer og netværk inden for et givent lokalsamfund, og det omfatter både de uformelle sociale bånd mellem mennesker og de mere formelle bånd, der knytter mennesker til samfundet via skoler, klubber, foreninger, arbejdspladser m.m. Sociale relationer er en god indikator på social kapital. Sociale relationer har betydning for vores sundhed og helbred. Det har vist sig, at social kapital kan være med til at beskytte mod sygdom af såvel psykisk som fysisk art, ligesom det at indgå i sociale relationer kan være med til at fastholde og forbedre sunde vaner. Social isolation kan have den modsatte effekt. Her skal det også tilføjes, at sygdom kan føre til social isolation, og dermed fjerne muligheden for at drage nytte af den sociale kapital. Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i at man kan stole på de fleste mennesker? (%) Frederikshavn Regionen Meget enig 11,2 12,4 Enig 6,8 6,2 Uenig 19,1 17,1 Helt uenig 3,1 3,9 Ved ikke 5,9 6,4 Andel af borgere i Frederikshavn Kommune, der er enig eller helt enig i at man kan stole på de fleste mennesker (%) Tillid En væsentlig forudsætning for at der kan dannes holdbare sociale netværk er, at der er tillid mellem folk. I undersøgelsen er borgerne blevet spurgt, om de mener, de kan stole på andre mennesker. 4 2 I alt 72, % af borgerne er enige eller helt enige i, at man kan stole på de fleste mennesker. Tallet ligger på niveau med regionsgennemsnittet på 72,6 %. Mænd Kvinder Det er de ige kvinder, der trækker gennemsnittet ned, idet kun 48 % i denne aldersgruppe er enige eller meget enige i, at man kan stole på andre mennesker. Dette skal holdes op mod kommunens gennemsnit på 72 %.

11 11 Derudover er der flere blandt de højst uddannede, der oplever, at man kan stole på andre mennesker (87%) end blandt dem uden uddannelse (63%). En vigtig del af befolkningens sociale netværk og rammer for hverdagslivet er de offentlige institutioner. Det er derfor vigtigt, at borgerne har tillid til disse. Andel af borgere, der har meget stor eller ganske stor tillid til følgende institutioner (%) Frederikshavn Region Sundhedsvæsenet 76,6 77,1 Skolen 64,4 66, De sociale myndigheder 54,5 53,8 Der er relativt mange, der har stor tillid til sundhedsvæsenet, mens tilliden til både skole og de sociale myndigheder er mere begrænset. Generelt ligger tilliden til institutionerne på linje med regionsgennemsnittet. Netværk Udover tilliden til andre mennesker og samfundets institutioner er de sociale netværk, som en person indgår i, vigtige for sundheden. For at undersøge, hvor gode de sociale netværk er hos kommunens borgere, er de blandt andet blevet spurgt Spørgsmål: Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? (%) Frederikshavn Regionen Ja, ofte 57,2 57,4 Ja, for det meste 3,3 29,7 Ja, nogen gange 9,4 9,5 Nej aldrig eller næsten aldrig 3,2 3,5 om, hvorvidt de har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Her ses det, at de fleste oplever, at de har nogen at støtte sig til, hvis de har brug for hjælp. Der er i undersøgelsen også spurgt til, om borgerne er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. Det at være uønsket alene er ikke noget stort problem hos kommunens borgere. For alle aldersgrupper gælder det, at der er under 8 % af borgerne, der giver udtryk for, at de ofte er alene, hvor de helst ville være sammen med andre. Flest er der blandt de yngste og de ældste kvinder. Det er blandt kvinderne over 65 år, der er den laveste tiltro (7%) til, at de helt sikkert kan få hjælp til praktiske problemer, hvis de bliver syge. Blandt alle andre er der mindst 77 %, der helt sikkert tror på, at de kan regne med hjælp fra andre. Andel af borgere, der angiver at de ofte er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre (%) Mænd Kvinder I alt

12 12 Lokalsamfund Et vigtigt aspekt af sundhed er de fysiske og sociale omgivelser og det miljø, som borgerne oplever i hverdagen. Det har derfor været vigtigt at belyse, hvordan tilfredsheden og deltagelsen i nærmiljøet er for borgerne. 8 % af borgerne har tilkendegivet, at de føler sig knyttet til deres lokalområde, og 88 % føler sig trygge ved at gå tur alene efter mørkets frembrud. Derudover har under 8 % angivet, at de er generet af støj, røg eller anden luftforurening i det område, de bor i. Borgerne er i undersøgelsen også blevet spurgt, om der i deres lokalområde er mulighed for at benytte en lang række tilbud, samt om de er tilfredse med mulighederne. Det betyder, at selv om man angiver, at der ikke er stort udbud af f.eks. cafeer, restauranter og diskoteker, kan man godt være tilfreds med de muligheder der er, fordi de dækker det behov, man har. Andel af borgere, der er tilfreds med muligheden for at benytte følgende i lokalområdet (%): Frederikshavn Regionen Naturområder, parker og lign. 91,5 87, Biograf, teater, koncerter 64,6 69,6 Cafeer, restauranter, diskoteker 76, 7, Idrætsanslæg, fitness, motionscentre, svømmehaller, motionsstier og lign. 82,4 78,7 Arrangementer: motionsløb, byfester, sundhedsdage, kulturnat, open by night osv. 72,7 68,8 Muligheder for at omgås med naboer i fælles områder/lokaler 5,2 51,4 Borgerne i Frederikshavn Kommune er på idrætsområdet, naturområdet og i forhold til diverse arrangementer, cafeer og restauranter lidt mere tilfreds med deres muligheder end regionsgennemsnittet. Til gengæld ligger tilfredsheden med mulighed for at benytte biograf, teater og koncerter lidt under regionen som helhed. Det er derudover bemærkelsesværdigt, at næsten halvdelen af borgerne er utilfredse med deres muligheder for at omgås med naboer i fællesområder eller -lokaler. Deltagelse i foreningsliv Deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter giver mulighed for at udvikle netværk og venskaber. Mange deltager i foreningsliv og andre sociale aktiviteter i fritiden. Spørgsmål: Deltager du i foreningsliv/frivilligt arbejde eller lign. aktiviteter (f.eks. sportsklub, (grund)ejerforening, bestyrelsesarbejde, aftenskole, samler penge ind, skolebestyrelse, værested osv.) i den by du bor i? (%) Frederikshavn Regionen Ja, dagligt 3,5 3,4 1-2 gange om ugen 2,3 19,3 1-2 gange om måneden 12,1 12,7 Sjældnere 22,1 23,3 Aldrig 39,3 39,1 Ved ikke 2,7 2,2 I alt 36 % af borgerne er aktive i den by, de bor i, mindst en gang om måneden. Der er markant færrest blandt de årige, hvor kun 2 % deltager i foreningslivet mindst en gang om måneden. Selvom de ige ikke deltager så meget i foreningsliv som de øvrige aldersgrupper, tyder det ikke på, at der er mangle på muligheder, idet kun ca. 16 % af de unge angiver, at de gerne ville være mere aktive i foreningslivet.

13 13 Andel af borgere i Frederikshavn Kommune, der deltager i foreningsliv/frivilligt arbejde eller lign. i den by de bor i mindst én gang om måneden (%) Andel af erhvervsaktive åriges besvarelser angående arbejdsmiljø (%) Frederikshavn Regionen Andel der dagligt eller flere gange om ugen er udsat for støj 43,6 43, Andel der dagligt eller flere gange ugentlig udfører tunge løft 33,9 3,7 Andel der har meget begrænset indflydelse på deres arbejde 16,5 15,2 Andel der føler det nødvendigt at arbejde meget hurtigt 51,8 49, Mænd Kvinder Arbejdsmiljø En vigtig faktor i borgernes trivsel er deres arbejdsplads. De relationer, påvirkninger og vilkår, som mennesket arbejder under, kan i nogle tilfælde være belastende og i andre tilfælde stimulerende. Undersøgelser peger på, at en væsentlig del af sygefraværet på de danske arbejdspladser kan relateres til arbejdsmiljøfaktorer, og borgerne er derfor også blevet spurgt til deres fysiske og psykiske arbejdsmiljø. I forhold til arbejdsmiljøet kan det ses, at der er en del, der er udsat for støj og tunge løft flere gange om ugen. Over halvdelen føler det nødvendigt at arbejde meget hurtigt for at nå deres arbejde. Andelen af borgere, der udfører tunge løft flere gange om ugen og andelen, der føler det nødvendigt at arbejde hurtigt er højere i Frederikshavn Kommune end i resten af regionen, mens de andre tal ligger tæt på regionsgennemsnittet.

14 14 Sygdom Borgerne er i undersøgelsen blevet spurgt, om de har nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse. Der spørges desuden ind til brug af praktiserende læge og håndkøbsmedicin. I alt 32,9 % af borgerne i Frederikshavn Kommune oplyser at have én eller flere langvarige sygdomme eller langvarige eftervirkninger heraf. Andelen af kvinder med langvarig sygdom (33,4 %) er lidt større end andelen af mænd (32,4 %). Når man beder borgerne tage stilling til en række konkrete sygdomme, som både kan være varige og ikke-varige, oplyser næsten to tredjedele, at de lider af sygdomme eller eftervirkningerne heraf. Der er dog betydelig forskel på kønnene, idet 69 % af kvinderne og 61 % af mændene angiver, at de har en eller flere sygdomme. De hyppigst forekomne sygdomme for borgerne i Frederikshavn Kommune og i hele regionen fremgår af nedenstående tabel (%). Frederikshavn Regionen Slidgigt 22, 2,5 Forhøjet blodtryk 21,1 19,7 Allergi 15,5 16,9 Migræne/hyppig hovedpine 14,9 15,5 Diskusprolaps / rygsygdomme 12,8 13,5 41 % af kvinderne og 33 % af mændene i undersøgelsen har to eller flere sygdomme og blandt de ældre over 64 år er det op mod tre fjerdedele, der har flere samtidige sygdomme. En del sygdomme hænger naturligt sammen med alder eller køn, og i tabellen på modsatte side er vist, hvilke sygdomme der hyppigst forekommer i de forskellige aldersgrupper. Tallene for kommunen er relativt små og er for usikre til at fordele på køn og alder. Tabellen viser derfor resultaterne for hele regionen, men billedet forventes ikke at være væsentligt forskelligt kommunerne imellem.

15 15 Hyppigst forekomne sygdomme i Region Nordjylland fordelt efter alder og køn (%). Kvinder Mænd I alt Allergi 24,3 17,8 2,9 Forbigående/varig psykisk lidelse 16, 8,4 12, Migræne/hyppig hovedpine 2, 7,1 1,9 Astma 9,5 7,3 8,4 Allergi 22,3 2,4 21,4 Migræne/hyppig hovedpine 28,1 11,3 19,4 Forbigående/varig psykisk lidelse 17, 1,6 13,7 Diskusprolaps/rygsygdomme 11,1 9,4 1,9 Slidgigt 3,2 22,9 26,5 Forhøjet blodtryk 25,1 24,9 25,1 Diskusprolaps/rygsygdomme 17,2 19,3 18,2 Migræne/hyppig hovedpine 22,7 11,2 17,8 Allergi 17,7 11,3 14,5 Forbigående/varig psykisk lidelse 15,4 1,8 13,1 Forhøjet blodtryk 5,9 43,2 47,3 Slidgigt 54, 34,6 45, Diskusprolaps/rygsygdomme 18,2 15,9 17,1 Grå stær 18,4 9,3 14,1 Tinnitus 1,1 17,3 13,5 Sukkersyge 12,3 12,5 12,4 Knogleskørhed 2,5 3, 12,3 Kronisk bronkitis 11,4 12, 11,7 Sygdom og uddannelsesniveau Nationale undersøgelser viser, at der generelt er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af borgere med sygdom. Sundhedsprofilen viser, at dette også er tilfældet for regionen som helhed, men at billedet er noget mere varieret blandt deltagerne i undersøgelsen fra Frederikshavn Kommune. Andel med sygdom i Frederikshavn Kommune (%) Ingen Kort Mellemlang Uddannelsesniveau Lang Selvvurderet helbred og begrænsninger i dagligdagen For den enkelte er der ikke altid sammenhæng mellem sygdom og selvvurderet helbred, men blandt de borgere i undersøgelsen, der har langvarig sygdom, eftervirkninger heraf eller handicap, er det dog næsten 4%, der vurderer deres helbred til generelt at være mindre godt eller dårligt. Mange borgere er belastet i deres dagligdag som følge af nuværende sygdom eller eftervirkninger af tidligere sygdom. Mere end hver tredje oplyser således, at de har problemer med at udføre sædvanlige dagligdags aktiviteter. Der er flest, som føler begrænsninger i forhold til dagligdags aktiviteter blandt borgere med KOL, astma og psykiske lidelser.

16 16 Sygdom og socialt netværk Borgere, der er ramt af sygdom, har brug for hjælp både fra det professionelle sundhedsvæsen og fra private sociale netværk, familie og venner. Tre fjerdele af alle borgerne i kommunen mener, at de helt sikkert kan få hjælp til praktiske problemer ved sygdom, men tallet er lavere for borgere, der faktisk har sygdomme. Især blandt borgere, der har grå stær, knogleskørhed, kronisk angst, depression eller kræft er der færre, der oplever at kunne få hjælp. Det er samtidig sygdomme, der hyppigst forekommer i de ældste aldersgrupper. Smerter og ubehag Uanset om man har langvarig sygdom eller ej, kan man være generet af daglige smerter og ubehag. Undersøgelsen viser, at mange oplever at være generet særligt som følge af smerter i muskler, knogler og led samt af hovedpine. Der er flere kvinder end mænd, der føler sig generet af daglige smerter og ubehag. Andelen med muskel- og skeletsmerter stiger med alderen, mens hovedpine hyppigst er et problem blandt de yngre kvinder. Andelen, der er generet af muskel- og skeletsmerter eller hovedpine, falder med stigende uddannelsesniveau. Kontakter til læge og forbrug af håndkøbsmedicin 34% af kommunens borgere har været til konsultation hos en praktiserende læge mere end 5 gange det seneste år. Der er dog stor forskel på hyppigheden af lægebesøg afhængig af køn og alder. Der er især mange kontakter til lægen blandt borgere med kræft, blodprop i hjertet og psykiske lidelser. Andel af borgere i Frederikshavn Kommune med mere end 5 konsultationer hos praktiserende læge det seneste år (%) Mænd Kvinder Udover lægebesøg er deltagerne i undersøgelsen blevet spurgt om deres forbrug af håndkøbsmedicin. Andel af borgere i Frederikshavn Kommune, der har brugt håndkøbsmedicin de seneste tre måneder (%) I alt Mænd Kvinder

17 17 Der er også blevet spurgt til, hvor ofte man anvender håndkøbsmedicin, og her viser tallene, at langt de fleste tager håndkøbsmedicin mindre end 7 gange om måneden. Borgere med kronisk sygdom Den stigende levealder, borgernes livsstil og udviklingen i sundhedsvæsenets behandlingsmuligheder har stor betydning for andelen af borgere, der lever med kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen vurderer således, at omkring en tredjedel af befolkningen lider af én eller flere kroniske sygdomme. Antallet af borgere med kronisk sygdom har stor betydning for presset på kommunale kerneopgaver som praktisk bistand og pleje, rehabiliteringsindsats m.v. Udviklingen af kroniske lidelser hænger i betydelig grad sammen med livsstilsfaktorer som rygning, alkoholforbrug, usund kost, fysisk inaktivitet og overvægt. Den forventede vækst i antallet af borgere med kroniske lidelser sætter derfor fokus på tilrettelæggelse af den forebyggende indsats for at påvirke denne udvikling. Som en del af samarbejdet om det forebyggende sundhedsarbejde har de Nordjyske Kommuner og Region Nordjylland formuleret en kroniker-strategi, som er målrettet borgere, der har udviklet en kronisk sygdom. Der er indgået sundhedsaftale om KOL (også kaldet rygerlunger), hjertekarsygdom samt diabetes. Der arbejdes med indgåelse af flere aftaler, blandt andet for borgere med psykisk sygdom. Mange kronikere har flere sygdomme og for regionen som helhed fremgår det, at næsten halvdelen af borgere med KOL og to tredjedele af borgere med diabetes også har en hjertekarsygdom. Kronisk sygdom og KRAM-faktorerne Undersøgelsen viser, at der er mere end dobbelt så mange rygere blandt borgere med KOL end i befolkningen som helhed, ligesom en større andel har et betydeligt forbrug af alkohol, er overvægtige eller er fysisk inaktive. Også i forhold til psykisk trivsel, at være ufrivilligt alene samt at overkomme ting i hverdagen har borgere med KOL det generelt sværere end øvrige borgere. Borgere med hjertekarsygdom og borgere med diabetes er overrepræsenteret blandt de fysisk inaktive og svært overvægtige. I forhold til befolkningen som helhed er der blandt borgere med psykisk sygdom en større andel, der spiser usundt, ryger mere, har et større forbrug af alkohol og er fysisk inaktive. Derimod er andelen af svært overvægtige blandt borgere med psykisk sygdom i undersøgelsen på niveau med gennemsnittet i befolkningen. Undersøgelsen viser desuden, at borgere med flere kroniske sygdomme har større risiko i forhold til alle livsstilsfaktorer. Borgere i Frederikshavn Kommune med udvalgte kroniske lidelser (%) Blandt 16+ år Blandt KOL 4,3 8,9 Hjerte-/karsygdomme 4,3 7,7 Diabetes 6,4 12,9 Vedvarende psykisk sygdom 3,4 2,7 *) Hjerte-/karsygdomme indeholder ikke forhøjet blodtryk

18 18 regional ungeprofil Der er på regionalt niveau lavet en sundhedsprofil for unge årige. Dette er gjort, fordi der ikke er unge nok i hver kommune, der har svaret, så der kan laves en kommunal ungeprofil. Andel moderat og svært overvægtige unge i 27 og 21 blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper (%) 5 Trivsel Den regionale ungeprofil viser overordnet, at størstedelen af de nordjyske unge har det godt. Den viser dog også, at de unge kvinder generelt har dårligere psykisk trivsel end de unge mænd. En større andel af de unge kvinder end mænd føler sig ofte uønsket alene, er ofte nervøse eller stressede og har svært ved at overkomme alt det, de skal. Endelig er der en markant større andel af de unge kvinder end mænd, der lider af hovedpine og smerter i ryg eller lænd. De unge kvinder har til gengæld samlet set bedre kost- og alkoholvaner end de unge mænd år 2-24 år år Alle Andel der ofte eller en gang imellem er uønsket alene blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper (%) Mænd 21 Mænd 27 Kvinder 21 Kvinder 27 er ofte eller en gang imellem uønsket alene Mænd år 26, år 29, år 29,9 Alle mænd ( år) 28,8 Kvinder år 35, år 36, år 32,8 Alle kvinder (16-29 år) 34,8 Alle årige 31,7 Region Nordjylland 25, KRAM Andelen af dagligrygere er på 18,5 % og er uændret i forhold til 27. Til gengæld er der fra 27 til 21 sket en stigning i andelen af overvægtige, så omtrent hver tredje unge idag er overvægtig og cirka hver tiende er svært overvægtig. Sundhedsprofilen for unge viser, at nordjyske borgere under 3 år har et meget stort forbrug af alkohol, og at det er størst blandt de helt unge. Således drikker cirka hver tredje unge mand og hver fjerde unge kvinde i alderen år mindst en gang om ugen fem genstande eller mere ved samme lejlighed.

19 19 lokale udfordringer Udfordringer for Frederikshavn Kommune 85,4 % af befolkningen i Frederikshavn kommune vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Tallet ligger lidt højere end for regionen som helhed, men trods det forholdsvis høje tal, så er der stadig store udfordringer for Frederikshavn Kommune. I Frederikshavn kommune har de unge kvinder det dårligste selvrapporterede helbred, hvorimod de unge mænd ligger i den bedste fjerdedel blandt kommunerne. Kun 48 % af de yngre kvinder er enige eller helt enige i at man kan stole på folk. Det vil sige, at det er under halvdelen, og det er med til at trække det samlede tal ned på 72 % for kommunen som helhed. Også inden for rygning gør de unge kvinder sig bemærket. Her er det heldigvis positivt bemærket, idet kun 8,4 % af de helt unge kvinder mellem 16 og 24 år er rygere. Denne lave andel af rygere hos unge kvinder placerer dermed Frederikshavn Kommune mellem de bedste kommuner. Bemærkelsesværdigt er det derfor, at gruppen af kvinder mellem 25 og 44 år har det højeste antal rygere blandt kommunerne på hele 29,4 %. På trods af faldende antal rygere i Frederikshavn kommune i forhold til undersøgelsen i 27, ligger antallet af rygere blandt den mest rygende fjerdedel i forhold til de øvrige kommuner i regionen. Frederikshavn Kommune ønsker at være motionskommune nr. 1. Både for kvinder og for mænd ligger vi som helhed i den bedste fjerdedel blandt kommunerne, men med store forskelle inden for de forskellige aldersgrupper. Det er især de to yngste grupper af mænd der ikke motionerer i så høj grad. De placerer sig i eller tæt på den dårligste halvdel. Kostvanerne i kommunen er i den bedste halvdel og på trods af, at antallet af overvægtige og svært overvægtige er stigende fra 27 til 21, er Frederikshavn Kommune stadig placeret i den bedste halvdel af kommunerne i forhold til borgere med svær overvægt. Kroniske sygdomme Frederikshavn Kommune har tilsluttet sig sundhedsaftalerne for KOL, hjerte-karsygdom og diabetes. Kommunen har med afsæt i sundhedsaftalerne etableret rehabiliteringstilbud i kommunens 3 sundhedscentre. Her kan borgerne efter henvisning fra lægen deltage i et eller flere rehabiliteringstilbud. Antal borgere i Frederikshavn kommune fordelt på alder med nedenstående sygdomme Antal borgere i Frederikshavn kommune fordelt på alder med nedenstående sygdomme. Blandt år Over 65 år KOL Hjerte-karsygdomme Diabetes Vedvarende psykisk sygdom Mange borgere med kroniske sygdomme har mere end én sygdom. Næsten halvdelen af borgere med KOL og to tredjedele af borgere med diabetes har også en hjerte-karsygdom. Det stiller store krav til rehabiliteringsindsatsen i Frederikshavn Kommune, idet de kroniske sygdomme er meget udbredte også blandt den erhvervsaktive aldersgruppe. Samtidig er der en klar sammenhæng mellem stigende alder og antal med kroniske sygdomme. Prognoserne viser, at antallet af borgere mellem 65 og 69 år vil stige med ca. 6 inden for de næste 5 år. Der er derfor behov en målrettet forebyggende indsats, så færre rammes af en kronisk sygdom. Det betyder meget for den enkelt borger, og det betyder meget for kommunens økonomi på hele sundhedsområdet.

20 scan koden Find os på nettet:

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 21 Om Vesthimmerlands Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 19.24 18.686 37.926 2.171 1.798 3.969 4.467 4.133 8.6 5.456 5.256 1.712

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 21 THISTED KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i thisted Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Thisted Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Thisted

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i morsø Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Morsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Morsø Kommune

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn kommune 213 I Frederikshavn Kommune har vi hermed fået resultatet af den tredje store sundhedsprofilundersøgelse,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Aalborg Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Aalborg kommune 213 Det er nu tredje gang siden 27, vi har gennemført en undersøgelse af borgernes sundhedstilstand

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 2013

THISTED KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 2013 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 213 S å d a n s t å r d e t t i l m e d s u n d h e d e n t h i s t e d k o m m u n e 2 13 Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Sådan står det til i Brønderslev

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune Sådan står det til i Thisted kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Thisted Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Omsætning af viden til handling

Omsætning af viden til handling Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune Sådan står det til i Hjørring kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Hjørring Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Målgrupper for sundhedsfremme Unge kvinder Ældre kvinder Førtidspensionister Øvrige ikke-erhvervsaktive Grundskoleuddannede Geografiske De unge

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere