Heuristisk holdningsdannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Heuristisk holdningsdannelse"

Transkript

1 Vejleder: Michael Bang Petersen Antal ord: Heuristisk holdningsdannelse vælgerrationalitet, informationer & værdier Vælgernes muligheder for at danne et kompetent holdningsgrundlag for at stemme i en kompleks og konfliktfyldt politisk virkelighed Tune Bergholt Hammer Årskortnummer: & Jonathan Benjamin Knudsen Årskortnummer: Speciale ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Juni 2009

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 5 Kapitel 1: Vælgerheterogenitet, informationskompleksitet & værdikonflikt Hypotese om vælgerheterogenitet i lyset af politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed Konceptualisering Den empiriske vælgerheterogenitet Empirisk er Simon s Puzzle mere paradoksalt end først antaget Konklusion Kapitel 2: Politologiske heuristikker et overblik Heuristik et socialpsykologisk begreb med politologisk relevans Heuristikker og vælgeradfærdsmodeller Heuristikkernes heterogene karakteristika Konklusion Kapitel 3: Holdningsdannelse. En dynamisk proces Generisk model for heuristisk holdningsdannelse Betydningen af politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed for måden heuristikker anvendes Værdimæssig ambivalens og politisk sofistikering som samtidig moderator Konklusion Kapitel 4: Effekten af heuristisk holdningsdannelse: usikkerhed og bias i præsidentvalget Efficiens og bias i heuristisk holdningsdannelse Effektanalyse Konklusion: sofistikerede og rodfæstede vælgere er mindre biased i deres heuristiske holdningsdannelse Kapitel 5: Demokratisk deltagelse via heuristikker? Hvad er kompetent stemmeafgivelse? Heuristisk holdningsdannelse & kompetent stemme En model for kompetent stemme Om forskellene mellem valgsituationen i 2000 og Ville valgresultatet være anderledes, hvis alle stemmer kompetent? Konklusion: heuristikker øger sandsynligheden for at stemme kompetent Kapitel 6: Konklusion & implikationer Diskussion af konceptuelle og empiriske resultater Normative demokratiteoretiske implikationer Implikationer for praktisk politik Implikationerne for teoriudviklingen Metodeappendiks Litteratur English Abstract SIDE 1

3 SIDE 2

4 Heuristisk holdningsdannelse vælgerrationalitet, informationer & værdier SIDE 3

5 SIDE 4

6 Introduktion For the real environment is altogether too big, too complex, and too fleeting for direct acquaintance. And although we have to act in that environment, we have to reconstruct it on a simpler model before we can manage with it. To traverse the world men must have maps of the world -WALTER LIPPMANN, PUBLIC OPINION (1922: 4) What kind of rationality does homo politicus exhibit? Is he or she a creature of objective, substantive rationality; or instead, one of subjective, procedural rationality? [ ] I have tipped my hand and made it quite clear that I believe the latter to be the case -HERBERT SIMON, HUMAN NATURE IN POLITICS (1985: 297) POLITIK består af kompleks information (Lippmann, 1946[1922]), ligesom politik er en verden af konfliktende værdier (Lasswell, 1958). Disse to væsentlige præmisser udfordrer vælgernes evne til dels at orientere sig i politik og dels at skabe et solidt værdimæssigt fundament at danne holdninger ud fra. Sammen med antagelsen om, at den menneskelige natur er begrænset rationel (Simon, 1955) er det derfor oplagt at undre sig over, hvordan almindelige vælgere er i stand til at danne politiske holdninger og stemme på den kandidat, de ønsker som leder af deres nation. At undre sig over vælgernes paradoksale evne til at stemme på trods af hårde odds er et tidløst tema i holdningsdannelseslitteraturen men temaet er angrebet fra forskellige vinkler; navnlig fra de to store konkurrerende skoler: minimalismen og kerneværdi-tilgangen. Et af minimalismens hovedbudskaber er, at politisk sofistikering 1 er den afgørende faktor for den enkelte vælgers evne til at danne konsistente holdninger. Inden for kerneværdi-tilgangen har den såkaldte ambivalens-litteratur udviklet sig, og ifølge denne er den enkelte vælgers værdikonflikter 2 den afgørende faktor for evnen til at danne konsistente holdninger. Graden af politisk sofistikering henholdsvis graden af individuel værdikonflikt antages således at være forskellig fra vælger til vælger. Specialet danner en syntese mellem de to skoler og lægger derfor vægt på både sofistikering og værdikonflikt i forståelsen af vælgernes forskellige evner til at danne mere eller mindre rationelle holdninger. Politiske holdninger består af forskellige ingredienser (Kinder, 1998: 800). Men fordi at vælgerne er begrænsede rationelle, og fordi at den politisk verden er kompleks og konfliktfyldt, så er den væsentligste holdningsingrediens de såkaldte heuristikker altså genveje, der forsimpler vælgernes holdningsdannelse (Sniderman et al., 1991). Men heuristikker har forskellige sværhedsgrader (Basinger & Lavine, 2005), og derfor har vælgerne alt efter deres grader af sofistikering og værdikonflikt forskellige forudsætninger for at danne kompetente holdningsgrundlag for at deltage i det repræsentative demokrati. 1 Politisk sofistikering dækker bl.a. over politisk viden og politisk opmærksomhed. Begrebet defineres nedenfor. 2 Værdimæssig ambivalens dækker over at et individ på samme tid både går ind for fx individuel frihed og kollektiv lighed. Begrebet defineres ligeledes nedenfor. SIDE 5

7 Når specialet beskæftiger sig med sammenhængene heuristikker, rationalitet, informationer og værdikonflikter, så er det simpelthen fordi, at det giver den væsentligste forståelse af, hvordan virkelige vælgere danner politiske holdninger. Simon s Puzzle: holdningsdannelse på trods af lav sofistikering Med Lippmann (1922) og siden Berelson (1952) kan man sige, at der er barrierer mellem det politiske og den enkelte vælgers opfattelse heraf. Vælgerne er ikke blot passive modtagere af politiske budskaber, men forstår desuden politik ved at ræsonnere over politiske input. Siden The People s Choice (Lazarsfeld et al., 1944) har vælgeres forståelse af politik og deres evne til at danne politiske holdninger været et hovedtema i vælgeradfærdsforskningen. Fra forskellige positioner har forskningen således fremkommet med mere (fx Converse, 1964) eller mindre (fx Sniderman et al, 1991) pessimistiske synspunkter på vælgernes reelle muligheder for at deltage kvalificeret i den demokratiske proces. Men en ting, der siden Lazarsfeld, Berelson & Gaudet (1944) har været stor enighed om, er, at evnen til at behandle politiske inputs er en afgørende faktor for den enkelte vælgers evne til at danne politiske holdninger. Ligeledes er en af de mest veldokumenterede iagttagelser, at kun en mindre del af befolkningen er politisk sofistikerede - dvs. besidder viden om politiske forhold og evner at behandle politiske informationer (Campbell et al., 1960; Converse, 1964; Luskin, 1987; Zaller, 1992; Delli Carpini & Keeter, 1996 m.fl.). Eksempelvis viser specialets analyser, at kun ca. halvdelen af de amerikanske vælgere ved, hvilket parti, der har flertal i enten Senatet eller Repræsentanternes Hus. Dette resultat kunne man statistisk forvente, hvis alle vælgere blot gættede vilkårligt (jf. Figur I) 3. Heraf fremgår det også, at kun 1 ud af 5 vælgere kan placere William Rehnquiest' som højesteretsdommer, på trods af, at han var den øverste højesteretsdommer i USA fra 1985 til Figur I: POLITISK VIDEN: Andel korrekte og forkerte svar på fire politiske vidensspørgsmål. 55% 45% 50% 50% Korrekt Forkert 90% 81% 10% 19% Hvilket parti havde flertal i Repræsentanternes Hus? Hvilket parti havde flertal i Senatet? Hvilket embede besidder Denis Hastert (2004)/Trent Lott (2000)? Hvilket embede besidder William Rehnquiest? Anmærkning: Datagrundlaget er pooled ANES-valgdata for de nationale præsidentvalg 2000 og Selvom at eksemplet vedr. lav politisk viden handler om amerikanske vælgere, har lav politisk viden også stor relevans i forhold til andre vælgerbefolkninger.. Dog vil forskelle i vidensniveauet forekomme som følge af bl.a. forskelligt uddannelsesniveau. SIDE 6

8 Mere end et halvt århundredes politologisk forskning i holdningsdannelse og vælgeradfærd efterlader ikke nogen tvivl om, at det kun er en mindre del af elektoratet, der lever op til normative demokratiidealer om borgernes kvalificerede politiske deltagelse. Populært kan man sige, at det er paradoksalt, at store dele af vælgerne ikke ved meget om politik, mens de samtidig faktisk stemmer ikke mindst fordi begge dele er teoretisk og empirisk veldokumenterede. Paradokset er klarest formuleret af Sniderman, Brody og Tetlock som Simon s Puzzle (1991: 18) som parafrase over Herbert Simon. Når Simon s Puzzle er skræddersyet til studiet af politisk holdningsdannelse, som Sniderman et al. skriver (1991: 18), så er det især på grund af Herbert Simons skelsættende teoriudvikling af begrebet begrænset rationalitet, der kendetegner den menneskelige politiske natur (Simon, 1985: 294). Sniderman, Brody & Tetlock, der kan anses som frontløbere inden for politologiens kognitive revolution (Lau & Redlawsk, 2001: 953f) opstiller kognitive genveje heuristikker som løsning på Simon s Puzzle. En heuristik kan betragtes som en tommelfingerregel der gør, at vælgeren ikke behøver fuld information for at træffe sin beslutning. Det klassiske eksempel på en heuristik er partiidentifikation, hvor pointen er, at vælgeren føler en identifikation med et bestemt parti og derfor ikke behøver at vide alt om kandidaternes politik på alle områder for at sætte sit kryds i stemmeboksen (Campbell et al., 1960: 120ff). Inden for politisk psykologi er heuristik således defineret som en efficient måde at bruge kompleksitetsreducerende kognitive genveje til at dømme i tilfælde af usikkerhed, der følger af begrænsede ressourcer (Sniderman et al., 1991: 71). Selvom at Simon s Puzzle tilbyder et attraktivt analyseapparat er det ikke tilstrækkeligt nuanceret til at forklare, hvilken situation vælgerne befinder sig i, når de danner politiske holdninger. Første nødvendige nuancering Simon s Puzzle: værdikonflikter har stor betydning Den konventionelle løsning af Simon s Puzzle forholder sig kun ensidigt til præmissen om, at den politiske verden er kompleks samt, at mange vælgere har lav grad af politisk sofistikering. Forskningen har altså negligeret præmissen om, at værdikonflikter også er barrierer for kvalificeret og kompetent stillingtagen, hvorfor dette sammen med informationsmæssig kompleksitet skal inddrages. Politik handler om værdikonflikter: hvem får hvad, hvornår og hvordan? (Lasswell, 1958). Det er i hvert fald svært at finde eksempler på politikker, der ikke bygger på værdimæssige trade-off s (Stenbergen & Brewer, 2004: 93). Selvom at vælgere engagerer sig i politiske konflikter, holder af at diskutere politik og har holdninger til stort set alle politikområder, er deres holdninger ikke resultater af simple psykiske processer. Populært sagt har den enkelte vælger nemlig ofte værdimæssige konflikter i hovedet, hvilket er parallelt til den politiske verden, som i høj grad består af konflikter. Vælgere internaliserer argumenter, som bl.a. SIDE 7

9 knytter sig til forskellige værdier (Zaller, 1992: 40ff). Ifølge Alvarez & Brehm genfindes politikkens konfliktende natur derfor i den enkelte vælgers holdningsdannelsesprocesser som intrapersonelle konflikter (2002) - eller værdimæssig ambivalens, som det kaldes i litteraturen 4. Ifølge ambivalens-litteraturen er det nødvendigt at inddrage værdikonflikter i holdningsanalyser, fordi værdier er med til at strukturere holdningsdannelsesprocessen. Intuitivt kan man sige, at en vælgers værdigrundlag er med til at forme hans choice-set af holdninger. Eksempelvis er choice-settet for en arketypisk liberal forskellig fra en arketypisk konservativ. Dette vægtige argument støtter specialet. Men der er endnu en årsag til at inddrage værdikonflikter; nemlig at graden af værdimæssig konflikt præger vælgernes evne til at orientere sig i de politiske informationer. Populært kan man sige, at det er sværere, at vurdere om man er enig i et politisk emne, hvis ikke man har et afklaret værdigrundlag. Man kan videre sige, at værdikonflikt og politisk sofistikering påvirker hinanden, fordi værdier påvirker, hvilke informationer en vælger er opmærksom på; og modsat påvirker sofistikering en vælgers evne til at forstå, hvilke værdier han har. I amerikansk sammenhæng er særligt (individuel) frihed og (kollektiv) lighed centrale kerneværdier, som vælgere orienterer sig efter (Rokeach, 1973: 165ff). Dette forudsætter dog, at vælgeren har den ene værdi frem for den anden 5. Men hvad sker der, hvis to så fundamentale værdier kolliderer, når vælgeren på samme tid har begge værdier? Som det fremgår af Figur IIa og IIb, er dette faktisk et relativt udbredt fænomen, idet ca. 20 pct. af elektoratet på samme tid vægter disse ellers modstridende værdier. 4 Studier i værdimæssig ambivalens er en selvstændig gren inden for holdningsdannelseslitteraturen, hvori specialet henter inspiration til at forstå betydningen af værdikonflikter (se fx Alvarez & Brehm, 1995; 2002; Glasgow, 2004; 2008; Basinger & Lavine, 2005; Lavine, 2001; Steenbergen & Brewer, 2005). Dette afspejler sig fx i operationaliseringen af specialets mål for værdikonflikt, værdimæssig rodfæstethed (se Kapitel 3 og Metodeappendiks). 5 Rokeach antager netop at værdier er hierarkiske, hvilket ambivalens-litteraturen og specialets empiriske resultater problematiserer. SIDE 8

10 Figur II: : Andel i elektoratet, der på samme tid vægter frihed og lighed højt IIa: Lighed vægtes højt IIb: Frihed vægtes højt 42% 39% 19% Frihed vægtes lavt Frihed vægtes middel 41% 40% 19% Lighed vægtes lavt Lighed vægtes middel Frihed vægtes højt Lighed vægtes højt Anmærkning: Frihed og lighed er konstrueret på baggrund af en række items vha. principal-komponent-analysefordelingen i elektoratet på hvor højt de vægter frihed for den andel i elektoratet der vægter lighed højt. Figur 2b viser den omvendte situation. Datagrundlaget er pooled ANES-valgdata for de nationale præsidentvalg 2000 og Figur 2a viser Specialets resultater indikerer dermed, at en stor andel i den amerikanske befolkning er værdimæssigt ambivalente, hvilket nyere politologisk forskning har fremhævet som en væsentlig faktor for vælgernes holdningsdannelse (Alvarez & Brehm, 1995; 2002; Zaller & Feldman, 1992) og vælgeradfærd (Basinger & Lavine, 2005; Lavine, 2001). Empirisk synes der belæg for, at værdikonflikter skal inddrages i holdningsdannelsesstudier, da så relativ stor en del af vælgerne er værdimæssigt ambivalente. e. Specialet inddrager derfor graden af værdikonflikter som en af de to variable, der beskriver vælgernes forskellige forudsætninger for holdningsdannelse. Men bemærk, at specialet fra dette sted i teksten anvender begrebet værdimæssig rodfæstethed. Dels er årsagen analytisk, værdimæssig rodfæstethed inkluderes sammen med politisk sofistikering i specialets analyser, hvorfor de to mål skal vende ens. Dels er der følgende formidlingsmæssig pointe: vælgere skal være rodfæstede i et solidt værdigrundlag for at være i stand til at danne kompetente holdninger. Sammenfattende kan man sige, at værdimæssig rodfæstethed sammen med politisk sofistikering i forskelligt omfang determinerer den enkelte vælgers evne til at bruge heuristikker til at skyde genveje gennem kompleksitet og værdikonflikt. Som samlet betegnelse kalder specialet dette for vælgerheterogenitet.. Fordi at vælgerheterogeniteten udvides til at omfatte værdimæssig rodfæstethed anskueliggøres, at Simon s Puzzle skal nuanceres. Derved skriver specialet sig op i mod den del af litteraturen der har behandlet politisk sofistikering som eneforklaring på heuristisk holdningsdannelse. Anden nødvendige nuancering af Simon s Puzzle: heuristikker er forskellige Som det senere vil fremgå er vælgernes forskellige sofistikering og rodfæstethed ikke det eneste, der påvirker den heuristiske holdningsdannelse det gør heuristikkernes forskellige karakteristika også. Nogle heuristikker (fx ideologi) er kognitivt krævende at anvende samtidig med, at de også indeholder værdimæssige aspekter. Andre (fx meningsmålinger) kræver langt mindre kognition at forstå og er ej heller værdibaserede. Forskelle mellem heuristikker,

11 og særligt implikationerne heraf, er ofte blevet overset i litteraturen. Men specialet udvikler en taksonomi, der karakteriserer heuristikkers forskellige sværhedsgrader. Specialets problemstilling Disse indledende betragtninger leder frem til specialets problemstilling samt en række konkrete forskningsspørgsmål, som specialet svarer på: Hvordan anvender forskellige vælgere forskellige heuristikker, og hvilken indflydelse har dette for vælgernes holdningsdannelse i lyset af politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed? Ud fra denne overordnede nuancering af Simon s Puzzle ønsker vi at besvare følgende mere konkrete forskningsspørgsmål: Hvilke kriterier kan de forskellige heuristikker kategoriseres efter? [Kapitel 2] Hvilke heuristikker vægter politisk sofistikerede og hvilke vægter ikke-sofistikerede? [Kapitel 3] Hvilke heuristikker vægter værdimæssigt rodfæstede og hvilke vægter værdimæssigt ambivalente? [Kapitel 3] Hvilken forskel er der mellem at tilhøre eliten (den samtidige effekt af politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed) og den mindst privilegerede masse (fravær af både politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed) for holdningsdannelse? [Kapitel 3] Hvilke heuristikker, hvis nogen, er bedst at anvende i henhold til at mindske graden af usikkerhed og hvilke heuristikker medføre bias? [Kapitel 4] Hvilke rolle spiller politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed på manifest holdningsmæssig usikkerhed? [Kapitel 4] Hvilke implikationer har vælgeres forskellige måde at anvende genveje for deres evne til at stemme på de kandidater, der repræsenterer dem bedst? [Kapitel 5] Hvilke normative, demokratiteoretiske og praktiske implikationer følger heraf? [Kapitel 6] Implikationer for normativ demokratiteori, praktisk politik og teoriudviklingen Besvarelse af ovenstående forskningsspørgsmål leder naturligt frem til at diskutere hvilke implikationer specialets analyser har, hvilket dermed også er med til at motivere specialet generelt. Hvis man, ligesom Dahl (1989), mener, at demokratiet fordrer borgernes oplyste forståelse af politik, er det af afgørende betydning, at borgerne evner at sætte sig ind i SIDE 10

12 politiske forhold og træffe en kompetent politisk beslutning på baggrund heraf. Men vælgerne har ikke perfekt information og besidder endvidere konfliktende kerneværdier. Dette medfører, at vælgere risikerer at danne biased holdninger, når de tror, at de tager er genvej med en heuristik (Simons, 1957; 1985; Tvesky & Kahnemanns, 1974). En given vælgers holdningsdannelse er biased, hvis den resulterer i en holdning, der er mere usikker, end den ellers ville have været, hvis vælgeren havde haft perfekt information og ingen værdikonflikter. Den overskyggende normative implikation er derfor, at vælgere potentielt træffer biased eller vilkårlige kandidatvalg, hvilket betyder, at vælgere risikerer at stemme på kandidater, der ikke er de bedste til at repræsentere deres politiske interesser. Et sådant udfald er i sagens natur i modstrid med normative idealer om det repræsentative demokrati. Hvis en relativt stor andel af vælgerne er biased og stemmer på de forkerte kandidater, kan man anskueliggøre, at nogle kandidater, gennem en valgkamp, har vundet vælgere, som de reelt ikke burde repræsentere. Dermed er der måske brugbar viden for kandidaters kampagneledere gemt i måden vælgere danner holdninger via heuristikker? Specialets illustrerer, at de mere privilegerede vælgere (dvs. mere sofistikerede og mere rodfæstede) danner mere efficiente holdninger end de mindre privilegerede vælgere. Derfor er de mindre privilegerede vælgere de vælgere med mest vilkårligt kandidatvalg, hvilket kan betyde, at de er nemmere at flytte end de mere privilegerede og efficiente vælgere. På kampagneleder-sprog kan man udtrykke dette forhold med, at de mindre privilegerede vælgere i eksemplet er en gevinstgruppe. Men en ting er, at man kan afgrænse en gevinstgruppe en anden er hvordan man reelt flytter vælgere herfra. Hvis mindre privilegerede ender ved en forkert kandidat ved at bruge heuristikker, kunne det være værdifuld viden, at vide, hvordan de bruger heuristikker, samt hvilke heuristikker de især bruger. En sådan viden ville kunne bidrage til at fortælle, hvilke heuristikker man i en kampagne skal fokusere på overfor bestemte vælgergrupper, som man gerne vil kapre. Specialet er nyskabende på flere områder, hvilket især skyldes inklusionen af værdimæssig rodfæstethed i forståelsen af vælgerheterogeniteten og ved at forstå heuristikker som taksonomisk forskellige, hvad angår deres sværhedsgrader. Det er en ambition for specialet at bidrage kumulativt til forskningen i heuristisk holdningsdannelse, men specialet diskuterer sine bidrag til teoriudviklingen løbende, fordi specialets bidrag er mange facetteret og vedrører alle specialets forskellige kapitler. I konklusionen opsummeres og diskuteres de forskellige kumulative bidrag. Ambition om almengyldig forståelse af heuristisk holdningsdannelse Specialets konceptualisering og analysedesign sigter på at give almen viden om, hvordan vælgere anvender heuristikker, samt hvilke implikationer dette har. Som tidligere nævnt er SIDE 11

13 heuristikker en meget væsentlig ingrediens i holdningsdannelsen, hvorfor ambitionen også sigter mod at opnå grundlæggende viden om, hvordan vælgere i det hele taget danner holdninger. Datagrundlaget for specialet er amerikanske valgundersøgelser (ANES) af præsidentvalgene i 2000 og 2004, hvilket betyder, at specialet strengt taget infererer viden om de amerikanske vælgeres heuristiske holdningsdannelse på disse to tidspunkter. Dataindsamlingstidspunkt kan være relevant at diskutere i mange sammenhænge. Men i forhold til specialets eksterne validitet har indsamlingstidspunkterne ikke så stor betydning for de overordnede konklusioner. Dette skyldes, at specialet afdækker nogle almene socialpsykologiske effekter, der må antages at fungere på samme måde på tværs af tid. Man kan underbygge synspunktet med en af hovedkonklusionerne fra American Voter Revisited (Lewis-Beck et al., 2008); nemlig at der i ved valgene i 2000 og 2004 var tale om grundlæggende de samme psykologiske mekanismer hos vælgerne, som Campbell et al. fandt i starten af 1960erne med den første American Voter (1960). At der infereres til den amerikanske vælgerbefolkning betyder ikke, at resultaterne ikke er relevante for vælgere på tværs af nationalitet. Det virker nemlig ikke plausibelt, at amerikanske vælgeres psykologisk er sammensat grundlæggende anderledes end fx europæiske vælgere. Dog vil man ofte finde forskelle på fx politisk kultur, hvad der er salient eller, hvilke værdier der er vigtige i forskellige politiske systemer. Dette vil fx kunne have betydning for, at heuristikker vægtes forskelligt af amerikanske vælgere hhv. europæiske vælgere i holdningsdannelsesprocessen. Men de grundlæggende dynamiske konklusioner vil også have ekstern validitet for andre end amerikanske vælgere. Specialet skriver sig ind i en amerikansk tradition, hvis teoriudvikling er foregået på grundlag af amerikanske studier. Derfor kan specialet direkte sammenligne sine empiriske resultater med litteraturens. En sidste ting, der er værd at nævne i forhold til datagrundlaget er, at forfatterne ikke har kunne finde andre surveyundersøgelser der, på samme måde som ANES, inkluderer de værdispørgsmål, der skal anvendes for at konstruere målet for værdimæssig rodfæstethed. Fordi specialet sigter på at tilvejebringe almen viden om vælgeres anvendelse af heuristikker inkluderes alle de heuristikker, som litteraturen giver belæg for, og som samtidig er empirisk operationaliserbare. Denne all inclusive-strategi indbefatter dermed 26 forskellige heuristikker, som testes systematisk gennem specialets forskellige analyser. Vores tilgang til analyse af holdningsdannelse Specialets er således ambitiøst lagt an. For at indløse dette kræves et gennemtænkt analysedesign. Analysedesignet er vist i nedenstående figur, der viser en unik fire-foldig undersøgelsesstrategi: SIDE 12

14 Figur III: Specialets struktur og analysedesign Fænomen [Kapitel 1 og 2] Dynamik [Kapitel 3] Effekt [Kapitel 4 og 5] Implikation [Kapitel 6] Specialet er opbygget i seks forskellige kapitler, der alle har selvstændige hypoteser, der testes. Dermed kan de læses uafhængigt af hinanden. Dog er der stadig en logisk progression i specialet. Derfor viser Kapitel 1 på hvilke teoretiske skuldre specialet hviler. Konceptuelt foretages en syntese mellem to af de væsentligste skoler inden for holdningsdannelse, minimalisme og kerneværditilgangen. Syntesen viser hvorfor både politisk sofistikering og værdimæssig sig rodfæstethed teoretisk skal medtages i analyser af holdningsdannelse. Efterfølgende viser vi empirisk at der er udbredt heterogenitet i elektoratet på begge variable. Dette leder frem til hvorfor Simon s Puzzle skal nuanceres samt hvilket potentiale begrebet heuristikker tilbyder den politologiske forskning. I Kapitel 2 behandles heuristikbegrebet mere indgående ved at gennemgå dels den psykologiske litteratur og dels den politologiske litteratur. På baggrund heraf, argumenterer vi for, og efterviser empirisk, at heuristikkerne, for det første, kan indplaceres under de tre store skoler inden for vælgeradfærd. For det andet viser vi, at heuristikkerne har to heterogene egenskaber, nemlig graden af kognitiv kapacitet, det kræver at anvende dem, samt hvor værdibaserede heuristikkerne er. Dette relaterer sig direkte til de to heterogenitetsvariable, politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed. På baggrund af analysen af fænomenet, heuristikker, opstilles derfor, i Kapitel 3, hypoteser for den dynamiske anvendelse af disse. Særligt fokus er på den heterogene anvendelse på baggrund af politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed. Endvidere påvises den samtidig effekt af disse individuelle attributter at have stor effekt på, hvilke heuristikker vælgerne anvender som kompleksitetsreducerende genveje for valget af præsidentkandidat. Det er dog ikke nok blot at analysere dynamikken i holdningsdannelsesprocessen effekten af dynamikken er lige så væsentligt et bidrag, hvilket netop er omdrejningspunktet i Kapitel 4 og 5. På et mere abstrakt plan afdækkes i Kapitel 4 effekten af heuristisk holdningsdannelse på holdningsmæssig usikkerhed samt, hvordan de to heterogenitetsvariable spiller ind herpå. Dernæst flytter vi i Kapitel 5 fokus til konkret at afdække effekten af holdningsmæssig usikkerhed i form af, hvorvidt vælgerne stemmer kompetent, dvs. i overensstemmelse med deres præferencer under fuld information. Som det sidste aspekt i den tilbundsgående analyse af heuristik-begrebet samt samspillet med de to heterogenitetsvariable samler vi op på de foregående analyser og diskuterer implikationerne heraf i Kapitel 6. Dette kapitel er derfor af mere diskuterende og perspektiverende karakter, hvor vi bl.a. diskuterer de institutionelle rammers indflydelse på vores resultater. Her er fokus eksempelvis på SIDE 13

15 betydningen af partisystemer for sandsynligheden for at stemme kompetent samt forskellen mellem de forskellige heuristikkernes effekt herpå, hvor effekten altså kan tænkes at variere med partisystemet. SIDE 14

16 Kapitel 1: Vælgerheterogenitet, informationskompleksitet & værdikonflikt [M]any historical observations rest directly upon the assumption that constraint among idea-elements visible at an elite level is mirrored by the same lines of constraint in the belief systems of their less visible supporters. It is our argument that this assumption not only can be, but is very likely to be, fallacious - PHILIP CONVERSE, THE NATURE OF BELIEF SYSTEMS IN MASS PUBLICS (1964: 210) [T]he complexity of public opinion, and the conflict it produces within the minds of Americans and in their debates about issues, produces the struggles over resources, which we call politics - MICHAEL ALVAREZ & JOHN BREHM, HARD CHOICES, EASY ANSWERS (2002: 10) VORES UNDREN ER BREDERE END DEN UNDREN, DER LIGGER BAG SIMON S PUZZLE, der omhandler hvordan majoriteten af vælgerne kan stemme på trods af, at deres politiske sofistikering er så begrænset. Specialet tilslutter sig fuldt ud, at sofistikering er interessant, fordi denne ressource er væsentlig for vælgeres evne til at imødegå den ene store præmis for holdningsdannelse nemlig den politiske verdens kompleksitetsniveau. Men den anden præmis, som specialet antager, sætter rammerne for holdningsdannelse, er værdikonflikter. Vælgeres muligheder for at imødegå denne præmis afhænger af deres værdimæssige rodfæstethed. Sammenfattende kan man derfor sige, at specialet undrer sig over, at majoriteten af vælgerne er i stand til at stemme, når de er polariseret både, hvad angår sofistikering og værdimæssig rodfæstethed Simon s Puzzle er altså mere paradoksalt, end den toneangivende litteratur giver udtryk for. Hvis man følger Herbert Simon, så er individers politiske deltagelse hæmmet, fordi de ikke er perfekt rationelle. Ifølge specialet skyldes denne begrænsede rationalitet primært, at vælgerne ikke er perfekt politisk sofistikerede samt perfekt værdimæssigt rodfæstede. Videre er et væsentligt budskab for dette kapitel, at den begrænsede rationalitet er forskellig fra vælger til vælger, hvilket skyldes, at vælgerne er heterogene, hvad angår såvel politisk sofistikering som værdimæssig rodfæstethed. Som antydet har man primært beskæftiget sig med betydningen af politisk sofistikering for evnen til at stemme. Men en del af litteraturen har også fokuseret på betydningen af konsistente værdier. Specialet kombinerer disse to tilgange, fordi vælgernes præmisser for at danne holdninger og stemme både afhænger af deres evner til at forholde sig til politiske informationer samt konfliktende værdier. Konceptuelt forsøger specialet ikke at tvinge heuristikker til at være forklaringen på Simon s Puzzle. Tværtimod er specialets opfattelse, at alle vælgere bruger heuristikker men at der findes lige så mange måder at bruge heuristikker på, som der findes vælgere. Ved at undersøge den omfattende anvendelse af heuristikker viser vi, hvordan rigtige vælgere danner politiske holdninger på godt og ondt. Man kan SIDE 15

17 derfor sige, at heuristikker ikke konceptualiseres som nøglen til at forstå, hvordan alle vælgere er i stand til at stemme; snarere hvordan de stemmer samt hvilke vælgere, der stemmer kompetent og, hvilke der ikke gør. Dette kapitel præsenterer derfor ikke nogen optimistisk forståelse af potentialet i heuristisk holdningsdannelse. I hovedtræk er kapitlets konceptuelle og empiriske konklusioner følgende: Simon s Puzzle er ikke løst. Det er faktisk mere paradoksalt end, litteraturen først har antaget, fordi at holdningsdannelse både begrænses af informativ kompleksitet og værdikonflikter. Dette illustreres konceptuelt og dokumenteres empirisk Heuristikker er ikke umiddelbart løsningen på Simon s Puzzle; men forståelse af heuristikkernes rolle giver væsentlig forståelse af holdningsdannelsens natur Vælgerne er relativt forskellige, hvad angår politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed. Empirisk illustreres denne heterogenitet at have betydning for valgdeltagelsen I det følgende opstilles specialets første hypotese der omhandler at vælgerheterogenitet udgøres af to fundamentale menneskelige attributter, politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed. Hypotese om vælgerheterogenitet i lyset af politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed VÆRDIMÆSSIG RODFÆSTETHED SKAL SUPPLERE POLITISK SOFISTIKERING i forklaringen på, hvorfor og hvordan vælgere danner holdninger på forskellige måder. Litteraturen har forsøgt at vise, at vælgere kan kompensere for, at de har svært ved at behandle store informationsmængder ved at bruge kognitive heuristikker som genveje (fx Popkin, 1991; Sniderman et al.,1991; Lupia, 1994). Heuristikker er nemme at bruge og hjælper generelt vælgerne med at finde frem til, hvilken kandidat de skal stemme på. Derfor virker det mest intuitivt, at heuristikker generelt er frugtbare at bruge for vælgere. Men nytten af heuristikker er paradoksal, fordi det faktisk kræver ressourcer fra vælgeren at bruge og få nytte af heuristikker. Som metafor kan man sige, at det kræver god kortlæsningsteknik at skyde en god genvej. Dermed kan heuristikker måske være løsningen for ressourcestærke vælgere. Men man kan ikke anvende heuristikker som nøglen til at forklare, hvorfor de vælgere, der stemmer, er i stand til det (Sniderman, 2000: 72). I overensstemmelse med mainstream-litteraturen antager specialet, at vælgernes holdningsdannelse udfordres af den politiske informationsmængde, hvorfor sofistikering er SIDE 16

18 med til at bestemme en vælgers evne til at bruge heuristikker. Men denne konventionelle præmis skal suppleres med den anden hovedpræmis for politisk holdningsdannelse: nemlig at politik er en verden af konfliktende værdier. Antagelsen af denne anden hovedpræmis er ikke ny (Lasswell); men måden dette speciale inddrager præmissen på er ny. Selvom at en mindre del af holdningsdannelseslitteraturen betoner værdimæssig ambivalens (fx Alvarez & Brehm, 2002) som en af de store udfordringer for vælgeres politiske holdningsdannelse, så er der tale om nybrud, når man anskuer værdikonflikter som en hovedpræmis, der - sammen med politisk sofistikering - har betydning for, hvordan vælgere bruger heuristikker i holdningsdannelsesprocessen. Dermed tilslutter vi os fuldt ud, hvad man kan kalde heterogenitetsantagelsen, der i korte træk går ud på, at der er forskel på måden, som vælgere bruger heuristikker samt på vælgeres tilbøjelighed til at bruge forskellige typer af heuristikker. Men at specialet arbejder med såvel informationskompleksitet som værdikonflikt som grundpræmisser betyder, at vælgernes forskellige holdningsdannelse bestemmes af såvel politisk sofistikering som værdimæssig rodfæstethed 6. At vi har en god case med udvidelsen af heterogenitetsforståelsen, understreges igennem hele specialet ved at udvidelsen ikke blot muliggør småjusteringer eller inkrementelle ændringer af den bestående teori om heuristikker. I poppersk forstand kan man sige, at vores undren er tilpas radikal til, at vi kan teste falsificerbare hypoteser, der kan lede til nye teoriindsigter 7. Specialets første hypotese er derfor følgende: H 1: Vælgerne er heterogene, hvad angår såvel politisk sofistikering som værdimæssig rodfæstethed I det følgende præsenteres specialets grundlæggende konceptualisering der via en syntese mellem minimalismen og kerneværdi-tilgangen bl.a. viser hvorfor både politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed bør inkluderes i modeller for holdningsdannelse. På baggrund heraf har vi et solidt teoretisk argument for den udvidet heterogenitetsforståelse, hvis relevans efterfølgende empirisk påvises. 6 At specialet begrænser inklusionen af moderatorer til sofistikering og rodfæstethed skyldes, at netop disse moderatorer belyser problemstillingen. Alligevel anerkendes, at der i princippet kan tænkes mange moderatorer, der vil være relevante at inddrage. Fx kan motivering tænkes at moderere vægtningen af heuristikker (Petty & Cacioppo, 1986), men med udgangspunkt i de to grundlæggende skoler inden for holdningsdannelse, minimalisme og kerneværdier, har vi et særdeles stærkt argument for at begrænse inklusionen af moderatorer til netop sofistikering og rodfæstethed. 7 Specialets forsøg på at løse Simon s Puzzle med mere risikable og falsificerbare hypoteser er tilpas radikale til, at de kan vise, at man har overset væsentlige dynamikker i vælgeres holdningsdannelse forudsat at de fastholdes selvfølgelig. Man kan sige, at motivationen for specialets problemstilling er helt klassisk: I [ ] gladly admit that falsificationists like myself much prefer an attempt to solve an interesting problem by a bold conjecture (Popper, 1969: 231). SIDE 17

19 Konceptualisering SPECIALET BYGGER BRO MELLEM MINIMALISME OG KERNEVÆRDI-TILGANGEN. Fordi at specialet antager, at informativ kompleksitet og værdimæssige konflikter i forening sætter rammerne for vælgernes deltagelse i demokratiet, er der behov for en syntese mellem de to store paradigmer: minimalismen (fx Converse, 1964) og kerneværdi-tilgangen (fx Rokeach, 1973). Den teoretiske syntese, der er inspireret af Alvarez & Brehm (2002) og Tourangeau, Rips & Rasinski (2000), kræver et solidt kendskab til teoriudviklingen og et opdateret teorifundament. Endvidere vil specialet senere bevæge sig ind på nogle områder, hvor der reelt er få teoriindsigter at hente fra litteraturen. Derfor er det nødvendigt at præsentere, hvilke skuldre specialet står på (Galbraith, 1987: 1-2). Forskydning fra gruppefokus til individfokus. En dialog mellem politologi og psykologi, der giver mulighed for at analysere vælgerheterogenitet Specialet analyserer, hvordan individuelle vælgere bruger heuristikker. Derfor trækker specialet på den del af holdningsdannelseslitteraturen, der anvender politisk psykologi 8. Selvom at dette teoriområde på de fleste områder er normalvidenskabelig 9, viser specialet, at der stadig er interessante områder, der skal konceptualiseres og testes med potentiale for bidrag til den konventionelle teoriudvikling. Senere redegøres for, at anvendelsen af psykologiske indsigter videre har betydning for forståelsen af rationalitet 10. Forskellige vælgere ser verden forskelligt og danner holdninger på forskellig vis. Derfor giver det ikke ontologisk mening at studere, hvordan elektoratet under ét danner holdninger. Ikke desto mindre er der mangfoldige eksempler på politologiske tilgange til holdningsdannelse eller vælgeradfærd, der ikke anskuer elektoratet heterogent (Basinger & Lavine, 2005: 169). Gennem teoriudviklingen har det nemlig været det mest almindelige, at lade en given model forklare vælgeradfærden for alle vælgere uden individuel vægtning af de enkelte indikatorer (DiSio, 2008: 218) 11. En forklaring, der er meget nærliggende, er, at en stor del af vælgeradfærdsforskningen stadig har mange teoretiske indsigter fra den politiske sociologi 12 8 Som eksempel på betegnelsen kan fremhæves titlen på Reasoning and Choice Exploration in Political Psychology (Sniderman et al., 1991). 9 Anvendelsen af normalvidenskabelig er parallel til Kuhn (1970[1962]: 10-11). 10 Som Simon siger, så medfører den kognitive forståelse af vælgeren som Homo Psychologicus, at vælgerens rationalitet er begrænset (Simon, 1985: 303). 11 Selv nyere og meget komplekse forsøg på at opstille modeller for holdningsdannelse og vælgeradfærd kan ignorere heterogeniteten. Et godt eksempel er Adams et al. (2005), der - dog på elegant vis - samler tre forskellige konventionelle vælgeradfærdsmodeller ( Den sociologiske, Den Individuelt-rationelle samt Den valenspolitiske ) i en Unified Model men ignorerer, at forskellige vælgere kan vægte mere sociologiske og mere rationelle ingredienser i deres holdningsdannelse forskelligt. 12 Fx Lipsets forklarig af politisk adfærd ud fra sociale klasser (1981[1959]: 12f). SIDE 18

20 og altså ikke, som specialet, anvender nyere indsigter fra politisk psykologi 13. Af disse indsigter, er antagelsen om begrænset rationalitet af særlig væsentlig karakter. Begrænset vælgerrationalitet i kompleks og konfliktfyldt politik Vælgere kan ikke danne fuldt rationelle holdninger i en politisk verden, der er kompleks og konfliktfyldt simpelthen fordi de ikke er perfekte individer i en økonomisk model. Dette er væsentligt for specialet og har i sagens natur stor betydning for dets analyser af holdninger og vælgeradfærd. Specialet forstår i overensstemmelse med den oprindelige Herbert Simon (1957; March & Simon, 1958) vælgere som begrænset rationelle, som følge af begrænsede mentale ressourcer og påvirkning fra vælgernes omgivelser. Nogle politologer forklarer, hvordan vælgere trodser deres begrænsede rationalitet ved at bruge tommelfingerregler, der kan give hurtige og effektive beslutninger på trods af en lav grad af information. Men bemærk, at litteraturen ofte kun fokuserer på fravær af information som årsag til begrænset rationalitet. Som det fremgår i det følgende, bør rationalitetsbegrebet forstås mere nuanceret ved at inddrage værdikonflikter; en forståelse der ikke strider mod Simons oprindelige konceptualisering. I Human Nature in Politics: The Dialog of Psychology with Political Science (1985) diskuterer Simon de to typer af rationalitet, der har fundet bred anvendelse i politologien; nemlig begrænset rationalitet og økonomisk rationalitet. De to paradigmer, der har konkurreret gennem årtierne, bliver ofte betegnet som henholdsvis den behavioralistiske og den downsianske model for vælgeradfærd (Adams et al., 2005). Gennem diskussion af de to former for rationalitet er Simons budskab, at begrænset rationalitet er bedre til at forudsige politisk adfærd end den økonomisk rationelle teori, der kun har begrænset forklaringskraft af politiske fænomener 14 (Simon, 1985: 297). Som det fremgår nedenfor, kan man gå skridtet videre end Simon og sige, at den største svaghed ved den idealtypiske, økonomiske rationalitet er, at den bare ikke beskriver, hvordan rigtige vælgere tænker (Gigerenzer & Todd, 1999: 5). Forståelsen af den menneskelige rationalitet er ifølge Simon det mest fundamentale, hvis man vil forske i politisk adfærd; men bemærk, at rationalitetsforståelsen også er af afgørende praktisk betydning for indretningen af de politiske institutioner, vi omgiver os med (1985: 303). 13 Den politiske psykologi har udviklet sig fra begyndelsen af 1940erne med klassikere som Lasswell til nyere indsigter som Sniderman et al. (1991). 14 Modsvaret fra økonomerne har været at udvikle en optimation under constraints-teori, der anerkender, at verden oftest er for kompleks for individer men at de derfor rationelt laver kalkuler over, hvilken information, det er nødvendigt at behandle for at komme frem til efficiente beslutninger (Stigler, 1961; Sargent, 1993). Problemet er, at denne rationalitetsforståelse sådan set stadigvæk antager, at vælgerne har helt urealistiske evner (Simon, 1991: 25f). Derfor er den uforenelig med specialets forståelse af, at almindelige vælgere har svært ved at danne holdninger pga. kompleksitet og konflikt. SIDE 19

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse

Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse Frederik Hjorth, Ph.D.-stipendiat Senest opdateret: 11. december 2013 1 Titel Fagets titel er Politisk adfærd: Vælgeradfærd og holdningsdannelse. Faget

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere