Heuristisk holdningsdannelse

Transkript

1 Vejleder: Michael Bang Petersen Antal ord: Heuristisk holdningsdannelse vælgerrationalitet, informationer & værdier Vælgernes muligheder for at danne et kompetent holdningsgrundlag for at stemme i en kompleks og konfliktfyldt politisk virkelighed Tune Bergholt Hammer Årskortnummer: & Jonathan Benjamin Knudsen Årskortnummer: Speciale ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Juni 2009

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 5 Kapitel 1: Vælgerheterogenitet, informationskompleksitet & værdikonflikt Hypotese om vælgerheterogenitet i lyset af politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed Konceptualisering Den empiriske vælgerheterogenitet Empirisk er Simon s Puzzle mere paradoksalt end først antaget Konklusion Kapitel 2: Politologiske heuristikker et overblik Heuristik et socialpsykologisk begreb med politologisk relevans Heuristikker og vælgeradfærdsmodeller Heuristikkernes heterogene karakteristika Konklusion Kapitel 3: Holdningsdannelse. En dynamisk proces Generisk model for heuristisk holdningsdannelse Betydningen af politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed for måden heuristikker anvendes Værdimæssig ambivalens og politisk sofistikering som samtidig moderator Konklusion Kapitel 4: Effekten af heuristisk holdningsdannelse: usikkerhed og bias i præsidentvalget Efficiens og bias i heuristisk holdningsdannelse Effektanalyse Konklusion: sofistikerede og rodfæstede vælgere er mindre biased i deres heuristiske holdningsdannelse Kapitel 5: Demokratisk deltagelse via heuristikker? Hvad er kompetent stemmeafgivelse? Heuristisk holdningsdannelse & kompetent stemme En model for kompetent stemme Om forskellene mellem valgsituationen i 2000 og Ville valgresultatet være anderledes, hvis alle stemmer kompetent? Konklusion: heuristikker øger sandsynligheden for at stemme kompetent Kapitel 6: Konklusion & implikationer Diskussion af konceptuelle og empiriske resultater Normative demokratiteoretiske implikationer Implikationer for praktisk politik Implikationerne for teoriudviklingen Metodeappendiks Litteratur English Abstract SIDE 1

3 SIDE 2

4 Heuristisk holdningsdannelse vælgerrationalitet, informationer & værdier SIDE 3

5 SIDE 4

6 Introduktion For the real environment is altogether too big, too complex, and too fleeting for direct acquaintance. And although we have to act in that environment, we have to reconstruct it on a simpler model before we can manage with it. To traverse the world men must have maps of the world -WALTER LIPPMANN, PUBLIC OPINION (1922: 4) What kind of rationality does homo politicus exhibit? Is he or she a creature of objective, substantive rationality; or instead, one of subjective, procedural rationality? [ ] I have tipped my hand and made it quite clear that I believe the latter to be the case -HERBERT SIMON, HUMAN NATURE IN POLITICS (1985: 297) POLITIK består af kompleks information (Lippmann, 1946[1922]), ligesom politik er en verden af konfliktende værdier (Lasswell, 1958). Disse to væsentlige præmisser udfordrer vælgernes evne til dels at orientere sig i politik og dels at skabe et solidt værdimæssigt fundament at danne holdninger ud fra. Sammen med antagelsen om, at den menneskelige natur er begrænset rationel (Simon, 1955) er det derfor oplagt at undre sig over, hvordan almindelige vælgere er i stand til at danne politiske holdninger og stemme på den kandidat, de ønsker som leder af deres nation. At undre sig over vælgernes paradoksale evne til at stemme på trods af hårde odds er et tidløst tema i holdningsdannelseslitteraturen men temaet er angrebet fra forskellige vinkler; navnlig fra de to store konkurrerende skoler: minimalismen og kerneværdi-tilgangen. Et af minimalismens hovedbudskaber er, at politisk sofistikering 1 er den afgørende faktor for den enkelte vælgers evne til at danne konsistente holdninger. Inden for kerneværdi-tilgangen har den såkaldte ambivalens-litteratur udviklet sig, og ifølge denne er den enkelte vælgers værdikonflikter 2 den afgørende faktor for evnen til at danne konsistente holdninger. Graden af politisk sofistikering henholdsvis graden af individuel værdikonflikt antages således at være forskellig fra vælger til vælger. Specialet danner en syntese mellem de to skoler og lægger derfor vægt på både sofistikering og værdikonflikt i forståelsen af vælgernes forskellige evner til at danne mere eller mindre rationelle holdninger. Politiske holdninger består af forskellige ingredienser (Kinder, 1998: 800). Men fordi at vælgerne er begrænsede rationelle, og fordi at den politisk verden er kompleks og konfliktfyldt, så er den væsentligste holdningsingrediens de såkaldte heuristikker altså genveje, der forsimpler vælgernes holdningsdannelse (Sniderman et al., 1991). Men heuristikker har forskellige sværhedsgrader (Basinger & Lavine, 2005), og derfor har vælgerne alt efter deres grader af sofistikering og værdikonflikt forskellige forudsætninger for at danne kompetente holdningsgrundlag for at deltage i det repræsentative demokrati. 1 Politisk sofistikering dækker bl.a. over politisk viden og politisk opmærksomhed. Begrebet defineres nedenfor. 2 Værdimæssig ambivalens dækker over at et individ på samme tid både går ind for fx individuel frihed og kollektiv lighed. Begrebet defineres ligeledes nedenfor. SIDE 5

7 Når specialet beskæftiger sig med sammenhængene heuristikker, rationalitet, informationer og værdikonflikter, så er det simpelthen fordi, at det giver den væsentligste forståelse af, hvordan virkelige vælgere danner politiske holdninger. Simon s Puzzle: holdningsdannelse på trods af lav sofistikering Med Lippmann (1922) og siden Berelson (1952) kan man sige, at der er barrierer mellem det politiske og den enkelte vælgers opfattelse heraf. Vælgerne er ikke blot passive modtagere af politiske budskaber, men forstår desuden politik ved at ræsonnere over politiske input. Siden The People s Choice (Lazarsfeld et al., 1944) har vælgeres forståelse af politik og deres evne til at danne politiske holdninger været et hovedtema i vælgeradfærdsforskningen. Fra forskellige positioner har forskningen således fremkommet med mere (fx Converse, 1964) eller mindre (fx Sniderman et al, 1991) pessimistiske synspunkter på vælgernes reelle muligheder for at deltage kvalificeret i den demokratiske proces. Men en ting, der siden Lazarsfeld, Berelson & Gaudet (1944) har været stor enighed om, er, at evnen til at behandle politiske inputs er en afgørende faktor for den enkelte vælgers evne til at danne politiske holdninger. Ligeledes er en af de mest veldokumenterede iagttagelser, at kun en mindre del af befolkningen er politisk sofistikerede - dvs. besidder viden om politiske forhold og evner at behandle politiske informationer (Campbell et al., 1960; Converse, 1964; Luskin, 1987; Zaller, 1992; Delli Carpini & Keeter, 1996 m.fl.). Eksempelvis viser specialets analyser, at kun ca. halvdelen af de amerikanske vælgere ved, hvilket parti, der har flertal i enten Senatet eller Repræsentanternes Hus. Dette resultat kunne man statistisk forvente, hvis alle vælgere blot gættede vilkårligt (jf. Figur I) 3. Heraf fremgår det også, at kun 1 ud af 5 vælgere kan placere William Rehnquiest' som højesteretsdommer, på trods af, at han var den øverste højesteretsdommer i USA fra 1985 til Figur I: POLITISK VIDEN: Andel korrekte og forkerte svar på fire politiske vidensspørgsmål. 55% 45% 50% 50% Korrekt Forkert 90% 81% 10% 19% Hvilket parti havde flertal i Repræsentanternes Hus? Hvilket parti havde flertal i Senatet? Hvilket embede besidder Denis Hastert (2004)/Trent Lott (2000)? Hvilket embede besidder William Rehnquiest? Anmærkning: Datagrundlaget er pooled ANES-valgdata for de nationale præsidentvalg 2000 og Selvom at eksemplet vedr. lav politisk viden handler om amerikanske vælgere, har lav politisk viden også stor relevans i forhold til andre vælgerbefolkninger.. Dog vil forskelle i vidensniveauet forekomme som følge af bl.a. forskelligt uddannelsesniveau. SIDE 6

8 Mere end et halvt århundredes politologisk forskning i holdningsdannelse og vælgeradfærd efterlader ikke nogen tvivl om, at det kun er en mindre del af elektoratet, der lever op til normative demokratiidealer om borgernes kvalificerede politiske deltagelse. Populært kan man sige, at det er paradoksalt, at store dele af vælgerne ikke ved meget om politik, mens de samtidig faktisk stemmer ikke mindst fordi begge dele er teoretisk og empirisk veldokumenterede. Paradokset er klarest formuleret af Sniderman, Brody og Tetlock som Simon s Puzzle (1991: 18) som parafrase over Herbert Simon. Når Simon s Puzzle er skræddersyet til studiet af politisk holdningsdannelse, som Sniderman et al. skriver (1991: 18), så er det især på grund af Herbert Simons skelsættende teoriudvikling af begrebet begrænset rationalitet, der kendetegner den menneskelige politiske natur (Simon, 1985: 294). Sniderman, Brody & Tetlock, der kan anses som frontløbere inden for politologiens kognitive revolution (Lau & Redlawsk, 2001: 953f) opstiller kognitive genveje heuristikker som løsning på Simon s Puzzle. En heuristik kan betragtes som en tommelfingerregel der gør, at vælgeren ikke behøver fuld information for at træffe sin beslutning. Det klassiske eksempel på en heuristik er partiidentifikation, hvor pointen er, at vælgeren føler en identifikation med et bestemt parti og derfor ikke behøver at vide alt om kandidaternes politik på alle områder for at sætte sit kryds i stemmeboksen (Campbell et al., 1960: 120ff). Inden for politisk psykologi er heuristik således defineret som en efficient måde at bruge kompleksitetsreducerende kognitive genveje til at dømme i tilfælde af usikkerhed, der følger af begrænsede ressourcer (Sniderman et al., 1991: 71). Selvom at Simon s Puzzle tilbyder et attraktivt analyseapparat er det ikke tilstrækkeligt nuanceret til at forklare, hvilken situation vælgerne befinder sig i, når de danner politiske holdninger. Første nødvendige nuancering Simon s Puzzle: værdikonflikter har stor betydning Den konventionelle løsning af Simon s Puzzle forholder sig kun ensidigt til præmissen om, at den politiske verden er kompleks samt, at mange vælgere har lav grad af politisk sofistikering. Forskningen har altså negligeret præmissen om, at værdikonflikter også er barrierer for kvalificeret og kompetent stillingtagen, hvorfor dette sammen med informationsmæssig kompleksitet skal inddrages. Politik handler om værdikonflikter: hvem får hvad, hvornår og hvordan? (Lasswell, 1958). Det er i hvert fald svært at finde eksempler på politikker, der ikke bygger på værdimæssige trade-off s (Stenbergen & Brewer, 2004: 93). Selvom at vælgere engagerer sig i politiske konflikter, holder af at diskutere politik og har holdninger til stort set alle politikområder, er deres holdninger ikke resultater af simple psykiske processer. Populært sagt har den enkelte vælger nemlig ofte værdimæssige konflikter i hovedet, hvilket er parallelt til den politiske verden, som i høj grad består af konflikter. Vælgere internaliserer argumenter, som bl.a. SIDE 7

9 knytter sig til forskellige værdier (Zaller, 1992: 40ff). Ifølge Alvarez & Brehm genfindes politikkens konfliktende natur derfor i den enkelte vælgers holdningsdannelsesprocesser som intrapersonelle konflikter (2002) - eller værdimæssig ambivalens, som det kaldes i litteraturen 4. Ifølge ambivalens-litteraturen er det nødvendigt at inddrage værdikonflikter i holdningsanalyser, fordi værdier er med til at strukturere holdningsdannelsesprocessen. Intuitivt kan man sige, at en vælgers værdigrundlag er med til at forme hans choice-set af holdninger. Eksempelvis er choice-settet for en arketypisk liberal forskellig fra en arketypisk konservativ. Dette vægtige argument støtter specialet. Men der er endnu en årsag til at inddrage værdikonflikter; nemlig at graden af værdimæssig konflikt præger vælgernes evne til at orientere sig i de politiske informationer. Populært kan man sige, at det er sværere, at vurdere om man er enig i et politisk emne, hvis ikke man har et afklaret værdigrundlag. Man kan videre sige, at værdikonflikt og politisk sofistikering påvirker hinanden, fordi værdier påvirker, hvilke informationer en vælger er opmærksom på; og modsat påvirker sofistikering en vælgers evne til at forstå, hvilke værdier han har. I amerikansk sammenhæng er særligt (individuel) frihed og (kollektiv) lighed centrale kerneværdier, som vælgere orienterer sig efter (Rokeach, 1973: 165ff). Dette forudsætter dog, at vælgeren har den ene værdi frem for den anden 5. Men hvad sker der, hvis to så fundamentale værdier kolliderer, når vælgeren på samme tid har begge værdier? Som det fremgår af Figur IIa og IIb, er dette faktisk et relativt udbredt fænomen, idet ca. 20 pct. af elektoratet på samme tid vægter disse ellers modstridende værdier. 4 Studier i værdimæssig ambivalens er en selvstændig gren inden for holdningsdannelseslitteraturen, hvori specialet henter inspiration til at forstå betydningen af værdikonflikter (se fx Alvarez & Brehm, 1995; 2002; Glasgow, 2004; 2008; Basinger & Lavine, 2005; Lavine, 2001; Steenbergen & Brewer, 2005). Dette afspejler sig fx i operationaliseringen af specialets mål for værdikonflikt, værdimæssig rodfæstethed (se Kapitel 3 og Metodeappendiks). 5 Rokeach antager netop at værdier er hierarkiske, hvilket ambivalens-litteraturen og specialets empiriske resultater problematiserer. SIDE 8

10 Figur II: : Andel i elektoratet, der på samme tid vægter frihed og lighed højt IIa: Lighed vægtes højt IIb: Frihed vægtes højt 42% 39% 19% Frihed vægtes lavt Frihed vægtes middel 41% 40% 19% Lighed vægtes lavt Lighed vægtes middel Frihed vægtes højt Lighed vægtes højt Anmærkning: Frihed og lighed er konstrueret på baggrund af en række items vha. principal-komponent-analysefordelingen i elektoratet på hvor højt de vægter frihed for den andel i elektoratet der vægter lighed højt. Figur 2b viser den omvendte situation. Datagrundlaget er pooled ANES-valgdata for de nationale præsidentvalg 2000 og Figur 2a viser Specialets resultater indikerer dermed, at en stor andel i den amerikanske befolkning er værdimæssigt ambivalente, hvilket nyere politologisk forskning har fremhævet som en væsentlig faktor for vælgernes holdningsdannelse (Alvarez & Brehm, 1995; 2002; Zaller & Feldman, 1992) og vælgeradfærd (Basinger & Lavine, 2005; Lavine, 2001). Empirisk synes der belæg for, at værdikonflikter skal inddrages i holdningsdannelsesstudier, da så relativ stor en del af vælgerne er værdimæssigt ambivalente. e. Specialet inddrager derfor graden af værdikonflikter som en af de to variable, der beskriver vælgernes forskellige forudsætninger for holdningsdannelse. Men bemærk, at specialet fra dette sted i teksten anvender begrebet værdimæssig rodfæstethed. Dels er årsagen analytisk, værdimæssig rodfæstethed inkluderes sammen med politisk sofistikering i specialets analyser, hvorfor de to mål skal vende ens. Dels er der følgende formidlingsmæssig pointe: vælgere skal være rodfæstede i et solidt værdigrundlag for at være i stand til at danne kompetente holdninger. Sammenfattende kan man sige, at værdimæssig rodfæstethed sammen med politisk sofistikering i forskelligt omfang determinerer den enkelte vælgers evne til at bruge heuristikker til at skyde genveje gennem kompleksitet og værdikonflikt. Som samlet betegnelse kalder specialet dette for vælgerheterogenitet.. Fordi at vælgerheterogeniteten udvides til at omfatte værdimæssig rodfæstethed anskueliggøres, at Simon s Puzzle skal nuanceres. Derved skriver specialet sig op i mod den del af litteraturen der har behandlet politisk sofistikering som eneforklaring på heuristisk holdningsdannelse. Anden nødvendige nuancering af Simon s Puzzle: heuristikker er forskellige Som det senere vil fremgå er vælgernes forskellige sofistikering og rodfæstethed ikke det eneste, der påvirker den heuristiske holdningsdannelse det gør heuristikkernes forskellige karakteristika også. Nogle heuristikker (fx ideologi) er kognitivt krævende at anvende samtidig med, at de også indeholder værdimæssige aspekter. Andre (fx meningsmålinger) kræver langt mindre kognition at forstå og er ej heller værdibaserede. Forskelle mellem heuristikker,

11 og særligt implikationerne heraf, er ofte blevet overset i litteraturen. Men specialet udvikler en taksonomi, der karakteriserer heuristikkers forskellige sværhedsgrader. Specialets problemstilling Disse indledende betragtninger leder frem til specialets problemstilling samt en række konkrete forskningsspørgsmål, som specialet svarer på: Hvordan anvender forskellige vælgere forskellige heuristikker, og hvilken indflydelse har dette for vælgernes holdningsdannelse i lyset af politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed? Ud fra denne overordnede nuancering af Simon s Puzzle ønsker vi at besvare følgende mere konkrete forskningsspørgsmål: Hvilke kriterier kan de forskellige heuristikker kategoriseres efter? [Kapitel 2] Hvilke heuristikker vægter politisk sofistikerede og hvilke vægter ikke-sofistikerede? [Kapitel 3] Hvilke heuristikker vægter værdimæssigt rodfæstede og hvilke vægter værdimæssigt ambivalente? [Kapitel 3] Hvilken forskel er der mellem at tilhøre eliten (den samtidige effekt af politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed) og den mindst privilegerede masse (fravær af både politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed) for holdningsdannelse? [Kapitel 3] Hvilke heuristikker, hvis nogen, er bedst at anvende i henhold til at mindske graden af usikkerhed og hvilke heuristikker medføre bias? [Kapitel 4] Hvilke rolle spiller politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed på manifest holdningsmæssig usikkerhed? [Kapitel 4] Hvilke implikationer har vælgeres forskellige måde at anvende genveje for deres evne til at stemme på de kandidater, der repræsenterer dem bedst? [Kapitel 5] Hvilke normative, demokratiteoretiske og praktiske implikationer følger heraf? [Kapitel 6] Implikationer for normativ demokratiteori, praktisk politik og teoriudviklingen Besvarelse af ovenstående forskningsspørgsmål leder naturligt frem til at diskutere hvilke implikationer specialets analyser har, hvilket dermed også er med til at motivere specialet generelt. Hvis man, ligesom Dahl (1989), mener, at demokratiet fordrer borgernes oplyste forståelse af politik, er det af afgørende betydning, at borgerne evner at sætte sig ind i SIDE 10

12 politiske forhold og træffe en kompetent politisk beslutning på baggrund heraf. Men vælgerne har ikke perfekt information og besidder endvidere konfliktende kerneværdier. Dette medfører, at vælgere risikerer at danne biased holdninger, når de tror, at de tager er genvej med en heuristik (Simons, 1957; 1985; Tvesky & Kahnemanns, 1974). En given vælgers holdningsdannelse er biased, hvis den resulterer i en holdning, der er mere usikker, end den ellers ville have været, hvis vælgeren havde haft perfekt information og ingen værdikonflikter. Den overskyggende normative implikation er derfor, at vælgere potentielt træffer biased eller vilkårlige kandidatvalg, hvilket betyder, at vælgere risikerer at stemme på kandidater, der ikke er de bedste til at repræsentere deres politiske interesser. Et sådant udfald er i sagens natur i modstrid med normative idealer om det repræsentative demokrati. Hvis en relativt stor andel af vælgerne er biased og stemmer på de forkerte kandidater, kan man anskueliggøre, at nogle kandidater, gennem en valgkamp, har vundet vælgere, som de reelt ikke burde repræsentere. Dermed er der måske brugbar viden for kandidaters kampagneledere gemt i måden vælgere danner holdninger via heuristikker? Specialets illustrerer, at de mere privilegerede vælgere (dvs. mere sofistikerede og mere rodfæstede) danner mere efficiente holdninger end de mindre privilegerede vælgere. Derfor er de mindre privilegerede vælgere de vælgere med mest vilkårligt kandidatvalg, hvilket kan betyde, at de er nemmere at flytte end de mere privilegerede og efficiente vælgere. På kampagneleder-sprog kan man udtrykke dette forhold med, at de mindre privilegerede vælgere i eksemplet er en gevinstgruppe. Men en ting er, at man kan afgrænse en gevinstgruppe en anden er hvordan man reelt flytter vælgere herfra. Hvis mindre privilegerede ender ved en forkert kandidat ved at bruge heuristikker, kunne det være værdifuld viden, at vide, hvordan de bruger heuristikker, samt hvilke heuristikker de især bruger. En sådan viden ville kunne bidrage til at fortælle, hvilke heuristikker man i en kampagne skal fokusere på overfor bestemte vælgergrupper, som man gerne vil kapre. Specialet er nyskabende på flere områder, hvilket især skyldes inklusionen af værdimæssig rodfæstethed i forståelsen af vælgerheterogeniteten og ved at forstå heuristikker som taksonomisk forskellige, hvad angår deres sværhedsgrader. Det er en ambition for specialet at bidrage kumulativt til forskningen i heuristisk holdningsdannelse, men specialet diskuterer sine bidrag til teoriudviklingen løbende, fordi specialets bidrag er mange facetteret og vedrører alle specialets forskellige kapitler. I konklusionen opsummeres og diskuteres de forskellige kumulative bidrag. Ambition om almengyldig forståelse af heuristisk holdningsdannelse Specialets konceptualisering og analysedesign sigter på at give almen viden om, hvordan vælgere anvender heuristikker, samt hvilke implikationer dette har. Som tidligere nævnt er SIDE 11

13 heuristikker en meget væsentlig ingrediens i holdningsdannelsen, hvorfor ambitionen også sigter mod at opnå grundlæggende viden om, hvordan vælgere i det hele taget danner holdninger. Datagrundlaget for specialet er amerikanske valgundersøgelser (ANES) af præsidentvalgene i 2000 og 2004, hvilket betyder, at specialet strengt taget infererer viden om de amerikanske vælgeres heuristiske holdningsdannelse på disse to tidspunkter. Dataindsamlingstidspunkt kan være relevant at diskutere i mange sammenhænge. Men i forhold til specialets eksterne validitet har indsamlingstidspunkterne ikke så stor betydning for de overordnede konklusioner. Dette skyldes, at specialet afdækker nogle almene socialpsykologiske effekter, der må antages at fungere på samme måde på tværs af tid. Man kan underbygge synspunktet med en af hovedkonklusionerne fra American Voter Revisited (Lewis-Beck et al., 2008); nemlig at der i ved valgene i 2000 og 2004 var tale om grundlæggende de samme psykologiske mekanismer hos vælgerne, som Campbell et al. fandt i starten af 1960erne med den første American Voter (1960). At der infereres til den amerikanske vælgerbefolkning betyder ikke, at resultaterne ikke er relevante for vælgere på tværs af nationalitet. Det virker nemlig ikke plausibelt, at amerikanske vælgeres psykologisk er sammensat grundlæggende anderledes end fx europæiske vælgere. Dog vil man ofte finde forskelle på fx politisk kultur, hvad der er salient eller, hvilke værdier der er vigtige i forskellige politiske systemer. Dette vil fx kunne have betydning for, at heuristikker vægtes forskelligt af amerikanske vælgere hhv. europæiske vælgere i holdningsdannelsesprocessen. Men de grundlæggende dynamiske konklusioner vil også have ekstern validitet for andre end amerikanske vælgere. Specialet skriver sig ind i en amerikansk tradition, hvis teoriudvikling er foregået på grundlag af amerikanske studier. Derfor kan specialet direkte sammenligne sine empiriske resultater med litteraturens. En sidste ting, der er værd at nævne i forhold til datagrundlaget er, at forfatterne ikke har kunne finde andre surveyundersøgelser der, på samme måde som ANES, inkluderer de værdispørgsmål, der skal anvendes for at konstruere målet for værdimæssig rodfæstethed. Fordi specialet sigter på at tilvejebringe almen viden om vælgeres anvendelse af heuristikker inkluderes alle de heuristikker, som litteraturen giver belæg for, og som samtidig er empirisk operationaliserbare. Denne all inclusive-strategi indbefatter dermed 26 forskellige heuristikker, som testes systematisk gennem specialets forskellige analyser. Vores tilgang til analyse af holdningsdannelse Specialets er således ambitiøst lagt an. For at indløse dette kræves et gennemtænkt analysedesign. Analysedesignet er vist i nedenstående figur, der viser en unik fire-foldig undersøgelsesstrategi: SIDE 12

14 Figur III: Specialets struktur og analysedesign Fænomen [Kapitel 1 og 2] Dynamik [Kapitel 3] Effekt [Kapitel 4 og 5] Implikation [Kapitel 6] Specialet er opbygget i seks forskellige kapitler, der alle har selvstændige hypoteser, der testes. Dermed kan de læses uafhængigt af hinanden. Dog er der stadig en logisk progression i specialet. Derfor viser Kapitel 1 på hvilke teoretiske skuldre specialet hviler. Konceptuelt foretages en syntese mellem to af de væsentligste skoler inden for holdningsdannelse, minimalisme og kerneværditilgangen. Syntesen viser hvorfor både politisk sofistikering og værdimæssig sig rodfæstethed teoretisk skal medtages i analyser af holdningsdannelse. Efterfølgende viser vi empirisk at der er udbredt heterogenitet i elektoratet på begge variable. Dette leder frem til hvorfor Simon s Puzzle skal nuanceres samt hvilket potentiale begrebet heuristikker tilbyder den politologiske forskning. I Kapitel 2 behandles heuristikbegrebet mere indgående ved at gennemgå dels den psykologiske litteratur og dels den politologiske litteratur. På baggrund heraf, argumenterer vi for, og efterviser empirisk, at heuristikkerne, for det første, kan indplaceres under de tre store skoler inden for vælgeradfærd. For det andet viser vi, at heuristikkerne har to heterogene egenskaber, nemlig graden af kognitiv kapacitet, det kræver at anvende dem, samt hvor værdibaserede heuristikkerne er. Dette relaterer sig direkte til de to heterogenitetsvariable, politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed. På baggrund af analysen af fænomenet, heuristikker, opstilles derfor, i Kapitel 3, hypoteser for den dynamiske anvendelse af disse. Særligt fokus er på den heterogene anvendelse på baggrund af politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed. Endvidere påvises den samtidig effekt af disse individuelle attributter at have stor effekt på, hvilke heuristikker vælgerne anvender som kompleksitetsreducerende genveje for valget af præsidentkandidat. Det er dog ikke nok blot at analysere dynamikken i holdningsdannelsesprocessen effekten af dynamikken er lige så væsentligt et bidrag, hvilket netop er omdrejningspunktet i Kapitel 4 og 5. På et mere abstrakt plan afdækkes i Kapitel 4 effekten af heuristisk holdningsdannelse på holdningsmæssig usikkerhed samt, hvordan de to heterogenitetsvariable spiller ind herpå. Dernæst flytter vi i Kapitel 5 fokus til konkret at afdække effekten af holdningsmæssig usikkerhed i form af, hvorvidt vælgerne stemmer kompetent, dvs. i overensstemmelse med deres præferencer under fuld information. Som det sidste aspekt i den tilbundsgående analyse af heuristik-begrebet samt samspillet med de to heterogenitetsvariable samler vi op på de foregående analyser og diskuterer implikationerne heraf i Kapitel 6. Dette kapitel er derfor af mere diskuterende og perspektiverende karakter, hvor vi bl.a. diskuterer de institutionelle rammers indflydelse på vores resultater. Her er fokus eksempelvis på SIDE 13

15 betydningen af partisystemer for sandsynligheden for at stemme kompetent samt forskellen mellem de forskellige heuristikkernes effekt herpå, hvor effekten altså kan tænkes at variere med partisystemet. SIDE 14

16 Kapitel 1: Vælgerheterogenitet, informationskompleksitet & værdikonflikt [M]any historical observations rest directly upon the assumption that constraint among idea-elements visible at an elite level is mirrored by the same lines of constraint in the belief systems of their less visible supporters. It is our argument that this assumption not only can be, but is very likely to be, fallacious - PHILIP CONVERSE, THE NATURE OF BELIEF SYSTEMS IN MASS PUBLICS (1964: 210) [T]he complexity of public opinion, and the conflict it produces within the minds of Americans and in their debates about issues, produces the struggles over resources, which we call politics - MICHAEL ALVAREZ & JOHN BREHM, HARD CHOICES, EASY ANSWERS (2002: 10) VORES UNDREN ER BREDERE END DEN UNDREN, DER LIGGER BAG SIMON S PUZZLE, der omhandler hvordan majoriteten af vælgerne kan stemme på trods af, at deres politiske sofistikering er så begrænset. Specialet tilslutter sig fuldt ud, at sofistikering er interessant, fordi denne ressource er væsentlig for vælgeres evne til at imødegå den ene store præmis for holdningsdannelse nemlig den politiske verdens kompleksitetsniveau. Men den anden præmis, som specialet antager, sætter rammerne for holdningsdannelse, er værdikonflikter. Vælgeres muligheder for at imødegå denne præmis afhænger af deres værdimæssige rodfæstethed. Sammenfattende kan man derfor sige, at specialet undrer sig over, at majoriteten af vælgerne er i stand til at stemme, når de er polariseret både, hvad angår sofistikering og værdimæssig rodfæstethed Simon s Puzzle er altså mere paradoksalt, end den toneangivende litteratur giver udtryk for. Hvis man følger Herbert Simon, så er individers politiske deltagelse hæmmet, fordi de ikke er perfekt rationelle. Ifølge specialet skyldes denne begrænsede rationalitet primært, at vælgerne ikke er perfekt politisk sofistikerede samt perfekt værdimæssigt rodfæstede. Videre er et væsentligt budskab for dette kapitel, at den begrænsede rationalitet er forskellig fra vælger til vælger, hvilket skyldes, at vælgerne er heterogene, hvad angår såvel politisk sofistikering som værdimæssig rodfæstethed. Som antydet har man primært beskæftiget sig med betydningen af politisk sofistikering for evnen til at stemme. Men en del af litteraturen har også fokuseret på betydningen af konsistente værdier. Specialet kombinerer disse to tilgange, fordi vælgernes præmisser for at danne holdninger og stemme både afhænger af deres evner til at forholde sig til politiske informationer samt konfliktende værdier. Konceptuelt forsøger specialet ikke at tvinge heuristikker til at være forklaringen på Simon s Puzzle. Tværtimod er specialets opfattelse, at alle vælgere bruger heuristikker men at der findes lige så mange måder at bruge heuristikker på, som der findes vælgere. Ved at undersøge den omfattende anvendelse af heuristikker viser vi, hvordan rigtige vælgere danner politiske holdninger på godt og ondt. Man kan SIDE 15

17 derfor sige, at heuristikker ikke konceptualiseres som nøglen til at forstå, hvordan alle vælgere er i stand til at stemme; snarere hvordan de stemmer samt hvilke vælgere, der stemmer kompetent og, hvilke der ikke gør. Dette kapitel præsenterer derfor ikke nogen optimistisk forståelse af potentialet i heuristisk holdningsdannelse. I hovedtræk er kapitlets konceptuelle og empiriske konklusioner følgende: Simon s Puzzle er ikke løst. Det er faktisk mere paradoksalt end, litteraturen først har antaget, fordi at holdningsdannelse både begrænses af informativ kompleksitet og værdikonflikter. Dette illustreres konceptuelt og dokumenteres empirisk Heuristikker er ikke umiddelbart løsningen på Simon s Puzzle; men forståelse af heuristikkernes rolle giver væsentlig forståelse af holdningsdannelsens natur Vælgerne er relativt forskellige, hvad angår politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed. Empirisk illustreres denne heterogenitet at have betydning for valgdeltagelsen I det følgende opstilles specialets første hypotese der omhandler at vælgerheterogenitet udgøres af to fundamentale menneskelige attributter, politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed. Hypotese om vælgerheterogenitet i lyset af politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed VÆRDIMÆSSIG RODFÆSTETHED SKAL SUPPLERE POLITISK SOFISTIKERING i forklaringen på, hvorfor og hvordan vælgere danner holdninger på forskellige måder. Litteraturen har forsøgt at vise, at vælgere kan kompensere for, at de har svært ved at behandle store informationsmængder ved at bruge kognitive heuristikker som genveje (fx Popkin, 1991; Sniderman et al.,1991; Lupia, 1994). Heuristikker er nemme at bruge og hjælper generelt vælgerne med at finde frem til, hvilken kandidat de skal stemme på. Derfor virker det mest intuitivt, at heuristikker generelt er frugtbare at bruge for vælgere. Men nytten af heuristikker er paradoksal, fordi det faktisk kræver ressourcer fra vælgeren at bruge og få nytte af heuristikker. Som metafor kan man sige, at det kræver god kortlæsningsteknik at skyde en god genvej. Dermed kan heuristikker måske være løsningen for ressourcestærke vælgere. Men man kan ikke anvende heuristikker som nøglen til at forklare, hvorfor de vælgere, der stemmer, er i stand til det (Sniderman, 2000: 72). I overensstemmelse med mainstream-litteraturen antager specialet, at vælgernes holdningsdannelse udfordres af den politiske informationsmængde, hvorfor sofistikering er SIDE 16

18 med til at bestemme en vælgers evne til at bruge heuristikker. Men denne konventionelle præmis skal suppleres med den anden hovedpræmis for politisk holdningsdannelse: nemlig at politik er en verden af konfliktende værdier. Antagelsen af denne anden hovedpræmis er ikke ny (Lasswell); men måden dette speciale inddrager præmissen på er ny. Selvom at en mindre del af holdningsdannelseslitteraturen betoner værdimæssig ambivalens (fx Alvarez & Brehm, 2002) som en af de store udfordringer for vælgeres politiske holdningsdannelse, så er der tale om nybrud, når man anskuer værdikonflikter som en hovedpræmis, der - sammen med politisk sofistikering - har betydning for, hvordan vælgere bruger heuristikker i holdningsdannelsesprocessen. Dermed tilslutter vi os fuldt ud, hvad man kan kalde heterogenitetsantagelsen, der i korte træk går ud på, at der er forskel på måden, som vælgere bruger heuristikker samt på vælgeres tilbøjelighed til at bruge forskellige typer af heuristikker. Men at specialet arbejder med såvel informationskompleksitet som værdikonflikt som grundpræmisser betyder, at vælgernes forskellige holdningsdannelse bestemmes af såvel politisk sofistikering som værdimæssig rodfæstethed 6. At vi har en god case med udvidelsen af heterogenitetsforståelsen, understreges igennem hele specialet ved at udvidelsen ikke blot muliggør småjusteringer eller inkrementelle ændringer af den bestående teori om heuristikker. I poppersk forstand kan man sige, at vores undren er tilpas radikal til, at vi kan teste falsificerbare hypoteser, der kan lede til nye teoriindsigter 7. Specialets første hypotese er derfor følgende: H 1: Vælgerne er heterogene, hvad angår såvel politisk sofistikering som værdimæssig rodfæstethed I det følgende præsenteres specialets grundlæggende konceptualisering der via en syntese mellem minimalismen og kerneværdi-tilgangen bl.a. viser hvorfor både politisk sofistikering og værdimæssig rodfæstethed bør inkluderes i modeller for holdningsdannelse. På baggrund heraf har vi et solidt teoretisk argument for den udvidet heterogenitetsforståelse, hvis relevans efterfølgende empirisk påvises. 6 At specialet begrænser inklusionen af moderatorer til sofistikering og rodfæstethed skyldes, at netop disse moderatorer belyser problemstillingen. Alligevel anerkendes, at der i princippet kan tænkes mange moderatorer, der vil være relevante at inddrage. Fx kan motivering tænkes at moderere vægtningen af heuristikker (Petty & Cacioppo, 1986), men med udgangspunkt i de to grundlæggende skoler inden for holdningsdannelse, minimalisme og kerneværdier, har vi et særdeles stærkt argument for at begrænse inklusionen af moderatorer til netop sofistikering og rodfæstethed. 7 Specialets forsøg på at løse Simon s Puzzle med mere risikable og falsificerbare hypoteser er tilpas radikale til, at de kan vise, at man har overset væsentlige dynamikker i vælgeres holdningsdannelse forudsat at de fastholdes selvfølgelig. Man kan sige, at motivationen for specialets problemstilling er helt klassisk: I [ ] gladly admit that falsificationists like myself much prefer an attempt to solve an interesting problem by a bold conjecture (Popper, 1969: 231). SIDE 17

19 Konceptualisering SPECIALET BYGGER BRO MELLEM MINIMALISME OG KERNEVÆRDI-TILGANGEN. Fordi at specialet antager, at informativ kompleksitet og værdimæssige konflikter i forening sætter rammerne for vælgernes deltagelse i demokratiet, er der behov for en syntese mellem de to store paradigmer: minimalismen (fx Converse, 1964) og kerneværdi-tilgangen (fx Rokeach, 1973). Den teoretiske syntese, der er inspireret af Alvarez & Brehm (2002) og Tourangeau, Rips & Rasinski (2000), kræver et solidt kendskab til teoriudviklingen og et opdateret teorifundament. Endvidere vil specialet senere bevæge sig ind på nogle områder, hvor der reelt er få teoriindsigter at hente fra litteraturen. Derfor er det nødvendigt at præsentere, hvilke skuldre specialet står på (Galbraith, 1987: 1-2). Forskydning fra gruppefokus til individfokus. En dialog mellem politologi og psykologi, der giver mulighed for at analysere vælgerheterogenitet Specialet analyserer, hvordan individuelle vælgere bruger heuristikker. Derfor trækker specialet på den del af holdningsdannelseslitteraturen, der anvender politisk psykologi 8. Selvom at dette teoriområde på de fleste områder er normalvidenskabelig 9, viser specialet, at der stadig er interessante områder, der skal konceptualiseres og testes med potentiale for bidrag til den konventionelle teoriudvikling. Senere redegøres for, at anvendelsen af psykologiske indsigter videre har betydning for forståelsen af rationalitet 10. Forskellige vælgere ser verden forskelligt og danner holdninger på forskellig vis. Derfor giver det ikke ontologisk mening at studere, hvordan elektoratet under ét danner holdninger. Ikke desto mindre er der mangfoldige eksempler på politologiske tilgange til holdningsdannelse eller vælgeradfærd, der ikke anskuer elektoratet heterogent (Basinger & Lavine, 2005: 169). Gennem teoriudviklingen har det nemlig været det mest almindelige, at lade en given model forklare vælgeradfærden for alle vælgere uden individuel vægtning af de enkelte indikatorer (DiSio, 2008: 218) 11. En forklaring, der er meget nærliggende, er, at en stor del af vælgeradfærdsforskningen stadig har mange teoretiske indsigter fra den politiske sociologi 12 8 Som eksempel på betegnelsen kan fremhæves titlen på Reasoning and Choice Exploration in Political Psychology (Sniderman et al., 1991). 9 Anvendelsen af normalvidenskabelig er parallel til Kuhn (1970[1962]: 10-11). 10 Som Simon siger, så medfører den kognitive forståelse af vælgeren som Homo Psychologicus, at vælgerens rationalitet er begrænset (Simon, 1985: 303). 11 Selv nyere og meget komplekse forsøg på at opstille modeller for holdningsdannelse og vælgeradfærd kan ignorere heterogeniteten. Et godt eksempel er Adams et al. (2005), der - dog på elegant vis - samler tre forskellige konventionelle vælgeradfærdsmodeller ( Den sociologiske, Den Individuelt-rationelle samt Den valenspolitiske ) i en Unified Model men ignorerer, at forskellige vælgere kan vægte mere sociologiske og mere rationelle ingredienser i deres holdningsdannelse forskelligt. 12 Fx Lipsets forklarig af politisk adfærd ud fra sociale klasser (1981[1959]: 12f). SIDE 18

20 og altså ikke, som specialet, anvender nyere indsigter fra politisk psykologi 13. Af disse indsigter, er antagelsen om begrænset rationalitet af særlig væsentlig karakter. Begrænset vælgerrationalitet i kompleks og konfliktfyldt politik Vælgere kan ikke danne fuldt rationelle holdninger i en politisk verden, der er kompleks og konfliktfyldt simpelthen fordi de ikke er perfekte individer i en økonomisk model. Dette er væsentligt for specialet og har i sagens natur stor betydning for dets analyser af holdninger og vælgeradfærd. Specialet forstår i overensstemmelse med den oprindelige Herbert Simon (1957; March & Simon, 1958) vælgere som begrænset rationelle, som følge af begrænsede mentale ressourcer og påvirkning fra vælgernes omgivelser. Nogle politologer forklarer, hvordan vælgere trodser deres begrænsede rationalitet ved at bruge tommelfingerregler, der kan give hurtige og effektive beslutninger på trods af en lav grad af information. Men bemærk, at litteraturen ofte kun fokuserer på fravær af information som årsag til begrænset rationalitet. Som det fremgår i det følgende, bør rationalitetsbegrebet forstås mere nuanceret ved at inddrage værdikonflikter; en forståelse der ikke strider mod Simons oprindelige konceptualisering. I Human Nature in Politics: The Dialog of Psychology with Political Science (1985) diskuterer Simon de to typer af rationalitet, der har fundet bred anvendelse i politologien; nemlig begrænset rationalitet og økonomisk rationalitet. De to paradigmer, der har konkurreret gennem årtierne, bliver ofte betegnet som henholdsvis den behavioralistiske og den downsianske model for vælgeradfærd (Adams et al., 2005). Gennem diskussion af de to former for rationalitet er Simons budskab, at begrænset rationalitet er bedre til at forudsige politisk adfærd end den økonomisk rationelle teori, der kun har begrænset forklaringskraft af politiske fænomener 14 (Simon, 1985: 297). Som det fremgår nedenfor, kan man gå skridtet videre end Simon og sige, at den største svaghed ved den idealtypiske, økonomiske rationalitet er, at den bare ikke beskriver, hvordan rigtige vælgere tænker (Gigerenzer & Todd, 1999: 5). Forståelsen af den menneskelige rationalitet er ifølge Simon det mest fundamentale, hvis man vil forske i politisk adfærd; men bemærk, at rationalitetsforståelsen også er af afgørende praktisk betydning for indretningen af de politiske institutioner, vi omgiver os med (1985: 303). 13 Den politiske psykologi har udviklet sig fra begyndelsen af 1940erne med klassikere som Lasswell til nyere indsigter som Sniderman et al. (1991). 14 Modsvaret fra økonomerne har været at udvikle en optimation under constraints-teori, der anerkender, at verden oftest er for kompleks for individer men at de derfor rationelt laver kalkuler over, hvilken information, det er nødvendigt at behandle for at komme frem til efficiente beslutninger (Stigler, 1961; Sargent, 1993). Problemet er, at denne rationalitetsforståelse sådan set stadigvæk antager, at vælgerne har helt urealistiske evner (Simon, 1991: 25f). Derfor er den uforenelig med specialets forståelse af, at almindelige vælgere har svært ved at danne holdninger pga. kompleksitet og konflikt. SIDE 19