Indre og ydre kriser

Transkript

1 2 TIL SABBATTEN 10. OKTOBER 2015 Indre og ydre kriser Ugens vers Introduktion Israel var hellig for Herren, det var hans førstegrøde, alle, som spiste af den, pådrog sig skyld, ulykke ramte dem, siger Herren (Jer 2,3). Hvis vi skulle vælge et enkelt ord til at beskrive menneskenes tilstand efter syndefaldet, ville det være krise, hvis omfang bedst kan forstås i lyset af, hvad der skulle til for at redde os ud af denne krise, nemlig Jesu død på korset. Det må være en temmelig alvorlig krise; tænk på, hvor enestående løsningen var nødt til at være. Mange af beretningerne i Bibelen foregår på baggrund af en eller anden krisesituation. Situationen på Jeremias tid var ikke anderledes. Guds folk stod over for mange udfordringer, både udefra og internt. På trods af den frygtelige militære trussel fra fremmede magter kom den største krise desværre på mange måder indefra. Indefra betød ikke kun en korrupt ledelse og et korrupt præsteskab, slemt nok i sig selv. Indefra betød også mennesker med hjerter så forhærdede og ødelagte af synd og frafald, at de nægtede at lytte til de advarsler, Gud sendte dem advarsler som kunne have reddet dem fra katastrofen. Synd er i sig selv slemt nok; men når man nægter at vende om fra den, er der virkelig krise! Ugens tekster Dom 2,1-5 1 Kong 12, Krøn 33,9-10 Jer 2,1-28; 5,2-3 16

2 SØNDAG 4. OKTOBER 2015 En kort historie Da israelitterne efter mange års vandring i ørkenen endelig kom ind i det lovede land, gik der ikke ret lang tid, før problemerne begyndte. Der skulle kun et nyt slægtled til, før der opstod en åndelig krise, fordi de ikke kendte Herren (Dom 2,10). Denne process blev gentaget og gentaget og prægede nationen gennem hele dens historie. Noget tilsvarende skete senere for den kristne kirke. Dom 2,1-15 Hvad var årsag til krisen, og hvordan kom den til udtryk? Vers 11 siger: Nu gjorde israelitterne, hvad der var ondt i Herrens øjne. Hver ny generation, den ene efter den anden, bevægede sig et skridt længere bort fra Herren, indtil befolkningen gjorde lige netop det, Herren havde sagt, de ikke skulle gøre. På grund af deres synd oplevede de den ene krise efter den anden; men selv da havde Gud ikke opgivet dem. Han sendte dem dommere (Dom 2,16), som befriede dem fra deres umiddelbare trængsler. Efter dommertiden oplevede nationen en forholdsvis fredelig og fremgangsrig periode, der er blevet kaldt det samlede kongedømme under Sauls, Davids og Salomos regering. Dette varede i ca. 100 år. Under David og senere under Salomo voksede landet til en lokal stormagt. Men de gode tider varede ikke ved. Efter Salomos død (ca. 931 f.kr.) blev landet delt i to dele, Israel i nord og Juda i syd. Meget af skylden kan lægges på Salomos fejlagtige styre, som på trods af al sin visdom havde mange fejl. Israels stammer havde længe lidt grov uret på grund af deres tidligere kongers overgreb. Salomos ødselhed under frafaldet tvang ham til at pålægge folket tunge skatter, ligesom de måtte udføre meget slavearbejde for ham. (Ellen White, Profeter og konger, s. 48). Tingene blev aldrig de samme igen for Guds udvalgte folk. Alt det, Gud havde advaret dem om ikke at gøre, gjorde de, og derfor kom de til at høste de sørgelige følger. Til at tænke over Tænk over det problem, at den næste generation ikke har de samme værdier og trospunkter som den tidligere. Hvordan har vi som en kirke taklet dette problem? Hvordan kan vi lære at overføre vores værdier til dem, der kommer efter os? 17

3 MANDAG 5. OKTOBER 2015 De to riger Efter delingen af riget blev situationen endnu værre. I Nordriget foretog kong Jeroboam nogle frygtelige åndelige valg, som fik langvarige onde følger. 1 Kong 12, Hvad bør dette fortælle os om, hvordan de umiddelbare omstændigheder kan forkvakle vores dømmekraft? Da kongen indførte afgudsdyrkelse, ledte han folket i en katastrofal retning. Det frafald, som begyndte under Jeroboams regering, blev mere og mere udpræget og resulterede til sidst i Israels riges fuldstændige ødelæggelse (Ellen White, Profeter og konger, s. 55). I 722 f.kr. gjorde assyrerkongen Salmaneser en ende på kongeriget Israel og førte dets indbyggere i landflygtighed til forskellige dele af sit store rige (se 2 Kong 17,1-7). Der var ingen, der vendte hjem fra denne landflygtighed, og for en tid forsvandt Israel fra historien. Det var ikke helt så slemt i Sydriget, i hvert fald ikke endnu. Men det stod heller ikke godt til, og ligesom i Nordriget forsøgte Herren at spare disse mennesker fra de ulykker, som Nordriget oplevede. Denne gang kom truslen fra babylonierne. Desværre havde Juda med få undtagelser en række konger, der blev ved med at lede nationen dybere ind i afgudsdyrkelse. 2 Krøn 33, Kong 24, Til at tænke over Hvad fortæller disse vers om nogle af Judas kongers regering? På trods af folkets dårlige ledere sendte Gud sit ord gennem profeterne, deriblandt også Jeremias, i et forsøg på at få folket til at vende om fra den synd og det frafald, som var ved at ødelægge dem. Dette formål ligger bag mange af Bibelens profetiske bøger. Herren var ikke villig til at opgive sit folk uden at give dem tid og muligheder nok til at vende om fra deres syndige veje og blive sparet for den ødelæggelse, som deres synd ellers ville medføre. Det er meget svært at sætte sig ud over sin egen kultur og omgivelser og betragte sig selv objektivt. Det er faktisk umuligt. Hvorfor er det derfor så vigtigt, at vi hele tiden måler os selv med Bibelenes standard? Hvilken anden standard har vi? 18

4 TIRSDAG 6. OKTOBER 2015 To onder På denne baggrund begyndte den unge Jeremias sit profetiske arbejde. Herrens ord kom til ham, og han talte det i håb om, at folket ville lytte og tage det til sig, så de kunne undgå den ødelæggelse, som ellers var uundgåelig. Jer 2,1-28 Læs teksten og besvar følgende spørgsmål: Hvilke løfter havde Gud givet folket, da de var tro imod ham? (Se vers 2-3). Hvilke synder begik nogle af præsterne, de lovkyndige, hyrderne og profeterne? (Se vers 8). Hvordan bedrog folket sig selv på frygtelig vis mht. deres sande åndelige tilstand? (Se vers 23-24). Selv om folket havde oplevet en vis grad af åndelig reformation under Hizkija og Josija, vendte folket tilbage til deres tidligere syndige vaner og et endnu større frafald. Gennem hele sin tjeneste lagde Jeremias ikke fingrene imellem, når han beskrev, hvad der foregik. Hans ord i Jer 2,13 er i særlig grad interessante. Folket havde gjort to onde ting: de havde forladt Herren, kilden med levende vand, og som en følge deraf havde de udhugget cisterner for sig selv. De revnede og kunne selvfølgelig slet ikke holde vand. Med andre ord havde de mistet alt ved at forlade Herren. Disse ord får endnu større betydning i lyset af Jesu ord i Joh 4,10. Til at tænke over I Jer 2,5 sagde Herren, at folket havde fulgt tomme guder og som et resultat deraf var de endt i tomhed. Det hebraiske ord for begge disse udtryk kommer fra det samme ord (hbl), som bruges i Prædikerens Bog om tomhed. Det betyder også damp eller åndepust. Hvorfor fører det til tomhed, hvis vi følger tomme guder eller værdiløse ting? Hvad betyder det? Hvordan kan denne tanke hjælpe os til at forstå dem, der af og til føler, at deres liv er tomt og meningsløst? Hvad er løsningen på deres problem? 19

5 ONSDAG 7. OKTOBER 2015 Truslen fra Babylon Baggrunden for nogle af de politiske hændelser, som var med til at forme Jeremias arbejde, er til en vis grad gået tabt i historien. Det vil sige, at mange af detaljerne ikke er tilgængelige. Men vi har mere end nok oplysninger i Bibelen og hjælp fra nogle arkæologiske fund til at danne et generelt billede af, hvad der skete. Selv om det ud fra et menneskeligt synspunkt sandsynligvis ser ud, som om ingen havde kontrol med, hvordan disse forskellige nationer kæmpede om landområder, magt og overherredømme, lærer Bibelen os noget andet. Jer 27,6 Hvordan skal vi forstå dette? Det lille kongerige Juda var i Jeremias tidligste år fanget i de militære kampe mellem Babylon, Egypten og Assyriens aftagende magt. Da det assyriske storrige var ved at gå i opløsning sent i det syvende århundrede f.kr., forsøgte Egypten at genvinde sin magt og dominans i området. Men ved slaget ved Karkemish i 605 f.kr. blev Egypten knust, og Babylon blev den nye verdensmagt. Denne nye magt gjorde Juda til en vasalstat. Jojakim, Judas konge, kunne kun stabilisere sit rige ved at sværge troskab over for den babyloniske konge. Men mange i landet ønskede ikke at gøre dette. De ville hellere kæmpe og befri sig fra babyloniernes herredømme, selv om dette ikke var, hvad Gud ønskede af dem. Tværtimod brugte Gud Babylon specifikt som et redskab til at straffe folket for dets frafald. Jer 25,8-12 Hvordan lød Jeremias budskab til Judas befolkning? Gentagne gange advarede Jeremias folket om, hvad der ville ske på grund af deres synd. Igen og igen nægtede mange af de politiske og religiøse ledere at lytte til advarslerne. De troede hellere det, de ønskede at tro, nemlig at Gud ville skåne dem. De var trods alt Guds udvalgte folk, var de ikke? Til at tænke over Hvornår har du sidst valgt at tro det, du selv ønskede, uanset hvor tydeligt forkert det viste sig at være? Hvilken lektie har du lært, så det samme ikke kommer til at gentage sig? 20

6 TORSDAG 8. OKTOBER 2015 At sværge falsk I Jer 5,1 beder Herren folkene om at løbe gennem Jerusalems gader for at se, om de kan finde nogen, en eneste, der øver ret og søger sandhed, så vil jeg tilgive byen. Dette minder os om to historier. Den ene har vi fra Diogenes, en græsk filosof fra det fjerde århundrede f.kr., som ifølge legenden plejede at gå rundt på markedspladsen hver dag og hævdede at lede efter en ærlig mand. Den anden historie ved vi er sand. Det er den, hvor Gud taler til Abraham og fortæller ham, at hvis han kunne finde 50 retfærdige (det blev hurtigt reduceret til 10), ville han ikke ødelægge Sodoma og Gomorra. Pointen i Herrens ord til Jeremias var at vise, hvor omfattende frafaldet og synden var blevet blandt hans folk. Var der ingen, som øvede retfærdighed og søgte efter sandhed? Jer 5,2-3 Hvad siges der i disse vers, der viser, hvor slemt det var blevet? (Se 3 Mos 19,12). Disse vers introducerer en pointe, der er gennemgående i hele bogen. Uanset hvor dybt landet var faldet, troede mange, at de stadigvæk trofast fulgte Herren. De udtalte hans navn; men de gjorde det på en falsk måde i stedet for i sandhed, ret og retfærdighed (Jer 4,2), som Herren havde befalet dem. De lyttede ikke til de advarsler, som kom fra Gud; men de fortsatte med deres liv og religiøse handlinger, som om alt var i orden mellem dem og Gud, mens der i virkeligheden næsten ikke var noget, der var ret mellem dem. Omfanget af deres bedrag ses i Jer 7,4, hvor folket ville søge en falsk trøst i ordene Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel, som om det faktum, at de havde templet, var alt, de behøvede, for at sikre sig at alt ville gå godt. En ting er at være klar over, at du er i en krisesituation; men når du befinder dig i en og ikke ved det, er du i en endnu værre situation. Til at tænke over Hvordan kan vi som syvende dags adventister, med alle de fantastiske sandheder vi har, sikre os, at vi ikke havner i en lignende situation, hvor vi tror, at vores særlige kald i sig selv er nok til at frelse os? 21

7 FREDAG 9. OKTOBER 2015 Til videre studium I må ikke dyrke Gud på den måde, vi gør her i dag, hvor hver især gør, som han finder for godt (5 Mos 12,8). Gud siger, at han vil vise dig barmhjertighed, når du adlyder Herren din Gud og holder alle hans befalinger, som jeg giver dig i dag, og gør, hvad der er ret i Herren din Guds øjne (5 Mos 13,19). På den tid var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde, hvad han fandt for godt (Dom 17,6; 21,25). Vi finder en yderst vigtig kontrast fremsat i disse vers, især i vores tid, hvor mange stejler over for tanken om at blive fortalt af en autoritet uden for dem selv, hvad de skal gøre, eller hvad der er ret eller forkert. I disse vers kan vi se en tydelig forskel mellem disse to livssyn. I det ene gør folk alt det, de selv finder for godt; i det andet skal folk gøre det, der er ret i Herrens øjne. Problemet med den første holdning er, at som så tit ned igennem historien er det, der er ret i folks egne øjne, forkert i Guds øjne. Dette er grunden til, at vi er nødt til at underkaste alt, selv vores samvittighed, under Guds ord. Spørgsmål til drøftelse 1. Kan du give eksempler på, hvor gode mennesker gjorde noget forkert, selv om de på det bestemte tidspunkt mente, at de gjorde det rigtige? Mange kulturer ser i dag tilbage med afsky på noget, der en gang var almindelig praksis. Hvilke lektier kan vi i dag lære fra det om, hvorfor vi ikke alene har brug for at underkaste os Bibelens lære, men også må være meget forsigtige med, hvordan vi fortolker Bibelen? Dette er især vigtigt, når vi indser, at nogle af de frygtelige ting, der blev gjort, blev udført af mennesker, som mente, at de kunne retfærdiggøre deres gerninger ud fra Bibelen. Hvad bør dette fortælle os om, hvor grundlæggende og fundamentale De Ti Bud må være for alle vores trospunkter? 2. Tænk over, mens vi studerer Jeremias Bog i dette kvartal, at på trods af den ene advarsel efter den anden troede folket, at alt var i orden mellem dem og Gud. Hvad fik dem til at tage så grundigt fejl med hensyn til deres virkelige tilstand? Hvilken lærdom bør det være for os i dag? 22

8 DIALOG TIL SABBATTEN 10. OKTOBER 2015 Aktiviteter og dialog Guds ord og klassens aktiviteter Se på et kort over de storpolitiske forhold på Jeremias tid. Identificer lande og væsentlige byer. Hvilke nationer er i dag placeret i de tilsvarende områder. - Få evt. en historisk kyndig til at fremstille den overordnede rækkefølge af hovedbegivenheder og af de forskellige rigers magtperioder. Prøv denne sabbat også at få et bredt overblik over hele Jeremias Bogs indhold. Selv om der naturligvis er betydelige begrænsninger mht. vores viden om samtidens forhold, har vi også adgang til mange billeder, relieffer, statuer etc. fra både assyrerne og babylonerne. - Få evt. et medlem af klassen til at forberede en fremvisning af sådanne illustrationer for hele klassen. Uddybende spørgsmål Jeremias opfordrer til at vende tilbage til de gode, gamle dage. I lyset af hans situation er det fuldt forståeligt. Tænk over vores situation i dag. Er de gamle dage altid bedre? - Hvorfor tror du, at vi ofte føler det eller siger det? - Hvilke træk ved ældre tider ville du gerne være foruden? Kvindeundertrykkelse, slaveri m.m.? Det er tilsyneladende let at bedrage sig selv. Hvis man bekender sig til at være troende, vil man naturligvis forsøge at retfærdiggøre sine synspunkter med henvisning til Skriften. - Kan du finde sådanne eksempler, hvor mennesker har indbildt sig synspunkter, som de så siden har søgt Bibelens ord til at underbygge? Drøft dine eksempler med klassen. Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Hvis du skulle løbe igennem din hjembys gader for at finde de retfærdige og gode mennesker, hvor mange ville du finde? - Hvilke positive karaktertræk synes du er fremherskende blandt de mennesker, du møder til dagligt? - Hvilke negative træk, synes du, er udprægede i vores samfund? Hvad bør du gøre, hvis du ligesom Jeremias møder forhold, du føler er helt forkerte? Hvad kan du gøre? Hvordan kan du sikre dig, 23

9 DIALOG TIL SABBATTEN 10. OKTOBER 2015 at din reaktion er præget af kærlighed til syndere og oprigtig omsorg for deres gudsforhold og evige skæbne? Baggrund I 2. Krønikebog kan du læse om kong Josijas reform. Den spiller en stor rolle i forståelsen af baggrunden for begivenhederne i Jeremias Bog. På Josijas tid fandt man lovbogen i templet. Hvor meget af de fem Mosebøger, denne bog indeholdt, kan være vanskeligt at afgøre. Bøger var jo ikke på den tid trykt som bøger i vores forstand. Men alt tyder på, at i det mindste centrale dele af 5. Mosebog var en del af indholdet. I sin forkyndelse er Jeremias stærkt præget af 5. Mosebog både i tankegang og sprogbrug. I 5. Mosebog fremhæves tanken om, at Guds folks frafald fører til trængsel og evt. landflygtighed. Det er på baggrund af denne idé, at Jeremias fremfører sit budskab fra Gud. Teksten i Jeremias Bog hører på nogle områder til de vanskeligste i Skriften. Selv om selve sproget er enkelt nok at forstå, er der stor forskel på nogle af de manuskripter, hvor vi har en tidlig Jeremias tekst. En del af profetierne om fremmede folkeslag genfinder vi også i andre profetskrifter, og det er et åbent spørgsmål, hvem der først fremførte nogle af disse profetier. Når det er sagt, er hovedbudskabet i bogen klart og tydeligt. NOTER 24

10 NOTER TIL SABBATTEN 10. OKTOBER