enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.

Transkript

1 DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ. Er opsøgende, selvledende enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. - Rusland. Men uddannelser, som vi kender dem idag, er ikke i sig selv nok. Den nye kom- kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc. Der er ikke den virksomhed i Danmark, som ikke efterspørger den slags medarbejdere. gymnasierne og universiteterne -, er ikke indrettede til at udvikle vores performative og det skulle det. Den måde, vi reformerer uddannelsessystemet på i disse år, er ved at satse på mere af det kendte. Vi gør børnene bedre til de fagligheder og den viden og kunnen, vi dyrkede i det - det, når alle andre i verden også prøver at blive dygtigere på kortere tid. der vides allerede. Vi nedprioriterer at udvikle børnenes egne kreative potentialer. Børnene -

2 Men tag nu stillingsannoncen ovenfor. Den udfordring, vi står med allerede idag, er, at der er mindst lige så stor efterspørgsel på, hvad man kan kreativt og performativt, som hvad man kan huske og ved faktuelt. Vi skal selvfølgelig ikke vide mindre end resten af verden. og give anledning til innovationer, som gør vores verden bedre og rigere. Derfor skal krea- - KONSEKVENSEN ud end det århundrede, vi netop har forladt, så skal vi også uddanne vores børn anderledes. Vi skal sikre at vores børn, når de forlader folkeskolen har (1) klar bevidsthed om de- hed om deres kultur og dens placering i verden, (3) fag-faglige, kreative og kunstneriske til at se sig selv som aktører og medskabere af fremtiden med en bevidsthed om at det kan betale sig at gøre sig umage. gelse, anerkendelse og udvikling af alle vores børns forskellige talenter og potentialer, ikke - til at give den enkelte et succesfuldt liv. Dels fordi alle børn har muligheder og potentialer, - for andre områder.

3 KONCEPT Hvorfor kreativitet? tivitet er mulig i al menneskelig aktivitet, inklusiv de kunstneriske fag, de akademiske fag, i videnskab, i leg, i arbejde - i alle området af livet. Alle børn har kreative evner, det ved vi med sikkerhed. Vi ved også med sikkerhed, at ikke alle børn har de samme interesser eller de samme udviklingsmuligheder. Det mest karakteristiske ved vores børn er, at de er - performance og produktivitet for alle. - kreativitet og ideudvikling er en omhyggelig balance mellem at undervise i eksisterende Hvorfor kunst? Alle små børn danser, synger, tegner, laver skuespil, spiller musik. Det er en fundamental folkeskole. Faget musik gør ikke børnene til musikere. Faget billedkunst gør ikke børnene menneskes selvforståelse, men er også et fundament for andre aktiviteter. Den velkomponerede tale, det engagerede fordrag, den motiverende ledelse, den velskrevne rapport, den begejstrende undervisning - alt det står direkte ovenpå en kunstnerisk mestring. Eller, som regel, mangel på samme. - system ikke er indrettet til at udvikle hos vores børn. Det ønsker vi at rette op på. - -

4 og udviklingen af dem, der skal undervise børnene. (1) STRUKTUR individuelle potentiale kan udvikle sig: (1) Mulighed for fuld koncentration om det, man - Mulighed for at vise sig - at få anerkendelse af det, man er som individ. Helhedsskolen/heldagsskolen i den nye folkeskolereform giver mulighed for at lave en ny struktur, der kan støtte op omkring en mere optimal udvikling af de enkelte børn. Det mester. Vi ser følgende ramme for os: En indskolingsperiode på 3 år, en mellemtrinsperiode på 3 år og en udskolingsperiode på 3 år, som griber fat i såvel ungdomsuddannelse og bachelor-uddannelse. Denne tredeling alder og fag, som nu, men efter børnenes interesser og udviklingsformer. Man går så at i forhold til et på forhånd aldersfastsat pensum men efter ens egne individuelle, potentielle udviklingsmuligheder.

5 KUNST TEKNOLOGI AKADEMIA En mangfoldighed af børn der ved hvem de er, hvad de kan og hvordan de vil bruge det Det enkelte barn Kunst, akademia, teknologi Børn med en klar bevidsthed om egne potentialer og færdigheder udholdenhed og mod til at føre det ud i livet fag-faglige, kunstneriske og kreative evner på højeste niveau INDHOLD - - årsag: tigt, at både sproglige, kreative og kunstneriske fag skal starte tidligt. Børn, der vokser op i to-sprogs hjem bliver hurtigt kompetente i begge sprog. Langt hurtigere end vi voksne ville blive det. Vi ved fra hjerneforskningen, at det ikke alene er et spørgsmål om at blive eksponeret for fx sprog. Det handler om udviklingen af hjernen, dens kapabiliteter og dens - nen er blevet brugt til noget andet end musik. Derfor er det så vigtigt, at børnene så tidligt

6 - Denne skole ser udskolingsårene og ungdomsuddannelser og bachelor- forskellige niveauer får mulighed for at blande sig. Det er fx naturligt, at konservatoriets - - (2) PENSUM at udvikle sig på. Vi ved fra talentforskningen, at der er børn, der udvikler sig hurtigt og de mangler evnerne for at blive dygtige, men fordi det er den metode, der virker for dem. - Det betyder, at pensum nødvendigvis må individualiseres ift den enkeltes udviklingsmåde og -potentialer. Det betyder endvidere, at de fagligheder, som det enkelte barn ønsker at prioritere, må have lov til at vokse i tid og betydning på bekostning af andre fagligheder. Alle børn skal ikke nødvendigvis nå det samme på samme tid. Eller kunne det samme på samme tid. Hvis overhovedet.

7 - (3) UNDERVISNINGSMETODER Der er et spøgelse i undervisningsverdenen: At hvis man skal undervise i kreativitet, så betingelser til rådighed, som gør, at børnenes kreative evner kan udvikles. At udvikle et barns kreativitet involverer bl.a. at udvide barnets kreative, kunstneriske, kulturelle og - - anvendt til individuelle opgaver og udvikling, herunder vejledning af elever, som ikke er i stand til at lave lektier hjemme. En skole kan heller ikke forventes at kunne undervises i hvad som helst, hvorfor eftermiddagen kan bruges til dygtiggørelse i fagligheder og kunnen på andre institutioner end skolen. Vores skole er en åben skole i den forstand, at den integrerede med skolesystemet. og kunstneriske projekter, som i sagens natur tager lang tid, men som samtidig øger elevernes kompetencer. Disse summer schools kunne passende laves i samarbejde med andre af kommunens institutioner, som fx bibliotekerne. Bibliotekerne er i det hele taget en oplagt ressource for vores skole. (4) BEDØMMELSESFORMER At blive bedømt har en afgørende rolle for barnets udvikling. Men det er afgørende, at med et stykke papir, der viser alle deres mangler. Den nye karakterskala er i bogstaveligste eleven har ift fagets mål. Problemet her er ikke, at børnene får at vide, at de ikke er dygtige til tysk. Problemet er, at de ikke også går ud med en klar viden om og med et stykke papir,

8 der viser alle deres evner, potentialer og konkrete udviklingsmuligheder. Det er vi nødt til niveau. Men også et sted, hvor det enkelte barn kan opdage sine potentialer, få anerkendelse for dem og vejledning i hvordan de kan udvikles videre, herunder vide, hvordan forskellige talenter bliver brugt uden for skolens verden. (5) SKOLENS UNDERVISERE facilitere en eksisterende undervisning og rekuttering af nye undervisere, der passer til de individuelle behov, de enkelte elever har. En del af denne undervisning kan passende ske i samarbejder med andre skoler, gymnasier og institutioner, jvnf. nedenfor. (6) SKOLEN RELATIONER TIL ØVRIGE AKTØRER, INDGÅELSE AF PARTNERSKABER - liggende samfund, incl det globale samfund og dets internetbaserede relationer. naturligt at kunne systemeksportere fra vores skole, og vi inviterer til følgeforskning fra praksis - (7) REKRUTTERING AF UNDERVISERE resse i en høj kvalitet i uddannelse, og mange forskellige mennesker og institutioner kan vi ønsker at skabe.

9 TRÆNING OG UDVIKLING Praktiksteder, besøgssteder for fag i praksis, sponsorer i ind- og udland YDRE PROCES POTENTIALE INDRE PROCES Model over talentudviklingen som de 7 ovenstående punkter understøtter MÅLGRUPPE FOR SKOLEN: SKOLEN DER GØR DEM, DER VIL, TIL DEM DER KAN der for alle deres børn De skoleledelser, som ønsker at skabe en fremtidsrettet, evidensbaseret skole De øvrige kulturinstutioner, som kan se sig selv som partnere i udviklingen af børn børn og unge klar til en foranderlig verden og et foranderligt arbejdsliv. AFSLUTNING Vores børns tur ud i dette nye århundrede vil blive en rejse ud i en tid, hvor ny viden, lig blive dygtigere og mere vidende, for det bliver resten af verden. Men vi skal også blive

10 - der. Kreativitet er ikke noget med at slippe tøjlerne og bare lade stå til. Det er en lige så tigste egenskab at have, når det, hun møder, er en verden fuld af forandringer. For så kan Dette oplæg er udarbejdet af