Fuglene i Svanninge Bjerge

Transkript

1 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014

2

3 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fra publikationen Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup og Jan Drachmann Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Tekst: Jan Drachmann Kontrolleret af: Bjarke Laubek Forside: Rødhals, fotograf Casper Tyberg Fuglebillederne er taget af Christian A. Jensen, Eva Foss Henriksen, Jacob Damborg, Jacob Sterup, Jan Drachmann, Johnny Laursen, Kent Olsen, Klaus Dichmann, Kim Aaen, Kim Biledgaard, Kim Jensen, Lars S. Madsen og Søren Kristoffersen Design og sats: Sigrún Gudbrandsdóttir Læs mere på Bikubenfonden 4 5

4 indhold På vinger over et unikt naturområde 7-9 Fuglene i Svanninge Bjerge Fugleregister Kort over Svanninge Bjerge 118 På vinger over et unikt naturområde På Sydfyn ligger et historisk og unikt naturområde, forme t af trykket fra de enorme mængder af is under den sidste istid. Området kaldes de Fynske Alper og bestå r af det statsejede naturområde Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge, som i dag ejes og drives af Bikubenfonden. Fonden ønsker at sikre et bredt udvalg af dyr og planter de bedste muligheder for at udvikle sig og dermed skabe og sikre et mangfoldigt naturområde, som gæster og både firbenede og flyvende beboere kan nyde godt af. En sådan vision kræver en balancegang mellem benyttelse og beskyttelse af det knap 600 hektar store naturare al. En væsentlig opgave er derfor at formidle områdets betydning, bl.a. for besøgende gæster, og samtidig bevare bjergenes unikke karakter med udvikling af sårbare naturtyper, landskabets ro og storhed samt de mange relativt uforstyrrede yngleområder. 6 7

5 Hvis du som gæst lytter efter, er området præget af særegne lyde fra de mange fugle, der yngler, fouragerer og raster i Svanninge Bjerge. Et fokusområde er at sikre en stor diversitet i de arter, der findes i det enestående naturområde. I 2013 blev der gennemført en omfangsrig registrering af, hvilke fuglearter der er i området. Formålet var at under søge mulighederne for at udvide bestanden af fugle i Svanninge Bjerge samt antallet af arter ved hjælp af naturmæssige forbedringer/forandringer. Resultaterne er formuleret i en rapport ved navn Ornitologisk artsdiversitet i Svanninge Bjerge, som nærværende fugleguide er en del af. Udredningen er udarbejdet for Bikubenfonden af ph.d. Jan Drachmann. I rapporten gennemgår han de registrerede arter og forklarer nogle af de muligheder, der er for forbedringer og forandringer i naturen, så fuglebestanden og artsdiversiteten kan udvides og Svanninge Bjerge også i fremtiden vil genlyde af kald og kvidren. Det med småt: For hver fugleart er der angivet dens hyppig hed, hvor, hvornår og hvordan man kan se arten, samt om det er en ynglefugl (Y) i Svanninge Bjerge. Yngle fuglene er opdelt i standfugle (S), der kan ses året rundt, og trækfugle (T), som forlader området om vinteren. De arter, som ikke blev fundet ynglende i 2013, er opdelt i rastefugle (R), som benyttede området til rast og fouragering, samt overflyvende fugle (OF), som ikke blev set benytte Svanninge Bjerge til rast eller fouragering. Forekomsttidspunkter for trækfuglene er angivet som primo (pri. = ), medio (med. = ) og ultimo (ult. = /31.) i en given måned. Under artsbeskrivelserne angives det, når de to køn kan adskilles i felten. Hvis der ikke står noget om kønsforskelle, skyldes det, at de to køn er mere eller mindre identiske og normalt ikke kan skelnes i felten. Mange af de beskrevne arter kan bedst kendes eller opdages på deres kald eller sang. I disse tilfælde er fuglenes stemmer forsøgt beskrevet med ord, hvilket for de fleste arters vedkommende er meget svært. Det anbefales derfor at opsøge egnede optagelser af de relevante arters stemmer. Alle de beskrevne arter kan f.eks. høres på God fornøjelse! 8 9

6 Knopsvane Cygnus olor (OF) Forekomst i 2013: Set overflyvende ved flere lejligheder, vil potentielt kunne raste i nogle af områdets større søer. Hvordan kendes arten: Knopsvanen kendes på sit orange næb med stor sort knop ved næbbasis. Hannen er lidt større end hunnen og har større næbknop. I modsætning til sang- og pibesvane frembringer knopsvanens vinger en karakteristisk susende lyd, når den flyver. De voksne fugle er rent hvide, mens ungfuglene er grå. Sangsvane Cygnus cygnus (OF) Forekomst i 2013: Set overflyvende ved enkel te lejligheder, vil potentielt kunne raste på de omkringliggende marker. Arten ses i vintermån eder ne ofte raste i større tal i og omkring Arreskov Sø lidt nord for Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Sangsvanen kendes fra knopsvanen på sit gule næb med sort næbspids. Når den svømmer eller går, har den typisk strakt hals, mens knopsvanen ofte holder halsen i en typisk S-form. Sang svanen kan forveksles med pibesvane, som dog er mindre og har mindre gult på næbbet end sangsvane. Pibe svane blev dog ikke set i området i Unge sangsvaner er grålige, som det ses hos ungfuglene af knopsvane. 10 Jan Drachmann Søren Kristoffersen 11

7 Grågås Anser anser (YT) Forekomst: Fåtallig yngle trækfugl som ynglede med firefem par på øen i Bræn delung. Udenfor yngle tiden ses grågåsen også regelmæssigt på træk over Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Grågåsen er en kraftig grå gås med lyst hoved og lyserødt til orange næb. De to køn er ens af udseende, men hannen er lidt større end hunnen. Grågåsen kan ses i områdets vådområder samt i flugt henover området. I flugten kendes den især på sine mege t lyse forvinger. Bramgås Branta leucopsis (OF) Forekomst i 2013: Flere flokke af trækkende bramgæs blev set i forbindelse med trækobservationer fra Lerbjerg i september. Den 26/9 sås tre flokke (220 fug le), og 29/9 sås en flo k på 16 fugle. Hvordan kendes arten: Bramgåsen er en mindre gås, som let kendes på sit hvide ansigt i kontrast til sort hals og bryst. Bramgåsen giver overordnet et sort-hvidt-gråligt indtryk og optræder ofte i store flokke. 12 Søren Kristoffersen NatureEyes/Kim Biledgaard 13

8 Gravand Tadorna tadorna (R) Forekomst i 2013: To gravænder ras tede ved Lergrav i Knagelbjerg Skov den 28. april, og samme sted blev en overflyvende fugl set den 8. juni. Hvordan kendes arten: Grav anden er en stor, gåse agtig and, som med sine markan te farver ikke kan forveks les med andre arter. Det røde næb, grønsorte hoved og den overvejende hvide krop med rustrødt bånd om forkroppen gør den meget let at kende. Hannen er noget større end hunnen og kan i yngletiden også kendes på sin knop over næbbet. Gråand Anas platyrhynchos (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl, som optræder i mange af områdets vådområder, blandt andet i Brændelung. Gråanden kan ses året rundt i Svanninge Bjerge og er lettest at finde, når den raster eller fouragerer i om rådets søer og vandhuller. Hvordan kendes arten: Hannen i pragttragt kendes på sit grønne hoved, hvide halsring og krølle på halen. Hunne n er brunplettet. Begge køn kan i flugten kende s på et mørkeblåt, hvidkantet spejl på vingen. Gråanden kan ses raste i områdets søer og vandhulle r samt overflyvende området året rundt. Han og hun Han og hun 14 Søren Kristoffersen Jan Drachmann 15

9 Krikand Anas crecca (R) Forekomst i 2013: Nogle få observationer af rastende fugle (op til fire sammen) i Brændelung og ved Høbbet. Hvordan kendes arten: Krik anden er Danmarks mindste svømmeand. Hannen i pragtdragt kendes på det rødbrune hoved med bred, grøn øjenstribe samt den gule gump med sorte kanter. Hunnen er brunplettet og mere uanselig, men har, ligesom hannen, grønt vingespejl med bredt hvidt bånd, som tydeligt ses i flugten. Troldand Aythya fuligula (R) Forekomst i 2013: Nogle få observationer af rastende fugle i Brændelung og ved Høbbet. Hvordan kendes arten: En mindre dykand, hvor hannen i pragtdragt let kendes på sin sorte fjerdragt med hvide kropssider og de lange nakkefjer, som danner en karakteristisk top. Hunnen er brun med lidt lysere kropssider og har en kort nakketop og gult øje. I flugten ses et tydeligt hvidt vingebånd hos begge køn. Hanner og hunner Han og hun 16 Søren Kristoffersen Øverst NatureEyes/Kent Olsen, nederst Søren Kristoffersen 17

10 Fasan Phasianus colchicus (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl, som kan ses året rundt i Svanninge Bjerge. Fasanen blev regi streret i de fleste habitattyper under punkttællingerne og kan således findes overalt i Svannin ge Bjerge. Hvordan kendes arten: Hannen kendes let på sin lange, tværstribede hale og det grønsorte hoved med røde si der. Hunnen er brun med mørke pletter, men har også den karakteristiske lange hale. Når hannen spiller i yngle tiden, opdages han let på sit korte, kraftige umelodiske korrk-kok, som efter følges af kraftigt vingebask. Ellers ses fasanen oftest, når man tilfældigt skræmmer den op, hvor den så typisk flyver larmende væk. Han og hun 18 Klaus Dichmann NatureEyes/Jacob Damborg 19

11 Lille lappedykker Tachybaptus ruficollis (YT) Forekomst: Fåtalig yngletrækfugl (marts-oktober), som ynglede med et par i Brændelung i Hvordan kendes arten: Lille lappedykker kan på grund af størrelsen tages for at være en ælling. Den kendes dog let i yngle tiden på sine rødbrune kinder og den gule mundvi g. Den færdes ret skjult i yngle tiden og opdages derfor oft e lettest på sin stemme, som er en høj, langtrukke n trille bibibibibibibi. Gråstrubet lappedykker Podiceps grisegena (YT) Forekomst: Fåtallig yngle trækfugl udenfor undersøgelses området (ult. februar-oktober). Et ynglepar i Pas på-sø ved Høbbet, men ingen forekomster inden for undersøgelsesområdet. Hvordan kendes arten: Gråstrubet lappedykker kendes let på sin fjerdragt med grå strube i tydelig kontrast til den sorte hætte og den rødbrune hals. Arten ses typisk på den åbne vandflade eller i kanten af vegetationen og er således let at observere. Lille lappedykker (Foto: Søren Kristoffersen). 20 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 21

12 Skarv Phalacrocorax carbo (OF) Forekomst i 2013: Skarv sås hyppigt over området på fouragerings træk mellem Helnæsbugten og kolonierne ved Brændegård Sø og Nørresø. Hvordan kendes arten: Skarven har mørk og metalglinsende fjerdragt. Den lange hals, det aflange og kantede hoved, det lange kraftige næb med krog og den lange hale giver skarven et karakteristisk udseende. Kan i flugten ligne en gås, men kendes på den aktive flugt med korte glidemomenter, længere hale og løftet hoved for enden af den let bugtede hals. Ungfuglene er brunlige med lys strube og hals. Fiskehejre Ardea cinerea (R) Forekomst i 2013: Enkelte fiskehejrer sås nu og da ved søerne ved Høbbet, i Brændelung og ved Rislebækken. Hvordan kendes arten: Fiskehejren er en stor hejre med en karakteristisk fjerdragt; hvid og grålig hals, hvidt hove d med sort øjenbrynsstribe og nakketop samt kraftigt, langt, gulligt næb. Kendes i flugten på at den flyver med hvælvede vinger og halsen trukket ind i en tydelig S-form. 22 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 23

13 Havørn Haliaeetus albicilla (R) Forekomst i 2013: Havørn yngler ved den nærliggende Brændegård Sø, og der er her udover ofte rastende havørne ved både Brændegård Sø og Arreskov Sø. Arten ses derfor jævnligt flyvende over Svanninge Bjerge. I januar 2013 blev en rastende havørn observeret sidde i toppen af et træ i Stensgård Skov. Havørnen yngle r også i Løgismose ved Helnæsbugten. Hvordan kendes arten: Havørn er en meget stor rovfugl med lange, brede vinger og en karakteristisk kort og kileformet hale. Den korte hale giver sammen med en relativ lang hals, et kraftigt næb og de brede vinger havørnen en karakteristisk flugtprofil. Flyver aktivt med rolige, stive vingeslag og kredser på plane vinger. De fuldvoksne havørne har en helt hvid hale, mens halen er mere eller mindr e brunlig hos yngre individer. Fiskeørn Pandion haliaetus (OF) Forekomst i 2013: Fiskeørn blev set en enkelt gang i 2013, da en trækkende fugl blev set den 4. maj. Der er dog gode muligheder for at se fiskeørn fra Lerbjerg i træktiden forår (april-maj) og efter år (august-september). Hvordan kendes arten: Fiskeørn er en mellemstor og langvinget rovfugl, som på grund af sin lyse underside og lange vinger på afstand kan minde om en stor måge. Hovedet er hvidt med en bred, sort øjenstribe. Hunnen har mørkt brystbånd, mens dette er svagt hos hannen eller helt manglende. 24 Johnny Laursen Søren Kristoffersen 25

14 Blå kærhøg Circus cyaneus (OF) Forekomst i 2013: Blå kærhøg blev set den 29. september, da en trækkende fugl blev set fra Lerbjerg. Blå kærhø g antages at kunne ses regelmæssigt på træk fra Lerbjerg. Hvordan kendes arten: Blå kærhøg er en typisk kærhøg med lange, smalle vinger og lang hale, som under glideflugt holder vingerne løftet i høj V-form. Hunnerne og ungfuglene er brunlige med stribet underside og næsten ensfarvet mørkebrun overside. Hannen (ikke afbildet) har blågrå fjerdragt med hvid bug og sorte vinge spidser. Begge køn har tydelig hvid overgump, som let ses afbilledet i flugten. Rød glente Milvus milvus (OF) Forekomst i 2013: Rød glente blev jævnligt observeret på træk over området både forår og efterår (f.eks. blev der set syv trækkende røde glenter fra Lerbjerg den 26. september). Rød Glente har i flere år ynglet ved Holstenshuus få kilometer fra Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Rød glente er en mellemstor rovfugl med lange vinger og en lang, dybt kløftet, rødbrun hale, hvilket giver rød glente en umiskendelig flugt profil. Under den lette og afslappede flugt drejes halen ofte konstant, og de markante hvide vingefelter på håndsvingfjerene ses tydeligt. 26 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 27

15 Musvåge Buteo buteo (YST) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl og regelmæssig trækfugl. Der blev ikke registreret nogle sikre ynglefund i 2013, men arten formodes at yngle regelmæssigt i Svanninge Bjerge med få par. Musvågen kan ses overalt i Svanninge Bjerge, og forår og især efterår er der gode muligheder for at se trækkende musvåger i store antal fra Lerbjerg. Hvordan kendes arten: Musvågen er en mellemstor, bred vinget og kompakt rovfugl med kort, tykt hoved og halvlang hale. Musvågen optræder i mange farvevarianter fra helt lyse til meget mørke individer. Arten ses typisk overflyvende eller kredsende over skoven, men kan også opdages, når den sidder stille inde i skoven. I yngletiden kan dens mjavende og langtrukne kald hiiææh ofte høres. Hvepsevåge Pernis apivorus (OF) Forekomst i 2013: Hvepsevåge blev ikke konstateret ynglende i Svanninge Bjerges løvskove, men blev jævnligt set på træk i maj. Derimod er den er en ret fåtallig trækfugl på Sydfyn om efteråret. Hvordan kendes arten: Hvepsevågen kan være svær at skelne fra den mere almindelige musvåge. Lidt længere vinger, mindre og dueagtigt hoved, samt plane vinger med hængende hånd adskiller dog hvepsevågen på afstand. I modsætning hertil har musvågen typisk vingerne løftet over vandret, når den kredser. Tæt på lægger man mærke til de tydeligt stribede vingeundersider (hos udvoksede hvepsevåger) og en hale med tre tydelige, brede bånd, hvor musvågen har flere, smalle tværbånd på halen. 28 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 29

16 Spurvehøg Accipiter nisus (YST) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl og regelmæssig trækfugl. Et par med udfløjne unger blev registreret i en granbevoksning i Knagelbjerg skov. Foretrækker oftest granbevoksninger til rede sted, men kan ses overalt, når den kommer flyvende gennem skoven. Forår og efterår er der gode muligheder for at se trækkende spurve høge fra Lerbjerg. Hvordan kendes arten: Spurvehøgen er en lille rovfugl med lang hale, korte, afrundede vinger samt stribet bryst og vingeundersider. Hannen er mindre end hunnen og har, i modsætning til hunnen, rødbrune kinder og rødbrune tværstriber på undersiden. Spurvehøgen ses typis k, når den kommer flyvende gennem skoven, men kan også opdages på dens stemme; et højt og kraftigt ki-ki-ki-kik, kiij, når den kalder i yngletiden. Trækfugle kan også ses, når de trækker henover området forår og efterår. Duehøg Accipiter gentilis (R) Forekomst i 2013: Duehøg blev set tre gange i løbet af året; en gammel fugl ved Høbbet i februar, en ungfugl i Stensgård Skov i april samt en fugl over Knagelbjerg Skov i september. Arten yngler formentlig i de skovområder, der grænser op til Høbbet. Hvordan kendes arten: Duehøgen er større end spurvehøgen, som den ellers ligner meget. Karakteristisk for duehøgen er dens mørke isse og kind, som giver duehøgen en tydeligere øjenstribe end spurvehøgen. Ellers kendes duehøgen bedst på sin store størrelse, den brede halebasis og bred, hvid undergump. I kredsflugt ligner duehøgens profil et kors på grund af det relativt store hoved, mens spurvehøgens profil mere minder om et T. Hunnen er på størrelse med en musvåge og betydeligt større end hannen, som i størrelse minder om en stor spurvehøghun. 30 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 31

17 Tårnfalk Falco tinnunculus (R) Forekomst i 2013: Fouragerende fugle blev jævnligt set ved de åbne områder omkring Lerbjerg, hvor den kan have ynglet. Hvordan kendes arten: Tårnfalken er en typisk falk med lang hale og lange, smalle, spidse vinger. Kendes let på sin karakteristiske fødesøgningsadfærd, hvor den står stille på svirrende vinger og muser, mens den kigger efter gnavere og andre byttedyr. Hunnen har brunlig, tværstribet hale, mens hannen (ikke afbilledet) har grå hale med sort endebånd. 32 Søren Kristoffersen 33

18 Grønbenet rørhøne Gallinula chloropus (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl, som godt kan overvintre i milde vintre. Grønbenet rørhøne er tilknyttet småsøer, moser og vandhuller, og i Svanninge Bjerge skal den findes i tilgroede småsøer. I 2013 ynglede et enkelt par grønbenet rørhøne i Peter Nielsens Sø. Hvordan kendes arten: Grønbenet rørhøne kendes let på de lange, grønne ben og det røde næb med gul spids. Den færdes ret skjult, men kan med lidt tålmodighed let ses i de vandhuller, den lever i. Blishøne Fulica atra (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl, som normalt overvintrer langs de danske kyster. Blishønen kan i forårs- og sommermånederne ses i flere af småsøerne i området. Den er lettest at se i Brændelung, hvor der i 2013 ynglede to-tre par. Hvordan kendes arten: Blishønen er mørk og kompakt med rundt hoved og hvidt næb og pandeblis. Den ses ofte svømme rundt med nikkende hovedbevægelser. Den dykker normalt kun i kortere perioder. 34 NatureEyes/Jacob Damborg Jan Drachmann 35

19 Trane Grus grus (OF) Forekomst i 2013: Ni trækkende traner blev set fra Lerbjerg den 26. september. Hvordan kendes arten: Tranen er en stor, grålig fugl med lange ben og hals. Øverste del af halsen og hovedet er sort, og hovedet har iøjnefaldende røde og hvide tegninger. I flugten ses de sorte svingfjer, og i modsætning til fiskehejre, som også er en stor, grålig fugl, flyver tranen altid med strakt hals og ofte i større flokke. 36 NatureEyes/Christian A. Jensen 37

20 Hvidklire Tringa nebularia (OF) Forekomst i 2013: En enkelt observation af to trækkende hvidklirer over Brillesø den 25. august. Hvordan kendes arten: Hvidklire er en stor klire med lange ben og langt, svagt opadbuet næb. I flugten kendes den på sin størrelse, de mørke vinger og en hvid overgump, som går langt opad ryggen i en smal kile. Hvidkliren har også et karakteristisk kraftigt og tretonet kald tju-tju-tju. Skovsneppe Scolopax rusticula (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og regelmæssig træk- og vintergæst. Skovsneppe ses lettest på forårsaftener fra lysninger og andre åbne steder i skoven, hvor man kan iagttage hannernes territorieflugt. I 2013 blev der set en fugl i territorieflugt ved Pouls Tørvelung, og ynglebestanden anslås at tælle to-fire par. Hvordan kendes arten: Skovsneppen er en stor, tyk og dueagtig vadefugl med langt næb. Den ses lettest på stille forårs aftener, når den hævder territorium, og hvor den flyver i langsom flugt over trætoppene i faste ruter. Under denne territorieflugt udstøder hannen regelmæssigt lave knurrelyde efterfulgt af et eks plosivt og skarpt piftende kald. Skovsneppen kan også ses om dage n, hvis man tilfældigt skræmmer den op. 38 Søren Kristoffersen Johnny Laursen 39

21 Hættemåge Chroicocephalus ridibundus (OF) Forekomst i 2013: Ses hyppigt overflyvende eller på træk året rundt. Hvordan kendes arten: I yngletiden kendes hættemågen let på sin brune hætte, mens den udenfor yngletiden bedst kendes på de hvide vingeforkanter på hånden. Om vinteren har hættemågen mørk øreplet og mørke bånd over isse og nakken. Stormmåge Larus canus (OF) Forekomst i 2013: Ses hyppigt overflyvende eller på træk året rundt. Hvordan kendes arten: Ligner med sine grå vingeoversider og sorte vingespidser en mindre udgave af sølvmåge. Stormmågen har dog mindre, slankere næb og rundere hoved med relativt store øjne og mangler sølvmågens røde plet på undernæbbet. 40 Søren Kristoffersen NatureEyes/Kim Biledgaard 41

22 Sølvmåge Larus argentatus (R) Forekomst i 2013: Ses hyppigst overflyvende eller på træk over området, men er også set ved Brændelung i maj, hvor den formo dentlig var på udkig efter små gæslinger fra de ynglende grågæs i søen. Hvordan kendes arten: Sølvmågen er en stor måge med grå vinge undersider og sort-hvide vingespidser. Den har kraftigt, gult næb med rød plet og er meget større og mere bredvinget end stormmågen. Ungfuglene er mørke og kan være svære at skelne fra sildemåger og svartbags, men disse to arter blev ikke registreret i Svanninge Bjerge, da de begge er mere udprægede kystfugle. Ringdue Columba palumbus (YST) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl og regelmæssig trækgæst. Ringduen kan ses overalt i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Ringduen er vores største due, som kendes på den hvide halsplet og bredt, hvidt tværbånd på over vingen. Ringduen ses typisk, når den flyver rundt i området. I yngle tiden kan man se dens karakteristiske parringsflugt, hvor fuglen klapper med vingerne på toppen af en kort og kraftigt stigende flugt, hvor efter den daler med udbredte vinger. Skræmmes ringduen op, høres også ofte klappende vingeslag. I yngletiden kan den opdages på stemmen, som er en gentagen kurren bestående af fem lyde ku-kuu-ku, ku-ku med tryk på anden stavelse. På træk kan den ses i større flokke over området. 42 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 43

23 Natugle Strix aluco (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl. Natuglen skal findes i områder med gamle træer, da den yngler i hule træer og andre hulheder. I 2013 blev der registreret to mulige ynglepar i henholdsvis Stensgård Skov og Knagelbjerg. Hvordan kendes arten: Natuglen er en mellemstor ugle med stort, rundt hoved, som findes i både en grå og en rødbrun farvevariant. Natuglen er overvejende nataktiv og opdages lettest på dens stemme. Natuglens to almindeligste stemmer er kaldet, et skarpt ki-vik, og sangen hooouh hu hu hu hoooouh. Det bedste tidspunkt at høre natuglen er i yngletiden (ult. januar-med. april). Man kan også være heldig at finde en dagrastende ugle, som sidde r helt stille og hviler sig i f.eks. et hult træ. 44 Søren Kristoffersen 45

24 Gøg Cuculus canorus (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl uden for undersøgelses området (ult. april-med. september). Gøge, der opholdt sig i naboområderne, blev hørt flere gange. Hvordan kendes arten: Med den grå overside og tværstribede bug kan gøgen umiddelbart ligne en spurvehøg, men den har f.eks. et meget anderledes og lige næb. Gøgens bedste kendetegn er dens velkendte stemme, som er den to-tonede kukken med tryk på første tone. Mursejler Apus apus (OF) Forekomst i 2013: Overflyvende fugle blev registreret ved enkelte lejligheder. Hvordan kendes arten: Mursejleren har i flugten en karak teristisk form med lange, smalle og spidse vinger, samt en smal krop og kort, kløftet hale. Fjerdragten er brunsort med lys strube. I modsætning til svaler flyver mursejleren med stive, hurtige vingeslag, hvor vingerne ikke føres ind mod kroppen, men blot op og ned. 46 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 47

25 Stor flagspætte Dendrocopus major (YS) Hun Forekomst: Almindelig ynglestandfugl. Stor flagspætte kan mødes overalt i skoven, på nær i de helt unge beplant ninger, hvor træerne stadig er for små til fouragering og redebygning. Yngle bestanden anslås til at være par og er jævnt fordelt i området. Hvordan kendes arten: Stor flagspætte er mindre end grønspætten og kendes let på dens sorte, hvide og røde fjerdragt. Hunnen har helt sort nakke, mens hannen har en rød nakkeplet. Flugten er målrettet og i store buer. Den ses ofte klatre rundt på træstammer og grene for at søge føde, og opdages tit på dens kald, der er et kort, skarpt skrig tjik. Både han og hun trommer hyppigt om foråret på udgåede grene, der er hule og giver god genlyd. 48 NatureEyes/Jacob Damborg 49

26 Grønspætte Picus viridis (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl. Højst sandsynligt et ynglepar i Stensgård Skov i 2013, men ingen sikre yngle beviser. Grønspætten kan ses over det meste af Svanninge Bjerge, især fordi den overvejende lever af myrer, som kan findes over det meste af området. Hvordan kendes arten: Grønspætten kendes let på sin grønne farve og røde isse. Den flyver i store, dybe buer, og i flugten ses også den gulgrønne overgump. Hannen kendes på rød midte i den sorte skægstribe. Grønspætten opdages også ofte på stemmen, som er et skarpt, vidtlydende kjyk-kjyk-kjyk. Grønspætten trommer i modsætning til stor flagspætte sjældent. Sanglærke Alauda arvensis (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og regelmæssig trækgæst (februar-november). Sanglærken yngler med nogle få par i det åbne agerland omkring Høbbet. Hvordan kendes arten: Sanglærken har gråbrun overside med mørke striber og hvid bug. Den kendes let på dens velkendte lærkesang og ses ofte hænge i luften og synge på svirrende vinger. Sanglærken ses også på træk om foråret og efteråret, hvor den i stort antal passerer hen over Svanninge Bjerge. Hun 50 Kim Jensen Søren Kristoffersen 51

27 Landsvale Hirundo rustica (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og almindelig trækgæst (april-med. oktober). Landsvalen ses ofte i luften over Svanninge Bjerge i både yngletid og træktid. I 2013 ynglede der ét par på Sandbjerggård. Hvordan kendes arten: Landsvalen kendes på blåsort overside og brystbånd, rød strube og pande samt dybt kløftet hale med forlængede yderhalefjer. Den ses ofte overflyvende eller fouragerende efter insekter. Digesvale Riparia riparia (OF/R) Forekomst i 2013: Overflyvende og fouragerende fugle blev observeret ved flere lejligheder. Hvordan kendes arten: Digesvalen er den mindste af de danske svaler og har en karakteristisk brun fjerdragt, hvid underside med brunt brystbånd og en svagt kløftet hale. 52 Jan Drachmann Klaus Dichmann 53

28 Bysvale Delichon urbicum (OF/R) Forekomst i 2013: Der var en ynglekoloni på en bygning ved Høbbet umiddelbart uden for Bikubenfondens område, og overflyvende og fouragerende fugle kunne gennem forårs- og sommermånederne ses i dette område. Hvordan kendes arten: En lille, buttet svale, som let kendes på sin hvide overgump i skarp kontrast til den sorte overside. Undersiden er hvid, og halen er kort med svag kløft. Engpiber Anthus pratensis (OF) Forekomst i 2013: Trækkende engpibere blev observeret ved enkelte lejligheder i efteråret. Hvordan kendes arten: Engpiberen kan med sin brunlige overside og lyse, plettede underside lettest forveksles med skovpiberen, som den bedst kendes fra på stemmen og dens habitatvalg. Engpiberens flugtkald er et energisk og gentaget sit-sit-sit, mens skovpiberens er et mere stemt, eksplosivt og nærmest snurrende bzyzz. Engpiberen er tilknyttet åbne områder, som strandenge, moser og enge, og er således slet ikke en skovfugl som skovpiberen. 54 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 55

29 Skovpiber Anthus trivialis (YT) Forekomst: Almindelig yngletrækfugl og trækgæst (med. april-med. oktober). Skovpiberen kan findes over det meste af Svanninge Bjerge og yngler i lysninger, skovbryn og andre åbne dele af skoven. Der blev kortlagt ca. 20 syngende hanner med den tætteste bestand i de åbne områder omkring Lerbjerg. Hvordan kendes arten: Skovpiberen er en typisk piber med stribet ryg og markante bryststriber. Den kendes let fra den lignende engpiber på dens melodiske sang, som indledes med en række korte strofer, der går over i nogle kraftige, kanariefugleagtige triller, og afsluttes med nogle langsomme vemodige toner. Sangflugten starter typisk fra et træ hvorfra den stiger til vejrs for at dale syngende og på udbredte vinger, ned til det samme eller et andet træ. Ses også ofte raste eller søge føde på jorden. I træktiden når den passerer henover området, opdages den bedst på kaldet, et stemt og eksplosivt bzyzz. Hvid vipstjert Motacilla alba (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og almindelig trækgæs t (ult. februar-med. oktober). Hvid vipstjert ses fåtal ligt i de åbne områder i Svanninge Bjerge, især ved områdets søer samt nær menneskelig bebyggelse. Arten yngler typisk i tilknytning til bebyggelse, og i 2013 registreredes et enkelt par ved Sandbjerggård. Hvordan kendes arten: Hvid vipstjert er let at kende på dens sort-hvide fjerdragt og lange hale. Går med nik kende hovedbevægelser, og ses ofte vippe med den lange hale. Flugten foregår i store buer. Hvid vipstjert ses ofte løbe rundt i åbne områder, som græsplæner, veje og tage, hvor den søger efter insekter. 56 Søren Kristoffersen Jan Drachmann 57

30 Jernspurv Prunella modularis (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl. Jernspurven kan stort set ses overalt i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Jernspurven har tyndt næb, gråt hoved og stribet overside, men giver generelt et ensartet, mørkt indtryk, når man ser den. Sidder ofte frit fremme og synger, men ellers er den ret sky i yngletiden. Rødhals Erithacus rubecula (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl. Rødhalsen findes i de fleste skovtyper samt buskadser og haver, og kan således ses over det meste af Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Rødhalsen kendes let på den orange røde halsplet og de tynde og relativt lange ben. I yngletiden er rødhalsen ofte sky og forsigtig, og her opdager man den lettest, når den synger fra træ kronerne. Udenfor yngletiden ser man mere til den, når den livligt hopper rundt efter føde. 58 NatureEyes/Lars S. Madsen Johnny Laursen 59