Fuglene i Svanninge Bjerge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuglene i Svanninge Bjerge"

Transkript

1 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014

2

3 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fra publikationen Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup og Jan Drachmann Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Tekst: Jan Drachmann Kontrolleret af: Bjarke Laubek Forside: Rødhals, fotograf Casper Tyberg Fuglebillederne er taget af Christian A. Jensen, Eva Foss Henriksen, Jacob Damborg, Jacob Sterup, Jan Drachmann, Johnny Laursen, Kent Olsen, Klaus Dichmann, Kim Aaen, Kim Biledgaard, Kim Jensen, Lars S. Madsen og Søren Kristoffersen Design og sats: Sigrún Gudbrandsdóttir Læs mere på Bikubenfonden 4 5

4 indhold På vinger over et unikt naturområde 7-9 Fuglene i Svanninge Bjerge Fugleregister Kort over Svanninge Bjerge 118 På vinger over et unikt naturområde På Sydfyn ligger et historisk og unikt naturområde, forme t af trykket fra de enorme mængder af is under den sidste istid. Området kaldes de Fynske Alper og bestå r af det statsejede naturområde Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge, som i dag ejes og drives af Bikubenfonden. Fonden ønsker at sikre et bredt udvalg af dyr og planter de bedste muligheder for at udvikle sig og dermed skabe og sikre et mangfoldigt naturområde, som gæster og både firbenede og flyvende beboere kan nyde godt af. En sådan vision kræver en balancegang mellem benyttelse og beskyttelse af det knap 600 hektar store naturare al. En væsentlig opgave er derfor at formidle områdets betydning, bl.a. for besøgende gæster, og samtidig bevare bjergenes unikke karakter med udvikling af sårbare naturtyper, landskabets ro og storhed samt de mange relativt uforstyrrede yngleområder. 6 7

5 Hvis du som gæst lytter efter, er området præget af særegne lyde fra de mange fugle, der yngler, fouragerer og raster i Svanninge Bjerge. Et fokusområde er at sikre en stor diversitet i de arter, der findes i det enestående naturområde. I 2013 blev der gennemført en omfangsrig registrering af, hvilke fuglearter der er i området. Formålet var at under søge mulighederne for at udvide bestanden af fugle i Svanninge Bjerge samt antallet af arter ved hjælp af naturmæssige forbedringer/forandringer. Resultaterne er formuleret i en rapport ved navn Ornitologisk artsdiversitet i Svanninge Bjerge, som nærværende fugleguide er en del af. Udredningen er udarbejdet for Bikubenfonden af ph.d. Jan Drachmann. I rapporten gennemgår han de registrerede arter og forklarer nogle af de muligheder, der er for forbedringer og forandringer i naturen, så fuglebestanden og artsdiversiteten kan udvides og Svanninge Bjerge også i fremtiden vil genlyde af kald og kvidren. Det med småt: For hver fugleart er der angivet dens hyppig hed, hvor, hvornår og hvordan man kan se arten, samt om det er en ynglefugl (Y) i Svanninge Bjerge. Yngle fuglene er opdelt i standfugle (S), der kan ses året rundt, og trækfugle (T), som forlader området om vinteren. De arter, som ikke blev fundet ynglende i 2013, er opdelt i rastefugle (R), som benyttede området til rast og fouragering, samt overflyvende fugle (OF), som ikke blev set benytte Svanninge Bjerge til rast eller fouragering. Forekomsttidspunkter for trækfuglene er angivet som primo (pri. = ), medio (med. = ) og ultimo (ult. = /31.) i en given måned. Under artsbeskrivelserne angives det, når de to køn kan adskilles i felten. Hvis der ikke står noget om kønsforskelle, skyldes det, at de to køn er mere eller mindre identiske og normalt ikke kan skelnes i felten. Mange af de beskrevne arter kan bedst kendes eller opdages på deres kald eller sang. I disse tilfælde er fuglenes stemmer forsøgt beskrevet med ord, hvilket for de fleste arters vedkommende er meget svært. Det anbefales derfor at opsøge egnede optagelser af de relevante arters stemmer. Alle de beskrevne arter kan f.eks. høres på God fornøjelse! 8 9

6 Knopsvane Cygnus olor (OF) Forekomst i 2013: Set overflyvende ved flere lejligheder, vil potentielt kunne raste i nogle af områdets større søer. Hvordan kendes arten: Knopsvanen kendes på sit orange næb med stor sort knop ved næbbasis. Hannen er lidt større end hunnen og har større næbknop. I modsætning til sang- og pibesvane frembringer knopsvanens vinger en karakteristisk susende lyd, når den flyver. De voksne fugle er rent hvide, mens ungfuglene er grå. Sangsvane Cygnus cygnus (OF) Forekomst i 2013: Set overflyvende ved enkel te lejligheder, vil potentielt kunne raste på de omkringliggende marker. Arten ses i vintermån eder ne ofte raste i større tal i og omkring Arreskov Sø lidt nord for Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Sangsvanen kendes fra knopsvanen på sit gule næb med sort næbspids. Når den svømmer eller går, har den typisk strakt hals, mens knopsvanen ofte holder halsen i en typisk S-form. Sang svanen kan forveksles med pibesvane, som dog er mindre og har mindre gult på næbbet end sangsvane. Pibe svane blev dog ikke set i området i Unge sangsvaner er grålige, som det ses hos ungfuglene af knopsvane. 10 Jan Drachmann Søren Kristoffersen 11

7 Grågås Anser anser (YT) Forekomst: Fåtallig yngle trækfugl som ynglede med firefem par på øen i Bræn delung. Udenfor yngle tiden ses grågåsen også regelmæssigt på træk over Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Grågåsen er en kraftig grå gås med lyst hoved og lyserødt til orange næb. De to køn er ens af udseende, men hannen er lidt større end hunnen. Grågåsen kan ses i områdets vådområder samt i flugt henover området. I flugten kendes den især på sine mege t lyse forvinger. Bramgås Branta leucopsis (OF) Forekomst i 2013: Flere flokke af trækkende bramgæs blev set i forbindelse med trækobservationer fra Lerbjerg i september. Den 26/9 sås tre flokke (220 fug le), og 29/9 sås en flo k på 16 fugle. Hvordan kendes arten: Bramgåsen er en mindre gås, som let kendes på sit hvide ansigt i kontrast til sort hals og bryst. Bramgåsen giver overordnet et sort-hvidt-gråligt indtryk og optræder ofte i store flokke. 12 Søren Kristoffersen NatureEyes/Kim Biledgaard 13

8 Gravand Tadorna tadorna (R) Forekomst i 2013: To gravænder ras tede ved Lergrav i Knagelbjerg Skov den 28. april, og samme sted blev en overflyvende fugl set den 8. juni. Hvordan kendes arten: Grav anden er en stor, gåse agtig and, som med sine markan te farver ikke kan forveks les med andre arter. Det røde næb, grønsorte hoved og den overvejende hvide krop med rustrødt bånd om forkroppen gør den meget let at kende. Hannen er noget større end hunnen og kan i yngletiden også kendes på sin knop over næbbet. Gråand Anas platyrhynchos (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl, som optræder i mange af områdets vådområder, blandt andet i Brændelung. Gråanden kan ses året rundt i Svanninge Bjerge og er lettest at finde, når den raster eller fouragerer i om rådets søer og vandhuller. Hvordan kendes arten: Hannen i pragttragt kendes på sit grønne hoved, hvide halsring og krølle på halen. Hunne n er brunplettet. Begge køn kan i flugten kende s på et mørkeblåt, hvidkantet spejl på vingen. Gråanden kan ses raste i områdets søer og vandhulle r samt overflyvende området året rundt. Han og hun Han og hun 14 Søren Kristoffersen Jan Drachmann 15

9 Krikand Anas crecca (R) Forekomst i 2013: Nogle få observationer af rastende fugle (op til fire sammen) i Brændelung og ved Høbbet. Hvordan kendes arten: Krik anden er Danmarks mindste svømmeand. Hannen i pragtdragt kendes på det rødbrune hoved med bred, grøn øjenstribe samt den gule gump med sorte kanter. Hunnen er brunplettet og mere uanselig, men har, ligesom hannen, grønt vingespejl med bredt hvidt bånd, som tydeligt ses i flugten. Troldand Aythya fuligula (R) Forekomst i 2013: Nogle få observationer af rastende fugle i Brændelung og ved Høbbet. Hvordan kendes arten: En mindre dykand, hvor hannen i pragtdragt let kendes på sin sorte fjerdragt med hvide kropssider og de lange nakkefjer, som danner en karakteristisk top. Hunnen er brun med lidt lysere kropssider og har en kort nakketop og gult øje. I flugten ses et tydeligt hvidt vingebånd hos begge køn. Hanner og hunner Han og hun 16 Søren Kristoffersen Øverst NatureEyes/Kent Olsen, nederst Søren Kristoffersen 17

10 Fasan Phasianus colchicus (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl, som kan ses året rundt i Svanninge Bjerge. Fasanen blev regi streret i de fleste habitattyper under punkttællingerne og kan således findes overalt i Svannin ge Bjerge. Hvordan kendes arten: Hannen kendes let på sin lange, tværstribede hale og det grønsorte hoved med røde si der. Hunnen er brun med mørke pletter, men har også den karakteristiske lange hale. Når hannen spiller i yngle tiden, opdages han let på sit korte, kraftige umelodiske korrk-kok, som efter følges af kraftigt vingebask. Ellers ses fasanen oftest, når man tilfældigt skræmmer den op, hvor den så typisk flyver larmende væk. Han og hun 18 Klaus Dichmann NatureEyes/Jacob Damborg 19

11 Lille lappedykker Tachybaptus ruficollis (YT) Forekomst: Fåtalig yngletrækfugl (marts-oktober), som ynglede med et par i Brændelung i Hvordan kendes arten: Lille lappedykker kan på grund af størrelsen tages for at være en ælling. Den kendes dog let i yngle tiden på sine rødbrune kinder og den gule mundvi g. Den færdes ret skjult i yngle tiden og opdages derfor oft e lettest på sin stemme, som er en høj, langtrukke n trille bibibibibibibi. Gråstrubet lappedykker Podiceps grisegena (YT) Forekomst: Fåtallig yngle trækfugl udenfor undersøgelses området (ult. februar-oktober). Et ynglepar i Pas på-sø ved Høbbet, men ingen forekomster inden for undersøgelsesområdet. Hvordan kendes arten: Gråstrubet lappedykker kendes let på sin fjerdragt med grå strube i tydelig kontrast til den sorte hætte og den rødbrune hals. Arten ses typisk på den åbne vandflade eller i kanten af vegetationen og er således let at observere. Lille lappedykker (Foto: Søren Kristoffersen). 20 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 21

12 Skarv Phalacrocorax carbo (OF) Forekomst i 2013: Skarv sås hyppigt over området på fouragerings træk mellem Helnæsbugten og kolonierne ved Brændegård Sø og Nørresø. Hvordan kendes arten: Skarven har mørk og metalglinsende fjerdragt. Den lange hals, det aflange og kantede hoved, det lange kraftige næb med krog og den lange hale giver skarven et karakteristisk udseende. Kan i flugten ligne en gås, men kendes på den aktive flugt med korte glidemomenter, længere hale og løftet hoved for enden af den let bugtede hals. Ungfuglene er brunlige med lys strube og hals. Fiskehejre Ardea cinerea (R) Forekomst i 2013: Enkelte fiskehejrer sås nu og da ved søerne ved Høbbet, i Brændelung og ved Rislebækken. Hvordan kendes arten: Fiskehejren er en stor hejre med en karakteristisk fjerdragt; hvid og grålig hals, hvidt hove d med sort øjenbrynsstribe og nakketop samt kraftigt, langt, gulligt næb. Kendes i flugten på at den flyver med hvælvede vinger og halsen trukket ind i en tydelig S-form. 22 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 23

13 Havørn Haliaeetus albicilla (R) Forekomst i 2013: Havørn yngler ved den nærliggende Brændegård Sø, og der er her udover ofte rastende havørne ved både Brændegård Sø og Arreskov Sø. Arten ses derfor jævnligt flyvende over Svanninge Bjerge. I januar 2013 blev en rastende havørn observeret sidde i toppen af et træ i Stensgård Skov. Havørnen yngle r også i Løgismose ved Helnæsbugten. Hvordan kendes arten: Havørn er en meget stor rovfugl med lange, brede vinger og en karakteristisk kort og kileformet hale. Den korte hale giver sammen med en relativ lang hals, et kraftigt næb og de brede vinger havørnen en karakteristisk flugtprofil. Flyver aktivt med rolige, stive vingeslag og kredser på plane vinger. De fuldvoksne havørne har en helt hvid hale, mens halen er mere eller mindr e brunlig hos yngre individer. Fiskeørn Pandion haliaetus (OF) Forekomst i 2013: Fiskeørn blev set en enkelt gang i 2013, da en trækkende fugl blev set den 4. maj. Der er dog gode muligheder for at se fiskeørn fra Lerbjerg i træktiden forår (april-maj) og efter år (august-september). Hvordan kendes arten: Fiskeørn er en mellemstor og langvinget rovfugl, som på grund af sin lyse underside og lange vinger på afstand kan minde om en stor måge. Hovedet er hvidt med en bred, sort øjenstribe. Hunnen har mørkt brystbånd, mens dette er svagt hos hannen eller helt manglende. 24 Johnny Laursen Søren Kristoffersen 25

14 Blå kærhøg Circus cyaneus (OF) Forekomst i 2013: Blå kærhøg blev set den 29. september, da en trækkende fugl blev set fra Lerbjerg. Blå kærhø g antages at kunne ses regelmæssigt på træk fra Lerbjerg. Hvordan kendes arten: Blå kærhøg er en typisk kærhøg med lange, smalle vinger og lang hale, som under glideflugt holder vingerne løftet i høj V-form. Hunnerne og ungfuglene er brunlige med stribet underside og næsten ensfarvet mørkebrun overside. Hannen (ikke afbildet) har blågrå fjerdragt med hvid bug og sorte vinge spidser. Begge køn har tydelig hvid overgump, som let ses afbilledet i flugten. Rød glente Milvus milvus (OF) Forekomst i 2013: Rød glente blev jævnligt observeret på træk over området både forår og efterår (f.eks. blev der set syv trækkende røde glenter fra Lerbjerg den 26. september). Rød Glente har i flere år ynglet ved Holstenshuus få kilometer fra Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Rød glente er en mellemstor rovfugl med lange vinger og en lang, dybt kløftet, rødbrun hale, hvilket giver rød glente en umiskendelig flugt profil. Under den lette og afslappede flugt drejes halen ofte konstant, og de markante hvide vingefelter på håndsvingfjerene ses tydeligt. 26 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 27

15 Musvåge Buteo buteo (YST) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl og regelmæssig trækfugl. Der blev ikke registreret nogle sikre ynglefund i 2013, men arten formodes at yngle regelmæssigt i Svanninge Bjerge med få par. Musvågen kan ses overalt i Svanninge Bjerge, og forår og især efterår er der gode muligheder for at se trækkende musvåger i store antal fra Lerbjerg. Hvordan kendes arten: Musvågen er en mellemstor, bred vinget og kompakt rovfugl med kort, tykt hoved og halvlang hale. Musvågen optræder i mange farvevarianter fra helt lyse til meget mørke individer. Arten ses typisk overflyvende eller kredsende over skoven, men kan også opdages, når den sidder stille inde i skoven. I yngletiden kan dens mjavende og langtrukne kald hiiææh ofte høres. Hvepsevåge Pernis apivorus (OF) Forekomst i 2013: Hvepsevåge blev ikke konstateret ynglende i Svanninge Bjerges løvskove, men blev jævnligt set på træk i maj. Derimod er den er en ret fåtallig trækfugl på Sydfyn om efteråret. Hvordan kendes arten: Hvepsevågen kan være svær at skelne fra den mere almindelige musvåge. Lidt længere vinger, mindre og dueagtigt hoved, samt plane vinger med hængende hånd adskiller dog hvepsevågen på afstand. I modsætning hertil har musvågen typisk vingerne løftet over vandret, når den kredser. Tæt på lægger man mærke til de tydeligt stribede vingeundersider (hos udvoksede hvepsevåger) og en hale med tre tydelige, brede bånd, hvor musvågen har flere, smalle tværbånd på halen. 28 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 29

16 Spurvehøg Accipiter nisus (YST) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl og regelmæssig trækfugl. Et par med udfløjne unger blev registreret i en granbevoksning i Knagelbjerg skov. Foretrækker oftest granbevoksninger til rede sted, men kan ses overalt, når den kommer flyvende gennem skoven. Forår og efterår er der gode muligheder for at se trækkende spurve høge fra Lerbjerg. Hvordan kendes arten: Spurvehøgen er en lille rovfugl med lang hale, korte, afrundede vinger samt stribet bryst og vingeundersider. Hannen er mindre end hunnen og har, i modsætning til hunnen, rødbrune kinder og rødbrune tværstriber på undersiden. Spurvehøgen ses typis k, når den kommer flyvende gennem skoven, men kan også opdages på dens stemme; et højt og kraftigt ki-ki-ki-kik, kiij, når den kalder i yngletiden. Trækfugle kan også ses, når de trækker henover området forår og efterår. Duehøg Accipiter gentilis (R) Forekomst i 2013: Duehøg blev set tre gange i løbet af året; en gammel fugl ved Høbbet i februar, en ungfugl i Stensgård Skov i april samt en fugl over Knagelbjerg Skov i september. Arten yngler formentlig i de skovområder, der grænser op til Høbbet. Hvordan kendes arten: Duehøgen er større end spurvehøgen, som den ellers ligner meget. Karakteristisk for duehøgen er dens mørke isse og kind, som giver duehøgen en tydeligere øjenstribe end spurvehøgen. Ellers kendes duehøgen bedst på sin store størrelse, den brede halebasis og bred, hvid undergump. I kredsflugt ligner duehøgens profil et kors på grund af det relativt store hoved, mens spurvehøgens profil mere minder om et T. Hunnen er på størrelse med en musvåge og betydeligt større end hannen, som i størrelse minder om en stor spurvehøghun. 30 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 31

17 Tårnfalk Falco tinnunculus (R) Forekomst i 2013: Fouragerende fugle blev jævnligt set ved de åbne områder omkring Lerbjerg, hvor den kan have ynglet. Hvordan kendes arten: Tårnfalken er en typisk falk med lang hale og lange, smalle, spidse vinger. Kendes let på sin karakteristiske fødesøgningsadfærd, hvor den står stille på svirrende vinger og muser, mens den kigger efter gnavere og andre byttedyr. Hunnen har brunlig, tværstribet hale, mens hannen (ikke afbilledet) har grå hale med sort endebånd. 32 Søren Kristoffersen 33

18 Grønbenet rørhøne Gallinula chloropus (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl, som godt kan overvintre i milde vintre. Grønbenet rørhøne er tilknyttet småsøer, moser og vandhuller, og i Svanninge Bjerge skal den findes i tilgroede småsøer. I 2013 ynglede et enkelt par grønbenet rørhøne i Peter Nielsens Sø. Hvordan kendes arten: Grønbenet rørhøne kendes let på de lange, grønne ben og det røde næb med gul spids. Den færdes ret skjult, men kan med lidt tålmodighed let ses i de vandhuller, den lever i. Blishøne Fulica atra (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl, som normalt overvintrer langs de danske kyster. Blishønen kan i forårs- og sommermånederne ses i flere af småsøerne i området. Den er lettest at se i Brændelung, hvor der i 2013 ynglede to-tre par. Hvordan kendes arten: Blishønen er mørk og kompakt med rundt hoved og hvidt næb og pandeblis. Den ses ofte svømme rundt med nikkende hovedbevægelser. Den dykker normalt kun i kortere perioder. 34 NatureEyes/Jacob Damborg Jan Drachmann 35

19 Trane Grus grus (OF) Forekomst i 2013: Ni trækkende traner blev set fra Lerbjerg den 26. september. Hvordan kendes arten: Tranen er en stor, grålig fugl med lange ben og hals. Øverste del af halsen og hovedet er sort, og hovedet har iøjnefaldende røde og hvide tegninger. I flugten ses de sorte svingfjer, og i modsætning til fiskehejre, som også er en stor, grålig fugl, flyver tranen altid med strakt hals og ofte i større flokke. 36 NatureEyes/Christian A. Jensen 37

20 Hvidklire Tringa nebularia (OF) Forekomst i 2013: En enkelt observation af to trækkende hvidklirer over Brillesø den 25. august. Hvordan kendes arten: Hvidklire er en stor klire med lange ben og langt, svagt opadbuet næb. I flugten kendes den på sin størrelse, de mørke vinger og en hvid overgump, som går langt opad ryggen i en smal kile. Hvidkliren har også et karakteristisk kraftigt og tretonet kald tju-tju-tju. Skovsneppe Scolopax rusticula (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og regelmæssig træk- og vintergæst. Skovsneppe ses lettest på forårsaftener fra lysninger og andre åbne steder i skoven, hvor man kan iagttage hannernes territorieflugt. I 2013 blev der set en fugl i territorieflugt ved Pouls Tørvelung, og ynglebestanden anslås at tælle to-fire par. Hvordan kendes arten: Skovsneppen er en stor, tyk og dueagtig vadefugl med langt næb. Den ses lettest på stille forårs aftener, når den hævder territorium, og hvor den flyver i langsom flugt over trætoppene i faste ruter. Under denne territorieflugt udstøder hannen regelmæssigt lave knurrelyde efterfulgt af et eks plosivt og skarpt piftende kald. Skovsneppen kan også ses om dage n, hvis man tilfældigt skræmmer den op. 38 Søren Kristoffersen Johnny Laursen 39

21 Hættemåge Chroicocephalus ridibundus (OF) Forekomst i 2013: Ses hyppigt overflyvende eller på træk året rundt. Hvordan kendes arten: I yngletiden kendes hættemågen let på sin brune hætte, mens den udenfor yngletiden bedst kendes på de hvide vingeforkanter på hånden. Om vinteren har hættemågen mørk øreplet og mørke bånd over isse og nakken. Stormmåge Larus canus (OF) Forekomst i 2013: Ses hyppigt overflyvende eller på træk året rundt. Hvordan kendes arten: Ligner med sine grå vingeoversider og sorte vingespidser en mindre udgave af sølvmåge. Stormmågen har dog mindre, slankere næb og rundere hoved med relativt store øjne og mangler sølvmågens røde plet på undernæbbet. 40 Søren Kristoffersen NatureEyes/Kim Biledgaard 41

22 Sølvmåge Larus argentatus (R) Forekomst i 2013: Ses hyppigst overflyvende eller på træk over området, men er også set ved Brændelung i maj, hvor den formo dentlig var på udkig efter små gæslinger fra de ynglende grågæs i søen. Hvordan kendes arten: Sølvmågen er en stor måge med grå vinge undersider og sort-hvide vingespidser. Den har kraftigt, gult næb med rød plet og er meget større og mere bredvinget end stormmågen. Ungfuglene er mørke og kan være svære at skelne fra sildemåger og svartbags, men disse to arter blev ikke registreret i Svanninge Bjerge, da de begge er mere udprægede kystfugle. Ringdue Columba palumbus (YST) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl og regelmæssig trækgæst. Ringduen kan ses overalt i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Ringduen er vores største due, som kendes på den hvide halsplet og bredt, hvidt tværbånd på over vingen. Ringduen ses typisk, når den flyver rundt i området. I yngle tiden kan man se dens karakteristiske parringsflugt, hvor fuglen klapper med vingerne på toppen af en kort og kraftigt stigende flugt, hvor efter den daler med udbredte vinger. Skræmmes ringduen op, høres også ofte klappende vingeslag. I yngletiden kan den opdages på stemmen, som er en gentagen kurren bestående af fem lyde ku-kuu-ku, ku-ku med tryk på anden stavelse. På træk kan den ses i større flokke over området. 42 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 43

23 Natugle Strix aluco (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl. Natuglen skal findes i områder med gamle træer, da den yngler i hule træer og andre hulheder. I 2013 blev der registreret to mulige ynglepar i henholdsvis Stensgård Skov og Knagelbjerg. Hvordan kendes arten: Natuglen er en mellemstor ugle med stort, rundt hoved, som findes i både en grå og en rødbrun farvevariant. Natuglen er overvejende nataktiv og opdages lettest på dens stemme. Natuglens to almindeligste stemmer er kaldet, et skarpt ki-vik, og sangen hooouh hu hu hu hoooouh. Det bedste tidspunkt at høre natuglen er i yngletiden (ult. januar-med. april). Man kan også være heldig at finde en dagrastende ugle, som sidde r helt stille og hviler sig i f.eks. et hult træ. 44 Søren Kristoffersen 45

24 Gøg Cuculus canorus (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl uden for undersøgelses området (ult. april-med. september). Gøge, der opholdt sig i naboområderne, blev hørt flere gange. Hvordan kendes arten: Med den grå overside og tværstribede bug kan gøgen umiddelbart ligne en spurvehøg, men den har f.eks. et meget anderledes og lige næb. Gøgens bedste kendetegn er dens velkendte stemme, som er den to-tonede kukken med tryk på første tone. Mursejler Apus apus (OF) Forekomst i 2013: Overflyvende fugle blev registreret ved enkelte lejligheder. Hvordan kendes arten: Mursejleren har i flugten en karak teristisk form med lange, smalle og spidse vinger, samt en smal krop og kort, kløftet hale. Fjerdragten er brunsort med lys strube. I modsætning til svaler flyver mursejleren med stive, hurtige vingeslag, hvor vingerne ikke føres ind mod kroppen, men blot op og ned. 46 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 47

25 Stor flagspætte Dendrocopus major (YS) Hun Forekomst: Almindelig ynglestandfugl. Stor flagspætte kan mødes overalt i skoven, på nær i de helt unge beplant ninger, hvor træerne stadig er for små til fouragering og redebygning. Yngle bestanden anslås til at være par og er jævnt fordelt i området. Hvordan kendes arten: Stor flagspætte er mindre end grønspætten og kendes let på dens sorte, hvide og røde fjerdragt. Hunnen har helt sort nakke, mens hannen har en rød nakkeplet. Flugten er målrettet og i store buer. Den ses ofte klatre rundt på træstammer og grene for at søge føde, og opdages tit på dens kald, der er et kort, skarpt skrig tjik. Både han og hun trommer hyppigt om foråret på udgåede grene, der er hule og giver god genlyd. 48 NatureEyes/Jacob Damborg 49

26 Grønspætte Picus viridis (YS) Forekomst: Fåtallig ynglestandfugl. Højst sandsynligt et ynglepar i Stensgård Skov i 2013, men ingen sikre yngle beviser. Grønspætten kan ses over det meste af Svanninge Bjerge, især fordi den overvejende lever af myrer, som kan findes over det meste af området. Hvordan kendes arten: Grønspætten kendes let på sin grønne farve og røde isse. Den flyver i store, dybe buer, og i flugten ses også den gulgrønne overgump. Hannen kendes på rød midte i den sorte skægstribe. Grønspætten opdages også ofte på stemmen, som er et skarpt, vidtlydende kjyk-kjyk-kjyk. Grønspætten trommer i modsætning til stor flagspætte sjældent. Sanglærke Alauda arvensis (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og regelmæssig trækgæst (februar-november). Sanglærken yngler med nogle få par i det åbne agerland omkring Høbbet. Hvordan kendes arten: Sanglærken har gråbrun overside med mørke striber og hvid bug. Den kendes let på dens velkendte lærkesang og ses ofte hænge i luften og synge på svirrende vinger. Sanglærken ses også på træk om foråret og efteråret, hvor den i stort antal passerer hen over Svanninge Bjerge. Hun 50 Kim Jensen Søren Kristoffersen 51

27 Landsvale Hirundo rustica (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og almindelig trækgæst (april-med. oktober). Landsvalen ses ofte i luften over Svanninge Bjerge i både yngletid og træktid. I 2013 ynglede der ét par på Sandbjerggård. Hvordan kendes arten: Landsvalen kendes på blåsort overside og brystbånd, rød strube og pande samt dybt kløftet hale med forlængede yderhalefjer. Den ses ofte overflyvende eller fouragerende efter insekter. Digesvale Riparia riparia (OF/R) Forekomst i 2013: Overflyvende og fouragerende fugle blev observeret ved flere lejligheder. Hvordan kendes arten: Digesvalen er den mindste af de danske svaler og har en karakteristisk brun fjerdragt, hvid underside med brunt brystbånd og en svagt kløftet hale. 52 Jan Drachmann Klaus Dichmann 53

28 Bysvale Delichon urbicum (OF/R) Forekomst i 2013: Der var en ynglekoloni på en bygning ved Høbbet umiddelbart uden for Bikubenfondens område, og overflyvende og fouragerende fugle kunne gennem forårs- og sommermånederne ses i dette område. Hvordan kendes arten: En lille, buttet svale, som let kendes på sin hvide overgump i skarp kontrast til den sorte overside. Undersiden er hvid, og halen er kort med svag kløft. Engpiber Anthus pratensis (OF) Forekomst i 2013: Trækkende engpibere blev observeret ved enkelte lejligheder i efteråret. Hvordan kendes arten: Engpiberen kan med sin brunlige overside og lyse, plettede underside lettest forveksles med skovpiberen, som den bedst kendes fra på stemmen og dens habitatvalg. Engpiberens flugtkald er et energisk og gentaget sit-sit-sit, mens skovpiberens er et mere stemt, eksplosivt og nærmest snurrende bzyzz. Engpiberen er tilknyttet åbne områder, som strandenge, moser og enge, og er således slet ikke en skovfugl som skovpiberen. 54 Søren Kristoffersen Søren Kristoffersen 55

29 Skovpiber Anthus trivialis (YT) Forekomst: Almindelig yngletrækfugl og trækgæst (med. april-med. oktober). Skovpiberen kan findes over det meste af Svanninge Bjerge og yngler i lysninger, skovbryn og andre åbne dele af skoven. Der blev kortlagt ca. 20 syngende hanner med den tætteste bestand i de åbne områder omkring Lerbjerg. Hvordan kendes arten: Skovpiberen er en typisk piber med stribet ryg og markante bryststriber. Den kendes let fra den lignende engpiber på dens melodiske sang, som indledes med en række korte strofer, der går over i nogle kraftige, kanariefugleagtige triller, og afsluttes med nogle langsomme vemodige toner. Sangflugten starter typisk fra et træ hvorfra den stiger til vejrs for at dale syngende og på udbredte vinger, ned til det samme eller et andet træ. Ses også ofte raste eller søge føde på jorden. I træktiden når den passerer henover området, opdages den bedst på kaldet, et stemt og eksplosivt bzyzz. Hvid vipstjert Motacilla alba (YT) Forekomst: Fåtallig yngletrækfugl og almindelig trækgæs t (ult. februar-med. oktober). Hvid vipstjert ses fåtal ligt i de åbne områder i Svanninge Bjerge, især ved områdets søer samt nær menneskelig bebyggelse. Arten yngler typisk i tilknytning til bebyggelse, og i 2013 registreredes et enkelt par ved Sandbjerggård. Hvordan kendes arten: Hvid vipstjert er let at kende på dens sort-hvide fjerdragt og lange hale. Går med nik kende hovedbevægelser, og ses ofte vippe med den lange hale. Flugten foregår i store buer. Hvid vipstjert ses ofte løbe rundt i åbne områder, som græsplæner, veje og tage, hvor den søger efter insekter. 56 Søren Kristoffersen Jan Drachmann 57

30 Jernspurv Prunella modularis (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl. Jernspurven kan stort set ses overalt i Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Jernspurven har tyndt næb, gråt hoved og stribet overside, men giver generelt et ensartet, mørkt indtryk, når man ser den. Sidder ofte frit fremme og synger, men ellers er den ret sky i yngletiden. Rødhals Erithacus rubecula (YS) Forekomst: Almindelig ynglestandfugl. Rødhalsen findes i de fleste skovtyper samt buskadser og haver, og kan således ses over det meste af Svanninge Bjerge. Hvordan kendes arten: Rødhalsen kendes let på den orange røde halsplet og de tynde og relativt lange ben. I yngletiden er rødhalsen ofte sky og forsigtig, og her opdager man den lettest, når den synger fra træ kronerne. Udenfor yngletiden ser man mere til den, når den livligt hopper rundt efter føde. 58 NatureEyes/Lars S. Madsen Johnny Laursen 59

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet 1 Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet Dokumentation 1997-2015 Af Bent Bardtrum Indhold Baggrund Tællingerne En fugletur igennem Sagnlandet Redekasserne Artslisterne 1997-2015 Baggrund I efteråret 1997

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Fuglelivet på Christianshavns Vold

Fuglelivet på Christianshavns Vold Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Keldsnor Fuglestation 2006

Keldsnor Fuglestation 2006 Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2006 Hele syv Skovsangere blev mærket i 2006, denne er fra 20. august. Foto: Erhardt Ecklon. 2006 var 13. år i træk med ringmærkning i efterårsmånederne på Sydlangeland.

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning.

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra  samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen 1966-2013. Listen er fra www.dofbasen.dk samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Dansk navn Latinsk navn Antal gange/antal individer Lille

Læs mere

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Tyrkiet Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010 Steppevåge Foto: Arne DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord Fra søndag den 19. - mandag den 27. september 2010 afholdt

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Feltkendetegn for terner (yngledragter) Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår

Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår Blå kærhøg Latinsk navn: Circus cyaneus Engelsk navn: Hen Harrier, Northern Harrier Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår og efterår samt en udbredt vintergæst i landet. Blå kærhøg lever

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Jagttegn 2012/2012 Øvrige

Læs mere

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge

Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge 2014 Temporal og rumlig fordeling nu og i fremtiden ny-fuglerapportforsidea4.indd 1 02/06/14 06.58 Kapitel 1: Resumé 1 Resumé Bikubenfondens faglige ornitologisk

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

FUGLE I BYEN. Lærervejledning

FUGLE I BYEN. Lærervejledning FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for

Læs mere

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland

Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland 1986-214 med en diskussion af danske skovfugles trivsel Hans Meltofte, Benny Gert Hansen, Frank Rigét og Torben Dabelsteen Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-5 Punkttællingsprojektet - Årsrapport for 7 af Henning Heldbjerg Titel: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-5. Forfatter: Henning

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Kemer, Tyrkiet 7-14 maj 2005

Kemer, Tyrkiet 7-14 maj 2005 Kemer, Tyrkiet 7-14 maj 2005 Af Lisbeth og Jens Dithmarsen Denne lille rapport gennemgår kort de ca. 65 fuglearter, som vi observerede på en kombineret afslapnings- og fugletur til turistbyen Kemer, der

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Det nordøstlige Polen

Det nordøstlige Polen Det nordøstlige Polen 15. maj 25. maj 2012 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 5 Forord DOFs Københavnsafdeling arrangerede stortur til det nordøstlige Polen i perioden

Læs mere

Fuglenes urbanisering

Fuglenes urbanisering Fuglenes urbanisering Inden for de seneste 50 til 150 år er der sket en urbanisering af adskillige fuglearter, gråand, ringdue, grønirisk, musvit, solsort, spurvehøg m.fl. For flere af arterne var deres

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere