Grønt Råd i Hørsholm Kommune

Transkript

1 Kommune Hørsholm Kommune Hørsholm, den 23. august 2016 Att. Jens Anders Johnsen Vedr.: Forslag til tillæg nr. 3 til Hørsholm Kommunes Spildevandsplan , separatkloakering i oplandet til Blårenden. Grønt Råd har med interesse gennemgået forslag til tillæg 3 til spildevandsplan med tilhørende bilag. Forslaget, som følger op på afsnit 3.1 i spildevandsplan, tager udgangspunkt i "Masterplan for Blårendens opland, Projekt Regnvand, marts 2014 og den deri oplistede problemstilling, som bl.a. jf. GR-bilag A, omfatter: - oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl. - udledning af opspædet spildevand fra de i alt 11 overløbsbygværker til områdets søer og vandløb, jf. figur 1 [i masterplanen]. - manglende overholdelse af servicekravet om, at opstuvning til terræn fra kloakkerne kun må finde sted en gang hver 10. år i de fælleskloakerede områder. Forslaget, som Grønt Råd ser positivt på, indebærer etablering af et separat ledningsnet til opsamling af overfladevand fra veje, tage og andre befæstede arealer. Ledningsnettet leder det opsamlede overfladevand - som også er omfattet af begrebet spildevand - til Blårenden med mulighed for lokale aflastninger til områdets søer, når de lokale vandmængder overstiger ledningernes kapacitet. A. Helt generelt og overordnet Grønt Råd savner helt overordnet en klar, miljømæssigt begrundet og objektivt målbar, målsætning for planen. De miljømæssige mål kunne jf. ovenfor passende være: M 1. Udledning af opspædet husspildevand til søer og vandløb herunder Usserød Å bringes til ophør. M 2. Udledning af overfladevand til søer og vandløb skal udføres på en måde, så det sikres, at der ikke tilføres stoffer til skade for disse vandområder. M 3. Som middel til at opnå de opstillede mål, er det besluttet, at: Etablere et separatsystem for overfladevand i det af planen omfattede område, og hvortil de eksisterende veje og pladser straks tilsluttes samtidig med at systemet dimensioneres og udføres med tilslutningsmulighed for overfladevand fra alle ejendomme i planområdet. Planmæssigt lider tillæg 3 under den mangel, at det ikke er muligt for kommunen - ud fra den valgte forudsætning om frivillig tilslutning - i fuldt omfang at gennemføre det topprioriterede mål om ophør af tilledning af opspædet husspildevand til søer og vandløb og muligvis ikke i fuldt omfang de opstillede mål om at undgå oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl, samt overholdelse af servicekravet mod opstuvning til terræn i alle de fælleskloakerede områder. Formand Peter Skat Nielsen Ved Stampedammen 7, 2970 Hørsholm TEL skat.n@mail.tele.dk Næstformand Mogens Ipsen Stampevej 33, 2970 Hørsholm TEL mogensipsen@gmail.com

2 Forslag til tillæg 3 til Spildevandsplan Side 2 B. Bemærkninger af overordnet og/eller generel karakter 1. Grønt Råd savner, at det overordnede mål med omlægningen kort beskrives, dvs.: Ophør med udledning af opspædet (hus)spildevand fra oplandets kloakker til søerne og Usserød Å. 2. Der mangler en eftervisning af den miljømæssige nødvendighed og en angivelse (beregning) af den miljømæssige effekt. 3. Der ligger tilsyneladende ikke nogen miljøprioriteret udvælgelse bag forslaget om at udføre et supplerende afvandingssystem i hele Blårendens opland. Der er ikke i planen angivet en prioriteret rækkefølge med udgangspunkt i reduktion af de største/hyppigste aflastninger med opspædet husspildevand. 4. Rent planteknisk må der skelnes skarpt mellem de forhold, som Hørsholm Kommune kan sikre gennemført ved egen foranstaltning/direktiv, og forhold som er udenfor kommunens kontrol og gennemførelse (f.eks. frivillig indsats, mulighed for (del) finansiering, o.a.). Dette indebærer, at det kun er resultaterne efter separering af overfladevandet fra vejene, som kan indgå i planen. Resultater baseret på forskellige grader af frivillig indsats kan kun tjene som illustrative eksempler ved andre forhold/forudsætninger. 5. Det er helt umuligt ud fra de givne oplysninger at se hvor stofmængderne føres hen. Der mangler en "kontoplan" for vandstrømmene og stofferne (~"Et dobbelt bogholderi") mellem de forskellige oplande/områder/søer 6. Planens bilag 4 skal omarbejdes og udformes således, at vandstrømmene og effekter herfra kan følges fra område til område indtil udløb i Usserød Å. C. Bemærkninger til enkeltheder i forslaget. 7. Forslaget angives at vedrøre Blårendens opland; men oplandsafgrænsningen på bilag 1 og bilag 6 er ikke samstemmende. 8. Deloplandene i tillæg 3 er ændret ift. masterplanen, men ændringerne er ikke vist eller angivet. 9. Oplandsskema side 3: Summen af de angivne arealer er 179,85 ha, (angivet til ca. 190 ha ovenover skemaet). De "S-fri" arealer andrager iflg. skemaet 142,7 ha (mod 151,6 ha i teksten). Opland A25-1S, som er separatkloakeret, er fejlagtigt angivet som "S-fri" i skemaet. 10. Der mangler et bilag, som tydeligt angiver udløbsværdierne for samtlige overløb/udløb i området - og mellem områderne i hvert scenarium. 11. På bilag 1 er kun vist udløb med overfladevand. Overløb med opspædet spildevand er ikke vist. Dette er en mangel/fejl, da der ikke er krævet tilslutningspligt. Overløb fra fælleskloakerede områder vil derfor også forekomme efter gennemførelsen af tillæg 3 med mindre der gennemføres yderligere, supplerende, initiativer. Det må kræves, at alle kortbilag er retvisende for de forskellige faser i planens realisering. (Se pkt. 4 ovenfor) 12. Der savnes en diagrammæssig oversigt over funktionen af det nye ledningsnet samt vandstrømmene til og fra søerne. 13. Skemaet på side 8 over vandstand i søerne: Der savnes en forklaring, når det i flere tilfælde angives, at vandstanden bliver lavere ved scenarium II eller III end ved scenarium I. [Grønt Råds betegnelser].

3 Forslag til tillæg 3 til Spildevandsplan Side 3 For Søvang Sø er for scenarium I angivet kote 36,67> 36,00 (kritisk kote) > 34,74 (normal vandstand). En forklaring vil ikke skade. 14. Side 12, Søvang Sø: Der er ingen sammenhæng mellem de i teksten angivne omtrentlige vandmængder og de i bilag 4 angivne, jf. I: ca m 3 /år ǂ m 3 /år; II: ca m 3 /år ǂ m 3 /år og III: m 3 /år ǂ m 3 /år. 15. Der bør sættes særligt fokus på Søvang Sø, som ifølge klimatilpasningsplanen er særligt udsat. Søen bør også udstyres med en højvandsalarm eller et nødoverløb, således, at der ved ekstraordinært høje vandstande sker afledning til ledningssystemet, i lighed med flere andre søer. 16. Side 12-13: Et afsnit uden relation til den øvrige tekst er gentaget fra side Ved anvendelsen af søerne som åbne regnvandsbassiner vil der blive tilført yderligere eller ændrede belastninger til disse. Ifølge vandplanerne er det ikke tilladt at øge spildevandsudledningerne i miljøet. Når belastningen øges, hvad enten det drejer sig om spildevand, opspædet spildevand eller overfladevand (som også er spildevand, der belaster miljøet) skal der inden udløb renses på bedst mulig måde inden for økonomisk forsvarlige rammer. I bilag 4 er kun angivet vandmængder, BOD, COD, N (kvælstof) og P (fosfor). Kontrolprogrammerne bør desuden også omfatte analyser for miljøfremmede stoffer, tungmetaller og PAH. 18. Under alle omstændigheder bør udløb til alle søer som minimum forsynes med sandfang og yderligere rensningsforanstaltninger i mere svært belastede tilfælde. Det sidste må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, jf. også punkt Grønt Råd finder det principielt uheldigt, at Hørsholm Kommune har en dobbeltrolle som såvel godkendende som miljøvurderende myndighed. Eksempelvis er det kommunen som skal meddele udledningstilladelse i forbindelse med de nye udløb (se kap. 5.4), hvori det bl.a. skal fremgå hvilke miljøeffekter der gælder for de enkelte scenarier. Det er spørgsmålet, om denne miljøvurdering bør foretages af Hørsholm Kommune? For den læge læser virker det ikke tillidvækkende, når det f.eks. i bilag 1 til Hørsholm Kommunes Spildevandsplan anføres, at Miljøscreeningen viser, at der vil være en række gavnlige miljømæssige virkninger af realiseringen af planen, og ingen væsentlige negative miljømæssige virkninger. Herefter konkluderes kort efter, at "Hørsholm Kommune vurderer på den baggrund, at der ikke er behov for en decideret miljøvurdering af denne spildevandsplan. De kommende udledningstilladelser og miljøeffekterne heraf bør analyseres på et objektivt og uvildigt grundlag. D. Bemærkninger til økonomi og terminologi 20. En spildevandsplan (og dermed tillæg 3) skal også angive hvordan den forholder sig til den økonomiske planlægning. Anlægsudgifterne er estimeret til ca. 130 Mkr. inkl. moms fordelt på ca. 22 Mkr./år i årene (seks år). Det angives kun at spildevandsplanen ikke medfører "direkte udgifter for Hørsholm Kommune." Udgifterne må derfor dækkes på anden vis, og dette er af interesse for borgerne. Såfremt alle udgifterne finansieres over vandafledningsafgiften f.eks. i en periode på seks år - vil den særskilte udgift til etableringen med et årligt vandforbrug på ca. 1,3 mio m 3 /år svare til en (mer)pris på ca. 17 kr/m 3 i de år udførelsen pågår. Da det formentlig må forventes, at det kun vil være et fåtal af ejendomme, som frivilligt

4 Forslag til tillæg 3 til Spildevandsplan Side 4 vil tilslutte sig det nye ledningssystem, vil den debiterbare udgift kun blive større, såfremt der vælges andre finansieringsløsninger. 21. Der savnes et (begrundet) forslag til prioritering af udførelsen i de enkelte deloplande, via en krydsløbsanalyse (den gensidige påvirkning) af økonomi og miljømæssige effekter. 22. Teksten i tillæg 3 er ikke tilstrækkeligt præcis i forhold til den vedtagne sprogbrug, specielt i tillæggets kapitel 4. hvor "regnvand" (4.1.2) optræder som en sideordnet gruppe med "spildevand" (4.1.1), uagtet at hovedbetegnelsen spildevand bl.a. omfatter husspildevand, afledt overfladevand, industrispildevand m.v. Tillæg 3 er et officielt dokument, og terminologien bør følge den i bekendtgørelser m.v. angivne. Ellers fører det til unødvendige misforståelser. E. Bemærkninger til bilagene Bilag 1: Oplandskort, som på kortbilaget er betegnet "Oversigtskort", viser ikke oplandene og ikke forbindelserne mellem disse og ej heller den opdeling, som ligger til grund for U- skemaet, bilag 4. Bilaget er ikke i overensstemmelse med skemaet i tillæg 3, side 3. Bilag 3: Adresseliste. Listen fylder 34 sider(!) og må i det omfang den måtte ønskes medtaget - kunne forenkles kraftigt; (henvisning til kortbilag, liste med vejnavne). Bilag 4: U-skema. Grønt Råd har i GR-bilag B indsat en række bemærkninger til dette for planen helt centrale bilag. Bilag 6: Oplandskort, nuværende forhold (på kortbilaget betegnet "Eksisterende spildevandsforhold"): Bilaget er uskarpt og vanskeligt læsbart. Signaturforklaring, mållinje og nordpil mangler. De med røde linjer og prikker viste signaturer kan/bør udgå, da de ikke har forbindelse til det i tillæg 3 angivne. Med venlig hilsen Peter Skat Nielsen formand Mogens Ipsen næstformand Bilag: GR-bilag A. Masterplan for Blårendens opland. Projekt Regnvand. marts Side 2. Kapitel 2. Problemstillinger. indsat på side 5. GR-bilag B. Grønt Råds bemærkninger til forslagets bilag 4, U-Skema. indsat på side 6-7.

5 Forslag til tillæg 3 til Spildevandsplan Side 5 GR-bilag A Masterplan for Blårendens opland, Projekt Regnvand, marts 2014, Side 2, Kapitel 2. Problemstillinger 2 Problemstilling Blårendens opland udgør ca. 190 ha jf. figur 1. Med undtagelse af område 1 på ca. 12 ha samt Opnæsgård, Jægerparken og Dianas have m.v., i alt 15 ha, er oplandet i dag fælleskloakeret. Området er i dag belastet af følgende forhold: oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl. udledning af opspædet spildevand fra de i alt 11 overløbsbygværker til områdets søer og vandløb, jf. figur 1. manglende overholdelse af servicekravet om, at opstuvning til terræn fra kloakkerne kun må finde sted en gang hver 10. år i de fælleskloakerede områder. Udenfor selve oplandet giver Blårendens udløb i Usserød Å anledning til en stor hydraulisk belastning af Usserød Å under kraftig regn. Dette forhold er medvirkende til at øge sandsynligheden for oversvømmelser fra Usserød Å nedstrøms udløbet. Der er således behov for en samlet løsning af alle disse problemer. Den foreliggende plan tilstræber at løse disse problemer.

6 Forslag til tillæg 3 til Spildevandsplan Side 6 GR-bilag B Grønt Råds bemærkninger til forslagets bilag 4, U-Skema Bilag 4 er et centralt og væsentligt bilag til tillæg 3. Overløb forekommer når vandstrømmen overstiger ledningens kapacitet, som bl.a. afhænger af ledningens fald og dimensioner (samt pumpekapacitet ved trykledninger) og dermed også til en vis grad af økonomi. Bilag 4 angiver tre tilfælde (scenarier) 1 : I Udløbsmængder fra det nuværende system (2016) Det nuværende system er helt overvejende et fællessystem, som afleder alt spildevand (dvs. husspildevand, overfladevand fra veje, tage, terrasser o.a.) i én fælles ledning). Udledningen omfatter overskydende spildevand fra fællessystemet. Det må formodes, at der ikke sker overløb fra ledninger, som kun fører husspildevand på dets vej til renseanlægget. II Udløbsmængder ved vejseparering (dvs. udledning fra det foreslåede, udbyggede, system af overfladevand fra hovedsagelig fællessystem (med fradrag for overfladevand fra veje) + overfladevand ledt til søen III Udløbsmængder ved fuld separering (dvs. udledning fra det foreslåede, udbyggede, system af alt overfladevand fra områdets veje og ejendomme) med frivillig tilslutning fra 100 % af områdets ejendomme. Kommunen har vedtaget, at tilslutning af overfladevand fra områdets ejendomme er frivillig og ikke ønskes tvangsmæssigt gennemført. Derfor kan dette tilfælde kun tjene til illustration af et tænkt tilfælde. 1. Grønt Råd har opfattet kolonnen "udløbstyper" således: (a) "Overløb fra fælles": angiver udledning af opspædet spildevand fra fællessystemets ledninger til søen. Udledningen er en blanding af husspildevand samt overfladevand fra veje, tage, terrasser o.a.. - Disse overløb er stærkt uønskede, og det er et meget væsentligt miljøteknisk mål for de foreslåede ændringer, at bringe disse udløb til ophør. (b) "Separat udløb": angiver udløb af overfladevand fra spildevandsledninger forbeholdt til dette (nuværende + eventuelt kommende). (c) "Overløb fra separat (nyt system)": angiver overløb fra (b) + alt overfladevand fra områdets ejendomme. (Senest da, vil udledning af opspædet husspildevand være ophørt). I tillæg 3 angives 2 imidlertid: "For hver recipient er der beregnet vandstande og tilførsel af vandmængder i følgende 3 scenarier: Scenarie 1: Nuværende kloaksystem (fællessystem til både regnvand og spildevand) Scenarie 2: Vejvand separeret til nye regnvandsrør (tagvand ledes fortsat til nuværende kloak) Scenarie 3: Total separering (alt regnvand ledes til nye regnvandsrør) Resultatet af beregningerne kan ses i bilag 4, udløbsskema." 2. Grønt Råd bemærker derfor, at bidraget fra de allerede i dag fuldt separatkloakerede områder tilsyneladende ikke er medregnet i "nuværende kloaksystem" ifm. vandstandsberegningerne for de 3 scenarier. 1 Grønt Råd betegner for læsbarhedens skyld disse med I, II og III. 2 NB: Præget af daglig teknikerjargon og uklar mht. at "regnvand" på veje o.a. vitterligt er spildevand og betegnes overfladevand i afløbssammenhæng.

7 Forslag til tillæg 3 til Spildevandsplan Side 7 3. Et relevant spørgsmål vil være: Hvor meget mangler vi i at opfylde mål 1 i Grønt Råds høringssvar? -- Såfremt det i bilag 4 angivne lægges til grund, kan vi af de udledte vandmængder fra fælleskloak i scenarium II udlede at det "kun" er udløbene til Blårenden (U100) og Slotssø (U102) som vil udlede opspædet spildevand, når alt vejvand er separeret. Udledningerne i scenarium II af "Overløb fra fælles" viser nemlig alle 0 (nul) m 3 / år fra U101, U103, U104, U105, U106, U108 samt U35 & U35.1. Men, der er i denne forbindelse så store uklarheder eller manglende forklaringer i bilag 4 og tillæg 3, at det svækker tilliden til det ovenfor udledte svar og til materialet. 4. Vedr. de reducerede arealer: Hvorfor ændres det reducerede areal fra Scenarium I til II til III? Det totale, reducerede, areal for et opland skulle vel være konstant, ved uændret udnyttelse af området. Der vil selvfølgelig ske en forskydning afhængigt af separeringsgraden, men overfladevandet fra vejene vil være uændret, og ved fuld separering flyttes ejendommenes overfladevand og tagvand m.v. blot over til regnskabet for denne del af separatsystemet. Tilbage bliver det debiterbare vandforbrug, som indgår i det særlige forbrug pr. person, og det er i princippet helt uafhængigt af oplandets størrelse. 5. Summen af oplandsarealerne er forskellige for scenarium I, II og III (henholdsvis 161,2 ha; 172,6 ha og 172,4 ha). Hvorledes kan oplandet forøges med ca. 11 ha (~ 172,6-161,2) fra scenarium I til II? 6. For hvert opland er kun angivet det totale (brutto)areal; for delarealer er kun angivet det reducerede areal, dvs. uden mulighed for at bedømme de enkelte angivelser i forhold til delområdets (ikke-angivne) bruttoareal. Dvs. kontrol eller bedømmelsesmuligheden er fjernet. 7. Bilag 4 er ikke fuldt udfyldt. a) Der er ikke indsat data for U99 +U40, og b) krav og opfyldelse af mål er ikke angivet for hverken for de lokale recipienter eller Usserød Å. 8. Overførsel af oplandsarealer og forbindelsen mellem de enkelte udløb/søer er uklar og ikke angivet. 9. Det er ikke muligt at følge ændringerne i oplandenes størrelse eller øvrige (del)data, hverken internt i bilag 4 mellem de forskellige områder (udløb, søer), udløbstyper, i forhold til tillæg 3, eller i forhold til Spildevandsplanen. Det må anses for en mangel, da efterkontrol dermed udelukkes. 10. Analyseparametrene BOD og COD bør kort forklares i en fodnote Grønt Råd bemærker, at det samlede belastningsbidrag fra tillæg 3 til Usserød Å ikke er angivet.