April 2005 UNDERSØGELSE. Personer, der afventer fleksjob - på ledighedsydelse eller kontanthjælp UDDRAG FRA HOVEDRAPPORT

Transkript

1 April 2005 UNDERSØGELSE Personer, der afventer fleksjob - på ledighedsydelse eller kontanthjælp UDDRAG FRA HOVEDRAPPORT

2 Indhold Indledning beskrivelse af den samlede undersøgelse 2 Præsentation af profil og perspektivering af den samlede undersøgelse 3 Profil af personer, der modtager ledighedsydelse, mens de afventer fleksjob 5 Om personer på ledighedsydelse... 4 Før godkendelsen til fleksjob... 5 Om godkendelsen til fleksjob... 7 Siden godkendelsen til fleksjob... 9 Fremtidige arbejdsforhold for personer på ledighedsydelse...11 Personer, som venter mellem to fleksjob...13 Perspektivering af undersøgelsen 16 Voksende pres på fleksjobordningen...18 Restarbejdsevnen hænger sammen med mange forhold...20 Afstand til arbejdsmarkedet...21 Den kommunale indsats

3 Indledning beskrivelse af den samlede undersøgelse DISCUS gennemførte i efteråret 2004 en større undersøgelse, der sætter fokus på den voksende gruppe af personer, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller på kontanthjælp. Undersøgelsens formål er at bidrage med viden og indsigt, der kan kvalificere indsatsen på området. Undersøgelsesprojektet består af tre hovedelementer: 1) En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt personer på ledighedsydelse, der afventer fleksjob. 2) En parallel spørgeskemaundersøgelse blandt personer, der modtager kontanthjælp, mens de venter på fleksjob. 3) En supplerende interviewundersøgelse i otte kommuner med ledende embedsmænd med ansvar for visitation til fleksjob og jobformidling. En følgegruppe med repræsentanter for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og KL har fulgt undersøgelsen og har bidraget med kommentarer undervejs. DISCUS er alene ansvarlig for resultatet. Dette uddrag af hovedrapporten indeholder en profil med data om personerne på ledighedsydelse. Profilen er udarbejdet på grundlag af svarene fra spørgeskemaundersøgelsen. Desuden indeholder uddraget den overordnede perspektivering af den samlede undersøgelse og dens resultater. Indholdet af hovedrapporten kan ses nedenfor. Den kan rekvireres fra DISCUS ved henv. på tlf eller downloades på Indhold af undersøgelsens hovedrapport: Forord Baggrund og formål Dataindsamling og metode Spørgeskemaundersøgelserne: Interviewundersøgelse i otte kommuner Perspektivering af undersøgelsen: Profil af personer på ledighedsydelse Særkørsler på personer på ledighedsydelse Profil af personer på kontanthjælp, der afventer fleksjob Sammenligning af personer på ledighedsydelse og kontanthjælp, der afventer fleksjob Sammenligning af undersøgelser blandt personer i fleksjob og personer, der afventer fleksjob Sammenfatning af spørgeskemaundersøgelserne Voksende pres på fleksjobordningen Restarbejdsevnen hænger sammen med mange forhold Afstand til arbejdsmarkedet Den kommunale indsats - 2 -

4 Præsentation af profil og perspektivering af den samlede undersøgelse Dette uddrag består af to afsnit fra hovedrapporten. Det første afsnit er en dataprofil, der giver en oversigt af de væsentligste data om personerne på ledighedsydelse. Det andet afsnit består af den overordnede perspektivering af den samlede undersøgelse og dens resultater. I perspektiveringen reflekteres over årsagerne til, at et voksende antal mennesker - der er godkendt til fleksjob - er ledige. Læsevejledning til profilen Der er i efteråret 2004 foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige personer på ledighedsydelse i 237 af landets 271 kommuner. Der er indkommet svar fra personer på ledighedsydelse, hvilket svarer til en svarprocent på 81 %. Undersøgelsen betragtes derfor som temmelig sikker. Formålet med spørgeskemaundersøgelse blandt personer på ledighedsydelse var: 1. at kortlægge og typificere personer på ledighedsydelse. Hvad er baggrunden, status og fremtidsudsigterne? 2. at få mere viden om vanskelighederne ved at komme i fleksjob, herunder den kommunale indsats og personernes egen indsats. I profilen præsenteres først en række baggrundsfaktorer for personer på ledighedsydelse, efterfulgt af data om deres situation inden godkendelsen. Dernæst præsenteres data om forløbet omkring selve godkendelsen, og hvad der er sket siden godkendelsen og endvidere fremtidige arbejdsforhold for personer på ledighedsydelse. Sidst har de personer, der kommer fra et afbrudt fleksjob, svaret på en række spørgsmål. I flere af spørgsmålene har personerne på ledighedsydelse haft mere end én svarmulighed, hvorfor summen bliver mere end 100 %. I de tilfælde er der skrevet flersvar i venstre kolonne

5 Emne Data Korte konklusioner Om personer på ledighedsydelse Køn 69 % er kvinder og 31 % er mænd. Der er en stor overvægt af kvinder på ledighedsydelse. Alder 4 % er under 30 år, 22 % er i 30 erne, 35 % er i 40 erne, 38 % er i 50 erne, og 2 % er over 60 år. Andelen af personer over 51 år er højere blandt ansatte i fleksjob end blandt personer på ledighedsydelse. Der er en overvægt af midaldrende (40-60 årige) på ledighedsydelse, men det er værd at bemærke, at seks ud af ti er under 50 år. Oprindelse Uddannelse 93 % er af dansk oprindelse, 3 % er indvandrere eller efterkommere fra et vestligt land, mens 4 % er indvandrere eller efterkommere fra et ikkevestligt land. 48 % har udelukkende en folkeskolebaggrund. 6 % af har en gymnasial baggrund. 26 % har en erhvervsfaglig uddannelse. 20 % har en videregående uddannelse Inden for alle aldersgrupper er der en markant større andel med udelukkende folkeskoleuddannelse end blandt beskæftigede og ledige generelt. Langt hovedparten på ledighedsydelse er af dansk oprindelse. Fordelingen svarer til fordelingen i den beskæftigede del af befolkningen. Personer, der afventer fleksjob, har generelt et lavt uddannelsesniveau. Det gælder inden for alle aldersgrupper

6 Emne Data Korte konklusioner Før godkendelsen til fleksjob Arbejdsmarkedserfaring før fleksjob 59 % har mere end 20 års erfaring. Personer på ledighedsydelse har generelt en mangeårig arbejdsmarkedserfaring. Tidligere erhvervsområde i sidste ordinære job 15 % har arbejdet inden for sundhed, omsorg, personlig pleje (heraf 96 % kvinder), 9 % inden for pædagogisk, socialt, teologisk arbejde (heraf 91 % kvinder), 8 % inden for rengøring, ejendomsservice, renovation (heraf 80 % kvinder), 8 % inden for industriel produktion (heraf er 66 % kvinder), og 8 % inden for administration, økonomi, jura, sprog (heraf er 88 % kvinder). 6 % inden for hotel, restauration, køkken, kantine (heraf er 90 % kvinder), 6 % har arbejdet inden for transport, lager, maskinførere (heraf er 81 % mænd), 5 % inden for byg og anlæg (heraf er 94 % mænd), 4 % inden for jern, metal, auto (heraf er 86 % mænd), 4 % har arbejdet inden for salg, indkøb, markedsføring (heraf er 77 % kvinder), 4 % inden for nærings- og nydelsesmiddel (heraf er 73 % kvinder), 3 % inden for landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, dyrepleje (heraf er 50 % kvinder), 2 % inden for undervisning, forskning, vejledning (heraf er 73 % kvinder), 1,9 % inden for træ, møbel, glas, keramik (heraf er 44 % kvinder), 1,5 % inden for tekstil, beklædning (heraf er 91 % kvinder), 1,3 % inden for data, IT, teleteknik (heraf er 44 % kvinder), 0,8 % inden for medie, kultur, underholdning, idræt, 0,6 % inden for ingeniørarbejde, teknik, naturvidenskab, 0,5 % inden for design, formgivning, grafisk arbejde, og 0,4 % inden for salg vagt, sikkerhed, overvågningsarbejde. 10 % har svaret andet. Personerne på ledighedsydelse kommer ofte fra kvindedominerende erhverv

7 Tidligere indkomstgrundlag - lige før godkendelsen til fleksjob Medlemskab af fagforening lige nu Medlemskab af A- kasse ifbm. sidste ordinære job 62 % fik sygedagpenge, 12 % fik revalideringsydelse, 5 % fik arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassen, 9 % fik en almindelig løn og 5 % fik løn med kommunalt løntilskud. 7 % har svaret andet. 60 % er medlem af en fagforening. Heraf er: 21 % er medlem af SID, 19 % er medlem af HK, 15 % er medlem af FOA, 11 % er medlem af KAD, 4 % er medlem af Metal, 3 % er medlem af TIB, og 3 % er medlem af BUPL. 91 % har været medlem af en A-kasse i forbindelse med det sidste ordinære job. 20 % var medlem af SID s A-kasse mod 12 % af de forsikrede generelt, 12 % var medlem af KAD s A-kasse mod 3 % af de forsikrede generelt, 0,7 var medlem af Magisternes A-kasse mod 2 % af de forsikrede generelt, 0,6 % var medlem af AAK mod 3 % af de forsikrede generelt. Offentlig forsørgelse var indkomstgrundlaget for mindst otte ud af ti på ledighedsydelse lige inden godkendelsen til fleksjob. Seks ud af ti personer på ledighedsydelse er medlem af en fagforening. På grundlag af medlemsfordelingen kan det antages, at mindst halvdelen tilhører en lavindkomstgruppe. Ni ud af ti personer på ledighedsydelse har været medlem af en A-kasse i forbindelse med sidste ordinære job. Fordelingen af medlemskaber er omtrent den samme som blandt forsikrede i det hele taget dog med en overvægt af SID og KAD medlemskaber og en mindre andel af Magisternes A-kasse og AAK medlemskaber blandt personer på ledighedsydelse

8 Emne Data Korte konklusioner Om godkendelsen til fleksjob Årsag til godkendelse til fleksjob (flersvar) 59 % af personerne på ledighedsydelse angiver fysisk sygdom/fysisk handicap som årsag til godkendelse, 20 % angiver psykisk sygdom/psykisk handicap som årsag til godkendelse, 30 % angiver nedslidning som årsag til godkendelse, 20 % angiver ulykke som årsag til godkendelse, og 2 % svarer, at godkendelsen skyldes, at de aldrig har haft et ordinært arbejde. 7 % har svaret andet. Fysisk sygdom er den vigtigste årsag til fleksjobgodkendelsen. Det gælder både for dem, der venter og dem, der er ansat i fleksjob. Psykisk sygdom er oftere en medvirkende årsag til fleksjobgodkendelse hos dem, der afventer fleksjob end hos dem, der er ansat i fleksjob. Det kan afspejle, at godkendelser på baggrund af psykisk sygdom er stigende. Desuden er det oftere veluddannede og de yngre, der peger på årsagen psykisk sygdom/handicap. Afprøvning i forbindelse med godkendelsen Initiativ til fleksjob (flersvar) 68 % deltog i arbejdsprøvning, jobtræning eller praktik på en arbejdsplads lige før godkendelsen. Færre ældre end yngre har været i arbejdsprøvning, jobtræning eller praktik. I 76 % af tilfældene var det sagsbehandleren/jobkonsulenten, der foreslog fleksjob som en mulighed. 18 % fik selv ideen, I 24 % af tilfældene var det lægen, I 11 % af tilfældene var det fagforeningen eller A-kassen, I 6 % af tilfældene var det familie, venner eller bekendte, I 4 % af tilfældene var det arbejdspladsen. Hovedparten har deltaget i et forløb på en virksomhed praktik, arbejdsprøvning eller jobtræning lige før godkendelsen til fleksjob. Det er oftest kommunen, der foreslår fleksjob

9 Motivation til fleksjob Førtidspension som løsning 80 % syntes på godkendelsestidspunktet, at fleksjob var en god eller meget god idé, 10 % syntes, at det var en dårlig idé. Efter at have ventet på et fleksjob på ledighedsydelse synes færre 50 % at fleksjob nu er den rette løsning, 28 % finder, at det er en dårlig løsning, 22 % ved ikke. I alt angiver 24 %, at førtidspension i stedet for fleksjob er den rette løsning. Jo ældre personerne er, og jo lavere uddannelse personerne har, jo flere synes, fleksjob er en dårlig løsning, og jo flere peger på førtidspension som den rette løsning i stedet. Det er i højere grad dem, der er på ledighedsydelse på grund af psykisk sygdom/handicap, der i dag synes, at fleksjob er den rette løsning. To tredjedele af dem på ledighedsydelse, der i dag peger på førtidspension som rette løsning, syntes på godkendelsestidspunktet, at fleksjob var en god eller meget god idé. Selv om man i dag peger på førtidspension som rette løsning, er det ikke alle, der har givet udtryk for dette over for kommunen. Tre fjerdedele af dem på ledighedsydelse, der peger på førtidspension som rette løsning, har over for kommunen påpeget, at de ønsker førtidspension. Motivationen til fleksjob var stor på godkendelsestidspunktet, men den falder med ventetiden. En fjerdedel peger i stedet på førtidspension som rette løsning. Det gælder navnlig for de ældre og for de lavt uddannede

10 Emne Data Korte konklusioner Siden godkendelsen til fleksjob Ventetid siden godkendelsestidspunktet Samtale hos kommunen i perioden på ledighedsydelse 26 % har ventet under seks måneder, 48 % har ventet mellem seks måneder og halvandet år, og 26 % har ventet halvandet år eller mere. 84 % har været til samtale hos kommunen. Flere har været til samtale, jo længere de har ventet. Der er dog stadig 8 % på ledighedsydelse, som har ventet mere end halvandet år uden at komme til samtale. En fjerdedel har siden godkendelsen ventet mere end 1½ år Antallet af samtaler med kommunen i ledighedsperioden svinger. Der er nogle, der aldrig kommer til samtale. Deltagelse i kommunale tilbud i perioden på ledighedsydelse Tilbud om fleksjob 46 % af personerne på ledighedsydelse har på undersøgelsestidspunktet eller tidligere deltaget i et kommunalt tilbud i ledighedsperioden. Fordelingen er: 23 % i arbejdsprøvning eller praktik på en arbejdsplads, 16 % på kursus tilbudt af kommunen, og 14 % i aktivering. 36 % har fået tilbud om fleksjob, mens de ventede. Når et tilbud om fleksjob ikke bliver til noget, skyldes det ofte, at arbejdet er for hårdt og ikke tager hensyn til den enkeltes ressourcer. Knap halvdelen har deltaget i kommunale tilbud i ledighedsperioden. Ikke alle tilbud om fleksjob bliver til en ansættelse. Kontakt til arbejdspladser om fleksjob 60 % har selv kontaktet én eller flere arbejdspladser om fleksjob. Over halvdelen har selv kontaktet arbejdspladser om fleksjob

11 Tilfredshed med kommunens indsats 37 % på ledighedsydelse er tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats, mens 38 % er utilfredse eller meget utilfredse. Der er forskelle i tilfredshed med kommunens indsats, alt efter hvordan man grupperer personerne på ledighedsydelse: Jo højere uddannelsesbaggrund, jo mindre er tilfredsheden Tilfredsheden er markant mindre blandt dem, der i stedet har afkrydset førtidspension som den rette løsning Tilfredsheden er mindre blandt dem, der afventer første fleksjob Jo længere ventetiden er, jo flere er utilfredse. Tilfredshed med kommunens indsats svinger meget. Kan kommunen gøre det bedre? (flersvar) 62 % mener, at deres kommune kan gøre det bedre. 35 % svarer, at kommunen kan være mere opsøgende over for arbejdspladserne. 28 % svarer, at kommunen kan støtte og tale mere med borgeren om jobønsker og jobmuligheder. 25 % svarer, at kommunen kan give den enkelte flere fleksjob at vælge imellem. 20 % svarer, at kommunen kan give den enkelte tilbud om optræning eller kursus. Flertallet mener, at kommunen kan gøre det bedre med hensyn til at finde et fleksjob

12 Emne Data Korte konklusioner Fremtidige arbejdsforhold for personer på ledighedsydelse Barrierer for fleksjob Den væsentligste årsag til, at personerne på ledighedsydelse ikke er kommet i fleksjob, er helbredet: 27 % angiver, at det er svært at finde job, der tager hensyn til deres fysiske problemer, 3 % angiver, at det er svært at finde et job, der tager hensyn til psykiske problemer, og 10 % angiver, at det er svært at finde job, der tager hensyn til begge dele. Lidt færre kontanthjælpsmodtagere peger på disse helbredsmæssige årsager. Helbredet er den største barriere for fleksjob. Parathed til at skifte erhvervsområde 25 % har nævnt årsager, som må betegnes som eksterne: 5 % angiver, at lokale arbejdspladser ikke vil ansætte personer i fleksjob, 8 % angiver, at kommunen ikke kan finde en arbejdsplads, (de gør deres bedste), og 12 % angiver, at kommunen ikke gør nok for at finde et fleksjob til borgeren. 48 % er parate til at skifte til et erhvervsområde, som de ingen har erfaringer har fra. Jo yngre personerne er, jo flere er parate til at skifte erhvervsområde. Op mod halvdelen af personerne på ledighedsydelse er parate til at skifte erhvervsområde. Det gælder i højere grad de yngre på ledighedsydelse. Kan tidligere joberfaringer bruges? I alt 57 % kan bruge deres joberfaringer i fleksjob, hvis der tages skånehensyn: 30 % kan løse samme typer opgaver som tidligere (ved skånehensyn), og 27 % kan løse nogle af de samme opgaver som før. I alt 43 % kan ikke bruge deres joberfaringer: 35 % har et helbred, der kræver, at de skifter til helt nye arbejdsopgaver, 5 % af personernes erfaringer fra tidligere er forældede/ kan ikke bruges, og 3 % har ingen erfaring med at løse opgaver på en arbejdsplads. Over halvdelen på ledighedsydelse kan bruge deres erfaringer fra et tidligere job i et kommende fleksjob, hvis der tages skånehensyn. Men en tredjedel skal skifte til nye arbejdsopgaver

13 Behov for skånehensyn (flersvar) Vurdering af arbejdstid i fremtidigt fleksjob Vurdering af mulig transporttid Der angives gennemsnitligt tre forskellige skånehensyn, som er nødvendige for at kunne klare et fleksjob. Hyppigst nævnes: kortere daglig arbejdstid (88 %), ingen tunge arbejdsopgaver som løft m.v. (77 %), hvilepauser i løbet af dagen (53 %), og ingen stressende jobfunktioner (47 %). 19 % vurderer, at de kan arbejde højst 10 timer om ugen, 59 % vurderer, at de kan arbejde mellem 10 og 20 timer om ugen, 17 % vurderer, at de kan arbejde mellem 20 og 30 timer om ugen, og 5 % vurderer, at de kan arbejde mere end 30 timer. 95 % vurderer, at de kan klare op til en times daglig transport, heraf kan 57 % klare op til en halv times daglig transport. Der er behov for flere slags skånehensyn. Personerne på ledighedsydelse er ikke i stand til at arbejde ret mange timer om ugen. Således kan en femtedel kun arbejde op til 10 timer om ugen. Personerne på ledighedsydelse kan ikke klare megen transporttid. Udsigten til fleksjob 23 % finder, at udsigten til fleksjob er god eller meget god, og 32 % finder, at den er dårlig eller meget dårlig. Optimismen er ikke høj. 45 % har svaret ved ikke

14 Emne Data Korte konklusioner Personer, som venter mellem to fleksjob Antal Der er tale om personer svarende til 37 % af alle personer på ledighedsydelse. 37 % venter mellem to fleksjob. Fastholdelse eller indslusning Privat eller offentlig virksomhed Virksomhedens størrelse Varighed af det tidligere fleksjob Skånehensyn Samme eller alternative arbejdsopgaver 22 % har været fastholdt på deres tidligere arbejdsplads, og 78 % har været indsluset på en ny arbejdsplads. 69 % var ansat i fleksjob på en privat arbejdsplads, og 31 % var ansat på en offentlig. 49 % var ansat på virksomheder med op til ti ansatte, 30 % var ansat på virksomheder med ansatte, 8 % var ansat på virksomheder med ansatte, og 9 % var ansat på virksomheder med over 100 ansatte. 4 % har svaret ved ikke. 19 % var ansat under tre måneder i deres tidligere fleksjob, 16 % var ansat mellem tre måneder og ½ år, 16 % var ansat mellem ½ og 1 år, 14 % var ansat mellem 1 og 1½ år, og 35 % var ansat over 1½ år. 80 % havde kortere daglig arbejdstid, 60 % havde ingen tunge arbejdsopgaver, 35 % havde hvilepauser i løbet af dagen, 23 % havde ingen stressende jobfunktioner, og 14 % havde fysiske hjælpemidler. 34 % udførte samme arbejdsopgaver som deres kolleger, 36 % udførte samme opgaver som deres kolleger, men færre og/eller i nedsat tempo, og 30 % udførte særlige opgaver. De færreste har været arbejdspladsfastholdt i fleksjobbet. De fleste afbrydelser af fleksjob finder sted på private virksomheder. De tidligere fleksjob var hovedsageligt etableret på mindre virksomheder. To tredjedele af fleksjobbene varede op til halvandet år, inden de blev afbrudt. Kortere arbejdstid og ingen tunge arbejdsopgaver er de hyppigste skånehensyn. Der er en jævn fordeling med hensyn til, hvorvidt personerne i deres tidligere fleksjob løste samme opgaver som kollegerne, samme opgaver med nedsat tempo eller særlige opgaver

15 Arbejdstid i tidligere fleksjob 3 % arbejdede op til 10 timer om ugen, 51 % arbejdede mellem 10 og 20 timer om ugen, 28 % arbejdede mellem 20 og 30 timer, og 18 % arbejdede over 30 timer. Trivsel i fleksjobbet 65 % var tilfredse eller meget tilfredse med deres fleksjob, og 16 % var utilfredse eller meget utilfredse. Den ugentlige arbejdstid var højere i det tidligere fleksjob end hvad personerne kan klare i dag. De fleste trivedes i fleksjobbet. Tilfredshed med afbrydelse 46 % var tilfredse eller meget tilfredse med afbrydelsen af fleksjobbet. 43 % var utilfredse eller meget utilfredse. Der er lige stor tilfredshed og utilfredshed med afbrydelsen af fleksjobbet. Årsager til afbrydelse (flersvar) Hvad kunne have reddet fleksjobbet? (flersvar) Hovedårsagerne er: 43 % fik det dårligere med helbredet, 34 % blev afskediget på grund af besparelser, 15 % havde for højt fravær, 15 % kunne ikke få hverdagen til at fungere, 14 % havde problemer med lederen, og 10 % havde problemer med at løse opgaverne. Der peges først og fremmest på forskellige skånehensyn: 25 % på større hensyn til skånebehov i tilrettelæggelsen, 22 % på færre arbejdstimer, og 20 % på mindre belastende opgaver. Dernæst peger de på dialog, samarbejde og støtte: 19 % på mere støtte fra jobkonsulenten, 17 % på mere dialog med nærmeste leder, 10 % på mere samarbejde med kolleger, og 6 % på mere støtte fra TR eller fagforening. En fjerdedel ved ikke, hvad der kunne have reddet fleksjobbet. De fleste afbrydelser begrundes i et forringet helbred eller i besparelser i virksomheden. Det er først og fremmest forskellige skånehensyn, der kunne have reddet fleksjobbet, men også dialog, samarbejde og støtte kunne have reddet fleksjobbet

16 Hvordan kan man undgå afbrydelse af fremtidigt fleksjob? (flersvar) Der peges først og fremmest på forskellige skånehensyn: 42 % på større hensyn til helbred, 39 % på arbejdsopgaver, der passer bedre til den enkelte, 37 % på kortere arbejdstid, og 10 % på færre arbejdsopgaver. Der peges først og fremmest på forskellige skånehensyn, som kan forebygge afbrydelse af fleksjob. Derudover kan mere dialog, samarbejde og støtte også forebygge afbrydelse af fleksjob. Dernæst peges der på dialog, samarbejde og støtte: 22 % på mere opbakning fra jobkonsulenten, 20 % på tættere samarbejde med nærmeste leder, 17 % på, at man selv er mere åben om egen situation og skånebehov på job, 14 % på mere opbakning fra kolleger, og 7 % på mere opbakning fra tillidsrepræsentant eller fagforening. Desuden peges der på følgende: 12 % på kortere transporttid til jobbet, 8 % på mindre fravær fra min side, og 8 % på flere udfordringer i jobbet. 22 % har svaret ved ikke og 16 % andet

17 Perspektivering af undersøgelsen I denne afsluttende perspektivering af undersøgelsens resultater betragter vi gruppen af personer, der afventer fleksjob. Dels i et fremtidigt arbejdsmarkedsperspektiv og dels i forhold til en fremtidig kommunal indsats. Det empiriske afsæt for perspektiveringen er primært de synspunkter, som personerne på ledighedsydelse har givet udtryk for i spørgeskemaundersøgelsen. Desuden har vi i et vist omfang inddraget svarene fra den anden spørgeskemaundersøgelse, hvor respondenterne er kontanthjælpsmodtagere, som afventer et fleksjob. I de tilfælde, hvor kontanthjælpsmodtagernes svar og synspunkter adskiller sig markant fra personer på ledighedsydelse, vil det fremgå af teksten. Endelig indgår generaliseringer, som er uddraget på tværs af de otte interviewede kommuner. I et vist omfang trækker perspektiveringen også på de nyere undersøgelser og evalueringer, som DISCUS har lavet af fleksjobordningens anvendelse. Se fleksjob-publikationsliste sidst i rapporten. Den øvrige del af denne undersøgelsesrapport tager konsekvent udgangspunkt i en detaljeret formidling af de data, som spørgeskemaundersøgelserne og interviewrunden i de otte kommuner har tilvejebragt. I dette perspektiverende afsnit peger vi på en række mere generelle problemstillinger stadig med udgangspunkt i undersøgelsens data, men vi tillader os samtidig at rejse temaer og spørgsmål, som ikke direkte knytter an til resultaterne fra selve dataindsamlingen. Perspektiveringen tager udgangspunkt i nedenstående model, der illustrerer, hvordan den lediges ressourcer skal matches med arbejdsmarkedet og den konkrete arbejdsplads. Lovgivningen danner rammen for kommunens indsats, men kommunen vælger selv organisationsform, metoder og ressourcer. Modellen læner sig op ad den forståelse, der ligger til grund for arbejdsevnemetoden. Den tager udgangspunkt i, at der er to afgørende faktorer, som indgår i vurdering, beskrivelse og udvikling af arbejdsevnen: borgerens ressourcer og arbejdsmarkedets krav

18 I Person A. Kompetencer B. Helbredsmæssige ressourcer C. Motivation Vejen til fleksjob F L E K S J O B M A T C H II Arbejdsplads A. Kompetence-behov B. Muligheder for skånehensyn C. Motivation / Socialt engagement III Lovgivning Kommunal indsats Organisering, ressourcer og metoder I. Personen der afventer fleksjob Et overblik over den lediges samlede ressourcer er vigtigt for at kunne bestemme indsatsen. Den lediges kompetencer er en væsentlig ressource. Her tænkes på uddannelse, joberfaringer etc. Den anden afgørende faktor er de helbredsmæssige ressourcer. Helbred skal forstås i bred forstand som omfattende såvel fysiske, psykiske og sociale faktorer. I relation til fleksjob er spørgsmålet således, hvilke fysiske, psykiske og sociale forhold, der indgår i vurderingen af den nedsatte arbejdsevne, samt hvilke skånebehov personen har. Endelig spiller den enkeltes motivation en afgørende rolle: Kan den ledige selv finde et fleksjob? Skal den ledige hjælpes på vej? Eller har den ledige helt mistet motivationen og ønsker måske førtidspension i stedet? Motivationen er snævert forbundet med varigheden på ledighedsydelse, idet undersøgelsen viser, at motivationen falder med ventetiden. II. Arbejdspladsen Når der skal findes et fleksjob til en ledig, er tre forhold afgørende: A. Findes der overhovedet en arbejdsplads, der efterspørger den lediges kompetencer? B. Har arbejdspladsen mulighed for at tage de nødvendige skånehensyn? C. Har arbejdspladsen en social vilje og et engagement til at påtage sig opgaven?

19 Arbejdspladsen skal kunne bruge kompetencerne produktivt. Og i arbejdets organisering skal der være mulighed for plads til skånehensyn, både set fra ledelsens og kollegernes stol. Og der skal være en vilje og opbakning fra leder og kolleger til at indsluse en person i fleksjob, med den ekstra indsats det måtte kræve. Her som på arbejdsmarkedet som helhed gælder markedsvilkårene, således at de bedste hurtigst kommer i fleksjob, mens det er vanskeligere at finde arbejdspladser til restgruppen. III. Lovgivningen og kommunernes indsats Lovgivningen sætter rammerne for fleksjobmulighederne: hvorvidt det er muligt at blive godkendt til fleksjob, hvilke foranstaltninger der kan sættes i værk for at klargøre den ledige, og hvilke støttemuligheder der kan tilbydes arbejdspladsen i forbindelse med en fleksjobansættelse. Kommunens organisering af indsatsen, økonomiske og personalemæssige ressourcer samt anvendelse af metoder i forbindelse med fleksjob har også afgørende betydning for, hvorvidt en person bevæges fra ledighed til fleksjob. Her kan jobkonsulenten spille en central rolle i formidlingen mellem borger og virksomhed og i opfindelsen af fleksjob, der tager højde for både borgerens ønsker/kompetencer og for virksomhedens behov. Voksende pres på fleksjobordningen Fleksjobordningen er blevet populær og nyder nu bred opbakning blandt borgere, fagforeninger, virksomheder og myndighedsudøvere. Aldrig er der blevet oprettet så mange fleksjob, og kurven er fortsat stigende. En del af forklaringen er, at ordningen efterhånden er blevet mere økonomisk gunstig såvel for borgere som for virksomheder. Oftere og oftere rejses spørgsmålet om, hvorvidt ordningen er blevet for attraktiv ; om den bruges rigtigt; og om den rammer de rigtige personer. Samtidig står det klart, at borgere med en varigt nedsat arbejdsevne, som er målgruppen for fleksjob, har fået en hensigtsmæssig mulighed for en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af personer på ledighedsydelse, som afventer deres første fleksjob eller er ledige mellem fleksjob, vokser nu hurtigere end andelen af nyoprettede fleksjob. Spørgsmålet er, hvad årsagerne hertil kan være? Antallet af personer på ledighedsydelse varierer fra kommune til kommune også i de regioner, hvor ledighedsproblemet generelt er størst, fx i Nordjylland eller på Lolland Falster. Der er således ikke tale om et entydigt forhold mellem den generelle ledighed og ledighed i forbindelse med fleksjob, selv om etableringen af fleksjob på mange måder sker inden for rammerne af markedsvilkårene om udbud og efterspørgsel, som er beskrevet før i forbindelse med modellen Vejen til fleksjob. Fleksjob som et fastholdelsesredskab Stigningen i antallet af personer på ledighedsydelse kan bl.a. hænge sammen med, at fleksjobordningen i disse år er under pres fra arbejdsfastholdelsesindsatsen. Hvor ordningen oprindeligt har været tænkt som et redskab både til arbejdsfastholdelse og til integration af personer med en varigt nedsat arbejdsevne, anfører nogle kommuner nu, at fleksjob i stigende grad benyttes til arbejdspladsfastholdelse. Fastholdelse af personer i fleksjob på den arbejdsplads, hvor de tidligere har haft ordinær beskæftigelse

20 Arbejdspladsfastholdelse er mere smertefrit og forebygger lange sygedagpengeforløb. Hyppigt argumenterer såvel arbejdspladser, fagforeninger som sagsbehandlere for, at de foretrækker at benytte fleksjob til arbejdspladsfastholdelse, fordi disse forløb er mindre problemfyldte, nyder større opbakning på arbejdspladsen og sjældnere afbrydes. Desuden vurderer flere kommuner i denne undersøgelse, at arbejdspladsfastholdelse er med til at forhindre langvarige sygedagpengeforløb. Forløb, hvor der erfaringsmæssigt ofte undervejs sker en forringelse af personens arbejdsevne bredt betragtet, sådan at mulighederne for siden at finde et (fleks)job, som personen kan klare, mindskes. Fleksjob kan være en kompensation for dårligt arbejdsmiljø. Fleksjob kan være et redskab til at fastholde en medarbejder på arbejdspladsen, når ordinær beskæftigelse ikke længere er en mulighed. Fleksjob kan imidlertid også blive en kompensation for en manglende seniorpraksis eller for et dårligt og stressende arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Fx når fleksjob benyttes til medarbejdere, som ikke længere kan følge med, eller som er bukket under for et voksende arbejdspres. Et eksempel fra denne undersøgelse er den store gruppe af personer, som er fysisk nedslidte efter mange års arbejde inden for området sundhed, omsorg og pleje. Spørgsmålet er her, om en større opmærksomhed på forebyggelse og/eller anvendelse af aftalebaserede skånejob efter de sociale kapitler i overenskomsterne og/eller seniorpolitiske initiativer kunne have ført til fastholdelse på ordinære vilkår - hvis fleksjobordningen ikke havde eksisteret? Fleksjob kan betyde, at normalitetsbegrebet på arbejdsmarkedet indsnævres. Succesen med at anvende fleksjob i arbejdspladsfastholdelsessager kan være med til yderligere at indsnævre normalitetsbegrebet på arbejdsmarkedet. Kommuner i denne undersøgelse peger på tendensen til, at virksomheder især i den senere tid har efterspurgt fleksjob til medarbejdere, der får en bagatelagtig reduktion i arbejdsevnen. En tendens, som er med til at indsnævre mulighederne for at etablere fleksjob til de svagere grupper, som udgør en del af respondenterne i denne undersøgelse. Det kan fx være nedslidte, ufaglærte og/eller personer, som ikke er motiverede for omskoling, eller som ikke har tillid til, at de fortsat har en rolle at spille på arbejdsmarkedet. Fødekæden til fleksjob og ledighedsydelse Presset på fleksjobordningen hidrører ikke kun fra en mulig udvidelse af persongruppen. Presset kan også henføres til strukturelle forhold fx de økonomiske incitamenter, som kommunerne har for at anvende fleksjobordningen. Mange kommuner er i de senere år blevet økonomisk tilskyndet til at gøre en aktiv indsats for at afslutte langvarige og udgiftstunge sygedagpengesager. En del af disse sager ender med visitation til fleksjob, og så opstår den såkaldte bule-ind bule-ud effekt

21 Hovedparten kommer direkte fra sygedagpenge. Flere kommuner i denne undersøgelse vurderer, at de langvarige sygedagpengesager spiller en betydelig rolle i fødekæden til fleksjob og ledighedsydelse, fordi den statslige refusionsdel bortfalder, når et sygedagpengeforløb har varet over 52 uger. Det kan betyde visitation af et voksende antal personer med komplicerede helbredsforhold og/eller utilstrækkelig afklaring/afprøvning i forhold til fleksjob. Hvilket igen rejser spørgsmålet om, hvorvidt disse personer i realiteten er til rådighed for et fleksjob? Flere forventes fremover at komme fra kontanthjælp. Nogle kommuner vurderer også, at de langvarige kontanthjælpsmodtagere fremover i højere grad kan blive en del af fødekæden til fleksjob. Det kan fx ske, når/hvis en kommune beslutter at fokusere mere på grupper af kontanthjælpsmodtagere, som i en årrække enten har været aktiveret i kommunale projekter, uden at de af den grund er blevet mere arbejdsmarkedsparate, eller som har været passive i store dele af kontanthjælpsperioden på grund af sygdom. For disse grupper betyder godkendelse til fleksjob dog langtfra, at de dermed får en fod inden for på arbejdsmarkedet. Jobmatchet kan være vanskeligt, fordi disse grupper har begrænsede arbejdsmarkeds-erfaringer; de har derfor svært ved at begå sig på en arbejdsplads, og en del af dem er heller ikke motiverede for et fleksjob. Mange på ledighedsydelse ville tidligere have fået førtidspension. Endelig indgår potentielle førtidspensionister i fødekæden til fleksjob. Det er erfaringen hos flere af kommunerne i denne undersøgelse, at snitfladen til førtidspensionsområdet efter den seneste lovrevision har ændret sig. En del af fødekæden til fleksjob og ikke mindst til ledighedsydelsen er i dag personer, som tidligere var berettiget til førtidspension. På den baggrund kan man spørge sig selv, om ledighedsydelse er ved at udvikle sig til en parkeringsplads før førtidspensionering? Disse personer har en meget begrænset arbejdsevne i behold, og kan i følge egen vurdering - kun klare en meget kort ugentlig arbejdstid. Derfor er de vanskelige at finde et fleksjob til og derfor kommer de til at vente længe på ledighedsydelse. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er en tæt sammenhæng mellem længden af ventetiden og ønske om en førtidspension, tiltro til egen formåen, fleksibilitet i forhold til opgave- og/eller brancheskift, motivation og optimisme med hensyn til at få et fleksjob. Det må her fremhæves, at andelen af personer, der peger på førtidspension som den rette løsning for dem (og ikke fleksjob), stiger kraftigt med ventetiden. Restarbejdsevnen hænger sammen med mange forhold At grundlaget for tildeling af fleksjob er under forandring, skyldes ikke kun presset udefra, men også det forhold, at restarbejdsevnen ikke er et endegyldigt og statisk begreb. Restarbejdsevnen hænger sammen med mange ting, fx arbejdsmarkedets sammensætning og mulighederne for at finde et arbejde på trods af den ene eller anden nedsatte arbejdsevne. Når man således nogle gange siger, at restarbejdsevnen er kontekstafhængig, menes simpelthen, at arbejdsevnen består af mange elementer, og at den kun kan forstås og vurderes i relation til de arbejdsområder og job, som findes lokalt/regionalt/nationalt

22 Der indgår flere elementer i vurdering af restarbejdsevnen 1 : For det første består arbejdsevnen af en række forhold, der vedrører den enkelte person. Sygdomsdiagnose er kun ét blandt flere aspekter. Restarbejdsevnen er i lige så høj grad relateret til personlige kompetencer - hvilke arbejdsmæssige kvalifikationer som fx uddannelsesmæssig baggrund og joberfaring har personen med i bagagen? - og til personens motivation og afklarethed i forhold til fleksjob. For det andet afgøres arbejdsevnen af en række arbejdsplads- og arbejdsmarkedsforhold. Jobmatchet er betinget af arbejdspladsens behov for og villighed til at anvende personens jobmæssige kompetencer og erfaringer. Ligesom jobmatchet er påvirket af forhold som arbejdspladsens rummelighed, herunder fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet og social forståelse hos ledelse og kolleger, samt de almene produktionsvilkår i op- og nedgangstider. For det tredje er restarbejdsevne-begrebet et forhold, som påvirkes af normalitetsforståelsen i vores samfund mere generelt samt specifikt af vores aktuelle opfattelse af og holdning til sygdom. Løbende kan vores forståelse ændres af, hvornår en reduktion i restarbejdsevnen kan retfærdiggøre et fleksjob. Arbejdsevnen ændres over tid. En vurdering af restarbejdsevnen er således en vanskelig opgave også fordi arbejdsevnen kan ændre sig over tid. Denne undersøgelse viser med al tydelighed, at ventetiden på ledighedsydelse indvirker på personens restarbejdsevne, således at forstå at ventetiden sygeliggør og medvirker til at reducere arbejdsevnen yderligere. Bl.a. i form af dalende motivation, mere og mere negativ vurdering af egen formåen, mindsket optimisme m.v. Det er vanskeligt at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis man først har ventet op imod 52 uger på sygedagpenge eller er gået ind og ud af sygedagpengesystemet igennem endnu flere år, for siden at vente i over halvandet år på ledighedsydelse. Det er sandsynligvis situationen for en stor del af de personer, som denne undersøgelse omfatter. Afstand til arbejdsmarkedet Personer på ledighedsydelse må som helhed betegnes som en vanskelig gruppe at integrere på arbejdsmarkedet. Personerne er ældre og oftere ufaglærte, både når vi sammenligner med beskæftigede og ledige generelt, og når vi skeler til personer i fleksjob. Desuden er personer på ledighedsydelse langt oftest fysisk helbredssvækkede, og det i en grad som vanskeliggør udfyldelse af en arbejdsfunktion under fleksjobordningens rammer på det arbejdsmarked, vi har i dag. Værst står det til hos de personer, som har modtaget ledighedsydelse igennem længere tid. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hele 45 % af personer på ledighedsydelse har ventet på et fleksjob i mere end et år. Heraf de 26 % i mere end halvandet år, og de var allerede på godkendelsestidspunktet en hårdere ramt gruppe, hvad angår deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet. 1 Vurderingen af restarbejdsevnen kan ikke ske isoleret fra hele ressourcebegrebet som det fx er beskrevet i ressourceprofilen. Ressourceprofilen består af 12 elementer, der kan opsummeres i fem brikker til arbejdsmarkedet : faglige og praktiske kompetencer; personlige kompetencer; materielle forhold og netværk; helbredsmæssige forhold; borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv

23 Ventetiden bidrager i sig selv til at forstørre afstanden til arbejdsmarkedet. Bl.a. fordi forventninger til egen arbejdsformåen og motivation til at ændre på situationen mindskes betragteligt over tid. Samtidig viser undersøgelsen, at de mest arbejdsmarkedsparate og motiverede løbende kommer i fleksjob, hvilket yderligere stigmatiserer de resterende som en svagere gruppe. Flowet sker først og fremmest hos dem, man kunne kalde den umiddelbare arbejdskraftreserve, som oftere er i stand til selv at yde et aktivt bidrag til at mindske eller overkomme afstanden til et fleksjob. Imellem disse to yderpoler findes naturligvis mange blandingsformer. I det følgende vil vi fokusere på faktorer, som har betydning for, hvor personerne placerer sig på skalaen. Hvem venter længe i ledighedssystemet? Syv ud af ti på ledighedsydelse er kvinder, og kvindernes andel er stigende. Omkring tre fjerdedele af disse kvinder er midaldrende i 40 erne og 50 erne, og aldersgennemsnittet stiger generelt, jo længere man har afventet et fleksjob. Omkring halvdelen af kvinderne har udelukkende en folkeskolebaggrund, mens en femtedel har en videregående uddannelse hyppigst af kort varighed. Samtidig ser vi, at uddannelsesniveauet generelt er faldende, jo længere personen afventer et fleksjob. Seks ud af ti kvinder angiver, at visitation til fleksjob bygger på fysiske indikationer. I en del tilfælde er fysisk sygdom kombineret med andre problemer fx nedslidning, som hos knap en tredjedel indgår i begrundelserne. Godt halvdelen af kvinderne på ledighedsydelse har mere end 20 års erhvervserfaring. De midaldrende, ufaglærte kvinder ser ud til at sidde fast i systemet. De midaldrende, ofte ufaglærte kvinder kommer hyppigst fra sygedagpengeområdet, og de er langt sjældnere forsøgt revalideret, før de blev godkendt til et fleksjob, end deres yngre ligesindede. Ligeledes er de sjældnere i arbejdsprøvning, jobtræning eller praktik umiddelbart før godkendelse til fleksjob. Alt sammen forhold som antyder, at fastholdelse måske har været afprøvet uden succes. Eller at revalidering måske er opgivet på grund af høj alder og/eller et lavt uddannelsesniveau og/eller manglende motivation. Knap halvdelen af alle kvinder på ledighedsydelse har ikke deltaget i kommunale tilbud, mens de har været på ledighedsydelse, og tendensen på undersøgelsestidspunktet var, at deltagelsesfrekvensen er faldende med alderen. Ligeledes var deltagelsen mindre blandt personer med fysiske helbredsproblemer end med psykiske. Alt sammen forhold, som viser, at mange af de midaldrende kvinder heller ikke har været voldsomt aktive, mens de har ventet på ledighedsydelse. Personernes (både mænd og kvinders) fagforenings- og tidligere a-kassetilhørsforhold viser, at flere kommer fra lavindkomstområder - FOA eller SID og KAD (nu 3F) end blandt forsikrede generelt. Og de kommer desuden ofte fra de typisk kvindedominerede erhverv. 15 % på ledighedsydelse havde deres sidste ordinære job inden for erhvervsområdet sundhed, omsorg og pleje, hele 96 % af dem er kvinder

24 Hvem sidder for alvor fast i ledighedssystemet? Betragter man særligt arbejdsområdet sundhed, omsorg og pleje, vurderer halvdelen af kvinderne, at deres helbredssituation kræver et skift til helt nye opgaver. Samtidigt ser vi, at disse kvinder hyppigere end øvrige personer på ledighedsydelse vurderer, at de kun kan arbejde mellem 10 og 20 timer om ugen i et fleksjob. Godt en fjerdedel har allerede måttet afbryde et eller flere fleksjob til trods for, at de ofte har skiftet arbejdsområde i forhold til det seneste ordinære job. Dem, der skal skifte til helt nye arbejdsopgaver, er en særlig udsat gruppe. Ca. en tredjedel af alle på ledighedsydelse mener, at de kun kan komme i fleksjob, hvis de får mulighed for at skifte til andre arbejdsopgaver end dem, de havde i deres tidligere arbejdsliv. Det betinger deres helbred/nedsatte arbejdsevne simpelthen. Denne gruppe må betragtes som den allersvageste i forhold til opnåelsen af et fleksjob. Sammenlignet med de øvrige grupper på ledighedsydelse er der i denne gruppe overvægt af kvinder samt af personer med mere end 20 års arbejdsmarkedserfaring, personer med nedslidningsskader, personer der kun har folkeskolebaggrund, personer fra lavindkomstområderne FOA og KAD (nu 3F). Hele 26 % angiver, at de kun kan arbejde under 10 timer om ugen, og en tredjedel angiver førtidspension som den rette løsning for dem. Hvem er måske opfostret i ledighedssystemet? Antallet af kontanthjælpsmodtagere, som afventer et fleksjob, er væsentligt mindre end antallet af personer på ledighedsydelse, og gruppen får normalt mindre opmærksomhed end personer på ledighedsydelse. Fx har denne undersøgelse dokumenteret vanskeligheder ved overhovedet at finde frem til antallet af kontanthjælpsmodtagere, som afventer et fleksjob. Tidligere kontanthjælpsmodtagere har særlige problemer. Gruppen fortjener særskilt opmærksomhed. Dels har en stor andel af personerne befundet sig mange år i kontanthjælpssystemet, og dels kan deres arbejdsevneproblemer meget sjældent forstås som et entydigt helbredsanliggende. Undersøgelsen har vist, at der er flere mænd blandt kontanthjælpsmodtagerne, og væsentligt flere yngre personer end på ledighedsydelse. Uddannelsesmæssigt er personerne dårligere stillet. Værst ser det ud hos personer under 40 år, hvor to tredjedele kun har en folkeskolebaggrund. Der er mange langvarige kontanthjælpsmodtagere over halvdelen har været på kontanthjælp i over fire år og de har ofte en begrænset joberfaring. Også her er de fysiske helbredsproblemer mest fremtrædende, men helbredsproblemer har ofte en mindre indflydelse på arbejdsevnen. Kontanthjælpsmodtagerne angiver, at de kan arbejde flere timer om ugen, og de kan klare en længere transporttid end personer på ledighedsydelse

25 Årsager til manglende fleksjob bliver her hyppigere relateret til manglende arbejdsmarkedserfaring eller, at erfaringerne er forældede eller ubrugelige. To ud af ti angiver som årsag til fleksjobbet, at de har været længe på kontanthjælp og én ud af ti, at de aldrig har haft et normalt job. Hvor er flowet størst? Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at gennemstrømningen er størst blandt de mere veluddannede. Uddannelsesniveauet er højest hos personer i 30 erne, hvor godt halvdelen har færdiggjort en uddannelse. Herefter falder andelen med stigende alder, mens uddannelsesniveauet er lavest hos de helt unge under 30 år. Betragter vi personer under 40 år, ser det særlig slemt ud for kontanthjælpsmodtagerne. Også hos de mere veluddannede er fysiske indikatorer den oftest forekommende begrundelse for fleksjob, men psykisk sygdom/handicaps er oftere årsag eller medvirkende årsag til fleksjobgodkendelsen jo højere uddannelse, personen har. De veluddannede har flere kompetencer med ind i et fleksjob og er mere aktive. Hos de mere veluddannede fordrer helbredet ikke så ofte skift til nye arbejdsopgaver, de kan oftere bruge deres joberfaringer fra ordinære job i et fremtidigt fleksjob. De er da også sjældnere i arbejdsprøvning, jobtræning eller praktik umiddelbart før godkendelsen til fleksjob. Gruppen af mere veluddannede befinder sig kortere tid på ledighedsydelse end de øvrige personer. Sandsynligvis fordi de i højere grad modsvarer de stigende kompetencekrav på arbejdsmarkedet og kan anvende deres joberfaring i et fleksjob. Desuden er de mere motiverede og initiativrige, når det handler om at gøre noget ved egen situation. De får oftere selv ideen til at søge om godkendelse til fleksjob, hvorfor de også hyppigere synes, at fleksjob er en god idé. De er mere initiativrige, når det gælder jobsøgning hos virksomheder. Ligeledes deltager de oftere i kurser, mens de er på ledighedsydelse, hvor de lavere uddannede oftere deltager i aktiveringsprojekter. Men samtidig er de mere veluddannede også mere kritiske. De afslår oftere fleksjobtilbud, fordi arbejdet ikke er relevant i forhold til uddannelse og joberfaringer. De er også mere kritiske over for kommunens indsats for at finde et fleksjob, og de mener hyppigere, at kommunen ikke gør nok for at finde jobbene. I deres kritiske vurdering af kommunens indsats lægger de veluddannede sig op ad de personer, som har ventet længst på et fleksjob altså over halvandet år. Den kommunale indsats Den kommunale praksis på fleksjobområdet er udover lovgivningen påvirket af mange forskellige faktorer strukturelle, økonomiske, tids- og holdningsmæssige. Det bevirker, at flere og flere personer efterhånden opfylder de formelle krav til fleksjobgodkendelser. Samtidig har det vist sig vanskeligt at matche alle disse personer med konkrete fleksjob i virksomhederne. Ledighedsydelsen er derfor i fare for at udvikle sig til en permanent ydelse på linie med kontanthjælp

26 Bule-ind bule-ud effekten Hvad angår de strukturelle og økonomiske påvirkningsfaktorer, har undersøgelsen vist, at kommunerne er meget optaget af, hvad nogle har kaldt bule-ind bule-ud effekten. Altså den effekt, som opstår, når kommunen yder en intensiv indsats på et område, fx langvarige sygedagpengesager, og det giver nogle utilsigtede konsekvenser i form af, at antallet af personer på ledighedsydelse vokser. Eller når en opbremsning i tildelinger til førtidspension betyder flere borgere på ledighedsydelse. Kommunerne ser ofte isoleret på enkeltydelser. Problemerne opstår, fordi kommuner anlægger et vertikalt perspektiv på indsatsområderne og forsøger at løse problemstillinger i tilknytning til enkeltydelser. En udvikling, som understøttes af de økonomiske incitamentsstrukturer, som staten fastlægger for den kommunale praksis. Hvis vi igen ser på problemstillingen ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv, er det spørgsmålet, om personer, der har været igennem et langt sygdoms- og fraværsforløb, bliver anderledes arbejdsmarkedsparate, blot fordi de bliver godkendt til et fleksjob? Det er der ikke meget, som tyder på, hvis vi skeler til den store gruppe, som kommer fra sygedagpengeområdet og nu tenderer til at hænge fast på ledighedsydelse. Ledighed ifbm. fleksjob må ses i sammenhæng med andre indsatsområder. Hvis den enkelte kommune derimod anlægger et horisontalt perspektiv på indsatsområderne, er det muligt at tilrettelægge en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats. En mere systematisk kortlægning af sammenhænge vil kunne bidrage til en øget relevant viden. Fx om borgernes bevægelser gennem systemet over tid. Der er ingen tvivl om, at mange kommuner forsøger at anlægge et sådant perspektiv, men i praksis bliver indsatsen ofte præget af en opdelt struktur, hvor de enkelte sagsområder har rigeligt at gøre med at behandle og afslutte sager inden for hvert sit ressort-område. Snitfladen til førtidspension Ansvarlige for kommunernes jobformidling vurderer i denne undersøgelse, at en del af fødekæden til ledighedsydelse er personer med en meget lille restarbejdsevne, som tidligere var berettiget til førtidspension. Enkelte af de interviewede har desuden den opfattelse, at nogle sagsbehandlere anvender fleksjob som en slags afprøvning til førtidspension. Og det til trods for, at alle regner med, at personen alligevel havner på førtidspension. Mange på ledighedsydelse peger på førtidspension som den rette løsning. For at kaste lys på grænsefladen mellem fleksjob og førtidspension har vi i den kvantitative undersøgelsesdel lavet en særkørsel for personer på ledighedsydelse, som peger på førtidspension som den rette løsning for dem - frem for et fleksjob