APPENDIX 3A BEGREBSMODEL FOR FÆLLES MUSEUMS-IT

Transkript

1 SIDE 1 APPENDIX 3A BEGREBSMODEL FOR FÆLLES MUSEUMS-IT Version Kommentar Forfatter Udkast 1 Udkast 2 Udkast 3 Kommenteret af Jesper Kaae Petersen, Henrik Jarl Hansen og Eske Wohlfahrt Kommenteret af begrebsmodelgruppen 19. november 2013 Jesper Kaae Petersen, COWI Kristine Hoff Meyer, Kulturstyrelsen Kristine Hoff Meyer, Kulturstyrelsen Udkast 4 Viderebearbejdet af Kristne Kristine Hoff Meyer, Kulturstyrelsen Udkast 5 Viderebearbejdet af Eske Eske Wohlfahrt, Kulturstyrelsen Udkast 6 Reviewet af Henrik Jarl Hansen. Klar til sidste review hos begrebsmodelgruppen februar-marts Version 1 Review gennemført med Begrebsmodelgruppen samt med Nationalmuseets registreringsudvalg og referencegruppen. Væsentligste ændringer: Museumssagen er modelleret som en Accessionsaktivitet Arkivfonden er modelleret som en Funktionel helhed Funktionel helhed og komponent er tilføjet modellen Følgende nye aktivitetstyper er tilføjet: Beretning (proveniens) Fund (proveniens) Undersøgelse (administrativ) Donation (administrativ) Retro-registrering (administrativ) Formålet er en forenkling af modellen samt mindre hierarkisk opbygning, hvilket var museernes største anke. Desuden er teksten forkortet, og strukturen ændret for at fremme læsbarheden. Der er tilføjet eksempler på, hvordan man kunne modellere data fra tre museer. Kristine Hoff Meyer, Kulturstyrelsen Kristine Hoff Meyer, Kulturstyrelsen

2 SIDE 2 INDHOLD 1 Formål med begrebsmodellen Samling af data fra mange kilder Overensstemmelse med internationale standarder 6 2 Diagrammer Oversigtsdiagram Oversigtsdiagram udtrykt som CIDOC-CRM Oversigtsdigram udtrykt som EDM Specialiseringer af Samlingsobjekt Specialiseringer af Funktionel helhed Specialiseringer af Aktivitet Eksempel: Dansk Jødisk Museum Eksempel: Nationalmuseet, Nyere tid Eksempel: Odense Bys Museer Arkæologisk Samling 15 3 Introduktion til de to væsentligste begreber Samlingsobjekt Aktivitet 19 4 Primære begreber Institution Samling Objektgruppe Samlingsobjekt Funktionel helhed 27

3 SIDE Komponent Aktivitet Aktør Adresse Navn Rolle Tidsrum Periode Dato Sted Stedsbetegnelse Spatiale koordinater Referencemateriale 40 5 Identifikation Titel/Betegnelse Inventarnummer 43 6 Egenskab Bevaringstilstand Dimension Farve Fremstillingsteknik Materiale Påskrift Skader 52 7 Klassifikation Art/type klassifikation Autenticitet Emne ENB status Funktion Motiv Stil 60 8 Administrative oplysninger Ejer Forsikring Opbevaringsbehov Ophavsret Pakkeenhed 62

4 SIDE Værdi 63 9 Samlingsobjektets specialiseringer Værk Genstand Fotografi Dokument Tegning/kort Audio/video optagelse Kulturlag Anlæg Bygning Specialiseringer af funktionelle helheder Arkivfond Konstruktion Aktivitetsbegrebets specialiseringer Fremstilling Brug Ejerskab Beretning Indsamling Indkomst Accession Undersøgelse Kampagne Donation Retroregistrering Bevaring Brug af samlingen Flytning Udlån / deponering Indlån / inddeponering Deaccession 88

5 SIDE 5 1 Formål med begrebsmodellen Formålet med begrebsmodellen er at skabe begrebsafklaring og enighed om brugen af fagudtryk. Begrebsmodellen skal bygge bro mellem det fagsprog, som anvendes indenfor museumsverdenen, og den kommende it-leverandør, og således bidrage til en bedre dialog mellem fageksperter og it-udviklere. Begrebsmodellen skal derigennem sikre, at den kommende datamodel på konsistent vis er forankret i det bagvedliggende begrebsunivers. Bodil Nistrup Madsen, lektor ved CBS, er ophav til denne model, som illustrerer processen fra begrebsmodel til datamodel. Begrebsmodellen er således første trin i en proces frem mod en fysisk datamodel for Fælles Museums-it (FMIT). Det er ambitionen gennem denne proces at skabe en opdateret version af Dansk Museums Dokumentations Standard (DMDS). 1.1 Samling af data fra mange kilder Den nye fælles museumsdatabase skal kunne samle data fra: DMDS, som den er implementeret i Regin (Kulturstyrelsen) GenReg (Nationalmuseet) Corpus/Collection Space (Statens Museum for Kunst) Museernes Udgravningsdata (MUD). The Museum System (TMS) Odense Bys Museers registreringssystem

6 SIDE 6 Den kommende datamodel og opdaterede version af DMDS skal være rummelig og indeholde foreningsmængden af de databaser, der indgår. Begrebsmodellen er således en sammensmeltning af tidligere selvstændige modeller fra det kulturhistoriske og det kunsthistoriske domæne. Formålet med sammensmeltningen er at understøtte søgning på tværs af samlinger, museer og domæner. Begrebsmodellen har ud over begrebsafklaring til formål at illustrere, hvordan de fem eksisterende datamodeller kan smelte sammen. DISCLAIMER Begrebsmodellen er ikke en komplet oversigt over attributter i de omfattede datamodeller. Den endelige datamodel skal derimod kunne rumme al data fra de systemer, som skal konverteres til FMIT. Det er vigtigt at den endelige, fysiske datamodel for FMIT understøtter, at data fra crowd sourcing projekter kan lagres i sammenhæng med de data, som de professionelle brugere registrerer. Det skal dog altid være muligt at skelne mellem de to typer data. Man kan forestille sig at crowd sourcing kan benyttes til: Tagging af kunstværker Personlige fritekster skrevet af museernes publikum Uploadede billeder Indtastning af data på skannede dokumenter Oplysninger om motiver på historiske fotografier Merviden fra forskere Eller noget helt syvende 1.2 Overensstemmelse med internationale standarder Da det desuden er et mål at bringe begrebsmodellen i overensstemmelse med internationale standarder for udveksling af museale samlingsdata, er følgende standarder konsulteret: CIDOC Conceptual Reference Model (CIDOC-CRM) Europeana Data Model (EDM v.5.2.4) Lightweight Information Describing Objects (LIDO) SPECTRUM 4.0 the UK Museums Collections Management standard Functional Requirements for Bibliographic Records (FRBR) CIDOC CRM er en begrebsmodel, som tilbyder definitioner på de begreber og relationer, der anvendes til dokumentation af museumssamlinger. Scopet for CIDOC CRM defineres som alle de oplysninger, der kræves for udveksling og integration af heterogen, videnskabelig dokumentation af museumssamlinger. Dette omfatter samlinger, lokaliteter og mo-

7 SIDE 7 numenter relateret til områder som historie, etnografi, arkæologi, kunst og kunsthåndværk, naturhistorie og teknologihistorie 1. Derfor er CIDOC CRM modellen meget relevant som reference til FMIT, som netop skal omfatte registrering alle typer af museumssamlinger. Der er i den foreliggende begrebsmodel i lighed med CIDOC CRM anvendt en semantisk tilgang til modellering, der beskriver betydningen af relationer mellem begreber. Begrebsmodellen er desuden i lighed med CIDOC-CRM "atomiseret" dvs. omfatter mange selvstændige begreber, der i en traditionel datamodel ville blive betragtet som attributter ved objekter. Hvor CIDOC CRM koncentrerer sig specifikt om dokumentation af kulturarv, så interesserer Spectrum sig for de administrative procedurer, som museer bør mestre. SPECTRUM er en standard for samlingsadministration, og er nu almindeligt anerkendt som den primære specifikation for samlingsadministrative aktiviteter på museer. De to standarder har således forskelligt fokus, og supplerer hinanden på glimrende vis. Vi har derfor anvendt referencer til begge standarder i denne begrebsmodel. EDM og LIDO er begge udviklet på baggrund af CIDOC CRM, og de har mange fælles begreber og relationer. EDM standarden er særlig relevant fordi der er krav om, at FMIT skal kunne udveksle data med den fælles europæiske kulturarvsportal Europeana. FRBR er den sidste standard vi har konsulteret. Den er meget anerkendt i bibliotekssektoren, og har fundet klangbund indenfor dele af den kunsthistoriske forskning. Vi har vurderet, at den er mest anvendelig i forhold til registrering af masseproducerede objekter som netop bøger. Den kunne være interessant for registrering af mønter eller grafiske tryk, men i mindre grad praktisk anvendelig for registrering af unika-objekter. Vi har valgt ikke at referere til FRBR. 1 Definition of the CIDOC Conceptual Reference Model, Version November 2011, side ii

8 SIDE 8 2 Diagrammer 2.1 Oversigtsdiagram

9 SIDE Oversigtsdiagram udtrykt som CIDOC-CRM

10 SIDE Oversigtsdigram udtrykt som EDM

11 SIDE Specialiseringer af Samlingsobjekt Samlingsobjekt Løs kulturarv Fast kulturarv Værk Kulturlag Genstand Anlæg Dokument Bygning Fotografi Tegning/kort Audio/Video 2.5 Specialiseringer af Funktionel helhed Funktionel helhed Arkivfond Konstruktion

12 SIDE Specialiseringer af Aktivitet Aktivitet Proveniens Administrative procedurer Fremstilling Indkomst Undersøgelse Brug Accession Kampagne Ejerskab Bevaring Donation Beretning Brug af samling Retroregistrering Indsamling Flytning Fund Udlån Indlån Deaccession

13 BEGREBSMODEL FOR FÆLLES MUSEUM-IT SIDE Eksempel: Dansk Jødisk Museum Dansk Jødisk Museum har både en genstandssamling og et arkiv.

14 BEGREBSMODEL FOR FÆLLES MUSEUM-IT SIDE Eksempel: Nationalmuseet, Nyere tid

15 BEGREBSMODEL FOR FÆLLES MUSEUM-IT SIDE Eksempel: Odense Bys Museer Arkæologisk Samling

16 SIDE 16 3 Introduktion til de to væsentligste begreber 3.1 Samlingsobjekt Samlingsobjekter kan være genstande, værker, fotografier, dokumenter, lyd- og videooptagelser, digitalfotos mm. Samlingsobjekter kan være digitale eller analoge. Alle objekter, som tilfører museet antikvarisk merviden, dvs. er med til at belyse tidligere tiders sociale omgangsformer, erhverv, samfundsfundshold, kunstneriske udtryksform osv. kan være Samlingsobjekter. Samlingsobjekt er ikke er et begreb, som anvendes i daglig tale. Til daglig taler man for eksempel om Værk, Genstand eller Arkivalie alt efter hvilket fagområde eller domæne, man kommer fra. I Fælles Museum it er der behov for at anvende et overordnet, abstrakt begreb for disse objekter. Grunden til dette er et ønske om en overordnet standardiseret registrering, der understøtter den tværgående søgning. Den danske kulturarv omfatter alt, hvad mennesket har efterladt sig gennem tiderne: strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Det vil sige hele samfundsudviklingen frem til i dag. Man sondrer traditionelt mellem den faste kulturarv (bygninger, broer, gravhøje), og den løse kulturarv (genstande, som ofte opbevares på museer, i arkiver eller på biblioteker). Samlingsobjekter kan være løs kulturarv, dvs. objekter som kan flyttes og placeres på museet, eller fast kulturarv, dvs. objekter, som er stedfaste, og befinder sig ude i kulturlandskabet. I FMIT skal det være muligt at skelne mellem de Samlingsobjekter, som faktisk findes på museet (digitalt eller analogt), og de, som ikke kan hjemtages. Kun Samlingsobjekter, som er hjemtaget til museet (analogt eller digitalt), skal tælles med i en opgørelse over antal Samlingsobjekter i Samlingen, når der skal indberettes til myndighederne. Hvilke attributter, man registrerer om et Samlingsobjekt, og hvilke Autoriteter, man anvender til at understøtte registreringen, vil variere alt efter hvilket slags Samlingsobjekt, der er tale om. Derfor skal brugergrænsefladen indrettes med en række skabeloner, som fokuserer registreringen. I princippet kan Samlingsobjektet specialiseres i det uendelige, men Kulturstyrelsen forventer at definere et antal standardskabeloner, som museerne kan finjustere, når systemet er i drift. Se kravspecifikationen, afsnit. XX. Relationer mellem Samlingsobjekter, Funktionelle enheder og Komponenter Samlingsobjekter kan have relationer til hinanden sideordnet f.eks.

17 SIDE 17 brudekjole med tilhørende sko to versioner af samme kunstværk et potteskår fundet i en affaldsgrube Samlingsobjekt Brudekjole Samlingsobjekt Brudesko Desuden kan Samlingsobjekter indgå i hierarkiske relationer med Funktionelle helheder og Komponenter. Funktionelle helheder kan for eksempel være: Et kaffestel, hvor alle delene er registreret selvstændigt. En Arkivfond, som er en gruppe af arkivalier. En Konstruktion, for eksempel et hegn fra bronzealderen, som for længst er forsvundet, men udgøres af de stolpehuller, som er fundet. Komponenter anvendes til at bryde Samlingsobjektet op i mindre dele. Primært hvis en del af Samlingsobjektet skal konserveres eller opbevares selvstændigt.

18 SIDE 18

19 SIDE 19 Komplekse installationer og Performance art udgør en særlig problemstilling for registrering. Mads Kullberg fra Museet for Samtidskunst er i øjeblikket ved at skrive PHD om emnet. 3.2 Aktivitet Denne begrebsmodel indfører Aktivitet som et centralt begreb. Begrebet er centralt i Nationalmuseets GenReg system, hvor begrebet dog hedder hændelse. Her registreres alle oplysninger omkring genstandenes fremstilling, brug og administrative forhold som hændelser. En hændelse indeholder altid information om Tidsrum, Sted og Aktør. Vi har valgt at kalde begrebet Aktivitet for at afspejle begrebet Activity i CIDOC CRM. Aktiviteter inddeles i to typer, som illustreret i diagrammet herunder: Proveniens: Aktiviteter som finder sted før Samlingsobjektets indkomst på museet Administrative procedurer: Aktiviteter som finder sted fra og med indkomsten af Samlingsobjektet på museet Skærmbillede fra GenReg på Etnografisk Samling. Registrering af en indsamlingshændelse.

20 SIDE 20 I Corpus/Collection Space er implementeret en række procedurer, som stammer fra Spectrum standarden. Aktivitetsbegrebet findes ikke i Regin, men har en analogi i Sted/Registranten, som kombinerer oplysninger om funktion med geografisk sted, samt i opbevaringer og konserveringer. Udsnit af skærmbillede fra Corpus. Fanebladene viser Spectrum procedurerne. Proveniens Inden for kunst- og kulturhistorie betegner Proveniens de oplysninger om et kunstværk eller en museumsgenstand, som er indsamlet i forbindelse med erhvervelsen eller hjemtagningen til et museum. En fyldestgørende proveniens omfatter redegørelse for hvor og hvornår genstanden er fremstillet, og hvem der siden har ejet og brugt den, således at man kan følge genstandens historie frem til hjemtagningen. Hvis der er tale om flere ejere/brugere, anføres både deres indbyrdes relation og gerne det tidsrum, de hver især har haft genstanden. Proveniens er et meget centralt begreb i den kunsthistoriske tradition, idet proveniensen kan sandsynliggøre kunstværkets ægthed. Med andre ord, hvis man kan gøre rede for værkets ejerskabshistorie helt tilbage fra det blev skabt af eksempelvis Rembrandt, så er der større sandsynlighed for at der er tale om en ægte Rembrandt. Kunstmuseers registrering af et kunstværks proveniens sker i dag med registrering i et fritekst felt. Et typisk eksempel på en proveniensbeskrivelse er denne registrering af Wilhelm Hammershøis Portræt af Ida Ilsted, senere kunstnerens hustru fra 1890 udført af Statens Museum for Kunst 2. Alfred Bramsen; af denne deponeret på Statens Museum for Kunst ; dennes datter Kirsten og svigersøn, Gustav Falck. Deres datter Alice Falck. Deponeret af denne på museet den 12. maj Fra 8. juni 1987 deponeret af dennes niece og nevø. Solgt af disse til museet. 2 Se Et andet eksempel er:

21 SIDE 21 Det er værd at bemærke, at der her er tale om en liste af ejerskabsforhold, der kunne udskilles i individuelle Aktiviteter af typen Ejerskab. Da den allerede registrerede information er så kompleks, som den er, vil det i en datakonverteringssituation være nødvendigt, at persistere denne information i en fritekstbeskrivelse i en enkelt ejerskabsaktivitet. For en arkæolog henviser begrebet Proveniens først og fremmest til et Sted. Proveniens er der, hvor Samlingsobjektet er fundet. Dette registreres med en Fund-aktivitet. For nyere tids Samlinger kan man registrere oplysninger om Samlingsobjektets fremstilling og brug, i den udstrækning disse oplysninger er kendt. Etnografiske samlinger har ofte brug for at kunne registrere hvor og hvornår et Samlingsobjekt er indsamlet. Arkiver kan have brug for at registrere, hvornår en beretning er nedskrevet eller optaget. Administrative procedurer De administrative procedurer strækker sig fra Samlingsobjektets indkomst på museet til det accessioneres, dvs. optages i samlingen, og de efterfølgende Aktiviteter, som museet kan finde på at udsætte Samlingsobjektet for. Herunder konservering, udstilling, mm. Der er forskellige traditioner for registrering af, hvorfor Samlingsobjekter indlemmes i samlingen. I daglig tale skelnes mellem sagsregistrering og genstandsregistrering. Regin kulturhistorie anvender sagregistrering. Det er her en forudsætning før registrering af oplysninger om et Samlingsobjekt kan påbegyndes, at der er oprettet en Museumssag. En Museumssag er en strukturel container, der samler Samlingsobjekter, som eksempelvis er indsamlet i forbindelse med en etnografisk undersøgelse, er doneret samlet eller er udgravet på samme lokalitet. Der skelnes mellem Undersøgelsessager og Samlesager. Nationalmuseet anvender ikke sagsbegrebet i Genreg. Men behovet for at holde sammen på genstande, der er indsamlet (eller udgravet) sammen, understøttes på anden vis i Genreg, nemlig via accessionshændelser. Indenfor den kunsthistoriske tradition kendes sagsregistrering ikke, og sagsbegrebet anvendes således ikke i Regin Kunst og er heller ikke kendt i Corpus/Collection Space.

22 SIDE 22 Indtastningssiden for Rediger sag i REGIN. På denne side indtastes metadata om sagen I FMIT smelter Accessionshændelsen fra Genreg og Museumssagen fra Regin sammen til en Accessionsaktivitet, der kan have forskellige typer: Undersøgelse (svarer til Undersøgelsessag i Regin) Kampagne Donation Retrospektiv registrering

23 SIDE 23 4 Primære begreber 4.1 Institution Begrebet dækker over de institutioner, som anvender FMIT systemet til registrering. En institution kan være et museum, et arkiv, et bibliotek eller en anden organisation, som oprettes i systemet og dermed får adgang til at registrere en eller flere samlinger. Institutioner kan have indbyrdes hierarkiske relationer. Det er meget almindeligt at mindre museer fusionerer. Synonymer Museum Eksempler Arken - museum for moderne kunst er én institution med én samling. Museum Sønderjylland er en paraplyinstitution, som består af en lang række tidligere museer, som har slået sig sammen, for eksempel Arkæologi Haderslev, Kulturhistorie Åbenraa og Kunstmuseet Tønder. Hvert af disse museer har en eller flere samlinger. Museum Sønderjylland har ikke nogen samlinger selv, men repræsenterer alle samlinger under paraplyen. Nationalmuseet har en række samlinger (for eksempel Danmarks Oldtid), og en række under-museer med egne samlinger. For eksempel: >Nationalmuseet >>Frilandsmuseet >>>Kommandørgården CIDOC CRM: E40 Legal Body This class comprises institutions or groups of people that have obtained a legal recognition as a group and can act collectively as agents. Begrebet svarer stort set til entiteten Museum i Regin. Attributter Navn Adresse Telefonnummer Website

24 SIDE Samling En Samling er en mængde af Samlingsobjekter, som en Institution har indsamlet, eller har fagligt ansvar for. Mange af de Institutioner, som skal anvende FMIT, har kun én Samling. I så fald vil der være en én-til-én sammenhæng mellem Institution og Samling, som i eksemplet Bornholms Kunstmuseum herover. Andre museer kan have flere samlinger. Statens Museum for Kunst har for eksempel Kobberstikssamlingen, Afstøbningssamlingen, Malerisamlingen etc. Synonymer Samling kan være en specialiseret samling af homogene objekter, f.eks. kunstværker, våben eller musikinstrumenter, men kan også være en heterogen samling af alle mulige forskellige typer af Samlingsobjekter. Eksempler Bornholms Kunstmuseums permanente samling består af kunst og kunsthåndværk med tilknytning til Bornholm Kobberstikssamlingen på Statens Museum for Kunst Afstøbningssamlingen på Statens Museum for Kunst Nationalmuseets Etnografiske Samling CIDOC CRM: E78 Collection This class comprises aggregations of instances of E18 Physical Thing that are assembled and maintained ( curated and preserved in museological terminology) by one or more instances of E39 Actor over time for a specific purpose and audience, and according to a particular collection development plan. Attributter SamlingsID (Unikt ID) Samlingsbetegnelse (Fritekst, Multiple) Samlingsbeskrivelse (Fritekst, Multiple) Note (Fritekst, Multiple)

25 SIDE Objektgruppe En Objektgruppe er en gruppe af Samlingsobjekter, som en bruger af FMIT kan oprette på tværs af Samlinger. Se beskrivelse af funktionalitet i kravspec. Synonymer Eksempler Ingen ækvivalent i CIDOC CRM, men kan defineres som en subklasse til E78 Collection.

26 SIDE Samlingsobjekt Se desuden afsnit 9 Specialiseringer af Samlingsobjekt Samlingsobjekt repræsenterer genstande, værker og anden dokumentation, der indgår i en Samling. Samlingsobjekt er FMITs centrale begreb, der abstraherer alle genstande, værker og anden dokumentation, der indgår i en Samling. Selve registreringen sker som en af specialiseringerne af Samlingsobjekt. Samlingsobjekter kan være materielle objekter, digitale objekter, funktionelle helheder eller fysiske ting, som ikke kan hjemtages til museet. Synonymer Museumsgenstand Eksempler Tinkande (genstand) Maleriet Tent af Kunstner Tal R (værk) Interview med Tal R (audio/videooptagelse) Stolpehul (anlæg) CIDOC CRM E71 Man-Made Thing This class comprises discrete, identifiable man-made items that are documented as single units. These items are either intellectual products or man-made physical things, and are characterized by relative stability. They may for instance have a solid physical form, an electronic encoding, or they may be logical concepts or structures. Regin: Værk, Genstand, Arkivindhold, Foto/Film, Rapport, Magnetmedier, Storformat, Skib, Kommunikation GenReg: Genstand Corpus: Værk MUD: Fund, Lag, Anlæg, Tegning, Foto Attributter Inventarnummer (Multiple, kun et gældende) Titel/Betegnelse (Multiple) Fritekstbeskrivelse (Multiple) Note (Multiple) Egenskaber Klassifikationer Administrative oplysninger

27 SIDE Funktionel helhed Se desuden afsnit 10 Specialiseringer af Funktionel helhed Begrebet Funktionel helhed betegner en gruppe af Samlingsobjekter, som skal holdes sammen pga. deres fælles funktion. En Funktionel helhed er en gruppe af Samlingsobjekter, som holdes sammen pga. deres fælles funktion. Funktionelle helheder kan modelleres som en hierarkisk relation mellem Samlingsobjekter, men Funktionelle helheder adskiller sig fra Samlingsobjekter ved at være virtuelle. De er samlebetegnelser, og udgøres fuldstændigt at de Samlingsobjekter, de samler. Hvis alle Samlingsobjekterne var væk, så eksisterede den Funktionelle helhed heller ikke. Funktionelle helheder får ikke et inventarnummer. Det gør derimod de enkelte Samlingsobjekter, som udgør den funktionelle helhed. Synonymer Virtuelt objekt Eksempler Kaffestel, som er en samlet betegnelse for en kaffekande, en sukkerskål, en flødekande og et antal kopper og underkopper. Privatarkivet Hans Jensens efterladte papirer, som indeholder en række arkivalier. Hegn fra bronzealderen, som for længst er forsvundet, men som repræsenteres af de efterladte stolpehuller. CIDOC CRM E71 Man-Made Thing This class comprises discrete, identifiable man-made items that are documented as single units. These items are either intellectual products or man-made physical things, and are characterized by relative stability. They may for instance have a solid physical form, an electronic encoding, or they may be logical concepts or structures. GenReg: Virtuel genstand MUD: Konstruktion Attributter Titel/Betegnelse (Multiple) Fritekstbeskrivelse (Multiple) Note (Multiple) Klassifikationer

28 SIDE Komponent Komponent er en betegnelse for en mindre del af et Samlingsobjekt, som kan håndteres selvstændigt. Det kan til tider være nødvendigt at dele Samlingsobjekter op i mindre dele, for eksempel hvis rammen på et maleri skal til konservering, og derfor skilles fra selve lærredet. Komponenter kan håndteres selvstændigt, men ville sandsynligvis ikke være blevet indsamlet enkeltstående, men kun som del af det Samlingsobjekt, de indgår i. Komponenter kan have en relation til Aktiviteter af typen Administrative procedurer, idet de skal kunne placeres og bevares separat. Synonymer Del Eksempler Rammen på et maleri Låget på en kaffekande The Museum System (TMS): Komponent Attributter Titel/Betegnelse (Multiple) Fritekstbeskrivelse (Multiple) Note (Multiple)

29 SIDE Aktivitet Se desuden afsnit 11 Specialiseringer af Aktivitet En Aktivitet er en handling forsætligt udført af en Aktør. Aktiviteter registreres for at tilføre informationer om et Samlingsobjekt. En Aktivitet er altid relateret til et eller flere Samlingsobjekter. Formålet med at registrere Aktiviteter er at tilføre oplysninger om Samlingsobjekter. Aktiviteter, som finder sted før Samlingsobjektet optages i Samlingen, hører til Samlingsobjektets Proveniens. Aktiviteter, som finder sted efter at Samlingsobjektet optages i Samlingen hører til Institutionens Samlingsadministration. Synonymer Hændelse Aktivitet Procedure Museumssag Eksempler Fremstilling af værket Tent af Kunstner Tal R Udgravningskampagne ledet af museumsinspektør Jakob Schlein Andersen Relaterede begreber Samlingsobjekt Aktør Sted Tid Referencemateriale CIDOC-CRM: E7 Activity This class comprises actions intentionally carried out by instances of E39 Actor that result in changes of state in the cultural, social, or physical systems documented. GenReg: Hændelse Corpus: Procedure Regin: (delvist) Sted/Registrant, Konservering, Placering MUD: Kampagne Attributter Type (Autoritet) (Fritekst, Multiple) Note (Fritekst, Multiple)

30 SIDE Aktør En Aktør er en person eller organisation, som kan udføre Aktiviteter. En Aktør kan være en Person eller en Organisation. En Aktør har altid en relation til en Aktivitet. Aktøren spiller en Rolle i forhold til Aktiviteten. Aktør skal ikke forveksles med en bruger af systemet, selvom der kan være et sammenfald. En Aktør kan have skiftende adresser til skiftende tider og kan også skifte navn, for eksempel ved indgåelse af ægteskab. En Aktør kan have forskellige Tidsrum, for eksempel fødselsår, dødsår og embedsperiode. Synonymer Ingen Eksempler Ida Ilsted optræder som motiv for værket Ida Ilsted, kunstnerens forlovede fra Jakob Schlein Andersen var udgravningsleder på en bestemt udgravningskampagne Musholm Teglværk donerede sit administrationsarkiv til museet i 1956 CIDOC-CRM: E39_Actor This class comprises people, either individually or in groups, who have the potential to perform intentional actions for which they can be held responsible. Regin: Aktør og Kunstner GenReg: Aktør Corpus: Arbejder med forskellige autoriteter som Kunstner, Producent. Attributter Type (Person/Institution) (Fritekst, Multiple) Note (Fritekst, Multiple)

31 SIDE Adresse Begrebet adresse repræsenterer en geografisk stedfæstelse udtrykt ved vejnavn, husnummer, postnummer/by og land. Adresser gemmes blandt andet fordi: Hvis et objekt deaccessioneres,, skal man kunne tilbyde giver at tage Samlingsobjektet tilbage. Hvor i verden kommer et Samlingsobjekt fra? Her kan givers adresse være et hint til proveniens. Befordre efterfølgende kontakt til personer. Hvis Aktør får ny adresse skal den gamle adresse gemmes som "tidligere adresse". Synonymer Bopæl CIDOC CRM: E45 Adress This class comprises identifiers expressed in coding systems for places, such as postal addresses used for mailing. Attributter Vejnavn Husnummer Postnummer By Land

32 SIDE Navn Aktørens fulde navn En Aktørs navn kan ændres over tid f.eks. i forbindelse med giftemål. Det er derfor nødvendigt at kunne registrere aktørens navn separat og mærke navnet op med en gyldigheds dato. Det vil dermed være muligt altid at kunne finde det til aktøren gældende navn i forhold til aktivitetens tidspunkt. Der eksisterer med andre ord en en-til-mange relation mellem Aktør og aktørnavn. I REGIN registreres Aktørens navn som Efternavn "komma" fornavne og mellemnavne. (invertering) Synonymer Ingen Eksempler CIDOC CRM: E82_Actor_Appelation This class comprises any sort of name, number, code or symbol characteristically used to identify an E39 Actor. An E39 Actor will typically have more than one E82 Actor Appellation, and instances of E82 Actor Appellation in turn may have alternative representations. The distinction between corporate and personal names, which is particularly important in library applications, should be made by explicitly linking the E82 Actor Appellation to an instance of either E21 Person or E74 Group/E40 Legal Body. If this is not possible, the distinction can be made through the use of the P2 has type mechanism. Attributter Fornavn Efternavn

33 SIDE Rolle Rolle klassificerer en Aktørs deltagelse i en Aktivitet. En og samme aktør kan indtage forskellige roller i forhold til forskellige Aktiviteter. Synonymer Ingen Eksempler I Fremstillingsaktivitetenfor kunstværket er Gerda Svane Kunstner I Accessionsaktiviteten er Gerda Svane Giver I samme Accessionsaktivitet er Museumsinspektør X Ansvarlig for modtagelse CIDOC CRM: p14.1 In the role of Regin: h_aktoerrolle: Attributter Type (Autoritet)

34 SIDE Tidsrum Tidsrum beskriver en temporal udstrækning med et startpunkt og et slutpunkt. Tidrum er et begreb der dækker over alle angivelser af tid i sammenhæng med en Aktivitet, en Aktør og en Museumssag. Tidsrum kan angives præcist med en start og en slut dato. Tidrum kan også angives i form af en overordnet periodebetegnelse som f.eks tallet eller Ældre Romersk Jernalder B2. Tidsrum kan både ligge før og efter Kristus. Synonymer Datering Eksempler Værket Tent af Tal R er dateret til 1999 Vilhelm Hammershøi er født i 1864 og død i 1916 Skænkekanden af tin er dateret til perioden "Efterreformatorisk tid ( )" Udgravningskampagnen fandt sted 1. april 2013 til 24. april 2013 Museumssagen omhandler perioden Vasen er dateret til Mingdynastiet ( ) Kanonen blev brugt ved Slaget på Reden (2. april 1801) Relaterede begreber Aktivitet Aktør Museumssag Arkivfond Periode CIDOC-CRM: E52_Time-Span This class comprises abstract temporal extents, in the sense of Galilean physics, having a beginning, an end and a duration. Regin: svarer til s_datering I Regin gemmes alene en startdato og en slutdato, som kan oversættes af systemet til en periode. Attributter Dato/år fra (DD.MM.YYYY eller YYYY) Dato/år til (DD.MM.YYYY eller YYYY)

35 SIDE Periode Periode omfatter sæt af konkrete kulturelle manifestationer afgrænset i tid. Periodeangivelse kan vælges ud fra en konstrueret liste af perioder og underperioder, der hver især har start og slut tidspunkt i reelle år. F.eks. Ældre Romersk Jernalder, B1 (Start: år 1, Slut år 69). Alternativt kan Periode angives ved en betegnelse som 15 århundrede eller 1600 tallet. Fælles for periode angivelser er at de udover en betegnelse også har et startår og et slutår. Synonymer Kultur Dynasti Kulturhistoriske perioder Historiske begivenheder Eksempler Ertebøllekultur er benævnelsen på den livsform, der i jægerstenalderens yngste tid (ca f.kr ca f.kr.) udøvedes i den sydlige del af Skandinavien. Mingdynastiet i Kina Trediveårs krigen CIDOC-CRM: E4 Period This class comprises sets of coherent phenomena or cultural manifestations bounded in time and space. It is the social or physical coherence of these phenomena that identify an E4 Period and not the associated spatio-temporal bounds. These bounds are a mere approximation of the actual process of growth, spread and retreat. Consequently, different periods can overlap and coexist in time and space, such as when a nomadic culture exists in the same area as a sedentary culture. Typically this class is used to describe prehistoric or historic periods such as the Neolithic Period, the Ming Dynasty or the McCarthy Era. There are however no assumptions about the scale of the associated phenomena.

36 SIDE Dato En dato er en bestemt dag i en bestemt måned (og et bestemt år). Dato er per definition en bestem dag, men det er ikke altid, at den bestemte dag er kendt. Man skal også kunne registrere årstal alene i FMIT. Desuden skal datoer før Kristus kunne registreres. Synonymer Eksempler marts 2014 Attributter Dag Måned År CIDOC-CRM: E50 This class comprises specific forms of E49 Time Appellation. Dates may vary in their degree of precision.

37 SIDE Sted Begrebet Sted bruges i geografisk forstand til at identificere et punkt eller et areal på jordens overflade. Sted betegner et punkt eller et areal på jordens overflade. I Regin og Genreg sker stedhenvisninger primært til sogneinddelingen af Danmark. Der er findes to autoriteter; topografiske numre (baseret på inddelingen af Danmark i Amt-Herred-Sogn i TRAP Danmark 5. udgave ) og stednumrene (også baseret på inddelingen i TRAP Danmark, men her alfabetisk fra herredsniveau og nedefter). Der er udarbejdet en konkordans mellem de to. I Collection Space findes en stedautoritet, ligesom der findes andre specialiserede stedautoriteter i forskellige versioner af Genreg. I FMIT skal man kunne vælge fra autoritet og/eller afsætte punkt/areal på kort. Synonymer Lokalitet Eksempler Museumssagen omhandler indsamling af genstande på Sumatra Værket er fremstillet i Firenze CIDOC-CRM: E53_Place This class comprises extents in space, in particular on the surface of the earth, in the pure sense of physics: independent from temporal phenomena and matter. Attributter Spatiale koordinater Stedbetegnelse (Adresse, sogn, topnummer, stednummer, by, matrikel, navn på slægtsgård etc.)

38 SIDE Stedsbetegnelse En stedbetegnelse er et stednavn eller kode, evt. fra en Autoritet. Stedbetegnelse kan være et stednavn, som navnet på en by, et område eller en slægtsgård. Det kan også være en kode som et matrikelnummer eller et topografisk nummer. Der anvendes en række forskellige autoriteter til at betegne sted i FMIT. Synonymer Stednavn Eksempler Topografisk nummer Kolding Gammelgård CIDOC CRM: E44 Place Appellation Instances of E44 Place Appellation may vary in their degree of precision and their meaning may vary over time - the same instance of E44 Place Appellation may be used to refer to several places, either because of cultural shifts, or because objects used as reference points have moved around. Instances of E44 Place Appellation can be extremely varied in form: postal addresses, instances of E47 Spatial Coordinate, and parts of buildings can all be considered as instances of E44 Place Appellation. Attributter Fritekstfelt, eller Stedautoritet Kvalificering af hvor sikkert navnet er?

39 SIDE Spatiale koordinater Spatiale koordinater omfatter tekstmæssige eller numeriske oplysninger, der kræves for at lokalisere specifikke tilfælde af Sted. Spatiale koordinater anvendes særligt indenfor arkæologien, hvor de spiller en meget væsentlig rolle for fortolkning af Samlingsobjekterne. FMIT skal indeholde et GIS system til afsætning på kort, ligesom det skal være muligt at uploade GIS data fra eksterne systemer. Synonymer Koordinater Geodata Eksempler N W , CIDOC CRM: E47 Spatial coordinates This class comprises the textual or numeric information required to locate specific instances of E53 Place within schemes of spatial identification. Coordinates are a specific form of E44 Place Appellation, that is, a means of referring to a particular E53 Place. Coordinates are not restricted to longitude, latitude and altitude. Any regular system of reference that maps onto an E19 Physical Object can be used to generate coordinates. Attributter Projektion X Y Z

40 SIDE Referencemateriale Referencemateriale er en samlebetegnelse for materiale, der belyser forhold omkring et Samlingsobjekt eller en anden entitet. Referencemateriale kan være henvisninger til materiale uden for systemet, for eksempel på institutionens bibliotek, i Institutionens ESDH, eller materiale helt udenfor institutionen. Referencemateriale kan også være materiale som uploades til systemets DAMS. Synonymer Henvisning Litteraturhenvisning Tilknyttede filer Eksempler Harild, Jan Andreas: Arkæobotaniske analyser af materiale fra Ribe Gråbrødrekloster Nationalmuseet 1997 Henvisning til journalsag i ESDH system Henvisning til the Victoria and Albert Museums samling, hvor man kan se en tilsvarende genstand. Genstandsfoto Digital konserveringsrapport Måske E31 Document This class comprises identifiable immaterial items that make propositions about reality. These propositions may be expressed in text, graphics, images, audiograms, videograms or by other similar means. Documentation databases are regarded as a special case of E31 Document. Attributter Type (Autoritet) Titel Forfatter/Ophavsperson Dato Rettigheder Sidehenvisning Journalnummer (Varierer efter typen af materiale)

41 SIDE 41 5 Identifikation Identifikation dækker over de forskellige måder man kan identificere et Samlingsobjekt. Begrebet Identifikation er et samlebegreb, der dækker over de titler/betegnelser og de ID er, som samlet set identificerer Samlingsobjektet. Synonymer Eksempler Vilhelm Hammershøis maleri De høje Vinduer har inventarnummer 110 WH, Ordrupgaard Museum Relaterede begreber Samlingsobjekt Inventarnummer Alternativt nummer Titel/Betegnelse CIDOC-CRM: E41 Apellation This class comprises signs, either meaningful or not, or arrangements of signs following a specific syntax, that are used or can be used to refer to and identify a specific instance of some class or category within a certain context. Attributter

42 SIDE Titel/Betegnelse Ethvert samlingsobjekt har en betegnelse, der angiver hvad det umiddelbart fremstår som, eller hvad det hedder. Værker har titler, mens andre Samlingsobjekter har en Betegnelse. Værktitler kan have forskellige typer, for eksempel kunstnertitel, museumstitel, autionskatalogtitel, samlertitel osv. Der er en en-til mange-relation til Samlingsobjekt. Et Samlingsobjekt kan have så mange titler/betegnelser det skal være. Synonymer Arbejdsbetegnelse (Genreg) Eksempler CIDOC CRM: E35 Title: This class comprises the names assigned to works, such as texts, artworks or pieces of music. Titles are proper noun phrases or verbal phrases, and should not be confused with generic object names such as chair, painting or book (the latter are common nouns that stand for instances of E55 Type). Titles may be assigned by the creator of the work itself, or by a social group. Attributter Fritekstfelt

43 SIDE Inventarnummer Inventarnummer er Samlingsobjekts museale identifikation i form af kode eller nummer, som er opmærket på de fysiske objekter. Inventarnummer adskiller sig fra SystemId, der benyttes til at registrere objektet unikt. FMIT skal foruden systemid kunne håndtere museums- og/eller samlingsspecifikke inventarnumre af forskellige typer, som følge af at der gennem tiden er etableret forskellige praksis og systemer til manuel eller automatisk generering af inventarnumre. Endvidere skal historiske numre bringes med over i FMIT. Et Samlingsobjekt kan have ét gældende inventarnummer og et antal alternative numre. Inventarnummer kan antage en af flere forskellige former, som det er tilfældet i Regin, på Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Odense Bys Museer samt andre museer. Eksisterende identifikationer er ikke nødvendigvis unikke, f.eks. findes der flere nummerrækker med samme nummerering i Nationalmuseets forskellige samlinger. Nationalmuseet har i notat Kravspecifikation til en kommende genstandsbase, version 5 af 7. februar 2007 opstillet krav til fremtidig nummerering af objekter. Eksempler DJM3747X /2014 CIDOC CRM: E42 Identifier This class comprises strings or codes assigned to instances of E1 CRM Entity in order to identify them uniquely and permanently within the context of one or more organisations. Such codes are often known as inventory numbers, registration codes, etc. and are typically composed of alphanumeric sequences.

44 SIDE 44 6 Egenskab Egenskab er en samlebetegnelse for fysiske eller digitale egenskaber ved et Samlingsobjekt Egenskab er en samlebetegnelse for fysiske (eller digitale) egenskaber ved et Samlingsobjekt, som man kan observere, veje eller måle. Synonymer Eksempler CIDOC CRM: E26 Physical Feature This class comprises identifiable features that are physically attached in an integral way to particular physical objects. Attributter De følgende begreber er eksempler på egenskaber ved Samlingsobjektet.

45 SIDE Bevaringstilstand En vurdering af et Samlingsobjekts grad af forfald. I den autoritative redegørelse om Bevaringsforhold på danske museer opereres med en 4-trins skala: Synonymer A Svært skadet B Behandlingskrævende C Stabiliseret D Formidlingssegnet Eksempler Efter konservering fik Samlingsobjektet ny Bevaringstilstand

46 SIDE Dimension Dimension beskriver en målbar Egenskab ved et Samlingsobjekt. Dimension består af en sammenhængende registrering af flere elementer (en struktureret gruppering af felter): Dimension bestemmelse af hvad der måles f.eks. længde eller spilletid. Mål (CIDOC CRM E16 Measurement) - den numeriske målte værdi. Måleenhed (CIDOC CRM E58 Measurement Unit) - den enhed målingen er opgivet i f.eks. cm eller sekunder. Målemetode den metode der er anvendt ved målingen. Usikkerhed den usikkerhed der er forbundet med målingen. Evt. Målenote - fritekstbeskrivelse af eventuelt særlige forhold omkring måling. Evt. Dimensionsobjekt del af det Samlingsobjekt der er målt, hvis målingen ikke omfatter hele Samlingsobjektet; f.eks. ærmelængden af en skjorte, foden af en lysestage eller soklen til en skulptur. Der kan eventuelt tilføjes en kvalificering af Dimensionselementet afhængig af Dimensionselementets type, f.eks. Diameter kan være indvendig eller udvendig, Vægt kan være netto eller brutto. Kvalificeringen (hvis nødvendig) kan realiseres som et selvstændigt begreb eller gennem en udvidelse af mængden af Dimensionselementer. Synonymer Størrelse Eksempler Længde Bredde Dybde Diameter Vægt Filstørrelse Spillelængde Dokumentformat CIDOC CRM: E54 Dimension This class comprises quantifiable properties that can be measured by some calibrated means and can be approximated by values, i.e. points or regions in a mathematical or conceptual space, such as natural or real numbers, RGB values etc. Attributter Se eksempel nedenfor

47 SIDE 47 Eksempel: Registrering af dimensionerne/målene på en skjorte: Dimensionsobjekt Bryst Krave Ærme Ryg Dimension Størrelse Omkreds Omkreds Længde Længde Vægt Mål ,324 Måleenhed cm cm cm cm kg Metode Målebånd Målebånd Målebånd Målebånd Vægt Usikkerhed Målenote

48 SIDE Farve Farve beskriver et Samlingsobjekts farve. Farve benyttes allerede i bl.a. REGIN og MUD, hvori Farve angives i et fritekstfelt. I GenReg understøttes Farve af en Autoritet. Der er en ambition om en samlet Autoritet for Farve i FMIT. Nationalmuseets konserveringsafdeling arbejder på en Autoritet, som måske kan udbredes til alle. Synonymer Man skal kunne angive hvilken del af et Samlingsobjekt, der har en bestemt farve. Eksempler Grøn Rød Gul CIDOC CRM: E26 Physical Feature Attributter Autoritet

49 SIDE Fremstillingsteknik Fremstillingsteknik er den teknik, der er anvendt under fremstillingen af et Samlingsobjekt. Fremstillingsteknik registreres i forbindelse med en fremstillingsaktivitet, hvis man har brug for at angive den teknik, som er anvendt. Synonymer Eksempler På skulpturområdet skelner man mellem subtraktiv og additiv fremstillingsteknik Glasset er støbt (ikke mundblæst) CIDOC CRM: P32 used general technique This property identifies the technique or method that was employed in an activity. These techniques should be drawn from an external E55 Type hierarchy of consistent terminology of general techniques or methods such as embroidery, oil-painting, carbon dating, etc. Attributter Autoritet, eller Fritekst

50 SIDE Materiale Materiale indeholder en taksonomi af det/de materialer et Samlingsobjekt består af. Materiale repræsenterer et hierarki over forskellige materialer et objekt kan bestå af. f.eks. Sten > Flint eller Metal > Guld I det nuværende Regin klassificeres der ikke efter materiale, denne information indtastes ukontrolleret i et fritekst felt. Der skal derfor påregnes et datakonsolideringsarbejde i forbindelse med transformation af data fra REGIN til FMIT. GenReg har en materiale Autoritet, som bør konsolideres med Regin til en fælles materiale Autoritet. Regin Kunst har en Materiale/teknik Autoritet. Det vil være hensigtsmæssigt at et museum eller en samling kan bestemmer hvilken type af materiale klassifikation, der vil kunne anvendes. Et Kunstmuseum vil typisk registrere andre materialer end et kulturhistorisk museum. Man skal kunne angive hvilken del af et Samlingsobjekt, der består af det pågældende materiale. Synonymer Ingen Attributter Autoritet? Stedangivelse CIDOC CRM: E57 Material This class is a specialization of E55 Type and comprises the concepts of materials. Instances of E57 Material may denote properties of matter before its use, during its use, and as incorporated in an object, such as ultramarine powder, tempera paste, reinforced concrete.

51 SIDE Påskrift Iagttagne påskrifter på Samlingsobjekt. Begrebet Påskrift dækker over tekst påført et objekt. Påskriften kan for eksempel være af typen Signatur på et kunstværk. Der er en en-tilmange relation mellem Værk og påskrift. Påskrift vil typisk blive registreret som forskellige typer af påskrift, ligesom de vil have en placering på emnet for eksempel f.n.t.v. (for neden til venstre) Påskrift dækker også stempler og indgraveringer mm. Man skal kunne angive hvor på Samlingsobjektet, påskriften findes. Eksempler Signeret f.n.t.h. Ferdinand Willumsen CIDOC Crm: E37 Mark This class comprises symbols, signs, signatures or short texts applied to instances of E24 Physical Man-Made Thing by arbitrary techniques in order to indicate the creator, owner, dedications, purpose, etc.. This class specifically excludes features that have no semantic significance, such as scratches or tool marks. These should be documented as instances of E25 Man-Made Feature. Spectrum Appendix 1: Inscription content Inscriber Inscription description Attributter af påskriften (Fritekst) Påskriftens indhold (Fritekst) Type Stedangivelse

52 SIDE Skader Begrebet Skader dækker over de skader, der kan iagttages på et Samlingsobjekt Det er væsentligt at registrere skader, for at holde styr på hvornår de er opstået. Desuden kan de være med til at identificere det specifikke Samlingsobjekt. Synonymer Eksempler Skår i porcelænsskålen Revne i lærredet Manglende knap på vesten CIDOC CRM: E26 Physical Feature Attributter Fritekst Stedangivelse

53 SIDE 53 7 Klassifikation Samlebegreb for opdeling af Samlingsobjekter i klasser ud fra klassifikationskriterier. Klassifikation er en samlebetegnelse for de forskellige klassifikationssystemer, som anvendes i FMIT. Klassifikationer understøttes næsten altid af en autoritet. Der findes to hovedtyper, den entydige og den flertydige. Dvs. at klassificeringen er entydig (en-til-en relation) henholdsvis flertydig, så et Samlingsobjekt kan være relateret til flere klassifikationstermer indenfor samme klassifikationssystem. For eksempel kan en genstand relateres til flere funktionkategorier i Den Grønne Registrant samtidig. Synonymer Typologi Taksonomi Eksempler En kikkert i Dragør Museum er klassificeret under funktionskategorien E03 Søfart og O9 Briller og Kikkerter i den Grønne Registrant. En mønt er klassificeret som Mansfeld-Bûllner type 283 CIDOC CRM: E55 Type This class comprises concepts denoted by terms from thesauri and controlled vocabularies used to characterize and classify instances of CRM classes. Attributter

54 SIDE Art/type klassifikation Art/Type Klassifikation indeholder en taksonomi et Samlingsobjekt kan klassificeres efter. Art/type klassifikation er et samlebegreb for en lang række taksonomier, som kan anvendes til entydigt at klassificere et Samlingsobjekt. Det repræsenterer kontrolleret opslag for at arts- eller typebestemme et Samlingsobjekt. Art/type klassifikation er en såkaldt entydig klassifikation, der entydigt angiver, hvad en genstand ER. Den står i modsætning til den flertydige klassifikation, som angiver hvad der i en given situation er hensigtsmæssigt at påstå om en genstand. Der findes ikke én Autoritet til at art/type klassificere alle Samlingsobjekter, men mange forskellige alt efter hvilken specialisering af Samlingsobjektet, der er tale om. Art/type klassifikation er mest anvendt af kunstmuseer og specialsamlinger. Relaterede begreber Samlingsobjekt Klassifikation Eksempler Værktype Hornbostel-Sachs klassifikation af musikinstrumenter CIDOC CRM: E55 Type This class comprises concepts denoted by terms from thesauri and controlled vocabularies used to characterize and classify instances of CRM classes. OBS. I MUD benyttes en taksonomi, hvor Registratoren initialt vælger materiale og derefter genstandens betegnelse f.eks. Kobberlegering -> våben -> dolk. Denne proces for registrering sammenblander egenskaber (Materiale og ArtType) og vil ikke være strukturelt understøtte i forhold til det kommende FMIT, hvor der vil være en separat MaterialeKlassifikation. Hvad gør vi ved det?

55 SIDE Autenticitet Autenticitet beskriver et Værks ægthed. Autenticitet dækker over fastlæggelse af om et værk er ægte, dvs. faktisk lavet af den kunstner, som det er tilskrevet. Autenticitet er en form for klassifikation, og understøttes af en Autoritet. Synonymer Ægthed Eksempler Tilskrevet Kopi efter Efterfølger CIDOC CRM: E55 Type Attributter Autoritet