LEGEPLADSEN SOM PÆDAGOGISK RUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEGEPLADSEN SOM PÆDAGOGISK RUM"

Transkript

1 Artikel Schytte, Benny (2004). Legepladsen som pædagogisk rum. I publikationen Niels Bang Hansen m.fl., Udeområder. (Børneinstitutioner - Byggeri og indretning. Hæfte 5. Kroghs Forlag. LEGEPLADSEN SOM PÆDAGOGISK RUM af Benny Schytte Man kan næppe finde en daginstitution i dag, som ikke har en legeplads. Lige siden de første børnehaver blev etableret i slutningen af 1800-tallet, har der været tradition for, at vuggestuer, børnehaver og fritidshjem har haft et udendørsområde en legeplads, hvor børnene kunne komme ud og lege. Selvom der igennem tiderne har været forskellige forslag 1 til legepladsernes indhold og udformning, har der aldrig eksisteret en egentlig legepladspolitik eller legepladsstandard med bestemte krav og retningslinier for udformning og indretning af daginstitutionslegepladser 2. Hensigten med denne artikel er ikke at skabe en standard for indretning af legepladser, for egentlig burde der ikke være to legepladser, der var ens. Artiklen er derimod skrevet som inspiration og vejledning for bygherrer, pædagogisk personale, landskabsarkitekter, forældre m.fl., når nye daginstitutionslegepladser skal etableres, eller når etablerede legepladser skal fornyes. I disse år er der med rette sat fokus på legepladssikkerheden 3, men der har også inden for de senere år været en stigende interesse for at se på legepladsens pædagogiske muligheder. Der findes således i dag mange daginstitutioner, som ud fra pædagogiske overvejelser har fornyet eller påtænker at forny deres legeplads. Når det gælder nyt daginstitutionsbyggeri, ser man også i dag, at legepladsen indgår som et vigtigt element i det samlede byggeri. Legepladsen som et pædagogisk rum Når mange daginstitutioner vælger at forny deres legepladser eller når pædagoger, som sidder med i byggeudvalget for en ny daginstitution, ønsker indflydelse på legepladsens udformning, er det udtryk for, at mange eksisterende daginstitutionslegepladser kun i begrænset omfang tilgodeser de ønsker og pædagogiske mål, som personalet har med legepladsen. Dette er en ny situation, som dels afspejler, at legepladsen i dag i langt højere grad end tidligere betragtes som et pædagogisk rum, og dels at mange eksisterende legepladser er udformet og indrettet som standardløsninger med udgangspunkt i legepladsproducenternes kataloger og landskabsarkitekternes legepladsforståelse, og som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med pædagogernes tanker og ideer med legepladsen. De senere års erfaringer viser, at der er et ønske om, at fremtidens daginstitutionslegepladser i langt højere grad end tidligere bør tage udgangspunkt i pædagogiske overvejelser og i mindre grad i standardiserede legeredskaber. Det betyder ikke, at der ikke kan eller skal være gynger, kolbøttestativer eller lignende på legepladsen, men selve udformningen og indretningen af legepladsen må tage et andet udgangspunkt end blot valg af legeredskaber. 1 Hans Dragehjelm (1935), C.Th. Sørensen (1931), Max Siegumfeldt (1945), Ulf Brammer (1972) m.fl. 2 I 1995 trådte et nyt bygningsreglement i kraft, hvoraf det fremgår, at legepladsredskaber skal overholde gældende standarder. Hidtil havde standarderne været vejledende, men med det nye bygningsreglement er overholdelse af standarderne blevet et lovkrav. 3 Information og vejledning om legepladssikkerhed, se kapitel af Niels Bang Hansen. 1

2 Pædagogiske tanker om legepladsen I forbindelse med nyanlæg eller fornyelse af en eksisterende legeplads vil det som udgangspunkt være en god idé at gøre sig nogle overordnede pædagogiske tanker om, hvilke oplevelser og erfaringer legepladsen skal give børnene. Det kunne eksempelvis være følgende: Hvilke aldersgrupper skal benytte legepladsen? Hvilke lege og legeformer skal kunne foregå på legepladsen? Hvilke sanse- og udviklingsmæssige erfaringer skal legepladsen give børnene? Hvordan tages der højde for, at legepladsen både dækker pigernes og drengenes behov for leg og samvær? Skal legepladsen være foranderlig og for eksempel afspejle årstidernes skiften? Hvordan sikrer man sig, at legepladsen både giver rum til utrygge og usikre børn og samtidig har udfordringer for de andre børn? Skal der være mulighed for, at pædagoger og børn kan foretage sig noget sammen? Disse og en lang række andre spørgsmål og overvejelser må danne udgangspunkt for planlægning af såvel nye legepladser som forandringer og nytænkning af eksisterende legepladser. I det følgende præsenteres en række grundlæggende forhold, som bør indgå i planlægning, udformning og indretning af daginstitutionslegepladser. Børns leg og legeformer Børn leger forskellige lege på forskellige alderstrin, og disse lege kan inddeles i forskellige overordnede legeformer. Der kan være lidt forskel på betegnelserne for disse legeformer afhængig af legeteoretisk ståsted, men oftest opererer man med symbollege, fantasilege, rollelege, regellege og konstruktionslege. Afhængig af aldersgruppe er en bestemt legeform den mest dominerende, og jo ældre børnene bliver, jo flere legeformer behersker og bruger de. Eksempelvis er rollelegen den dominerende legeform blandt børn i alderen 3 6 år, men disse børn vil i deres lege også benytte sig af tidligere dominerende lege som symbol- og fantasilege, ligesom en række mindre komplicerede konstruktionslege og regellege kan være en del af deres legeadfærd. For at legepladsen skal være velegnet for børnenes rollelege, som f.eks. far, mor og børn, købmandsbutik osv., må legepladsen derfor indrettes og have et indhold, som svarer til børns måde at lege rollelege på. Rollelegene foregår som oftest i mindre grupper og i et afgrænset rum, som f.eks. i og omkring et legehus eller ved, at børnene bruger markeringer i terrænet eller lignende som afgrænsning. I langt de fleste tilfælde vil der i rollelegene være behov for forskellige former for materialer, der enten benyttes som de er (skovl, spand osv.), eller materialer som pinde, sten, blade, grankogler osv., der kan symbolisere genstande som for eksempel varer i købmandsbutikken eller ting i hjemmet. Hvis legepladsen derfor skal tilgodese børnenes rolleleg, vil det kræve, at der findes mange løse materialer af forskellig karakter samt at legepladsen er inddelt i mange rum eller at børnene på en forholdsvis enkel måde kan skabe deres egne rum. Rum til børns leg Det er et karakteristisk træk ved børn, at de oftest leger i mindre grupper. De leger to, tre eller fire børn sammen. Selvom om børnenes leg kan flytte rundt og bevæge sig fra et sted til et andet, som legepladsen i øvrigt er velegnet til i modsætning til de indendørs rammer, er det også karakteristisk, at børnene 2

3 ønsker at skabe en fysisk afgrænsning af legen: her leger vi. Dette behov for afgrænsning af legen og børnenes måde at organisere deres leg på i mindre grupper må indebære, at legepladsen må indeholde mange rum. Opdeling af legepladsen i mange rum kan foregå på mange, forskellige måder. Ofte behøver det ikke at være store foranstaltninger der skal. Det kan være i form af et mindre, kuperet terræn, nogle træstammer eller et mindre stakit. Hvis der ydermere findes løse materialer som brædder, rafter, mælkekasser, bildæk og lignende vil børnene selv kunne lave yderligere afgrænsninger. I bestræbelser for at skabe mange rum på legepladsen er det oplagt at indrette flere forskellige typer af rum, så legepladsen fremstår varieret og lægger op til mange forskellige lege, og dermed kan tilgodese flere forskellige aldersgruppers behov for leg og samvær. Ved hjælp af beplantning, hegn, overdækkede områder, legehuse m.v. kan legepladsen inddeles i mange, varierede rum. Disse former for afgrænsninger og væresteder har samtidig den fordel, at de giver ly og læ på legepladsen. Alt for ofte ses legepladser, som mangler læ for vinden, ly for regnen samt skyggefylde steder for solen. En legeplads med ly, læ og skygge vil gøre det mere behageligt at være ude både i kortere og længere tid og også i forhold til at anvende og bruge legepladsen hele året rundt. Leg og pædagogik De senere års stigende interesse for at betragte legepladsen som et pædagogisk rum på lige fod med daginstitutionens øvrige rum indebærer, at der må foretages nogle pædagogiske overvejelser over hvilke oplevelser og erfaringer børnene skal have på legepladsen. Dels handler det om legepladsens indretning i forhold til børns egen legekultur: Hvilke lege og legeformer skal være mulige, hvilke legeredskaber skal opstilles, hvilke materialer og udendørs legetøj skal være tilgængeligt osv.? Og dels handler det om indretning i forhold til pædagogisk planlagte aktiviteter, hvor det pædagogiske personale med deres initiativer og aktiviteter kan skabe særlige oplevelser og erfaringer for børnene på legepladsen. Som eksempler på etablering af områder for planlagte aktiviteter kan nævnes: fodboldbane til boldspil, rytmik og sanglege, bålplads, forskellige former for udeværksteder, sansehaver, dyrehold osv. Derudover kan legepladsen være det sted, hvor børn og personale sammen skaber forandringer på daginstitutionen ved at plante, etablere midlertidige huler, male og indrette legehuse, dekorere plankeværk osv. Ved på den måde at se legepladsen som et sted, der både skal fremme og inspirere børnenes egen legekultur og være et sted for planlagte pædagogiske aktiviteter, vil legepladsen fungere som et pædagogisk rum og dermed blive en integreret del af daginstitutionens samlede pædagogik. Legepladsens struktur For at legepladsen kan tilbyde forskellige rum til børns leg, inspirere til forskellige legeformer, indeholde steder for planlagte pædagogiske aktiviteter, tage hensyn til forskellige børnegruppers behov osv., kræver det grundige overvejelser med hensyn til placering, indretning og udformning af legepladsen. Med hensyn til selve placeringen af legepladsen spiller det en central rolle for, hvordan selve bygningen er placeret i forhold til legepladsen. Frem for at bygningen er placeret midt på legepladsen med mulighed for at børnene kan opholde sig rundt om hele huset vil den optimale løsning være, at bygningen (en vinkel) var placeret i et hjørne (mod nord) med legepladsen liggende mod syd (øst og vest), se tegning. 3

4 Denne løsning vil desværre nok ikke være mulig ved etablering af alle nye daginstitutioner, og for eksisterende daginstitutioner vil den slet ikke være aktuel. Derimod er det muligt for de fleste daginstitutioner med hegn, stakit m.v. at afskære børnene muligheden for at kunne bevæge sig hele vejen rundt om huset. Begrundelsen for dette er, at det kan være svært for personalet at overskue børnene bag huset. Endnu vigtigere er det dog, at det skaber utrolig meget virvar, uro og turbulens ved udgang og indgang til legepladsen og i det område tæt ved huset, som ofte er det sted de mindre og utrygge børn ofte opholder sig. Det er desværre også det område, hvor der ofte er mange cykler, fordi der i mange år har været en tradition for, at der skal være et fliseområde tæt på bygningen, hvilket er blevet overladt til cyklerne. I realiteten skulle man hellere indrette en cykelfri zone lige uden for bygningen, hvor der var hyggeligt og rart at opholde sig. En velegnet struktur for legepladsen vil være, at de mere rolige og stille aktiviteter foregår tæt ved bygningen, og jo længere ud på legepladsen man kommer, jo vildere og farligere bliver det. Et af de største problemer på legepladserne er cyklerne. De har en tilbøjelighed til at dominere og være meget forstyrrende for andre lege og aktiviteter. Man kan selvfølgelig diskutere, om der skal være cykler på legepladsen, hvor mange der skal være og om de skal være tilgængelige hver dag. Men det vil fremme og skabe en mere tryg legeplads for de usikre og utrygge børn og give plads til andre legeformer, hvis cykelområdet blev placeret så langt væk fra bygningen som muligt og på et afgrænset område. I den forbindelse skal man derfor huske på, at cykelskurets placering skal ligge nær cykelområdet og ikke som de allerfleste steder i dag tæt ved bygningen. Vi har tidligere været inde på, at en god måde at strukturere legepladsen på er at skabe mange rum ved hjælp af afgrænsninger af forskellig slags. Denne struktur med at have mange rum kan yderligere forstærkes ved i højere grad at markere ind- og udgange til rummene. Denne fornemmelse af at gå ind i et rum fremmer intensiteten og fordybelsen i legen og vil også medvirke til, at børnene ikke i samme grad forstyrrer hinanden. Et yderligere aspekt i forhold til strukturen på legepladsen er selve opbygningen af et vej- eller stisystem til at bevæge sig rundt på legepladsen. Igen er hovedformålet at sikre, at børnene ikke unødigt griber forstyrrende ind i hinandens lege. Derudover kommer, at en vej eller sti jo kan udformes på mange måder med forskellige belægningstyper, som en tunnel, en sansesti osv., som kan give børnene udfordringer og forskellige sansemæssige oplevelser. Og så skal man heller ikke glemme, at transport af ting og sager fra et sted til et andet også er en form for leg. Indhold på legepladsen Som det tidligere er nævnt må udformning og indretning af legepladsen tage udgangspunkt i aldersgruppens lege og legeformer samt de ønsker personalet har for at igangsætte forskellige pædagogiske aktiviteter på legepladsen. Men hvad skal der så være på en legeplads? Først og fremmest er det selvfølgelig afhængig af legepladsens størrelse. På en lille legeplads vil der virkelig være tale om en prioritering, mens der på en stor legeplads vil være mange muligheder. Dernæst afhænger det også af hvilken daginstitutionstype, der er tale om. Er det en vuggestue, en børnehave eller en integreret institution? Der vil for hver institutionstype være nogle specifikke behov, nogle begrænsninger eller flere muligheder afhængig af den aldersgruppe, der skal benytte legepladsen. Når det gælder vuggestuer og børnehaver er der mulighed for målrettet at indrette legepladsen efter børnenes alder, mens der på 4

5 en integreret institution 4 må tages hensyn til, at legepladsen skal bruges af både mindre og større børn. Når man står over for at skulle vælge, hvilket indhold legepladsen skal have, er der utrolig mange muligheder. Vi har tidligere været inde på, at der skal være forskellige typer af rum, løse materialer til forskellige rolle- og fantasilege, forskellige terrænformationer, muligheder for udendørs værkstedsaktiviteter osv. Men disse ting kan hver for sig udformes og indrettes på forskellige måder. Spørgsmålet er også hvor mange og hvilke legeredskaber legepladsen skal indeholde. Igen afhænger det af legepladsens størrelse, men er også et spørgsmål om plads og prioritering i forhold til andre legemuligheder og selvfølgelig også af økonomi. Legepladsredskaber er ofte en dyr investering, og man må nøje overveje om prisen på et legepladsredskab er en rimelig investering i forhold til andre former for anlæg som f.eks. en bakke, buske og træer, bålplads osv. Legemiljøer Når man tænker på, hvor mange timer børnene skal opholde sig på legepladsen vil det være rimeligt, at den er et sted, som børnene kan udvikle sig på, og hvor de hele tiden kan få nye udfordringer og oplevelser. Det vil derfor være en fordel, hvis legepladsen indeholder en række multifunktionelle legemiljøer dvs. legesteder som kan bruges på mange forskellige måder og til mange forskellige formål. Det klassiske eksempel er en bakke, som børnene kan kravle på, løbe på, rulle ned ad, sidde på, kælke på osv. Et andet eksempel kan være et område med træstammer liggende på jorden, som de mindste børn kan kravle på, de lidt større kan gå over eller gå på, og hvor de store børn kan løbe rundt og lege for eksempel jorden er giftig eller ikke røre jord. I det hele taget vil det være en fordel, hvis man tænker mere i indretning af legemiljøer frem for endimensionelle legesteder. Hvis man for eksempel på en daginstitution når frem til, at det vil være en god idé, at børnene har mulighed for at lege med sand, så vil stedet blive langt mere interessant, hvis man valgte at lave et sandmiljø frem for en sandkasse. Selve det at bruge begrebet sandmiljø vil give en række associationer og ideer, der rækker langt ud over den traditionelle, firkantede sandkasse, som børnene i øvrigt hurtigt bliver færdig med. En række spørgsmål vil opstå: hvor stor skal sandområdet være, på hvilken måde skal den afgrænses, hvad for en slags sand 5 skal benyttes, skal der være muligheder for at kombinere sand med andre materialer som f.eks. vand osv.? En god indgangsvinkel til at bestemme legepladsens indhold vil derfor være at vurdere hvilke typer legemiljøer, der skal være på legepladsen. Som eksempler på legemiljøer, der også kan kombineres, kan nævnes: sandmiljø, vandmiljø, grave-/rodemiljø, klatremiljø, havemiljø, cykelmiljø samt legemiljøer til rollelege, regellege, byggelege etc. Dernæst kommer så en række yderligere spørgsmål, som handler om, hvordan de skal opbygges, hvilke materialer de skal udføres i, hvad de skal indeholde, hvilke funktioner og muligheder de skal kunne tilbyde børnene osv. 4 En del integrerede institutioner har opdelt legepladsen til henholdsvis børnehavebørn og vuggestuebørn. En fælles legeplads vil alt andet lige give flere legemuligheder for begge aldersgrupper. Hvis man indretter en fælles legeplads ud fra princippet om, at de vilde og farlige lege samt cykelområdet placeres et pænt stykke ude på legepladsen, vil de mindre børn og vuggestuepersonalet føle sig mere trygge på legepladsen. 5 Der findes mange forskellige sandtyper. F.eks. findes der bakkesand eller skulptursand (det fineste sand i grusgrave), som har en konsistens, som er meget anvendeligt til forskellige former for sandleg som f.eks. sandkager, sandslotte, kuglebaner etc. 5

6 Udeværksteder Som supplement til børnenes egne legesteder og legemiljøer kan det anbefales, at legepladsen indeholder en række forskellige former for udeværksteder eller områder, hvor voksne er aktive sammen med børnene. Det kan være i form af en bålplads med hugge/snitteplads, en overdækket terrasse med en høvlbænk, højbede med forskellige grøntsager, krydderurter mv., steder med dyrehold osv. Ligesom med børnenes egne legemiljøer kan disse udeværksteder udformes på mange forskellige måder og på en mere eller mindre primitiv måde. Ud over den pædagogiske funktion, der ligger i at have sådanne aktivitetsområder, vil det også præge den generelle stemning og atmosfære på legepladsen og skabe et mere aktivt liv på legepladsen. Fra et udviklingsprojekt 6 om legepladsen blev det konstateret, at når personalet om vinteren serverede kakao, varmet over bålet, blev børnene ca. en time længere ude på legepladsen end normalt på den årstid. Og i disse tider, hvor man må konstatere at børn bevæger sig for lidt, har mange infektionssygdomme etc., er det slet ikke så tosset med en time ekstra ude på legepladsen. Børns naturlige bevægelser og lege En yderligere indfaldsvinkel eller metode til at udvælge legepladsens indhold er at tage afsæt i børns naturlige bevægelser og lege. Der eksisterer megen viden om børns sansemotoriske udvikling, og om hvordan børn understøtter deres udvikling. Gennem legen udvikler børnene en række kompetencer og et varieret udendørs legemiljø vil betyde, at børnene vil blive inspireret til mange forskellige lege og aktiviteter, som stimulerer deres sansemotoriske udvikling. Bevægelsespædagog Anne Brodersen og skolelæge Bente Pedersen taler om at børn i alle lande uanset race, køn, social baggrund osv. leger bestemte lege. De kalder dem grundmotoriske lege og grundlege. 7 De grundmotoriske lege kan sammenlignes med det man i andre sammenhænge kalder for børns naturlige bevægelser, som f.eks. at kravle, gå, trille, løbe, svinge, springe, hoppe osv. Grundlege er lege som f.eks. gemmelege, fangelege, konstruktionslege etc. Ved at udarbejde en liste over disse forskellige bevægelser og lege vil man kunne bruge den som en form for checkliste for at se om legepladsen eller den påtænkte legeplads indeholder de mest elementære bevægelsesformer og lege, som børn er optaget af, og som er centrale i forhold til deres generelle psykiske, fysiske og sociale udvikling. Natur på legepladsen I de senere år er der opstået en ny form for legepladser som kaldes naturlegepladser 8. Ser man nærmere på disse legepladser er der ofte tale om, at de indeholder de mest almindelige legepladsredskaber, som man har kendt i årtier, bortset fra at der er valgt andre træsorter og en anderledes behandling af træet, som gør, at legeredskaberne får et naturagtigt præg. Men principielt adskiller de sig ikke fra den traditionelle legepladsredskabskultur. Der kan ellers være gode grunde til at supplere den traditionelle legepladsredskabskultur - og gerne med mere natur på legepladserne. Natur på legepladsen kan være flere ting. Det kan være forskellige former for beplantning: træer, buske, krat, plantekasser med blomster, slyngplanter osv. Det kan også være løse naturmaterialer, som f.eks. blade, blomster, pinde, grankogler etc., som børnene elsker at lege med. Natur på legepladsen er også, når der 6 Et pædagogisk udviklingsprojekt Ud med børn og voksne i 4 daginstitutioner i Gladsaxe kommune. Eksemplet er fra daginstitutionen Sommerfuglen. 7 Brodersen, Anne og Pedersen, Bente, Børn og Motorik, forlaget Børn og Unge (1994). 6

7 er gang i bålaktiviteterne, når der bliver snittet, når køkkenhaven vandes, når dyrene fodres etc. Tidligere, når man snakkede om børns opdragelse henledte man opmærksomheden på de tre r er: ro, renlighed og regelmæssighed. I dag skulle man måske hellere tale om, at børn skal have de tre k er: kys, kærlighed og krat. Børns ret til krat 9 er et slogan, som vil være udmærket at anvende i forhold til legepladsen. Man kan næsten sige, at jo mere natur i form af krat og lignende der er på legepladsen, jo mere vil legepladsen fremstå, som en foranderlig og inspirerende legeplads med mange sansemæssige oplevelser og legemuligheder. Sammenfatning Som nævnt i indledningen er denne artikel ikke et forsøg på at udarbejde en standard for legepladser. Tværtimod skal den betragtes som inspiration til indretning af legepladser i det håb og med ønske om, at de personer pædagoger, landskabsarkitekter o.a., som skal forny eller indrette en ny legeplads, vil sætte deres personlige præg på legepladsen og tage udgangspunkt i legepladsens øjeblikkelige udsende eller i det område, den skal placeres i. Inden for arkitektverdenen har man et begreb man kalder for stedets ånd eller pladsens sjæl, som handler om at indrette pladser og steder i respekt for og i mod- og medspil med de eksisterende omgivelser. Lad dette også gælde for legepladser. Med disse afsluttende bemærkninger in mente vil jeg tillade mig at nævne følgende elementer, som det under alle omstændigheder vil være hensigtsmæssigt at medtænke i forhold til planlægning og indretning af en legeplads. varierede legemiljøer ly, læ og skygge mange rum og afskærmninger kuperet terræn løse materialer af forskellig karakter udeværksteder rolige, cykelfrie zoner beplantning legeredskaber 9 Børns ret til krat var et slogan for en kampagne afholdt af Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Natur og Ungdom i

8 Litteraturhenvisninger Åkerblom, Karin og Peter (1993), Uppptäck förskolans uterum!, Sveriges Lantbruksuniversitet. Bygge- og boligstyrelsen (1995), Bygningsreglementet, Boligministeriet. Gladsaxe kommune (1999), Ud med børn og voksne - om udeliv og udeleg på legepladsen, delrapport Natur på legepladsen. Achton, Ohelia (2001), Udebogen, forlaget Klim. Schytte, Benny (2001) (forord), Udendørspædagogik, Forlaget Børn & Unge. Zwaan, Marijke m.fl.(2002), Gør byen lidt vildere økologiske byhaver, Byhavenetværket. Didriksen, Ulla m.fl. (2003), Anderledes skolegårde og legepladser, Skoletjenesten. Benny Schytte, kultursociolog. Mange års erfaring med efteruddannelse, rådgivning og udvikling omkring børns udemiljøer for daginstitutioner, skoler, kommuner, boligselskaber mv. Forskningsassistent på By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut. Formand for Dansk Legeplads Selskab Redaktør af LEGEPLADSEN, et tidsskrift som udgives af Dansk Legeplads Selskab. 8

Fremtidens legepladser

Fremtidens legepladser Fremtidens legepladser Forord Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning Hvad er legepladsen for en størrelse? Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum,

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Program: Målet er at lave en kreativ handleplan for det udendørs børne- og voksenmiljø over 2 år

Program: Målet er at lave en kreativ handleplan for det udendørs børne- og voksenmiljø over 2 år I efteråret 2009 søgte vi uddannelses- og udviklingspuljen støtte til, udendørs kreativ børne- og voksenmiljø og blev imødekommet. Dette skal ses i lyset af vores fokus på det udendørs børnemiljø i forbindelse

Læs mere

Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser

Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser 1. Brugere Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser 3. Aktiviteter 4. Lokalitet 2. Mål 5. Løsning Lad en af vores arkitekter hjælpe jer igennem processen 3guide Figuren beskriver

Læs mere

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE UDARBEJDET AF TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS JUNI 2015 1 INTRODUKTION FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE Børn og unge anvender mere og mere tid i institution og skole,

Læs mere

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden Bevægelsespolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Visioner og mål for politikken Som beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan handler kerneydelsen i Gravhunden om at skabe et udviklende børnemiljø

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00 Børnehuset Møgelkær havde opstart den 1. april 2008 og er en privat integreret institution. Vi er normeret til 80 børn, 25 vuggestuebørn (0-3 år) og 55 børnehavebørn (3-6 år). I børnehaven er der tre grupper.

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Legepladsens kvalitet

Legepladsens kvalitet Legepladsens kvalitet Legepladsens kvalitet Kvalitetsløft på daginstitutionernes legepladser - et kvalitetseftersyn på legepladsen i»marielyst team«gladsaxe KOMMUNE 45 LEGEPLADSENS KVALITET Et kvalitetseftersyn

Læs mere

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 HVEM ER UNO? Hvem er UNO? UNO er en danskejet virksomhed som forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter.

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Plan Hvordan kan man indrette og designe institutionen så den understøtter god pædagogisk praksis?

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads.

Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads. Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads. Personalet og forældrebestyrelsen har valgt løbende at have fokus på udvikling og udbedring af legepladsen. På hjemmesiden, kan I løbende følge

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Grankoglen, Rødding. Tilbud på motorikbane og klatretårn REVIDERET juli 2012

Grankoglen, Rødding. Tilbud på motorikbane og klatretårn REVIDERET juli 2012 Grankoglen, Rødding Tilbud på motorikbane og klatretårn REVIDERET juli 2012 Indhold Løsningen Om UNIQA s. 3 Grankoglen i dag s. 4-5 Skitse område s. 6 Projekt forslag s. 7-21 Økonomisk overblik s. 22 Værd

Læs mere

Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune

Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune SKEMA Stedets navn: Antal børn: Alderstrin: Uderummets størrelse (kvm): Samlet legeværdi Sanser/Æstetiske oplevelser. Følesans,

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Børnemiljø vurdering I Tranum LBO

Børnemiljø vurdering I Tranum LBO Børnemiljø vurdering I Tranum LBO Skovsgård Tranum Skole Hovedgaden 69, 9460 Brovst Hovednummer: 72 57 81 50 Skovsgaardtranum@jammerbugt.dk www.skovsgårdtranumskole.dk Skoleleder: René Neve Henriksen Direkte:

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius

BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius Institution Idrætsinstitutionen Aktivarius som er en del af Børnehusene på Herredsåsen, og har til huse på toppen af Klosterparkvej i Kalundborg. Aktivarius

Læs mere

Fra Solbjergs legeplads

Fra Solbjergs legeplads Den gode legepladspraksis,, inspirationsmateriale for 0-6 års området i Furesø Kommune IInsspiirraattiionssmaatteerriiaallee ttiill beesskrriiveellssee aaff omrråådeettss lleegeepllaadssprraakssiiss Noveembeerr

Læs mere

Hvordan har du det i børnehaven? 29 børn har besvaret spørgsmålene. Dato: marts 2014

Hvordan har du det i børnehaven? 29 børn har besvaret spørgsmålene. Dato: marts 2014 Hvordan har du det i børnehaven? 29 børn har besvaret spørgsmålene. Dato: marts 2014 Børnehaven 1. Kan du lide at gå i børnehave? 28 ja 1 nej fordi legkammerat ikke er her 2. Hvad er det bedste i din børnehave?

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børnemiljøvurdering for Oddense Børnehave

Børnemiljøvurdering for Oddense Børnehave Der står i dagtilbudsloven, at børn skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det betyder, at børn i Danmark er sikret ret til at gå

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Børnemiljøvurdering 2008-2012

Børnemiljøvurdering 2008-2012 Børnemiljøvurdering 2008-2012 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Kreative værksteder farveblyanten, nålepuden, vådområdet.

Kreative værksteder farveblyanten, nålepuden, vådområdet. Kreative værksteder farveblyanten, nålepuden, vådområdet. SFOens kreative værksteder er indrettet til bl.a. træ/tegne/male/sy aktiviteter. Værkstederne indeholder diverse materialer, bøger til inspiration

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

GAMMELGÅRDSKOLEN 2007. Reetablering af legepladsen

GAMMELGÅRDSKOLEN 2007. Reetablering af legepladsen GAMMELGÅRDSKOLEN 2007 Reetablering af legepladsen Projektbeskrivelse Sammenfatning Den store skolegård syd for Gammelgårdskolen, Århus Kommune største skole, trænger i dag voldsomt til vedligeholdelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ En sundhedspolitik skal afspejle nogle retningslinier og hensigter i forhold til det enkelte barns mulighed for at udvikle nogle sunde vaner. Sundhed handler både om

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: SPØRGSMÅL JA DELVIST HANDLEPLAN NØDVENDIG

FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: SPØRGSMÅL JA DELVIST HANDLEPLAN NØDVENDIG FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: 1. Vurderes det, at børnehuset har plads nok?, indendørs har vi mange rum og pænt med plads

Læs mere

BILAG 3 By- og Teknikforvaltningen Dato: 4. juli 2013

BILAG 3 By- og Teknikforvaltningen Dato: 4. juli 2013 Idéer til legeaktivitet sendt via email til i perioden 19. 27. juni 2013 Fra: Anne Guldbjerg [mailto:angu@yousee.dk] Sendt: 19. juni 2013 11:30 Til: Offentlig Postkasse Emne: Legeaktivitet i Rebæk Søpark

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus. Maj 2014 Nyhedsbrev fra Balle Børnehus. Så er det vist kommet til den tid, hvor et nyhedsbrev er på sin plads. Der er flere ting, vi tænker, der vil være rart at få formidlet ud til jer forældre. Fælles

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6 LÆREPLANER 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6 4. FOKUSPUNKTER FOR 2014-2015: INKLUSION MED FOKUS PÅ VENSKABER 8 2 af 9 1. INTRODUKTION

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Velkommen til Delfinen

Velkommen til Delfinen Velkommen til Delfinen Nyttige ting at vide om den første store dag Kære Alle i Delfinen vil gerne sige velkommen. Vi glæder os til at starte op og lære Jer at kende. Der skal ske mange ting i de næste

Læs mere

Læreplaner for Børnehuset Hurlumhej

Læreplaner for Børnehuset Hurlumhej Læreplaner for Børnehuset Hurlumhej Barnets alsidige personlige udvikling Hvad gør er nød- udvikling vendige for at læring, mens de opnå målene? Oplever tryghed føler sig, set, hørt forstået Oplever sig

Læs mere

Randlevskolens Børnehave! - en fri børnehave under Randlevskolen!

Randlevskolens Børnehave! - en fri børnehave under Randlevskolen! Randlevskolens Børnehave - en fri børnehave under Randlevskolen Sammen kan vi udvikle store mennesker MOTORIK Redskabsbaner Balance Kast og grib Kravle under Klatre over Springe ned Svinge Snurre og dreje

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

ROMALT FRISKOLE - SKITSEFORSLAG

ROMALT FRISKOLE - SKITSEFORSLAG ROMALT FRISKOLE - SKITSEFORSLAG Idéoplæg for udearealer Beskrivelse af udearealer: Naturen og nærmiljøet omkring skolen rummer et stort potentiale: Det er her man får det første indtryk af skolen, det

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Børnemiljøvurdering Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Udarbejdet d.: Januar og februar 2007 af bestyrelsen og godkendt på personalemøde 7.2.2007 (Udfyldes elektronisk) 1 Det fysiske miljø Forhold

Læs mere

Børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurdering 2009

Børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurdering 2009 Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Metode 3 Rundgangsskema til lokalevurdering 4 Sammenfatning af spørgeskemaerne 10 Konklusion 11 Handlingsplan 12 Børns kommentar 13 2 Indledning

Læs mere

Stimulering af børn socialt, sansemæssigt, motorisk og mentalt Tekst & fotos: landskabsarkitekt Helle Nebelong, Akademisk Arkitektforening

Stimulering af børn socialt, sansemæssigt, motorisk og mentalt Tekst & fotos: landskabsarkitekt Helle Nebelong, Akademisk Arkitektforening Stimulering af børn socialt, sansemæssigt, motorisk og mentalt Tekst & fotos: landskabsarkitekt Helle Nebelong, Akademisk Arkitektforening 1. Legeredskaber Har man sagt legeplads, har man også sagt legeredskaber.

Læs mere

BØRNEHUS I SKIBBY RÅDHUS

BØRNEHUS I SKIBBY RÅDHUS BØRNEHUS I SKIBBY RÅDHUS MN SAG NR 11123-01 - SIDE NR 1 AF 16 Saltsøvej affaldsgård redskabsskur cykeloverdækning klapvogne parkering ca. 30 pladser legeplads større børn bålhytte låge HOVEDINDGANG HCparkering

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk Sundhed i Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk Kostpolitik Skovhuset havde i årene 2004-2005 valgt at sætte fokus på mad, måltider

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER...

LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER... LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER...5 NATUR OG NATURFÆNOMENER...6 KROP OG BEVÆGELSE...7 SPROG...8 LÆREPLANER I HENHOLD

Læs mere

BØRNEMILJØVURDERING 2012

BØRNEMILJØVURDERING 2012 BØRNEMILJØVURDERING 2012 Børnehuset Mariehønen Vrensted Børnemiljøvurdering: D. 1. juli 2006 vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering

Læs mere

En legeplads for livet

En legeplads for livet Eventyr Leg Orehøjvej 9 a, Gl. Lejre, 4320 Lejre Tlf. 2227 9820 eventyrleg@eventyrleg.dk En legeplads for livet www.eventyrleg.dk Designlinje Info Eventyret starter her! Eventyr Leg designer naturlegepladser

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Legepladsen i Solbyen

Legepladsen i Solbyen Legepladsen i Solbyen opstod i sin tid på de sidste ubebyggede grunde. Legepladsen har været truet flere gange af byggeplaner men er ved fælles indsats fra beboerne i Solbyen blevet reddet. Legepladsen

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 4. TEMA: Krop og bevægelse. Bandholm Børnehus 2011 Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009

Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009 Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009 Albertslund juni 2009 Til Pædagogisk Center Albertslund Her følger projektrapport inklusive regnskab

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2011-2012

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2011-2012 Skovsneglen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Evaluering af 2010 3 Virksomhedens rammer 4 Organisation 4 Personale 4 Sygefravær 4 Indsatsområder 5 Baggrund og uddybning 7 Bilag 10 2 EVALUERING AF 2010

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO.

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO. 1 Gadebakken 5e, 8660 Skanderborg Virring, 29. juni 2011 Tlf. 87 94 26 60 Fax. 87 94 26 80 E-mail: vs@virring-skole.dk Hjemmeside: http://si.virring-skole.dk Kastaniehuset tlf. 87 94 26 58 Hjemmeside:

Læs mere

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål

Læs mere

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige: Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Nyhedsbrev for Juni/Juli

Nyhedsbrev for Juni/Juli Nyhedsbrev for Juni/Juli Kære Forældre Så er vi klar til sommer og sol i skrivende stund er der dejligt vejr, så vi håber bare, det må fortsætte. Inden vi er helt klar til at gå på sommerferie, så får

Læs mere

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Børnehaven SKOVTROLDEN Holmen 8, Bjerre, 8783 Hornsyld. Tlf 75681602 email: skovtrolden@hedensted.dk

Læs mere

Hovedpointer fra interview med socialudvalget vedr. nyt plejecenter

Hovedpointer fra interview med socialudvalget vedr. nyt plejecenter Hovedpointer fra interview med socialudvalget vedr. nyt plejecenter TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 Dette notat er hovedpointer fra et gruppeinterview afholdt med 3 medlemmer fra socialudvalget.

Læs mere

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger.

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger. Sprog Sproget er det umiddelbare kommunikationsmiddel i dagligdagen. Børnene lærer at udtrykke deres meninger og behov i dialog med andre. Gennem talesproget, skriftsproget, tegnsproget (babytegn), kropssproget

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag

Børnehavens værdigrundlag Børnehavens værdigrundlag Det er værdifuldt, at børn og forældre føler sig trygge ved børnehaven Det er værdifuldt, at der er plads til og respekt for børnenes forskelligheder og at børnene lærer at være

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere