Skal vi lege i skoven eller på legepladsen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skal vi lege i skoven eller på legepladsen?"

Transkript

1 Skal vi lege i skoven eller på legepladsen? Bachelorprojekt i ergoterapi Pia Rolsted Due Adriansen, Lise Brøgger Christiansen & Sabrina Juhl Hansen Januar 2012, ERG508 Tilladelse til udlån Antal anslag: Denne opgave er udarbejdet af studerende ved University College Lillebælt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger ikke rettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse. Jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 587 af 20/06/2008 og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bek. 782 af 19/08/2009. Shall we play in the forest or on the playground?

2 Resumé Problembaggrunden for dette projekt udspringer af en større interesse for at bruge naturen som element i det ergoterapeutiske arbejde. Denne interesse gør, at der i projektet bliver sat fokus på en folkeskole, hvor udeskolen er en naturlig del af elevernes skoledag. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan omgivelserne i skoven og på legepladsen påvirker elevernes leg i frikvartererne. De primære informanter i projektet er seks drenge i en 0. klasse. Informanterne afspejler den generelle sammensætning af drengene i klassen. 2

3 Problemstillingen for projektet lyder: Hvordan påvirker omgivelserne i udeskolen og på skolen drengenes legeaktiviteter i frikvartererne? For at belyse problemstillingen, bliver der anvendt metodetriangulering. Den hovedsagelige metode er observation, hvorefter der benyttes interview samt fokusgruppeinterview for at krydstjekke data fra observationerne. I observationerne og i fokusgruppeinterviewet er informanterne de seks drenge, og i interviewene er informanterne en lærer og en pædagog med daglig tilknytning til drengene. Resultaterne tyder på, at forskellige elementer i omgivelserne kan have indflydelse på drengenes legeaktiviteter. Resultaterne er inddelt efter Gary Kielhofners teori om omgivelser i The Model of Human Occupation (2006). Der ses nogle forskellige aktivitetsformer i henholdsvis skoven og på legepladsen. Det ses, at drengene benytter de objekter, der er til rådighed, og at objekterne påvirker den leg, der foregår. I de to aktivitetsmiljøer er der desuden set en forskel i de sociale grupper. Det konkluderes, at resultaterne bidrager med viden om omgivelsernes påvirkning af de seks drenges leg. Flere af projektets data konvergerer, hvilket styrker resultatfundene. Både den anvendte teori og projektets resultater viser en sammenhæng mellem omgivelser og aktiviteter. Afslutningsvis perspektiveres der til, hvordan ergoterapeuter samt andre faggrupper kan blive inspireret af, hvordan omgivelser udenfor kan påvirke drenges legeaktiviteter. Desuden ligger perspektiveringen op til idéer til videre studier vedrørende emnet. Søgeord: Omgivelser, børn, leg, skov, legeplads. Abstract The thesis for this project stems from a greater interest in using nature as an element in occupational therapy work. The project will focus on a primary school where outdoors education is a natural part of the students' school day. It is therefore interesting to examine how surroundings, be it in the woods or on the playground, affects boys play during recess. The key informants in the project are six boys in a 0th class. The informants selected reflect the overall composition of the boys in the class. Specifically, the thesis for the project is: What affect do the surroundings in the forest and on the playground have on the boys play activities? The thesis will be evaluated with the use of methodological triangulation. The principal factor method is observation after which interviews and focus group interviews are used to cross-check data from the observations. The observations and focus group interview informants are six boys. The informants for the interviews are a teacher and an educator; both of them have a daily professional contact with the boys. 3

4 The results suggest that different components of the surroundings can affect boys' play activities. Results are grouped by Gary Kielhofner s Theory on Surroundings in The Model of Human Occupation (2006). There are observered different types of activity respectively in the forest and on the playground. It appears the boys include the objects that are available and that the objects affect the type of activity the informants engage in. Furthermore, the surroundings affected the observed social structures. The conclusion reached is that the results contribute to the understanding of how the surroundings influence the way the six boys play. Several of the project data points converge, which strengthens the viability of the findings. Both the theory applied and the project's results show a clear correlation between the surroundings and activities carried out by the informants. Finally the conclusion will be related to how occupational therapists and other professionals can be inspired to use the outdoor surroundings and their affect on boys play activities. Also, new ideas for further studies will be presented. Keywords: Surroundings, boys, play, forest, playground. 4

5 Læsevejledning Det følgende er en kort beskrivelse af, hvorledes opgaven er opstillet, samt andre relevante oplysninger. Projektet tager udgangspunkt i Retningslinjer for udarbejdelse af bachelorprojekt i Ergoterapi og er samtidig inspireret af casestudiet som forskningsstrategi af Knud Ramian (Ramian, 2007). Efter problemformuleringen, som udspringer af problembaggrunden følger afsnittet ergoterapifaglige perspektiver og teori, der beskriver den anvendte teori i projektet. Det efterfølges af metodeafsnittet som indeholder projektets design, litteratursøgning, undersøgelsespersoner, etik, dataindsamling samt databearbejdning. Herefter kommer resultatafsnittet, som opdeles i temaer efter The Model of Human Occupation (Kielhofner, 2006), hvor resultaterne fra skoven bliver præsenteret først og derefter resultaterne fra legepladsen. Afsnittet afsluttes med en sammenfatning af de to aktivitetsmiljøer. Afslutningsvis kommer diskussionsafsnittet, hvor projektets væsentligste resultater samt metode diskuteres. Opgaven afsluttes med en konklusion og perspektivering. I forhold til den anvendte teori bliver The Model of Human Occupation af Gary Kielhofner (2006) første gang benævnt i sin fulde længde, men efterfølgende forkortes den til MOHO. Frikvarterer i udeskolen og skolen bliver i opgaven benævnt som Skoven og Legepladsen. Det forekommer af og til, for eksempel i resultatafsnittet, at der skrives noget i en parentes. Parentesen indeholder noget, vi som projektansvarlige mener, er nødvendige at beskrive for, at man som læser forstår indholdet. I opgaven anvendes referencesystemet Harvard, BINKO. Vi siger tak til Skolen samt vores vejleder Karen Marie Bundgaard for et godt samarbejde. 5

6 Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund Udeskole Formål og målgruppe for projektet Problemformulering Begrebsafklaring Ergoterapifaglige perspektiver og teori The Model of Human Occupation Metode Design Hermeneutik Den forstående forskningstype Casestudiet Kvalitetskriterier Litteratursøgning Informanter Etik Dataindsamling Observation Fokusgruppeinterview Interview Databearbejdning Observation Fokusgruppeinterview Interview Resultater Skoven Fysiske omgivelser: Rum Fysiske omgivelser: Objekter Sociale omgivelser: Sociale grupper Sociale omgivelser: Aktivitetsformer Skovens aktivitetsmiljø Tid

7 5.2 Legepladsen Fysiske omgivelser: Rum Fysiske omgivelser: Objekter Sociale omgivelser: Sociale grupper Sociale omgivelser: Aktivitetsformer Legepladsens aktivitetsmiljø Tid Sammenfatning af de to aktivitetsmiljøer og deres indvirkning på legen Diskussion Diskussion af resultater Legeformer Objekter Sociale grupper og roller Drengenes subjektive mening om leg Status for forforståelserne Metodekritik Den eksterne validitet Den interne validitet Reliabiliteten Sammenfatning af metodekritik Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsforside

8 1 Problembaggrund I det følgende redegøres for problembaggrunden til projektet. I forhold til det samfundsmæssige felt ses det i Ergoterapeuten 07:09 fra 2009, at naturen åbner mange nye muligheder i ergoterapeutisk behandling i Danmark. Der tydeliggøres, at udearealer har en sundhedsfremmende virkning på mennesket. Artiklen Naturen stimulerer aktivitetsudførelse beretter om, at naturen fremmer koncentrationen, mindsker stressniveauet, fremmer velvære samt indbyder til flowoplevelser (Ergoterapeuten 07:09, 2009 s.16-21). Interessen for at bruge naturen, inspirerede til at se nærmere på de udendørs omgivelser og hvordan de påvirker menneskets aktiviteter. Dette kombineret med en interesse for børneområdet bevirker, at projektets overordnede emner bliver børn og naturens omgivelser. Som Naturstyrelsen også beretter om: Flere undersøgelser og mange erfaringer viser, at børn bliver sundere, klogere og gladere af at komme ud og lege i naturen, og af at blive undervist regelmæssigt i naturen og skolens nære omgivelser (Naturstyrrelsen.dk, 2011). Som citatet siger, har børn godt af at lege i naturen. Som ergoterapeut ved man, at børn udvikler sig gennem leg. Dette understøttes af den russiske psykolog Alexei Nikolaevich Leontjew s teori om dominerende virksomheder. Leontjew har den overbevisning, at det er gennem virksomheden, at mennesket udvikles (Jerlang, Ringsted, 2008, s.371). Desuden mener han, at mennesket har forskellige dominerende virksomheder alt efter, hvilken livsfase mennesket er i (Jerlang, Ringsted, 2008 s.387). Leontjew deler de dominerende virksomheder op på følgende måde: 8

9 Spædbarnet og vuggebarnets dominerende virksomhed er genstandsmæssige handlinger. Børnehavebarnets dominerende virksomhed er legen. Skolebarnets dominerende virksomhed er læringen. Den voksnes dominerende virksomhed er arbejdet. Det fremstilles her, at leg hører til i børnehaven og læring hører til i skolen. Dog siger Leontjew også, at der er en lang overgang mellem leg og læring som dominerende virksomheder (Jerlang, Ringsted, 2008, s.394). Selvom barnet bliver mere og mere optaget af at lære, holder det ikke op med at lege, da legen stadig er vigtig for barnet (Jerlang, Ringsted, 2008 s.394). Som ergoterapeut ved man desuden, at omgivelserne påvirker aktiviteterne. Gary Kielhofners (2006, s ) teori fra midten af 70 erne beretter om, hvilke elementer i omgivelserne, der påvirker aktivitetsudøvelse. Teorien hedder The Model of Human Occupation og bliver nævnt mere uddybende senere i opgaven. Ud fra de to ovenstående teorier bliver det derfor interessant at undersøge nærmere, hvordan børns udendørs omgivelser påvirker deres legeaktiviteter. 1.1 Udeskole I Danmark findes der 144 udeskoler beliggende i hele landet (Skoveniskolen.dk, 2011). Udeskoler tilbyder undervisning til eleverne i et udendørs miljø. I udeskolen får eleverne mulighed for at benytte andre færdigheder end i klasseværelset. For eksempel kommer sanserne i brug, men også leg, fantasi, spontanitet og sociale færdigheder (Udeskole.dk, 2011). Der blev etableret kontakt til en skole som i forvejen ønskede at få belyst elementer på deres skole, hvorefter der blev aftalt et møde med afdelingslederen for nærmere information. Eftersom der ikke var et fastlagt fokus, blev det besluttet at deltage i en dag i udeskolen for at lave ustrukturerede observationer og for at få kendskab til miljøet (Dalland, 2007, s ). Skolen er en dansk folkeskole, beliggende i udkanten af en større kommune. På skolen er der klassetrin fra 0.-6.klasse, med ca. 168 elever. Indskolingsklasserne (0.-2.klasse) har en ugentlig udeskoledag i en nærliggende skov, som er stillet til rådighed af Skov- og Naturstyrelsen. Eleverne er i skoven klasseopdelt. Her opholder eleverne sig i fire timer, sammen med lærer og pædagoger til klasserne. De modtager undervisning og har forskellige praktiske opgaver med det formål at:.. eleverne opnår faglige kompetencer, bliver miljøbevidste, bliver bedre til at kunne forstå sammenhænge, at de bliver gode samarbejdspartnere, 9

10 bliver bedre til at kunne tage ansvar for egen handling samt, at de får mulighed for at nå deres fysiske grænse (Skolens hjemmeside, 2011). Når eleverne ikke er i udeskole har de undervisning på den almindelige skole. I skolens frikvarter skal eleverne være udenfor på legepladsen. Da elevernes legeaktiviteter hovedsageligt forgår i frikvartererne, bliver det i disse rammer, at der undersøges. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at finde lignede projekter, der undersøger sammenhængen mellem elevers legeaktiviteter og omgivelserne. Det bliver derfor interessant at undersøge, hvordan omgivelserne i skoven og på legepladsen påvirker legeaktiviteterne. 1.2 Formål og målgruppe for projektet Formålet med projektet er at generere ny viden i forhold til, hvordan omgivelserne påvirker elevernes legeaktiviteter i en dansk folkeskole. Problemstillingen belyses både gennem tre observatører, seks elever, en lærer og en pædagogs oplevelser og erfaringer med leg i skoven og på legepladsen. Projektets interessenter kan deles op i målgrupper, for at vise hvem projektet har interesse for (Launsø, Rieper, 2008, s.71). Den primære målgruppe er ergoterapeuter, der arbejder indenfor børneområdet, og som derved har interesse i at få inspiration omkring omgivelsernes påvirkning af aktivitetsudøvelse i hverdagen. Projektets sekundære målgruppe er personalet på skolen, herunder lærer og pædagoger, som ser drengene både på legepladsen og i skoven. 2 Problemformulering Med afsæt i problembaggrunden bliver problemformuleringen for dette projekt: Hvordan påvirker omgivelserne i udeskolen og på skolen drengenes legeaktiviteter i frikvartererne? 2.1 Begrebsafklaring Omgivelser: Består af både fysiske og sociale omgivelser (Kielhofner, 2006, s.105). 10

11 De fysiske omgivelser omfatter: Rum: Objekter: Rum har unikke træk, som former, hvad vi foretager os indenfor dem. (Kielhofner, 2006 s.109). Naturligt forekommende eller fremstillede ting, som vi interagerer med, og hvis egenskaber påvirker, hvad vi gør med dem (Kielhofner, 2006, s.109). De sociale omgivelser omfatter: Sociale grupper: Samlinger af folk, som mødes med forskellige formelle og uformelle formål og påvirker, hvad vi foretager os indenfor dem (Kielhofner, 2006, s.114). Aktivitetsformer: Konventionsstyrede handlingssekvenser, der på en gang er sammenhængende, målrettede, fastholdt af kollektiv viden, kulturelt genkendelige og navngivne (Kielhofner, 2006, s.115). Aktivitetsmiljøer er den samlede betegnelse for fysiske og sociale omgivelser (Kielhofner, 2006, s.117). Aktivitetsmiljøer: Sammensætning af rum, objekter, aktivitetsformer og/ eller sociale grupper, der hænger sammen og udgør en meningsfuld baggrund for aktivitetsudøvelse (Kielhofner, 2006, s.117). Udeskolen: Skolen: Legeaktiviteter: Skoven. Dette er ud fra Kielhofners (2006, s.109) definition det naturlige rum. Legepladsen. Dette er ud fra Kielhofners (2006, s.109) definition det konstruerede rum. De aktiviteter som drengene foretager sig i løbet af frikvartererne. Det omfatter selvfølgelig leg, men også samtaler, konflikter, spisning, tænkepauser mm. 3 Ergoterapifaglige perspektiver og teori I dette afsnit redegøres der for den anvendte teori i databearbejdning samt i analyse og fortolkning af data. 11

12 3.1 The Model of Human Occupation The Model of Human Occupation er udviklet af den amerikanske ergoterapeut Gary Kielhofner i midten af 1970 erne (Bendixen, Madsen, Tjørnov, 2007, s.223). Det teoretiske grundlag for MOHO har udviklet sig meget igennem årene. I dag anses modellen for at have en fænomenologisk udredning, hvor der indgår naturvidenskabelige, humanvidenskabelige og sociologiske elementer i forståelsen af menneskelig aktivitet (Bendixen, Madsen, Tjørnov, 2007, s.223). Der er to primære og grundlæggende antagelser vedrørende menneskelig aktivitet. Den første antagelse er, at menneskets indre karakteristika interagerer med omgivelserne med det formål at skabe betingelser, der influerer på hvordan mennesket er motiveret for aktivitet, hvad mennesket gør og hvordan mennesket udøver aktivitet (Bendixen, Madsen, Tjørnov, 2007, s.224). Den anden antagelse er, at aktivitet er en væsentlig faktor i organiseringen og udviklingen af det enkelte menneske, hvilket betyder, at mennesker er og bliver, hvad de gør (Bendixen, Madsen, Tjørnov, 2007, s.224). Modellens grundlæggende begreber som, betinger menneskelig aktivitet er: Vilje, vane og udøvelseskapacitet. I MOHO beskrives derefter tre forskellige niveauer i menneskelig aktivitet. De tre niveauer er indbyrdes forbundne, da det ene niveau er en forudsætning for det næste (Bendixen, Madsen, Tjørnov, 2007, s.225). Niveauerne er: Færdigheder, aktivitetsudøvelse samt aktivitet og deltagelse. Ud fra de ovennævnte tre begreber og de tre niveauer for menneskelig aktivitet fremføres desuden tre mentale og psykologiske konsekvenser for mennesket og dets liv, hvilket defineres som aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsadaption (Bendixen, Madsen, Tjørnov, 2007, s.226). I det følgende gives en mere uddybende redegørelse af begrebet omgivelser, hvilket er en del af teorien i MOHO. Teorien omkring omgivelserne uddybes, da det er dette begreb, der anvendes til brug i databearbejdningen samt til analysen og fortolkning af data. Omgivelser defineres overordnet ifølge Kielhofner (2006, s.105) som: De særlige fysiske og sociale træk i den specifikke sammenhæng, hvor man foretager sig noget, som indvirker på, hvad man foretager sig, og hvordan det bliver gjort. De fysiske træk i omgivelserne omfatter ifølge Kielhofner (s.109) begreberne rum og objekter, og de har begge en indvirkning på menneskets udførelse af aktiviteter. Rum kan deles op i naturlige og konstruerede rum. Disse rum har unikke træk, der former, hvad mennesket kan foretage sig indenfor dem (s.109). Naturlige rums fysiske egenskaber byder sammen med vejret på muligheder, støtte og krav til adfærd. Aktiviteter finder ofte sted i specielt konstruerede rum som for eksempel en skole. Rummene byder både på muligheder for og begrænsninger af aktiviteter (s.109). 12

13 Objekter har stærk indflydelse på aktiviteter. For eksempel har det en betydning, hvilket slags legetøj og udstyr, der er til stede alt efter om børn går i gang med eneleg eller social leg (s.109). Kielhofner (s.109) mener, at råmaterialer (kasser, sand, bildæk) egner sig til aktiv udforskning, mens fast udstyr på legepladsen kan begrænse, hvilken slags lege, der kan forekomme. Objekter påvirker også adfærd i kraft af deres indre egenskaber. Genstandens vægt, størrelse, bøjelighed, struktur og andre fysiske egenskaber kan betyde om man vælger at kaste, bære, bøje eller behandler objektet på en anden måde (s.109). De sociale træk i omgivelserne omfatter ifølge Kielhofner (s.114) begreberne sociale grupper samt aktivitetsformer. Begge begreber skaber ressourcer samt muligheder for, at man som menneske kan foretage sig noget, men de stiller samtidig også krav og grænser for menneskets handlemuligheder (s.114). En social gruppe er en samling af folk, der mødes med forskellige formelle og uformelle formål, og påvirker, hvad mennesket kan foretage sig med dem. Grupper giver mennesket muligheder og bevirker desuden også, at mennesket påtager sig roller (s.114). Aktivitetsformer defineres ifølge Kielhofner (s.115) som konventionsstyrede handlingssekvenser, der på en gang er sammenhængende, målrettede, fastholdt af kollektiv viden, kulturelt genkendelige og navngivne. Aktivitetsformer er konventionsstyrede i den forstand, at der er en typisk eller korrekt måde at udføre dem på (s.115). Grunden til, at denne teori blev valgt hænger sammen med, at projektet netop retter sig mod omgivelsernes indflydelse på menneskers aktivitet i forskellige aktivitetsmiljøer. Det var derfor relevant at benytte Kielhofners beskrivelse af omgivelserne, både fordi man herved får alle aspekter vedrørende omgivelser med, samtidig med, at det er en ergoterapeutisk model, der handler om menneskelig aktivitet, hvilket også er noget projektet forholder sig til, da det er en undersøgelse der ser på drenges legeaktiviteter. Projektets problemstilling ønskes belyst ved hjælp af Kielhofners teori om omgivelser og deres indflydelse på legeaktiviteter. I dette teoriafsnit indgår der ikke en uddybende teori om leg, da det på forhånd ikke var muligt at finde en relevant teori, der kunne anvendes i projektet. 13

14 4 Metode Projektet er inspireret af casestudiestrategien, hvor der indsamles data fra observationer og supplerende interviews. Undersøgelsen anvender kvalitative metoder, hvor der søges at finde data, som kan karakterisere et fænomen (Dalland, 2007, s.83). De metodiske overvejelser beskrives under overskrifterne: Design, litteratursøgning, informanter, etik, dataindsamling og databearbejdning. 4.1 Design Dette afsnit deles op i fire underafsnit, der omhandler den hermeneutiske tilgang, den forstående forskningstype, casestudiet og kvalitetskriterier Hermeneutik Dette projekt har en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelser (Birkler, 2009, s.95). Hermeneutikken er både en betingelse for forståelsen samt en metode. Den hermeneutiske pointe er, at mennesket ubevidst vil fortolke den verden som det er en del af (Birkler, 2009, s.97). I undersøgelsessammenhæng betyder det, at mennesket altid vil have dannet sig en forståelse på forhånd. I dette projekt blev der arbejdet med forforståelser, frem for hypoteser som casestudiestrategien ellers anvender (Ramian, 2007, s.42). Forforståelse omfatter forskerens egne erfaringer, bestemte opfattelser og værdier (Borg, Brandt, 2007, s.733). Derfor er det vigtigt at være bevidst om sine forforståelser, inden man går i gang med sin undersøgelse, for derved at kunne sætte forforståelserne i spil. Efter en undersøgelse vil den nye viden kunne be- eller afkræfte forforståelserne (Birkler, 2009, s.102). Forforståelserne til dette projekt blev nedskrevet og diskuteret efter at der var søgt viden på området, men det var stadig på et tidligt tidspunkt, hvilket vil sige, at det var før undersøgelserne foregik. Nedenstående er en liste over forforståelserne. Eleverne vil udøve forskellige legeaktiviteter i de to forskellige omgivelser. Omgivelsernes rammer ligger op til forskellige legeaktiviteter. Leg er meget individuel og forskellig. Eleverne er meget sociale i deres leg. Eleverne er længere i deres legeaktivitet i udeskolen frem for i skolen eller omvendt. 14

15 4.1.2 Den forstående forskningstype Tankegangen i den forstående forskningstype er, at den der foretager undersøgelsen skal fortolke og forstå fænomener som allerede er fortolkninger, det vil sige, at den der bliver undersøgt tilkendegiver sine fortolkninger og forståelser af sig selv, af andre og af den fysiske verden (Launsø, Rieper, 2005, s.22). I relation til dette projekt kan man sige, at formålet med undersøgelsen er at forstå og fortolke drenges leg i forskellige omgivelser Casestudiet Dette projekt er inspireret af casestudiet, der er baseret på Knud Ramians perspektiv og forståelse af casestudiet. Casestudiet defineres ifølge Ramian (2007, s.15) som: en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i sin naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der anvendes i en bevisførelse. Casestudiet som forskningsstrategi blev valgt, da strategien som sagt undersøger et fænomen i sin naturlige sammenhæng, oversat til projektet, vil drengenes leg undersøges i deres naturlige sammenhæng, nemlig i frikvartererne i skoven og på legepladsen. Projekt er et multicasestudie, hvilket betyder at det er et studie af flere cases, da problemformuleringen omhandler, hvilken påvirkning omgivelserne i skoven og på legepladsen har på drengenes leg (Ramian, 2007, s.81). Desuden er det også et indlejret casestudie, fordi projektet har fokus på et eller flere fænomener i casen (Ramian, 2007, s.81). Dette projekt er et udforskende casestudie, da der skabes viden om sammenhænge mellem to forskellige omgivelser og deres påvirkning af drenges leg (Ramian 2007, s.72-73). Den første case er på legepladsen. Legepladsen har en multibane (~1200 m2) med fodboldbane, brætspil og gitterbur. Derudover er der gyngestativ, vipper og girafgynge. Aktiviteterne er præget af socialt samvær, hvor man ofte kan være flere sammen om at udføre aktiviteter som for eksempel fodbold. På legepladsens areal (~3000 m2) er elever fra 0. til 6. klasse sammen. Der er altid en lærer, der fungerer som gårdvagt til stede i frikvartererne på skolen. Den anden case er i skoven. Her ses blandt andet en bålplads, træer/buskads og et stort græsareal. I skoven skal eleverne selv finde ting som de kan anvende som legeredskaber, det kan for eksempel være bær, grene, kæppe, jord, græs osv. I skoven har 0. klasse eleverne arealet (~ m2) for dem selv. Der er altid flere lærer og pædagoger til stede ved bålpladsen i frikvartererne. I begge cases, er informanterne i deres almindelige rammer. Det vil sige i, at de har alle deres legekammerater fra klassen og skolen til rådighed samt, at de har frikvarterer i deres vante omgivelser. 15

16 4.1.4 Kvalitetskriterier Det er vigtigt allerede i planlægningsfasen, at kvalitetssikre dataindsamlingen for at mindske fejlkilder i undersøgelsen (Ramian, 2007, s.99). Dette gøres gennem at sikre både den eksterne validitet, den interne validitet samt reliabiliteten. Den eksterne validitet handler om, der egentlig undersøges det, man tror, der bliver undersøgt (Ramian, 2007, s.99). Den interne validitet handler om, der er helt andre forklaringer på det, der undersøges, end det man regner med (Ramian, 2007, s. 100). Reliabiliteten handler om, andre kan få de samme resultater eller opnå de samme konklusioner som dem, man selv har opnået (Ramian, 2007, s.101). 4.2 Litteratursøgning Litteratursøgningen er foregået fra oktober 2011 til januar Se søgeprofilen i bilag I. Der er søgt i de elektroniske søgedatabaser Cinahl, PubMed, SveMed og Norart. Derudover er der foretaget litteratursøgninger på internettet i Google samt bibliotek.dk samt håndsøgninger i det ergoterapeutiske fagblad Ergoterapeuten. I litteratursøgningen i de elektroniske søgedatabaser blev der benyttet følgende limits: Humans, English, Danish, children 6-12 years, published in the last two years samt male, all child: 0-18 years. De engelske søgeord der blev benyttet var følgende: Occupational therapy, children, nature, outdoor, schoolchildren, environment, natural, outdoor education, activity, school environment, play, break, school, recess. De svenske søgeord er: arbetsterapi, utomhuspedagogik, barn. Til datasøgningen i Google blev der søgt med følgende ord: den gode legeplads, udeskoler, natur og børn. Undervejs blev søgningen udvidet til at omfatte artikler udgivet før 2009, da denne søgning ingen resultater havde givet. På nuværende tidspunkt har denne litteratursøgningen ingen videnskabelige artikler givet, der kunne understøtte eller modbevise dette projekts resultater. Der er søgt i Google, hvor der blev fundet artikler som benyttes til at sammenholde med i forhold til projektets resultater. Artiklerne er kritisk udvalgt efter, hvem forfatterne er, og hvilken baggrund de har. 4.3 Informanter Til dette projekt er de primære informanter seks drenge i 0.klasse. Drengene er valgt efter samme køn og alder for at mindske fejlkilder (Ramian, 2007, s.86). Se inklusions- og eksklusionskriterierne for informanterne i tabellen. 16

17 Tabel 4 - Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Seks elever fundet af personale på skolen. Udvalgte elever skal gerne afspejle klassesammensætningen, altså et bredt udsnit. Eksklusionskriterier Der skal ikke være stillet en diagnose, der påvirker deres aktivitetsudøvelse årige Drenge Piger Antallet af drengene blev tilrettelagt efter praktiske overvejelser indenfor projektets tidsramme. Kontaktpersonen på skolen udvalgte drengene i samarbejde med en pædagog med tilhørsforhold til klassen. Drengene er valgt efter, at de skulle repræsentere et bredt udsnit af drengene i den pågældende klasse. Projektansvarlige manglede at informere kontaktpersonen om eksklusionskriteriet: Der skal ikke være stillet en diagnose, der påvirker deres aktivitetsudøvelse, så drengene er valgt ud fra de andre kriterier oplistet i tabellen. For at få af- eller bekræftet observationerne, blev der samlet data fra et fokusgruppeinterview med de seks drenge samt fra to semistrukturerede interviews med en lærer og pædagog. Læreren og pædagogen er de sekundære informanter, og blev udvalgt da de begge havde tilknytning til de seks drenge i deres daglige arbejde. 4.4 Etik Til dette projekt, er der gjort flere etiske overvejelser for at sikre, at projektet lever op til de etiske retningslinjer for god forskning og for at tage højde for de etiske temaer, der kan fremkomme i en undersøgelse, hvor vi som projektansvarlige er tæt på det undersøgte fænomen i dets naturlige sammenhæng (Ramian, 2007, s.108). De seks drenges forældre modtog før observationerne en samtykkeerklæring. Se samtykkeerklæringen i bilag II. Denne beskriver formålet med projektet, datoer for observationerne og for, hvornår projektet er afsluttet. Derudover indeholder den information om anonymisering og hvem der er kontaktperson på skolen. Sedlen kunne underskives ved accept og afleveres til klasselæreren. Der var desuden en mundtlig aftale med kontaktpersonen om at underrette skolen, hvis der fremkom mistænkelige forhold. 17

18 For at sikre anonymisering har, hverken skolens navn, lokalisering, drengenes navne samt lærer og pædagogs navne været nedskrevet på papirer og projektansvarlige er de eneste, der ved, hvilke oplysninger, der hører til hvilke informanter i projektet. For ikke at påvirke drengenes naturlige kontekst samt at udstille dem overfor andre i klassen, blev samtlige elever i de to 0.klasser informeret om projektet og at det handlede om, hvilke lege de legede og hvorhenne de legede. Dermed har de enkelte drenge ikke vidst, at de decideret blev observeret som enkeltpersoner. Hele personalegruppen og forældrene til eleverne på skolen, har været orienteret om projektet og har haft mulighed for at stille spørgsmål til kontaktpersonen. Projektet er anmeldt til datatilsynet, ud fra de forskningsetiske retningslinjer. Se godkendelsen af projektet i bilag VII. 4.5 Dataindsamling Til at indsamle data blev der anvendt tre forskellige metoder: observation, fokusgruppeinterview og interview. Observation er den hovedsagelige indsamlingsmetode, hvor fokusgruppeinterviewet og interviewet er blevet anvendt med det formål at tjekke observationernes troværdighed Observation Observation blev anvendt som metode, for at se på drengenes konkrete legeaktiviteter i både skoven og på legepladsen. Observation er særlig velegnet til at se på, hvordan mennesker handler, hvilket kan være forskelligt fra hvad de siger. Observasjon gir oss mulighet til med egne øyne å se hvordan mennesker handler og samhandler, og hvordan de forholder seg til sitt fysiske miljø. Observasjonkan fortelle oss hva folk gjør (handlinger og samhandling), noe som kan være forskjellig fra hvad folk sier at de gjør (Halvorsen, 1996:76, I: Dalland, 2007, s.180). Ud fra erfaringer fra det første møde i udeskolen, hvor der blev foretaget ustrukturerede observationer blev det besluttet at anvende strukturerede observationer til den egentlige observationsundersøgelse af de seks drenge. Ifølge Dalland (2007, s. 189) kræver strukturerede observationer en del mere planlægning end ustrukturerede observationer. Derfor blev der udformet et observationsskema. Se observationsskemaet i bilag III. Skemaet indeholder kolonner, hvori der kan beskrives oplysninger om, hvad der helt konkret sker (deres 18

19 legeaktiviteter), hvorhenne legeaktiviteterne foregår (i hvilke omgivelser) og til sidst en uddybende kolonne til andre væsentlige observationer. Derudover var der en kolonne der hed tid, hvor det kunne angives, hvor lang tid drengene brugte på hver enkelt legeaktivitet. Grunden til at et observationsskema blev valgt var for at sikre en sammenhæng i indsamlingen af data, når nu hver enkelt observatør ikke observerede de samme drenge (Dalland, 2007, s.187). Hver observatør observerede på to drenge og samme dreng blev observeret på to sammenhængende dage. Dette var for at undgå for mange ydre påvirkninger til at forstyrre dataindsamlingen, som for eksempel sygdom eller lignende. Alle observationer gik som planlagt. I skoven er frikvarteret længere end på legepladsen, hvilket der blev taget højde for ved at observationerne i skoven endte efter 25 minutters varighed. Observationerne blev løbende nedskrevet i frikvartererne Fokusgruppeinterview Med fokusgruppeinterviewet var formålet at få drengenes syn på deres leg i skoven og på legepladsen. Se interviewguiden i bilag IV. Som Kvale (2009, s.170) udtrykker det: Formålet med at anvende fokusgruppeinterview er at få flere forskelliges holdninger og synspunkter i forhold til emnet. Et andet formål var desuden at følge op på observationerne. Derfor blev der i interviewet stillet spørgsmål, hvor drengene kunne genfortælle hvilke legeaktiviteter de har i skoven og på legepladsen (Dalland, 2007, s.163). Grunden til at fokusgruppeinterview blev valgt som dataindsamlingsmetode var for at drengene kunne minde hinanden på deres legeaktiviteter (Dalland, 2007, s.163). Til fokusgruppeinterviewet var alle tre interviewere, de seks drenge samt en pædagog tilstede. Drengene blev indledningsvis introduceret for rammer for, hvad der skulle foregå samt blev orienteret om at ingen svar var forkerte. Fokusgruppeinterviewet foregik rundt omkring et bord, hvor alle kunne ses og høres. På forhånd blev rollerne blandt interviewerne fordelt sådan, at én var primær interviewer, en anden styrede diktafon, mens en tredje noterede svar fra smiley-skalaen. Smiley-skalaen blev anvendt til at spørge drengene om hvor sjovt/ikke sjovt det var at lege i skoven og på legepladsen. Se skalaen i bilag V Interview Formålet med interviewet var at se og forstå interviewpersonernes meninger og erfaringer. Læreren og pædagogen blev spurgt ind til deres oplevelser af børnenes leg i de to omgivelser (Kvale, 2009, s.17). Interviewguiden blev udformet efter observationerne og havde til formål at krydstjekke de indsamlede data. Interviewguiden var på forhånd tænkt til at være struktureret, men undervejs i interviewet blev det klart, at der var brug for et par uddybende spørgsmål, hvormed interviewet endte med at være semistruktureret (Dalland, 2007, s.148). Se interviewguiden i bilag VI. Rollerne var på forhånd fastlagt, med én primær interviewer og de andre to andre kunne stille uddybende spørgsmål samt optage interviewet. 19

20 4.6 Databearbejdning Det er karakteristisk for casestudiet, at der indsamles flere forskellige datakilder og at bearbejdningsarbejdet allerede starter under dataindsamlingen (Ramian, 2007, s.114). I et casestudie ses det ofte, at man havner i en situation, hvor man ikke ved, hvad man skal stille op med de forskellige data, da der er så mange (Ramian, 2007, s.114). Derfor er det vigtigt at have en plan for, hvilken metode man vil gøre data analyserbare med (Ramian, 2007, s.114). Arbejdsprocessen for at analysere de indsamlede data kan ifølge Ramian (2007, s.114) inddeles i fem faser som hedder: Dataforberedelse, kategorisering og organisering af data, udforskning, reduktion af data samt resultatformidling i forhold til hypoteser. Dette projekt er ikke helt tro mod alle fem faser, da der ikke arbejdes ud fra hypoteser men efter forforståelser, men i det store hele er det forsøgt at komme omkring alle fem faser. Til at strukturere data fra de forskellige kilder anvendes MOHO s (2006) definitioner på omgivelser Observation I databearbejdningen af observationerne blev der først gjort det, at hver observatør renskrev sine noter på computer. Efterfølgende er alle observationsskemaerne blevet gennemlæst for at sikre, at der anvendes de samme definitioner vedrørende omgivelserne, derved blev skemaerne sammenlignelige i analysen af data Fokusgruppeinterview Data fra fokusgruppeinterviewet blev delvis transskriberet. Inden transskriberingen blev det aftalt interviewerne imellem at det skulle være en delvis udskrivning, hvilket betyder at det nedskrivers ordret hvad der bliver sagt under interviewet, dog undlades det at nedskrive fyldord som for eksempel øh (Dalland, 2007, s.173). Det nedskrives heller ikke, hvis intervieweren kommer med anerkendende lyde som ja, nå, mmmh. En delvis udskrivning blev anvendt, da det blev vurderet, at det ikke havde nogen indflydelse på data. Desuden blev det også aftalt at efter at transskriberingen havde fundet sted, at båndet blev gennemhørt for at sikre at nedskrivningen var korrekt Interview Data fra interviewene blev også delvis transskriberet. Her skrives det ordret ned, hvad der blev sagt. Dog er der en undtagelse med fyldord som for eksempel øh. Det nedskrives heller ikke når intervieweren kommer med anerkendende lyde som ja, nå, mmmh (Dalland, 2007, s.173). Desuden nedskrives det ikke, når læreren eller pædagogen siger det samme flere gange, og hvis det ikke har betydning for det overordnede meningen 20

21 nævnes det bare at læreren eller pædagogen gentager det der lige er blevet sagt. Det samme er gældende, når de beder om at få gentaget spørgsmålet igen. Indledningen til interviewet og overgangen mellem de forskellige spørgsmål (for eksempel det andet spørgsmål er ) bliver ikke beskrevet ordret, men mere overordnet, da det vurderes, at det ikke har den store betydning for meningen med det der bliver sagt. Efter at have transskriberet høres båndet helt igennem for at sikre, at der er blevet nedskrevet korrekt. 5 Resultater Resultatafsnittet er opdelt i temaer med udgangspunkt i MOHO s (2006) definitioner af omgivelser. Udover temaerne fra MOHO ses der også temaet tid. Der er kun brugt referencer til Kielhofner i afsnittet, derfor understreges det her, at referencen til alle de anvendte begreber er fra Kielhofner (2006, s ). Der fremkommer derfor ingen kildeangivelser i resultatafsnittet. Afsnittet er opdelt således, at resultaterne vedrørende skoven først bliver præsenteret hvorefter resultaterne vedrørende legepladsen bliver beskrevet. Afsnittet afsluttes med en sammenfatning af de to aktivitetsmiljøer. 5.1 Skoven Fysiske omgivelser: Rum Skoven som det naturlige rum former, hvor drengenes leg foregår. Observationerne viser, at det legeområde, hvor drengene oftest leger, er ved muldvarpeskuddene på det store græsareal. I interviewet med læreren, fortæller han, at det sted, hvor drengene i øjeblikket leger mest er ved den store træstamme ved græsarealet: De har kastet deres kærlighed på den store træstamme oppe for enden af vores lille skov, ved græsmarken ( ). Desuden er der også set leg i buskadserne og træerne omkring bålpladsen, hvor de f.eks. henter materialer til, når de leger krig. Det ses også, at drengene leger imellem træerne, når de leger gemme. Desuden bliver bålpladsen en slags base, hvor drengene søger hen for at få en tår vand eller handsker på, eller hvis de har brug for en lærer/pædagog. Dette viser at drengene bevæger sig over et stort område, når de leger i skoven. Pædagogen giver udtryk for, at det er en kombination af rum, hvori drengene befinder sig, når de leger. De kan selv vælge om de: ( ) vil være mellem de store træer eller ude på det grønne område ( ). 21

22 5.1.2 Fysiske omgivelser: Objekter Skoven har flere naturligt forekommende objekter, som drengene interagerer med. Af observerede materialer ses en stor træstamme, kæppe, bær, grene og jord, herunder muldvarpeskud, som de materialer drengene bruger i deres leg. De er gode til at bruge de materialer, der er til rådighed og de bruger materialerne fantasifuldt. F.eks. bruger de nogle røde bær som bomber, når de leger krig, og kæppene er geværer. Pædagogen fortæller også, at de: går hen og bruger de naturmaterialer der nu engang er, til at bygge hule og det er meget fantasifuldt på en eller anden måde, synes jeg. Af andre objekter, nævner han også grene og træer, hvilket interviewet med læreren også understøtter samt, hvor han tilføjer jord, bær og den store træstamme. Læreren fortæller om, hvordan drengene bruger objekterne i skoven i deres leg: hvor de fandt nogle bær som de skulle kværne, og det skulle så blive til blod og det passede jo fint ind i at skulle lege krig Sociale omgivelser: Sociale grupper Drengene indgår i forskellige sociale grupper imellem 1-7 personer, når de er i skoven. Nogle af drengene ses som initiativrige og gode til at styre en leg. Andre er mere tilbageholdende og deltager mest i lege, der bliver styret af andre. Der er også en enkelt dreng, der mest leger alene i periferien af andres leg. Drengene leger hovedsageligt kun med legekammerater af samme køn. Der ses, at det er uformelle grupper, der bliver dannet, de har ikke på forhånd bestemt sig for en eller flere bestemte legekammerater. Det ses blandt andet i legen ved muldvarpeskuddene, hvor flere af drengene går til og fra legen, hvilket også ses blandt klassens øvrige elever. Pædagogen siger, at drengene er gode til at vælge legeaktiviteten frem for om deres bedste ven er med. Han udtaler: ( ) jeg synes, ikke ret tit at drengene vælger dem (legekammeraten) men de vælger på aktiviteten. Så det betyder knap så meget om den bedste ven er med. Læreren fortæller: Jeg vil sige, jeg synes ikke, at denne gruppe har så mange konflikter imellem sig det vil sige i udeskolen er de isoleret fra andre klasser og derfor er der ikke de samme konflikter i udeskolen Sociale omgivelser: Aktivitetsformer Fra observationerne ses leg ved muldvarpeskuddene som den primære aktivitetsform i skoven. Ved muldvarpeskuddene bliver jorden klappet flad og der bliver gravet i hullerne. Der er også set en smule brydekamp, en lade-som-om leg der indebar, at de lod som om, de var en flyvemaskine, samt en leg der indebar at to drenge sad mellem træerne og snakkede sammen. Pædagogen ser de mest forekommende aktivitetsformer som forskellige fangelege, hulebygning, klatre i træer og at udforske det område de er på i skoven. Der er mange, der synes, det er meget udforskende at gå rundt i et eller andet, hvor man ikke kan kigge ud, altså det der med at mangle overblik, det er meget spændende. Læreren fortæller, at det ofte er forskellige lege, der leges. Dog er der en leg, som for tiden er meget populær, som han fremhæver med et eksempel: De har en leg, som de kalder krig. Det er jo hvor man kæmper med hinanden på en eller anden 22

23 måde, men det er ikke noget, hvor de kommer og er kede af det. Det er jo en leg, har jeg en tydelig opfattelse af. Observationerne viste yderligere, at et par af drengene leger krig. Her bliver den store træstamme brugt som en slags base, hvorfra fjenden bliver angrebet. Der kastes med bomber (bark, bær, hårde blomster) og grene/ kæppe er deres gevær. Fra fokusgruppeinterviewet fortæller drengene, at de leger med bomber i udeskolen. En dreng fortæller: Vi laver bomber med bærrene, vi kaster dem efter hinanden og bruger nogle hårde blomster til at kaste med. En anden dreng understøtter dette: Vi leger ved den store træstamme, hvor vi kaster med brænde (der menes bark) og bær. Samtlige seks drenge nævner bomber og bær (den leg der også kaldes krig) som noget de legede sidst de var i skoven. Drengene bliver spurgt om, hvad de ellers har leget i skoven og nævner her jordkager og jordkugler, de kan også bruges til at lave bomber med, de springer oppe i luften. Efter indsamlede data fra både observationer og interviews ses det, at legen krig har udviklet sig. I starten var det kun et par stykker, der legede ved træstammen og nu fortæller både lærer og elever, at flere drenge nu deltager i legen. Lærerne understreger dette med: Det (legen) udvikler sig hele tiden selvom det er på det samme område Skovens aktivitetsmiljø Samlet set er skoven et aktivitetsmiljø, som er sammensat af flere forskellige rum over et større areal. Legene ved muldvarpeskuddene og den store træstamme er opstået ud fra drengenes regler og fantasi, det eneste der har været bestemt er, hvilke objekter, der var til rådighed i skoven. Til objekterne er der ikke et fast regelsæt for, hvordan de skal anvendes, det bestemmer drengene selv. Der leges ofte i mindre grupper og reglerne for legen bliver til hen af vejen, som legen udvikler sig eller en ny leg starter. Drengene vælger ud fra aktivitet og ikke ud fra legekammerat og legen er ofte så fleksibel, at alle kan være med på et eller andet plan. I fokusgruppeinterviewet, blev drengene præsenteret for en smiley-skala, hvor fire drenge vælger den smiley, som fortæller, at det altid er sjovt at lege i skoven, en dreng vælger den smiley, som for det meste synes, at det er sjovt og en dreng vælger, at det aldrig er sjovt at lege i skoven, fordi han mangler nogle at lege med Tid Ud fra en afmåling af den tid der bliver brugt på hver aktivitet ses det, at flere af drengene deltager i én legeaktivitet igennem hele frikvarteret. Andre deltager i to til tre legeaktiviteter i løbet af frikvarteret. Dog er det ikke sådan, at drengene er i fuld aktivitet hele tiden. Der kan sagtens forekomme pauser i deres udvalgte leg, dog vender de fleste efter kort tid tilbage til legen igen. Desuden er der nogle af drengene, der er længere 23

24 tid om at få startet en leg, da det ses, at de går længere tid rundt inden de finder sammen i en gruppe og starter en leg. 5.2 Legepladsen Fysiske omgivelser: Rum Det konstruerede rum i projektet er som sagt legepladsen. Fra observationerne ses det tydeligt, at de fleste af drengene hovedsageligt opholder sig på fodboldbanen. Det understreger pædagogen med: Det store trækplaster er fodboldbanen. Han fortæller videre: Altså, vi har en stor bane og en børnebane (gitterbur), hvor der også bliver leget i. I interviewet med læreren, nævner han: Jeg synes i hvert fald, at det er multibanen, der tiltrækker og gitterburet derhenne, det går de hen i og hygger sig i. Udover dette, er der også set i observationerne, at et par af drengene leger i et mindre gitterbur, på flisearealet og i et buskads. Pædagogen fortæller: Der er også nogle buske ovre på den anden side, som de kan finde på at kravle rundt i og så er der huler. Vi har et stort område, hvor der er mulighed for at lege ude, så der er også nogle der går hen i det. Derudover fortæller pædagogen om et yderligere rum: Så har vi vores legeplads omme ved gyngen, det gør de også lidt Fysiske omgivelser: Objekter Der er flere objekter, som drengene interagerer med på legepladsen. Observerede objekter er multibanen, hvor der findes fodboldbane med mål og bander sat op langs siden. Derudover er der et gitterbur, som er et mindre boldbur. Desuden bruger de en fodbold til at spille fodbold med. Læreren understreger fodbolden som objekt: Jeg synes mest jeg ser dem med den bold de tager med ud. Derudover er der observeret et skateboard og diverse kæppe. Pædagogen fortæller: Så har vi en gruppe, som finder alle mulige grene af alle mulige forskellige art, som så er sværd, spyd, kasteredskaber og køller. Læreren fortæller om, hvad drengene yderligere kan anvende af objekter på legepladsen: Altså, hvis de skal være ude, så kan de finde på at gå over på legepladsen og lege derhenne med gynger og legeredskaber. Pædagogen tilføjer yderligere et objekt: Og så er der en (girafgyngen) man kan sætte sig på og som kører rundt, den bruger de også Sociale omgivelser: Sociale grupper Drengene indgår i forskellige sociale grupper på legepladsen og herunder også forskellige roller. Ofte leger drengene i større grupper á 3-15 styks, hvor de spiller fodbold. Læreren fortæller: Men overvejende finder de sammen i lidt større grupper og spiller fodbold ( ). I disse grupper ses det, at drengene kan skifte 24

25 mellem at være initiativtagere og meget aktive i legen, imens en enkelt dreng er mere passiv på banen. Observationerne viser, at et par af drengene har en rolle i lade-som-om leg eller en fangeleg, hvor der er mere plads til nye initiativer, frem for i fodbold, hvor rollerne var mere fastlåst på grund af faste regler i spillet. Observationerne viste også, at de ældre elever kan have en påvirkning på drengenes leg. En dreng var til sidst i frikvarteret i en mindre konflikt med en ældre elev, hvor drengen jagtede den ældre elev med en kæp og ville slå ham. Hvad der udløste konflikten vides ikke. På den store fodboldbane ses det også, at de ældre elever havde en indvirkning på drengenes fodboldspil. Drengene havde ofte fået startet et fodboldspil med hold og var godt i gang, men blev så afbrudt af de ældre elever der også ville spille fodbold. Ofte gik der lidt tid, inden der så blev dannet nye hold og igen spillet fodbold. I et frikvarter ses det derefter, at to af drengene løb væk fra banen og blev involveret i noget andet. De ældre afbrød også en nyopstået leg med et skateboard, fordi det tilhørte en af de ældre elever. Læreren fortæller om de ældre elevers påvirkning af drengenes leg: ( ) nogle (drengene) følger sig sikre derinde (i gitterburet) også fordi de er de mindste det har de jo fundet ud af, at der er nogle, der er større end dem her og så kan de beskytte sig lidt der. Sådan tror jeg, at de føler det lidt. Nogle gange prøver de jo at tilkæmpe sig den rigtige bane dernede, men den kan de altså hurtigt blive smidt ud fra og det lader de sig gøre, det kæmper de ikke imod med. Det nytter ikke noget, der kæmper de mod overmagten Sociale omgivelser: Aktivitetsformer Observationerne viser, at den primære aktivitetsform på legepladsen er fodbold. Derudover er der også set lidt lade-som-om leg og fangeleg. Dette bliver understøttet af fokusgruppeinterviewet, hvor hoveddelen af drengene fortæller, at de spiller fodbold i frikvarteret. En dreng siger: Jeg spiller fodbold, på den store og den lille og den mellembane, sammen med de andre drenge. Og en anden dreng fortæller: Jeg kan drible, jeg spiller på alle banerne, bare det er fodbold. En dreng fortæller, at han ikke kan huske, hvad han normalt leger på legepladsen: Jeg går bare rundt. Da de bliver spurgt om det altid er det de leger, siger alle drengene ja, dog siger en dreng bagefter: og nogle gange leger vi noget andet. Vi kan gå på line ovre på træstammen og gynge på girafgyngen. Pædagogen understøtter fodbold som primær aktivitetsform: Den største, det er jo fodbold og supplerer med: ( ) noget der er bevægelsesrelateret, det vil de gerne Legepladsens aktivitetsmiljø Samlet set er legepladsen et aktivitetsmiljø, som er med til at forme, hvilken leg drengene kan indgå i. Rummene på legepladsen ses også som forudbestemt for aktiviteten, for eksempel er fodboldbanen ikke et sted, hvor man bygger huler. En del af legepladsens objekter har en bestemt funktion for, hvordan de bruges i legen for eksempel fodbolden. Drengene leger i større grupper, hvor de ældre elever indimellem også indgår i legen. Den primære aktivitetsform er fodbold. I fokusgruppeinterviewet, hvor drengene skal vælge smiley 25

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse

Læs mere

Forskning i og udvikling af professionspraksis

Forskning i og udvikling af professionspraksis Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel: Forskning i og udvikling af professionspraksis 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes: University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220

Læs mere

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?... INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.................................................................. 9 1 Invitation til bogen.................................................. 11 Formål.............................................................

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Børnehaven SKOVTROLDEN Holmen 8, Bjerre, 8783 Hornsyld. Tlf 75681602 email: skovtrolden@hedensted.dk

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Ishøj Skole 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Ishøj Skole 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Ishøj Skole 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved walk

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM...

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund... 3 2. Formål... 6 3. Problemstilling... 7 3.1. Definition af nøgleord... 7 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... 8 4.1. MOHO... 9 5. Design, materiale og metode...

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere