Skal vi lege i skoven eller på legepladsen?

Transkript

1 Skal vi lege i skoven eller på legepladsen? Bachelorprojekt i ergoterapi Pia Rolsted Due Adriansen, Lise Brøgger Christiansen & Sabrina Juhl Hansen Januar 2012, ERG508 Tilladelse til udlån Antal anslag: Denne opgave er udarbejdet af studerende ved University College Lillebælt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger ikke rettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse. Jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 587 af 20/06/2008 og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bek. 782 af 19/08/2009. Shall we play in the forest or on the playground?

2 Resumé Problembaggrunden for dette projekt udspringer af en større interesse for at bruge naturen som element i det ergoterapeutiske arbejde. Denne interesse gør, at der i projektet bliver sat fokus på en folkeskole, hvor udeskolen er en naturlig del af elevernes skoledag. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan omgivelserne i skoven og på legepladsen påvirker elevernes leg i frikvartererne. De primære informanter i projektet er seks drenge i en 0. klasse. Informanterne afspejler den generelle sammensætning af drengene i klassen. 2

3 Problemstillingen for projektet lyder: Hvordan påvirker omgivelserne i udeskolen og på skolen drengenes legeaktiviteter i frikvartererne? For at belyse problemstillingen, bliver der anvendt metodetriangulering. Den hovedsagelige metode er observation, hvorefter der benyttes interview samt fokusgruppeinterview for at krydstjekke data fra observationerne. I observationerne og i fokusgruppeinterviewet er informanterne de seks drenge, og i interviewene er informanterne en lærer og en pædagog med daglig tilknytning til drengene. Resultaterne tyder på, at forskellige elementer i omgivelserne kan have indflydelse på drengenes legeaktiviteter. Resultaterne er inddelt efter Gary Kielhofners teori om omgivelser i The Model of Human Occupation (2006). Der ses nogle forskellige aktivitetsformer i henholdsvis skoven og på legepladsen. Det ses, at drengene benytter de objekter, der er til rådighed, og at objekterne påvirker den leg, der foregår. I de to aktivitetsmiljøer er der desuden set en forskel i de sociale grupper. Det konkluderes, at resultaterne bidrager med viden om omgivelsernes påvirkning af de seks drenges leg. Flere af projektets data konvergerer, hvilket styrker resultatfundene. Både den anvendte teori og projektets resultater viser en sammenhæng mellem omgivelser og aktiviteter. Afslutningsvis perspektiveres der til, hvordan ergoterapeuter samt andre faggrupper kan blive inspireret af, hvordan omgivelser udenfor kan påvirke drenges legeaktiviteter. Desuden ligger perspektiveringen op til idéer til videre studier vedrørende emnet. Søgeord: Omgivelser, børn, leg, skov, legeplads. Abstract The thesis for this project stems from a greater interest in using nature as an element in occupational therapy work. The project will focus on a primary school where outdoors education is a natural part of the students' school day. It is therefore interesting to examine how surroundings, be it in the woods or on the playground, affects boys play during recess. The key informants in the project are six boys in a 0th class. The informants selected reflect the overall composition of the boys in the class. Specifically, the thesis for the project is: What affect do the surroundings in the forest and on the playground have on the boys play activities? The thesis will be evaluated with the use of methodological triangulation. The principal factor method is observation after which interviews and focus group interviews are used to cross-check data from the observations. The observations and focus group interview informants are six boys. The informants for the interviews are a teacher and an educator; both of them have a daily professional contact with the boys. 3

4 The results suggest that different components of the surroundings can affect boys' play activities. Results are grouped by Gary Kielhofner s Theory on Surroundings in The Model of Human Occupation (2006). There are observered different types of activity respectively in the forest and on the playground. It appears the boys include the objects that are available and that the objects affect the type of activity the informants engage in. Furthermore, the surroundings affected the observed social structures. The conclusion reached is that the results contribute to the understanding of how the surroundings influence the way the six boys play. Several of the project data points converge, which strengthens the viability of the findings. Both the theory applied and the project's results show a clear correlation between the surroundings and activities carried out by the informants. Finally the conclusion will be related to how occupational therapists and other professionals can be inspired to use the outdoor surroundings and their affect on boys play activities. Also, new ideas for further studies will be presented. Keywords: Surroundings, boys, play, forest, playground. 4

5 Læsevejledning Det følgende er en kort beskrivelse af, hvorledes opgaven er opstillet, samt andre relevante oplysninger. Projektet tager udgangspunkt i Retningslinjer for udarbejdelse af bachelorprojekt i Ergoterapi og er samtidig inspireret af casestudiet som forskningsstrategi af Knud Ramian (Ramian, 2007). Efter problemformuleringen, som udspringer af problembaggrunden følger afsnittet ergoterapifaglige perspektiver og teori, der beskriver den anvendte teori i projektet. Det efterfølges af metodeafsnittet som indeholder projektets design, litteratursøgning, undersøgelsespersoner, etik, dataindsamling samt databearbejdning. Herefter kommer resultatafsnittet, som opdeles i temaer efter The Model of Human Occupation (Kielhofner, 2006), hvor resultaterne fra skoven bliver præsenteret først og derefter resultaterne fra legepladsen. Afsnittet afsluttes med en sammenfatning af de to aktivitetsmiljøer. Afslutningsvis kommer diskussionsafsnittet, hvor projektets væsentligste resultater samt metode diskuteres. Opgaven afsluttes med en konklusion og perspektivering. I forhold til den anvendte teori bliver The Model of Human Occupation af Gary Kielhofner (2006) første gang benævnt i sin fulde længde, men efterfølgende forkortes den til MOHO. Frikvarterer i udeskolen og skolen bliver i opgaven benævnt som Skoven og Legepladsen. Det forekommer af og til, for eksempel i resultatafsnittet, at der skrives noget i en parentes. Parentesen indeholder noget, vi som projektansvarlige mener, er nødvendige at beskrive for, at man som læser forstår indholdet. I opgaven anvendes referencesystemet Harvard, BINKO. Vi siger tak til Skolen samt vores vejleder Karen Marie Bundgaard for et godt samarbejde. 5

6 Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund Udeskole Formål og målgruppe for projektet Problemformulering Begrebsafklaring Ergoterapifaglige perspektiver og teori The Model of Human Occupation Metode Design Hermeneutik Den forstående forskningstype Casestudiet Kvalitetskriterier Litteratursøgning Informanter Etik Dataindsamling Observation Fokusgruppeinterview Interview Databearbejdning Observation Fokusgruppeinterview Interview Resultater Skoven Fysiske omgivelser: Rum Fysiske omgivelser: Objekter Sociale omgivelser: Sociale grupper Sociale omgivelser: Aktivitetsformer Skovens aktivitetsmiljø Tid

7 5.2 Legepladsen Fysiske omgivelser: Rum Fysiske omgivelser: Objekter Sociale omgivelser: Sociale grupper Sociale omgivelser: Aktivitetsformer Legepladsens aktivitetsmiljø Tid Sammenfatning af de to aktivitetsmiljøer og deres indvirkning på legen Diskussion Diskussion af resultater Legeformer Objekter Sociale grupper og roller Drengenes subjektive mening om leg Status for forforståelserne Metodekritik Den eksterne validitet Den interne validitet Reliabiliteten Sammenfatning af metodekritik Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsforside

8 1 Problembaggrund I det følgende redegøres for problembaggrunden til projektet. I forhold til det samfundsmæssige felt ses det i Ergoterapeuten 07:09 fra 2009, at naturen åbner mange nye muligheder i ergoterapeutisk behandling i Danmark. Der tydeliggøres, at udearealer har en sundhedsfremmende virkning på mennesket. Artiklen Naturen stimulerer aktivitetsudførelse beretter om, at naturen fremmer koncentrationen, mindsker stressniveauet, fremmer velvære samt indbyder til flowoplevelser (Ergoterapeuten 07:09, 2009 s.16-21). Interessen for at bruge naturen, inspirerede til at se nærmere på de udendørs omgivelser og hvordan de påvirker menneskets aktiviteter. Dette kombineret med en interesse for børneområdet bevirker, at projektets overordnede emner bliver børn og naturens omgivelser. Som Naturstyrelsen også beretter om: Flere undersøgelser og mange erfaringer viser, at børn bliver sundere, klogere og gladere af at komme ud og lege i naturen, og af at blive undervist regelmæssigt i naturen og skolens nære omgivelser (Naturstyrrelsen.dk, 2011). Som citatet siger, har børn godt af at lege i naturen. Som ergoterapeut ved man, at børn udvikler sig gennem leg. Dette understøttes af den russiske psykolog Alexei Nikolaevich Leontjew s teori om dominerende virksomheder. Leontjew har den overbevisning, at det er gennem virksomheden, at mennesket udvikles (Jerlang, Ringsted, 2008, s.371). Desuden mener han, at mennesket har forskellige dominerende virksomheder alt efter, hvilken livsfase mennesket er i (Jerlang, Ringsted, 2008 s.387). Leontjew deler de dominerende virksomheder op på følgende måde: 8

9 Spædbarnet og vuggebarnets dominerende virksomhed er genstandsmæssige handlinger. Børnehavebarnets dominerende virksomhed er legen. Skolebarnets dominerende virksomhed er læringen. Den voksnes dominerende virksomhed er arbejdet. Det fremstilles her, at leg hører til i børnehaven og læring hører til i skolen. Dog siger Leontjew også, at der er en lang overgang mellem leg og læring som dominerende virksomheder (Jerlang, Ringsted, 2008, s.394). Selvom barnet bliver mere og mere optaget af at lære, holder det ikke op med at lege, da legen stadig er vigtig for barnet (Jerlang, Ringsted, 2008 s.394). Som ergoterapeut ved man desuden, at omgivelserne påvirker aktiviteterne. Gary Kielhofners (2006, s ) teori fra midten af 70 erne beretter om, hvilke elementer i omgivelserne, der påvirker aktivitetsudøvelse. Teorien hedder The Model of Human Occupation og bliver nævnt mere uddybende senere i opgaven. Ud fra de to ovenstående teorier bliver det derfor interessant at undersøge nærmere, hvordan børns udendørs omgivelser påvirker deres legeaktiviteter. 1.1 Udeskole I Danmark findes der 144 udeskoler beliggende i hele landet (Skoveniskolen.dk, 2011). Udeskoler tilbyder undervisning til eleverne i et udendørs miljø. I udeskolen får eleverne mulighed for at benytte andre færdigheder end i klasseværelset. For eksempel kommer sanserne i brug, men også leg, fantasi, spontanitet og sociale færdigheder (Udeskole.dk, 2011). Der blev etableret kontakt til en skole som i forvejen ønskede at få belyst elementer på deres skole, hvorefter der blev aftalt et møde med afdelingslederen for nærmere information. Eftersom der ikke var et fastlagt fokus, blev det besluttet at deltage i en dag i udeskolen for at lave ustrukturerede observationer og for at få kendskab til miljøet (Dalland, 2007, s ). Skolen er en dansk folkeskole, beliggende i udkanten af en større kommune. På skolen er der klassetrin fra 0.-6.klasse, med ca. 168 elever. Indskolingsklasserne (0.-2.klasse) har en ugentlig udeskoledag i en nærliggende skov, som er stillet til rådighed af Skov- og Naturstyrelsen. Eleverne er i skoven klasseopdelt. Her opholder eleverne sig i fire timer, sammen med lærer og pædagoger til klasserne. De modtager undervisning og har forskellige praktiske opgaver med det formål at:.. eleverne opnår faglige kompetencer, bliver miljøbevidste, bliver bedre til at kunne forstå sammenhænge, at de bliver gode samarbejdspartnere, 9

10 bliver bedre til at kunne tage ansvar for egen handling samt, at de får mulighed for at nå deres fysiske grænse (Skolens hjemmeside, 2011). Når eleverne ikke er i udeskole har de undervisning på den almindelige skole. I skolens frikvarter skal eleverne være udenfor på legepladsen. Da elevernes legeaktiviteter hovedsageligt forgår i frikvartererne, bliver det i disse rammer, at der undersøges. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at finde lignede projekter, der undersøger sammenhængen mellem elevers legeaktiviteter og omgivelserne. Det bliver derfor interessant at undersøge, hvordan omgivelserne i skoven og på legepladsen påvirker legeaktiviteterne. 1.2 Formål og målgruppe for projektet Formålet med projektet er at generere ny viden i forhold til, hvordan omgivelserne påvirker elevernes legeaktiviteter i en dansk folkeskole. Problemstillingen belyses både gennem tre observatører, seks elever, en lærer og en pædagogs oplevelser og erfaringer med leg i skoven og på legepladsen. Projektets interessenter kan deles op i målgrupper, for at vise hvem projektet har interesse for (Launsø, Rieper, 2008, s.71). Den primære målgruppe er ergoterapeuter, der arbejder indenfor børneområdet, og som derved har interesse i at få inspiration omkring omgivelsernes påvirkning af aktivitetsudøvelse i hverdagen. Projektets sekundære målgruppe er personalet på skolen, herunder lærer og pædagoger, som ser drengene både på legepladsen og i skoven. 2 Problemformulering Med afsæt i problembaggrunden bliver problemformuleringen for dette projekt: Hvordan påvirker omgivelserne i udeskolen og på skolen drengenes legeaktiviteter i frikvartererne? 2.1 Begrebsafklaring Omgivelser: Består af både fysiske og sociale omgivelser (Kielhofner, 2006, s.105). 10

11 De fysiske omgivelser omfatter: Rum: Objekter: Rum har unikke træk, som former, hvad vi foretager os indenfor dem. (Kielhofner, 2006 s.109). Naturligt forekommende eller fremstillede ting, som vi interagerer med, og hvis egenskaber påvirker, hvad vi gør med dem (Kielhofner, 2006, s.109). De sociale omgivelser omfatter: Sociale grupper: Samlinger af folk, som mødes med forskellige formelle og uformelle formål og påvirker, hvad vi foretager os indenfor dem (Kielhofner, 2006, s.114). Aktivitetsformer: Konventionsstyrede handlingssekvenser, der på en gang er sammenhængende, målrettede, fastholdt af kollektiv viden, kulturelt genkendelige og navngivne (Kielhofner, 2006, s.115). Aktivitetsmiljøer er den samlede betegnelse for fysiske og sociale omgivelser (Kielhofner, 2006, s.117). Aktivitetsmiljøer: Sammensætning af rum, objekter, aktivitetsformer og/ eller sociale grupper, der hænger sammen og udgør en meningsfuld baggrund for aktivitetsudøvelse (Kielhofner, 2006, s.117). Udeskolen: Skolen: Legeaktiviteter: Skoven. Dette er ud fra Kielhofners (2006, s.109) definition det naturlige rum. Legepladsen. Dette er ud fra Kielhofners (2006, s.109) definition det konstruerede rum. De aktiviteter som drengene foretager sig i løbet af frikvartererne. Det omfatter selvfølgelig leg, men også samtaler, konflikter, spisning, tænkepauser mm. 3 Ergoterapifaglige perspektiver og teori I dette afsnit redegøres der for den anvendte teori i databearbejdning samt i analyse og fortolkning af data. 11

12 3.1 The Model of Human Occupation The Model of Human Occupation er udviklet af den amerikanske ergoterapeut Gary Kielhofner i midten af 1970 erne (Bendixen, Madsen, Tjørnov, 2007, s.223). Det teoretiske grundlag for MOHO har udviklet sig meget igennem årene. I dag anses modellen for at have en fænomenologisk udredning, hvor der indgår naturvidenskabelige, humanvidenskabelige og sociologiske elementer i forståelsen af menneskelig aktivitet (Bendixen, Madsen, Tjørnov, 2007, s.223). Der er to primære og grundlæggende antagelser vedrørende menneskelig aktivitet. Den første antagelse er, at menneskets indre karakteristika interagerer med omgivelserne med det formål at skabe betingelser, der influerer på hvordan mennesket er motiveret for aktivitet, hvad mennesket gør og hvordan mennesket udøver aktivitet (Bendixen, Madsen, Tjørnov, 2007, s.224). Den anden antagelse er, at aktivitet er en væsentlig faktor i organiseringen og udviklingen af det enkelte menneske, hvilket betyder, at mennesker er og bliver, hvad de gør (Bendixen, Madsen, Tjørnov, 2007, s.224). Modellens grundlæggende begreber som, betinger menneskelig aktivitet er: Vilje, vane og udøvelseskapacitet. I MOHO beskrives derefter tre forskellige niveauer i menneskelig aktivitet. De tre niveauer er indbyrdes forbundne, da det ene niveau er en forudsætning for det næste (Bendixen, Madsen, Tjørnov, 2007, s.225). Niveauerne er: Færdigheder, aktivitetsudøvelse samt aktivitet og deltagelse. Ud fra de ovennævnte tre begreber og de tre niveauer for menneskelig aktivitet fremføres desuden tre mentale og psykologiske konsekvenser for mennesket og dets liv, hvilket defineres som aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsadaption (Bendixen, Madsen, Tjørnov, 2007, s.226). I det følgende gives en mere uddybende redegørelse af begrebet omgivelser, hvilket er en del af teorien i MOHO. Teorien omkring omgivelserne uddybes, da det er dette begreb, der anvendes til brug i databearbejdningen samt til analysen og fortolkning af data. Omgivelser defineres overordnet ifølge Kielhofner (2006, s.105) som: De særlige fysiske og sociale træk i den specifikke sammenhæng, hvor man foretager sig noget, som indvirker på, hvad man foretager sig, og hvordan det bliver gjort. De fysiske træk i omgivelserne omfatter ifølge Kielhofner (s.109) begreberne rum og objekter, og de har begge en indvirkning på menneskets udførelse af aktiviteter. Rum kan deles op i naturlige og konstruerede rum. Disse rum har unikke træk, der former, hvad mennesket kan foretage sig indenfor dem (s.109). Naturlige rums fysiske egenskaber byder sammen med vejret på muligheder, støtte og krav til adfærd. Aktiviteter finder ofte sted i specielt konstruerede rum som for eksempel en skole. Rummene byder både på muligheder for og begrænsninger af aktiviteter (s.109). 12

13 Objekter har stærk indflydelse på aktiviteter. For eksempel har det en betydning, hvilket slags legetøj og udstyr, der er til stede alt efter om børn går i gang med eneleg eller social leg (s.109). Kielhofner (s.109) mener, at råmaterialer (kasser, sand, bildæk) egner sig til aktiv udforskning, mens fast udstyr på legepladsen kan begrænse, hvilken slags lege, der kan forekomme. Objekter påvirker også adfærd i kraft af deres indre egenskaber. Genstandens vægt, størrelse, bøjelighed, struktur og andre fysiske egenskaber kan betyde om man vælger at kaste, bære, bøje eller behandler objektet på en anden måde (s.109). De sociale træk i omgivelserne omfatter ifølge Kielhofner (s.114) begreberne sociale grupper samt aktivitetsformer. Begge begreber skaber ressourcer samt muligheder for, at man som menneske kan foretage sig noget, men de stiller samtidig også krav og grænser for menneskets handlemuligheder (s.114). En social gruppe er en samling af folk, der mødes med forskellige formelle og uformelle formål, og påvirker, hvad mennesket kan foretage sig med dem. Grupper giver mennesket muligheder og bevirker desuden også, at mennesket påtager sig roller (s.114). Aktivitetsformer defineres ifølge Kielhofner (s.115) som konventionsstyrede handlingssekvenser, der på en gang er sammenhængende, målrettede, fastholdt af kollektiv viden, kulturelt genkendelige og navngivne. Aktivitetsformer er konventionsstyrede i den forstand, at der er en typisk eller korrekt måde at udføre dem på (s.115). Grunden til, at denne teori blev valgt hænger sammen med, at projektet netop retter sig mod omgivelsernes indflydelse på menneskers aktivitet i forskellige aktivitetsmiljøer. Det var derfor relevant at benytte Kielhofners beskrivelse af omgivelserne, både fordi man herved får alle aspekter vedrørende omgivelser med, samtidig med, at det er en ergoterapeutisk model, der handler om menneskelig aktivitet, hvilket også er noget projektet forholder sig til, da det er en undersøgelse der ser på drenges legeaktiviteter. Projektets problemstilling ønskes belyst ved hjælp af Kielhofners teori om omgivelser og deres indflydelse på legeaktiviteter. I dette teoriafsnit indgår der ikke en uddybende teori om leg, da det på forhånd ikke var muligt at finde en relevant teori, der kunne anvendes i projektet. 13

14 4 Metode Projektet er inspireret af casestudiestrategien, hvor der indsamles data fra observationer og supplerende interviews. Undersøgelsen anvender kvalitative metoder, hvor der søges at finde data, som kan karakterisere et fænomen (Dalland, 2007, s.83). De metodiske overvejelser beskrives under overskrifterne: Design, litteratursøgning, informanter, etik, dataindsamling og databearbejdning. 4.1 Design Dette afsnit deles op i fire underafsnit, der omhandler den hermeneutiske tilgang, den forstående forskningstype, casestudiet og kvalitetskriterier Hermeneutik Dette projekt har en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelser (Birkler, 2009, s.95). Hermeneutikken er både en betingelse for forståelsen samt en metode. Den hermeneutiske pointe er, at mennesket ubevidst vil fortolke den verden som det er en del af (Birkler, 2009, s.97). I undersøgelsessammenhæng betyder det, at mennesket altid vil have dannet sig en forståelse på forhånd. I dette projekt blev der arbejdet med forforståelser, frem for hypoteser som casestudiestrategien ellers anvender (Ramian, 2007, s.42). Forforståelse omfatter forskerens egne erfaringer, bestemte opfattelser og værdier (Borg, Brandt, 2007, s.733). Derfor er det vigtigt at være bevidst om sine forforståelser, inden man går i gang med sin undersøgelse, for derved at kunne sætte forforståelserne i spil. Efter en undersøgelse vil den nye viden kunne be- eller afkræfte forforståelserne (Birkler, 2009, s.102). Forforståelserne til dette projekt blev nedskrevet og diskuteret efter at der var søgt viden på området, men det var stadig på et tidligt tidspunkt, hvilket vil sige, at det var før undersøgelserne foregik. Nedenstående er en liste over forforståelserne. Eleverne vil udøve forskellige legeaktiviteter i de to forskellige omgivelser. Omgivelsernes rammer ligger op til forskellige legeaktiviteter. Leg er meget individuel og forskellig. Eleverne er meget sociale i deres leg. Eleverne er længere i deres legeaktivitet i udeskolen frem for i skolen eller omvendt. 14

15 4.1.2 Den forstående forskningstype Tankegangen i den forstående forskningstype er, at den der foretager undersøgelsen skal fortolke og forstå fænomener som allerede er fortolkninger, det vil sige, at den der bliver undersøgt tilkendegiver sine fortolkninger og forståelser af sig selv, af andre og af den fysiske verden (Launsø, Rieper, 2005, s.22). I relation til dette projekt kan man sige, at formålet med undersøgelsen er at forstå og fortolke drenges leg i forskellige omgivelser Casestudiet Dette projekt er inspireret af casestudiet, der er baseret på Knud Ramians perspektiv og forståelse af casestudiet. Casestudiet defineres ifølge Ramian (2007, s.15) som: en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i sin naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der anvendes i en bevisførelse. Casestudiet som forskningsstrategi blev valgt, da strategien som sagt undersøger et fænomen i sin naturlige sammenhæng, oversat til projektet, vil drengenes leg undersøges i deres naturlige sammenhæng, nemlig i frikvartererne i skoven og på legepladsen. Projekt er et multicasestudie, hvilket betyder at det er et studie af flere cases, da problemformuleringen omhandler, hvilken påvirkning omgivelserne i skoven og på legepladsen har på drengenes leg (Ramian, 2007, s.81). Desuden er det også et indlejret casestudie, fordi projektet har fokus på et eller flere fænomener i casen (Ramian, 2007, s.81). Dette projekt er et udforskende casestudie, da der skabes viden om sammenhænge mellem to forskellige omgivelser og deres påvirkning af drenges leg (Ramian 2007, s.72-73). Den første case er på legepladsen. Legepladsen har en multibane (~1200 m2) med fodboldbane, brætspil og gitterbur. Derudover er der gyngestativ, vipper og girafgynge. Aktiviteterne er præget af socialt samvær, hvor man ofte kan være flere sammen om at udføre aktiviteter som for eksempel fodbold. På legepladsens areal (~3000 m2) er elever fra 0. til 6. klasse sammen. Der er altid en lærer, der fungerer som gårdvagt til stede i frikvartererne på skolen. Den anden case er i skoven. Her ses blandt andet en bålplads, træer/buskads og et stort græsareal. I skoven skal eleverne selv finde ting som de kan anvende som legeredskaber, det kan for eksempel være bær, grene, kæppe, jord, græs osv. I skoven har 0. klasse eleverne arealet (~ m2) for dem selv. Der er altid flere lærer og pædagoger til stede ved bålpladsen i frikvartererne. I begge cases, er informanterne i deres almindelige rammer. Det vil sige i, at de har alle deres legekammerater fra klassen og skolen til rådighed samt, at de har frikvarterer i deres vante omgivelser. 15

16 4.1.4 Kvalitetskriterier Det er vigtigt allerede i planlægningsfasen, at kvalitetssikre dataindsamlingen for at mindske fejlkilder i undersøgelsen (Ramian, 2007, s.99). Dette gøres gennem at sikre både den eksterne validitet, den interne validitet samt reliabiliteten. Den eksterne validitet handler om, der egentlig undersøges det, man tror, der bliver undersøgt (Ramian, 2007, s.99). Den interne validitet handler om, der er helt andre forklaringer på det, der undersøges, end det man regner med (Ramian, 2007, s. 100). Reliabiliteten handler om, andre kan få de samme resultater eller opnå de samme konklusioner som dem, man selv har opnået (Ramian, 2007, s.101). 4.2 Litteratursøgning Litteratursøgningen er foregået fra oktober 2011 til januar Se søgeprofilen i bilag I. Der er søgt i de elektroniske søgedatabaser Cinahl, PubMed, SveMed og Norart. Derudover er der foretaget litteratursøgninger på internettet i Google samt bibliotek.dk samt håndsøgninger i det ergoterapeutiske fagblad Ergoterapeuten. I litteratursøgningen i de elektroniske søgedatabaser blev der benyttet følgende limits: Humans, English, Danish, children 6-12 years, published in the last two years samt male, all child: 0-18 years. De engelske søgeord der blev benyttet var følgende: Occupational therapy, children, nature, outdoor, schoolchildren, environment, natural, outdoor education, activity, school environment, play, break, school, recess. De svenske søgeord er: arbetsterapi, utomhuspedagogik, barn. Til datasøgningen i Google blev der søgt med følgende ord: den gode legeplads, udeskoler, natur og børn. Undervejs blev søgningen udvidet til at omfatte artikler udgivet før 2009, da denne søgning ingen resultater havde givet. På nuværende tidspunkt har denne litteratursøgningen ingen videnskabelige artikler givet, der kunne understøtte eller modbevise dette projekts resultater. Der er søgt i Google, hvor der blev fundet artikler som benyttes til at sammenholde med i forhold til projektets resultater. Artiklerne er kritisk udvalgt efter, hvem forfatterne er, og hvilken baggrund de har. 4.3 Informanter Til dette projekt er de primære informanter seks drenge i 0.klasse. Drengene er valgt efter samme køn og alder for at mindske fejlkilder (Ramian, 2007, s.86). Se inklusions- og eksklusionskriterierne for informanterne i tabellen. 16

17 Tabel 4 - Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Seks elever fundet af personale på skolen. Udvalgte elever skal gerne afspejle klassesammensætningen, altså et bredt udsnit. Eksklusionskriterier Der skal ikke være stillet en diagnose, der påvirker deres aktivitetsudøvelse årige Drenge Piger Antallet af drengene blev tilrettelagt efter praktiske overvejelser indenfor projektets tidsramme. Kontaktpersonen på skolen udvalgte drengene i samarbejde med en pædagog med tilhørsforhold til klassen. Drengene er valgt efter, at de skulle repræsentere et bredt udsnit af drengene i den pågældende klasse. Projektansvarlige manglede at informere kontaktpersonen om eksklusionskriteriet: Der skal ikke være stillet en diagnose, der påvirker deres aktivitetsudøvelse, så drengene er valgt ud fra de andre kriterier oplistet i tabellen. For at få af- eller bekræftet observationerne, blev der samlet data fra et fokusgruppeinterview med de seks drenge samt fra to semistrukturerede interviews med en lærer og pædagog. Læreren og pædagogen er de sekundære informanter, og blev udvalgt da de begge havde tilknytning til de seks drenge i deres daglige arbejde. 4.4 Etik Til dette projekt, er der gjort flere etiske overvejelser for at sikre, at projektet lever op til de etiske retningslinjer for god forskning og for at tage højde for de etiske temaer, der kan fremkomme i en undersøgelse, hvor vi som projektansvarlige er tæt på det undersøgte fænomen i dets naturlige sammenhæng (Ramian, 2007, s.108). De seks drenges forældre modtog før observationerne en samtykkeerklæring. Se samtykkeerklæringen i bilag II. Denne beskriver formålet med projektet, datoer for observationerne og for, hvornår projektet er afsluttet. Derudover indeholder den information om anonymisering og hvem der er kontaktperson på skolen. Sedlen kunne underskives ved accept og afleveres til klasselæreren. Der var desuden en mundtlig aftale med kontaktpersonen om at underrette skolen, hvis der fremkom mistænkelige forhold. 17

18 For at sikre anonymisering har, hverken skolens navn, lokalisering, drengenes navne samt lærer og pædagogs navne været nedskrevet på papirer og projektansvarlige er de eneste, der ved, hvilke oplysninger, der hører til hvilke informanter i projektet. For ikke at påvirke drengenes naturlige kontekst samt at udstille dem overfor andre i klassen, blev samtlige elever i de to 0.klasser informeret om projektet og at det handlede om, hvilke lege de legede og hvorhenne de legede. Dermed har de enkelte drenge ikke vidst, at de decideret blev observeret som enkeltpersoner. Hele personalegruppen og forældrene til eleverne på skolen, har været orienteret om projektet og har haft mulighed for at stille spørgsmål til kontaktpersonen. Projektet er anmeldt til datatilsynet, ud fra de forskningsetiske retningslinjer. Se godkendelsen af projektet i bilag VII. 4.5 Dataindsamling Til at indsamle data blev der anvendt tre forskellige metoder: observation, fokusgruppeinterview og interview. Observation er den hovedsagelige indsamlingsmetode, hvor fokusgruppeinterviewet og interviewet er blevet anvendt med det formål at tjekke observationernes troværdighed Observation Observation blev anvendt som metode, for at se på drengenes konkrete legeaktiviteter i både skoven og på legepladsen. Observation er særlig velegnet til at se på, hvordan mennesker handler, hvilket kan være forskelligt fra hvad de siger. Observasjon gir oss mulighet til med egne øyne å se hvordan mennesker handler og samhandler, og hvordan de forholder seg til sitt fysiske miljø. Observasjonkan fortelle oss hva folk gjør (handlinger og samhandling), noe som kan være forskjellig fra hvad folk sier at de gjør (Halvorsen, 1996:76, I: Dalland, 2007, s.180). Ud fra erfaringer fra det første møde i udeskolen, hvor der blev foretaget ustrukturerede observationer blev det besluttet at anvende strukturerede observationer til den egentlige observationsundersøgelse af de seks drenge. Ifølge Dalland (2007, s. 189) kræver strukturerede observationer en del mere planlægning end ustrukturerede observationer. Derfor blev der udformet et observationsskema. Se observationsskemaet i bilag III. Skemaet indeholder kolonner, hvori der kan beskrives oplysninger om, hvad der helt konkret sker (deres 18

19 legeaktiviteter), hvorhenne legeaktiviteterne foregår (i hvilke omgivelser) og til sidst en uddybende kolonne til andre væsentlige observationer. Derudover var der en kolonne der hed tid, hvor det kunne angives, hvor lang tid drengene brugte på hver enkelt legeaktivitet. Grunden til at et observationsskema blev valgt var for at sikre en sammenhæng i indsamlingen af data, når nu hver enkelt observatør ikke observerede de samme drenge (Dalland, 2007, s.187). Hver observatør observerede på to drenge og samme dreng blev observeret på to sammenhængende dage. Dette var for at undgå for mange ydre påvirkninger til at forstyrre dataindsamlingen, som for eksempel sygdom eller lignende. Alle observationer gik som planlagt. I skoven er frikvarteret længere end på legepladsen, hvilket der blev taget højde for ved at observationerne i skoven endte efter 25 minutters varighed. Observationerne blev løbende nedskrevet i frikvartererne Fokusgruppeinterview Med fokusgruppeinterviewet var formålet at få drengenes syn på deres leg i skoven og på legepladsen. Se interviewguiden i bilag IV. Som Kvale (2009, s.170) udtrykker det: Formålet med at anvende fokusgruppeinterview er at få flere forskelliges holdninger og synspunkter i forhold til emnet. Et andet formål var desuden at følge op på observationerne. Derfor blev der i interviewet stillet spørgsmål, hvor drengene kunne genfortælle hvilke legeaktiviteter de har i skoven og på legepladsen (Dalland, 2007, s.163). Grunden til at fokusgruppeinterview blev valgt som dataindsamlingsmetode var for at drengene kunne minde hinanden på deres legeaktiviteter (Dalland, 2007, s.163). Til fokusgruppeinterviewet var alle tre interviewere, de seks drenge samt en pædagog tilstede. Drengene blev indledningsvis introduceret for rammer for, hvad der skulle foregå samt blev orienteret om at ingen svar var forkerte. Fokusgruppeinterviewet foregik rundt omkring et bord, hvor alle kunne ses og høres. På forhånd blev rollerne blandt interviewerne fordelt sådan, at én var primær interviewer, en anden styrede diktafon, mens en tredje noterede svar fra smiley-skalaen. Smiley-skalaen blev anvendt til at spørge drengene om hvor sjovt/ikke sjovt det var at lege i skoven og på legepladsen. Se skalaen i bilag V Interview Formålet med interviewet var at se og forstå interviewpersonernes meninger og erfaringer. Læreren og pædagogen blev spurgt ind til deres oplevelser af børnenes leg i de to omgivelser (Kvale, 2009, s.17). Interviewguiden blev udformet efter observationerne og havde til formål at krydstjekke de indsamlede data. Interviewguiden var på forhånd tænkt til at være struktureret, men undervejs i interviewet blev det klart, at der var brug for et par uddybende spørgsmål, hvormed interviewet endte med at være semistruktureret (Dalland, 2007, s.148). Se interviewguiden i bilag VI. Rollerne var på forhånd fastlagt, med én primær interviewer og de andre to andre kunne stille uddybende spørgsmål samt optage interviewet. 19

20 4.6 Databearbejdning Det er karakteristisk for casestudiet, at der indsamles flere forskellige datakilder og at bearbejdningsarbejdet allerede starter under dataindsamlingen (Ramian, 2007, s.114). I et casestudie ses det ofte, at man havner i en situation, hvor man ikke ved, hvad man skal stille op med de forskellige data, da der er så mange (Ramian, 2007, s.114). Derfor er det vigtigt at have en plan for, hvilken metode man vil gøre data analyserbare med (Ramian, 2007, s.114). Arbejdsprocessen for at analysere de indsamlede data kan ifølge Ramian (2007, s.114) inddeles i fem faser som hedder: Dataforberedelse, kategorisering og organisering af data, udforskning, reduktion af data samt resultatformidling i forhold til hypoteser. Dette projekt er ikke helt tro mod alle fem faser, da der ikke arbejdes ud fra hypoteser men efter forforståelser, men i det store hele er det forsøgt at komme omkring alle fem faser. Til at strukturere data fra de forskellige kilder anvendes MOHO s (2006) definitioner på omgivelser Observation I databearbejdningen af observationerne blev der først gjort det, at hver observatør renskrev sine noter på computer. Efterfølgende er alle observationsskemaerne blevet gennemlæst for at sikre, at der anvendes de samme definitioner vedrørende omgivelserne, derved blev skemaerne sammenlignelige i analysen af data Fokusgruppeinterview Data fra fokusgruppeinterviewet blev delvis transskriberet. Inden transskriberingen blev det aftalt interviewerne imellem at det skulle være en delvis udskrivning, hvilket betyder at det nedskrivers ordret hvad der bliver sagt under interviewet, dog undlades det at nedskrive fyldord som for eksempel øh (Dalland, 2007, s.173). Det nedskrives heller ikke, hvis intervieweren kommer med anerkendende lyde som ja, nå, mmmh. En delvis udskrivning blev anvendt, da det blev vurderet, at det ikke havde nogen indflydelse på data. Desuden blev det også aftalt at efter at transskriberingen havde fundet sted, at båndet blev gennemhørt for at sikre at nedskrivningen var korrekt Interview Data fra interviewene blev også delvis transskriberet. Her skrives det ordret ned, hvad der blev sagt. Dog er der en undtagelse med fyldord som for eksempel øh. Det nedskrives heller ikke når intervieweren kommer med anerkendende lyde som ja, nå, mmmh (Dalland, 2007, s.173). Desuden nedskrives det ikke, når læreren eller pædagogen siger det samme flere gange, og hvis det ikke har betydning for det overordnede meningen 20

21 nævnes det bare at læreren eller pædagogen gentager det der lige er blevet sagt. Det samme er gældende, når de beder om at få gentaget spørgsmålet igen. Indledningen til interviewet og overgangen mellem de forskellige spørgsmål (for eksempel det andet spørgsmål er ) bliver ikke beskrevet ordret, men mere overordnet, da det vurderes, at det ikke har den store betydning for meningen med det der bliver sagt. Efter at have transskriberet høres båndet helt igennem for at sikre, at der er blevet nedskrevet korrekt. 5 Resultater Resultatafsnittet er opdelt i temaer med udgangspunkt i MOHO s (2006) definitioner af omgivelser. Udover temaerne fra MOHO ses der også temaet tid. Der er kun brugt referencer til Kielhofner i afsnittet, derfor understreges det her, at referencen til alle de anvendte begreber er fra Kielhofner (2006, s ). Der fremkommer derfor ingen kildeangivelser i resultatafsnittet. Afsnittet er opdelt således, at resultaterne vedrørende skoven først bliver præsenteret hvorefter resultaterne vedrørende legepladsen bliver beskrevet. Afsnittet afsluttes med en sammenfatning af de to aktivitetsmiljøer. 5.1 Skoven Fysiske omgivelser: Rum Skoven som det naturlige rum former, hvor drengenes leg foregår. Observationerne viser, at det legeområde, hvor drengene oftest leger, er ved muldvarpeskuddene på det store græsareal. I interviewet med læreren, fortæller han, at det sted, hvor drengene i øjeblikket leger mest er ved den store træstamme ved græsarealet: De har kastet deres kærlighed på den store træstamme oppe for enden af vores lille skov, ved græsmarken ( ). Desuden er der også set leg i buskadserne og træerne omkring bålpladsen, hvor de f.eks. henter materialer til, når de leger krig. Det ses også, at drengene leger imellem træerne, når de leger gemme. Desuden bliver bålpladsen en slags base, hvor drengene søger hen for at få en tår vand eller handsker på, eller hvis de har brug for en lærer/pædagog. Dette viser at drengene bevæger sig over et stort område, når de leger i skoven. Pædagogen giver udtryk for, at det er en kombination af rum, hvori drengene befinder sig, når de leger. De kan selv vælge om de: ( ) vil være mellem de store træer eller ude på det grønne område ( ). 21

22 5.1.2 Fysiske omgivelser: Objekter Skoven har flere naturligt forekommende objekter, som drengene interagerer med. Af observerede materialer ses en stor træstamme, kæppe, bær, grene og jord, herunder muldvarpeskud, som de materialer drengene bruger i deres leg. De er gode til at bruge de materialer, der er til rådighed og de bruger materialerne fantasifuldt. F.eks. bruger de nogle røde bær som bomber, når de leger krig, og kæppene er geværer. Pædagogen fortæller også, at de: går hen og bruger de naturmaterialer der nu engang er, til at bygge hule og det er meget fantasifuldt på en eller anden måde, synes jeg. Af andre objekter, nævner han også grene og træer, hvilket interviewet med læreren også understøtter samt, hvor han tilføjer jord, bær og den store træstamme. Læreren fortæller om, hvordan drengene bruger objekterne i skoven i deres leg: hvor de fandt nogle bær som de skulle kværne, og det skulle så blive til blod og det passede jo fint ind i at skulle lege krig Sociale omgivelser: Sociale grupper Drengene indgår i forskellige sociale grupper imellem 1-7 personer, når de er i skoven. Nogle af drengene ses som initiativrige og gode til at styre en leg. Andre er mere tilbageholdende og deltager mest i lege, der bliver styret af andre. Der er også en enkelt dreng, der mest leger alene i periferien af andres leg. Drengene leger hovedsageligt kun med legekammerater af samme køn. Der ses, at det er uformelle grupper, der bliver dannet, de har ikke på forhånd bestemt sig for en eller flere bestemte legekammerater. Det ses blandt andet i legen ved muldvarpeskuddene, hvor flere af drengene går til og fra legen, hvilket også ses blandt klassens øvrige elever. Pædagogen siger, at drengene er gode til at vælge legeaktiviteten frem for om deres bedste ven er med. Han udtaler: ( ) jeg synes, ikke ret tit at drengene vælger dem (legekammeraten) men de vælger på aktiviteten. Så det betyder knap så meget om den bedste ven er med. Læreren fortæller: Jeg vil sige, jeg synes ikke, at denne gruppe har så mange konflikter imellem sig det vil sige i udeskolen er de isoleret fra andre klasser og derfor er der ikke de samme konflikter i udeskolen Sociale omgivelser: Aktivitetsformer Fra observationerne ses leg ved muldvarpeskuddene som den primære aktivitetsform i skoven. Ved muldvarpeskuddene bliver jorden klappet flad og der bliver gravet i hullerne. Der er også set en smule brydekamp, en lade-som-om leg der indebar, at de lod som om, de var en flyvemaskine, samt en leg der indebar at to drenge sad mellem træerne og snakkede sammen. Pædagogen ser de mest forekommende aktivitetsformer som forskellige fangelege, hulebygning, klatre i træer og at udforske det område de er på i skoven. Der er mange, der synes, det er meget udforskende at gå rundt i et eller andet, hvor man ikke kan kigge ud, altså det der med at mangle overblik, det er meget spændende. Læreren fortæller, at det ofte er forskellige lege, der leges. Dog er der en leg, som for tiden er meget populær, som han fremhæver med et eksempel: De har en leg, som de kalder krig. Det er jo hvor man kæmper med hinanden på en eller anden 22

23 måde, men det er ikke noget, hvor de kommer og er kede af det. Det er jo en leg, har jeg en tydelig opfattelse af. Observationerne viste yderligere, at et par af drengene leger krig. Her bliver den store træstamme brugt som en slags base, hvorfra fjenden bliver angrebet. Der kastes med bomber (bark, bær, hårde blomster) og grene/ kæppe er deres gevær. Fra fokusgruppeinterviewet fortæller drengene, at de leger med bomber i udeskolen. En dreng fortæller: Vi laver bomber med bærrene, vi kaster dem efter hinanden og bruger nogle hårde blomster til at kaste med. En anden dreng understøtter dette: Vi leger ved den store træstamme, hvor vi kaster med brænde (der menes bark) og bær. Samtlige seks drenge nævner bomber og bær (den leg der også kaldes krig) som noget de legede sidst de var i skoven. Drengene bliver spurgt om, hvad de ellers har leget i skoven og nævner her jordkager og jordkugler, de kan også bruges til at lave bomber med, de springer oppe i luften. Efter indsamlede data fra både observationer og interviews ses det, at legen krig har udviklet sig. I starten var det kun et par stykker, der legede ved træstammen og nu fortæller både lærer og elever, at flere drenge nu deltager i legen. Lærerne understreger dette med: Det (legen) udvikler sig hele tiden selvom det er på det samme område Skovens aktivitetsmiljø Samlet set er skoven et aktivitetsmiljø, som er sammensat af flere forskellige rum over et større areal. Legene ved muldvarpeskuddene og den store træstamme er opstået ud fra drengenes regler og fantasi, det eneste der har været bestemt er, hvilke objekter, der var til rådighed i skoven. Til objekterne er der ikke et fast regelsæt for, hvordan de skal anvendes, det bestemmer drengene selv. Der leges ofte i mindre grupper og reglerne for legen bliver til hen af vejen, som legen udvikler sig eller en ny leg starter. Drengene vælger ud fra aktivitet og ikke ud fra legekammerat og legen er ofte så fleksibel, at alle kan være med på et eller andet plan. I fokusgruppeinterviewet, blev drengene præsenteret for en smiley-skala, hvor fire drenge vælger den smiley, som fortæller, at det altid er sjovt at lege i skoven, en dreng vælger den smiley, som for det meste synes, at det er sjovt og en dreng vælger, at det aldrig er sjovt at lege i skoven, fordi han mangler nogle at lege med Tid Ud fra en afmåling af den tid der bliver brugt på hver aktivitet ses det, at flere af drengene deltager i én legeaktivitet igennem hele frikvarteret. Andre deltager i to til tre legeaktiviteter i løbet af frikvarteret. Dog er det ikke sådan, at drengene er i fuld aktivitet hele tiden. Der kan sagtens forekomme pauser i deres udvalgte leg, dog vender de fleste efter kort tid tilbage til legen igen. Desuden er der nogle af drengene, der er længere 23

24 tid om at få startet en leg, da det ses, at de går længere tid rundt inden de finder sammen i en gruppe og starter en leg. 5.2 Legepladsen Fysiske omgivelser: Rum Det konstruerede rum i projektet er som sagt legepladsen. Fra observationerne ses det tydeligt, at de fleste af drengene hovedsageligt opholder sig på fodboldbanen. Det understreger pædagogen med: Det store trækplaster er fodboldbanen. Han fortæller videre: Altså, vi har en stor bane og en børnebane (gitterbur), hvor der også bliver leget i. I interviewet med læreren, nævner han: Jeg synes i hvert fald, at det er multibanen, der tiltrækker og gitterburet derhenne, det går de hen i og hygger sig i. Udover dette, er der også set i observationerne, at et par af drengene leger i et mindre gitterbur, på flisearealet og i et buskads. Pædagogen fortæller: Der er også nogle buske ovre på den anden side, som de kan finde på at kravle rundt i og så er der huler. Vi har et stort område, hvor der er mulighed for at lege ude, så der er også nogle der går hen i det. Derudover fortæller pædagogen om et yderligere rum: Så har vi vores legeplads omme ved gyngen, det gør de også lidt Fysiske omgivelser: Objekter Der er flere objekter, som drengene interagerer med på legepladsen. Observerede objekter er multibanen, hvor der findes fodboldbane med mål og bander sat op langs siden. Derudover er der et gitterbur, som er et mindre boldbur. Desuden bruger de en fodbold til at spille fodbold med. Læreren understreger fodbolden som objekt: Jeg synes mest jeg ser dem med den bold de tager med ud. Derudover er der observeret et skateboard og diverse kæppe. Pædagogen fortæller: Så har vi en gruppe, som finder alle mulige grene af alle mulige forskellige art, som så er sværd, spyd, kasteredskaber og køller. Læreren fortæller om, hvad drengene yderligere kan anvende af objekter på legepladsen: Altså, hvis de skal være ude, så kan de finde på at gå over på legepladsen og lege derhenne med gynger og legeredskaber. Pædagogen tilføjer yderligere et objekt: Og så er der en (girafgyngen) man kan sætte sig på og som kører rundt, den bruger de også Sociale omgivelser: Sociale grupper Drengene indgår i forskellige sociale grupper på legepladsen og herunder også forskellige roller. Ofte leger drengene i større grupper á 3-15 styks, hvor de spiller fodbold. Læreren fortæller: Men overvejende finder de sammen i lidt større grupper og spiller fodbold ( ). I disse grupper ses det, at drengene kan skifte 24

25 mellem at være initiativtagere og meget aktive i legen, imens en enkelt dreng er mere passiv på banen. Observationerne viser, at et par af drengene har en rolle i lade-som-om leg eller en fangeleg, hvor der er mere plads til nye initiativer, frem for i fodbold, hvor rollerne var mere fastlåst på grund af faste regler i spillet. Observationerne viste også, at de ældre elever kan have en påvirkning på drengenes leg. En dreng var til sidst i frikvarteret i en mindre konflikt med en ældre elev, hvor drengen jagtede den ældre elev med en kæp og ville slå ham. Hvad der udløste konflikten vides ikke. På den store fodboldbane ses det også, at de ældre elever havde en indvirkning på drengenes fodboldspil. Drengene havde ofte fået startet et fodboldspil med hold og var godt i gang, men blev så afbrudt af de ældre elever der også ville spille fodbold. Ofte gik der lidt tid, inden der så blev dannet nye hold og igen spillet fodbold. I et frikvarter ses det derefter, at to af drengene løb væk fra banen og blev involveret i noget andet. De ældre afbrød også en nyopstået leg med et skateboard, fordi det tilhørte en af de ældre elever. Læreren fortæller om de ældre elevers påvirkning af drengenes leg: ( ) nogle (drengene) følger sig sikre derinde (i gitterburet) også fordi de er de mindste det har de jo fundet ud af, at der er nogle, der er større end dem her og så kan de beskytte sig lidt der. Sådan tror jeg, at de føler det lidt. Nogle gange prøver de jo at tilkæmpe sig den rigtige bane dernede, men den kan de altså hurtigt blive smidt ud fra og det lader de sig gøre, det kæmper de ikke imod med. Det nytter ikke noget, der kæmper de mod overmagten Sociale omgivelser: Aktivitetsformer Observationerne viser, at den primære aktivitetsform på legepladsen er fodbold. Derudover er der også set lidt lade-som-om leg og fangeleg. Dette bliver understøttet af fokusgruppeinterviewet, hvor hoveddelen af drengene fortæller, at de spiller fodbold i frikvarteret. En dreng siger: Jeg spiller fodbold, på den store og den lille og den mellembane, sammen med de andre drenge. Og en anden dreng fortæller: Jeg kan drible, jeg spiller på alle banerne, bare det er fodbold. En dreng fortæller, at han ikke kan huske, hvad han normalt leger på legepladsen: Jeg går bare rundt. Da de bliver spurgt om det altid er det de leger, siger alle drengene ja, dog siger en dreng bagefter: og nogle gange leger vi noget andet. Vi kan gå på line ovre på træstammen og gynge på girafgyngen. Pædagogen understøtter fodbold som primær aktivitetsform: Den største, det er jo fodbold og supplerer med: ( ) noget der er bevægelsesrelateret, det vil de gerne Legepladsens aktivitetsmiljø Samlet set er legepladsen et aktivitetsmiljø, som er med til at forme, hvilken leg drengene kan indgå i. Rummene på legepladsen ses også som forudbestemt for aktiviteten, for eksempel er fodboldbanen ikke et sted, hvor man bygger huler. En del af legepladsens objekter har en bestemt funktion for, hvordan de bruges i legen for eksempel fodbolden. Drengene leger i større grupper, hvor de ældre elever indimellem også indgår i legen. Den primære aktivitetsform er fodbold. I fokusgruppeinterviewet, hvor drengene skal vælge smiley 25