om brug af udendørsarealer til forebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "om brug af udendørsarealer til forebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger"

Transkript

1 Svend Erik Laursen Støj og uderum om brug af udendørsarealer til forebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger Socialministeriet Undervisningsministeriet Kommunernes Landsforening

2 Titel: Støj og uderum om brug af udendørsarealer til forebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger. Forfatter: Svend Erik Laursen, Tidligere værksteds- og naturfagslærer ved Viborg Seminariet. Privat rådgivningsfirma for rådgivning og udvikling omkring legepladsforhold. Kursusinstruktør for bl.a. kommuner og amter vedr. legepladsforhold. Forfatter til Legepladsen samt faglige artikler i pædagogiske tidsskrifter m.v. Udgiver af tidsskriftet Uderummet. Udgiver: Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: 1. udgave, 1. oplag, eks. ISBN Tegninger: Jesper Deleuran Sats: Pamperin Grafisk Tryk og bogbind: Nordisk Bog Center, Haslev Pris: 45 kr. (incl. moms) i boghandelen eller ved henvendelse til: Statens Information Publikationsafdelingen Kigkurren 10 Postboks København S Tlf Fax E-post: Arbejdsgruppen om kvalitetsudvikling i dagtilbud, der fungerede som baggrundsgruppe ved udarbejdelse af pjecen, bestod af repræsentanter for: Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS)

3 Forord Denne pjece handler om forebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger. Pjecen henvender sig især til den kommunale forvaltning og til medarbejdere i daginstitutioner og skolefritidsordninger. En række undersøgelser har i de senere år påvist betydelige støjgener i en række institutioner og skolefritidsordninger. På initiativ af Kommunernes Landsforening, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) og Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) blev der på den baggrund iværksat en række projekter, der havde til formål at mindske støjgenerne. Et af projekterne blev efter aftale med Socialministeriet forankret i Socialministeriets og Kommunernes Landsforenings arbejdsgruppe om kvalitetsudvikling i dagtilbud. Undervisningsministeriet indgik i arbejdsgruppen, da støjproblemet også vedrører skolefritidsord-ningerne. Arbejdsgruppens overvejelser er baggrund for udarbejdelsen af tre pjecer, der ud fra forskellige synsvinkler peger på løsninger til formindskelse af støjproblemerne. Udgangspunktet for udarbejdelsen af pjecerne har været, at erfaringerne viser, at der ved forebyggelse af støj bør tænkes i helhedsorienterede løsninger, hvor både pædagogik, arbejdets organisering og praktiske/tekniske løsninger indgår. De tre pjecer drejer sig om følgende temaer sammenhængen mellem støj og det pædagogiske arbejde i institutionerne bedre anvendelse af uderummet (legepladser, natur og lokalsamfund) praktiske/tekniske løsninger Denne pjece beskæftiger sig med det andet tema: bedre anvendelse af uderummet (legepladser, natur og lokalsamfund). Forfatteren er ansvarlig for pjecens tekst.

4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Støj eller vellyd Støj og stress Legepladsen som støj- og stressafhjælper Kapitel 2 De udendørs rum Kapitel 3 Ud af huset Supplement til legepladsen Lokalområdet Naturen Den nære natur Den store natur Brug din naturvejleder Brug andre, der kan noget særligt Nytænkning kan være nødvendig Regler Kapitel 4 Uderum eller legeplads Kapitel 5 Legepladsens indretning Børnenes legeplads Konkret udformning Legepladsen som de voksnes arbejdsplads Indretning Kapitel 6 Forvaltning af uderummet Guide på legepladsen Parathed Kapitel 7 Skab udvikling i udelivet Inddrag brugerne i udviklingen Idé Udførelse Vedligeholdelse Nogle praktiske tips

6 Kapitel 8 Vis udelivet frem Produktet og proces Værktøjer til dokumentation Kapitel 9 Sikkerhed på legepladsen Gældende regler Ansvar Sikkerhed og udfoldelse Oplysning og dokumentation Kapitel 10 Afslutning Litteraturliste

7 kapitel 1 Støj eller vellyd De udendørs rum er fulde af lyde, der i relation til støj kan anskues på forskellig måde. De kulturbetingede lyde. Lyden af biler, tog, flyvemaskiner, traktorer, byggepladsens lyde, værkstedernes lyde. Overalt er der lydspor af menneskelig aktivitet. Desuden de naturlige lyde. Fuglenes sang, dyrenes lyde, blæstens susen, træernes raslen med bladene og vandets rislen. Selv de enkelte lyde er i vor opfattelse og sproglige udtryk meget differentierede, eksempelvis risler bækken, mens bølgerne skvulper. I denne sammenhæng er det interessant at se på lyden fra børns leg og fra børn og voksnes samvær i øvrigt. Hvornår er de lydbilleder, der fremkommer, støj, og hvornår er de blot lyde eller måske endog vellyde. Lyd er objektiv og målbar, men opfattes forskelligt alt efter ørerne der hører, og alt efter i hvilken sammenhæng lyden frembringes og opleves. Kapitel 1 Støj eller vellyd 7

8 Støj er lyd, der skader eller generer, enten pga. styrken, frekvensen eller i forhold til arbejdssituationen. Altså uønsket lyd. Hvorvidt der er tale om støj, lyd, eller ligefrem vellyd, vil langt af vejen være individuelt. Er børns råb og høje udbrud under hidsig jagt hen ad cykelbanen, støj eller en selvskabt og kreativ lydkulisse? Er de vilde hyl og skrig under kælketuren for fuld fart ned ad den store bakke lydkulisse eller uhæmmet støj? Håndværkeren, der banker hul i muren til den længe ønskede terrassedør, opleves måske ikke som larmende i modsætning til vejmændene, der graver op til nye kloakker ude i gaden. Lyden af børn, der hamrer og banker i det udendørs værksted eller på byggelegepladsen, larmer måske objektivt målt lige så kraftigt som børnene, der banker løs på deres moon-car med stokke og brædder. Men sammenhængen, støjen opleves i, er forskellig. Men selv om aktiviteten og dens udtryk er med til at afgøre om lyden opleves som støj eller vellyd, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at lydtrykket er objektiv og målbar. Lyd måles i decibel ( db ), og hver gang man går op eller ned i skalaen udgør et spring på 3 db en fordobling eller halvering af lydtryksniveauet. Det er derfor nødvendigt at forholde sig til, hvordan man kan reducere såvel den målbare støj, som de lyde, der opfattes som støj. Begge dele kan resultere i arbejdsskader og dårlig trivsel. Støj og stress En dimension der kan være relevant at inddrage som en del af støjproblematikken er stressfaktoren, da det er almindelig anerkendt, at støj er en klar stressfaktor. Stessforsker Thomas Milsted beskriver i bogen Stress sådan tackles stress sine erfaringer med stressforskning hos børn og voksne: Børn bliver stressede som voksne, og det viser sig på mange forskellige måder som hos voksne. Stressede børn får bl.a. sværere ved at udvikle sociale færdigheder, at danne relationer og tilknytning og at udvikle social situationsfornemmelse og indfølingsevne. Nogle reagerer flimrende, ukoncentrerede og udadrettede. Andre reagerer med apati, bliver de stille og frygtsomme børn. 8 Kapitel 1 Støj eller vellyd

9 I bogen Om børn og stress og hvad vi kan gøre ved det, viser småbørnspædagog Ylva Ellneby med baggrund i erfaringer og forskning hvordan børn, der er påvirkede af stress, har sværere ved at udvikle og indlære en lang række grundlæggende færdigheder. En væsentlig stressfaktor er støj. Legepladsen som støj- og stressafhjælper I en vis forstand kan legepladsen ses som et sted, der kan bidrage til at nedbringe støjen eller lydtrykket indendørs. Alene en mere jævn fordeling af børnene mellem ude og inde kan have en umiddelbar effekt. Uderummet er heller ikke omgivet af hårde vægge og gulve, som de indendørs rum som oftest vil være. Det betyder en anden lydoplevelse uden generende efterklang. Kapitel 1 Støj og pædagogik 9

10 kapitel 2 De udendørs rum Hvis de udendørs rum fremover i højere grad skal inddrages som støj- og stressafhjælper, kan det derfor være på sin plads at se på de pædagogiske muligheder, der ligger i indretning og brug af disse rum. Institutionens verden kan siges at bestå af tre rum: Det indendørs rum, Det nære udendørs rum, fra dør til hegn traditionelt kaldet legepladsen og Den store verden, der ligger udenfor hegnet, med gader og veje, park, skov, strand, eng og mark m.m. Set fra denne vinkel udgør de udendørs rum således to af institutionens tre rum. Alene dette forhold bør medvirke til at disse rum tænkes ind i en fremtidig pædagogik i daginstitutioner og skoler, både indenfor normal- og specialområdet. I fremtidens pædagogik bør uderummene og udepædagogikken udvikles på sine egne præmisser og ikke blot tænkes ind i en snæver model, hvor afhjælpning af lidelser mht. støj, stress, sikkerhed bliver målet i sig selv. Tilgang til forandring har traditionelt været en problemløsningsmodel. Der sættes fokus på hvad der er galt, hvad der er sygt ved miljøet, for eksempel for meget støj. Problemet søges da afhjulpet eller mindsket ved eksempelvis at sende flere børn noget mere ud. Det kommer der ganske vist en anden fordeling af børnene ud af, og sandsynligvis mindre støjgener indendørs, men ikke nødvendigvis en større forståelse for uderummets pædagogiske muligheder. Det er almindelig erkendt, at hvis man fokuserer enøjet på et problem, fremhæves og forstærkes det som oftest. Man kan berettiget stille spørgsmålet om det er hensigtsmæssigt, endsige ønskeligt i denne sammenhæng. Langt mere pædagogisk substans kan der være i at vælge en anden indgangsvinkel til forandring fremfor at blive hængende i problemløsningsmodellen. Mere konstruktivt og spændende vil det være at udvikle institutionens uderum og udepædagogik og som et resultat heraf få nedbragt den uhensigtsmæssige støj, samt reducere stressfaktorerne samtidig med, at man opnår en lang række andre udviklings og dannelsesmæssige gevinster udendørs som indendørs. Er udearealerne velindrettede og godt forvaltede som en ligeværdig del af institutionens samlede pladsmæssige ressourcer vil de kunne yde deres store bidrag til udvikling af pædagogikken indenfor et bredt pædagogisk arbejdsfelt. 10 Kapitel 2 De udendørs rum

11 kapitel 3 Ud af huset Det nære udendørs rum indenfor hegnet vil naturligt nok være udgangspunktet for de fleste. Det er her de fleste timer udendørs tilbringes. Derfor bliver det let her, man først tænker i at skabe forandring og udvikling. Forandring og udvikling er også at se på verden udenfor hegnet. På de muligheder der ligger i parker, skove, engarealer, ved stranden, fællesarealer i boligområder etc. Ture ud af huset i mindre grupper kan medvirke til at mindske trykket hjemme i institutionen. Det være sig både på det støjmæssige plan samt i forhold til legepladser, hvor der kun er få kvadratmeter at boltre sig på. Desuden vil ture ud af huset give børnene nogle anderledes oplevelser og muligheder end de vil have derhjemme. Her gives muligheder for at børnene kan møde og mærke den verden, der ligger udenfor den relativt lukkede kultur, der omgiver dem i institutionsverdenen. På ture ud af huset kan børn få mulighed for at opleve mennesker og materialer på førstehånd. Være øjenvidne til at tingene sker frem for at skulle stykke verden sammen af rapporterede andenhåndsindtryk. I dette afsnit ses nærmere på ture ud af huset i tre sammenhænge: som supplement til legepladsen ture i lokalområdet naturen som mål Tænk på et vejarbejde I kommer forbi med børnene. Her vil børnene gerne blive en stund. Opleve rigtige mænd arbejde med rigtigt værktøj og styre store kraftfulde maskiner. Og måske få en snak med en af disse handlekraftige mænd. Det er noget helt andet end at se det samme i fjernsynet. Her ude i virkeligheden er lydene intense. Her stinker af diesel og asfalt, her kommer gravkoens skovl rigtig tæt på, her hører børnene autentiske og uredigerede samtaler mændene imellem, og her får børnene øjenkontakt med maskinføreren. Oplevelserne er direkte, og børnene redigerer selv hvorhen de vil rette deres opmærksomhed. ( Gåderum råderum Erik Thalling, 0 14 nr. 2 /2000 ) Kapitel 3 Ud af huset 11

12 Supplement til legepladsen En del institutioner især i tætte byområder mangler kvadratmeter på legepladsen. I takt med at fokus de senere år er rettet mere mod udelivet og de pædagogiske muligheder, der ligger heri, kan det være på sin plads at se på ture ud af huset som supplement til legepladsen. Traditionelt har man følt det nødvendigt at samle et bredt udbud af redskaber på den sparsomme plads for at kunne tilbyde et så varieret miljø som muligt. Under sådanne forhold kan besøg på legepladser i lokalområdet eller aktivitets- og idrætsfaciliteter i øvrigt være en måde at supplere mulighederne på. Måske kan antallet af gynger skæres ned, og herved skaffes frirum på legepladsen, hvis besøg på legepladser med gode gyngemuligheder, store fællesgynger og tilsvarende tænkes med ind ved planlægning af ture ud af huset. 12 Kapitel 3 Ud af huset

13 Kan oplevelsen ved at suse ned ad en rutschebane tilgodeses ved besøg i parken eller på boligforeningens legeplads? Behøver institutionen nødvendigvis en bakke på egen legeplads, hvis der er få minutters gang til bakker og skrænter udenfor? Specielt for de større børn kan det være værdifuldt at benytte muligheder uden for institution og skole. Eksempelvis kan det for skatere være svært at få plads i skolegården eller på fritidshjemmets legeplads. De muligheder, der er her, bliver hurtigt udtømte. Det kan derfor være ekstra spændende, når de voksne arrangerer ture til skaterpladser med sus i, eller en rulleskøjtetur rundt i parken. Mister den lille klatrevæg på legepladsens tårnsystem med tiden sit udfordrende element, er det selvfølgelig spændende med tur til et klatrecenter, besøg på en anden legeplads med andre og mere udfordrende klatrevægge eller ikke mindst en tur i skoven for at klatre i rigtige træer. En bevidst tænkning i verden udenfor hegnet som supplement til legepladsen kan være med til at frigøre først og fremmest pladsmæssige ressourcer på legepladsen, men også økonomiske, da man i mange sammenhænge vil kunne undgå at anskaffe legeredskaber ud fra en traditionel målestok. I stedet kan pengene bruges til at tage på tur med mindre grupper, tilmed måske målrettet bestemte aktiviteter. Ture ud af huset set som supplement til legepladsen, kan være med til at af-institutionalisere legepladsen og i højere grad gøre den til et uderum, der ikke er så stramt bundet op på traditionelle forventninger til en legeplads, som det ofte er tilfældet i dag. Lokalområdet Lokalområdet udgør en broget buket, som rummer mange muligheder for spændende umiddelbare oplevelser. Samtidig kan det være med til at øge børnenes forståelse for det sted, de er en del af, det være sig bomæssigt såvel som i institutions- og skolesammenhæng. Udforskning af lokalområdet kan være med til at skrive børnenes egen historie, give dem rødder og en baggrund at udvikle sig ud fra. Målene kan være alt lige fra det lokale bibliotek og den lokale politistation til forretninger, rådhus og kirke. Hvad tilbyder det lokale egnsmuseum og det lokalhistoriske arkiv? Hvilke mindesmærker og historiske seværdigheder hører til området. Selv træer, moser og gadekær kan være fyldt med historiens mystik. Kapitel 3 Ud af huset 13

14 Af og til tænker jeg på nutidens børn som bagsædegenerationen. Udenfor parcelhushaven er de omringet af et stort ingenmandsland, som de kun har oplevet gennem bilens ruder. Til gengæld har de fleste været i Disneyworld eller Bonbonland. Vibeke Marx i Bagsædegenerationen, 0-14, nr I Sønderborg området er skanserne ved Dybbøl, med sit spændende terræn, de gamle kanoner og sin dramatiske historie, et meget benyttet mål for ture ud af huset. For Børnehaven Augusta blev historien om skansekurvene fra Dybbøl ( kurve i pileflet som soldaterne brugte som beskyttelse mod granatild i 1864 krigen) omsat til et krydderhjørne på legepladsen i form af kurve flettet efter original model og tilplantet med krydderurter. Naturen Fra den mindste park til den største skov, på mark, eng og strand ligger der oplevelser gemt som kan give grobund for læring og forståelse. Her kan børn sammen med opmærksomme voksne få fælles oplevelser ved at gå på opdagelse eller lege i naturen. Få mulighed for at stresse af og nyde glæden ved at verden ikke er begrænset af et hegn få meter fremme. For mange vil den store natur i skoven eller ved stranden have status af at være det rigtige. Imidlertid har den nære natur fra byens parker og kommunale friarealer til boligforeningens græsplæner og grundejerforeningens fællesareal også sine naturoplevelser at byde på. Den nære natur Den nære natur har praktiske fortrin frem for den fjerne og store natur. Den nære natur er let at komme ud til og det er let at bygge videre på gårsdagens oplevelser. På daglige ture i kendte omgivelser sammen med opmærksomme voksne kan børnenes opmærksomhed over for miljøet skærpes. Der er eksempelvis let adgang til at følge årstidernes skiften. Forårets komme dag for dag. Blomster og træer der springer ud i forskellig rækkefølge. Fuglene der danner familie og bygger rede, krible-krablelivet på forskellige årstider etc. I perioder vil selv mindre vandhuller og grøfter være hjemsted for myggelarver og tilsvarende eller måske endog frøæg og haletudser. 14 Kapitel 3 Ud af huset

15 Der er mulighed for at få en snak med parkvæsen og vicevært om hvorfor vores træ skal klippes eller i værste fald fældes, måske kunne det komme hjem på legepladsen, eller de afklippede grene kunne bruges til hulebyggeri. I den nære natur vil der for de fleste være noget at se på og tale om året rundt. Praktisk set nemme steder at besøge og steder, som kan give umiddelbare oplevelser og mulighed for fordybelse og udforskning på alle årstider. Den store natur I den store natur er der naturligt nok i de fleste tilfælde mere plads og mere vildskab, hvilket giver en anden type oplevelser end dem, man får i den nære natur. Uforudsigeligheden vil ofte være større, hvilket i sig selv giver en anden oplevelse. Skrænterne er stejlere, grøfterne er dybere, buske og træer er ofte andre slags, og mindre velplejede. Dyrelivet er et andet og de opfører sig i mange tilfælde anderledes. Hvor duer og ænder i parken kommer helt tæt på, kan de kun ses på afstand ved stranden og i skoven. Her er det muligt at gå bort fra alfarvej og de pæne stier, at tage det skridt længere ud der gør, at man bliver involveret og kommer i clinch med naturen. Kapitel 3 Ud af huset 15

16 Her bliver det mere end blot en motorisk kraftpræstation at forcere en skovsti med grene og væltede stammer eller at kravle på alle fire over grøften og op ad skrænten. Det bliver mange forskelligartede sanseoplevelser og erfaringer, der bidrager til en nuanceret udvikling af det enkelte barn med udgangspunkt i barnet selv og ud fra dets eget niveau. Fra pæne stier og brede skovveje kan naturen kun beses, men fra bunden af grøften, langs stranden eller gennem den bløde skovbund kan den erfares. På skovturen havde der været snakket om, at træer har forskellige navne. På vejen hjem standsede Lærke pludselig op og forsvandt ind imellem en gruppe lærketræer og stod helt stille et stykke tid inde mellem træerne, inden hun tydeligt undrende og eftertænksomt konstaterede, Er det ikke mærkeligt, de der træer hedder det samme som mig. Historie fra en skovtur fortalt af pædagoger i daginstitutionen De 4 Årstider i Ansager. Brug din naturvejleder Over hele landet findes der efterhånden et udbygget net af naturvejledere og grønne guider i såvel kommunalt, amtskommunalt som statsligt regi. Både børn og voksne kan gøre brug af disse. Man kan benytte sig af de færdig planlagte ture eller få en aftale med en naturvejleder eller grøn guide om et specialarrangement eller et besøg i institutionen. Mange naturvejledere og grønne guider tilbyder også inspirationskurser for daginstitutionspersonale, hvor man kan få mange gode tips og ideer til besøgsmuligheder og aktiviteter. Brug andre, der kan noget særligt I lighed med at benytte sig af naturvejlederen som specialist på naturen, kan der i andre sammenhænge tages kontakt til personer med særlig kunnen og interesse. Det kan være idrætsfolk eller trænere, der kan bidrage med særlig inspiration og viden på hver deres felt. F.eks kan de særligt gode skatere fra ungdomsklubben lære fra sig. Måske kan en god basketboldspiller inviteres til at give en træningstime i streetbasket på asfaltpladsen i parken eller på P- pladsen. Et par store spejdere fra det lokale korps kan give inspiration til hulebygning med rafter og grene eller praktiske anvisninger i forbindelse med bålaktiviteter. Et besøg hos den lokale bueskytteklub med instruktion i 16 Kapitel 3 Ud af huset

17 bueskydning og sikkerhed i forbindelse hermed kunne være en anden tur med særligt indhold. Blandt utallige muligheder er her kun nævnt få eksempler til inspiration. Mulighederne vil naturligt nok være forskellige, alt efter hvor man bor og hvilken aldersgruppe, der arbejdes med. Men fælles for alle disse muligheder er, at de i mange tilfælde kan tage udgangspunkt i lokalområdet og/eller børnenes særlige interesser og på den måde være med til at bygge bro mellem børnenes institutionsverden og verden udenfor. At benytte fagfolk fra naturvejledere til idrætsfolk eller andre med særlig kunnen, kan være med til at åbne øjne og give ny inspiration hos både børn og voksne. Kapitel 3 Ud af huset 17

18 Nytænkning kan være nødvendig I forhold til ture ud af huset kan det være nødvendigt med nytænkning i forhold til gængs praksis i institutioner og forvaltninger med hensyn til, hvordan man kan bruge de økonomiske og tidsmæssige ressourcer. En række spørgsmål, der rejser sig, kan være: Kan gruppeopdeling være fleksibel så man kan tage afsted med mindre grupper? Kan det være en ide kun at tage afsted med bestemte grupper: de små, de store, drenge, piger, eller grupper med særlige interesser? Hvordan kan ture ud af huset organiseres med hensyn til personaledækning? Hvordan skaffe økonomi? Kan en prioritering internt i huset hjælpe på vej? Er der vilje til at vælge noget til og andet fra? Kan flere institutioner gå sammen på andelsbasis og indskyde kapital i en fælles pulje til erhvervelse og drift af kolonihave, mindre hytter, shelters, flytbare skurvogne eller store tipier, der kan tjene som baser ved ture ud af huset? Kan flere institutioner have bus på delebasis? Andelsforening bag hyttebyggeri i Viborg Alene når en institution ikke langt med 3360 kr. Danner 33 institutioner i stedet en andelsforening står man pludselig med kr. I 1988 tog en række daginstitutioner og dagplejen i Viborg initiativ til dannelse af Andelsforeningen af 1988 for Viborgs daginstitutioner, med det formål at være fælles om oprettelsen af en række mindre huse og hytter placeret i naturområder tæt på byen. Resultatet er i dag blevet en række hytter og mindre huse på naturskønne lokaliteter rundt om Viborg by. Ja, enkelte er endda skudt op helt inde i byen, eksempelvis på arealer op til byens to store søer. I alle tilfælde er bygningerne opført på kommunalt ejede grunde. Et af kriterierne for placering af hytterne har været, at det skal være muligt at komme til stedet eller i gå afstand herfra med offentlig transportmiddel, så man ikke er afhængig af lejet bus, hver gang man skal afsted. Det skal være nemt for institutioner og dagpleje at komme ud til baserne og dermed ud i naturen. 18 Kapitel 3 Ud af huset

19 Indskud og kontingent trækker andelshaverne ud af driftsbudgetterne. Der er ikke på nogen måde tale om ekstrabevillinger, men om en anden måde at prioritere på. Andelsforeningen har nu bestået i over 12 år. Gennem årene er der oparbejdet en lille formue som bliver brugt på nye tiltag. Bankbogen finansierer desuden inspirationsdage for børn og voksne, hvor man hyrer instruktører til at forestå forskellige aktiviteter. Nogle af stederne er mere populære end andre. Her vil man ofte finde flere institutioner på samme tid, og et sandt mylder af livlige unger og pædagoger. Helt i tråd med et andet af foreningens formål der tager sigte på at fremme institutionernes indbyrdes kendskab til hinanden og derigennem opnå et øget samarbejde. En erfaringshistorie I Silkeborg kommune er en række institutioner de senere år begyndt at arbejde med udegrupper som en fast del af institutionens tilbud. En af institutionerne fortæller at de har gjort en tankevækkende iagttagelse. Børnehaven, der har en mindre midtby-legeplads, har gennem et par år arbejdet med ud af huset-grupper som en del af udelivet. Det har været givende for både børn og voksne. Bl.a. har personalet i forhold til sig selv erfaret at de efterhånden som de får flere udegruppeerfaringer og oplevelser også er mere og mere ude på legepladsen derhjemme at de oplever sig selv som bedre og bedre til at se muligheder, også på legepladsen at de i stigende grad bliver gode til at inddrage det omgivende miljø i bred forstand. Regler Når institutionen tager på tur med børnene er der nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på. Der findes ikke centrale landsdækkende regler for, hvordan man skal forholde sig ud over at de, der er med på turen, har skærpet pligt til at føre tilsyn med børnene. Nogle kommuner har lokale cirkulærer om sikkerhed ved nærmere specificerede aktiviteter, som for eksempel badning, lejrskoleophold, offentlig Kapitel 3 Ud af huset 19

20 transport m.v. Andre kommuner overlader det til lederen og forældrebestyrelsen at fastlægge interne aftaler om, hvordan ture ud af huset skal planlægges, organiseres og afvikles. Som hovedregel har lederen ansvaret for børnenes sikkerhed, uanset om det er en medhjælper eller assistent, der er med på tur, da han / hun i praksis varetager den kommunale tilsynspligt. Under alle omstændigheder bør regler og principper for ture ud af huset fastlægges, så man er sikret opbakning fra såvel personale som forældre og kommune. 20 Kapitel 3 Ud af huset

21 kapitel 4 Uderum eller legeplads Der er historisk tradition for, at man uden videre omtaler det nære udendørs rum som legepladsen. I mange tilfælde måske endda uden egentlig at gøre sig tanker om, hvad man lægger i ordet. Begrebet legeplads er efterhånden så indarbejdet i sprog og forestillingsverden, at der med det samme ordet nævnes, dannes bestemte billeder på nethinden. Billeder af områder med en række opstillede legeredskaber, det være sig de mere klassiske eller de nyere naturlegeredskaber. Men frem for alt et billede af redskaber som det centrale. Den pædagogiske proces livet på legepladsen står ikke så tydeligt i billedet. Hvis ordet legeplads læses bagfra plads til leg afdækkes en central betydning af ordet. Man kan lidt polemisk spørge, om man ikke mange steder i bestræbelserne på at lave en legeplads fik reduceret pladsen til leg. Et relevant spørgsmål at diskutere i denne sammenhæng kan være, hvorvidt man vil nøjes med en legeplads eller ønsker et uderum i stedet. Erfaringer fra drøftelser med pædagoger og forældre viser, at dette enkle spørgsmål ofte bringer overraskende nuancer på banen. Ordet uderum er for mange lidt overraskende. Man stopper op og skal lige tænke sig om en ekstra gang, da billedet pludselig synes mere nuanceret og ikke så konformt. Netop heri kan det givtige ligge. Skal legepladsens pædagogik udvikles, er det nødvendigt at reflektere over selve grundbegrebet legeplads, og gøre sig tanker om egne muligheder for at være medskaber af uderummet i kraft af den måde det indrettes og ikke mindst forvaltes på. Man kan sige at en legeplads, defineret ud fra en traditionel opfattelse, i overvejende grad betragtes som børnenes plads. Et sted legemulighederne udvælges ud fra legeredskaberne, der ofte vil være voksnes svar på, hvad de har defineret som værende børnenes behov. På en legeplads baseret på tanken om at skabe et uderum ligger mulighederne i højere grad indbygget i miljøet. Det være sig de overordnede fysiske rammer som terræn, beplantning, redskaber i bred betydning samt det pædagogiske miljø, der skabes i samværet mellem børn og voksne. Netop det sidste bliver et afgørende punkt. Legepladsen er ikke alene børnenes, men børn og voksnes fælles uderum. Legepladsen bliver tydeliggjort som en del af den voksnes arbejdsfelt i institutionen, og som sådan bør den for at opnå en ligeværdig status medinddrages i institutionens planlægning af det pædagogiske arbejde. Kapitel 4 Uderum eller legeplads 21

22 Nyere forskning i relationerne mellem barnet og dets fysiske rum ( Jan Kampmann Barnet og det fysiske rum ) viser flere interessante aspekter med betydning for legepladsen. Bl.a. at børn har forskellig tilgang til to typer rum det rum de selv definerer det rum der defineres af voksne Dernæst at rummet ikke kun er et spørgsmål om indretning, men også og i høj grad et spørgsmål om forvaltning. Dels de muligheder børn har for at forvalte rummet, og den måde de udøver denne forvaltning på, samt de voksnes måde at forvalte rummet på. Patrik Grahn m.fl. gør i deres studier i to svenske institutioner en række iagttagelser, der på samme vis taler sit tydelige sprog om hvilke ressoucer, der ligger i et veltilrettelagt udemiljø. De forskningsmæssige resultater hos såvel Kampmann som Grahn peger på det fysiske rum her legepladsen som en selvstændig pædagogisk faktor. Med eksempler fra Lekattens og Statarlängens (De to institutioner red) udearealer, har vi gang på gang kunnet konstatere, hvordan miljøet på forskellig vis påvirker hændelsesforløbet på legeområderne. Miljøet kan fungere som en inspirationskilde til børnenes leg, men det kan også virke hæmmende på legens udvikling. Vi har set eksempler på, hvordan miljøer, der ikke fra ende til anden er defineret af voksne, giver børnene mulighed for at etablere relationer indbyrdes og til omgivelserne. ( Patrik Grahn m.fl. Børns Udeleg betingelser og betydning Forlaget B.U. ) 22 Kapitel 4 Uderum eller legeplads

23 kapitel 5 Legepladsens indretning Dette tema kan anskues ud fra to synsvinkler i forhold til børn i forhold til voksne At skille temaet i to dele kan umiddelbart synes kunstigt, da det jo netop er hensigten at slå til lyd for det fælles uderum. Dog vælges denne model, da udgangspunktet for de to grupper er forskelligt, og det derved er muligt at trække nogle forhold vedrørende indretningen tydeligere op. Lidt forenklet sagt vil udgangspunktet være, at for børnene er legepladsen deres livsrum i en stor del af institutionstiden, mens der for de voksnes vedkommende vil blive lagt mere vægt på at se på legepladsen som en del af arbejdspladsen. Børnenes legeplads En vigtig del af barnets måde at skabe erfaringer, som kan hjælpe det til at forstå sammenhænge i tilværelsen, vil være at udforske det fysiske miljø på en sansende og konkret handlende måde. Børn har en iboende trang til at være virksomme. Sproglig set udtrykkes det meget godt i ordene virkelyst lyst til at virke. Barnet har desuden en fællesskabstrang i forhold til ting og til andre børn og voksne. De har behov for at kunne opleve samhørighed med andre og skabe tilhørsforhold til miljøet. Et vigtigt element er derfor at give barnet mulighed for både at kunne skabe og anvende egne steder. Herved får det mulighed for bearbejde forholdet mellem indre og ydre virkelighed og sætte sig selv i forhold til andre børn og voksne. Sammenfattende kan det siges, at opgaven er at skabe et udendørs miljø, der giver barnet mulighed for at få opfyldt trangen til at kunne virke i et samspil med andre, men også alene, samt skabe et miljø der stimulerer og bevarer barnets virkelyst. Et dynamisk miljø med stor variation er derfor betydningsfuldt for udviklingen, da det giver barnet mulighed for at kunne relatere sig til miljøet på forskellig måde. Kapitel 5 Legepladsens indretning 23

24 Et varieret miljø er også betydningsfuldt for et andet forhold, balancen mellem tryghed og udfordring. Her er børn forskellige. Hvad der er trygt og rart for et barn, det kan samtidig være en stor udfordring for et andet. Det er derfor væsentligt at udforme miljøet så børn med udgangspunkt i det trygge og kendte tør søge nye udfordringer, som svarer til deres individuelle oplevelse af, hvad en udfordring er. Konkret udformning Om den konkrete udformning kan det overordnet siges, at der skal skabes mange små rum i det store rum. Etableres pladser, hjørner og kroge rundt om på legepladsen i forskellig størrelse og helst i flere niveauer. Steder, hvor man kan være sammen i mindre grupper eller alene og pladser, hvor man kan samles i store grupper. Stederne kan fysisk udformes ved en afgrænsning med vægge i form af stakit eller andre faste vægge, eller med grønne vægge i form af beplantning, plantekasser, pergolaer eller tilsvarende. En meget fleksibel rumopdeling opnås også med mindre telte, små tipier og tilsvarende, der er lette at flytte rundt. 24 Kapitel 5 Legepladsens indretning

25 Er der plads til at arbejde med terrænet, giver dette nogle af de bedste muligheder for at dele rummet op ved hjælp af bakker, volde og grøfter. Desuden udgør terræn og beplantning en naturlig helhed i denne sammenhæng. En velvalgt placering af redskaber kan ligeledes give en god opdeling i rummet og være med til at skabe mindre rum med intimitet. Gerne i kombination med beplantning og/eller faste vægge. Adskillelsen af de enkelte funktioner bør være blød og uden skarpe grænser, så legepladsen set under et danner en organisk helhed. Det er næppe at tilgodese børnenes behov, hvis de kun må have byggebrædder og grene i et bestemt område, vand i et andet etc. Børns naturlige måde at agere på er jo netop, at de afsøger legepladsen og udvælger sig det hjørne det rum de vil forvandle til deres legeunivers i den konkrete situation. Med hensyn til redskaber og udstyr i øvrigt bør man lægge vægt på i så høj grad som muligt at prioritere til fordel for noget, der kan imødekomme børns virketrang. Der bør være nogle brede flertydige rammer som børn selv kan fylde ud. Et klassisk eksempel på en flertydig ramme er den åbne robåd, som for de fleste er et skattet legeredskab. Her kan børn selv fylde rammen ud. En dag bygges styrehus af kasser og brædder, en anden dag er den en hule med tæpper og grene, eller rammen om en familieleg med butik og mudderkager. Billedlig beskrevet kan man sige, at redskaber i mange tilfælde er at sammenligne med en skifteramme. Rammen er der, men kræver at blive fyldt ud for at blive spændende. Man kan så enten lade billedet være det samme altid, vel det man traditionelt er for tilbøjelig til eller af og til sætte et nyt i, og derved skabe en ny virkelighed og ny inspiration. En særlig opmærksomhed bør man ofre de løse materialer. Materialer børn kan handle skabe konkret med. Disse materialer giver mange valgmuligheder og sansemæssige oplevelser. Herved udvikles barnets fantasi, vurderingsevne, selvstændighed og kreativitet. Det kan være et bredt og varieret udbud til sandkassen, der rækker ud over det traditionelle sandkassesæt med skovle, spande og forme. Suppler med rigtigt køkkengrej, slange- og rørstykker, træklodser, store tragte, dunke, forskellige kar, et gammelt komfur eller miniovn etc. Det kan være flere byggebrædder og klodser, grene, kasser i forskellige størrelser og materialer, tæpper og andet afdækningsmateriale. Sand, vand, jord, en dynge træflis og halmballer samt i en vis udstrækning køretøjer er materialer af samme natur. Kapitel 5 Legepladsens indretning 25

26 Som en parallel til de løse materialer kan man tale om det fleksible rum. Et rum hvori børn og voksne sammen skaber variation og forandring. I selv de mest traditionelle redskaber ligger der muligheder for at skabe forandring. Voksne kan som medaktører i denne sammenhæng være med til at udvide fantasiens grænser og skabe nyt liv i døde redskaber, der kan bidrage med dynamik og inspiration til børnenes leg. Som eksempler kan nævnes muligheden for at skære store nissefigurer ud i finerplader, sætte disse op på tårne og broer og herved i juletiden omdanne klatreborgen til et nisseslot. For større børn måske på samme måde omdanne den til en Star Wars base i fjorten dage, suppleret med lyssværd og selvlysende skjolde lavet i værkstedet. 26 Kapitel 5 Legepladsens indretning

27 En vuggestue har i en periode omkring påske taget gyngesæderne ned og dækket stativet ind med en stor mørk presenning. I relation til aldersgruppen et spændende rum at blive lukket ind i på jagt efter påskeæg gemt i faldunderlaget. Andre institutioner har opstillet en gruppe på tre til fem høje stolper med et par faste øjebolte skruet i hver stolpe. Herved er skabt et meget fleksibelt redskab, hvor det er muligt alt efter børns lyst og behov at skifte mellem ophængning af hængekøjer, tovværk for balance, tæpper for huler etc. De løse materialer og det fleksible rum kan betragtes som legepladsens rugbrød. Det grundlæggende for legepladsens dynamik og for barnets udvikling. Man kan rejse det lidt provokerende spørgsmål, om man ønsker en legeplads, hvor mulighederne udvælges ud fra og betinges af legeredskaber og faste konventioner for hvad en legeplads er. Eller ønsker en legeplads, hvor barnet og dets trang til virke og selvudfoldelse på mange planer bliver styrende for udformningen. Det kan i denne sammenhæng mane til eftertanke, at vi befinder os i skrammellegepladsens fædreland. Kan disse historiske rødder mon ikke bidrage med værdifuld kraft og inspiration til moderne pædagogik til gavn for tidens børn? Svaret herpå hænger nøje sammen med overvejelser om, hvordan man forvalter rummet. Legepladsen som de voksnes arbejdsplads Legepladsen er året rundt en væsentlig del af de voksnes arbejdsplads, målt såvel i tid som i forhold til pædagogisk værdi. Erkendelse af legepladsen som en ligeværdig del af pædagogens samlede arbejdsfelt betyder også, at man må se på de forhold, der skal arbejdes under. I forrige afsnit blev der lagt meget vægt på at skabe rammer, der kunne imødekomme børns virkelyst. Resultatet af mange samtaler og interviews med pædagogisk personale tegner et tilsvarende billede af, hvad mange voksne ønsker. Mange svar kan sammenfattes i udsagn som: Vi vil gerne have noget at pille i, Vi er trætte af blot at være opsynsmænd, vil gerne noget mere. Udsagnene er naturligvis langt mere nuancerede, men et fællestræk er det udtrykte ønske om at kunne være medaktører på et aktivt handlende plan. Stillet overfor at skulle beskrive særlig gode forløb på legepladsen beskrives som oftest forløb, der involverer voksne på handleplanet. Situationer og forløb hvor legepladsen opleves som et fælles rum for udfoldelse for børn og voksne. Kapitel 5 Legepladsens indretning 27

28 Set ud fra denne vinkel må opgaven være at skabe et godt rum at arbejde i for de voksne. Det kan beskrives som et tosidet forhold. Dels den pædagogiske side, som er knyttet til forvaltning af rummet, og dels den praktiske som omtales i det følgende. Vi ser på udearealerne som vores have. Vi arbejder i vores have, og børnene leger ved siden af. Vi kan udmærket gå igang med noget uden, at der skal være børn med. Passe dyr, ordne køkkenhave, hamre noget sammen eller hvad det nu kan være. I løbet af kort tid vil der næsten altid være nogle børn, der kommer løbende og vil være med eller se på og snakke. Måske hjælper de os så et stykke tid, eller de giver sig til at lege i nærheden af, hvor vi er. Fra interview med pædagog om arbejdet i De 4 Årstider i Ansager, Uderummet nr Indretning Der kan med fordel sættes mere fokus på de praktiske forhold, personalet arbejder under på legepladsen, og som kan have indflydelse på arbejdsglæden i rummet, end der er tradition for idag. Som det måske mest klassiske eksempel kan nævnes, at der stadig er tradition for at bygge for små opbevaringsrum på legepladsen. Selv idag, hvor der ellers er stor opmærksomhed omkring betydningen af det fysiske miljø, bygges der som oftest kun et skur ved en institution. Endog for det meste i nærheden af hovedbygningen. Mange af skurene er tilmed bygget så små, at det udsætter personalet for tunge løft og uhensigtsmæssige bevægelser, når diverse køretøjer mange steder bogstavelig talt skal stables ind eller løftes ud. Sådanne forhold kunne let forbedres med lidt nytænkning og god vilje. I mange tilfælde vil det være mere hensigtsmæssigt med flere mindre skure fordelt rundt om på legepladsen frem for et centralt. Det vil kunne lette arbejdet og være mindre fysisk belastende, idet det vil være lettere at sprede tingene mere ud til de områder, hvor de primært bruges skabe materialemæssige baser rundt om på legepladsen. Depotkasser ved sandkassen er et andet eksempel, der kan lette oprydningen i sandlegetøj, da man ikke behøver slæbe det ind i skuret. Stativer og 28 Kapitel 5 Legepladsens indretning

29 kasser, praktisk udformet til det løse udstyr og fordelt nogle steder på legepladsen, kan gøre oprydningen nemmere og tilmed være med til at sikre et bedre overblik. At se på legepladsens praktiske arbejdsrutiner og udvikle disse, så stedet er en praktisk arbejdsplads for voksne, kommer i høj grad børnene tilgode. Omfanget af og variationen i løse materialer bliver ofte udvidet, når der er tænkt praktisk mht. til disse ting, og det kan være med til at restriktioner og regler i mange tilfælde kan skæres ned. En lang række andre praktiske forhold kan listes op, her er nogle eksempler: Er der gode opholds- og siddepladser beregnet for voksne fordelt rundt på hele legepladsen, så man kan sætte sig ned, og snakke med børnene der, hvor de er. Det kan eksempelvis være overdækkede borde-bænkesæt eller mindre pavilloner. Gode pladser for både børn og voksne og pladser, der gør det mere attraktivt at bruge legepladsen hele året rundt. Gode værkstedsfacilliteter for de voksne kan være et andet praktisk forhold. En fornuftig udstyret værktøjskasse med godt håndværktøj kan være praktisk. Man skal kunne gå igang når behovet er der, være parat til at gribe udfordringen når den viser sig. For at vende tilbage til et af de tidligere nævnte eksempler er det svært at skære nisser ud i finerplade, hvis man ikke råder over en god stiksav, ligesom det kan være svært at bore huller, hvis der ikke er en boremaskine ved hånden. Godt værktøj er med til at gøre de voksne selvhjulpne og blive praktisk handlende modeller for børnene. Et andet forhold af stor betydning relaterer sig til praktisk påklædning. Flere og flere institutioner stiller efterhånden forskellig slags overtrækstøj til rådighed for personalet til udendørs brug. Det kan være en stor lettelse, idet dagen for de fleste består af en blanding af inde og ude, til møder, på kontoret, på indkøb mv. Mange forskellige arbejdssituationer i løbet af en dag. En imødekommende løsning som denne klæder på flere måder personalet godt på til aktivt samvær med børnene i det udendørs rum. I forhold til det praktiske plan kan man, for både børns og voksnes vedkommende, tale om at udforme miljøet brugervenligt, overordnet set såvel som i detaljen. Kapitel 5 Legepladsens indretning 29

30 kapitel 6 Forvaltning af uderummet I forhold til voksnes forvaltning af rummet gør Grahn m.fl. nogle kontante konstateringer og iagttagelser. Omend disse ikke alle kan overføres direkte til danske institutioner, rejses der specielt på det generelle plan en række væsentlige spørgsmål, der kan være udbytterige at diskutere i personalegruppen og forældrebestyrelsen. En af de væsentlige konstateringer der gøres er, at det har betydning, i hvilken grad de voksne føler sig tilpas i miljøet. At miljøet er deres eget. Forfatterne taler om, det er vigtigt, at man knytter personlige bånd til miljøet. En konsekvens af dette kan være at det er vigtigt, at personalet i institutionen medinddrages i og tager ansvar for udformningen af miljøet. Både i praktisk henseende så mange af de forhold, der blev peget på i sidste afsnit, bliver forbedret, men også i forhold til at afklare linierne for den pædagogik man ønsker at drive på legepladsen, så rummet kan indrettes i overensstemmelse hermed. Det kan give anledning til overvejelse om, hvordan de voksne, der befinder sig i et miljø, de ikke selv trives i eller finder interessant, ser på børnene? Er det muligt at se på børnene med samme indlevelse som man gør, når man befinder sig et sted, hvor man selv trives, og hvor man selv har en interesse i at formidle stedets betydning? ( Patrik Grahn m.fl. Børns Udeleg betingelser og betydning Forlaget B.U.) Guide på legepladsen Pædagogens rolle på legepladsen kan beskrives som at være guide. Den erfarne rejsende, der har overblik over stedet og som kan give børnene tryghed og lede dem sikkert på rejsen gennem legepladsen. Guiden har også erfaringer, der gør det muligt for de rejsende at få gode råd, konkret vejledning og hjælp. Guiden er også en, der tager initiativer og laver arrangementer. Nogle gange skal alle med, andre gange kun de, der har lyst og interesse, mens der andre gange vil være arrangementer for udvalgte grupper. 30 Kapitel 6 Forvaltning af uderummet

31 Det er vigtigt at forvalte rummet og tiden, så samspillet mellem børn og voksne fungerer. Der skal være plads til hyggeligt samvær med grupper og tid til en snak med den enkelte. Der skal være plads til børnenes initiativer og plads til respekt for deres interesser. Bruges for meget af de voksnes energi på at se efter, passe på, lede efter etc., bliver der ikke overskud til at etablere samvær og nyde tiden på legepladsen, hverken for børn eller voksne. Det er derfor væsentligt hvilken kultur og hvilke traditioner, der bygges op omkring aktiviteter på legepladsen. Eksempel forundringstov I en vuggestue har man opsat tre mindre stopler med et par meters afstand. Et tov er spændt ud mellem stolperne. På tovet hænges forskellige sjove ting op, som kan give børnene spændende sanseoplevelser. Hver måned skiftes ud i tingene så installationen bevarer sin spænding og tiltrækningskraft. Ophængning går på skift mellem de tre stuer efter en aftalt plan. Eksempel ansvarsgrupper I en Sfo har man sat system i tilbudene på legepladsen. Der er oprettet interessegrupper, hvor de voksne er udeansvarlige for bestemte delområder som stedets dyrehold, idræt, bål, sandkassemiljø og en naturgruppe. At have ansvar betyder to ting. Dels at vedkende sig pligt til at gøre noget, men også at have lov til at gøre noget. De enkelte ansvarsgrupper tager overordnet ansvar for de enkelte områder og de foranstalter tilbud, eksempelvis en månedlig idrætsdag, hvor børnene efter lyst kan deltage. Som pædagoger i samtaler og interviews selv lidt barskt udtrykker det engang imellem : Hvis alle altid skal føle ansvar for alt, fører det nemt til, at ingen føler ansvar for noget, vi tror jo hver især det er de andre. De to nævnte eksempler på at forvalte rum og aktiviteter på kan være en vej frem for at modvirke tendensen i dette udsagn Kapitel 6 Forvaltning af uderummet 31

32 Parathed I forbindelse med forvaltning af de udendørs rum kan det være relevant at se på et forhold, der kan kaldes parathed. Investeres kræfter i fra starten at få de praktiske forhold på plads bliver det lettere senere at etablere et liv, der skaber kultur og tradition. Et tydeligt billede herpå kan være bålpladsen. Et er en god bålplads, noget andet at gøre ild. Er der brænde parat så man hurtigt, og af og til spontant, kan tænde op? Eller skal man først lede efter brændet rundt om på legepladsen eller ned til tanken efter en netsæk? Råder man over et hensigtsmæssigt båludstyr, der passer til formålet? Er det passet og plejet, så det lige er til at gå til? Se parallelle eksempler i forrige afsnit. Hvis man i sin måde at tænke parathed på i forhold til legepladsen drager lære af de erfaringer man har gjort sig i det indendørs miljø, vil der vise sig en lang række sammenhænge hvor det er de samme grundprincipper, der er tale om. Men den konkrete udformning vil naturligt nok være forskellig. Hvordan fungerer et godt køkkenafsnit for børn og voksne? Hvordan opbevares klodser og beskæftigelsesmaterialer, og hvordan er børns adgang hertil? Hvilken tanke ligger bag at legeklodser, perler og ispinde ikke er blandet sammen i en stor kasse på øverste hylde? Tilbyder man børn staffelier med knækkede ben og skæve hylder hvis børns tegne- og maleaktiviteter værdsættes? Ofte må de store børn spille basket ved ødelagte basketkurve og skæve stativer og måske endog på græs. Sammenhæng eller forskellighed i tænkning eller blot tilfældigt? Prøv at stille en række spørgsmål af denne type, og man vil opdage at der er mange parallelle forhold mellem inde og ude. Man kan sige, at i en konstruktiv dialog kan det udendørs og det indendørs rum lære af hinanden. Jeg var skafferen og formidleren en ældre ven der på visse områder havde lidt flere erfaringer, og lidt større overblik end dem. I nogle tilfælde måtte jeg tage børnene lidt ved hånden i andre at bremse af hensyn til helheden og den verden, som vi nu engang skulle leve i. Legepladsen var børnenes egen byggelegeplads, ganske vist med en voksen leder, men som tiden gik, overtog de mere og mere af ansvaret for deres leg og beskæftigelser... ( Jonas, skrammologiens opfinder, om sin egen rolle i Børn bygger fra 1958 Her citeret fra artikel i 0-14, nr ) 32 Kapitel 6 Forvaltning af uderummet

33 kapitel 7 Skab udvikling i udelivet Dette tema behandles på to måder. Først den mere overordnede hvor der ses på forhold af generel betydning. Dernæst et afsnit med praktiske tips og konkrete ideer til inspiration for det daglige arbejde. Inddrag brugerne i udviklingen Sammenfattende kan peges på, at man skal involvere brugerne børn, personale og forældre i tre faser Idé Udførelse Vedligeholdelse Idé Hvordan børnene inddrages i denne fase vil naturligvis være forskellig afhængig af aldersgruppe. For de mindste børns vedkommende kan det være svært udelukkende at forlade sig på de sproglige ytringer. De ender let med ønsker om det, man kender som hørende til en legeplads. For denne aldersgruppe kan man hente megen vejledning ved grundige iagttagelser af børns handlemønstre på legepladsen eksempelvis ved at stille spørgsmål som: Hvor leger de, hvad er der karakteristisk ved de steder de leger? Hvad leger de med, og hvordan bruger de tingene og redskaberne? Hvad tiltrækker dem, hvad fastholder dem i længerevarende og engagerende legeforløb? Hvor befinder de sig i forhold til voksne, hvornår er de sammen med voksne? Hvilke spor efterlader de sig i rummet? Når børn bliver større kan man i højere grad inddrage samtaler, tegninger og måske endog for de store børns vedkommende lade dem lave en kortlægning af, hvordan legepladsen bruges, f.eks. ved at lade dem tegne deres mest benyttede legehjørner ind på et kort over legepladsen og give point i forhold Kapitel 7 Skab udvikling i udelivet 33

34 til, hvor de leger mest, bedst alene, bedst sammen med andre. Områder de synes særlig godt eller særlig dårligt om etc. Et forhold man her bør være opmærksom på i relation til ovenstående diskussion af begrebet legeplads er, at erfaringerne tyder på, at børn allerede fra en tidlig alder også danner bestemte billeder af, hvad en legeplads er. De konventionelle billeder fæstnes hurtigt i bevidstheden. Den bedste måde at rokke ved disse billeder og skabe den nødvendige forandring er formentlig, at institutionen overordnet set er er afklaret på, hvilken betydning man tillægger de udendørs rum, herunder legepladsen. I forbindelse med idefasen kan man i princippet spørge udfra to forskellige indfaldsvinkler, uanset om det er børnene man drøfter ideoplæg med, eller det er personalet og/eller forældregrupper hvad vil I / vi gerne have på legepladsen? hvad vil I / vi gerne have mulighed for at kunne gøre på legepladsen? Ved at benytte sig af det første spørgsmål, kan man risikere at ende med at stå med en ønskeseddel, en opremsning af fysiske ting eller fysiske forandringer. Ved at tage udgangspunkt i det andet spørgsmål får man svaret bredt noget mere ud. Overvejelserne bliver mere orienterede imod den pædagogiske proces. Herigennem bliver det liv man gerne vil skabe på legepladsen i højere grad bestemmende for den fysiske indretning end ved at spørge som i det første spørgsmål. Vi spurgte en far, der selv havde gået i børnehaven hvad han kunne huske fra sin tid her. Han svarede, at han såmænd ikke huskede så meget. Kun at han altid skulle vente på, at det blev hans tur til at komme ud på legepladsen. Historie fra et udviklingsprojekt i Føvling Børnehave Uderummet nr Udførelse I forbindelse med udførelsesfasen tænkes her mere i procesorienterede forløb end i større anlægsarbejder som redskaber, bygninger, terrænarbejder og tilsvarende. De større ting bør, ikke mindst pga. de sikkerhedsmæssige aspekter, overlades til fagfolk indenfor området. 34 Kapitel 7 Skab udvikling i udelivet

35 I forbindelse med udførelsen er det vigtigt at tænke bredt i forhold til, hvordan børn og voksne kan medinddrages. Fra vuggestuen til de største i fritidshjemmet og SFO er det vigtigt at tænke børnene med ind i processen. At give dem oplevelser i forbindelse med fysiske etableringer på legepladsen, at skabe følelser for rummet som noget, der er deres. I vuggestuen kan børnene sammen med pædagogen plante udplantningsblomster i højbedet, gå med i byen for at købe ting til sandkassen, hjælpe til når tæpper og kasser skal tages frem etc. Børn i børnehaven kan grave huller til de nye frugttræer, save brædder i stykker til brug som klodser på legepladsen, hjælpe med at grene de gamle juletræer af og save dem op til brænde og kvas til bålet, bygge en huleby sammen med de voksne osv. De store i Sfo kan være med til at snedkerere redekasser, flette et pilehegn rundt ved gyngen, lave en spændende indgangsportal til hyttebyen etc. Det synes vigtigt i denne fase at give den nødvendige tid. At se den pædagogiske proces med samvær og dialog omkring aktiviteterne mens de finder sted som en væsentlig og dynamisk del af forløbet, hvor der sker læring og udvikling. Ganske vist er målet produktet vigtigt at nå frem til. Men dybest set er det jo starten på en anden del af processen. Kapitel 7 Skab udvikling i udelivet 35

36 Vedligeholdelse Ligesom man ved udførelsesfasen skal tænke bredt, skal man gøre det samme med hensyn til vedligeholdelse. Al erfaring viser at jo tættere man føler sig på sit miljø, jo mere passer man på det. Derfor kan det være vigtigt ind imellem at sætte fokus på vedligeholdelse af legepladsen. Paletten af opgaver man kan benytte sig af vil være meget nuanceret i forhold til børnegruppe og det konkrete miljø. Hos de mindre børn bliver det at være med til havevanding, rengøring af sandkasselegetøjet, feje i legehusene, samle brædder sammen etc. meget legeprægede aktiviteter. Tilsvarende relevante opgaver for større børn vil i højere grad vil have karakter af arbejdsopgaver. Fælles oplevelser med at pleje området kan være med til at udvikle en følelse af nærvær overfor stedet. Knytte tættere bånd mellem den enkelte og det fysiske rum. Et vigtigt element for både børn og voksne. Der findes eksempler på daginstitutioner der har indført store oprydningsdag en eller to dage om måneden. Her gåes legepladsen igennem, Der rives, fejes og bringes på plads. Gamle brædder sorteres og hulen der ikke bruges mere pilles ned. Om foråret plantes nye buske i stedet for de, der er gået ud etc. På lignende måde kunne der indføres en eller to årlige legepladsdage i skolesammenhæng hvor børn og voksne, fra lærere til pædagoger, i nogle timer arbejdede sammen om at pleje udearealerne. Hvis skolen er så stor, at ikke alle klasser med fornuft kan deltage, kan det organiseres så bestemte årgange står for opgaven. I skoleregi kan en sådan dag være en praktisk orienteret dag, hvor et bredt spekter af fag kan bidrage til fælles oplevelse og læring. Lige fra planlægning af dagen til udførelse af de praktiske arbejdsopgaver, rapportering i ord og billeder og tilberedning af fælles arbejdsfrokost. Gravehjørnet var blevet fyldt med gamle juletræer og fyrregrene, der kunne bruges til at bygge huler af. Det var også fint i lang tid, indtil et par af drengene en dag begyndte at grave i græsplænen. Pædagogen spurgte hvorfor de gravede der, og forklarede at det ikke var så godt, hvortil drengene svarede, Vi kan fand me ikke komme til for alle de træer og det rod der er i gravehjørnet. Der er nu ryddet op, så de kan komme til. Historie fra et udviklingsprojekt i Føvling Børnehave Uderummet nr Kapitel 7 Skab udvikling i udelivet

37 Nogle praktiske tips På dagsordenen Sæt uderummene på som fast punkt til hvert personalemøde. Del evt. op i underpunkter ture ud af huset legepladsen Herved bliver rummene i sig selv og pædagogikken synlig, og der sikres kort vej fra ide til mulig handling. Har man organiseret sig med ansvarsgrupper høres disse på skift. Dan ansvarsgrupper Specielt i forhold til legepladsen kan dette være udbytterigt og effektivt. Legepladsen kan deles ind i ansvarsområder hvor to tre personaler, f.eks. en fra hver stue, indgår i en arbejdsgruppe, som er hovedansvarlig for et bestemt område. Aftal kompetencer og forventninger for ansvarsgrupperne. Områderne dannes med udgangspunkt i institutionens praktiske forhold og kan eksempelvis være Kapitel 7 Skab udvikling i udelivet 37

38 sandkasser og løst legetøj byggeområde og byggematerialer køretøjer og skur bålområder og udstyr dyr, dyrehold og / ell. naturligt dyreliv som krible-krable, fugle m.v. haver og beplantning. Erfaringsmapper Kan deles i to kategorier den praktiske manual for legepladsen og ture ud af huset idebanken Den praktiske mappe kan være med til at sikre styring af initiativer og aftaler. Har man organiseret ansvarsgrupper har disse naturligt hver deres afsnit hvor der noteres praktiske oplysninger om indkøb, hvor og hvor meget, hvilken slags, pris, nyttige kontakter og tlf. numre. Hvad blev udført hvornår og af hvem. Nye ideer, billeder og udklip m.v. Idebanken. Heri beskrives temaforløb på legepladsen og særlige ture ud af huset, f.eks. en skovuge. Idegrundlag, og planlægning. Notater til forløbet, hvem var med, hvor mange. Materialer, indkøb, hvor og hvor meget. Nyttige kontakter og tlf. numre. Evaluering med gode råd og ideer til næste gang eller til inspiration for en udvikling. Stil mappen centralt så den altid er nem at få fat på. Kvalitetsudviklingsprojekt Iværksæt et egentligt kvalitetsudviklingsprojekt med udelivet som tema. Evt. delt op i legepladsen udenfor huset. Et kvalitetsudviklingsprojekt kan være stort og strække sig over en et- til toårig periode, men kan også gennemføres som mere specifikke og kortvarige projekter, eksempelvis specielt i forhold til aktiviteter med ild byggeri på legepladsen haver og grønne områder hvordan kan vi udnytte kommunens grønne områder på de forskellige årstider mv. 38 Kapitel 7 Skab udvikling i udelivet

39 Kvalitetsudviklingsprojekter kræver forberedelse, styring og opfølgning. Er der tale om større projekter kan man f.eks. kontakte den pædagogiske konsulent for råd og anvisninger eller for anvisning af evt. ekstern hjælp. Kapitel 7 Skab udvikling i udelivet 39

40 kapitel 8 Vis udelivet frem Dokumentation og synliggørelse er væsentlige elementer i forhold til udelivet i institutionen. Herigennem skabes øget indsigt i og respekt for arbejdet både internt i huset og udadtil. Produktet og proces For langt de fleste institutioner og skoler er realiteterne, at forældre kun i meget begrænset omfang tilbringer tid i institutionen sammen med børnene. Det medfører at langt de fleste forældre kun oplever resultatet af dagens aktiviteter, men ikke processen bag. Den vigtige del hvor livet og vitaliteten udspiller sig, og verden udfordres. Et par hverdagseksempler En far rynker på næsen over en rodebunke af brædder, paller og kasser lige indenfor lågen. Et hulebyggeri kan set med voksne øjne ligne et forfærdeligt roderi, men set fra børnehøjde er det resultatet af timers koncentreret virksomhed. Måske en hemmelig krigerhule, der skal leges videre med i morgen derfor har de voksne ikke ryddet den af vejen. De har jo oplevet processen bag. Faderen ser kun resultatet. Forældrene ser deres barn ligne en omvandrende mudderpøl, da hun hentes. Men de har ikke haft mulighed for at se hvilken fantasi og hvilket gå på mod, der blev lagt for dagen da hun sammen med slyngveninderne legede mudderkøkken og købmandsbutik det meste af eftermiddagen. Negative reaktioner i situationer som disse skyldes som oftest manglende opmærksomhed og forståelse for udelivet som en ligeværdig del af institutionens liv. Kun sjældent vil der være tale om modstand mod udendørs aktiviteter. Man kan derfor stille et par relevante spørgsmål. Er det forældrene, der ikke forstår? Eller er det institution og skole, der har glemt at fortælle? I hvilket omfang og hvordan kan dagen gøres mere synlig? 40 Kapitel 8 Vis udelivet frem

41 Forståelse skabes ikke alene gennem beskrivelser i en virksomhedsplan eller pjece, men i højere grad gennem den tætte daglige kontakt, hvor intentionerne i virksomhedsplanen synliggøres i praksis. Internt i huset kan dokumentation være væsentligt for udvikling og forandring. En registrering af temaforløb, hændelser og hverdagsrutiner kan blive et værdifuldt grundlag for udvikling og forandring. Værktøjer til dokumentation Der findes mange værktøjer at benytte sig af når hverdagen skal synliggøres. Fra skriftlig virksomhed til de nye digitale medier. Fotografiet er en nærliggende og praktisk form. Billig, relativ hurtig og tilmed med stor gennemslagskraft. Kapitel 8 Vis udelivet frem 41

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00 Børnehuset Møgelkær havde opstart den 1. april 2008 og er en privat integreret institution. Vi er normeret til 80 børn, 25 vuggestuebørn (0-3 år) og 55 børnehavebørn (3-6 år). I børnehaven er der tre grupper.

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Læreplan for Refmosegård Børnehave Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Børnemiljøvurdering for Oddense Børnehave

Børnemiljøvurdering for Oddense Børnehave Der står i dagtilbudsloven, at børn skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det betyder, at børn i Danmark er sikret ret til at gå

Læs mere

LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER...

LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER... LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER...5 NATUR OG NATURFÆNOMENER...6 KROP OG BEVÆGELSE...7 SPROG...8 LÆREPLANER I HENHOLD

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Åses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Åse Clausen Byagervej 68 6650 Brørup Tlf.: 21 35 87 58. Åse Clausen Redigeret af Maria Moesgaard

Åses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Åse Clausen Byagervej 68 6650 Brørup Tlf.: 21 35 87 58. Åse Clausen Redigeret af Maria Moesgaard Åse s dagpleje Åses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Åse Clausen Byagervej 68 6650 Brørup Tlf.: 21 35 87 58 Åse Clausen Redigeret af Maria Moesgaard Hej forældre! Velkommen i dagplejen. Jeg glæder mig

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være Børnehaven Rådyrvej Læreplaner Børnehaven Rådyrvej Rådyrvej 1A 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 64 Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være Kun der hvor børn kan føle sig trygge

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden Bevægelsespolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Visioner og mål for politikken Som beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan handler kerneydelsen i Gravhunden om at skabe et udviklende børnemiljø

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Børnemiljøvurdering Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Udarbejdet d.: Januar og februar 2007 af bestyrelsen og godkendt på personalemøde 7.2.2007 (Udfyldes elektronisk) 1 Det fysiske miljø Forhold

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads.

Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads. Løbende udvikling og udbedring af Eventyrhusets legeplads. Personalet og forældrebestyrelsen har valgt løbende at have fokus på udvikling og udbedring af legepladsen. På hjemmesiden, kan I løbende følge

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag

Børnehavens værdigrundlag Børnehavens værdigrundlag Det er værdifuldt, at børn og forældre føler sig trygge ved børnehaven Det er værdifuldt, at der er plads til og respekt for børnenes forskelligheder og at børnene lærer at være

Læs mere

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise s dagpleje Elises dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise Brøgger Petersen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

En legeplads for livet

En legeplads for livet Eventyr Leg Orehøjvej 9 a, Gl. Lejre, 4320 Lejre Tlf. 2227 9820 eventyrleg@eventyrleg.dk En legeplads for livet www.eventyrleg.dk Designlinje Info Eventyret starter her! Eventyr Leg designer naturlegepladser

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2011-2012

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2011-2012 Skovsneglen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Evaluering af 2010 3 Virksomhedens rammer 4 Organisation 4 Personale 4 Sygefravær 4 Indsatsområder 5 Baggrund og uddybning 7 Bilag 10 2 EVALUERING AF 2010

Læs mere

Børnemiljø vurdering I Tranum LBO

Børnemiljø vurdering I Tranum LBO Børnemiljø vurdering I Tranum LBO Skovsgård Tranum Skole Hovedgaden 69, 9460 Brovst Hovednummer: 72 57 81 50 Skovsgaardtranum@jammerbugt.dk www.skovsgårdtranumskole.dk Skoleleder: René Neve Henriksen Direkte:

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Det regner helt vildt den dag i Blåbærhuset to drenge leger med regndråberne, den ene tæller hvor mange han får i dåsen.

Det regner helt vildt den dag i Blåbærhuset to drenge leger med regndråberne, den ene tæller hvor mange han får i dåsen. 1. Krop og bevægelse Ved du hvorfor det er vigtigt, at børn hopper og danser i børnehaven? Fordi: Barnet lærer verden at kende ved at bruge sin krop og sanser. Motoriske færdigheder fremmer børns selvtillid,

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

AFRAPPORTERING AF INTERVIEWMØDER I BRYGHUSGRUNDENS NÆROMRÅDE. Børneinstitutionerne og Den Classenske Legatskole

AFRAPPORTERING AF INTERVIEWMØDER I BRYGHUSGRUNDENS NÆROMRÅDE. Børneinstitutionerne og Den Classenske Legatskole AFRAPPORTERING AF INTERVIEWMØDER I BRYGHUSGRUNDENS NÆROMRÅDE Børneinstitutionerne og Den Classenske Legatskole Udført af Kuben Byfornyelse Danmark A/S for Realdania i september 2006 Interviewmøderne I

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Eksempler på aktiviteter, som styrker dette område er:

Eksempler på aktiviteter, som styrker dette område er: Sproglig kompetence Udvikling af den sproglige kompetence er med til at sikre, at erkendelse kan udtrykkes og formidles. Både over for sig selv og andre. I fritidspædagogikken arbejdes der med udvikling

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde: Venskaber

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere