Nymosen. Udviklingsplan 2012
|
|
- Sara Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nymosen Udviklingsplan
2 FORORD I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen Grøn Strukturplan, der er en rammeplan for den grønne ressource i Gentofte Kommune. Denne nye udviklingsplan for Nymosen er et led i opfyldelsen af de vedtagne målsætninger for parker, naturområder og andre grønne, rekreative områder i kommunen. Gentofte Kommune 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 Målsætning Borgerinddragelse og offentliggørelse. 5 PLANMÆSSIG STATUS 6 Kommuneplan Fredningsforhold GEOLOGISKE FORHOLD... 9 NYMOSENS UDVIKLING Historie.. 11 NYMOSEN NU OG FREMOVER Oversigt over ændringer. 13 Illustrationsplan 14 Bevoksninger og træer Søer og vandhuller Stier 17 Indgangsområder. 17 Rekreation og bevægelse Legeplads.. 18 Inventar.. 19 Flora og fauna GVI. 22 Miljøforhold og Klimatilpasning.. 23 AFSLUTNING
4 4 Legeplads
5 INDLEDNING Nymosen er et meget besøgt grønt område i Vangede. Området er omgivet af villakvarterer og anvendes hovedsageligt til gå- og motionsture, leg samt især fodboldspil på GVI s fodboldbaner. Nymosen er især karakteriseret af det store centrale vandområde og af fodboldbanerne, der er omgivet af en randbeplantning samt spredte bevoksningsgrupper. Generelt opleves Nymosen fragmenteret dels fordi beplantningen er usammenhængende, og dels fordi der ikke er så mange gode opholdsmuligheder langs stierne. Endelig er såvel beplantning som stier og inventar så nedslidt, at der er stort behov for fornyelse og genopretning i Nymosen. Udviklingsplanen er udarbejdet i forlængelse af et studieprojekt af landskabsarkitektstuderende Ditte Jensen. Der er i planen indarbejdet forslag og input fra to offentlige borgermøder, og Gentofte Kommune har desuden været i dialog med Gentofte Sogns Grundejerforening og Gentofte Vangede Idrætsforening (GVI). Overordnet Nymosen skal fremstå som et frodigt, grønt område med en naturpræget bevoksning, der skaber sammenhæng mellem delområderne. Beplantningerne skal desuden skabe rum og opholdssteder med gode muligheder oplevelse af et rigt og varieret dyre- og planteliv. Tilgængeligheden i Nymosen skal være god, og mosen skal indbyde til ophold, udforskning, leg og motion, og samtidig skal der være plads til ro og fordybelse. Mosens indretning skal desuden understøtte Gentofte Kommunes målsætning om at tilbyde gode rammer for uorganiseret motion, så en bred gruppe af borgere får mulighed for at styrke deres sundhed. Borgerinddragelse og offentliggørelse Inden udarbejdelsen af udviklingsplanen for Nymosen blev der afholdt et offentligt borgermøde, hvor alle frit kunne komme med idéer og forslag til planen. Udviklingsplanen er derefter blevet udarbejdet med udgangspunkt i borgernes input både fra mødet og fra breve, som Gentofte Kommune modtog i forlængelse af mødet. Udviklingsplanen blev derefter præsenteret på endnu et offentligt borgermøde, hvor alle havde lejlighed til at kommentere planen. Planen er herefter tilrettet, for at imødekomme så mange ønsker fra borgerne, som muligt. Efter den politiske godkendelse af udviklingsplanen for Nymosen offentliggøres planen, og den kan derefter læses og downloades på Gentofte Kommunes hjemmeside. 5
6 PLANMÆSSIG STATUS Kommuneplan Nymosen er i Kommuneplanen fra 2009 udlagt som grønt område og rekreativt friareal. Lokalplan / Byplanvedtægt: Fredning Dele af Nymosen er omfattet af Byplan 8 fra 1949, hvor arealerne i Nymosen sammen med adskillige andre arealer i Gentofte Kommune reserveres til brug for skoler, sociale institutioner, lystanlæg, sportspladser o.l. Nymosen er ikke omfattet af fredningsdeklarationer. Fredskov og Skovbyggelinje Skovarealet syd for GVI s klublokaler er pålagt fredskovsklausul (vist med mørk grøn farve på kortet.) Det indebærer, at området jf. Skovlovens 3 skal bevares som højskov gerne med lysninger og vandhuller. Naturstyrelsen er myndighed for fredskovsarealer. Hele Nymosen samt de tilstødende arealer og ejendomme er underlagt skovbyggelinjen (vist med lys, gennemsigtig farve på nedenstående kort) Formålet med skovbyggelinjen er at sikre skovens værdi som landskabselement samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Den kommunale planmyndighed er myndighed for skovbyggelinjen. 6
7 Beskyttede naturtyper Vandområderne i Nymosen er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. (vist med blå farve/skravering på nedenstående kort.) Det indebærer, at der ikke må foretages tilstandsændringer inden for de udpegede vådområder uden, at der er indhentes tilladelse fra den kommunale miljømyndighed. 7
8 Kort over Jægersborg Omegn, Udsnit. Terrænmæssige forhold omkring Nymosen. Med veje, der er markeret med hvid streg. 8
9 9
10 GEOLOGISKE FORHOLD Terrænforhold Nymosen udgør en lokal lavning mellem de højtliggende områder i Gladsaxe, Vangede bydel og en mindre højderyg vest for Gentofte Sø. Som det fremgår af Skelet Kort fra 1823, er der ingen naturlige tilløb til Nymosen. Vandforhold Fra Nymosen var der oprindeligt et naturligt afløb mod syd til Vangede Rende, og videre mod syd til Utterslev Mose. Vangede Rende er i dag en rørlagt spildevandsledning, og overskydende overfladevand fra Nymosen ledes til spildevandssystemet ved Gentofte Rende. 10
11 Kort- og Matrikelstyrelsen, Målebordsblad fra
12 NYMOSENS UDVIKLING Historie Nymosen ligger på et areal, der oprindeligt tilhørte Bernstorff gods, og som dengang udgjorde den nordlige del af Wildes Mose. Ved udskiftningen fra Bernstorff gods blev arealerne tillagt Enggården, Stolpegården og Mosegården, som delte retten til tørveskær i mosen ligeligt imellem sig. Nymosen var omgivet af dyrkede marker ved landsbyerne Vangede og Buddinge. Kommunen erhvervede Stolpegården i 1884 og Nordre Enggård i 1919, og i 1937 begyndte Gentofte Kommune at anlægge et parkareal på området. Parkanlægget blev etableret som en bypark med trimmede græsplæner og fine promenadestier. Mosens søer er opstået efter tørvegravning især under de to verdenskrige. I forbindelse med etablering af parkanlægget, blev der indrettet en fodboldbane til brug for Gentofte Vangede Idrætsforening (GVI), der blev grundlagt i I forbindelse med indvielse af fodboldbanen i 1944 opførte GVI tillige et klubhus i Nymosen. Parkanlægget stod færdig i slutningen af 1950 erne. I 1960 erne blev GVI s baneareal udvidet, og sidste udvidelse skete i 1997 og 2000, hvor banearealet fik sin nuværende størrelse. Siden 1980 erne har man gradvist - ved ændret pleje af området - søgt at genskabe områdets oprindelige moseagtige og naturlige karakter. Nymosen (danskebilleder.dk) 12
13 Nymosen Oversigtsplan
14 NYMOSEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER Bevoksning og træer Egeskov etableres Bøgelund fornys Piletræer langs søbredden fjernes løbende Naturskov bevares og udvikles Naturskov omdannes til rørskov Åben lund omkring vandhullet Søer og vandhuller 7 8 Kantsikring omdannes Grøft og lavning på vandlidende areal Stier 9 10 Grusstier genoprettes Gangbro udskiftes Motionsruter tilrettelægges Indgangsområder 11 Grupper af fritstående træer Blomsterenge etableres Inventar og legeplads 12 Inventar fornys Motionstiltag indarbejdes Legeplads renoveres 14
15 15
16 BEVOKSNING OG TRÆER Eksisterende forhold Bevoksningen i Nymosen består af flere forskellige elementer: skovlignende arealer, stor og små trægrupper, enkeltstående træer, lunde, krat og levende hegn. Der er ingen sammenhængende beplantningskarakter. Bevoksningerne består af naturprægede plantninger af pil, birk, rød-el, hæg, avnbøg, eg m.fl. Langs mosens yderzoner har bevoksningen karakter af krat og spredte skovparceller, mens der om en stor del af boldbanerne er etableret et hegn af piletræer. Ved søen står der mange gamle og snart udlevede piletræer, der er i de senere år er blevet beskåret kraftigt af sikkerhedsmæssige grunde. Bøgetræerne nordvest for legepladsen er i dårlig stand og trænger til fornyelse. Mål Bevoksningerne i Nymosen skal fremstå som et roligt og samlende element. De skal være robuste og frodige, og danne en harmonisk sammenhæng og karakter. Enkeltstående træer og mindre trægrupper skal fremstå sunde og karakterfulde. Der skal være mere åben rørskov for at understøtte fuglelivet. Randbevoksningerne skal være tætte og frodige, og skal skærme af for den tilstødende bebyggelse. Nye tiltag Egeskov: Arealerne mellem boldbanerne og Nymosehuse tilplantes som et nyt, sammenhængende skovområde med eg som karaktertræ. Der plantes stilkeg, fuglekirsebær, rødel samt underskov af hassel, skovæble og solbær. Bøgelund: I den eksisterende åbne bøgelund nordvest for legepladsen fældes de syge bøgetræer, og der indplantes enkeltstående nye bøgetræer. Hegn af piletræer: De eksisterende rækker af pil langs boldhegnet fjernes. Legeskov: Blandingsskoven øst for legepladsen bevares og plejes ved løbende udtynding, så området bliver et attraktivt område for aktiv leg og bevægelse. Naturskov: På øerne samt på arealerne nord for GVI skal bevoksningerne bevares som naturskov. Umiddelbart nord for GVI s parkeringsplads indplantes supplerende træer og buske: stilkeg, alm. Røn, solbær og kvalkved. På øvrige naturskovsarealer foretages ingen indgreb. Der fjernes løbende fjernes grene eller træer, som kan være til fare for forbipasserende på de tilstødende stier. Rørskov: På den østligste holm i søen fældes naturskoven, så der på længere sigt kan udvikle sig en lysåben rørskov. Der udtyndes samtidig markant i de store træer, så rørskoven mod Mosebuen bliver mere lysåben. Lunden: Omkring vandhullet i syd udtyndes bevoksningen til en åben lund omkring vandhullet. De gamle piletræer langs søbredden fældes løbende, så søens vandoverflade træder tydeligere frem. 16
17 SØER OG VANDHULLER Eksisterende forhold I Mosens inderste del er der et stort åbent vandområde, der er opstået som følge af tørvegravning. Der er desuden tre andre søer: Søen ved villahaverne på Mosebuen, Glarmestermosen (søen vest for den største sø) og det lille vandhul syd for GVI s baner. Kantsikringen omkring søerne er i meget dårlig stand, og den er flere steder skredet helt ud. Vandhullerne er meget tilgroede, og mange steder er vandspejlet ikke umiddelbart tilgængeligt for mosens besøgende. Nogle områder er meget vandlidende, fordi der oprindeligt har ligget et vandhul. Dette gælder f.eks. området ved birkeskoven nær indgangen fra Agertoften. Mål Oplevelsen af søens åbne vandspejl forbedres ved at fjerne dele af kantvegetationen. De steder, hvor det er nødvendigt at have kantsikring langs søen, skal disse være intakte og ikke forstyrre helhedsindtrykket. Tilgængeligheden til vandet og til at kunne opleve vandet skal være god. Nye tiltag Kantsikring: Kantsikringen af pileflet fjernes på to sider af søen. Langs søens nordlige bred skal der ikke etableres ny kantsikring. Kanten udgøres af en naturlig skråning med græs-urtevegetation helt ned til vandspejlet. På strækningen øst for søen etableres ikke en ny kantafgrænsning. Bredderne langs begge sider af stien vil falde sammen, og den kunstige tange forsvinder i takt hermed. På dette sted erstattes stien af en gangbro, som forløber hen over vandoverfladen. (se endvidere afsnittet om stier). Langs stien mellem Glarmestermosen og det centrale søområde samt syd for søen reetableres kantsikringen, så den ikke er synlig fra stien. Hvor det er nødvendigt plantes krybende pilebuske, for at holde på jorden bag kantsikringen. Vandhullet: Ved vandhullet syd for boldbanerne fjernes krat og opvækst, så vandfladen fremstår tydelig og tilgængelig. Tagrør: Bestand af tagrør i vandspejlet i søens midte holdes nede ved årlige nedskæringer for at bevare åbent vandspejl mellem holmene. Grøft og lavning: I det sydvestlige område ved Agertoften graves en åben grøft samt en lavning, hvor det naturlige overfladevand vil samle sig. 17
18 STIER Eksisterende forhold Grusstier langs ranebevoksningerne forbinder Nymosens delområder. Mosens bruger færdes på den måde i yderzonerne af mosen på ensartede grus stier. Mange af stierne kan undertiden ikke benyttes tørskoet. Mål Nye tiltag Alle stier i Nymosen skal være farbare hele året og sikre god tilgængelighed i området. Grusbelægningen skal fremstå jævn. Grusstier: Alle grusstier renoveres med et nyt toplag af Slotsgrus med god afvanding for at sikre tørre, jævne og farbare stier året rundt. Gangbro: Der etableres en gangbro på en del af strækningen øst for søen. Gangbroen hæves ca. 40 cm over vandoverfladen. Når jordbrinkerne på begge sider af gangbroen er skredet ned, vil gangbroen have vandspejl langs begge sider. Platform / gangbro: Der etableres en platform i vandhullet syd for boldbanerne. Alternativt etableres en bro ud til den lille ø i midten af vandhullet. Motionsbaner: I legeskoven nord for legepladsen samt i skoven syd for GVI s klubhus indrettes motionsbaner mellem træerne. Alternative motionsruter: Når de nye skovbevoksninger er etablerede, etableres alternative motionsruter, med slyngede forløb gennem områderne. Disse stier indbyder til leg og motion, og til at også de nye skovbevoksninger kan benyttes aktivt og opleves indefra. INDGANGSOMRÅDER Eksisterende forhold Ved indgangene fra Vangedevej, Mosegårdsvej og Nymosehuse er der åbne engarealer. På arealerne er der spredte grupper af småtræer. På engen ved Nymosehuse, nærmest boldbanerne, er der en tradition for afholdelse af Sankt Hansbål. Udviklingsplanen skal fortsat sikre rammerne for denne tradition. Mål Nye tiltag Indgangsområderne skal fremstå som åbne engarealer med spredte grupper af blomstrende træer. Der indplantes grupper af træer på de åbne engarealer. Ved Vangedevej og Mosegårdsvej plantes paradisæbler, mens der på engen ved Nymosehuse plantes egetræer. Ved de tre indgange etableres blomstrende enge ved såning af blomstrende urter. 18
19 REKREATION OG BEVÆGELSE Eksisterende forhold Nymosen benyttes især af mange lokale borger til den daglige rekreation og motion. Legepladsen besøges dagligt af institutioner os børnefamilier, og gangstierne benyttes flittigt af hundeluftere. Langs gangstien er markeret en løberute med 100 m interval mellem pælene, men disse er ved at være nedbrudte. Bænke og græsarealer - især, hvor der er udsigt over søen benyttes i stort omfang til stille ophold og afslapning. Mål Nymosen skal have gode og attraktive rammer for såvel aktiv udfoldelse som for stille ophold og rekreation. Nye tiltag Ro og fordybelse: Bænke og opholdssteder placeres på områder med fine udsigter, og ofte også omsluttet af en beskyttende beplantning. Det skal være rolige og trygge opholdssteder, hvorfra man kan iagttage mosens naturværdier. Motion og aktivitet: Der indrettes en motionsbane i legeskoven nordvest for legepladsen. På dette sted opstilles træstammer gerne fra træfældninger andre steder i mosen - til understøttelse af aktiv træning. I skoven syd for GVI indrettes også en motionsrute, men denne etableres med en anden type redskaber, så de to motionsruter appellerer til forskellige måder at dyrke motion på. Løbeinterval-markeringerne fornys, så de fremtræder tydelige og let opfattelige. På længere sigt kan der suppleres med forskellige typer af digital formidling af motionsmuligheder, skattejagter og andre aktiviteter (f.eks. applikationer til telefoner). LEGEPLADS Eksisterende forhold I den nordlige del af Nymosen ligger den offentlige legeplads. Legepladsen er indhegnet, og de tilstødende græsarealer klippes tæt, så der også dér er mulighed for leg og ophold. Legepladsen benyttes af mange børn i området, og nogle af redskaberne er nedslidte. Mål Legepladsens fornys og dens placering bevares der kan dog også indrettes legemuligheder i det tilstødende areal. Nye tiltag Legepladsen er planlagt renoveret i
20 INVENTAR Eksisterende forhold Der er placeret bænke, affaldsspande og skiltning af forskellige typer, og mange steder er inventaret slidt ned. Skiltningen består af ordensreglementer, sti-henvisninger samt to fugletavler ved søen. Mål Inventaret skal være i god stand og kunne dække det daglige behov for siddepladser, affaldsspande m.v. Desuden skal det fremstå ensartet og velholdt, så det virker indbydende. Skiltning herunder markering af løberuter skal fremstå enkel, tydelig og med en ensartet karakter. Nye tiltag Bænke og affaldsspande udskiftes, så de er af samme type, og der opsættes supplerende inventar, hvor dette vurderes nødvendigt. Vedligeholdelse af inventaret skal imødegå hærværk og graffiti løbende enten ved afrensning eller ved overmaling af graffiti. 20
21 FLORA OG FAUNA Eksisterende forhold I området øst for det centrale søområde er der store bestande af forskellige orkidéer samt brudelys på arealerne, der støder op til villahaver på Mosebuen. Desuden findes der spredte, isolerede bestande af orkidéer enkelte andre steder i Nymosen. På engarealerne er der bestande af brændenælder, tidsler og andre urter, som er typiske på næringsrige jordtyper. Disse plantearter betragtes af mange som ukrudt, men i naturområderne betragter Park og Vej dem som naturligt forekommende plantearter, der blandt andet er levesteder for sommerfugle og andre insekter. Langs den ene side af den centrale sø er der en stor, sammenhængende bestand af Rød Hestehov. Der er mange andefugle og fiskehejrer i Nymosen. Især de uberørte øer med naturskov samt naturskoven syd øst for den centrale sø er gode levesteder for fuglene. Der mangler dog større, sammenhængende rørskovsvegetation, som især er attraktiv for småfuglene. Fuglelivet i Nymosen observeres regelmæssigt af mosens brugere. Mål Bestandene af orkidéer og brudelys bevares, og plejen af mosen skal medvirke til, at disse kan udvikle sig gunstigt. Engarealerne skal på længere sigt udvikle sig til enge med mange blomster og stor variation af plantearter. Bestande af brændenælder m.v. skal begrænses. Vilkårene for udvikling af et rigt og varieret fugleliv skal styrkes. Nye tiltag Flora: Urtevegetationen omkring orkidé-bestandene slås og afhøstes en gang årligt i midten af juli måned. Der udsås blomstrende urter på engarealerne ved indgangene. Disse høstes og afrives en gang årligt, for på længere sigt at udpine jorden, og derved give bedre muligheder for udvikling af en varieret flora. Bestanden af hestehov langs søens vestside holdes i ave, så den ikke breder sig. Øvrige steder fjernes hestehov og gyldenris helt. Den østligste holm omdannes til en rørskov, som ved afhøstning sikres mod tilgroning med vedplanter. 21
22 Fauna: Kantsikringen langs store dele af søen fjernes, og derved lettes adgangen for fuglene til søen. Øerne og naturskoven røres ikke, så de gode levesteder bevares. På holmen med rørskov samt i rørskoven langs Mosebuen vil levemulighederne for fugle forbedres væsentligt. Lysindfald og adgang til vandhullet forbedres, så levemulighederne for padder og andre smådyr omkring vandhullet forbedres. 22
23 GVI Eksisterende forhold GVI benytter boldbanerne samt klubhus med tilstødende udearealer. I tilknytning hertil ligger en lille parkeringsplads, som ikke dækker parkeringsbehovet under stævner eller store træningsdage. Beplantningen omkring klubhuset er velholdt, men opleves ikke som sammenhængende med den tilstødende bevoksning i Nymosen. Løsning af parkeringsproblematik samt beplantning på GVI s arealer er ikke indeholdt i nærværende udviklingsplan. Eventuel forandring af adgangsforholdene til fodboldbanerne skal udarbejdes i et samarbejde mellem GVI og Gentofte Kommune. 23
24 MILJØMÆSSIGE FORHOLD OG KLIMATILPASNING Eksisterende forhold Der er i dag afløb fra Nymosens sø samt vandhullet syd for GVI til en stor pumpe ved GVI til spildevandssystemet omkring Gentofte Rende. Samlet set er vandkvaliteten i Nymosen moderat, men det vurderes ikke at skabe direkte problemer for andefuglene. Vandet har høje koncentrationer af fosfor og kvælstof, som sandsynligvis stammer fra tidligere tiders utætheder i en stor spildevandsledning, som forløber umiddelbart op ad søen. Spildevandsledningen blev tætnet ved en strømpeforing i 1998, og det er konstateret, at næringsstofniveauet er reduceret siden da. Alligevel betegnes Nymosen som næringsstofbelastet. I 2009 blev alle 3- områder i Gentofte Kommune gennemgået og registreret. I den forbindelse var der følgende registreringer i Nymosen: Generelt er sø og vandhuller truet af tilgroning, og vandet er næringsstofbelastet. Langs søen er der store bestande af Hestehov og gyldenris, som anbefales fjernet. Orkidéerne i rørskoven langs villahaverne på Mosebuen kræver løbende afhøstning af tagrør, så orkidéerne ikke skygges væk. Vandhullet syd for fodboldbanerne, som i 1998 blev etableret som regnvandsbassin, har udviklet sig til at være et 3- område. Dette vandhul tørrer ud i perioder, men der blev ikke konstateret padder. Kun ved Glarmestermosen blev der konstateret padder. Mål Mosens overløb skal afkobles, så ledningssystemet ikke belastes med vand fra naturområdet. Yderligere næringsstofbelastning af vandet skal forhindres. Til anlæg og inventar benyttes mest mulig genanvendelse. Nye tiltag Grøft og nyt vandhul: Der udgraves en åben grøft til opsamling af overfladevand fra området syd for fodboldbanerne. Vandet ledes herfra til et vandhul, som uddybes. I tørre perioder vil dette vandhul tørre ud, og dermed tillige kunne fungere som et paddehul. Rørskov etableres: Vedplanter, som medvirker til tilgroning af vandhullet syd for boldbanerne fjernes. Derved forbedres vandkapaciteten i vandhullet, som derved kan tilbageholde mere overfladevand end i dag. Overløb fra søen: Der laves en forsøgsperiode, hvor overløbet fra søen lukkes, så 24
25 mosens vand holdes tilbage. Når der er gjort erfaringer med konsekvenserne af dette for mosen og de tilstødende grunde, vurderes det om overløbet skal forblive lukket eller om det skal reguleres anderledes end på nuværende tidspunkt. På lang sigt kan forsøget også danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt mosen kan modtage rent overskudsvand fra andre områder. Information: Der udarbejdes en folder samt skiltning med information om fuglelivet samt med oplysning om de biologiske konsekvenser ved intensiv andefodring. Samtidig informeres om andre biologiske sammenhænge i mosen. Slam: Mulighederne for fjernelse af en del af bundslammet i kanalen ved rørskovsholmen undersøges. En slamsugning af kanalen syd for rørskovsholmen vil modvirke den naturlige tilgroning, der på lidt længere sigt vil gøre holmen landfast. Genbrugsmaterialer: Gangbroerne etableres i et kompositmateriale, der består af 70 % træ og 30 % genbrugsplast. Træet er fra bæredygtigt skovbrug (ikke tropetræ). Dette materiale er tillige meget holdbart og skridsikkert at færdes på, og æstetisk passer materialet godt til området. 25
26 AFSLUTNING Generelt Nymosen er i dag et meget værdifuldt, rekreativt område for beboerne i Vangede. Nymosen benyttes i høj grad rekreativt til afslapning og til motion, og Gentofte Kommune vil sikre, at rammerne til disse aktiviteter løbende udvikles og forbedres. Der er mange gode muligheder for at opleve et rigt og varieret dyre- og planteliv i Nymosen. Derfor skal der blandt andet værnes om fuglelivet og de eksisterende bestande af orkidéer. Fremtidige muligheder Med denne udviklingsplan er der sat nogle målsætninger for, hvordan såvel de rekreative udfoldelsesmuligheder som naturindholdet styrkes i Nymosen. Udviklingen af nye bevoksninger og styrkelse af eksisterende plantesamfund vil sikre naturværdierne og understøtte et varieret dyreliv. Frodige skovpartier og markante randbevoksninger intensiverer den besøgendes oplevelse af at bevæge sig ude i naturen, selvom man er i byen. Man kan bevæge sig igennem lyse lunde eller dunkle skove, hvilket giver forskellige lysmæssige og rumlige impulser til øje og krop. Den forbedrede tilgængelighed med renoverede stier giver borgerne let adgang til Nymosens naturværdier og rekreationsmuligheder, og nyt inventar indbyder til et afslappende ophold i det grønne. Motionsstier og en fornyet legeplads inviterer til leg og bevægelse. Hermed understøtter Nymosen borgernes sundhed og trivsel samt et udbredt ønske om at kunne bevæge sig i grønne omgivelser. 26
27 27
28 28
29 Park og Vej Ørnegårdsvej Gentofte Telefon: Internet: 29
DYSSEGÅRDSPARKEN. Udviklingsplan 2011
DYSSEGÅRDSPARKEN Udviklingsplan 2011 1 2 FORORD I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen Grøn Strukturplan, en rammeplan for den grønne ressource i Gentofte Kommune. Denne nye udviklingsplan for Dyssegårdsparken
Læs mereGrundejerforeningen Smidstrup Strandpark
Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereKrogebjergparken. 23. september Sagsnr
Krogebjergparken Lokalisering af park/naturområde: Krogebjergparken er beliggende i kommunens nordlige del, hvor parkens nordlige grænse slutter ved grænsen til Rødovre. Parken afgrænses af Harrestrup
Læs mereBeplantningsplan for Hulvejen 2014
Beplantningsplan for Hulvejen 2014 Indholdsfortegnelse GENERELT... 2 OMRÅDERNE 1, 2, 3 OG 4... 3 OMRÅDE 5... 4 OMRÅDE 6... 5 OMRÅDE 7 OG 8... 6 OMRÅDE 9... 7 OMRÅDE 10... 8 OMRÅDE 11... 9 OMRÅDE 12...
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereEspergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014
Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til
Læs mereOrdrup Park. Udviklingsplan 2013
Ordrup Park Udviklingsplan 2013 2 FORORD I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen Grøn Strukturplan, en rammeplan for den grønne ressource i Gentofte Kommune. Denne nye udviklingsplan for Ordrup Park er et led
Læs mereLokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN
Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst
Læs mereSide 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark
Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først
Læs mereHVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018
HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018 STI, 4 M EKSISTERENDE FORHOLD - 2 ZONER GRØFT Idag fremstår rummet opdelt pga hegn. STI, 2 M STI, 2 M FREMTIDIG FORHOLD - ÅBENT FREMTIDIG FORHOLD - BEPLANTNINGSSEKTION Ved
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs merePlejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse
Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter
Læs mereIndsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt
FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs merePlejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer
Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....
Læs mereNaturpleje anbefalinger i søer og mose i grundejerforeningen Lottesminde
Naturpleje anbefalinger i søer og mose i grundejerforeningen Lottesminde Denne rapport indeholder en gennemgang af plejebehov samt plejeanvisninger for at sikre den biologiske mangfoldighed i 3 søer og
Læs mereKommunalbestyrelsen har siden 1992 haft kompetencen til at dispensere fra bestemmelserne i byzone og siden 2007 i hele kommunen.
GLADSAXE KOMMUNE Naturteam Forslag til reduktion af naturbeskyttelseslovens skovbyggelinjer og beskyttelseslinjer for søer og åer i Gladsaxe Kommune NOTAT Dato: 3. maj 2011 Af: Lene Madsen Indledning Naturbeskyttelsesloven
Læs mereNordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.
Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning
Læs mereGruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt
Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereSKJERNS GRØNNE KORRIDOR. [Brugermøde 03_21.06.2015]
SKJERNS GRØNNE KORRIDOR [Brugermøde 03_21.06.2015] DAGSORDEN DEN GRØNNE KORRIDOR 14.30 VELKOMST v. Søren Frederiksen (Projektleder, Ringkøbing-Skjern kommune) 14.35 DEN GRØNNE KORRIDOR v. Søren Frederiksen
Læs mereHareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4
Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereAH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft
AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereElementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012
B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes
Læs mereSkævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune
Skævinge Skov Borgermøde den 9. april 2018 Dagsorden for mødet: Velkomst v/naturstyrelsen Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen
Læs mereMødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup
Skovrejsningsråd Hørup Skov Nordsjælland J.nr. NST -210-00007 Ref. iddni Den 9. april 2019 Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk
Læs mereBygherre er Ishøj Kommune, Park- og Vejcenter, Baldersbækvej 6, 2635 Ishøj. Tlf , mail
Basis oplysninger Bilag A Screening for VVM-pligt Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 1184 af 6. november 2014
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs mereALLERØD MUSIKSKOLE. en helhedsplan for udearealerne
ALLERØD MUSIKSKOLE en helhedsplan for udearealerne De e er en helhedsplan for udearealne i lknytning l Allerød Musikskole udformet af Thing Brandt Landskab ApS på foranledning af Park & Vej, Teknik og
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereBilag 1. - Hårlev Byskov, historik Hårlev Byskov - det oprindelige
Bilag 1. - Hårlev Byskov, historik Hårlev Byskov - det oprindelige Hårlev Byskov blev plantet i 1977. Oprindeligt var skoven delt op i 3 store beplantningsområder med forskellige arts sammensætninger og
Læs mereAfgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.
Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Natur- og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst Tårnby
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Dispensation til at pleje en sø på matr.nr. 15dr, beliggende i Værløse. Furesø Kommune påtænker at pleje en sø på et grønt
Læs mereNatur. Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund. græsser, der giver forskellige rumligheder til ophold og leg.
Natur Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund Forvandlingen af MarselisborgCentret til en helhedsorienteret bypark med større oplevelses-, attraktions- og naturværdi, sker i høj grad gennem en
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereDanmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt
Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt
Læs mereOplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale
Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.
Læs mereDu har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.
TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har
Læs mereGrundejerforeningen Borupgård. Visionsplan
Grundejerforeningen Borupgård Visionsplan 2025 1 Baggrund Grundejerforeningen Borupgård Grundejerforeningen Borupgård er en overbygning på grundejerforeningerne for de fem områder i Borupgård bebyggelsen:
Læs mereskovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen
skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse ielsen Landskabsarkitekt MDL ané Køllgaard Pedersen .. -. -. -.......
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 07-11-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 07-11-2017 17:00 1 (Åben) Opfølgning
Læs mereMateriale til fondsøgning
Materiale til fondsøgning Indhold Vision/Mål 3 Oversigtskort 4 Beplantning 5 Skoven Hegnet mod nord Hvidtjørnssavanne Mod Ellehavevej Skulpturerne 10 Stierne 11 Belægning på hovedstierne Indgang 13 Belægning
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE Tema: Danmarks grønneste storby Samlede resultater 2. kvartal, maj 2017 KORT OM UNDERSØGELSEN Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel. Nærværende
Læs mereDispensation til oprensning af søer og ny sø på ejendommen Have Borupvej 141, Kr. Eskilstrup
PALUDAN ApS Hesnæsvej 71 Hesnæs 4850 Stubbekøbing HOLBÆK KOMMUNE Dato: 29. januar 2016 Sagsb.: Morten Holme Sagsnr.: 16 / 3338 Dir.tlf.: 72366291 E-mail: moho@holb.dk Dispensation til oprensning af søer
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereRetningslinjer for pleje af vegetation i Bagsværd Sø og Lyngby Sø Udarbejdet af Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Version
Retningslinjer for pleje af vegetation i Bagsværd Sø og Lyngby Sø Udarbejdet af Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Version 27.10.2015 Formål Retningslinjerne for pleje af vegetationen i Bagsværd
Læs mereForslag til reguleringsprojekt af vandløb over matr. 34a Jonstrup By. Høringsdokument.
Natur og Miljø Forslag til reguleringsprojekt af vandløb over matr. 34a Jonstrup By. Høringsdokument. 1 Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. vandløbets forløb og tilstand... 3 3. Projektbeskrivelse...
Læs mereTillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan
Forslag til Tillæg nr. 26 til Rammeområde 12.OF1 - Offentligt område Lillelund Eng samt 12.OF3 - Offentligt område ved Nordre Kirkegård i Herning Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereVVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park
VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)
Punkt 3. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 9-4-105 endeligt
Læs mereAlmindingen DK186. Aktionsplan. Udarbejdet af: Niels Damm, Lars Lønsmann Iversen. Sidste revisions dato: 14. maj 2018
Aktionsplan Almindingen DK186 Udarbejdet af: Niels Damm, Lars Lønsmann Iversen Sidste revisions dato: 14. maj 2018 Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver
Læs mereBårse Søerne et rekreativt område
Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har
Læs mereStudietur til Århus/Odder
Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8
1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab
Læs mereTeknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje
Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs merePlejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde
, Parkovsminde Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold
Læs mereVilkår Landzonetilladelsen kan først udnyttes, når der er indhentet tilladelse efter Skovloven, og når klagefristen er udløbet uden klager.
Plan og Kultur Naturnær.dk Østerbro 4 5690 Tommerup 19. december 2017 Sags id: 2017-0857 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til etablering af sø som ansøgt på ejendommen matr.
Læs mereTRÆPOLITIK. April 2019
TRÆPOLITIK April 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning:... 1 Træernes betydning for by, natur og mennesker... 1 Vision... 2 Værdier... 2 Strategiske mål... 3 Vi vil bevare eksisterende
Læs mereHvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven
Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.
Læs merePleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.
1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne
Læs mereNotat. Modtager(e): [Navn(e)] cc: Notat fra borgermøde om fornyelse af Roholmparken; 21. marts kl. 19:15-21:00
Notat Modtager(e): [Navn(e)] cc: Notat fra borgermøde om fornyelse af Roholmparken; 21. marts kl. 19:15-21:00 Aftenens program: Velkomst ved borgmester Steen Christiansen Oplæg fra landskabsarkitekt og
Læs mereGentofte Sø og Brobæk Mose. Udviklingsplan 2012
Gentofte Sø og Brobæk Mose Udviklingsplan 2012 1 Forsidefoto: Brudelys langs vestsiden af Gentofte Sø 2 FORORD Grøn Strukturplan Natura 2000 Oversigtskort over Gentofte Kommune med Gentofte Sø og Brobæk
Læs mereFOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.
Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 29-04-2019 18:30 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 29-04-2019 18:30 1 (Åben) Godkendelse
Læs mereVdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby
Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereDrift af grønne områder ved skoler
Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereHØRNING KOMMUNE. Lokalplan nr. 18 For et grønt område ved Lethsmindevej. Teknisk afdeling okt. 96. FiiEWSEWLOK18.DW
HØRNING KOMMUNE Lokalplan nr. 18 For et grønt område ved Lethsmindevej Teknisk afdeling okt. 96 FiiEWSEWLOK18.DW lokalplan nr. 18 2 LOKALPLAN NR. 18 for et grønt område i den sydvestlige del af Hørning
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7
Kommuneplantillæg nr. 7 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 5 Kommuneplanramme 08.B54 - Boligområde 6 2 Redegørelse Baggrund Planområdet er den nordligste del af rammeområderne i Skørping. Det indsendte
Læs mereSOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik
SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".
Læs mereNotat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del
Bilag 22 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del Delområderne Tre af delområderne berører helt
Læs mereKommuneplan for Langeland Kommune
Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Fremtidig anvendelse 1.G.1 Bellevue Strand, strandpark og søbadeanstalt. 1.G.2 Kolonihaver v/møllebakken Kolonihaver/nyttehaver. Bebyggelsens art og ydre fremtræden
Læs mere