Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune

Transkript

1 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr P Dato: Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune Med budgetaftalen for 2016 blev det besluttet, at der skal ske en løbende opfølgning i forhold til muligheder og potentialer ved små og store skoler. Dette notat er den første evaluering heraf. Notatet inddrager både eksisterende forskning på området og data for Horsens Kommunes skoler i evalueringen. I notatet sammenlignes små, mellemstore og store folkeskoler i Horsens Kommune med hensyn til elevers faglige resultater, overgangsfrekvens, trivsel, fravær og lærernes kompetencedækning. Formålet er at vurdere, om der er forskel på skolernes kvalitet alt afhængigt af skolestørrelse. Notatet gennemgår først forskningen på området. Derefter analyseres på nøgletal for Horsens Kommunes skoler. Forskningen om små og store skoler Skolestørrelse defineres her som antallet af elever på en skole. I skoleåret 2015/16 var der i gennemsnit indskrevet 585 elever i almenklasserne på Horsens Kommunes 15 folkeskoler. På nationalt niveau havde en gennemsnitskole 422 elever i 2014/15. Folkeskolerne i Danmark er generelt mindre end i mange andre lande. For eksempel vil en skole med elever (dvs. gennemsnitsskolen i Horsens Kommune) betegnes som en lille skole i USA og Storbritannien. Når skolestørrelse varierer så relativt meget på tværs af lande, er det ikke muligt at overføre forskningsresultater fra fx USA og Storbritannien til en dansk kontekst, fordi deres analyser ikke omfatter den danske variation, hvilket kan tænkes at have indflydelse på resultaterne. Derfor inddrager den følgende forskningsgennemgang kun forskning fra en dansk kontekst. Forskning i betydningen af skolestørrelse for elevernes resultater i Danmark er relativt begrænset. Seneste forskningsresultater kommer fra Center for Strategisk uddannelsesforskning, som har foretaget en række analyser på baggrund af danske registerdata. Disse analyser viser, at - Der er en lille, positiv sammenhæng mellem at gå på en større skole og sandsynligheden for at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, samt at undgå inaktivitet selv når der er kontrolleret for relevante baggrundsvariable. - I større danske kommuner er der tendenser til, at elever fra større skoler i højere grad påbegynder en ungdomsuddannelse sammenlignet med elever fra små skoler. 1

2 - Skolestørrelse synes ikke at have betydning for elevernes resultater ved 9. klasses afgangsprøverne i dansk og matematik. - Der er små tendenser til, at større skoler har mere positive effekter for fremtidsmulighederne for drenge end for piger, og for elever hvor fædrene har en kort uddannelse. Samlet kan der ud fra den nuværende forskning 1 siges, at det ikke har negativ betydning for elevernes faglige resultater på længere sigt, at de går på en større skole. Hvis skolestørrelse har en betydning, ser den ud til at være lille og positiv. Små og store folkeskoler i Horsens Kommune Forskningen giver ikke et bud på kategorisering af skoler ud fra skolestørrelse. På baggrund af elevfordelingen på Horsens Folkeskoler er følgende kategorisering valgt. Små skoler: Mindre end 450 elever Mellemstore skoler: Fra 450 til 900 elever Store skoler: Over 900 elever Antal elever er optalt ud fra alle elever på almenområdet, dvs. elever i specialklasser, centerklasser og modtagerklasser indgår ikke i optællingen. De samme analyser er lavet på andre kategoriseringer, hvilket dog ikke har stor betydning for resultaterne. Af tabel 1 fremgår, hvilken kategori skolerne tilhører. Tabel 1: Kategorisering af skoler ud fra skolestørrelse Små skoler Mellemstore skoler Store skoler Skole Elevtal Skole Elevtal Skole Elevtal Langmarkskolen Østbirk Skole Lundskolen Gedved Skole Nim Skole Søvind Skole Stensballeskolen Bankagerskolen Højvangskolen Hovedgård Skole Brædstrup Skole Egebjergskolen Dagnæsskolen Østerhåbskolen Horsens Byskole Note: Da Nim Skole og Søvind Skole ikke har udskoling, findes der ikke data på alle parametre for disse skoler. I elevantallet for Dagnæsskolen indgår også de 7 elever fra Endelave Skole. Data for disse elever falder dog for diskretionshensynet, og indgår derfor ikke i beregningerne. Kilde: Elevstatistik pr. 5. september 2015 Denne kategorisering betyder, at der er meget få skoler i kategorien af store skoler. Derfor vejer hver skole rigtig meget. Da Horsens Byskole på en række parametre har et lavere niveau end kommunes øvrige skoler, har dette stor betydning for analysens resultater. Desuden er undersøgelsesgrundlaget så relativt lille, at eventuelle ligheder eller forskelle i skolernes resultater inden for de tre størrelseskategorier i lige så høj grad kan være udtryk for tilfældig variation fra år til år, som det kan være tegn på en reel tendens. Man kan forestille sig, at resultatet at analysen vil variere fra år til år. Analysen er dog ikke foretaget for flere år 2. Dette skyldes, at det er hensigtsmæssigt at holde den samme kategorisering af skolerne, således at én skole ikke kan ligge i flere kategorier, afhængigt af året. Derudover blev Østerhåbskolen først en realitet fra skoleåret 2015/16. En stor litteratur 1 Egelund 2016: Sådan bliver vores børn dygtigere. Aarhus Universitetsforlag. Humlum & Smith 2015: Long-term effects of school size on students outcomes. Economics of Education Review 2 For undtagelser, se side 4 2

3 omkring betydningen af sammenlægninger antyder, at dette kan påvirke resultaterne 3 derfor holdes skolerne konstante indenfor kategorierne. Analysens/evalueringens resultater Evalueringen af de små, mellemstore og store folkeskoler i Horsens viser Andel elever med hhv. gode og dårlige resultater ved de nationale test: Der er ikke tegn på variation mellem skolestørrelses-kategorierne blandt skolerne i Horsens Kommune (tabeller herfor må ikke vises). Elevernes karakterer ved afgangsprøven: Der er ikke tegn på variation mellem skolestørrelses-kategorierne blandt skolerne i Horsens Kommune. Elevernes overgangsfrekvens: Der er tegn på, at en større andel af eleverne fra de små og mellemstore skoler i Horsens Kommune påbegynder en ungdomsuddannelse indenfor 15 måneder efter 9. klasse. De store skolers afvigelse skyldes dog en markant mindre overgangsfrekvens blandt eleverne på Horsens Byskole. Elevernes trivsel: Der er ikke tegn på variation mellem skolestørrelses-kategorierne i Horsens Kommune. Elevernes sygefravær: Elever på store skoler i Horsens Kommune har en anelse større gennemsnitligt sygefravær end de øvrige elever. Elevernes ulovlige fravær: Elever på de små og store skoler i Horsens Kommune har relativt mere ulovligt fravær end elever på de mellemstore skoler. Store skoler har særlig højt ulovligt fravær, hvilket dog er et resultat af det relativt høje niveau af ulovligt fravær blandt eleverne på Horsens Byskole. Lærernes kompetencedækning: Der er ikke tegn på variation mellem skolestørrelses-kategorierne blandt skolerne i Horsens Kommune, hvilket ellers ofte forventes i forskningen. På baggrund af disse analyser er der ikke tegn på, at skolestørrelse har væsentlig betydning for elevfaktorer eller lærernes kompetencedækning i Horsens Kommunes folkeskoler. Dette er i overensstemmelse med forskningens nuværende formodning om, at det at gå på store skoler ikke giver negative påvirkninger på elevernes resultater og videre færd. 3 Se fx Beuchert et al The short-term effects of school consolidation on student achievement: evidence of disruption? 3

4 Bilag Uddybning af Evalueringens resultater Evalueringen af Horsens Kommunes folkeskoler baserer sig på data, som er tilgængelige via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings datavarehus for grundskolen. Alle data, undtagen data for nationale test, er offentligt tilgængelige. Denne datakilde er udvalgt, fordi det er samme data, som bruges i den obligatoriske kvalitetsrapport samt til at lave opfølgning på kvalitetsaftaler med skolerne. Der er således tale om de data, som i andre sammenhænge bruges til at følge op på skolernes kvalitet. Der er valgt at kigge på skoleåret 2015/16, hvorfra de seneste data foreligger. Det er dog ikke det samme for overgangsfrekvenserne, hvor skæringsdatoen er 3 måneder og 15 måneder efter eleverne har forladt 9. klasse. Det er altså ikke helt de samme årgange, der ses på på tværs af indikatorerne. Dette valg om at se på forskellige årgange giver omvendt mulighed for at analysere data som gælder for Østerhåbskolen efter sammenlægningen hvis man udelukkende valgte at se på en tidligere årgang, ville dette ikke være muligt. Inddelingen af skolerne efter skolestørrelse er foretaget på baggrund af flere hensyn: For det første definerer budgetaftalen 2016 Horsens Byskole og Østerhåbskolen, som de to store skoler, man ønsker at se på. For det andet, er det ønskværdigt, at der har været nogen grad af variation inden for de tre kategorier. For det tredje at gennemsnitsstørrelsen på en skole i Horsens Kommune var 585 elever, hvilket så må være i kategorien mellemstore skoler. For det fjerde er det ønsket, at der har været samme spring mellem intervallerne. Det bemærkes, at det ikke er undersøgt hvad det betyder, at Horsens Byskole og Østerhåbskolen organisatorisk er store skoler, som dog er beliggende på flere matrikler, hvor hver matrikel ikke i sig selv vil være en stor skole (afdeling Torsted ville dog være en stor skole i sig selv). Der er heller ikke forskning, som kigger på denne forskel. Skolestørrelse og resultater i nationale tests Der er foretaget analyser af elevernes resultater ved de nationale test i dansk og matematik opdelt på de tre skolestørrelseskategorier. Resultaterne af disse tabeller må ikke vises i dette bilag. Med hensyn til andelen af elever med hhv. gode og dårlige resultater i skoleåret 2015/26 er der ikke tegn på variation mellem skolestørrelseskategorierne i Horsens Kommune. Yderligere er der foretaget en analyse af udviklingen i andelen af elever med hhv. gode og dårlige resultater fra skoleåret 2014/15 til skoleåret 2015/16. De forskellige udviklinger, som ses på skolerne i Horsens Kommune, kan ikke tilskrives skolernes størrelse. 4

5 Skolestørrelse og afgangskarakter I figur 1 viser elevernes gennemsnitlige afgangskarakter i dansk og matematik opdelt på skolestørrelseskategorierne. For afgangskaraktererne i dansk ligger de mellemstore skole lidt højere end både små og store skoler. Dette skyldes dog lavere karakter hos en enkelt skole i hver af disse to kategorier, fremfor generelle tendenser for skolestørrelseskategorierne. Elevernes gennemsnitlige afgangskarakter i matematik er en smule lavere for små skoler sammenlignet med mellemstore og store skoler. Dette skyldes ligeledes lavere karakter hos en enkelt skole i denne kategori og kan således ikke tilskrives skolestørrelsen. Fra figur 1 er der således ikke tegn på, at elevernes afgangskarakter varierer med skolestørrelsen. Figur 1: Elevers gennemsnitlige afgangskarakter i dansk og matematik, opdelt på skolestørrelse [$-10409]8,0 [$-10409]7,0 [$-10409]6,0 [$-10409]5,0 [$-10409]4,0 [$-10409]3,0 [$-10409]2,0 [$-10409]1,0 [$-10409]0,0 Dansk Matematik Note: Data fra afgangsprøven i skoleåret 2015/16 Skolestørrelse og elevers overgangsfrekvens Figur 2 viser andelen af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på skolestørrelse. 78 pct. af eleverne fra de store skoler i 2013 påbegyndte en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder. Dette tal var 90 pct. for små og mellemstore skoler. De store skolers afvigelse skyldes dog, at der var 69 pct. af Horsens Byskoles elever, som påbegyndte en ungdomsuddannelse. Østerhåbsskolen er således på niveau med de små og mellemstore skoler. 5

6 Figur 2: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, opdelt på skolestørrelse 100% 90% 80% Andel elever 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Note: Andelen af de elever, som afsluttede 9. klasse i Skolestørrelse og elevernes trivsel Af figur 3 fremgår, at elevernes gennemsnitlige score i trivselsmålingen ikke varierer mellem de tre skolestørrelseskategorier. Figur 3: Elevernes gennemsnitlige trivsel fordelt på skolestørrelse Skala: 1-5 [$-10409]5,0 [$-10409]4,5 [$-10409]4,0 [$-10409]3,5 [$-10409]3,0 [$-10409]2,5 [$-10409]2,0 [$-10409]1,5 [$-10409]1,0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden Trivsel samlet, gns Note: Fra trivselsmålingen i 2015/16. 6

7 Skolestørrelse og lærernes kompetencedækning Målet for lærernes kompetencedækning angiver, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. Af figur 4 fremgår, at graden af kompetencedækning i dansk og matematik ikke varierer væsentligt mellem de tre skolestørrelses-kategorier. Figur 4: Den gennemsnitlige kompetencedækning blandt lærerne i hhv. dansk og matematik, opdelt på skolestørrelse. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dansk Matematik Note: Data fra skoleåret 2015/16 7