VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE"

Transkript

1 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden Analysen omfatter effekten af hjemmeblandet foder, besætningsstørrelse, sundhedsstatus, UK-produktion og egne/indkøbte polte. INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE RÅDGIVNINGSTJENESTE FORFATTER: UDGIVET: NIELS VEJBY KRISTENSEN 30. APRIL 2014 Dyregruppe: Fagområde: Søer Produktionsøkonomi Sammendrag Analyse af DB-tjek fra 2006 til 2013 viser en lang række faktorer som har indflydelse på dækningsbidraget. Hjemmeblandet foder, besætningsstørrelse, en høj sundhedsstatus, egne polte eller UK-produktion påvirker dækningsbidraget positivt. Effekterne er uafhængige af hinanden og dermed så bliver dækningsbidraget proportionalt bedre jo flere faktorer der er i den enkelte besætning, se Tabel 1. Effekten på dækningsbidraget pr. årsso er følgende: Hjemmeblandet foder med mineralblandinger giver et øget DB på ca. 251 kr. En besætning med mere end søer har et DB der er ca. 546 kr. højere end en besætning med under 500 søer. SPF besætninger har et DB der er ca. 388 kr. højere end konventionelle besætninger. Besætninger der producere egne polte har et DB der er ca kr. 1

2 højere end besætninger der indkøber poltene. UK producenter har et DB der er 283 kr. højere end dem der ikke har UK. Baggrund Den lokale svinerådgivning tilbyder deres kunder at få udarbejdet et DB-tjek. DB-tjek opgørelserne er kendetegnet ved opgørelse af alle input og output faktorer, som har indflydelse på dækningsbidraget, samt aflønning og fra 2013 også energi og vedligehold. Det giver mulighed for, at lave statistiske analyser med et højt forklaringsniveau. DB-tjek analyserne er lavet over en længere periode, hvilket giver mulighed for at undersøge hvilke faktorer, der har haft betydning for dækningsbidraget over tid. Den lokale rådgivningstjeneste I samarbejde med den lokale svinerådgivning er der lavet et omfattende analysearbejde, for at undersøge hvilke faktorer der har signifikant indflydelse på dækningsbidraget, f.eks. værdien af hjemmeblanding, besætningsstørrelse, sundhedsstatus, egne avlsdyr og UK-produktion. Derudover analyseres arbejdsforbruget, salgsprisen, de veterinære omkostninger, dødeligheden og farringsprocenten for at teste forskellen i forskellige grupper af besætninger og fastlægge størrelsen af eventuelle forskelle. Materiale og metode Analysen bygger på DB-tjek fra perioden , som er lavet hvert halvår, hvilket tilsammen giver 564 opgørelser. Perioden er karakteriseret ved at der både har været opgørelser med lav indtjening og høj indtjening, se Figur 1. Der er mulighed for at skelne mellem hjemmeblandere eller indkøbere af færdigfoder, sundhedsstatus, egne avlsdyr og UK-produktion. Dækningsbirag pr. årsso, kr Dækningsbidrag pr. årsso kr. Figur 1. Udviklingen i dækningsbidraget pr. årsso for 2006 til Analysen bygger både på opgørelse af gennemsnit og statistisk korrektion for indbyrdes effekter. De statistiske beregninger er foretaget gennem lineær regression, hvor f.eks. hjemmeblanderfordelen og 2

3 stordriftsfordelen bliver opsplittet og grupperet. Bilag 1 viser de gennemsnitlige resultater for de forskellige produktionsformer og for hvert halvår. Resultater og diskussion Gennemsnitsresultater Den første kolonne i Tabel 1 viser det gennemsnitlige dækningsbidrag for forskellige grupperinger. Den midterste kolonne opgør den gennemsnitlige forskel og opgør derved hjemmeblanderfordelen, stordriftsfordelen, samt effekten af høj sundhedsstatus, egne avlsdyr og UK-produktion. Se bilag 1 for flere gennemsnitsresultater. Tabel 1. Dækningsbidrag pr. årsso for forskellige grupper. Dækningsbidrag pr. årsso, kr. Dækningsbidrag Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Ej signifikant Hjemmeblander, Mineraler årssøer (I forhold til årssøer) årssøer Over årssøer Konventionel (I forhold til konventionelle) Myc SPF Indkøbte avlsdyr (I forhold til indkøber) Egne avlsdyr Ej UK-prod (I forhold til ej UK-prod.) UK-prod Korrigerede resultater Tallene korrigeres for hvilken periode der er lavet DB-tjek og for indbyrdes effekt af hjemmeblanding, bedriftsstørrelse osv. for at opnå de rene hjemmeblanderfordel, stordriftsfordel osv. Korrektionen fastlægger om forskellen er statistisk sikker. Her er hjemmeblanderfordelen ved tilskudsfoder ikke statistisk sikker i Tabel 1. De rene effekter kan tilnærmelsesvis lægges sammen. Hvis en landmand både hjemmeblander med mineraler, har over årssøer og SPF-sundhedsstatus, så er dækningsbidraget ca kr. højere pr. årsso end en landmand der indkøber færdigfoder til under 500 årssøer med konventionel sundhedsstatus. Generelt kan de individuelle forskelle summeres for at opnå en specifik gruppe. 3

4 Arbejdsforbrug Resultat efter aflønning pr. årsso, viser kun små ændringer forhold til Tabel 1. Dog er der en betydelig stordriftsfordel på lønomkostningerne. Producenter med over årssøer har udgifter til løn som er 240 kr. mindre pr. årsso end producenter med under 500 årssøer. UK-producenter har højere lønudgifter på 70 kr. pr. årsso og producenter med egen avlsdyr har også højere lønomkostninger. Her er merudgiften 57 kr. pr. årsso. Højere lønomkostninger skyldes primært flere arbejdstimer, med undtagelse af producenter med egne avlsdyr. Her er timelønnen også højere for nogle. Nye nøgletal i DB-tjek Energi og vedligehold er tilføjet i DB-tjek fra 2013 og hjemmeblanding giver ekstra omkostninger til energi og vedligehold. Analyseres hjemmeblanderfordelen ud fra resultatet efter aflønning, energi og vedligehold, så er hjemmeblanderfordelen ikke længere statistisk sikker. Der er en gennemsnitlig forskel mellem hjemmeblandere med mineraler og indkøbere af færdigfoder på 150 kr. pr. årsso, men spredningen er stor og derfor er forskellen ikke statistisk sikker. Salgspris Salgsprisen for fravænnede grise afhænger af sundhedsstatus, UK-produktion og størrelsen. En bedrift med over søer får i gennemsnit 10 kr. mere pr. gris end bedrifter med under 500 søer, når grisene korrigeres til samme vægt, sundhedsstatus og om der er UK-produktion. Ved 29 fravænnede grise pr. årsso forklarer det ca. halvdelen af stordriftsfordelen i Tabel 1. Sundhedsstatus Besætninger med SPF sundhedsstatus skiller sig ud på flere parametre. De har flere fravænnede grise pr. kuld, hvilket både skyldes flere levendefødte grise pr. kuld og en lavere pattegrisedødelighed. Indkøbte polte giver flere fravænnede grise, men SPF-besætninger indkøber ikke en større andel polte end konventionelle besætninger. Forskellen må derved skyldes saneringer og bedre management i SPF-besætninger. Tabel 2. Produktivitet ved forskellig sundhedsstatus. Fravænnede grise pr. kuld, stk. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Konventionel 12,60 (I forhold til konventionelle) SPF 12,87 0,27 0,25 Myc 12,62 0,01 Ej signifikant Levende fødte grise pr. kuld, stk. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Konventionel 14,55 (I forhold til konventionelle) SPF 1 14,72 0,17 0,14 Myc 14,61 0,06 Ej signifikant Døde indtil fravænning, pct. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Konventionel 13,35 (I forhold til konventionelle) SPF 12,54-0,81-0,83 Myc 13,59 0,25 Ej signifikant 1P-værdi på 0,059 4

5 Foderomkostninger til avlsdyr Foderforbruget var FEso hos indkøbere af færdigfoder og FEso hos hjemmeblandere med mineraler, og prisen pr. FE var 18 øre højere hos indkøbere af færdigfoder. Det giver samlet lavere foderomkostninger hos hjemmeblanderne, se Tabel 3. Her er der også korrigeret for størrelse, sundhedsstatus, fravænnede grise pr. årsso og diegivningsdage. Tabel 3. Foderomkostninger til avlsdyr, kr. pr. årsso. Foderomk. til avlsdyr, kr. pr. årsso. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder Hjemmeblander, Mineraler Ej UK-prod (I forhold til ej UK-prod.) UK-prod ,25-51 Veterinære omkostninger De veterinære omkostninger er lavere på besætninger med høj sundhedsstatus. SPF-besætninger bruger 60 kr. mindre end konventionelle besætninger. Forskellen mellem Myc-besætninger og konventionelle er dog ikke statistisk sikker. Det samme gælder UK-producenter. Tabel 4. Veterinære omkostninger, kr. pr. årsso. Veterinære omk. pr. årsso, kr. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Konventionel 392,75 (I forhold til konventionelle) SPF 340, Myc 370,19-23 Ej signifikant Ej UK-prod. 368,10 (I forhold til ej UK-prod.) UK-prod. 350,77-17,32 Ej signifikant Dødelighed Dødeligheden blandt søerne er lavere hos hjemmeblandere med tilskudsfoder. Derudover har SPFbesætninger en højere so dødelighed. Analysen korrigerer for foderforbrug og antal fravænnede grise pr. årsso. Tabel 5. Sodødeligehed opdelt på fodringstype og sundhedsstatus. Dødelighed årssøer, pct. Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Indkøber af færdigfoder 10,91 (I forhold til indkøber) Hjemmeblander, Tilskudsfoder 9,88-1,02-1,47 Hjemmeblander, Mineraler 10,83-0,07 Ej signifikant Konventionel 10,43 (I forhold til konventionelle) SPF 10,85 0,42 1,02 Myc 10,93 0,50 Ej signifikant 5

6 Faringsprocent Besætninger med SPF-sundhedsstatus havde en højere faringsprocent end konventionelle besætninger. Det påvirker dækningsbidraget positivt, med ca. 29 kr. pr. årsso, når der korrigeres for fravænnede grise pr. kuld. Tabel 6. Faringsprocent opdelt på sundhedsstatus. Faringsprocent Gennemsnitlig forskel Korrigeret forskel Konventionelle 87,20 (I forhold til indkøber) SPF 1 88,40 1,20 0,78 Myc 87,63 0,44 Ej signifikant P-værdi på 0,06 Konklusion De forskellige tilgange til 7-kg produktion giver store forskelle i dækningsbidraget. Er der ikke hjemmeblandet foder, en høj sundhedsstatus eller stordrift, så ligger dækningsbidraget i den lave ende, når der bliver lavet DB-tjek. Egne polte eller UK-produktion kan også forbedre dækningsbidraget. SPF-sundhedsstatus har betydning for en række parametre. Det giver flere levende fødte grise pr. kuld og lavere pattegrisedødelighed. Faringsprocenten ved søerne er også højere og samlet set giver det flere fravænnede grise pr. årsso. SPF-sundhedsstatus giver også færre veterinære omkostninger. Alle fordelene skal holdes op imod omkostningerne til sanering for at opretholde SPF-sundhedsstatus. Hjemmeblandet foder giver lavere foderomkostninger ved både tilskudsfoder og mineraler. Derudover giver tilskudsfoder også lavere so dødelighed. Aktivitetsnr.: 76 Journalnr.: D //FU// 6

7 Appendiks Alle Hjemmeblander Størrelse, årssøer Sundhedsstatus UK-produktion Egne avlsdyr Min Til Nej SPF Myc Konv. Ja Nej Ja Nej Antal Årssøer inkl. gylte Fravænnede grise pr. årsso stk. 28,81 28,78 28,23 29,06 28,47 28,75 29,04 29,31 28,66 28,63 28,83 28,84 28,51 29,12 Fravænnede grise pr. kuld stk. 12,68 12,63 12,55 12,77 12,54 12,66 12,79 12,87 12,62 12,60 12,75 12,68 12,54 12,83 Vægt ved fravænning kg 7,35 7,24 7,74 7,35 7,54 7,37 7,31 7,38 7,42 7,26 7,34 7,34 7,38 7,32 Diegivningstid, dage 31,26 30,67 32,82 31,22 31,30 31,46 31,28 31,32 31,36 30,93 31,41 31,28 31,08 31,50 Kuld pr. årsso inkl. gylte, stk. 2,27 2,28 2,25 2,27 2,27 2,27 2,27 2,28 2,27 2,27 2,26 2,27 2,27 2,27 Spildfoderdage pr. årsso. 30,72 31,33 30,60 30,32 30,74 30,34 31,22 30,01 30,61 31,53 31,85 30,27 30,95 30,53 Døde indtil fravænning, pct. 13,24 13,26 13,83 13,03 13,45 13,43 12,85 12,54 13,59 13,35 13,01 13,29 13,35 13,08 Levendefødte pr. kuld, stk. 14,62 14,57 14,57 14,68 14,49 14,63 14,68 14,72 14,61 14,55 14,66 14,62 14,47 14,76 Arbejdsforbrug kr. årsso Arbejdsforbrug timer årsso 7,62 7,55 7,87 7,58 8,09 7,72 7,20 7,85 7,45 7,87 8,02 7,49 7,76 7,43 Døde årssøer, pct. 10,80 10,83 9,88 10,91 9,58 11,04 10,61 10,85 10,93 10,43 11,08 10,76 11,00 10,59 Faringsprocent 87,66 87,37 87,34 88,01 87,63 87,71 87,65 88,40 87,63 87,20 87,22 87,89 87,30 88,03 Foderomk. avlsdyr kr. årsso Avlsdyrfoder FE pr. årsso Avlsdyrfoder kr. FE 1,53 1,46 1,48 1,64 1,55 1,53 1,52 1,55 1,52 1,52 1,54 1,53 1,51 1,55 Dækningsbidrag pr. årsso kr Dækningsbidrag pr. prod. gris 110,38 113,65 111,80 104,86 99,40 109,75 114,20 113,97 111,39 102,98 116,35 108,28 118,07 101,90 Veterinære omk. i alt kr. årsso 363,27 369,77 360,73 354,37 361,65 359,18 371,68 340,26 370,19 392,75 350,77 368,10 374,71 349,09 Samlede omk. pr. årsso Samlede omk. pr. prod. gris 148,29 144,06 152,48 152,94 157,79 150,01 142,37 144,98 149,05 150,65 151,03 147,43 150,37 146,03 Resultat efter afl. pr. prod. gris 70,53 75,25 68,90 64,26 53,17 69,26 77,95 71,66 72,13 62,70 74,93 69,08 76,88 63,67 Resultat efter afl. pr. årsso kr

8 Periode 2006_1 2006_2 2007_1 2007_2 2008_1 2008_2 2009_1 2009_2 2010_1 2010_2 2011_1 2011_2 2012_1 2012_2 2013_1 2013_2 Antal Årssøer inkl. gylte Fravænnede grise pr. årsso stk. 26,76 26,79 27,64 26,42 27,34 28,06 28,57 28,76 29,16 29,02 30,05 30,03 30,44 30,71 30,64 30,59 Fravænnede grise pr. kuld stk. 11,83 11,86 12,22 11,94 12,10 12,36 12,53 12,59 12,74 12,73 13,02 13,13 13,36 13,58 13,47 13,43 Vægt ved fravænning kg 7,93 7,76 7,58 7,83 7,53 7,46 7,50 7,44 7,26 7,30 6,96 6,81 7,17 7,07 7,18 6,83 Diegivningstid, dage 32,55 32,57 31,65 33,61 32,42 31,28 30,85 30,48 30,38 30,31 29,46 30,08 31,45 31,76 30,80 30,56 Kuld pr. årsso inkl. gylte, stk. 2,26 2,26 2,26 2,21 2,26 2,27 2,28 2,28 2,29 2,28 2,31 2,29 2,28 2,26 2,27 2,28 Spildfoderdage pr. årsso 29,10 29,62 31,25 34,33 29,85 30,91 30,25 30,64 30,26 31,90 29,35 31,01 29,28 31,16 31,32 31,34 Døde indtil fravænning, pct. 13,65 13,73 12,45 13,39 13,19 13,80 12,88 13,83 12,72 13,69 12,96 13,42 13,03 12,61 13,00 13,53 Levendefødte pr. kuld, stk. 13,69 13,75 13,95 13,78 13,94 14,34 14,38 14,61 14,60 14,76 14,96 15,17 15,36 15,54 15,49 15,53 Arbejdsforbrug kr. årsso Arbejdsforbrug timer årsso 7,81 7,80 7,58 7,25 7,99 8,02 7,79 7,26 7,23 7,45 7,55 7,59 7,14 7,45 7,94 8,02 Døde årssøer, pct. 11,45 11,77 10,84 11,61 12,15 11,52 9,90 10,38 9,91 11,22 10,53 10,67 10,17 10,84 9,97 9,95 Faringsprocent 88,23 87,53 87,94 85,28 87,46 87,28 86,95 87,92 88,51 87,13 89,34 88,38 88,10 87,64 87,95 86,93 Foderomk. avlsdyr kr. årsso Avlsdyrfoder FE pr. årsso Avlsdyrfoder kr. FE 1,09 1,08 1,14 1,57 1,81 1,63 1,45 1,24 1,18 1,42 1,66 1,64 1,75 2,00 2,06 1,74 Dækningsbidrag pr. årsso kr Dækningsbidrag pr. prod gris 130,99 146,30 112,61 52,73 43,12 99,59 100,35 121,13 126,08 117,90 96,31 116,91 130,51 126,16 100,69 144,71 Veterinære omk. i alt kr. årsso 330,38 354,63 323,61 368,94 283,58 325,48 365,83 405,10 363,75 394,41 384,95 418,64 386,67 233,86 408,62 463,91 Samlede omk. pr. årsso Samlede omk. pr. prod. gris 133,45 126,33 126,80 157,89 168,24 158,18 148,55 137,63 134,01 144,59 151,36 153,14 150,65 150,26 170,51 161,04 Resultat efter afl. pr. prod. gris 89,74 104,90 73,80 12,96 3,50 57,86 60,09 82,52 87,68 80,44 59,17 75,39 93,15 85,81 59,53 102,00 Resultat efter afl. pr. årsso kr

9 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 9

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest.

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest. Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård ? Egen produktion af polte Indkøb af polte Masser af diskussioner, men få fakta Hvad viser DB-tjek i perioden 2006-2010? 746 observationer fra besætninger med salg

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Saneringsøkonomi TEMA

Saneringsøkonomi TEMA Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

RÅDGIVNING DER RYKKER

RÅDGIVNING DER RYKKER RÅDGIVNING DER RYKKER Økonomisk stormøde for svineproducenter 2. November 2016, Gefion Ledelseskonsulent Tove Goldbeck Jensen, Gefion Hvad virker og hvordan synliggøre Det lange seje træk = Forløb VSP

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Møde om DB-tjek. Program

Møde om DB-tjek. Program Møde om DB-tjek Torsdag den 1. maj 2014 Gratis møde arrangeret af Svinerådgivningen Program Tid Indlæg Indlægsholder 14.30 Velkomst, kaffe og kage Marlene Sparre Ibsen Gefion 14.45 DB-tjek i detaljer Tove

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere